DK155255B - Anordning til distribution og/eller udledning af signaler - Google Patents

Description

DK 155255 B

Opfindelsen angår en anordning til distribution og/eller udledning af signaler fra et antal forbindelsespunkter forbundet til en fælles strømkreds med to ledere mellem hvilke der for hvert punkt er et koblingselement samt en variabel forsinkel-5 seskreds, hvis variable tidskonstant bestemmes af et følerelement, idet signalerne er givet ved tidsintervaller mellem strømimpulser bestemt af den variable tidskonstant og overføres i multipleks form, hvorhos et afføl ingselement i en fælles strømkreds afføler signalerne fra forbindelsespunkterne, hvor-10 fra signalerne transmitteres.

Opfindelsen har relation til afsøgning og omformning af et større antal følerinformationer i tidsmultipleksform på en fælles linie samt formidling af informationerne til punkter 15 hen langs linien. Ved hensigtsmæssige kombinationer i form af sammenkobling og aftapning af liniens signalbaner kan der opbygges en flerdimensional struktur af selvgenererende kob-1 i ngsnetværk.

20 Der kendes forskellige former for tidsmultipleks - jf. tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.240.446. Den heri beskrevne anordning består af flere efter hinanden koblede monostabile multi-vibratorer, hvor den første trigger den efterfølgende etc. Følere af resistiv eller kapacitiv art indgår blandt de kom-25 ponenter, der bestemmer den tid multivibratoren befinder sig i arbejdsstilling efter at have modtaget et triggesignal. Efter at multivibratoren er faldet tilbage til hvi1 est i 11 ing, trigges de efterfølgende multivibratorer, osv.

30 De tidligere kendte systemer med multivibratorer har den ulempe, at de belaster den fælles signal- og energitilførselslinie ved at hveranden transistor i multivibratorerne altid er ledende, såvel som de dertil hørende komponenter af kredsløbet. Dette resulterer i, at registrerings- og overføringsmuligheden 35 af strømimpulser, genereret på en fælleslinie, aftager med voksende belastning af linien. En væsentlig svaghed er, at fejltrigninger i stor udstrækning kan udløses af transienter på linien eller via følerne, hvilket kan udløse ukontrollede 2

DK 155255 B

tændinger af de enkelte multivibratorer. En væsentlig ulempe er derfor, at rækkefølgen og antallet af monostabile multivi-bratorer ikke er tvangsstyret fra et punkt af kæden, hvilket umuliggør, at denne form kan indgå i et selvgenererende kob-5 1 ingsnetværk.

Formålet med opfindelsen er derfor at eliminere de ovennævnte ulemper, og dette formål er ifølge opfindelsen opnået ved, at hvert forbindelsespunkt har et koblingselement i form af to 10 seriekoblede enkeltafbrydere, som danner en skiftekontakt, der ved en aktivering giver en kortvarig ledende forbindelse mellem forbindelsespunkterne, hvor udgangen af det første koblingselement er sluttet til udgangen af det næste koblingselement via den mellemliggende variable forsinkelseskreds, og 15 derved danner en kaskadekobling.

Derved bliver det muligt at tilkoble et næsten uendeligt antal følere til en fælles linie, uden at denne belastes. I hviletilstand er dette ensbetydende med, at alle følere og eventu-20 elle forsinkelsesled ikke er tilkoblet til linien. Når linien aktiveres, styres dette fra den ende, der udgør startpunktet. Dette resulterer i, at linien kun belastes kortvarigt, og da kun med et element ad gangen, medens føleren eller dele af denne er bestemmende for tidsforsinkelsen for næste belast-25 ning, forudsat at styresignalet fra indgangen ikke er ændret.

På denne måde holdes linieimpedansen med tilnærmelse konstant, dvs. den er lille eller næsten upåvirkelig af det antal følere eller elementer, der indgår i linien.

30 De uselvstændige krav udtrykker hensigtsmæssige udførelsesformer for anordningen.

Opfindelsen vil blive nærmere beskrevet under henvisning til tegningen, hvor 35 fig. 1 viser en anordning ifølge opfindelsen, fig. 2 den i fig. 1 viste anordning i blokdiagramform,

DK 155255 B

3 fig. 3a eksempler på koblingselementer og fig. 3b og 3c en kombination af sådanne med eksempler på forsinkelseskredse, fig. 4 et eksempel på en forsinkelseslinie med flere afgrenin-5 ger og eksempler på kombinationer af de karakteristiske ind-og udgange, fig. 5 et eksempel på en opstilling af forsinkelseslinier anvendt til måling af temperaturgradienter eller mekaniske spæn-10 dinger i et konstruktionselement, såsom en bjælke eller plade, fig. 6 en forsinkelseslinie ifølge opfindelsen anvendt som niveaumå ler, 15 fig. 7 et eksempel på en lignende anordning til registrering af temperatur/temperaturgradienter i et medium, fig. 8 strømmen gennem koblingselementet som funktion af et styresignal, 20 fig. 9 et typisk eksempel på impulsforløbet i forbindelse med de forskellige elementer i en forsinkelseslinie, fig. 10 en forsinkelseslinie, som i fig. 1, idet man ser de 25 passive elementer, fig. 11 en variant af en forsinkelseslinie, som er tilbagekoblet og 30 fig. 12a-d eksempler på strømafføl ingsanordninger.

Fig. 1 viser nogle koblingselementer 1 og forsinkelseskredse 2 i en kaskadekobling. En fælles strømkreds dannes af nogle ledere 8, 8' og en strømkilde 10. Kaskadekoblingen danner i 35 princippet en forsinkelseslinie med ind- og udgange af forskellig karakter. Disse er som vist i fig. 1 at betragte som statiske eller dynamiske. En styreindgang 3 tjener til aktivering af forsinkelseslinien ved at skifte fra spændingsniveau 4

DK 155255 B

V0 eller Vj eller omvendt. På denne måde bestemmes, hvilken afbryder, der i en forudbestemt rækkefølge skal bryde, og hvilken afbryder, der skal slutte. Dette medfører i en kortvarig overgangsfase, når den ene afbryder henholdsvis S2 5 slutter, inden den anden bryder, at strømkredsen 8, 8' slut tes.

Efter en forsinkelse, som i hovedsagen bestemmes af forsinkelseskredsen 2, gentages forløbet, og derved er kun et koblings-10 element ad gangen sluttet til den fælles strømkreds. Med styreindgangen 3 styres også antallet af koblingselementer, som skal aktiveres i den forudbestemte rækkefølge.

Forsinkelseskredsen 2 er forsynet med en indgang 6 til påvir-15 kning af tidskonstanten.

På en udgang 5 tilvejebringes en dynamisk transmission i form af kortvarige strømimpulser fra et afføl ingselement 9 forbundet med lederen 8, når koblingselementerne 1 slutter strøm-20 kredsen. Tidsintervallet At mellem impulserne er direkte proportional med tidskonstanten i den mellemliggende forsinkelseskreds 2.

Udgangen 4 repræsenterer udgangen på det sidste koblingsele-25 ment i forsinkelseslinien. Udgangen 5 kan registrere strømimpulserne fra koblingselementerne tilkoblet den fælles strømkreds ved hjælp af af føl ingselementet 9. Dette kan også ske ved udgangene 5.1 og 5.2 i form af delaffølinger ved hjælp af affølingselementerne 9.1 og 9.2 eksempelvis anbragt som vist i 30 f i g . 1.

Den tid T, der medgår for en tilstandsændring for samtlige koblingselementer i hele linien er lig med summen af de enkelte tidforsinkelser At.

Udgangene 7 repræsenterer statiske udgange for koblingselementerne 1. Niveauet skifter mellem V0 og Vj ved hver tilstandsændring. Den enkelte udgang 7 er i afhængighed af koblingsele- 35

DK 155255 B

5 mentets opbygning enten i fase eller i modfase med koblings-elementets indgang.

I fig. 2 ses anordningen i blokdiagramform, idet kun indgange-5 ne og udgangene er vist.

I fig. 3a er der vist nogle alternative koblingselementer. 1 er et koblingselement, der er tilkoblet fælleslederne, og og har en indgang og udgang. 1.1 er en et koblingselement, som 10 består af to inverterende, efter hinanden koblede elementer, der giver en ikke-inverterende afbryderkarakteristik. 1.3 er en i hovedsagen mekanisk afbryderanordning med samme hovedtræk.

15 I fig. 3b udgøres koblingselementerne af halvledere, f.eks. komplementære MOS-transistorer, hvor f.eks. styringen af koblingselementerne sker ved en tilstandsændring på koblingselementets indgang. Hvis f.eks. afbryder Sj er en P-kanaltransi-stor, og S2 er en N-kanaltransistor, er den første åben og den 20 anden lukket eller omvendt, afhængigt af hvorvidt afbrydernes fælles styreindgang 3 ligger nærmest Vq eller Vj eller omvendt. Kun i overgangsfasen som vist i fig. 8 og 9 vil begge være ledende.

25 Fig. 3c viser en anordning med mekaniske afbrydere, hvor indgangen 3 styrer tilstandsændringen af afbryderen Sj og S2· Forsinkelseskredsen består af en modstand R og en kondensator C, hvilke elementer kan være variable og udgøres af forskellige føleorganer, der kan påvirke tidsforsinkelsen At. Ind-30 gangen 6 gør det muligt at tilføre et signal udefra for ændring af tidskonstanten for andre kredsløbselementer, føleorganer, tilbagekoblinger fra andre forsinkelseslinier osv.

I fig. 4 er der vist et eksempel på en anordning af forsinkel-35 seslinier, som er sammenkoblet via sine indgange for start af forsinkelses!inien 3.1-3.4 og 6.1-6.4 til styring af forsinkelseskredsene, eksempelvis i form af følerelementer. Udgangene 5.1-5.4 repræsenterer i de enkelte linier tidsintervaller i fnfm af c + roim-immilcor 6

DK 155255 B

Udgangene 7.1 og 7.2 danner afgreninger, som Igen kan starte nye linier efter et vist antal tidsintervaller. Endvidere er det vist, hvorledes udgangen af en afgreningslinie IV ved udgangen 7.4 har indflydelse på udbredelsestiden han langs lini-5 en I. Indflydelsen bestemmes af tidsforsinkelsen mellem tilstandsændringen på indgangen 3.4 og udgangen 7.4. Udgangen 7.4 påvirker forsinkelseselementet via indgangen 6.1 i linie I. Et signal S repræsenterer et tidspunkt, hvor eksempelvis udgangene 7.1-7.4 har en bestemt tilstand, som detekteres af et port-10 kredsløb G.

I figuren er der vist en summationskreds A med indgangene 5.1-5.4, som kan være tilkoblet udgangene af nogle linier. Summen af tidsintervallerne samt den indbyrdes fordeling i tid 15 er angivet ved udgangen af summationskredsen A. For bedre at kunne adskille de enkelte liniersignaler ved udgangen af summationskredsen A', kan de enkelte indgange 5.1-5.4 have forskellige niveauer og/eller polariteter.

20 I fig. 5 er der vist en todimensional struktur af de nævnte forsinkelseslinier, hvor hovedlinien I ved en indgang A aktiverer afgrenede linier II-V fra udgangene 7.1-7.4. På fladen F er der følere Rs, som påvirker forsinkelsen At på de afgrenede forsinkelsesliniers II-V forsinkelseskredse. Ved summation i 25 en summationskreds S, som er koblet til udgangene 5, 5.1-5.4 af de respektive linier I-V, vil et impulsmønster B være kendetegnende for de enkelte føleres måleparametre. Det er også muligt at skelne imellem linierne ud fra forskelle i ampi i tuder.

30

Fig. 6 viser et eksempel på en endimensional struktur i form af en niveaumåler med kapacitive følerelementer. Niveauet eller niveauerne, hvis der er tale om lagdeling af flere medier med forskellige dielektricitetskonstanter, vil kunne registre-35 res ud fra kapacitetsændringer mellem en jordreference 3R og f øl er 1 ementerne Cj_, C2 °9 ^3· ^1» ^2 °9 ^3 er passive modstandselementer, som er en del af forsinkelseselementet sammen med de respektive elementer Cj, C2 og C3, og som enten står i 7

DK 155255 B

direkte kontakt med målemediet, eller er isoleret fra dette ved hjælp af et isolationsmateriale 14, hvilket afhænger af målemediets 15 beskaffenhed.

5 Koblingselementer B1-B4 er forbundet til en fælles strømkreds 8 via strømføleren 9 og strømkilden 10. En signalbehandlingskreds 11 starter en afsøgning ved en tilstandsændring på liniens indgang 3 og modtager et signal på udgangen 4 fra sidste afbryderelement B4, efter afsøgning af alle elementerne Cj, C2 10 og C3. Strømimpulserne fra strømføleren 9 - se diagram 13 - med tidsintervallerne At]_, At2, At3, signalbehandles ved hjælp af signalbehandlingskredsen 11 og vises på passende måde.

15 I fig. 7 er vist en forsinkelseslinie I, som afsøger et antal tilstande i et medium, såsom en jordmasse, for registrering af forskelle i f.eks. fugtighed, temperatur, pH-værdier eller kombinationer heraf, ved at forskellige følerelementer 6i-6n anbringes i massen og forbindes til liniens I indgange.

20

Fig. 8 viser overgangsfasen, idet koblingselementets indgang 3 skifter tilstand svarende til, at begge afbrydere leder, således at strømmen I igennem afbryderne når sin maksimale værdi. Dette sker i region III som vist i figuren.

25

Fig. 9 viser et eksempel på forholdet mellem strømimpulserne B på fælleslederne og spændingsniveauerne νΊ*η1-4 på de respektive koblingselementers styreindgange, hvor det f.eks. er påtænkt at anvende fire koblingselementer med tilhørende forsin-30 kelseskredse. Koblingselementerne er i det viste eksempel ikke-i nverterende.

Fig. 10 viser forskellige udformninger af forsinkelseskredsen.

2.1 viser, hvorledes kondensatoren C som et følerelement er 35 indkoblet mellem ind- og udgangen af koblingselementet.

I fig. 11 er der vist en forsinkelseslinie, som er tilbagekoblet således, at linien automatisk på ny aktiveres ved en til- 8

DK 155255 B

standsændring på det sidste styresignals udgang 7.4, idet tilgængelige styresignaler 7,1-7.4 optræder i en tidssekvens bestemt af f.eks. føleren via indgangene 6.1-6.4. Porten G ude-gøres i det viske eksempel af en inverterende OG-port, som 5 styrer tilbagekoblingen ved hjælp af signallinien a fra si gnalbehandlingsenheden p, som også signalbehandler strømimpulserne fra liniens udgang 5. Et typisk impulsdiagram er også vist.

10 Fig. 12a-d viser forskellige afføl ingssystemer for det dynamiske impulstog på fæl1 es 1ederen 8 i serie med strømkilden 10. Fig. 12a viser en registrering af strømimpulserne som spændingsfald over modstanden R på udgangen 5. Fig. 12b viser registreringen af strømimpulserne i form af en kapacitiv kobling 15 til strømkredsen 8. og fig. 12c og 12d viser forskellige transformerkoblinger 12 og 13 til registrering af strømimpulserne i strømkredsen.

Den her beskrevne opfindelse gør det muligt at tilkobles et næ-20 sten uendeligt antal følere til en fælles linie, uden at denne belastes. I hviletilstand er dette ensbetydende med, at alle følere og eventuelle forsinkelsesled ikke er tilkoblet linien. Når linien aktiveres, styres dette fra den ende, som udgør startpunktet. Dette resulterer i, at linien kun belastes meget 25 kortvarigt og da kun med et element ad gangen, medens føleren eller dele af denne er bestemmende for tidsforsinkelsen At for næste belastning, forudsat at styresignalet fra indgangen ikke er ændret. På denne måde holdes linieimpedansen med tilnærmelse konstant, dvs. den er lille eller næsten upåvirkelig af 30 det antal følere eller elementer, der indgår i linien.

I modsætning til de kendte systemer, hvor der anvendes multi-vibratorer, repræsenterer opfindelsen et system, som på grund af sin specielle opbygning og virkemåde nærmest er uafhængig 35 af temperatur, spænding samt upåvirkelig af transient- eller parasitimpulser. Dette skyldes for en stor dels vedkommende, at hovedstrømkredsen 8, 8' kun er belastet med aktive komponenter, idet de passive komponenter kun er bestemmende for

DK 155255 B

9 tidsintervallet At. Antallet af komponenter reduceres derved til et minimum.

En anden karakteristisk egenskab er, at linien med følere el-5 ler rene forsinkelseskredse eller en kombination heraf kan benyttes i en flerdimensional struktur af selvgenererende koblingsnetværk. Linien kan betragtes som et koblingselement med flere forskellige indgange til styring af linien samt udgange til styring af andre linier eller systemer som beskrevet ne-10 denfor.

Indretningen består altså principielt af en strømkilde, parallelt med hvilken der er koblet en eller flere koblingselementer. Koblingselementerne består igen af to seriekoblede afbry-15 dere, og i hvilestilling er den ene altid sluttet, medens den anden er brudt, svarende til at strømkredsen altid er brudt.

En forsinkelseslinie forbinder de enkelte koblingselementer ved, at udgangen på det første element forbindes med indgangen på det følgende, etc. Ved aktivering af det første koblings-20 element slutter den ene afbryder, som tidligere var brudt, lidet før den sluttede afbryder brydes.

En kortvarig strømimpuls registreres på hovedstrømkredsen, idet denne belastes af en "kortslutning", hvor strømmen dog be-25 grænses af afbrydernes indre modstand i serie med hovedstrøm-ki1 den.

Efter en forsinkelse bestemt af forsinkelseslinien sker det samme med næste element, osv.

30

Forsinkelseslinien kan udgøres af en hvilken som helst forsinkelseskreds, som helt eller delvis udgøres af en føler eller lignende. Man kan hensigtsmæssigt forbinde de nævnte koblingselementer til den nævnte strømkilde via en fælles linie. Til-35 sammen danner dette i princippet en forsinkelseslinie.

Signal udbredelsens rækkefølge for ændringen af afbryderti 1 -stande i de enkelte koblingselementer er bestemt af forsinkel- eeekreHeene mellem krth 1 i nnee 1 ement-erne .

DK 155255 B

10

SignaTudbredelseshastigheden varierer med de enkelte forsinkelseskredse. De sanmlede forsinkelse er således bestemt af summen af de forsinkelseselementer, der indgår i linien.

5 Antallet af elementer, som skal skifte afbrydersti 11ing under s ignaludbredel sen, er bestemt af styresignalet på det første koblingselement. Dersom dette går tilbage til sin udgangsstilling, inden alle elementer har skiftet, vender de, som har skiftet, tilbage til udgangsstilling, uden at de resterende 10 elementer har skiftet tilstand. På denne måde kontrolleres forsinkelsesliniens udbredelse og retning.

Det er således anvist, hvorledes det er muligt at udlede måledata fra et relativt stort antal målepunkter i tidsmultipleks.

15 Ved at registrere strømimpulserne i forskellige punkter hen langs linien kan disse benyttes som del informationer vedrørende udbredelsen hen langs linien.

Linien kan betragtes som et koblingselement med ind- og ud-20 gange. Indgangene er i hovedsagen som nævnt ovenfor. Styresignalet igangsætter og bestemmer signal udbredelsen. Indgange, som påvirker forsinkelsen mellem de enkelte koblingselementer, vil også influere på udbredelseshastigheden. Disse indgangssignaler kan stamme fra følere, kapacitive, induktive eller re-25 sistive elementer eller kombinationer heraf eller være spændings- eller strømniveauer.

Udgangssignalerne optræder i to hovedgrupper. Udgangssignalerne af mere dynamisk karakter udtages i forskellige positioner 30 hen langs linien eller i en eller flere af afbryderelementernes afgreninger fra hovedlinien. De udgangssignaler, som har en mere statisk karakter, repræsenteres af koblingselementernes midtpunkt, som i hovedsagen skifter mellem nul og spændingen over hovedlinien. Dette gælder også sidste element i lini-35 en, dvs., når hele linien er gennemløbet, og alle koblingselementerne har skiftet tilstand.

Med disse ind- og udgange kan signal informationen over linien karakteriseres som tovejs ved, at der over linien både kan

DK 155255 B

π indsamles og formidles information. Mulighederne ved den her beskrevne opfindelse ligger først og fremmest i, at der kan afsøges et stort antal målepunkter omsat til tidsmultipleks samt at ind- og udgange af flere linier vil kunne kombineres 5 på en sådan måde, at der opnås en flerdimensional struktur af et selvgenererende koblingsnetværk.

Kombinationsmulighederne vil også kunne eksistere inden for en og samme linie, hvor en del af følerelementerne i en bestemt 10 geometrisk gruppering vil kunne påvirke afsøgningsmønsteret for en anden gruppe. Følerne aftastes i en sådan rækkefølge, at det dynamiske impulsmønster optræder i et karakteristisk tidsforløb som vist i fig. 4, 6 og 7.

15 Af andre anvendelsesmuligheder kan nævnes følgende:

En kontinuerlig overvågning af bygningskonstruktioner, hvor forskellige følerelementer er anbragt i nærheden af konstruktionsdele, som ønskes overvåget fra et centralt sted. Det kan 20 f.eks. dreje sig om dæmninger, hvor der ønskes en registrering af fugtighedsgradienter og sætninger.

En anden anvendelse er overvågning for påvisning af alarmkriterier. Det anvendte følersystem kan registrere sendinger i 25 tryk, temperatur, akustik, lys eller slet og ret en sluttet eller brudt afbryder.

Signalbehandlingen, som afhænger af anvendelsesområdet, vil altid kræve en signalbehandlingselektronik, som omsætter sig-30 nal informationen til en ønsket form, detekterer alarmkriterier samt styrer og regulerer processer. Til løsning af de nævnte opgaver er en eller anden form for mikroprocessor den mest universelle løsning.

35 De anvendelsesmuligheder, som det nævnte koblingselement giver mulighed for, kan bedst sammenlignes med sensoriske og motoriske sighnalbaner af et nervesystem og dets utallige logiske forbi ndel ser.

Claims (10)

1. Anordning til distribution og/eller udledning af signaler 5 fra et antal forbindelsespunkter forbundet til en fælles strømkreds (8, 8') med to ledere, mellem hvilke der for hvert punkt er et koblingselement samt en variabel forsinkelseskreds (2), hvis variable tidskonstant bestemmes af et følerelement, idet signalerne er givet ved tidsintervaller mellem strømim-10 pulser bestemt af den variable tidskonstant og overføres i multipleksform, hvorhos et affølingselement (9) i den fælles strømkreds afføler signalerne fra forbindelsespunkterne, hvorfra signalerne transmitteres, kendetegnet ved, at hvert forbindelsespunkt har et koblingselément (1) i form af 15 to seriekoblede enkeltafbrydere (S^, S2)» som danner en skiftekontakt, der ved en aktivering giver en kortvarig ledende forbindelse mellem forbindelsespunkterne, hvor udgangen af det første koblingselement er sluttet til udgangen af det næste koblingselement (1.1) via den mellemliggende variable forsin-20 kelseskreds (2) og derved danner en kaskadekobling.

2. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den fælles strømkreds (8, 8’) kun sluttes kortvarigt i det tidsrum, ændringen fra (Si) til (S2) sker eller omvendt uaf- 25 hængigt af antallet af tilkoblede afbrydere, eftersom kun ét afbryderelement skifter til et givet tidspunkt.

3. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rækkefølgen og antallet af afbryderskift er tvangsstyret. 30

4. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den fælles strømkreds (8, 8') og koblingselementerne danner en tovejssignal edistri butionsi i nie.

5. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at koblingselementerne udgøres af halvlederelementer eller mekaniske afbrydere (fig. 3a). DK 155255 B

6. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et antal koblingselementer (1, 1.1) med mellemliggende forsinkelseskredse (2) tilsammen udgør en forsinkelseslinie (I), der kan betragtes som ét koblingselement (fig. 2). 5

7. Anordning ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det nævnte koblingselement har karakteristiske ind- og udgange af såvel statisk som dynamisk karakter, og som kan forbindes med andre elementer (fig. 4 og 5) til dannelse af et flerdi- 10 mensionalt koblingsnetværk.

8. Anordning ifølge krav log7, kendetegnet ved, at signaludledningen og -distributionen i såvel tidsudbredelse som retning tvangsstyres fra indgangen af det første koblings- 15 element (3).

9. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tidsintervallerne mellem afbrydernes ti Istandsændringer afføles som strømimpulser ved hjælp af egnede organer, såsom 20 transformere, ved kapacitiv afføling eller som kortvarige spændingsfald over en modstand (fig. 12a-d).

10. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at følerelementerne er variable i henseende til modstand, kapa- 25 citet, strøm eller spænding. 30 35