DK155230B - Reversibel, roterende fluidummotor - Google Patents

Description

DK 155230 B

i

Den foreliggende opfindelse angår en reversibel, roterende flui-dummotor af den i den indledende del af krav 1 angivne type, som er indrettet til anvendelse i et hydrostatisk drivsystem med en fluidumstrøm mellem en pumpe og motoren i et lukket kredsløb.

5 I hydrostatiske drivsystemer med fluidumstrømning i et lukket ho vedkredsløb mellem pumpen og drivmotoren er det nødvendigt at udskifte en vis procentdel af kredsfluidet med fluidum, som er blevet kølet. Denne funktion kan opnås ved, at en afgreningskreds fører fluidum til en varmeveksler og derefter returnerer det kølede fluidum til hovedkredsen.

10 Denne teknik kan imidlertid kræve brug af specielle komponenter til at etablere sammenkoblingerne mellem hovedkredsen og afgreningskredsen. Desuden kan sammenkoblingerne mellem hoved- og afgreningskredsen blive kompliceret i systemer, hvori motoren skal kunne arbejde i begge retninger, da det er ønskeligt at benytte den trykdifferens, som optræder mel-15 lem motorens højtrykside og lavtrykside til at fremkalde afgreningsfunk-tionen.

I motoren ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne, er der indbygget udstyr, hvormed der kan foretages en udtagning eller afgrening af en del af den fluidum-20 strøm, som foregår i motorens primære drivfluidumkreds. Nærmere betegnet er der i motoren ifølge opfindelsen indbygget to specielle afgrenings-passager, som står i forbindelse med hver sin af motordrivenhedens tryksider og forløber til specielt afgreningsudløb. Respektive ventiler i de to passager er indrettet til at bevirke, at fluidumudtagningen til en-25 hver tid foregår fra motordrivenhedens øjeblikkelige lavtrykside, og dermed kan udtagningen foregå uanset motorens omdrejningsretning.

Med motoren ifølge opfindelsen kan der således med særdeles enkle midler etableres en køling af en vis del af fluidumstrømmen i drivflui-dumkredsen. Dette kan opnås alene ved hjælp af en passende ledning, som 30 fører fra motorens afgreningsudløb og til en varmeveksler, hvor den udtagne fluidummængde køles og derefter føres til et reservoir. Hvis dette reservoir indeholder en tilstrækkelig fluidummængde, kan den fra motoren udtagne fluidummængde også føres direkte til reservoiret uden først at passere gennem en køler. En motor ifølge opfindelsen er dermed særlig 35 velegnet til brug i hydrostatiske drivsystemer med lukket kredsløb, og især i drivsystemer, der skal kunne arbejde i to retninger, idet der kun er behov for et simpelt ledningssystem.

I en foretrukket udførelsesform er de to ventiler trykaktiverede 2

DK 155230 B

og mekanisk sammenkoblede som angivet i krav 1. Dermed kan trykforskellen mellem motorens højtryk- og lavtrykside benyttes til automatisk styring eller aktivering af ventilerne, uanset trykforskellens retning.

Den foreliggende opfindelse skal i det følgende forklares nærmere 5 ud fra visse udførelsesformer og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et skematisk strømningsdiagram over et hydrostatisk drivsystem indeholdende en motor ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit gennem en hydraulisk motor ifølge opfindelsen, og hvor ventilstillingen er vist ved en trykforskel i en første retning, 10 fig. 3 et fragmentarisk billede af en del af den i fig. 2 viste hydrauliske motor, og hvor ventilstillingen vises ved en trykforskel i den modsatte retning, og fig. 4 et fragmentarisk billede af en del af en hydraulikmotor i lighed med den i fig. 2 illustrerede, og hvor der vises en anden udfø-15 relsesform for afgreningsventilen til drift med neutral stilling.

I fig. 1 illustreres skematisk et hydrostatisk drivsystem 10 med en hydraulisk motor 12 ifølge opfindelsen med to indløbs/udløbsporte 14 og 16, en udgangsaksel 18 samt et afgreningsventiludløb 20. En pumpe 22 med variabel volumenstrøm, der kan være en manuelt indstillelig pumpe, 20 og nærmere betegnet en manuelt indstillelig skrå- eller vippepiadepumpe, er vist indeholdende en indgangsaksel 24, to indløb (udløb) 26 og 28 samt et drænledningsudløb 30.

Eftersom indløbs- og udløbsfunktionerne for pumpen kan ombyttes, og eftersom indløbs- og udløbsfunktionerne for den hydrauliske motor og-25 så kan veksle, vil disse indløb og udløb i det følgende blive betegnet som porte. Porten 14 på motoren 12 er forbundet med porten 28 på pumpen 22 ved hjælp af en ledning 34. På lignende måde er porten 16 på motoren 12 forbundet med porten 26 på pumpen 22 ved hjælp af en ledning 32. Porten 30 på pumpen er ved hjælp af en ledning 36 forbundet med en varme-30 veksler 38, som igen er forbundet med et fluidumreservoir 42 ved hjælp af en ledning 40. Fluidum udtrækkes fra reservoiret 42 ved hjælp af en fødepumpe 44 gennem en ledning 48 og afgives til ledningerne 32 og 34 ved hjælp af en ledning 50 samt to kontraventiler 52, henholdsvis 54. Fødepumpen 44 er sammenkoblet med og drives sammen med den variable pum-35 pe 22 som illustreret ved en kobling 46. En sikkerhedsventil 56 er indrettet til beskyttelse af systemkomponenterne mod for høje tryk. Som det vil fremgå af fig. 1, er sikkerhedsventilen 56 forbundet således, at fluidum omledes fra fødepumpens 44 afgangsside til reservoiret 42.

DK 155230 B

3

Afgreningsporten 20 på den hydrauliske motor 12 er forbundet med varmeveksleren 38 ved hjælp af en ledning 58, og som det fremgår af fig.

1, forenes drænstrømningen i ledningen 36 og afgreningsstrømningen i ledningen 58. Fødepumpen 44 må derfor afgive en fluidumstrøm, som er lig 5 med drænstrømmen plus afgreningsstrømmen. Som et eksempel kan det antages, at en strøm Q1 på 50 g.p.m. foregår ind i porten 28 på pumpen 22, at en strømning Q2 på 40 g.p.m. foregår ud af porten 26 og at en drænstrøm Q3 på 10 g.p.m. foregår ud af porten 30. Strømmen Q2 på 40 g.p.m. fremføres ved hjælp af ledningen 32 til porten 16 på den hydrauliske mo-10 tor 12. Hvis det desuden antages, at en strøm Q4 på 30 g.p.m. afgives fra porten 14 på den hydrauliske motor 12, da vil en afgreningsstrøm Q5 på 10 g.p.m. blive adderet til strømmen Q3 på 10 g.p.m. til dannelse af en strøm Q6 på 20 g.p.m., som afgives til fluidumreservoiret 42. Fødepumpen 44 vil derfor udtrække fra reservoiret 42 og afgive til ledningen 15 44 en strøm Q6 på 20 g.p.m., der forenes med strømmen Q4 på 30 g.p.m. for at opnå overensstemmelse med den først antagne strøm på 50 g.p.m. En lignende tilstand vil være fremherskende i forbindelse med den modsatte rotation af udgangsakslen 18, når ledningen 34 er højtryksledningen, og når ledningen 32 er lavtryksledningen. Det må bemærkes, at der i begge 20 tilfælde er tilvejebragt midler, som er en integreret del af den hydrauliske motor, til automatisk etablering af afgreningsstrømmen uden hensyntagen til, hvilken ledning der er højtryksledning.

Opfindelsen vil bedst kunne forstås ud fra følgende beskrivelse af en velkendt hydraulisk motortype. Den i fig. 2 specielt illustrerede mo-25 tor er beskrevet i US patent nr. 3 601 513, hvortil der kan henvises med henblik på yderligere detaljer vedrørende en sådan hydraulisk motor.

I fig. 2 vises en hydraulisk motor, der som helhed er betegnet med henvisningstallet 12. Motoren indeholder en blok 60 samt en rørformet yderkappe 62, der strækker sig ud fra blokken. Et i hovedsagen cylin-30 drisk kammer 64 er udformet i det indre af blokken 60 og huser en rørformet drivmuffe 66, der er lejret med henblik på rotation i to lejer 68 og 70, der er anbragt med aksi al afstand i længderetningen for drivmuffen 66. Den illustrerede motor kan også fungere som pumpe med en ind-gangs/udgangsaksel 18. Da den foreliggende opfindelse imidlertid angår 35 en hydraulisk motor, vil akslen blive betegnet som udgangsakslen. Udgangsakslen 18 strækker sig gennem en åbning 72 i blokken 60 og er forsynet med passende leje- og pakningsindretninger 74. Akslen er fast sammenføjet med drivmuffen 66 med henblik på rotation hermed. Rotationsak- 4

DK 155230 B

sen for udgangsakslen 18 er antydet i fig. 2 ved en stiplet linie 76. Udgangsakslen er udstyret med midler til sammenkobling med en drevet indretning, når aggregatet fungerer som en hydraulisk motor som i det foreliggende tilfælde. Akslen 18 er her illustreret med en spline-for-5 bindel se 78, men kan også være udstyret med andre koblingsmidler, såsom en feder-not-forbindelse eller et tandarrangement.

Et tandhjulsrotorsæt huses i det indre af den rørformede yderkappe 62 og omfatter to fluidumfortrængningsorganer 80 og 82, som samvirker til tilvejebringelse af kontraherede og ekspanderede fluidumlommer eller 10 kamre. Nærmere betegnet kan rotorsættet betragtes som bestående af en stator med indvendige tænder eller flige samt en rotor med udvendige tænder eller flige. Statoren 80 indeholder som illustreret i fig. 2 en cylindrisk del med en periferisk væg 84, som i retning radialt indad er anbragt i afstand fra en indervæg 86 af yderkappen 62. Statoren 80 er 15 udstyret med en central åbning for at tflvejebringe en indervæg, hvori der med indbyrdes afstand i omkredsretningen er udformet en serie af aksi alt forløbende recesser 88, som hver især huser et cylindrisk vingeor-gan 90. Vingeorganerne udgør tilsammen de indvendige tænder eller flige på statoren 80. Mellemrummene, som befinder sig mellem fligene 90, dan-20 ner de fluidumlommer eller kamre, som kontinuerligt og skiftevis ekspanderer og kontraherer, når rotoren 82 roterer for at indføre eller udstøde fluidum herfra.

Rotoren 82 er stjerneformet set i et radialt snit og indeholder flere tænder eller flige, hvis antal er en mindre end antallet af flige 25 90 på statoren 80. Ydervægsektioner, som forbinder naboflige, er formgivet således, at de i. hovedsagen svarer til de udvendige overflader af fligene 90.

Aksen for rotoren 82 er forsat i forhold til aksen for statoren 80, således at bevægelse af rotoren 82 i forhold til statoren 80 i ho-30 vedsagen er hypocykloid, hvilket vil sige, at rotorens 82 bevægelse besidder både roterende og kredsbanekomponenter.

Rotoren 82 er drejningsmæssigt sammenkoblet med drivmuffen 66 ved hjælp af en slingreaksel 92, hvis rotationsakse er antydet ved en stiplet linie 94, som er forsat en vis vinkel i forhold til rotationsaksen 35 for udgangsakslen 18. Slingreakslen 92 har en med aksi ale noter forsynet del 96, som er forbundet med en med komplementære noter forsynet boring 98 i drivmuffen 66 med henblik på rotation hermed. Slingreakslen 92 er også sammenføjet ved hjælp af aksi ale noter ved en anden del 100 med en 5

DK 1 5 5 2 3 O B

boring 102 i rotoren 82. De aksi ale noter ved delene 96 og 100 er let buede for at tillade en begrænset drejning eller svingning af akslen 92 som helhed i forhold til drivmuffen 66 og rotoren 82.

For at dirigere fluidum til og fra fluidumlommerne i takt med 5 kredsbane- og rotationsbevægelserne for rotoren 82 i forhold til stato-ren 80, indeholder motoren 12 et kommutatorventil arrangement, der som helhed er betegnet med henvisningstallet 104. Nærmere betegnet indeholder arrangementet 104 to stationære ventilplader 106 og 108, der kan betegnes som en mellemplade, henholdsvis en manifoldplade. Ventilarrange-10 mentet 104 indeholder også midler, som tilvejebringer kommutatorporte og som indeholder en bevægelig kommutatorventilplade 110. Kommutatorventil-pladen 110 omgives radialt af en plade 112, der er anbragt mellem en dækselplade 114 og manifoldpladen 108. Pladen 106 er anbragt mellem på den ene side statoren 80 og rotoren 82 og på den anden side manifoldpia-15 den 108. En klemplade 116 er indsat på den ene side af statoren 80 og rotoren 82, og pladerne 106, 108, 112 og 116 sammenspændes indbyrdes ved hjælp af flere med gevind forsynede spændskruer 130, der forløber gennem på linie liggende boringer udformet i de respektive plader, og som er indskruet i blokken 60 for motorenheden 12 som antydet ved henvisnings-20 tallet 138.

Pladerne 106, 108, 112 og 116 er udformet cirkulært set i lodret snit og har diametre, som er i hovedsagen lig med diameteren for ydervæggen 84 af statoren 80, og derved tilvejebringes en aksi alt forløbende ringformet fluidumpassage 118 langs indersiden 86 af yderkappen 62 i om-25 rådet mellem pladerne 116 og 112. Andre strømningspassager er indrettet i boringer 120 og 122, der er udformet i slingreakslen 92, og i boringer 124 og 126 udformet i drivmuffen 66.

For at forstå ventil arrangementets 104 funktion er det nødvendigt at forstå de forskellige relationer mellem visse strømningspassager ud-30 formet i de stationære plader 106 og 108 samt i kommutatorventilpladen 110. I den stationære plade 106, som er anbragt i den umiddelbare nærhed af statoren 80, er der udformet flere radiale strømningspassager 128. Passagerne 128 svarer i antal til antallet af fluidumkamre udformet mellem fligene 90 på statoren 80, såvel som til antallet af spændeskruer 35 130, der forløber aksi alt derigennem i et tilsvarende antal i omkredsretningen fordelte og aksi ale skruehuller 132. Hver af passagerne 128 står i åben forbindelse med den tilhørende boring 132, og hver af boringerne 132 er overdimensioneret ved et radialt inderstliggende segment

DK 155230 B

6 som antydet ved henvisningstallet 134. Pladen 106 har også en central åbning 136 til optagelse af slingreakslen 92, idet denne har en forreste del 140, der når frem til dæksel pladen 114, og som er indsat i en central boring 142 udformet i kommutatoren 110.

5 Passagerne 128, der er udformet i pladen 106, forløber radialt indad i forhold til en indervæg 144 på statoren 80, således at lommerne eller fluidumkamrene, der udformes mellem fligene 90 på statoren 80, står i åben fluidumforbindelse hermed.

I manifoldpladen 108 er der også udformet en række i omkredsret-10 ningen fordelte og aksiale boringer 146 til optagelse af skafterne af spændskruerne 130. Desuden er der udformet flere bugtede riller 148 i en radial flade 150, og disse riller forløber i en krum, men radialt indad-bøjet retning til en inderstliggende ende 152, som gennem en aksial passage 154 med begrænset tværsnitsareal står i forbindelse med en modsat 15 flade 156 på pladen 108. Passagerne- 154 er fordelt i et cirkulært mønster rundt om en koncentrisk boring 158, der forløber aksialt gennem pladen 108 til optagelse af slingreakslen 92.

Kommutatorventilpladen 110 er udformet som en skive og indeholder en cylindrisk periferivæg 160 med en diameter, som er væsentligt mindre 20 end diameteren for en indervæg 162, på pladen 112, hvori skiven er indsat. En første radial flade 164 på kommutatoren 110 ligger glidende an mod en indvendig radial væg 166 på dækselpladen 114, mens en over for liggende radial flade 170 på kommutatoren 110 ligger glidende an mod en radial flade 172 på manifoldpladen 108. Som illustreret på tegningen er 25 der udformet en centralt anbragt reces 174 i kommutatorpladefladen 164 rundt om boringen 142, og en anden reces 176 er udformet i fladen 170. Recessen 174 står i forbindelse med den aksiale boring 120, som er udformet i slingreakslen 92, da en fremadvendende væg af slingreakslen 92 er forsat en vinkel i forhold til den indvendige overflade af dæksel pia-30 den 114. Recessen 176 står også i forbindelse med boringen 120 i sling-revalsen 92 gennem radiale passager 178, der forløber gennem akslen 92.

Som tidligere nævnt spiller ventil arrangementet 104, som indeholder kommutatorventilpiaden 110, en vital rolle under fordelingen af fluidum ind i og ud fra de med hensyn til volumen varierende kamre i takt 35 med den hypocykloide bevægelse af rotoren 82 i forhold til statoren 80, og ventil arrangementet indgår i en drivfluidumkreds, der forløber mellem indgangs/udgangsportene for motoren.

En kilde for under tryk værende fluidum er forbundet til en åbning DK 155230 5 7 eller en port 180, der er antydet skematisk ved en stiplet linie, og fluidet strømmer ind i et kammer 182 og derefter ind i strømningspassagen 118, som er beliggende umiddelbart inden for og stødende op til in-dervæggen 86 på yderkappen 62. Trykfluidet strømmer derefter gennem ra-5 dialt overlappende og med vinkelmellemrum anbragte riller 184 samt gennem åbningen 162 udformet i fladerne 156, henholdsvis 170, på pladerne 108 og 112, hvorefter fluidet strømmer ind i et kammer 186, som omgiver kommutatorventilpladen 110.

Uanset kommutatorens 110 stilling står i det mindste én af strøm-10 ningspassagerne 152, som er udformet i manifoldpladen 108, i forbindelse med kammeret 186 og dirigerer trykfluidet gennem den tilhørende bugtede passage 148 til de strømningspassager, som står i forbindelse hermed. Trykfluidet føres derefter ind i strømningspassagen 134, som er udformet i pladen 106 liggende ud for trykfluidumpassagen 128, og efter ind i et 15 fluidumkammer mellem fligene 90 på statoren 80. Tryktilførsel i et eller flere af fluidumkamrene i enhver del af rotoren 82 udøver en roterende kraft på rotoren i en bestemt rotationsretning.

Hver af fluidumkamrene, som står i forbindelse med trykfluidet, vil ekspandere på grund af den samtidige kredsbane- og rotationsbevægel-20 se af rotoren 82, mens de kamre, som ikke står i forbindelse med trykfluidet, vil kontrahere efterhånden som fligene på rotoren 82 begynder at bevæge sig ind i kamrene og dermed fortrænger fluidet herfra. Fluidet i de kamre, hvis størrelse reduceres, dirigeres gennem de radiale passager 128 i mellempladen 106, som svarer til de kontraherende kamre, og 25 derefter gennem passager 134 til de tilsvarende bugtede passager 148. Fluidet strømmer derefter gennem de hertil hørende passager 152 udformet ved de respektive inderstliggende ender af de pågældende passager 142, og derefter strømmer fluidet gennem passagen 176 i kommutatorpladen 110, boringer 178, 120, 122 i slingreakslen 92 samt boringen 124 i drivmuffen 30 66 og derefter ud af blokken 60 gennem en passage 190 samt en port 188, der i hovedsagen er anbragt over for porten 180, som kun er antydet skematisk.

Når rotoren 82 roterer gennem en kredsbane som følge af den successive tryktilførsel til i omkredsretningen ved siden af hinanden lig-35 gende fluidumkamre, roterer slingreakslen 92 også sammen med rotoren 82 og akslen 92 udfører en kredsbanebevægelse med rotorens kredsbanehastig-hed. I den ovenfor beskrevne udføre!sesform har statoren 80 syv flige eller tænder, mens rotoren 82 har seks. For hver omdrejning af rotoren

DK 155230 B

8 82 vil denne derfor gennemløbe kredsbanen seks gange, slingreakslen 92 udfører kredsbanebevægelser ved punktet eller delen 100 omkring den lejrede endedel 96 og med rotorens 82 kredsbanehastighed.

Da kommutatorventilpladen 110 er sammenkoblet med næsen af sling-5 reakslen 92, vil kommutatorpladen også udføre kredsbanebevægelser med rotorens 82 kredsbanehastighed. Af tegningen vil det fremgå, at kommutatorventil pi aden 110 skiftevis og i rækkefølge åbner og lukker de radialt tilstødende passager 152 i forhold til trykkammeret 186, efterhånden som pladen 110 udfører kredsbanebevægelser i takt med kredsbanebevægelsen af 10 rotoren 82, hvorved fluidumlommerne eller kamrene i rækkefølge og skiftevis ekspanderer under den drivende kraft hidrørende fra trykfluidet og derefter sammentrækkes under udstødning af fluidum herfra. Slingrevalsen 92 er sammenkoblet med udgangsakslen 18 ved hjælp af drivmuffen 66, og akslen 18 roterer således med rotorens 82 rotationshastighed. Funktionen 15 af motoren 12 og rotationen af akslen 18 fortsætter så længe porten 180 i blokken 60 er forbundet til trykfluidumkilden.

For at vende rotationsretningen for aksen 18 er det kun nødvendigt at forbinde porten 188 til trykfluidumkilden i stedet for porten 180. Trykfluidet vil derefter strømme gennem den hydrauliske motor 12 i en 20 retning modsat den ovenfor beskrevne, og derved bringes rotoren 82 til at rotere i den modsatte retning.

Af ovenstående beskrivelse vil det fremgå, at der etableres et primært drivfluidumkredsløb mellem portene 180 og 188 ved hjælp af kommutatorventil arrangementet 104, når motoren 12 drives i en hvilken som 25 helst retning, og uanset rotationshastigheden for udgangsakslen.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer et specielt kanalarrangement, som står i forbindelse med drivfluidumkredsen med henblik på af-grening af en del af fluidet fra motorens lavtrykside til en separat ledning til køling, før fluidet påny sættes under tryk.

30 Idet der nu henvises til fig. 2 og 3 under ét, er der her illu streret en afgreningsventilkonstruktion 200, som med fordel kan indbygges i den ovenfor beskrevne motor. Fig. 2 viser afgreningsventilen 200, som denne vil fremtræde, når porten 188 er forbundet til en trykfluidum-kilde, mens fig. 3 illustrerer ventiltilstanden, hvis porten 180 er for-35 bundet til trykfluidumkilden.

I fig. 2 er afgreningsventilen 200 vist indeholdende en første radialt forløbende boring 202, som står i forbindelse med en langsgående . boring 204. Boringen 204 er tillukket ved motorens udgangsakselende ved

DK 155230 B

9 hjælp af en prop 206. Den anden ende af boringen 204 står i forbindelse med en lignende boring 210 ved hjælp af en boring 208 med mindre diameter. Boringen 202 står i strømningsmæssig forbindelse med porten 188 ved hjælp af det cylindriske kammer 64 og passagen 190. Boringen 210 står i 5 strømningsmæssig forbindelse med porten 180 ved hjælp af en rille 230 samt kammeret 182. Det må bemærkes, at rillen 230 også tilvejebringer forbindelse mellem kammeret 182 og den ringformede strømningspassage 118, der tilvejebringer forbindelse med kommutatorventilarrangementet 104.

10 Passagen 208 er sat i forbindelse med det ydre af motoren ved hjælp af en passage 212, der forløber til en port, som her er vist indrettet til sammenkobling med en hydraulisk ledning ved hjælp af en koblingsstuds 218.

Forbindelsespunktet mellem passagen 208 og passagen 212 er belig-15 gende mellem to ventilsæder 220 og 224 udformet ved forbindelsespunkterne mellem passagerne 204 og 208, henholdsvis 208 og 210. Ventilsædet 220 er udstyret med et venti 11 egerne 222 af kugletypen, og ventilsædet 224 er på lignende måde udstyret med et ventillegeme 226.

En forbindelsesstang 228 forløber gennem passagen 208 og har en 20 væsentlig mindre diameter end passagen 208. Forbindelsesstangen 228 og venti 11 egernerne 222 og 226 kan være forbundet på enhver egnet måde såsom ved hjælp af gevind.

Hvis det antages, at porten 188 er forbundet til trykfluidumkilden, og at porten 180 er indkoblet til at returnere fluidum til kilden, 25 vil kan kunne forstå, at en højtrykstilstand føres til afgreningsventi-len ved hjælp af passagen 190, det cylindriske kammer 64 og passagen 202, hvorved højtrykstilstanden etableres i passagen 204 mod venti 11 egernet 222. Samtidig hermed overføres en lavtrykstilstand ved hjælp af porten 180, kammeret 182 og rillen 230 til passagen 210 og passagen 208.

30 Med denne trykforskel over de bevægelige ventillegemer bevæger ventillegemet 222 sig mod højre til kontakt med ventilsædet 220, hvilket bevirker, at forbindelsesstangen 228 bevæger sig mod højre og derved bevæger venti 11 egernet 226 i samme retning. En del af lavtryksfluidet gives derved mulighed for at strømme fra kammeret 118 og ud af koblingsstudsen 35 218 gennem en strømvej, som indeholder rillen 230, passagen 210, passagen 208 og passagen 212. En ventil 216 kan hensigtsmæssigt indrettes i passagen 212 til tætsluttende anlæg mod et ventilsæde 214 for derved at sikre, at trykket i afgreningsstrømmen er større end trykket i afgre-

DK 155230 B

10 ningsledningen 58 for at beskytte motoren mod modsatrettede tryk, som kunne forårsage kavitation eller stalling under motorens drift. Ventilen 216 kan være indrettet til at åbne ved ethvert passende lavt tryk.

I fig. 3 er afgreningsventilen 200 illustreret under en modsat 5 rettet motordrift, hvorunder porten 180 er forbundet med trykfluidumkilden, mens porten 188 returnerer fluidet til kilden. I dette tilfælde findes det høje tryk på højre side af ventillegemet 226 på grund af forbindelsen af passagen 210 med porten 180 gennem kammeret 182 og rillen 230. Det lave tryk føres naturligvis til den venstre side af ventiIkon-10 struktionen ved hjælp af kammeret 64.

I fig. 4 vises en afgreningsventil til brug i systemer, hvor der findes et neutral område, hvilket eksempelvis er tilfældet i forbindelse med manuelt indstillelige skrå- eller vippepiadepumper. I den viste konstruktion er afgreningsventilen identisk med den ovenfor beskrevne med 15 den undtagelse, at hver af venti 11 egernerne 222 og 226 er forsynet med en centreringsfjeder 232, henholdsvis 234, som forspænder ventilen mod en åben stilling. Med denne konstruktion gives fluidet mulighed for at strømme rundt om venti 11 egernerne 222 og 226, indtil der findes en strømningsindsnævring samt et trykfald over indsnævringen, som er tilstrække-20 ligt til at bevirke en kompression af en af centreringsfjedrene, hvorved den tilhørende strømning standses og motoren tillades at rotere. Når denne strømning undertrykkes og en af venti 11 egernerne ligger an mod det tilhørende sæde, fortsætter afgreningsstrømmen omkring det andet ventil-legeme.

25

Claims (4)

1. Reversibel, roterende fluidummotor (12) med en drivfluidum-kreds, som indeholder en første passage, der forløber imellem en første 5 indløbs/udløbsåbning (180) i motorens hus (60) og den ene trykside i motorens driv- eller fortrængningsenhed (80, 82), samt en anden passage, der forløber imellem drivenhedens anden trykside og en anden indløbs/udløbsåbning (188) i motorens hus, KENDETEGNET ved, AT en første afgreningspassage (202) danner forbindelse imellem 10 nævnte første passage og et fluidumafgreningsudløb (212, 218) i huset (60) og indeholder en første ventil (220, 222), mens en anden afgreningspassage (230) danner forbindelse imellem nævnte anden passage og afgreningsudløbet og indeholder en anden ventil (224, 226), og AT de to ventiler er således indrettet, at ventilen hørende til 15 den af de to afgreningspassager, som står i forbindelse med drivenhedens øjeblikkelige højtrykside, er lukket, mens ventilen hørende til den anden afgreningspassage samtidig er åben.

2. Motor ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT de to ventiler er 20 trykaktiverede og er mekanisk sammenkoblede på en sådan måde, at den ventil, som holdes lukket, samtidig holder den anden ventil åben.

3. Motor ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, AT afgreningsudløbet (212, 218) står i forbindelse med en kanal (208), som forbinder de 25 to afgreningspassager, og AT kanalen (208) afgrænser modsat orienterede ventilsæder (220, 224) for de to ventilers respektive ventillegemer (222, 226), som er mekanisk forbundne af en forbindelsesstang (228), der forløber igennem kanalen (208) og har en sådan længde, at de ene ventil-legeme er holdt adskilt fra dets ventilsæde, når det andet venti 11 egerne 30 er bevæget til tætnende kontakt med dets ventilside.

4. Motor ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, AT venti 11 egernerne (222, 226. er fjederforspændt i retning bort fra deres respektive ventilsæder. 35