DK155684B - Hydraulisk tandhjulsmaskine af planettypen - Google Patents

Description

1 DK 155684 B

O

Opfindelsen angår en hydraulisk tandhjulsmaskine af planettypen med et planethjulshus, der har en stationær, indvendig fortandet tandring og et dermed samvirkende planethjul, der roterer og kredser i tandringen til dannelse 5 af et antal arbejdskamre, der udvider sig og trækker sig sammen, og med et ventilhus med indløbs- og udløbsåbninger og en aksial boring for en cylindrisk fordelerventil, der har en roterbar rundglider med to rundtgående riller, hvorfra de til styringen nødvendige aksiale noter udgår, hvilken rundgli-10 der er i drivforbindelse med en hovedaksel og en kardanaksel med mangenoter, der er i indgreb med indvendige mangenoter i henholdsvis planethjulet og rundglideren til omsætning af planethjulets bevægelse i rotationsbevægelse af rundglideren og hovedakselen, hvorved ventilboringen og rundglideren 15 samvirker til dannelse af passager, som forbinder den ene af de nævnte rundtgående riller med et af arbejdskamrene og den anden rundtgående rille med et andet af arbejdskamrene, hvorhos ventilhuset, rundglideren og planethjulet tilsammen afgrænser et smørefluidumkammer.

20 Hydrauliske motorer af den art, der udnytter et orbi- terende tandhjulssæt til at omdanne fluidumtryk til en roterende bevægelse, er blevet populære og er specielt egnede til anvendelser ved lav hastighed og stort drejningsmoment.

I en sådan motor er der tre forskellige "trykzoner": 25 1. højtrykszonen, der strækker sig fra indløbsåbningen til arbejdskamrene med ekspanderende rumfang, 2. lavtrykszonen, der strækker sig fra kamrene med kontraherende volumen til udløbsåbningen, og 3. den mellemliggende drænzone (smørefluidumkammeret).

30 Smørefluidumkammeret er typisk det midterste område af motoren afgrænset af den hule rundglider, det udvendigt fortandede planethjul og huset. En overvejende del af fluidet, som trænger ind i dette kammer, er lækagefluidum fra de under tryk stående arbejdskamre. Ydermere strømmer en vis 35 mængde lækagefluidum gennem den cylindriske frigang mellem rundglideren og boringen i huset og trænger ind i smørekammeret enten ved den forreste eller bageste ende afhængigt

O

2 DK 155684B

af motorens omløbsretning.

I de fleste kendte motorer af den foran beskrevne art overføres udgangsmomentet fra planethjulet til hovedakselen ved hjælp af en kardanaksel med fortykkede hoveder, som er i 5 mangenotindgreb med både planethjulet og hovedakselen. En af de primære faktorer, som begrænser det mulige udgangsmoment for sådanne motorer, er styrken af disse to mangenotforbin-delser. Det har længe været erkendt af fagmanden, at styrken af disse mangenotforbindelser kan forøges ved at forbedre 10 smørestrømmen gennem mangenotforbindelserne. Derfor er den primære funktion af lækagefluidum, som trænger ind i smøre-r kammeret, at strømme gennem mangenotforbindelserne for at forhindre metallisk kontakt mellem noterne og fjerne varme og forureningspartikler.

15 I en af de typiske, kendte tandhjulsmaskiner bliver smørefluidet tvunget til at strømme gennem en meget snæver strømningsbane selv efter passage gennem mangenotforbindelserne med det resultat, at forureningspartikler kan blive fanget mellem indbyrdes bevægelige dele af motoren i stedet for at 20 blive skyllet ud af motoren.

I en anden kendt konstruktion er motoren forsynet med en udvendig drænforbindelse for at tillade en forholdsvis u-begrænset strømning af smørefluidum. I den ene omløbsretning af motoren vil resultatet være god smøremiddelstrømning gennem 25 begge mangenotforbindelser, men i den anden omløbsretning vil resultatet være smøremiddelstrømning gennem en af mangenotforbindelserne (typisk mangenotforbindelsen ved planethjulet) , men ubetydelig smøremiddelstrømning gennem den anden mangenotforbindelse.

30 Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et smørekredsløb for en tandhjulsmaskine af den beskrevne art, som medfører en god smøremiddelstrømning gennem begge mangenotforbindelser i begge motorens omløbsretninger og på en sådan måde, at smøremiddelstrømmen fjerner 35 forureningspartikler fra mangenotforbindelserne og derpå strømmer til afgangsåbningen gennem en forholdsvis ubegrænset strøm-

3 DK 155684 B

O

strømningsbane for at sikre fjernelse af sådanne partikler fra tandhjulsmaskinen.

Dette er ifølge opfindelsen opnået ved, at en første kontraventil er anbragt i en passage mellem smørefluidumkam-5 meret og den ene af de nævnte rundtgående riller og er indrettet til at åbne i retning mod denne rille, og at en anden kontraventil er anbragt i en passage mellem den anden af de rundtgående riller og er indrettet til at åbne mod denne anden rille.

10 Uanset maskinens omløbsretning vil den kontraventil, der befinder sig i passagen mellem smørefluidumkammeret og den rille i rundglideren som står i forbindelse med fluidumudløbsåbningen, tillade uhindret fluidumgennemstrømning, til denne rille, når den anden rille modtager trykfluidum fra ind-15 løbsåbningen.

Der er herved tilvejebragt en god smøremiddelstrømning gennem mangenotforbindelserne under alle forhold.

Systemet til smøring af mangenotforbindelserne kan udnyttes til smøring af hovedakselens leje, når tandhjulsma- 20 skinen indrettes som angivet i krav 2.

Kontraventilerne kan ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt indrettes og anbringes, som beskrevet i krav 3-6.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere, idet der henvises til tegningen, på hvilken 25 fig. 1 viser et aksialt tværsnit gennem en fluidummotor, der udnytter den foreliggende opfindelse, i hovedsagen langs linien 1-1 i fig. 2 og med udgangsakselen roterende med uret, set fra højre, fig. 2 og 3 er et tværsnit i samme målestok langs 30 hhv. linierne 2-2 og 3-3 i fig. 1, fig. 4 et tværsnit svarende til fig, 1, men med udgangsakselen roterende mod uret, set fra højre, fig. 5 i større målestok et brudsnit svarende til fig. 1 og illustrerende en af de i den foreliggende opfin-35 delse anvendte kontraventilenheder,

DK 155684B

O

4 fig. 6 i større målestok en udfoldning af klemme-elementet, der anvendes i en foretrukken udførelsesform for kontraventilenheden og anbragt ovenpå en udfoldning af den ydre overflade af giiderventilen, 5 fig. 7 i mindre målestok et tværsnit i hovedsagen langs linien 7-7 i fig. 5 og ligeledes i samme målestok langs linien 7-7 i fig. 6, fig. 8 et brudsnit svarende til fig. 7, men i større målestok og visende en alternativ udførelsesform for 10 det i den foreliggende opfindelse anvendte klemmeelement, fig. 9 i større målestok et brudsnit svarende til fig. 5 visende en anden alternativ udføreisesform for opfindelsen, og fig. 10 i større målestok et brudsnit svarende til 15 fig. 5 og 9 og visende endnu en anden udførelsesform for opfindelsen.

Fig. 1 viser et aksialt snit gennem en fluidummotor af den art, i hvilken den foreliggende opfindelse kan anvendes, og som er beskrevet mere detaljeret i USA-patent- 20 skrift nr. 3.606.598. Den i fig. 1 viste fluidummotor er i hovedsagen cylindrisk og omfatter et antal særskilte afsnit. Motoren omfatter et ventilhusafsnit 11, en fortrængningsmekanisme 13, som i den viste udførelsesform er et med ruller forsynet, orbiterende tandhjulssæt, og en ka-25 nalplade 15, der er anbragt mellem husafsnittet 11 og tandhjulssættet 13. Anbragt grænsende til tandhjulssættet 13 findes et endedæksel 17, og husafsnittet 11, kanalpladen 15, tandhjulssættet 13 og endedækslet 17 holdes sammen i fluidumtæt anlæg af et antal bolte 19.

30

Ventilhusafsnittet 11 omfatter en fluidumåbning 21 og en fluidumåbning 23. Tandhjulssættet 13 omfatter et indvendigt fortandet element 25 (stator), gennem hvilket boltene 19 er ført, og et udvendigt fortandet element 27 (rotor). Tænderne på statoren 25 og rotoren 27 indgriber 35 indbyrdes for at afgrænse et antal kamre 29 med ekspanderende rumfang og et antal kamre 31 med kontraherende rum- 5

O

DK 155684 B

fang, som det er velkendt indenfor området.

Ventilhusafsnittet 11 afgrænser en ventilboring 33 og en fluidumkanal 35, som tilvejebringer kontinuerlig fluidumforbindelse mellem boringen 33 og fluidumåbningen 5 31. I fluidumforbindelse med hvert af kamrene 29 og 31 findes en åbning 37, der er afgrænset i kanalpladen 15, og i fluidumforbindelse med hver af åbningerne 37 findes en aksial kanal 39 (se også fig. 3), der er udboret i ventilhusafsnittet 11. Hver af de aksiale kanaler 39 står i 10 forbindelse med ventilboringen 33 gennem en spalte 41, som typisk er fræset under bearbejdningen af husafsnittet 11. Ventilhusafsnittet 11 afgrænser ligeledes en fluidumkanal 43, som tilvejebringer forbindelse mellem fluidumåbningen 23 og ventilboringen 33.

15

Anbragt inden i ventilboringen 33 findes en udgangsakselenhed, der i almindelighed er angivet ved 45, omfattende en akseldel 47 og en gliderventildel 49. Lejret mellem husafsnittet 11 og en fremadvendende overflade (bryst) på gliderventilen 49 findes en aksiallejering 51 20 og et aksialleje 53. Anbragt mellem husafsnittet 11 og akseldelen 47 findes en trykpakning 55 og en støvtætning 57. Gliderventildelen 49, kanalpladen 15 og rotoren 27 samvirker til at afgrænse et smørefluidumkammer 59, inden i hvilket er anbragt en hoveddrivaksel 61, sædvanligvis 25 omtalt som en "hundebensaksel". Udgangsakselenheden 45 afgrænser et sæt lige, indvendige mangenoter 63, og rotoren 27 afgrænser et sæt lige, indvendige mangenoter 65. Drivakselen 61 omfatter et sæt udvendige, bomberede mangenoter i indgreb med de indvendige mangenoter 63 og et sæt 30 udvendige, bomberede mangenoter 69 i indgreb med de indvendige mangenoter 65.

Gliderventildelen 49 afgrænser en ringformet rille 71 i kontinuerlig fluidumforbindelse med fluidumåbningen 21 gennem fluidumkanalen 35. På lignende måde afgrænser gli-35 derventilen 49 en ringformet rille 73, som er i bestandig

O

6

DK 155684 B

fluidumforbindelse med fluidumåbningen 23 gennem kanalen 43. Gliderventilen afgrænser yderligere et antal aksiale fødespalter 75 og et antal aksiale fødespalter 77. Spalterne 75 tilvejebringer fluidumforbindelse mellem den 5 ringformede rille 71 og de spalter 41, der er anbragt til den ene side for excentricitetslinien for tandhjulssættet 13, mens spalterne 77 tilvejebringer fluidumforbindelse mellem den ringformede rille 73 og de spalter 41, som befinder sig til den anden side for excentricitetslinien. Den 10 resulterende, kommuterende ventilfunktion mellem spalterne 75 og 77 og spalterne 41 er velkendt indenfor området og skal ikke beskrives yderligere heri.

Udgangsakselenheden 45 afgrænser en aksialt orienteret boring 79, som ved sin venstre ende i fig. 1 er i 15 fluidumforbindelse med smørefluidumkammeret 59 og ved sin højre ende i fluidumforbindelse med lejerne og pakningerne ved hjælp af et par radiale boringer 81. Den primære funktion af boringerne 79 og 81 er at danne en del af smørekredsløbet, som det skal beskrives mere detaljeret 20 i det efterfølgende.

Idet der stadig primært henvises til fig. 1-3, omfatter gliderventilen 49 et par kontraventilenheder, der i almindelighed er betegnet ved 91 og 93, og som ikke er vist detaljeret i fig. 1-3. Kontraventilenheden 91 tilla-25 der fluidumforbindelse fra smørefluidumkammeret 59 til den ringformede rille 71, og kontraventilenheden 93 tillader fluidumforbindelse fra smørefluidumkammeret 59 til den ringformede rille 73.

Virkemåden af fluidummotorer af den i fig. 1-3 30 viste art er velkendt indenfor området og skal kun beskrives kort heri. Når fluidumåbningen 21 forbindes til en kilde for trykfluidum, fylder trykfluidum kanalen 35, den ringformede rille 71 og hver af de aksiale fødespalter 75. Trykfluidum strømmer gennem de spalter 41, som er i øjeblikke-35 lig forbindelse med spalterne 75, derpå gennem de tilknyttede aksiale kanaler 39 og åbninger 37 ind i kamrene 29 7

O

DK 155684 B

med ekspanderende rumfang. Denne strømning af trykfluidum medfører bevægelse af rotoren 27, hvilket omfatter orbi-terende bevægelse i retning mod uret (set fra højre i fig.

1) og rotationsbevægelse i retning med uret. Rotoren 27's 5 rotation med uret overføres af drivakselen 61 til rotationsbevægelse af udgangsakselenheden 45 ligeledes i retning med uret.

Samtidig udstrømmer lavtryksfluidum fra kamrene 31 med kontraherende rumfang og strømmer gennem de til-10 knyttede åbninger 37, de aksiale kanaler 39 og spalterne 41. Dette udstrømmende fluidum ledes til de fødespalter 77, som er i øjeblikkelig forbindelse med de pågældende spalter 41. Dette udstrømmende lavtryksfluidum strømmer fra fødespalterne 77 ind i den ringformede rille 73, der-15 på gennem fluidumkanalen 43 til fluidumåbningen 23 og så til systemets reservoir.

En overvejende del af det trykfluidum, der trænger ind gennem fluidumåbningen 21, følger den ovenfor beskrevne bane, hvilken kan betegnes som driftsstrømnings-20 banen eller hovedstrømningsbanen. Som det er velkendt for fagmanden, vil imidlertid en vis del af det trykfluidum, der kommer ind i motoren, afvige fra hovedstrømningsbanen som lækagefluidum, som så bruges til at smøre forskellige dele af motoren, specielt mangenotforbindelserne.

25 Som beskrevet indledningsvis er det blandt de primære funktioner af smøremiddelstrømning i en motor af den omhandlede art at bortlede forureningspartikler og varme.

Når åbningen 21 modtager trykfluidum/er der to primære kilder til lækagefluidum (smørefluidum). Noget 30 trykfluidum lækker fra rillen 71 og strømmer gennem den radiale frigang mellem ventilboringen 33 og gliderventilen 49 til højre i fig. 1. Dette fluidum smører først aksiallejet 53 og strømmer derpå ind i radialboringerne 81 og gennem aksialboringen 79 ind i smørefluidumkammeret 35 59. Den anden primære kilde for smørefluidum er uanset motorens arbejdsretning fluidum, som lækker mellem ende-

DK 155684B

O

8 fladerne af rotoren 27 og de tilgrænsende overflader af endedækslet 17 og kanalpladen 15. Som det er velkendt indenfor området, er den aksiale længde af statoren 25 lidt større end længden af rotoren 27 for at tillade, at 5 rotoren bevæger sig uden af klemme og ligeledes for at tillade den nødvendige smørestrømning. Dette smørefluidum strømmer radialt i retning indad i kammeret 59 og strømmer derpå til højre i fig. 1.

Når fluidumåbningen 21 er under tryk, holdes kon-10 traventilenheden 91 i en lukket stilling, men fordi fluidumåbningen 23 er forbundet med reservoiret, er kontraventilen 93 i stand til at åhne og tillade en forholdsvis ubegrænset strømning af smørefluidum fra kammeret 59 ind i den ringformede rille 73. Som en følge af place-15 ringen af kontraventilenheden 93 strømmer smørefluidum, der kommer ind i kammeret 59 fra boringen 79, gennem mangenoterne 63 og 67 og derpå gennem kontraventilenheden 93 og ud til reservoiret uden at måtte passere gennem nogle forsnævringer eller frigange, som er tilstræk-20 kelig små til at fange forureningspartikler, der er fjernet fra mangenoterne af smørestrømmen. På lignende måde strømmer smørefluidum, som kommer ind i kammeret 59 fra frigangen mellem rotoren 27 og endedækslet 17, gennem mangenoterne 65 og 69 og derpå gennem kontraventilenheden 25 93 til reservoiret uden at passere gennem små forsnævrin ger eller frigange, som kan fange partikler.

I fig. 4 er vist den i fig. 1 viste motor, men med udgangsakselen roterende i retning mod uret. Som det er velkendt indenfor området, ledes med henblik på at 30 opnå akselomdrejning imod uret trykfluidum til fluidumåbningen 23. Pra åbningen 23 er hovedstrømningsbanen lige den modsatte af den i forbindelse med fig. 1 beskrevne. Som en følge heraf orbiterer rotoren 27 nu i retning med uret og roterer i retning mod uret. Denne 35 bevægelse af rotoren 27 overføres af drivakselen 61 til rotation mod uret af udgangsakselenheden 45. Fluidum, 9

O

DK 155684 B

der strømmer ud fra kamrene med kontraherende rumfang, ledes gennem kanalerne 39 og spalterne 41 og derpå gennem f ødespalterne 75 ind i den ringf omede rille 71. Lavtryksudstrømningsfluidum strømmer fra rillen 71 ud 5 af fluidumåbningen 21 til systemets reservoir. Når fluidumåbningen 23 modtager trykfluidum, og hovedstrømningsbanen som beskrevet ovenfor er vendt om, strømmer smørefluidum langs endefladerne af rotoren 27 ind i kammeret 59 på samme måde som beskrevet i forbindelse med fig. 1.

10 Fordi rillen 73 nu er under tryk i stedet for rillen 71, er imidlertid den anden smørekilde det fluidum, som lækker fra rillen 73 og strømmer gennem frigangen mellem ventilboringen 33 og gliderventilen 49 mod venstre i fig. 4.

Dette smørefluidum strømmer så radialt indad gennem fri-15 gangen mellem den venstre ende af gliderventilen 49 og den tilgrænsende overflade af kanalpladen 15 og trænger ind i smørefluidumkammeret 59. Med den ringformede rille 73 under tryk holdes kontraventilenheden 93 i den lukkede stilling, og med den ringformede rille 71 i forbindelse 20 med reservoiret er kontraventilenheden 91 i stand til at åbne og tillade forholdsvis ubegrænset strømning af smørefluidum fra kammeret 59 ind i den ringformede rille 71.

Som et resultat af placeringen af kontraventilenheden 91 strømmer smørefluidum, der kommer ind i kammeret 59 fra 25 mellemrummet mellem rotoren 27 og endedækslet 17, gennem mangenoterne 65 og 69 og forener sig så med smørefluidum fra mellemrummet mellem rotoren 27 og kanalpladen 15 så vel som fra mellemrummet mellem gliderventilen 49 og kanalpladen 15. Dette smørefluidum strømmer mod højre i fig. 4 30 og passerer gennem mangenoterne 63 og 67 og derpå gennem kontraventilenheden 91 og ud til reservoiret, uden at det må passere gennem nogle forsnævringer eller frigange, som er tilstrækkeligt små til at fange forureningspartikler.

Idet der primært henvises til fig. 5, 6 og 7, skal 35 en foretrukken udførelsesform for kontraventilenheden 91 beskrives mere detaljeret. Gliderventilen 49 afgrænser en

DK 155684 B

10 o forholdsvis mindre radialboring 101 og en forholdsvis større radialboring 103, som danner et ringformet ventilsæde 105. Løst lejret mod ventilsædet 105 findes en ventilkugle 107, der som beskrevet foran holdes i tætnende an-5 læg imod ventilsædet 105, når den ringformede rille 71 er i forbindelse med under tryk stående fluidum.

Kontraventilenheden 91 omfatter ligeledes et klem-meelement 109, hvis primære funktion er at tilbageholde ventilkuglen 107 og begrænse dens bevægelse i en radialt 10 udadrettet retning. Klemmeelementet 109 er fortrinsvis fremstillet af en plan strimmel af fjederstål og formet til en del af en cirkel noget mindre end diameteren af den ringformede rille 71, således at klemmeelementet 109, når det indsættes som vist i fig. 7, fatter tæt om over-15 fladen af den ringformede rille 71. Som det tydeligst ses i fig. 6 omfatter klemmeelementet 109 et par fligpartier 111 og 113, som omfatter bøjede gribedele hhv. 115 og 117.

Som vist i fig. 7, hvor klemmeelementet 109 er indsat i den ringformede rille 71, indgriber gribedelene 115 og 20 117 med modstående sidevægge i de aksiale spalter 75 og forhindrer således bevægelse i omkredsretningen og/eller radial bevægelse af klemmeelementet 109 i forhold til gliderventilen 49.

Klemmeelementet 109 danner en hævet del 119, hvis 25 størrelse er større end diameteren af ventilkuglen 107.

Forhindringen af bevægelse i omkredsretningen af klemmeelementet 109 ved hjælp af gribedelene 115 og 117 er delvis for at sikre, at den hævede del 119 i omkredsretningen forbliver liggende ud for de radiale boringer 101 og 30 103, så at fluidum, der strømmer gennem boringerne 101 og 103, er i stand til at strømme forbi delen 119 ind i den ringformede rille 71. Den hævede del 119 bør være udformet således, at selv med ventilkuglen i anlæg derimod (punkteret streg i fig. 5) er strømningsarealet forbi 35 ventilkuglen 107 mindst lige så stort som arealet af den radiale boring 101 for at tillade forholdsvis ubegrænset

O

DK 155684B

11 strømning af smørefluidum fra kammeret 59 ind i den ringformede rille 71.

Idet der henvises til fig. 8-10, skal der beskrives et antal alternative udførelsesformer for organerne til 5 begrænsning af bevægelsen af ventilkuglen 107. I fig. 8, som er en gengivelse svarende til fig. 7, er ventilkuglen tilbageholdt ved hjælp af et kort klemmeelement 131, som afgrænser en åben del 133. Fortrinsvis er den åbne del 133 aflang enten aksialt eller i omkredsretningen for 10 at tilvejebringe tilstrækkeligt åbent areal, gennem hvilket smørefluidet kan strømme, selv når ventilkuglen er løftet op til anlæg imod klemmeelementet 131. I den i fig. 8 viste udførelsesform er der boret et par radialt orienterede huller 135 gennem gliderventilen 49, og klem-15 meelementet 131 er fast befæstet til bundfladen af den ringformede rille 71 ved hjælp af et par nitter 137.

I fig. 9 omfatter organerne til tilbageholdelse af ventilkuglen 107 et i hovedsagen ringformet skiveelement 141, som strækker sig et tilstrækkeligt stykke over borin- 20 gen 103 til at forhindre kuglen 107 i at bevæge sig ud af boringen 103. Nær ved boringen 103 afgrænser gliderventilen 49 en gevindforsynet boring 143, og i gevindindgreb hermed findes en skrue 145, som holder skiveelementet 141 på plads mod bundfladen af den ringformede rille 71.

pc

Endelig er der i fig. 10 boret et vinkelstillet hul 151 i gliderventilen 49 begyndende i hjørnet af den ringformede rille 71. En sædvanlig lejenål 153 er indsat i hullet 151 og strækker sig et tilstrækkeligt stykke aksialt over boringen 103 til at holde ventilkuglen 107 inden Qn i boringen 103.

35

Claims (6)

1. Hydraulisk tandhjulsmaskine af planettypen med et planethjulshus (13), der har en stationær, indvendig fortandet tandring (25) og et dermed samvirkende planethjul (27), 5 der roterer og kredser i tandringen til dannelse af et antal arbejdskamre (29, 31), der udvider sig og trækker sig sammen, og med et ventilhus (11) med indløbs- og udløbsåbninger (21, 23) og en aksial boring (33) for en cylindrisk fordelerventil, der har en roterbar rundglider (49) med to rundtgående riller 10 (71, 73), hvorfra de til styringen nødvendige aksiale noter (75, 77) udgår, hvilken rundglider (49) er i drivforbindelse med en hovedaksel (45) og en kardanaksel (61) med mangenoter (69, 67), der er i indgreb med indvendige mangenoter (65, 63) i henholdsvis planethjulet (27) og rundglideren (49) til om-15 . sætning af planethjulets bevægelse i rotationsbevægelse af rundglideren (49) og hovedakselen (45) , hvorved ventilboringen (33) og rundglideren (49) samvirker til dannelse af passager, som forbinder den ene af de nævnte rundtgående riller (71 eller 73) med et af arbejdskamrene (29 eller 31) og den 20 anden rundtgående rille (73 eller 71) med et andet af arbejds-kamrene (31 eller 29), hvorhos ventilhuset (11), rundglideren (49) og planethjulet (27) tilsammen afgrænser et smøre-fluidumkammer (59), kendetegnet ved, at en første kontraventil (21) er anbragt i en passage mellem smørefluidum-25 kammeret (59) og den ene af de nævnte rundtgående riller (71) og er indrettet til at åbne i retning mod denne rille (71), og at en anden kontraventil (93) er anbragt i en passage mellem den anden (73) af de rundtgående riller og er indrettet til at åbne mod denne anden rille (73).

2. Tandhjulsmaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ventilhuset (11) har en forreste pakning (55) , der omgiver hovedakselen (45), og at rundglideren (49) og hovedakselen (45) afgrænser forreste smørekanaler (79, 81), der er indrettede til at lede smørefluidum, der strømmer fra den før-35 ste ringformede rille (71) til den forreste pakning (55),til O DK 155684 B 13 smørefluidumkammeret (59) nær ved den forreste mangenotforbin-delse (63, 67) mellem rundglideren (49) og kardanakselen (61).

3. Tandhjulsmaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første og den anden kontraventil (91, 93), hver 5 har et kontraventillegeme (107), hvis bevægelse radialt bort fra ventilsædet er begrænset af radialt uden for dette anbragte organer (131, 141).

4. Tandhjulsmaskine ifølge krav 3, kendetegnet ved, at organerne til begrænsning af kontraventillegemets 10 (107) radialt udadgående bevægelse indbefatter et klemmeele- ment (109), der er indrettet til at kunne anbringes i rundgliderens ringformede rille (71, 73) og- gribe om en overvejende del af rundtgliderens (49) omkreds.

5. Tandhjulsmaskine ifølge krav 4, kendetegnet 15 ved, at klemmeelementet (109) er indrettet således, at det tillader i hovedsagen ubegrænset strømning af smørefluidum forbi kontraventillegemet (107), samtidig med at det begrænser ventillegemet radialt udadgående bevægelse.

6. Tandhjulsmaskine ifølge krav 4-5, kendeteg-2o net ved, at et klemmeelement (109) til at begrænse den, radiale bevægelse af kontraventillegemet (107) er anbragt både i den første og den anden ringformede rille (71, 73) i rundglideren (49). 25 30 35