DK155200B - Fremgangsmaade til detektering af ubehagelig lugt, saasom ornelugt, hos individuelle dyrekroppe, fortrinsvis slagtekroppe eller dele deraf - Google Patents

Description

-1-

DK 155200 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til detektering af ubehagelig lugt, såsom ornelugt hos individuelle dyrekroppe eller dele deraf, ved hvilken der for den individuelle krop bestemmes spektrofotometriske data ved én eller flere bølge-5 længder, og de registrerede data sammenlignes med empirisk e bestemte referenceværdier.

Kødudskæringer fra ukastrerede orner kan under og efter kogning eller stegning udvikle en ubehagelig aroma, såkaldt ornelugt.

Ved kogning eller stegning af udskæringer fra kastrerede orner 10 forekommer sådanne lugtgener derimod sjældent. Hangrise kastreres således sædvanligvis i en ung alder, for at man senere kan undgå lugtgener ved tilberedningen af kødet i husholdningen.

Lignende problemer kan forekomme ved andre dyrearter, såsom kvæg, får og geder.

15 Kastrationen af hangrisene har den ulempe, at fodereffektiviteten bliver lavere, og sygdomshyppigheden forøges, og samtidig fås en formindsket kødprocent i slagtekroppene.

Androstenon (5<X -androst-16-en-3-on) anses for at være hovedkomponenten i ornelugt, men undersøgelser tyder på, at også an-20 dre faktorer, bl.a. skatol, bidrager til lugten, se K.E. Hansson, K. Lundstrom, S. Fjelkner-Modig og J. Persson: "The Importance of Androstenone and Skatole for Boar Taint", Swedish J.

Agric. Res. 1£, 167-173 (1980).

Forfatterne har her undersøgt sammenhængen mellem ornelugt og 25 koncentrationen af androstenon, indol og skatol i rygspækprø-ver fra et antal slagtede orner, kastrater og sogrise.

-2-

DK 155200 B

Androstenonindholdet i spæk bestemtes ved ekstraktion og radio-immunologi, se 0. Andresen i Acta Endocr. 76. 619-624 (1975).

Skatol og indol blev isoleret fra spæk ved dampdestillation og ekstraktion i n-pentan og derefter analyseret ved gaschromato-5 grafi. Det er en avanceret og tidskrævende metode, og alligevel konstateredes en lav genfinding af skatol på km 44-47¾.

K.E. Hansson= et al fandt i orner en korrelation mellem ornelugt og androstenon-indholdet på 0,60, medens korrelationen mellem ornelugt og skatolindholdet kun var 0,53, dvs. begge med et 10 signifikationsniveau p jC 0,001. Indol-indholdet var mindre end 0,1 ppm. Korrelationen mellem ornelugt og indol-indholdet var så· lav som 0,26 med signifikansniveau p £ 0,05.

I slutningen af artiklen^ siger forfatterne, at androstenon og skatol så vidt det vides begge bidrager til ornelugt, og deres 15 resultater viser, at skatol bidrager i noget mindre grad end androstenon.

Forfatterne nævner, at fedtsyresammensætningen ifølge andre undersøgelser har en vis indflydelse på ornelugten. De konkluderer, at det vil være nødvendigt at undersøge, om andre stoffer 20 end de undersøgte har betydning for lugten. Når det er sket, vil der muligvis kunne udvikles en hurtig automatisk analysemetode.

Der har været foreslået metoder til at detektere, om individuelle slagtekroppe vil udvikle ornelugt ved tilberedning af ud-25 skæringer deraf, således at det bliver muligt at frasortere disse kroppe inden videreforarbejdning til udskæringer, der er beregnet for detailhandelen, og anvende de frasorterede kroppe industrielt, fx til konserves eller pølsefremstilling, hvor _ lugtudviklingen vil være uden betydning.

-3-

DK 155200 B

I dansk patentansøgning nr. 2029/79 foreslås det således, at slagtekroppe af ukastrerede orner sorteres på grundlag af IR-spektro-fotometriske transmissionsdata for en fedtprøve fra kroppen, idet der findes en statistisk sammenhæng mellem en subjektivt bestemt or-5 nelugt hos en prøve fra en slagtekrop og transmittansen for en fedtprøve fra kroppen målt i det infrarøde område. Metoden er imidlertid ikke tilstrækkeligt sikker til, at man alene kan basere sorteringen på metoden, idet der er en ikke ubetydelig risiko for, at der gennem 10 kontrollen slipper slagtekroppe, der ved tilberedning vil udvikle ornelugt. I overensstemmelse med dette foreslås det i den nævnte ansøgning, at der bestemmes én eller flere yderligere parametre med statistisk sammenhæng med ornelugt, fx koncentrationen af umættede fedtsyrer i fedtprøven, og at de således opnåede data anvendes 15 sammen med de IR-spektrofotometriske data til detektion af ornelugt i den individuelle slagtekrop. Der er med de beskrevne metoder dog stadig væsentlig risiko for, at udskæringer af slagtekroppe, der er behæftet med ornelugt, slipper ud i detailhandelen, eller også er de kendte supplerende analyser af en sådan art, at de ikke kan gen-20 nemføres i industriel skala. Fx kendes flere metoder til detektion af androstenon, som antages at udgøre en væsentlig faktor i ornelugt, men disse metoder er langsommelige og arbejdskrævende og kan derfor hverken anvendes hver for sig eller sammen med den i dansk patentansøgning nr. 2029/79 omhandlede IR-metode til detektion af 25 ornelugt hos slagtekroppe, der fremføres på en siagtelinie.

I GB-A- 1.057.997 beskrives en prøvestrimmel til hurtig detektion af indol-producerende bakterier. Det i kulturvæsken producerede indol reagerer med det i prøvestrimlen indeholdte p-dimethylaminobenzalde-hyd, således at strimlen udvikler en lyserød til rød farve ved mode-50 rate til høje indolkoncentrationer.

-4-

DK 155200 B

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en industrielt anvendelig fremgangsmåde af den indledningsvis angivne art, ved hvilken der kan opnås en mere sikker detektion af ornelugt end ved den ovennævnte IR-metode, enten ved anvendelse af 5 fremgangsmåden alene, eller ved anvendelse sammen med andre industrielt anvendelige fremgangsmåder til detektion af ornelugt.

Ifølge opfindelsen opfyldes dette formål af en fremgangsmåde, der er ejendommelig ved, at der fremstilles en ekstrakt af en kød- og/ eller spækprøve fra den pågældende krop eller kropsdel under an-10 vendelse af et ekstraktionsmiddel omfattende et polært organisk opløsningsmiddel, at denne ekstrakt omsættes med et farvereagens omfattende p-dimethylaminobenzaldehyd, og at transmittansen eller absorbansen af den omsatte ekstrakt bestemmes ved én eller flere bølgelængder i området 540-600 nm.

15 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstilles altså en ekstrakt, der indeholder for ornelugt karakteristiske stoffer, og disse stoffer "fremkaldes" ved hjælp af et farvereagens. Stofferne kan være forbindelser, som tidligere specifikt er påvist i forbindelse med ornelugt. Det er imidlertid ikke nødvendigt at kende 20 de specifikke i lugtende dyrekroppe forekommende forbindelser.

Der er overraskende fundet en høj korrelation mellem farveudvik-lingen og ornelugten. Transmittansen eller absorbansen af ekstrakten ved de for farveudviklingen karakteristiske bølgelængder er således et udtryk for styrken af ornelugt, og der kan derfor 25 fastlægges tærskelværdier, der objektivt bestemmer organolep-tisk uacceptable lugtniveauer. Det er ved fremgangsmåden i-følge opfindelsen derfor blevet muligt at detektere, om udskæringer fra individuelle dyrekroppe vil udvikle ornelugt under varmebehandling. Metoden er hurtig, nøjagtig og arbejdsvenlig.

30 Desuden er det muligt at automatisere den, således at den er direkte anvendelig i forbindelse med slagteriers slagtelinier.

-5-

DK 155200 B

I beskrivelsen og kravene skal udtrykket "farve" forstås i bred betydning som spektralabsorptionen i det synlige område og i det elektromagnetiske spektrums infrarøde og ultraviolette område.

De spektrofotometriske data for den omsatte ekstrakt af en kød- og/ 5 eller spækprøve fra en individuel dyrekrop eller del deraf kan være spektralabsorbansen ved én eller flere bølgelængder i området 540-600 nm, som er karakteristiske for omsætningsproduktet mellem farvereagen-set og én eller flere i ekstrakten forekommende forbindelser, der har statistisk sammenhæng med ornelugt. Absorbansen ved de øvrige bølge-10 længder kan tjene som referencer.

De spektrofotometriske data for den omsatte ekstrakt kan også være den tilsvarende transmittens af lys gennem prøven ved én eller flere tilsvarende bølgelængder.

Transmittansen og/eller absorbansen kan bestemmes af transmissionen 15 ved bestemte bølgelængder i forhold til transmissionen, der måles på en standardopløsning. Fx kan der måles i forhold til en fortyndings-række af en opløsning indeholdende en kendt mængde af omsætningsproduktet mellem det anvendte farvereagens og én eller flere forbindelser, som har statistisk sammenhæng med ornelugt i dyrekroppe.

20 Transmittansen og/eller absorbansen, der måles på den omsatte ekstrakt, kan også bestemmes som forskellen eller forholdet mellem ekstraktens transmission ved én eller flere bølgelængder i området 540-600 nm, som er karakteristiske for farvereaktionen og transmissionen ved én eller flere referencebølgelængder, der er uden 25 forbindelse med ornelugt.

Denne fremgangsmåde kan tjene til at stabilisere et automatisk analysesystem mod påvirkninger fra luftbobler, afvigelser i de tilsatte reagensers sammensætning eller egenskaber etc.

-6-

DK 155200 B

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan gennemføres på kort tid, fx i løbet af 10-20 minutter, medens slagtekroppen fortsat behandles på slagtelinien. Ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det derfor på slagteriers slagtelinier muligt løbende at afgøre, om de 5 individuelle slagtekroppe er behæftet med ornelugt, således at de lugtende kroppe kan frasorteres. De frasorterede kroppe kan anvendes til specialformål, medens de øvrige kroppe efter køling kan anvendes på normal vis, især som fersk svinekød og til fremstilling af bacon.

Prøveudtagningen fra slagtekroppene kan ske på et hvilket som helst 10 sted langs slagtelinien, men foretages fortrinsvis ikke længere fremme på linien end at resultatet af undersøgelsen foreligger, inden slagtekroppene når til sorteringsstedet, fx inden indgangen til kølerummet. Hensigtsmæssigt kan prøveudtagningen fx ske i forbindelse med måling af slagtekroppens kødprocent (klassificering), således at prø-15 verne kan nå at blive præpareret og analyseret, inden kroppen kommer til kølerummet. Prøveudtagningen kan udføres manuelt eller halveller helautomatisk, fx i forbindelse med anvendelse af klassificeringsudstyr.

Tid og temperatur fra prøveudtagningen og indtil den egentlige præpa-20 ration af ekstrakten kan påvirke analyseresultatet, og prøverne må derfor behandles på ensartet måde. Hvis analyseudstyret går ud af funktion, kan det være nødvendigt at foreskrive nedfrysning af prøverne.

Præparationen, analysen og talbehandlingen af analyseresultatet bør 25 udføres halv- eller helautomatisk, da det vil være meget arbejdskrævende manuelt at skulle behandle og bestemme fx 100-400 prøver i timen. Fx kan automatiske analyser udføres efter det såkaldte "air segmented continuous flow system", eller ved "flow injection analysis" .

30 Selv om der skal behandles et stort antal prøver pr. time, vil der ved passende udformning af analyseapparaturet være tilstrækkelig tid til, at hver prøve kan præpareres inden analysen.

-7-

DK 155200 B

Ved den omhandlede anvendelse af en med farvereagens omsat ekstrakt til bestemmelse af de spektrofotometriske data, er det muligt at eliminere indflydelsen fra stoffer, der ikke har statistisk sammenhæng med ornelugt, men som virker forstyrrende på målingen af de stoffer, som er interessante i forbindelse med orne-5 lugt. Det kan fx være stoffer, der forstyrrer, fordi de har en farve i samme bølgelængdeområde som de stoffer, der skal detek-teres ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, eller forbruger det tilsatte farvereagens, eller det kan være stofpartikler, der spreder lyset, hvormed prøven belyses.

10 Det har derved vist sig, at der ved den omhandlede ekstraktion af kød- og/eller spækprøver tilstrækkelig hurtigt kan præpareres en prøve af en sådan renhed, at den kan omsættes med farvereagenset, således at der fås en tilstrækkeligt entydig reaktion til, at det ved hjælp af den omhandlede spektrofotometriske bestemmelse med 15 tilfredsstillende sikkerhed kan detekteres, om individuelle dyrekroppe er behæftet med ornelugt.

Til ekstraktion af de udtagne kød- og/eller spækprøver anvendes polære organiske opløsningsmidler eller opløsningsmiddelblandinger omfattende sådanne, og som opløser ét eller flere af stofferne, som 20 bidrager til ornelugt eller specifikt ledsager dyrekroppe, som er behæftet med ornelugt. Opløsningsmidlerne opløser eller oplukker eventuelt også de bestanddele, hvori disse stoffer er bundet.

Ekstraktionen udføres fortrinsvis ved en temperatur på fra ca. -1 til ca. 250 c.

25 Det har vist sig, at der i kød- og/eller spækprøver, som er behæftet med ornelugt, findes for disse prøver specifikke stoffer, som er opløselige i polære organiske opløsningsmidler og i disse lader sig omsætte med farvereagenset.

-8-

DK 155200 B

En udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der anvendes et ekstraktionsmiddel omfattende acetone.

For at reducere ekstraktionsmidlets evne til at opløse forstyrrende lipide stoffer ved ekstraktionen kan der ifølge en udførelsesform af 5 fremgangsmåden anvendes et ekstraktionsmiddel omfattende en blanding af et polært organisk opløsningsmiddel og vand, især en blanding af vand og acetone. En opløsningsmiddelblanding kan således bestå af en blanding af acetone og vand, fx i volumenforholdet 2:1 til 10:1.

Opløseligheden af de i kød- og/eller spækprøven indeholdte vandop-10 løselige eller delvis vandopløselige stoffer kan være pH-afhængig.

De polære opløsningsmidler er derfor fortrinsvis tilsat en buffer, der sikrer reproducerbarheden, optimerer opløseligheden af de for ornelugt ejendommelige stoffer, og/eller nedsætter opløseligheden af uønskede stoffer, fx uspecifikke farvende stoffer eller disper-15 gerende stoffer.

En udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen består derfor i, at der til ekstraktionen er anvendt et ekstraktionsmiddel, der indeholder buffer, især et ekstraktionsmiddel, der ved hjælp af en buffer er indstillet til pH 7-8. I det angivne pH-interval går for 20 ornelugt karakteristiske stoffer over i ekstraktionsmidlet.

Til ekstraktion af kød- og/eller spækprøver har det således vist sig særlig fordelagtigt at anvende en opløsningsmiddelblanding af acetone og vandig bufferopløsning indstillet til pH 7-8, fortrinsvis 7,2-7,8 og især omkring 7,5, idet der herved opløses stoffer, der er 25 karakteristiske for ornelugt, uden at ekstrakten belastes med et stort indhold af fedtstoffer.

Endvidere kan vandige ekstraktionsmidler være tilsat overfladeaktive forbindelser, der forbedrer vandopløseligheden af de for ornelugt ejendommelige stoffer i vand.

-9-

DK 155200 B

Til ekstraktionen kan anvendes et ekstraktionsmiddel, der som buffer indeholder en vandig opløsning af et organisk bufferstof, fx tris--(hydroxymethyl)-aminomethan, hvorved blandingen samtidig indeholder en overfladeaktiv forbindelse. Bufferopløsningen kan være indstillet 5 til den ønskede pH-værdi ved hjælp af en sædvanlig syre eller base, fx saltsyre eller natriumhydroxidopløsning. Organisk opløsningsmiddel og bufferopløsning kan blandes i forhold, der er tilpasset de stoffer man specifikt ønsker ekstraheret eller bibeholdt i kød- og/ eller spækprøven, fx kan acetone og bufferopløsning blandes i et for-10 hold på mellem 2:1 og 10:1. Ved ekstraktion af spækprøver anvendes hensigtsmæssigt en blanding, der indeholder forholdsvis meget vand, fx acetone og vand i forholdet 3:1, medens der ved ekstraktion af en kødprøve kan anvendes forholdsvis lidt vand, fx acetone og vand i forholdet 9:1.

15 For at beskytte oxygen-følsomme stoffer under og efter ekstraktionen af kød- og/eller spækprøven kan der arbejdes under inaktiv atmosfære.

Til ekstraktionsmidlet kan der imidlertid også før, under eller efter ekstraktionen sættes et reduktionsmiddel, som hæmmer omsætningen mellem luftens oxygen og oxygenfølsomme farveudviklende stoffer, der er 20 karakteristiske for ornelugt. En udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen består derfor i, at der til ekstraktionen er anvendt et ekstraktionsmiddel indeholdende et reduktionsmiddel, og/eller at der til ekstrakten sættes et reduktionsmiddel.

Ekstraktionen af en kød- og/eller spækprøve kan udføres på sædvanlig 25 måde, fx ved at prøven sønderdeles under blanding med ekstraktionsmidlet, hvorefter blandingen klares, således at uopløst fedt, celledele, bindevæv og lign. fjernes. Ekstrakten kan renses, således at de for ornelugt ejendommelige stoffer, der er blevet ekstraheret, yderligere befries for forstyrrende stoffer.

30 Ved de til grund for opfindelsen liggende forsøg blev det konstateret, at ekstrakter, som er fremstillet af prøver fra slagtekroppe, der er behæftet med ornelugt, antager en stærkere rød farve end ekstrakter, der er fremstillet af ornelugtfri kroppe, når ekstrakterne omsættes med et farvereagens omfattende p-dimethylaminobenzaldehyd.

-10-

DK 155200 B

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen omfatter derfor, at transmittansen eller absorbansen i bølgelængdeområdet 540-600 nm bestemmes på en ekstrakt, der er omsat med et farvereagens omfattende p-dimethylamino-benzaldehyd.

5 Den omhandlede omsætning af ekstrakten med farvereagenset kan ske ved, at der til ekstrakten i målecuvetten dryppes en opløsning af farvereagenset under omrøring eller omrystning.

Farvereagenset eller ekstrakten kan eventuelt indeholde hjælpestoffer, såsom en stærk syre og en alkohol. En ud førelses form af fremgangs-10 måden ifølge opfindelsen er i overensstemmelse hermed ejendommelig ved, at omsætningen med et farvereagens omfattende p-dimethylamino-benzaldehyd udføres i nærværelse af en stærk syre og en alkohol.

Efter omsætningen kan ekstrakten henstå et bestemt tidsrum, således at det dannede "farvestof" kan fordele og stabilisere sig.

15 Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bestemte transmittens eller absorbans af en med farvereagens omsat ekstrakt af en kød- og/eller spækprøve findes ved hjælp af et apparatur, der er indrettet til at foretage en spektrofotometrisk måling. Apparatet kan således indeholde et spektrofotometer, der kan belyse og måle prøven ved én eller 20 flere bølgelængder eller endog ved scanning af absorptionsspektret fra prøven, og det kan desuden være forsynet med hjælpeindretninger, såsom polarisationsfiltre.

-11-

DK 155200 B

Det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte apparatur kan endvidere omfatte en styre- og beregningsenhed, hvori det ved hjælp af et program afgøres, hvilke parametre der skal bestemmes, og hvilken indstilling spektrofotometeret skal have under den aktuelle må-5 ling, og hvori de målte data endvidere sammen med eventuelle andre data, såsom oplysning om vægt, successivt lagres og efter indsamling af det fornødne antal data behandles i overensstemmelse med en forud-opstillet model til afgørelse af, om dyrekroppen er behæftet med 10 ornelugt.

Selv om fremgangsmåden ifølge opfindelsen hovedsagelig er beskrevet i forbindelse med sortering af slagtekroppe af ukastrerede ornegrise, vil metoden også kunne anvendes til sortering af slagtekroppe af sogrise på slagtelinien, hvis det er ønskeligt. Undersøgelse af såvel 15 orner som sogrise for ornelugt vil dog i gennemsnit fordoble prøvefrekvensen.

Endvidere vil det også være muligt at anvende fremgangsmåden ifølge opfindelsen i forbindelse med et avlsarbejde sigtende på fraskillelse af de avlsorner og -søer, der fortrinsvis giver anledning til orne-20 lugt i afkommet. Avlsarbejdet kan være baseret alene på den ornelugt, der findes hos afkommet. Det vil dog også være muligt at foretage udvælgelsen under hensyn til ornelugten af såvel forældrepar som afkom, eventuelt allerede i levende live.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er også anvendelig til detektering 25 af ubehagelig lugt i andre dyrearter, såsom kvæg, får og geder.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres nærmere i nedenstående eksempler.

-12-

DK 155200 B

Eksempel 1

Fra slagtekroppe af ukastrerede ornegrise udtages brystflæsk- eller rygspækprøver af en sådan størrelse, at de hver kan deles i flere mindre prøver til lugtbedømmelse og fremstilling af ekstrakt.

5 Lugtbedømmelse

Ca. 5 g spækprøve opvarmes langsomt i en kolbe på varmeplade. Under opvarmningen bedømmer et lugtpanel på tre til fire øvede personer graden af ornelugt fra prøven og tildeler den én af følgende karakterer : 10 0 ingen ornelugt 1/2 tvivlsom 1 svag ornelugt 2 nogen ornelugt 3 stærk ornelugt 15 Farvedannelse, spektrofotometrisk måling

En 0,2 M vandig opløsning af tris-(hydroxymethyl)-aminomethan ("Tris") indstilles til pH 7,5 og tilsættes 1¾ 0,1 M vandig natriumsul fitopløsning. Opløsningen blandes med acetone i forholdet 1:3. 5 g spæk afvejes og mixes med 10 ml af denne blanding under 20 sønderdeling af prøven, hvorefter blandingen filtreres. Filtratet suppleres med tris-acetonebuffer til et rumfang på 10 ml.

Farvereagens fremstilles ved at opløse 0,5 g p-dimethylaminobenz-aldehyd i 10 ml stærk svovlsyre (6 vol. kone. svovlsyre + 1 vol. vand), der forsigtigt tilsættes 30 ml 99%'s ethanol og afkøles til 25 stuetemperatur.

DK 155200 B

-13- 1 ml således fremstillet farvereagens blandes med 1 ml filtrat, og efter fem minutters henstand måles transmissionen på spektrofotometer ved 580 nm, idet der som kontrol samtidigt måles på en tilsvarende fremstillet blindprøve. Der anvendes et spektrofotometer af fabrika-5 tet Zeiss PL4. Transmissionen omregnes til absorbans.

På tilsvarende måde er fundet absorbansen af opløsninger, der indeholder 0,1, 0,2, 04 og 0,6 jug skatol/ml, og som er omsat med farve-reagenset. Absorbansen afsættes som funktion af skatolkoncentratio-nen til en standardkurve.

10 Spækprøvens indhold af skatolækvivalenter kan derefter aflæses på standardkurven ud for prøvens absorbans.

Resultater

Resultaterne af målingerne på spækprøven fremgår af nedenstående tabel I, hvor der endvidere er anført de tilsvarende resultater fra 15 lugtbedømmelsen. Det ses, at der er en tydelig sammenhæng mellem prøvernes lugtbedømmelse og skatolækvivalenter.

-14-

DK 155200 B

Tabel I

Prøve- Lugt- Skatolækv. Prøve- Lugt- Skatolækv.

nr. bedøm. (ppm) nr. bedøm. (ppm) 1 0,9 0,01 22 0,8 0,04 5 2 1,5 0,01 23 1,3 0,07 3 1,3 0,00 24 1,0 0,08 4 1,2 0,06 25 1,3 0,08 5 0,5 0,01 26 3,0 0,40 6 1,4 0,04 27 3,0 0,21 10 7 2,0 0,07 28 1,5 0,04 8 1,2 0,05 29 2,0 0,04 9 0,2 0,04 30 2,0 0,14 10 1,3 0,09. 31 3,0 0,62 11 0,7 0,09 32 0,8 0,01 15 12 0,7 0,04 33 1,0 0,04 13 0,7 0,06 34 0,5 0,04 14 0,0 0,04 35 1,0 0,01 15 1,7 0,09 36 1,6 0,08 16 1,8 0,15 37 0,9 0,05 20 17 2,5 0,27 38 0,3 0,04 18 2,8 0,37 39 0,3 0,06 19 3,0 0,07 40 1,3 0,05 20 1,8 0,10 41 1,5 0,03 21 t,,8 0,12 25 Af tabel I kan korrelationen mellem skatolækvivalenter og lugtbedømmelsen beregnes til 0,66.

Oprindelsen af det anvendte materiale af slagtekroppe udviser store variationer, idet der indgår prøver af otte sogrise som kontrol (prøve nr. 1, 2, 9, 12, 14, 37, 39 og 40), og orneprøverne hidrører 30 fra flere forskellige producentbesætninger og forskellige fodringssystemer. Metoden kan således anses at være robust over for variationskilder af den nævnte art.

-15-

DK 155200 B

Eksempel 2

Et smagspanel omfattende ni husmodre uden forbindelse med forsøgslaboratoriet og et laboratoriehold på 3-5, valgt blandt laboratorie-personalet, bedømmer i dette eksempel lugten af prøver fra et antal 5 slagtede grise. Endvidere udføres der på samme prøver analyser i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og resultaterne fra lugtbedømmelserne og analyserne sammenlignes.

Smagspanelet foretager sin bedømmelse på en skive saltet brystflæsk, der er opvarmet i en ovn i en lukket petriskål, indtil fedtet syder, 10 men ikke branker. Lugt, smag og helhedsindtryk bedømmes efter en skala, der går fra +5 til -5, hvor -5 betyder den ringeste karakter.

Laboratorieholdet foretager sin bedømmelse på en ren spækprøve, der opvarmes i en 100 ml kolbe og undersøges nogle gange under opvarmningen. Lugtkarakter gives efter følgende skala: 15 0 = ingen ornelugt 1 = svag ornelugt 2 = nogen ornelugt 3 = stærk ornelugt

Analyserne udføres som spektrofotometrisk bestemmelse af ét eller 20 flere stoffer, der reagerer som skatol. Spækprøver ekstraheres med et organisk vandigt opløsningsmiddel, og der omsættes med et reagens af p-dimethylaminobenzaldehyd, hvorefter der foretages en spektrofo-tometrisk bestemmelse, der udtrykkes i et antal skatolækvivalenter.

I det følgende kaldes denne analyse for "skatolanalyse".

25 Analyserne udføres automatisk ved hjælp af et apparatur sammensat af forskellige komponenter fra virksomheden "Technicon".

-16-

DK 155200 B

Reagenser

Ekstraktionsmiddel

En 0,1 M opløsning af "tris"-buffer fremstilles ved opløsning af 60,59 g tris-(hydroxymethyl)-aminomethan ("Tris") i destilleret vand, 5 fortynding til 5 1 og indstilling af pH på 7,5 med kone. HC1 (ca. 30 ml). En 0,1 M natriumsulfitopløsning fremstilles ved opløsning af 12,6 g natriumsulfit i destilleret vand og fortynding til 1 liter.

3 liter acetone (analyseren) og 1 liter af MTrisM-buffer-opløsningen blandes, og der tilsættes 40 ml af natriumsulfitopløsningen. I det 10 følgende kaldes dette ekstraktionsmiddel for "acetone-Tris".

Farvereagens 8 g p-dimethylaminobenzaldehyd opløses i 480 ml 99,9% ethanol (analyseren). Til opløsningen sættes langsomt og under afkøling 320 ml svovlsyre bestående af kone. svovlsyre og destilleret vand i volumen-15 forholdet 3:1. Der tilsættes 8 ml 30ft's "Brij-35" for at mindske overfladespændingen af hensyn til det anvendte analyseapparatur. Far-vereagenset opbevares i en mørk flaske i køleskab, og flasken evakueres før brug.

Standard 20 Der fremstilles en opløsning indeholdende 1 mg skatol i 1 liter acetone-Tris.

Det er vigtigt, at alle reagenserne er analyse-rene. Blandingsforholdet mellem acetone og "Tris"-bufferopløsning skal overholdes, idet 1-2¾ mere eller mindre acetone kan forårsage forkerte resultater.

-17-

DK 155200B

Fremgangsmåde 4 g spæk afvejes i et bægerglas, der anbringes i apparaturets ’’solid preparation sampler". Prøven sønderdeles og blandes med 40 ml acetone-Tris. Lidt af ekstrakten ledes gennem apparaturets såkaldte "air seg-5 mented continuous flow system", hvor den filtreres og befries for indeholdte luftbobler, og hvor den derefter ved en hastighed på 0,60 ml/min. tilsættes 0,85 ml farvereagens pr. min. Efter en ventetid på tre til fem minutter til farveudvikling måles den omsatte ekstrakts absorbans ved 580 nm i apparaturets spektrofotometer.

10 Analysesystemet kalibreres i forhold til henholdsvis en blindprøve bestående af acetone-Tris og standardopløsningen indeholdende 1 ppm ska-tol i acetone-Tris, således at de målte værdier direkte kan udtrykkes i ppm-skatolækvivalenter.

Acetone-Tris og farvereagenset skal holdes afkølede for at mindske for-15 dampning af acetone under blandingsproceduren og stabilisere farvereagenset .

Prøverne skal være friske, da der dannes frie aminosyrer i ufriske, harske eller sure prøver, og disse frie aminosyrer kan udvikle farve med p-dimethylaminobenzaldehyd-reagenset og derved give falske posi-20 tive resultater.

F orsøgsmaterialet

Serie 1 : 60 orneprøver + fem soprøver fra slagtegrise (ca. 65 kg slagtevægt). Ornerne er produceret i almindelige besætninger og er opvokset sammen med sogrise. Det er krydsningssvin 25 (mest LYL).

Serie 2 : 100 orneprøver fra slagtegrise (ca. 65 kg slagtevægt).

Serie 3 : 44 orneprøver fra afkomsprøvesvin af almindelig slagtestør-relse (ca. 65 kg).

-18-

DK 155200 B

Ved slagtningen tages brystflæsket fra til analyse. Stykkerne deles som vist i følgende figur.

I ! | kam |

I_I

I I I I I I I I

|A|B|C|D|E|F| I

5 for I I I I I I I I I bag I G | H | |

I I II

J_!_I I

Kamstykket undersøges ikke. "Skatol"-analysen udføres på et af stykkerne A-F og sammenlignes med lugtbedømmelsen på stykket G eller H.

I de følgende resultater angives korrelationsberegningernes signifi-10 kans-niveau med ***, **, * eller NS for henholdsvis p < 0,001, p < 0,01, p < 0,05 og ikke signifikant.

Undersøgelser og resultater

Sikkerhed i orneluqtbedømmelse

Som angivet i det ovenstående udføres ornelugtbedømmelsen almindelig-15 vis ved hjælp af laboratorieholdet. Sikkerheden af denne bedømmelse, og om bedømmelsen er repræsentativ for sædvanlige forbrugerreaktioner, belyses først ved sammenligning af laboratorieholdets resultater med smagspanelets bedømmelse af prøveserie 1 (65 prøver, heraf fem sogrise). Smagspanelet får 15 af prøverne to gange, uden at dommerne er informe-20 ret om, at der er tale om en dobbeltbestemmelse.

-19-

DK 155200 B

Ved dobbeltbestemmelserne findes der (bortset fra en enkelt prøve) god overensstemmelse mellem den første og anden bedømmelse. Hvert resultat er gennemsnittet af ni dommeres bedømmelse. Korrelationen mellem to bedømmelser beregnes til r = 0,80 for smagspanelet som en helhed (gennem-5 snit af ni smagsdommeres bedømmelse).

Sammenligning mellem smagspanelets og laboratorieholdets bedømmelsesresultater (60 ornegrise og fem sogrise) giver følgende korrelationer:

Laboratoriehold smagspanel korrelation

Lugt lugt r = -0,76 *** 10 Lugt smag r = -0,69 ***

Lugt helhedsindtryk r = -0,70 ***

Der er således stort set samme korrelation mellem de to panelers bedømmelse af lugt som mellem smagspanelets dobbeltbestemmelser. Resultaterne af de to bedømmelsesmåder er vist i fig. 1.

15 Laboratorieholdet har regnet med, at alle prøver med karakteren 2,5 og derover skulle kasseres. Smagspanelet mener (efter at alle prøver er bedømt), at de prøver, der får en karakter under -2 er uacceptable.

Som det fremgår af fig. 1, er der nøje overensstemmelse mellem de prøver smagspanelet og laboratorieholdet kasserer.

20 Ud fra disse undersøgelser kan det således konkluderes, at lugt kan bedømmes næsten lige så godt af laboratorieholdet som af det store smagspanel, og at de to lugtpaneler tilsyneladende reagerer på samme måde over for lugtende prøver. Endvidere fremgår det, at reproducerbarheden ved lugtbedømmelsen er af størrelsesordenen r = 0,8.

DK 155200B

-20-

Analysemetodens sikkerhed

Der udføres dobbeltanalyse på 120 prøver fra serie 1 og 2. Dobbeltanalyserne udføres samme dag, og’ prøverne analyseres i serier å 6-12 og derefter gentaget med prøverne i den samme rækkefølge. Herved fin-5 des en korrelation mellem den første og anden bestemmelse på r = 0,94. Restspredningen (standardafvigelsen) er 0,036 ppm. Det betyder, at analyseresultaterne må angives som A + 0,04 ppm. Ved brug af dobbeltbestemmelsen kan standardafvigelsen således kun reduceres med 0,015 ppm. Det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt med en enkelt be-10 stemmelse.

10/¾ af de 120 prøver analyseres til 0,25 ppm skatolækvivalenter eller mere i begge analyseserier. En prøve er fra den første til den anden analyse flyttet under 0,25 ppm, medens omvendt én prøve er flyttet op over grænsen.

15 Genfinding af skatol ved den automatiske metode undersøges ved indsprøjtning af en forudbestemt mængde skatol i de tidligere analyserede prøver. Spækprøverne analyseres derefter igen, og den procentuelle genfinding af indsprøjtet skatol beregnes af forskellen mellem de to analyser i forhold til den indsprøjtede mængde. Genfindingen 20 er 95-105¾.

Sammenligning mellem smagspanelets luqtbedømmelse og ,lskatolll-analyse

Der foretages "skatol"-analyse på 60 orneprøver og fem soprøver fra prøveserie 1.

Korrelationen mellem smagspanelets lugtbedømmelse og ,'skatol,,-analysen 25 findes til r = -0,65 ***.

Som det fremgår af fig. 2, kan der ved en ska to læk vi valens på 0,25 ppm og ved en lugtbedømmelse på -2,0 trækkes en grænse mellem ikke-lugten-de og lugtende prøver.

-21-

DK 155200 B

Det ses, at der i dette materiale på 60 orner er fuld overensstemmelse i klassificeringen mellem smagspanelets bedømmelse og analyseresultaterne fra en enkelt skatolækvivalentbestemmelse.

Sammenligning mellem laboratorieholdets lugtbedømmelse og skatolanalyse 5 Laboratorieholdets lugtbedømmelse og skatolanalyse udføres på prøveserier 1, 2 og 3, i alt 204 orneprøver.

Fig. 3 viser sammenhængen mellem analyse- og bedømmelsesresultater.

Korrelationen mellem bedømmelses- og analyseresultater findes til r = 0,73***.

10 Korrelationen er den samme for hele materialet (204 prøver) og for 160 ornegrise, eksklusive afkomsprøvesvin, selv om forekomsten af prøver med stærk ornelugt er hyppigere blandt afkomsprøvesvinene end blandt almindelige producentsvin.

Med en kassationsgrænse på 0,25 ppm og 2,5 for henholdsvis skatolækvi-15 valens og lugtbedømmelse er der i dette materiale nogle få grise, der ville blive kasseret ved analyse, men som accepteres af laboratoriehol-det (ca. 3%).

Alle prøverne, der kasseres af laboratorieholdet, kasseres også ved analysen (0,25 ppm skatolækvivalenter og derover).

20 Opstiller man korrelationskoefficienterne efter størrelsesorden får man følgende:

Smagspanel, dobbeltbestemmelse r = 0,80 ***, n = 15

Smagspanel-laboratoriehold r = -0,76 ***, n = 60

Laboratoriehold-analyse r = 0,73 ***, n = 204 25 Smagspanel-analyse r = 0,65 ***, n = 60 -22-

DK 155200 B

Heraf fremgår, at den bedste bestemmelse af lugt opnås af et smagspanel eller et trænet laboratoriehold, men også at en enkelt "skatol"-analyse er næsten lige så nøjagtig til lugtbestemmelse. Analysen kan således erstatte ikke mindre end ni smagsdommere, samtidig med at 5 den med lav fejlklassificering kan anvendes til sortering af slagtekroppe, der fremføres på en slagtelinie, i lugtende og ikke-lugtende kroppe.

Variation i analysen af et brystflæskestykke

Som forklaret i det ovenstående, udtages brystflæskestykker fra indi-10 viduelle slagtekroppe. Analysen udføres på et af stykkerne A - F, medens lugtbedømmelsen foretages på et af stykkerne G eller H.

For at konstatere om der er variationer i analysen og lugtbedømmelsen inden for det enkelte stykke, undersøges nogle af de resterende stykker G og H så mange gange, som det er muligt med den forhåndenværende 15 spækmængde.

I alt undersøges 11 stykker, og for hvert stykke lugtbedømmer labora-torieholdet fem prøver udskåret diagonalt af stykket, medens de resterende 20 prøver underkastes analyse. Resultaterne behandles statistisk og viser ingen variation inden for de enkelte stykker.

Claims (15)

1. Fremgangsmåde til detektering af ubehagelig lugt, såsom ornelugt, hos individuelle dyrekroppe eller dele deraf, ved hvilken der for den individuelle krop bestemmes spektrofotometriske data ved én eller fle- 5 re bølgelængder, og de registrerede data sammenlignes med empirisk bestemte referenceværdier, kendetegnet ved, at der fremstilles en ekstrakt af en kød- og/ eller spækprøve fra den pågældende krop eller kropsdel under anvendelse af et ekstraktionsmiddel omfattende et polært organisk opløsningsmiddel, at denne ekstrakt omsættes med et 10 farvereagens omfattende p-dimethylaminobenzaldehyd, og at transmit-tansen eller absorbansen af den omsatte ekstrakt bestemmes ved én eller flere bølgelængder i området 540-600 nm.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omsatte ekstrakts transmittans og/eller absorbans bestemmes af forskel- 15 len eller forholdet mellem ekstraktens transmission ved én eller flere bølgelængder i området 540-600 nm, som er ejendommelige for farvereaktionen og transmissionen ved én eller flere referencebølgelængder, der er uden forbindelse med farvereaktionen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de re-20 gistrerede værdier for transmittansen eller absorbansen af den omsatte ekstrakt sammenlignes med en forudbestemt tærskelværdi.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at der anvendes spæk fra en friskslagtet dyrekrop.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at den 25 udføres ved en temperatur på fra ca. -1 til ca. 25° C.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at der anvendes et ekstraktionsmiddel omfattende acetone.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes et ekstraktionsmiddel omfattende en blanding af vand og acetone. -24- DK 155200 B

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der anvendes et ekstraktionsmiddel, der indeholder buffer, især et ekstraktionsmiddel, der ved hjælp af bufferen er indstillet til pH 7-8, fortrinsvis 7,2-7,8 og især ca. 7,5..

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at der anvendes et ekstraktionsmiddel omfattende et reduktionsmiddel, og/eller at der til ekstrakten sættes et reduktionsmiddel.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at trans-mittansen eller absorbansen bestemmes af forholdet mellem transmissio- 10 nen ved en bølgelængde i området fra 540 til 600 nm, fortrinsvis ca. 580 nm, og transmissionen ved en bølgelængde i området fra 605 til 650 nm, fortrinsvis ca. 620 nm.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1-10, kendetegnet ved, at der anvendes et ekstraktionsmiddel omfattende acetone og vand i et 15 volumenforhold på mellem 2:1 og 10:1.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 1-11, kendetegnet ved, at omsætningen med farvereagenset af p-dimethylaminobenzaldehyd udføres i nærværelse af en stærk syre og en alkohol.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1-12, kendetegnet ved, at en 20 fastlagt mængde af spækprøven ekstraheres med en reduktionsmiddelhol- dig 3:1 blanding af analyseren acetone og en opløsning af tris-(hydroxymethyl )-aminomethan i destilleret vand, indstillet til pH ca. 7,5, og at den klarede ekstrakt omsættes.med en opløsning af p-dimethylaminobenzaldehyd i analyseren ethanol, der er tilsat en stærk syre, hvor-25 efter den omsatte ekstrakts absorbans bestemmes ved 580 nm, og den fundne værdi sammenlignes med absorbansen ved samme bølgelængde af en opløsning, der indeholder skatol i passende koncentration i samme ekstraktionsmiddel, og som er omsat med samme farvereagens. -25- DK 155200 B

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at den udføres i et automatisk apparatur, hvori spækprøven hakkes og blandes med en forudbestemt mængde ekstraktionsmiddel, og hvori den opnåede ekstrakt klares og blandes med en forudbestemt mængde farvereagens, 5 og hvis absorbans ved 580 nm måles efter en opholdstid for at udvikle farve, og at apparaturet kalibreres ved hjælp af en standardopløsning af skatol i det samme ekstraktionsmiddel, hvorved de målte værdier registreres direkte i ppm-skatolækvivalenter.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 13 eller 14, kendetegnet ved, 10 at de registrerede værdier sammenlignes med en tærskelværdi på mellem 0,15 og 0,30 ppm skatolækvivalenter.