DK145356B - Fremgangsmaade til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf - Google Patents

Fremgangsmaade til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf Download PDF

Info

Publication number
DK145356B
DK145356B DK202979AA DK202979A DK145356B DK 145356 B DK145356 B DK 145356B DK 202979A A DK202979A A DK 202979AA DK 202979 A DK202979 A DK 202979A DK 145356 B DK145356 B DK 145356B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
odor
boar
taste
fat
individual
Prior art date
Application number
DK202979AA
Other languages
English (en)
Other versions
DK145356C (da
DK202979A (da
Inventor
O-C Bjarnoe
Original Assignee
Slagteriernes Forskningsinst
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Slagteriernes Forskningsinst filed Critical Slagteriernes Forskningsinst
Priority to DK202979A priority Critical patent/DK145356C/da
Priority to PCT/DK1980/000028 priority patent/WO1980002597A1/en
Priority to US06/232,038 priority patent/US4384206A/en
Publication of DK202979A publication Critical patent/DK202979A/da
Priority to EP80900948A priority patent/EP0028617A1/en
Publication of DK145356B publication Critical patent/DK145356B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK145356C publication Critical patent/DK145356C/da

Links

Classifications

    • GPHYSICS
    • G01MEASURING; TESTING
    • G01NINVESTIGATING OR ANALYSING MATERIALS BY DETERMINING THEIR CHEMICAL OR PHYSICAL PROPERTIES
    • G01N33/00Investigating or analysing materials by specific methods not covered by groups G01N1/00 - G01N31/00
    • G01N33/02Food
    • G01N33/12Meat; Fish
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S250/00Radiant energy
    • Y10S250/91Food sample analysis using invisible radiant energy source
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10TTECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER US CLASSIFICATION
    • Y10T436/00Chemistry: analytical and immunological testing
    • Y10T436/14Heterocyclic carbon compound [i.e., O, S, N, Se, Te, as only ring hetero atom]
    • Y10T436/145555Hetero-N
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10TTECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER US CLASSIFICATION
    • Y10T436/00Chemistry: analytical and immunological testing
    • Y10T436/20Oxygen containing
    • Y10T436/200833Carbonyl, ether, aldehyde or ketone containing
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10TTECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER US CLASSIFICATION
    • Y10T436/00Chemistry: analytical and immunological testing
    • Y10T436/20Oxygen containing
    • Y10T436/200833Carbonyl, ether, aldehyde or ketone containing
    • Y10T436/201666Carboxylic acid
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10TTECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER US CLASSIFICATION
    • Y10T436/00Chemistry: analytical and immunological testing
    • Y10T436/20Oxygen containing
    • Y10T436/203332Hydroxyl containing

Landscapes

  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Food Science & Technology (AREA)
  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Physics & Mathematics (AREA)
  • Analytical Chemistry (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • General Physics & Mathematics (AREA)
  • Immunology (AREA)
  • Pathology (AREA)
  • Investigating Or Analysing Materials By Optical Means (AREA)

Description

i 145356
Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf.
5 Ornelugt er, som navnet antyder, en egenskab hos hangrise, der i modsætning til deres søstre (sogrise) og kastrerede brødre (galte) har en ejendommelig sved- eller urinagtig lugt ved kødet. Da en vis del af forbrugerne er sensitive over for denne lugt, foretager man i Danmark og i de fle-10 ste andre lande kastration af alle små hangrise. Der er imidlertid et betydeligt produktionstab forbundet med denne fremgangsmåde, da tilvækst og kødkvalitet er væsentligt ringere for kastrater end for orner.
Nu er det imidlertid sådan, at det kun er ca. 5% af lo ornerne, der ved normal slagtevægt lugter i en sådan gråd, at det vil virke generende, og det ville derfor af de nedenfor nævnte grunde være ønskeligt, om man kunne undgå kastreringen og i stedet foretage en frasortering af de dyr, 2Q der udviser væsentlig ornelugt, og bruge dem til produkter, hvor lugten blev maskeret.
Der har imidlertid ikke hidtil stået nogen metode til rådighed, ved hvilken man på en tilstrækkelig effektiv måde i en slagtelinje ville kunne frasortere slagtekroppe udvisende ornelugt.
Der findes metoder til detektion af, hvad der menes at nn være hovedkomponenten i ornelugt, nemlig androstenon, oU '/ men de metoder, der indtil nu er forsøgt anvendt, kan ikke komme i betragtning til en on-line detektion i slagterimiljø. De kendte metoder er højtryksvæskechromatogra-fi, gaschromatografi-massespektrometri, radioimmunoassay, enzymkoblet immunosorbentassay og gas-væske-chromatografi
OO
Alle disse metoder er omstændelige, mandskabskrævende og langsommelige, og de kræver apparatur, der næppe kan anvendes i slagterimiljø i kontinuert drift.
145356 2
Til forståelse af problemstillingen ved det her anvendte eksempel på en organoleptisk egenskab, nemlig ornelugt, skal ornelugten i det følgende diskuteres mere detaljeret; g Ornelugten er første gang undersøgt af Lerche i 1936 (Geschlechtsgeruch bei Eberkastraten, Z. Fleisch- u.
Milchhyg. £6, 417, (1936)). Derefter var der kun spredte aktiviteter på området indtil 1968, hvor massespektrome-terets fremkomst gjorde det muligt for R.L.S. Patterson (5a-2o -Androst-16-ene-3-one Compound Responsible for Taint in Boar Fat, J.Sci.Fd.Agric., 19, 31 - 38, (1968)) at identificere, hvad han antog var hovedkomponenten i ornelugt, og som stadig regnes for hovedkomponenten i ornelugt, nemlig androstenon (5a-androst-16-en-3-on). I en senere artikel (Identification of 3a-Hydroxy-5a-androst-16-ene as the Musk Odour Compound of Boar Submaxiliary Salivary Gland and its Relationship to the Sex Odour Taint in Pork Meat, J.Sci.Fd.Agric., IS, 434 - 438, (1968)) beskriver Patterson identifikationen af den beslægtede forbindelse 20 3a-hydroxy-5a-androst-16-en fra orners spytkirtler og opstiller den hypotese, at dette er det primære olfaktoriske kommunikationsstof (sex pheromon), og at overskud deraf oplagres i fedtvævet i oxideret form som androstenon. Aflejringen varierer megetf således har Øystein Andresen (Øystein Andresen & Håvard Bakke, 5a--Androstenone inFat from Boars Selected for Rate of Gain and Thickness of Back Fat and from Boars Used in Artificial Insemination Service, Acta. Vet. Scand., 16, 492, (1975)) fundet en variation fra 0,8 til 7^ug/g fra skulderregion til lænderegion.
Når androstenon regnes for at være hovedkomponenten i ornelugt, hænger det sammen med, at denne forbindelse har en lugt, der minder meget om ornelugt, og at det er 35 denne forbindelse, der indtil nu er fundet med den højeste (omend ikke særlig høj) korrelation over for organo-leptiske bedømmelser.
145356 3
At andre forhold end androstenonkoncentrationen hænger sammen med ornelugten, ses f.eks. af, at lugtpanelundersøgelser på rent androstenon (N.M. Griffiths & R.L.S.
Patterson, Human Olfactory Response to 5a-Androst-16-ene-5 -3-one Principal Component of Boar Taint, J.Sci.Fd.Agric., 21, 4-6, (1970) ikke giver samme resultat som på ornekød.
Der er da også beskrevet flere arbejder, der viser, at andre forhold medvirker til lugtbilledet. Således har J. Wigmer-Pedersen (Produktion og smag af ornekød, Konserves & Dyb-10 frost, £, 38, (1969), og Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, s. Efterårsmøde, pl36, (1968)) vist en positiv kprrelation over for fedtsyresammensætningen (graden af umættethed) samt over for hexanalkoncentrationen. Fedtsyresammensæt-ningens influens er ligeledes undersøgt i Lund (B. Malm-15 fors, K. Lundstrom, I. Hansson, Interrelations between ;ί
Boar Taint, 5a-Androstenone, and Fatty Acid Composition in Pigs, Swedish J. Agric. Res., 8, 161 - 169 (1978). Vold (E. Void, Fleischproduktionseigenschaften bei Ebern und Kastraten, Meldinger fra Norges Landbrugshøjskole, 20 No. 16, £9, (1970)) har identificeret endnu en komponent, der indgår i ornelugtbilledet, nemlig skatol, 3-methylindol. Endelig optræder det ovenfor nævnte sex pheromon, andro-stenol, også i fedtvævet (K.E. Berry & J.D. Sink, Isolation and Identification of 3a-Hydroxy-5u-androst-16-25 -ene and 5a-Androst-16-ene-3-one from Porcine Adipose
Tissue, J. Endocr., 51, 223 - 224, (1971)), og omend det har en behagelig moskusagtig lugt, må det også bidrage til det samlede lugtbillede (R.H. Thompson, A.M. Pearson, K.A. Banks, Identification of some C^-^A10 Steroids, 30 j. Agr. Food Chem., 2Q, pl85, (1972)). I øvrigt er der identificeret en lang række beslægtede hormoner fra ornetestikler (D .B. Gower, 16-Unsaturated C^g Steroids. A Review of their Chemistry, Biochemistry, and Possible Physiological Role, J. Steroid Biochemistry, 3, 45, (1972)); 35 foruden androstenon og androstenol er der tale om andro-stenan, androstenandien, androstadienin m.fl., og det er sandsynligt, at nogle af disse eller omdannelsesprodukter deraf ligeledes optræder i fedtet og medvirker til lugten.
145356 4
Hypotesen om, at det ikke kun er ét stof, der giver ornelugt, bekræftes også af det faktum, at der efterhånden er gennemført mange organoleptiske undersøgelser, og at korrelationen over for androstenon stort set har ligget 5 omkring 0,5.
Således finder B. Malmfors (B. Malmfors & 0. Andresen, Relationship between Boar Taint Intensity and Concentration of 5a-Androst-16-ene-3-one in Boar Peripheral 10 Plasma and Back Fat., Acta Agr. Scand., 25, 93 - 95, (1975) og B. Malmfors, K. Lundstrom, I. Hansson, Interrelations between Boar Taint, 5ct-Androstenone, and Fatty Acid Composition in Pigs, Swedish J. Agric. Res., 8, 161 - 169, (1978) i tre undersøgelser korrelationer på ca. 0,5 15 med store hold af Svensk Landrace, Yorkshire og krydsninger mellem Svensk Landrace, Yorkshire og Hampshire.
Newell et al. (J.A. Newell et al., Influence of late Castration and Diethylstilbestrol Implantation on Performance of Boars and on Incidence of Boar Taint, Can. J. Anim.
20 Sci., 53, 205, (1973)) rapporterer fra Canada om en korrelation på 0,53. Desmoulin (B. Desmoulin, Recherches sur 1'Elevage des Pores, INRA-CNRZ, 78350 Jony-en-Josas,
France, Resultater fremlagt på 2. møde i EAAP Working Group on "Production and Utilization of Meat from Entire 25 Male Animals, 18-19 Oct., 1977") finder for racerne
Belgisk Landrace og Pitain korrelationer på 0,24 - 0,66.
På Slagteriernes Forskningsinstitut (Lis Buchter, Sammenhæng mellem ornelugt og indhold af 5a-androstenon i spæk, Slagteriernes Forskningsinstitut rapport 17/43, (1977)) 30 findes for Dansk Landrace 0,6. Den højeste korrelation, der overhovedet er beskrevet, er på 0,75 (Georg Fuchs,
The Correlation Between 5a-Androst-16-ene-3-one Content and the Sex Odour Intensity in Boar Fat, Swedish J. Agric.
Res., 1, 233 - 237, (1971)), men der var tale om et 35 ret begrænset antal dyr, nemlig 20, hvoraf resultaterne fra de tre højeste blev udeladt, idet man antog, at disse ikke kunne adskilles organoleptisk.
5 145356
Disse korrelationer eller nærmere mangel på samme kan tilskrives tre forhold: Den organoleptiske referencemetodes usikkerhed, androstenonbestemmelsens usikkerhed samt det forhold, at androstenon alene ikke er nogen sær-5 lig god indikator for fænomenet. Det mest sandsynlige er nok, at det er en kombination af alle tre forhold, der gør sig gældende.
De økonomiske fordele ved kødproduktionen på orner har 10 hele tiden været så iøjnefaldende, at mange spekulatio ner har været gjort om, hvorledes man kunne undgå lugten af orner. Der har været gjort forsøg med kastration på et senere tidspunkt, hvor hovedparten af kødtilvæksten havde fundet sted, eller med indgift af diethylstilbestrol, 15 der standser hormonproduktionen, dvs. "kemisk kastration" (J.A. Newell et al., Influence of Late Castration and Diethylstilbestrol Implantation on Performance of Boars and on Incidence of Boar Taint,
Can. J. Anim. Sci., 5.3, 205, (1973)). Den 20 gennemsnitlige reduktion af lugtintensiteten skete med en faktor 2, men da kastration af voksne grise er et ret omfattende indgreb med betydelig risiko for komplikationer, og da det alligevel kun delvis virker, er dette næppe nogen attraktiv løsning.
25
Der har også været fremsat formodninger om, at der kunne være forskel på racerne med hensyn til deres tendens til at udvise ornelugt. Til støtte for denne formodning nævnes bl.a. det forhold, at engelske forbrugere tilsy-30 neladende reagerer væsentligt mindre negativt over for ornekød end kontinentale (A. Landon, Meat from Boars,
Pig Farming, July 1977). Dette forhold er søgt belyst af Birgitta Malmfors (B. Malmfors & I. Hansson, Incidence of Boar Taint in Swedish Landrace and Yorkshire 35 Boars, Livest. Prod. Sci., .1, 411, (1974)), der faktisk finder, at den engelske race Yorkshire lugter lidt mindre end Svensk Landrace. Forskellen er kun lige 6 145356 akkurat statistisk signifikant, og den kan næppe forklare den påståede accept af ornekød hos de engelske forbrugere.
g Et andet aspekt, der har været undersøgt, er muligheden for gennem avlsselektion at dæmpe kønslugten. Dette er undersøgt af Wismer-Pedersen og P. Jonsson (P. Jonsson & J. Wismer-Pedersen, Kønslugt hos orner af Dansk Landrace, Statens Husdyrbrugsforsøg. Meddelelse nr. jq 110, 1976), men materialet var ikke statistisk sikkert.
Derimod fandt man en svag positiv sammenhæng mellem kønslugt og bedækningsvillighed, og dette antyder, at hvis man prøver at bortavle en parameter som kønslugt, der er nøje knyttet til centrale hormonale processer, er der rising ko for, at man samtidig får forstyrret andre (ønskede) egenskaber såsom bedækningsvillighed og lignende.
Selv om man kunne dæmpe kønslugten ved avlsselektion, ville dette imidlertid tage lang tid, bl.a. på grund af den dår-20 ligt estimerede selektionsparameter, og der er som angivet ovenfor usikkerhed med hensyn til, om andre (ønskede) egenskaber kan bevares intakte.
Ligesom ornelugts kemiske baggrund ikke er fuldt opklaret, 2£j udgør forbrugerens respons på lugtende ornekød også et broget billede. De ovennævnte undersøgelser fra England tyder på, at man dér stort set kan sende lugtende ornekød på markedet uden reaktion fra forbrugerne. Andre omfattende undersøgelser fra Holland (P. Walstra, Fattening 30 of Young Boars: Quantification of Negative and Positive
Aspects, Livestock Production Science, 1, 187 - 196, (1974)) konkluderer noget lignende, nemlig at forbrugerne generelt næppe bemærker lugten af ornekød, men at frasortering af stærkt lugtende orner alligevel bør finde 35 sted af hensyn til de få særligt sensitive personer. Andre undersøgelser, f.eks. en for nylig på Slagteriernes Forskningsinstitut udført undersøgelse (Lis Buchter & Asta 145356
Vimmerslev, Afprøvning af ornelugtens indflydelse på kvaliteten af svinekødsprodukter, Slagteriernes Forskningsinstitut, rapport 17/43-1 (1977)) viste, at forbrugerne klart vurderede lugtende ornékød ringere.
5 Opfattelsen af ornelugt udviser således et broget billede, hvilket muligvis kan skyldes, at der indgår betydelige psykologiske momenter deri, og at den derfor er vanskeligt at kvantificere, men selv om det kun er få af forbrugerne, der er sensitive over for lugten af ornekød, vil man af 10 hensyn til svineprodukters renommé i al almindeligéhed ikke ønske at udsætte disse for lugten af ornekød.
Økonomien ved produktion af ornekød har været indgående bearbejdet. I A. Landon, Meat from Boars, Pig Farming, 15 July 1977, nævnes således, at tilvæksten for orner er 712 g/dag mod 662 g/dag for kastrater, hvilket betyder en ca.
10% større produktion for orner og dermed ca. 10% mindre kapitalomkostninger. Udnyttelsen af foderet angives at være ca. 10% bedre end for kastrater, og slagtekroppene 20 har 9 - 20% mindre fedtlag end for kastrater, hvilket medfører en højere klassifikation. Produktionstabet ved kastration af hangrise skønnes at være ca. 50 kr. pr. gris, hvilket betyder, at man i Danmark med en produktion på 5 millioner galte har et samlet produktionstab på 250 25 millioner kr./år. Et lignende beløb kommer Walstra (P. Walstra, Fattening of Young Boars; Quantification of Negative and Positive Aspects, Livestock Production Science, 1, 187 - 196, (1974)) frem til for hollandske forhold, og for EF totalt er produktionstabet opgjort 30 til 3 milliarder kr./år.
Der er derfor i høj grad behov for en automatiserbar standardanalysemetode til detektering af ornelugt, så at man i produktionslinjen på et slagteri hurtigt og 35 tilstrækkeligt sikkert kan frasortere slagtekroppe udvisende ornelugt, idet tilvejebringelsen dg udnyttelsen af en sådan automatiserbar standardanalysemetode ville gøre det muligt uden risiko for svineproduktionens re- 145356 8 nomm$ at undlade kastration af hangrise og dermed at opnå de dermed forbundne meget store økonomiske fordele.
De eksisterende metoder til detektering af ornelugt er imidlertid ikke hensigtsmæssige til dette formål: 5
Der anvendes i dag to kategorier af metoder til detektering af ornelugt, nemlig direkte (organoleptiske) og indirekte (chromatografiske, immunologiske og massespektrometriske).
Den traditionelle organoleptiske metode kan f.eks. udføres ved, at en skive bacon anbringes på en glas-Petri-skål i ovn ved 200°C i 6 - 7 minutter, hvorefter den vurderes af et trænet smagspanel på 8 personer.
jg I de senere år er der eksperimenteret en del med en va riant af denne metode, nemlig den såkaldte handsealer eller loddekolbe. Denne består af en loddekolbe med en specielt udformet spids, der er termostateret til 150°C, og metoden går ud på, at kolben først anbringes 2Q nogle sekunder på fedtet og derefter holdes under næsen. Handsealermetoden er hurtigere end den traditionelle metode, omend næppe helt så pålidelig, og den har vundet stor udbredelse og hævdes endog at kunne anvendes til separation af lugtende orner på slagtelinjen (P.
2g Walstra, G. Mateman, P.C. Moerman, Het Gebruick van De Handsealer In De Slachtlijn Ter Vaststelling van Bere-geur, Tijdschr. Diergeneesk., deel 102, afl. 15, p. 913 (1977)), men nøjagtigheden må antages at være for ringe.
gø Den organoleptiske referencemetode er givetvis behæftet med en betydelig usikkerhed, men rigtigt udført med anvendelse af store smagshold, under hensyntagen til psykologi, adaptation, individuel variation og lignende, udgør den et rimeligt godt værktøj. Metoden vil dog 22 næppe kunne anvendes til separation på slagtelinjen, idet den er for mandskabskrævende til, at økonomien kan bære det.
145356 9
De øvrige kendte metoder detekterer alle androstenon og kræver alle en ekstraktion, fraktionering og oprensning. Denne separationsprocedure kan gennemføres på forskellig vis, men som en typisk separationsprocedure 5 kan nævnes (W.D. Hubbard et al., Comparison of Various
Methods for the Extraction of Total Lipids, Fatty Acids, Cholesterol, and other Sterols from Food Products, J. of AOCS, 54, p. 81 (1977)): ekstraktion med chloroform/me-thanol, homogenisering i blender, filtrering, vask med 10 .vand, faseseparation, vask af vandfase og afdampning af opløsningsmiddel.
Et andet eksempel (0. Andresen, A Radioimmunoassay for 5a-Androst-16-en-3-one in Porcine Adipose Tissue, Acta 15 Endocrinologies, 79_» 619 - 624 (1975)) er: fedtvæv homogeniseres i absolut ethanol, hvorefter der centrifugeres, supernatanten frasepareres og nedkøles med CC^-is/acetone, hvorefter der igen centrifugeres, og supernatanten frasepareres, hvorefter opløsningsmidlet 20 forsigtigt afdampes.
Det er klart, at prøveforberedelsesprocedurer af denne karakter ikke just er velegnede i en automatiseret, hurtig detektionsmetode.
25
Af chromatografiske metoder har været anvendt såvel tyndt-lagschromatografi (R. Claus, B. Hoffmann, H. Karg, Determination of 5a-Androst-16-en-3-one, a Boar Taint Steroid in Pigs, with Reference to Relationships to Testosterone, 30 J. Anim. Sc., 33.' No. 6, p. 1293 (1971)), gaschromatografi (J. Wismer-Pedersen, Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, Efterårsmøde, p. 136 (1968)) som højtryksvæskechromato-grafi og gas/væskechromatografi (D.B. Gower, 16-Unsaturated C19 Steroids. A Review of their Chemistry, Biochemistry, 35 and Possible Physiological Role, J. Steroid Biochemistry, 3, 45 (1972)). Disse metoder er nu alle forladt på grund af manglende sensitivitet og erstattet af radioimmunoassay. Alle forskerhold i Europa (ca. 5), der arbejder med androstenonbestemmelse, anvender radioimmunoassay (RIA).
10 145356
Radioimmunoassay går i korthed ud på, at androstenonet efter separation og oprensning kobles til radioaktivt mærket androstenon-antistof. Efter separation af anti-gen/antistof-complexet måles den resterende radioaktivitet 5 som et mål for androstenonkoncentrationen.
Metoden er sensitiv og nogenlunde pålidelig (interlabora-tore afvigelser på op imod en faktor 2 er dog blevet rapporteret) , men er en decideret laboratoriemetode, der 10 yderligere kræver isotoplaboratorium.
En anden variant af den immunologiske metode, ved hvilken variant man kan undgå nødvendigheden af et isotoplaboratorium, er ELISA, eller enzymkoblet immunosorbent-15 assay. Metoden er oprindelig udviklet og instrumenteret til detektion af hepatitisvirus i blodbanker, men den er også f.eks. blevet anvendt til detektion af antistoffer mod trichiner i svin på slagterier (Ruitenberg et al., Application of ELISA for the Serodiagnosis of 20 T. spiralis Infections in Pigs under Slaughterhouse Conditions, Proc. Hird Int. Congress of Parasitology,
Miinchen, 1203 (1974)) og vil kunne adapteres til andros tenonbestemmelse i slagterier. Metoden betjener sig imidlertid af en række dyre kemikalier og synes ikke 25 umiddelbart særlig velegnet til anvendelse under slagteriforhold, og den kræver en fuldstændig prøveforberedelse med afvejning af fedtvæv, ekstraktion, separation og oprensning.
30 De massespektrometriske metoder indebærer de samme ulemper som nævnt ovenfor i sammenhæng med chromatografiske metoder, idet separationstrinet ved de massespektrometriske metoder udføres ved gaschromatografi.
35 Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede u 145356 orner eller dele deraf, hvilken fremgangsmåde egner sig til on-line anvendelse i den industri, hvor de individuelle slagtekroppe eller dele deraf behandles, og fremgangsmåden er ejendommelig ved, at XR-spektrofotQ-5 metriske transmissionsdata bestemmes på en fedtprøve fra den individuelle krop eller del, og således registrerede spektraldata sammenlignes med tidligere registrerede IR--spektrofotometriske transmisslonsdnta, spm man ved har statistisk sammenhæng med ornelugt og -smag, og at d©r 10 eventuelt bestemmes én eller flere yderligere parametre med statistisk korrelation til ornelugt og -smag, og korrelationen mellem bestemmelsen for den eller de yderligere parametre på en fedtprøve fra den individuelle ornekrop eller del og tidligere registrerede tilsvarende 15 data, som man ved har en statistisk sammenhæng med orne- lugt og -smag, anvendes som yderligere parameter eller yderligere parametre i statistisk analyse til detektering af, om ornekroppen eller delen udviser ornelugt og -smag.
20 Den IR-spektrofotometriske transmissionsmåling på en fedtprøve fra den individuelle krop eller del kan udføres på en ekstrakt af fedtvæv fra den individuelle orne, en smeltet fedtprøve fra den individuelle orne eller en dampfase tilvejebragt ved fordampning af fedt fra den 25 individuelle ornekrop.
I modsætning til de ovenfor nævnte kendte metoder, der har været forsøgt anvendt til bestemmelse af ornelugt i slagteridrift, udmærker IR-spektrofotometriske transmissions-30 målinger sig ved, at de kan udføres hurtigt og nøjagtigt i hensigtsmæssigt apparatur, og at de kan tilpasses således, at prøveforberedelsen bliver overkommelig til formålet. En særlig fordel er, at der ikke behøver foretages nogen afvejning af prøven i tilfælde, hvor en standardiseret prøve-35 forberedelsesteknik kombineres med transmissionsmålinger 12 145356 i en cuvette med fastlagt lysvej, eller, hvad der er særlig hensigtsmæssigt, den statistiske sammenhæng med ornelugt og -smag relateres til forholdet mellem transmission eller absorption ved to bestemte bølgelæng-5 der i et spektrum, således som det er illustreret i eksempel 1, idet prøvens størrelse eller vægt i disse tilfælde ikke har anden betydning for resultatet, end at prøven skal være af en størrelsesorden, der egner sig til den pågældende bestemmelse.
10
Prøveudtagningen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan foregå med forskellig grad af automatisering. F.eks. kan man ved starten af slagtelinjen udskære en portion fedtvæv, der 15 efter indkodning af svinets nummer transporteres f.eks. på kop-elevator/transportbånd til en analyseautomat, hvor den videre prøveforberedelse består i en opvarmning af prøven til flydende konsistens og opsugning af det flydende fedt til målecuvetten. Det kan her være hensigtsmæs-20 sigt, at der foretages en filtrering eller centrifugering af det flydende fedt. Endvidere er det hensigtsmæssigt, at flow-systemet i analyseautomaten renses automatisk med f.eks. detergent/afioniseret vand.
25 Hvis prøven fra slagtekroppen forgasses, kan prøveudtagningen simpelt hen foregå ved afsugning, hvilket kan udføres meget nær fuldautomatisk. På stationen for klassificering kan der således foretages en sådan afbrændingsprøveudtagning ved hjælp af enten en specifik 30 probe eller en funktion sammenbygget med den i forvejen anvendte ledningsevneprobe.
•Den videre analyse af forbrændingsgasserne bør foretages i et meget sensitivt system, og hertil er IR-laser-systemer 35 attraktive. F.eks. kan et IR-LOS-system (Laser Optoacoustic Spectroscopy) på et par minutter analysere en blanding af 10 gasser med en sensitivitet på i praksis omkring 1 ppb !3 145356 (L.B. Kreutzer, Laser Optoacoustic Spectroscopy. A New Technique of Gas Analysis, Analytical Chemistry, £6, 240A, (1974); og L.B. Kreutzer, N.D. Kenyon, C.K.N. Patel, Air Pollution: Sensitive Detection of Ten Gases by Carbon M0-5 noxide and Carbon Dioxide Lasers, Science, 177, side 347, (1972)) og en teoretisk detektionsgraense på 10 (L.B. Kreut zer, Ultraion Gas Concentration Infrared Absorption Spectroscopy, J. of Applied Physics, 42, 2934, (1971)). Sådanne systemer er robuste og velegnede til industriel proceskon-10 trol (L.B. Kreutzer, Laser Optoacoustic Spectroscopy. A New Technique of Gas Analysis, loc. cid.).
Medens der ifølge opfindelsen kan opnås en tilstrækkelig pålidelig bestemmelse på basis af en enkelt spektralpara-15 meter, hensigtsmæssigt som illustreret i eksempel 1, forholdet mellem absorptionen ved to forskellige bølgelængder i IR-spektret, vil en endnu højere korrelation mellem de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bestemte data og ornelugt og ^smag kunne opnås ved, at der bestemmes én eller 20 flere yderligere parametre med statistisk korrelation til lugtbilledet, og at korrelationen mellem bestemmelsen for den eller de yderligere parametre på en fedtprøve fra den individuelle slagtekrop eller del og tidligere registrerede data, som man ved har en statistisk sammenhæng med ornelugt 25 og -smag, anvendes som yderligere parametre i statistisk 'analyse til detektering af ornelugt og -smag. Således er f.eks. koncentrationen af androstenon, hexanal eller skatol i ornekroppes fedt eller koncentrationen af umættede fedtsyrer i ornekroppes fedt, f.eks. bestemt 30 som refraktivt indeks eller iodtal, parametre, der har statistisk korrelation til lugtbilledet (jo højere koncentration, des større sandsynlighed for ornelugt), og som med fordel kan indgå i en multipel korrelation til opnåelse af forhøjede korrelationskoefficienter. I eksempel 2 35 belyses den forøgelse af korrelationskoefficienten, der opnås, når en IR-bestemmelse på det smeltede fedt kombineres med en kemisk bestemmelse af iodtallet som vdtryk for 145356 14 gråden af umættetheden af de i fedtet indgående fedtsyrer.
Foruden ved iodtalsbestemmelse eller refraktivt indeks-bestemmelse kan et udtryk for umættethed også fås ved direkte IR-måling,. f.eks. ved en måling ved ca. 3000 cm""1, hvor det 5 har vist sig, at der er en høj korrelation til iodtallet, således som det fremgår af nedenstående tabel visende iodtal i relation til IR-transraissionsmåling for 5 orneprøver (målt med Perkin-Elmer IR-spektrofotometer): 10 Tabel.
Iodtal g/100 g IR (transmission ved 3004 cm“l divideret med , -________transmission ved 2992 αιΓχ) 15 61,4 0,709 63.4 0,686 62.5 - 0,693 64,1 0,680 59,3 0,725 20 ______'
Korrelationskoefficienten er 0,99.
145356 15
Eksempel 1.
På en række prøver af 10 udskæringer af brystflæsk fra henholdsvis en so og 9 orner blev fedt ekstraheret på 5 følgende måde: 45 g kødprøve blev ekstraheret med 50 ml perchlorethylen i 2 minutter i en Foss-Let-reaktor (en lukket stålbeholder, hvori prøven sammen med perchlorethylen bliver underkastet dels rystning og dels bearbejdning med et frem- og tilbagegående stempel), og 10 ekstrakten indeholdende størstedelen af prøvens fedt indhold blev filtreret gennem kiselgur og var derefter klar til de efterfølgende undersøgelser.
Filtraterne fra de 10 prøver blev overført til cuvetten 15 i et Perkin-Elmer Infrared Spectrophotometer 580, ved hjælp af hvilket der måltes transmittanser i frekvenser omkring toppen ved ca. 1280 cm-'*' med referenceplateau ved ca. 1300 cm-1. Mellem målingerne blev cuvetten først skyllet med perchlorethylen, dernæst to gange med den 20 næste prøve, på hvilken der skulle måles, og efter tredje gennemskylning blev målingen udført.
På prøver fra hver udskæring foretoges endvidere organo-25 leptisk bedømmelse med et lugtepanel på 8 personer.
Resultaterne fremgår af nedenstående tabel: 16 145356 i l· -y mrniCS oaoaoHLor-CMj-CMCojC'-oo
y CTICOCOCOaOCOC'-OOCOaOC^C'-COCO
q O 0) ϋ n P λ n n o r\ rv nn r*«rv λ
0 Ή Q ·Η OOO O O o O O O O O O O O
, .M +> X Ή
H
S j-cncsjHc^cnooooooLOLDcnLOO
m lo totnc^J-cocnHH^-LOHcMHcN
t, c- ocN;j-cnHcocoocMLncMC,'-.d-cn O *» hhhohhohhohoho t r . fr) η η η r» λ n r r r λ Λ Λ Λ ft ΗΗΗΗΗΗι—ΙΗΗ'ΗΗΗΗΗ c Ό -> 0)
J> OtOCD UO ¢0 CO OD LO Η CDOCOtD
CO (j) i (D H J to J t'' Η Γ-* Hcocn to
· CO OfOlO O <N ,3* 00 O CO ιΛ Ol 4 CH
Ό. « i—IHHHHHOHHOHOHO
y jyj ^λλλλλλλλΛλλΛΛ
(U&i i—IHHHHHi—IHHrHHHHH
a 3
Μ H
0 HCMOiocMOHLnt'-cMcojtLnLO
Φ cm r^cncMr^OJd-CMooincMj-ouio
-P Γ-J HCOCOOCMLOCnHCOlOCOCOLOO
10 0 w Ο HHHHHHOHHOHOHH
CJi cSi Ann λ λ r r* η λ λ λ η λ λ
O-ri HHHHHHHHHHHHHH
·©. Η yt Μ Ο °Φ οοοοοΗσ>*οοοσιοοιοοιοοΗ 03¾ cm ocoa>ooc''Hcoa>oco.=rr~ooco
^ ID CMJ-UOr-^OOtOOlHjd-COil-COOO
03 η ι—) Η r-) Η ι—) Η Ο γ—) Η Ο Η Ο Η Η •Η in ^ rs η r\ etrk »% η λ λ λ λ
κ* , Hi—IHHHHHHHHHHHH
Cfl Η ic ,rj
H*P HOO Hcm co 4 o LO^t* cnroi> iH
2 lo c~cMLOcniDcj)foo>foo-o-HcocM
•2 *7?· c~ Hd'tOOOOLOOlHii'tOOOOOLOO
Φ&> " Η Η H HH Η O r) Η O Η O Η H
i—)i—Ir-IHHHHHHH Hr-IHH
• M
H £ S OOC'J-COCpCMOJ-LOCMrHOlC^C^· , ^ ril O OLOOlCMLOHCOr'OJ-OOZt-J-f'
d mrj-1 LO CMJ-tOrHOOtOOiHd-tOJ-COaDO
ΟΛ Π rrtfl) Λ HHHHHHOHHOHOHH
4 v »M vJ q η η η η η ααλααλλ<' λ
r" β^· Hr-I Η Η Η i—IHHHHHHHH
« 'i!0 oj-CMHcnLOHiococMcnoc-'io i^irt oo ηοοομηοπη^οοοοοο-^γ-
Li CO CM .ej* i—I 00 CO 03 H J* CO 00 00 CO O
*βΐ(_] HHH HH HoH Η O Η O ι ίι I
Λ Q A η η n A Λ A A Λ A ΑΛΛΑ (jjnS hhhhhhhhhhhhhh υ h ci ίο zb Q) M 00 LD CO t>»UD O CO <T> roen COHCO o y 11 co C^HJ-LOHJ-UOOOIOMCOOOOJ· g) co HJ-uoaooLOcoHcocooocoLno
IH β «* HHHHHHOHHOHOHH
(DO) Ο Λ««««.«««««»·»««»·*
M HHHHHHHHHHHHHH
\ · M
<D Φ
(Q-P C'-HC'-OCOCMCMCM.d-HCMr'COrO
tjl 1H j-COC^OO^TCTIOOOCMLOOOTCMH
β Φ o CMLOC^HJCOOCNLOCOLOCOr^H
ftj « HHHHH HHHHOHOHH
30 Η M O t\f\r\cir*rit\r\r\r,r,r\r*ry ΦΦ hh hhhhhhhhhhhh
&i M
Η Φ
Q.+I incoHHooQCMr-'CooooocooH
-Q -M coiooHLoHcocnoi-ootoJ-i>·
l(d 0 cMj-r'HcocaoHJuoj-cocDO
-MM W HHHHHHOHHOHOHH
η a A A A AAA η η η Λ η A
Φ -M hhhhhhhhhhhhhh a -p tJi oc ti 3 - OLOOOLOOOLnoLnoLOOLn -33 HH cor^r^æi^t^-cof'C^coæcoooæ
0 CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM
•ρφ hhhhhhhhhhhhhh
Mu' N MNN'sNMN'vNVNNNN
O H oOOlOlcOUOOOOOLOlOOO
wH \ οοοσισισ>σ>σ>σ>σ oohh -i OOOOCOCMCMCMCMCMCMOO C0C0C0C0
r< HHHHHHHHHHHHHH
17 US3S6
Det vil ses, at den maksimale korrelationskoefficient haves ved forholdet 1300/1280 og 1310/1285, men at de øvrige korrelationskoefficienter også er ganske tilfredsstillende. Ved anvendelse af dette system vil det 5 være hensigtsmæssigt at frasortere slagtekroppe, der har en lugtkarakter på 2 eller dårligere, hvilket vil svare til et forhold mellem peak-bølgelængde- og refe-rencebølgelængdeabsorption på ca. 1,12.
10 Dernæst analyseredes på samme måde 7 · koteletudskæringer ved bestemmelse af absorptionen ved henholdsvis 1310 og 1285 cm ^ og bestemmelse af forholdet mellem absorptionerne. Lugtkaraktererne spredte sig jævnt fra 0,12 til 3,38 bestemt efter skala fra 0 (bedste lugt) til 15 5 (dårligste lugt; mest udprægede ornelugt). Korrelations koefficienten blev fundet til 0,88.
Eksempel 2. . - 20 På 10 prøver af afsmeltet fedt fra orner foretoges or- ganoleptisk lugtbedømmelse med et lugtepanel på 8 personer. Prøverne bedømtes efter en skala med karakterer fra +5 til -5. Den negative del af skalaen angiver tiltagende dårlig lugt. Resultaterne er anført i nedenstå-25 ende tabel i kolonnen "Organoleptisk lugtkarakter", scan gennemsnit af de 8 personers bedømmelse.
Fedtprøverne var afsmeltet fra en hakket prøve udtaget fra den enkelte ornekrop. Den hakkede prøve anbragtes i 30 et bægerglas på sandbad, idet sandbadets temperatur hold tes således, at prøvens temperatur var mellem 50 og 60°C.
Så snart en rimelig portion fedt var afsmeltet, dekanteredes fedtet fra, og det afsmeltede fedt blev opbevaret i køleskab i plastbægre, idet det var konstateret, at 35 prøverne ved henstand ved stuetemperatur ændredes, formo dentlig på grund af harskning, og gav andre IR-resultater.
145356 18 IR-Spektrofotometriske bestemmelser blev foretaget på flydende fedt fra de 10 prøver. Resultaterne er i nedenstående tabel opgivet som forholdet mellem trans- -1 -1 mittansen ved 1300 cm og transmittansen ved 1275 cm .
5
Det anvendte apparat er en modificeret "Milko-Scan" 203, et iR-spektrofotometer, der er specielt udviklet til måling af fedt, protein og lactose i mælk, og se® er beskrevet i detaljer i "The Analysis of Milk by Infrared 10 Absorption", A Thesis submitted for the Degree of Bat chelor of Philosophy at the University of York, by John Shields, November 1975. Apparatet var til formålet modificeret på følgende måde: 4 af apparatets 6 optiske filtre var udskiftet for at kunne måle bølgelæng-15 deforholdene ved 1300 cm“1/1275 cm'1 og 1300 cm'1/1235 cm , idet disse forhold blev udlæst direkte og printet samtidig på en tilsluttet skriver. Cuvetten og apparatets indre var termostateret til 50°C for at sikre, at fedtet holdtes flydende i cuvetten, Apparatets ellers 20 indbyggede hompgenisator, der anvendes til mælk, var fjernet, og fedtet blev manuelt sprøjtet direkte ind i cuvetten. I forhold til normaludgaven var apparatets følsomhed forøget ved større forstærkning i det elektriske kredsløb, hvilket bevirkede, at det var nødvendigt at 25 måle på en standard for at kunne korrigere for apparatdrift. Som standard blev anvendt; rent kommercielt svinefedt.
Ved målingen blev cuvetten (cuvettevejlængde 37 /Um) først 30 ' skyllet grundigt med prøven, hvorefter der blev foretaget tre 10-dobbelte bestemmelser på prøven, idet nye prøvemateriale blev skyllet igennem cuvetten inden hver 10-dobbelt bestemmelse. Før og efter prøven blev der foretaget 10-dobbelt bestemmelse på standarden, og re-35 sultatet for prøven blev korrigeret ved gennemsnittet af standardmålingerne.
19 U5356
Kolonne 3 i nedenstående tabel viser den lugtkarakter, der fremkommer, når man udfører lineær korrelation mellem organoleptisk bestemt lugt og iR-måling og udlæser lugten ved hjælp af den fremkomne korrelations-5 ligning.
I kolonne 4 i tabellen er anført iodtallet, som er et udtryk for graden af umættethed, bestemt ved den kemiske standardmetode. Enheden er g iod/100 g fedtstof. Ende-1° lig er i kolonne 5 anført den lugtkarakter, som fremkom mer, når man foretager multipel regressionsanalyse imellem organoleptisk bestemt lugt, IR-målt forhold og iod-tal.
15 Som det vil ses af tabellen og de under tabellen anførte beregninger af korrelationskoefficienter, opnås der ved anvendelse af en multiple korrelation en væsentlig forøgelse af korrelationskoefficienten.
20 Der er mulighed for at anvende andre statistiske metoder end regressions- og multipelregressionsanalyse ved behandlingen af datamaterialet. Dataene for de 10 prøver er f.eks. blevet behandlet i en diskriminansanalyse. Med denne var det muligt at sortere prøverne perfekt i tre grupper med 25 grænserne lugt > -1, -1> lugt > -2,5 og lugt <-2,5.
145356 20 ft ρ 3 a)
-HO) CO
. Η ϋ 3 <D
o(0 -P CO CO
g Η Ρ H
I (D (D
pi H > g
HQ) S
ft (DO) (0 -H CD +)
-Η -P H CO
>H CD CD
3 g Λ
5 -Mg S CO
g Q) H
3-3 -P 3
Drl O CO -P
co 3 -H CD >3 04)co ojoh-coMoi'i'foi^ ΛΟ m n in Λ'ϋιο r^HincMo-^cor'-HCM -h co r-- to 0 3 ».*.·. «*-* -Ρ Η P oHO©HHCM<Nn]CO to tr> ooo ft ft I I I I I I I I I 1 -H o 3 ft CD +> ^
(J O H ft ft CD
-. n CD ti H
XU . Η H A
η H OH 3
oft 3 "3 H
cm h inc^r^cooooinoo3g P
3 a (nr^c^c^oinmoocNftl 3 3 -Ρ O >-··»·«.».»··-»·*>*Ρ|ϋ >
(0 Ό η oom-tfr-inooino OH
U O \ r^t^r^cDCDcot^r^r'p' 3 03 h ft ft O ft
k/ CJ
15 H ft m «
H ti Q) A
g H 3 'W
Η H 3 4-) oftf (1) 7 3 S i
PI g H
3 3 3
ϋ H 3 +> +J
• H O CO 3 H m 3 -H 3ft 3 M *H Ή (/} rM H " on Ό · > to minroHvor^t^ninn H oocoo ft H 0 3 t^oHtncocM<N-o*or~ A4H to n Q) g -Ρ P *·»****··»** 3 »3 - · ' - χ g ft OHOHHCMCMCMHCM Hg ooo p 3 old 3 3 I I I I I I I I I I -p I 3 ft pp a« ft c/3 3 H 3
-P 3 P Η H
Η Λ8 O CO H
ofl (1) 3 3 °3 g +) 3 3 3 g
t7>H ft P
oc- A 3 Η P 3 H
25 T3 J o > 3 3 -y m cm 3 CM H 3
+j P5 Pi Pi II
<u a
-P X
H 3 P · Q) ·Η 3 g -
g -Ρ -P -P P
cn ftM 3 3 3 33 inooooinoocMCMo 30-P H ft on HP -cMoinoinr^ooijoHin HH3 ll 0 u 03 ->.*.>.>«·»».»·'*· O-PO ft a 3A! OOOHHHHCMMCO H3
3 -P I I I I I I I I *W 3 CP I
ft ft Ή H 0
p 3 3 g CM
OH O P X Pi X 3 3
3 -P Ό X
3 33 Ο Ό Η H ft
Η I I
-p m td a a 35 ft ld 3 0 3
Cr- H -P II
•H CM 3X3 3 Η Γ·~ιηΗ(ΜΗΓ'·Γ'-νθΐη'3< P 3 3 cm
(0 \ CMCMCOCMCMHHHCNH ΡΌ-Γ-1 H
ft) ο K
HO OOOOOOOOOQ W H f< w
Ό cn D H

Claims (4)

21 145356 Patentkrav.
1. Fremgangsmåde til detektering af arnelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede omer 5 eller dele deraf, kendetegnet ved, at IR-spektrofotometriske transmissionsdata bestemmes på en fedtprøve fra den individuelle krop eller del, og således registrerede spektraldata sammen-lignes med tidligere registrerede IR-spektrofotometriske 10 transmissionsdata, som man ved har statistisk sammenhæng med ornelugt og -smag, og at der eventuelt bestemmes én eller flere yderligere parametre med statistisk korrelation til ornelugt og -smag, og korrelationen mellem bestemmelsen for den eller de yderligere parametre på en fedtprøve fra den 15 individuelle ornekrop eller del og tidligere registrerede tilsvarende data, som man ved har statistisk sammenhæng med ornelugt og -smag, anvendes som yderligere parameter eller yderligere parametre i statistisk analyse til detektering af, om ornekroppen eller delen udviser ornelugt og -smag. 20
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den IR-parameter, der lægges til grund for sammenligningen, er forholdet mellem absorptionen ved to forskellige bølgelængder i IR-spektret. 25
3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det forhold, ved hvilket kroppen eller delen bestemmes som udvisende ornelugt, er et sådant, som er statistisk ækvivalent med en lugtkarak-30 ter på -2 i en skala fra -5 (dårligste lugt) til +5 (bedste lugt).
4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den yderligere parameter, 35 der bestemmes, er koncentrationen af umættede fedtsyrer i kroppenes eller delenes fedt.
DK202979A 1979-05-16 1979-05-16 Fremgangsmaade til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf DK145356C (da)

Priority Applications (4)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK202979A DK145356C (da) 1979-05-16 1979-05-16 Fremgangsmaade til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf
PCT/DK1980/000028 WO1980002597A1 (en) 1979-05-16 1980-05-16 Process for detection of particular quality properties in individual articles of food
US06/232,038 US4384206A (en) 1979-05-16 1980-05-16 Process for detection of particular quality properties in individual articles of food
EP80900948A EP0028617A1 (en) 1979-05-16 1980-12-01 Method for detection of boar taint

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK202979 1979-05-16
DK202979A DK145356C (da) 1979-05-16 1979-05-16 Fremgangsmaade til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK202979A DK202979A (da) 1980-11-17
DK145356B true DK145356B (da) 1982-11-01
DK145356C DK145356C (da) 1983-05-24

Family

ID=8109573

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK202979A DK145356C (da) 1979-05-16 1979-05-16 Fremgangsmaade til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf

Country Status (4)

Country Link
US (1) US4384206A (da)
EP (1) EP0028617A1 (da)
DK (1) DK145356C (da)
WO (1) WO1980002597A1 (da)

Families Citing this family (19)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DK72380A (da) * 1980-02-19 1981-08-20 Foss Electric As Fremgangsmaade til bestemmelse af en eller flere komponenter i en proeve
DK398181A (da) * 1981-09-09 1983-03-10 Slagteriernes Forskningsinst Fremgangsmaade til detektering af ornelugt hos individuelle dyrekroppe,fortrinsvis slagtekroppe eller dele deraf
US5196169A (en) * 1986-09-02 1993-03-23 Eppendorf North America, Inc. Method and system for determining free fatty acid content
WO1988001741A1 (en) * 1986-09-02 1988-03-10 Fiatron Systems, Inc. Method and system for determining free fatty acid content
US4980295A (en) * 1988-11-29 1990-12-25 Udy Doyle C Process for determination of fat content
US5112745A (en) * 1989-09-29 1992-05-12 Space Medical Systems, Inc. Rapid identification of microbial organisms and determination of antibiotic sensitivity by infrared spectroscopy
DK200890D0 (da) * 1990-08-22 1990-08-22 Ulf Nonboe Metode til bestemmelse af lugtende svinekoed
DK172622B1 (da) * 1992-01-22 1999-03-08 Slagteriernes Forskningsinst Fremgangsmåde til at bestemme indholdet af mindst en fedtopløselig forbindelse i individuelle emner, apparat til brug ved u
US5372822A (en) * 1994-03-07 1994-12-13 Fahim; Mostafa S. Chemical castration
US5712165A (en) * 1994-08-22 1998-01-27 Beth Israel Hospital Administration Method and apparatus for detecting hydrocarbon oxidation
US5679954A (en) * 1994-11-14 1997-10-21 Soloman; Sabrie Non-destructive identification of tablet and tablet dissolution by means of infared spectroscopy
US5705749A (en) * 1995-09-25 1998-01-06 Biostar Inc. Use of ultrasonography to evaluate size and echotexture of gonadal and accessory genital structures in domestic animals
US6043444A (en) * 1997-02-13 2000-03-28 Kraft Foods, Inc. Microwave sensor for sorting lean muscle
WO1998041861A1 (en) * 1997-03-14 1998-09-24 University Of Guelph Method for determining predisposition to boar taint
JP3596354B2 (ja) * 1999-06-21 2004-12-02 株式会社日立製作所 燃焼状態監視方法およびその装置
FI991417A0 (fi) * 1999-06-22 1999-06-22 Heikki Kallio Menetelmä ravintotuotteen analysoimiseksi
EP1233267A1 (en) * 2001-02-14 2002-08-21 Nederlandse Organisatie Voor Toegepast-Natuurwetenschappelijk Onderzoek Tno Method for detecting boar taint by determining skatole and androstenone concentrations
DE102014117572A1 (de) * 2014-12-01 2016-06-02 Barbara Erdmann Verfahren und Vorrichtung zum Erkennen und Aussortieren von geruchsauffälligen geschlachteten Ebern in einer Schlachtlinie
FR3070492B1 (fr) * 2017-08-23 2021-06-11 Cooperl Innovation Sas Installation et procede d'aide a la detection de carcasses odorantes

Family Cites Families (9)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
NL283327A (da) * 1961-10-09
SE345740B (da) * 1970-11-11 1972-06-05 Latviisky Nii Zhivotnovodstva
CH572309A5 (da) * 1974-06-05 1976-02-13 Hofstetter Karl
DE2508523C3 (de) * 1975-02-27 1984-02-09 Battelle-Institut E.V., 6000 Frankfurt Verfahren zur Analyse von biologischen Zellen oder strukturierten Partikeln ähnlicher Größenordnung
JPS51134691A (en) * 1975-05-17 1976-11-22 Kyoto Daiichi Kagaku:Kk Enzyme activity measuring equipment
US4009390A (en) * 1975-10-23 1977-02-22 The Regents Of The University Of Nebraska Process for measuring tenderness of cooked meat
US4102646A (en) * 1977-04-06 1978-07-25 Sleeter Ronald T Quantitative analysis of carbohydrates by infrared spectroscopy
DE2728717C2 (de) * 1977-06-25 1983-11-10 Pfister Gmbh, 8900 Augsburg Verfahren und Vorrichtung zur berührungsfreien Bestimmung von Qualitätsmerkmalen eines Prüfobjektes der Fleischwaren-Kategorie, insbesondere eines Schlachttierkörpers oder Teilen davon
US4280625A (en) * 1978-04-03 1981-07-28 Grobbelaar Jacobus H Shade determination

Also Published As

Publication number Publication date
DK145356C (da) 1983-05-24
EP0028617A1 (en) 1981-05-20
US4384206A (en) 1983-05-17
DK202979A (da) 1980-11-17
WO1980002597A1 (en) 1980-11-27

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK145356B (da) Fremgangsmaade til detektering af ornelugt og -smag hos individuelle slagtekroppe af ukastrerede orner eller dele deraf
Liu et al. Characterization of key lipids for binding and generating aroma compounds in roasted mutton by UPLC-ESI-MS/MS and Orbitrap Exploris GC
Patterson 5α‐androst‐16‐ene‐3‐one:—Compound responsible for taint in boar fat
Xue et al. Breed differences in boar taint: relationship between tissue levels boar taint compounds and sensory analysis of taint
Tsakiris et al. Risk assessment for children exposed to DDT residues in various milk types from the Greek market
YOUNATHAN et al. OXIDATION OF TISSUE LIPIDS IN COOKED PORK a
Ba et al. Live weights at slaughter significantly affect the meat quality and flavor components of pork meat
Borrisser-Pairó et al. Prevalence of boar taint in commercial pigs from Spanish farms
Babol et al. Investigation of factors responsible for the development of boar taint
Doty Human pheromones: do they exist?
Lu et al. Distinguishing ovarian maturity of farmed white sturgeon (Acipenser transmontanus) by Fourier transform infrared spectroscopy: a potential tool for caviar production management
Longobardi et al. Garganica kid goat meat: Physico-chemical characterization and nutritional impacts
Tulley et al. Analysis of the nutritional content of Myocastor coypus
Nassar et al. Seasonal sebaceous patch in the nectar-feeding bats Leptonycteris curasoae and L. yerbabuenae (Phyllostomidae: Glossophaginae): phenological, histological, and preliminary chemical characterization
Haskins et al. The amine constituents from the excretory products of Ascaris lumbricoides and Trichinella spiralis larvae
Squires et al. Comparison of androst-16-ene steroid levels determined by a colorimetric assay with boar taint estimated by a trained sensory panel
Hubbard et al. Distribution of fatty acids in lipids as an aid to the identification of animal tissues. I.—Bovine, porcine, ovine and some avian species
Petty et al. Identification and localization of volatile hairpencil components in male Amauris ochlea butterflies (Danaidae)
Williams Nitro compounds in foreign species of Astragalus
US4563428A (en) Method of detecting obnoxious taint such as boar taint in individual animal bodies, preferably carcasses or parts thereof
Rodak et al. The Examination of the Influence of Caffeinated Coffee Consumption on the Concentrations of Serum Prolactin and Selected Parameters of the Oxidative‐Antioxidant Balance in Young Adults: A Preliminary Report
Becker et al. GCMS-indentified steroids and steroid glucoronides in gonads and holding water of Trichogaster trichopterus (Anabantidae, Pallas 1770)
Rao et al. Fatty acid and amino acid compositions of Brachychiton discolor, Brachychiton diversifolius, and Brachychiton acerifolius seeds
Villé et al. A technique for muscle biopsy sampling on pigs to assess intramuscular fat
Trbojević Vukičević et al. Preliminary osteometrical analysis of metapodium and acropodium bones of fallow deer (Dama dama L.) from the Brijuni Islands (Croatia).

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed