DK155127B - Fremgangsmaade til behandling af et cellulosefiberholdigt materiale ved fremstilling af papirmasse - Google Patents

Description

i

DK 155127 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til behandling af et cellulosefiberholdigt udgangsmateriale ved fremstilling af papirmasse og som nærmere angivet i den indledende del af krav 1.

Fremgangsmåder til fremstilling af papirmasse består i, at ud-05 gangsmaterialerne omdannes til enkeltfibre med en større eller mindre celluloseandel, alt efter de egenskaber, som man ønsker at tildele de opnåede masser.

Som omtalt i indledningen til beskrivelsen i dansk patent nr.

148944 opnås papirmassen ved optrævlingsbehandlinger, især mekaniske, 10 eventuelt i forbindelse med mere eller mindre fremtrædende opløsningseller nedbrydningsbehandlinger, især kemiske. Alt efter den relative betydning af disse to behandlingstyper skelner man generelt imellem mekaniske, termo-mekaniske, mekanisk-kemiske, halvkemiske og kemiske masser.

15 Uanset den benyttede fremgangsmåde er den frembragte masse farvet mere eller mindre kraftigt, og til visse papirkvaliteter må massen udsættes for en blegningsbehandling.

Denne operation består i, at massen udsættes for en kemisk behandling, som ved hjælp af passende reagensmidler muliggør blegning 20 eller fjernelse af de forskellige farvestoffer, som er indeholdt i massen, især lignin.

Der kendes flere blegningsbehandlinger, som gør brug af forskellige reagensmidler, såsom natriumhydroxyd, oxygeneret vand eller eksempelvis kloreringsmidler.

25 Under alle omstændigheder udføres blegningsbehandlingen efter papirmassens fremstilling.

I' konventionelle fremgangsmåder befinder fibrene sig efter optrævlingen i suspension i en betragtelig mængde vand, idet tørheds-graden er 5-15%. Derfor afvandes massen foreløbigt for ikke at for-30 tynde blegningsmidlet for kraftigt, men dette sker kun til en tør- hedsgrad på 20%, idet reaktionen kun foregår homogent i en ret fortyndet tilstand. Desuden er det vanskeligt at forøge reagensmidlets koncentration på grund af midlets pris. Almindeligvis er reagensmiddelmængden af størrelsesordenen 4 vægtprocent af tørstoffet.

35 Af denne årsag er reaktionen langsom, og eksempelvis er en behandling i løbet af mindst en time nødvendig for at opnå en forøgelse af hvidhedsindeks af størrelsesordenen 15 points. Det har

DK 155127 B

2 imidlertid vist sig, at fremgangsmåden og optrævlingsmaskinen, som er beskrevet i dansk patent nr. 148944, har egenskaber, som gør det muligt at udføre blegningen under helt andre forhold og at opnå en langt større tilvækst i blegningsindeks i løbet af nogle sekunder.

05 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Ifølge denne udføres massens blegning, mens optrævlingsoperationen skrider frem, ved indsprøjtning af et blegemiddel i optrævlingsmaskinen.

Herved opnås en blegeproces, hvori en papirmasse kan tildeles 10 ønskede egenskaber med hensyn til kvalitet og hvidhed hurtigere samt mere økonomisk end ved tilsvarende kendte processer. Navnlig kan blegningen udføres med mindre energiforbrug og mindre vandforbrug, og der kræves færre efterfølgende behandlingsinstallationer såsom blegekar. Endvidere er fremgangsmåden ifølge opfindelsen en kontinuerlig 15 behandlingsoperation, hvilket giver mulighed for at indsætte blegningen på det mest gunstige tidspunkt.

Ved fremgangsmåden og i maskinen, som er beskrevet i ovennævnte patent, udføres optrævlings- og/eller nedbrydningsoperationerne ved at føre udgangsmaterialet, der er findelt eller snittet til småstykker, 20 ind i en maskine, som indeholder mindst to skrueflader, som trænger ind i hinanden og er drevet til synkron rotation indvendigt i en kappe eller et hus, og ved denne kappes udgang opnås en temmelig tyktflydende og godt optrævl et masse.

Disse skrueflader, hvori materialet passerer, udgøres af zoner 25 med forskellige gænger, der skiftevis fremkalder først en fremdriv-ning af materialet og derefter en bremsning af materialet, hvorved der opstår en progressiv trykstigning ved afslutning af fremdriv-ningszonen.

Bremsezonens egenskaber er fastlagt på en sådan måde, at en 30 selektiv fremføring bliver mulig af materiale, der har opnået en vis optrævlingsgrad, idet utilstrækkeligt optrævlet materiale bliver tilbageholdt opstrøms for bremsezonen. Til dette formål er gængerne forsynet med åbninger eller vinduer, som muliggør, at en vis materialestrøm passerer nedstrøms, og dette giver følgelig mulighed for 35 at styre trykstigningen ved afslutningen af fremføringszonen, og i øvrigt også mulighed for at styre materialets optrævlingsgrad. Kun de materialedele, som har opnået en tilstrækkelig optrævlingsgrad, 3

DK 155127 B

er i stand til at passere igennem vinduerne og at strømme nedstrøms.

De utilstrækkeligt optrævlede materialedele forbliver opstrøms, hvor de fortsat udsættes for et formalingsarbejde. Denne tilbageholdelse af utilstrækkeligt optrævlede materialedele umiddelbart opstrøms for 05 bremsezonen bevirker det egentlige optrævlingsarbejde.

Det foretrækkes at udføre den progressive optrævling i flere efter hinanden følgende trin, hvor hvert trin omfatter materialets passage igennem en fremdrivningszone samt en bremsezone, der selektivt styrer passagen til det efterfølgende trin for materiale, som 10 har opnået en valgt optrævlingsgrad. Denne optrævlingsgrad afhænger, som man vil se, af dimensionerne for de omtalte åbninger eller vinduer, og disse bliver følgelig mindre gennem en bremsezone i retning frem mod den efterfølgende zone.

Den fra dansk patent nr. 148 944 kendte maskine er således i 15 besiddelse af den fordel, at den kan udføre en kontinuerlig optrævling i efter hinanden følgende trin og indvendigt i en enkelt maskine, idet hver bremsezone bestemmer optrævlingsgraden for det materiale, som kan passere videre tiJ det efterfølgende trin. Sædvanligvis benyttes tre eller fire optrævlingstrin, og maskinen indeholder således tre 20 eller fire afsnit, som er anbragt i forlængelse af hinanden, og hvor hvert afsnit indeholder en fremdrivningszone samt en bremsezone.

Disse egenskaber ved denne kendte maskine er .særligt hensigtsmæssige til udøvelse af blegningsoperatiorten ifølge opfindelsen, der kan foregå, mens optrævlingen skrider frem og ikke efter, at op-25 trævlingen er fuldendt. Da optrævlingen sker progressivt i maskinens efter hinanden følgende zoner, er det muligt at indføre blegemid-let i maskinen pi et valgt tidspunkt, og især kan dette ske, så snart optrævlingsgraden, på grund af den mekaniske formaling samt virkningen af indsprøjtet kemisk opføsninsmiddel, har antaget en værdi, hvor 30 blegemidlet vil være effektivt.

Det har vist sig, at det er særligt hensigtsmæssigt at lade blegemidlet virke under formalingen, hvilket vil sige allerede fra det øjeblik, hvor de stoffer, som indvirker pi massens farve, frigøres enten direkte eller ved påvirkning fra snekkerne og disses hus. Det vil imidlertid 35 være unødvendigt at lade blegemidlet virke fra et tidspunkt, hvor optrævlingsprocessen kun lige er påbegyndt. Ved optrævlingens begyndelse er det mere nyttigt at sætte udgangsmaterialet i kontakt med reagensmidler, som fremmer denne operation.

DK 155127 B

4

En hensigtsmæssig udførelsesform er derfor ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 2 angivne. I det sædvanlige tilfælde, hvor optrævlingen sker i tre eller fire trin, kan blegemidlet derved indføres i den tredie optrævlingszone. På dette sted vil bleg-05 ningens effektivitet være størst..

Det er konstateret, at ved at udføre blegningen under optrævlingsbehandlingen kan der opnås en større forøgelse af hvidhedsindeks end med kendte fremgangsmåder.

Denne forøgelse af blegningens effektivitet kan i øvrigt tilskri-10 ves det forhold, hvorunder optrævlingen udføres i fremgangsmåden og maskinen ifølge dansk patent nr. 148 944.

Det skal bemærkes, at de spåner, der benyttes som udgangsmateriale til papirfremstilling, normalt er imprægneret med en vis væskemængde. Før den mekaniske behandling er det sædvanligt at 15 rense spånerne i vand og dermed at forøge spånernes naturlige fug-tighedsgrad, der er af størrelsesordenen 40%. Hvis den termo-meka-niske eller den mekanisk-kemiske metode benyttes, udsættes spånerne desuden for en dampbehandling eller forbehandling, såsom en kogning i ammoniummonosulfit eller i natriumhydroxyd for at blødgøre spånerne.

20 I alle tilfælde vil de spåner, der sædvanligvis benyttes som udgangs materiale, følgelig indeholde en vandmængde, før de indføres i maskinen, og denne vandmængde er tilstrækkelig til at sikre spånernes fremføring i maskinen.

Det har vist sig, at der i maskinen generelt vil kunne behand-25 les udgangsmateriale med en tørhedsgrad, som er større end 30%.

Alligevel kan udgangsmateriaJets passage igennem bremsezonen fremkalde en nedgang i væskeindholdet. Efterhånden som gængerne fyldes opstrøms for bremsezonen, og efterhånden som trykket stiger, har væskefasen tendens til at blive udstødt og til at strømme tilbage 30 til de mindre komprimerede zoner. Hvis maskinen fødes med spåner, som netop indeholder den nødvendige væskemængde, vil denne afvanding eller dræning kunne genere materialets fremføring samt formindske den opnåede papirmasses kvalitet.

En hensigtsmæssig udførelsesform er derfor ejendommelig ved 35 det i krav 3 angivne. Ved at indsprøjte en væske i materialet kan der kompenseres for materialets afdræning i kompressionszonerne og derved kan der opretholdes en fugtighedsgrad, som er er gunstig 5

DK 155127 B

for materialets fremføring. Blegemidlet kan imidlertid udgøre en del af denne væske. Følgelig kan der benyttes den sædvanlige mængde blegemiddel, eksempelvis af størrelsesordenen 2-4% af tørstoffet, og dette blegemiddel blandes i en væske, eksempelvis vand, i en mængde, 05 som er tilstrækkelig til, at materialets tørhedsgrad forbliver fortrinsvis lavere end 50%, hvilket er ensbetydende med, at fugtighedsgraden forbliver større end 50%.

Selv når der tages hensyn til det fugtighedsindhold, som er nødvendigt for materialets fremføring, vil blegemidlet følgelig ind-10 virke på et produkt, som er langt mere koncentreret end i sædvanlige fremgangsmåder, og den samme mængde blegemiddel, henført til tørstofvægt, vil være mere effektiv.

Det faktum, at blegningen udføres under optrævlingsbehandlingen, giver i øvrigt fordele, som hænger sammen med den måde, hvorpå 15 behandlingen udføres.

Forholdene under formaling af materiale i behandlingszonen fremmer således også blegemidlets virkning. Blegemidlet indsprøjtes i en zone med højt tryk og har dermed tendens til at strømme tilbage eller opstrøms til den zone, hvor gængerne ikke er helt fyldt, og hvor materialet 20 således er mindre tæt, hvilket forøger kontaktfladen med blegemidlet.

I øvrigt udsætter snekkerne det heri indførte materiale for to forskydningskomposanter, nemlig en langsgående forskydning på grund af gængernes skruevirkning samt en rotationsebvægelse omkring aksen på grund af friktion. Når gængerne er mindre fyldt, er friktionen 25 svag, og rotationsbevægelsen er forsvindende. Efterhånden som man nærmer sig bremsezonen, og efterhånden som gængerne bliver fyldt, aftager den langsgående fremføringseffekt derimod, og rotationsbevægelsen tiltager.

Inden i hver skruegænge tiltager trykket frem mod snekkernes 30 interferenszone, hvor tværsnittet aftager progressivt. En vis materialemængde, som befinder sig i nærheden af denne zone, bliver således ført ind i den anden snekke, og det samme sker i modsat retning på den anden side af midterplanet, som fastlægges af snekkernes akse. Hver gang materialet passerer fra den ene snekke og til 35 den anden, udsættes materialet for en vending eller retningsændring, der fremmer optrævlingen samt kontakten med reagensmidlet.

DK 155127 B

6

Som nævnt stiger trykket progressivt, og skruegængerne fyldes mere og mere frem mod fremdrivningszonens afslutning, efterhånden som man nærmer sig bremsezonen. Ved hver passage fra den ene snekke til den anden, udsættes en større og større del af materialet 05 følgelig for en kompressions- og forskydningsvirkning før snekkernes interferenszone, og derefter sker der en afspænding efter denne zone, idet de komprimerede zoners størrelse tiltager, efterhånden som man nærmer sig bremsezonen, og skruegængerne bliver fyldt.

Denne skiftende kompression og afspænding fremmer også im-10 prægneringen med reagensmidlet og fremskynder dermed blegereak-tionen.

Da blegningen sker under optrævlingen, bør blegemidlet vælges i afhængighed af de forhold, hvorunder optrævlingen sker, og hvoraf papirmassens farvning afhænger.

15 Når man eksempelvis frembringer en termomekanisk masse, kan farvningen skyldes ikke blot stoffer indeholdt i træstoffet, men også sådanne stoffers virkning på maskinens forskellige metalliske komponenter. I så fald benyttes fortrinsvis et iltningsmiddel, såsom hydrogen-peroxyd. I de halvkemiske metoder må blegemidlet selvsagt være tilpas-20 set efter det eller de reagensmidler, som benyttes til optrævlingen, og efter de produkter, som fremkommer herfra.

Det er af betydning, at blegningen kan udføres i løbet af nogle sekunder, mens kendte fremgangsmåder sædvanligvis vil behøve flere timer, og i alle tilfælde adskillige minutter, hvis der skal bearbejdes 25 en koncentreret masse. Denne hurtighed i behandlingen giver også anledning til en anden fordel. I den kendte blegning giver papirmassens langvarige ophold i behandlingskarrene mulighed for udvikling af biprodukter, som begrænser hvidhedsindeks. I fremgangsmåden ifølge opfindelsen hindrer blegereaktionens hurtighed derimod, at der opstår 30 sekundære reaktioner, og denne virkning kan også forklare den overraskende store forøgelse af hvidhedsindeks, som opnås med opfindelsen.

I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser en maskine set i længdesnit og fra siden til ud-35 øvelse af en blegning ifølge opfindelsen, men hvor den ene af snekkerne er udeladt, og 7

DK 155127 B

figur 2 et snit langs 11-I I i figur 1.

Den på tegningen viste maskine er af samme type som den i dansk patent nr. 148 944 beskrevne maskine. Maskinen indeholder to aksler 1 og 2, hvorpå der er indrettet skrueflader 3, 4, som træn-05 ger ind i hinanden, og denne konstruktion er indsat i en kappe eller et hus 5.

Skruefladerne udgøres af skruegænger med forskellig stigning, og som danner efter hinanden følgende zoner. I den vist foretrukne udførelsesform indeholder maskinen tre behandlingsafsnit I, II og 10 III. Hvert behandlingsafsnit er sammensat af en behandlingszone A med store gænger efterfulgt af en bremsezone B, der normalt består af gænger med modsat stigning. Som det fremgår af figur 2, der er et snit langs Il-Il i figur 1, er gængerne med modsat stigning forsynet med åbninger eller vinduer 30, som har en bredde I, og som 15 forløber fra en central kerne og ud til snekkens periferi.

Som beskrevet i det nævnte patent bliver indført materiale først drevet fremad i zonen A med en hastighed, som afhænger af materialemængden, af skruegængernes stigning og dybde samt af omdrejningshastigheden. Snekkerne er forsynet med identiske gænger og drives 20 til rotation i samme retning. Omdrejningshastigheden kan være indstillet ved hjælp af et gear, eksempelvis mellem 50 og 350 omdrejninger pr. minut.

Når det således fremdrevne materiale ankommer til bremsezonen B1, søger gængerne med modsat stigning at drive materialet opstrøms.

25 Der opstår følgelig en trykstigning nedstrøms for fremdrivningszonen A, og snekkegængerne bliver udfyldt, idet udfyldningen kan være kun delvis ved fremdrivningszonens begyndelse, hvis fødemateriale-strømmen er mindre end fremdrivningskapaciteten.

Som allerede beskrevet i patent nr. 148 944 er snekkegængerne 30 i bremsezonen forsynet med åbninger 30 for at fremme en vis materiale-mængdes passage ned igennem bremsezonen, og disse åbninger, der også benævnes som vinduer, er fordelt regelmæssigt omkring aksen.

På grund af trykstigningen kan en vis del af den i skruegængerne med modsat stigning opsamlede materialemængde passere igennem åb-35 ningerne 30, og dermed fra den ene til den anden side af en gænge på den samme snekke.

DK 155127 B

8

Denne materialepassage kan fremmes ved, at snekkerne er indstillet således, at åbningerne 30 i de to snekker 1, 2 passerer samtidigt ind i interferenszonen, hvori de to snekker trænger ind i hinanden. I denne zone frembringer åbningernes overlejring således 05 periodisk en progressiv åbning og lukning af en passage, der giver mulighed for forbindelse med en zone, der ligger nedstrøms og følgelig er mindre komprimeret.

Den valgte størrelse eller bredde for åbningerne eller vinduerne 30 muliggør styring af gennemstrømningen og optrævlingsgraden for 10 den materialedel, som tillades at passere nedstrøms, idet utilstrækkeligt optrævlede materialedele forbliver opstrøms, hvor de fortsat bearbejdes på grund af snekkernes rotation.

Maskinen indeholder fortrinsvis tre eller fire efter hinanden følgende behandlingszoner, og størrelsen af åbningerne eller vinduer-15 ne 30 aftager fra en zone til den næste. Eksempelvis i en maskine med tre zoner eller afsnit kan åbningerne 30 have en størrelse på 10-20 mm i zonen B1, på 6-12 mm i zonen B2 og på 4-8 mm i zonen B3.

Som vist i figur 2 drives materialet i hver snekkegænge frem 20 mod interferenszonen 34 som antydet ved pilen 35, og materialet har tendens til at opsamles opstrøms, hvor trykket tiltager. Materiale, der eksempelvis kommer fra snekken 3, kan imidlertid undslippe i retning mod snekken 4, og når materialet har forladt interferenszonen, tiltager det frie tværsnit i gængerne, og materialet bliver af-25 lastet.

Det samme foregår på den anden side af snekkernes midtplan, idet materiale, som drives i retning af pilen 36, kan passere fra snekken 4 og til snekken 3.

Denne skiften imellem kompression og aflastning forøger den 30 formalingseffekt, som fremkalder optrævlingen, og fremmer endvide re materialets imprægnering med nyt reagensmiddel samt udtømningen af væskeformede restmaterialer.

I hver bremsezone kan trykket stige til en værd? på 150 bar, og da snekkerne roterer i samme retning, fyldes snekkegængerne 3^ helt pi en sådan måde, at hver bremsezone udgør en vedvarende prop eller tilstopning, der er velegnet til at indføre reagensmidlerne under tryk i de zoner, som er isoleret fra hinanden, hvilket giver mulighed for at benytte forskellige reagensmidler.

9

DK 155127 B

Til dette formål er huset eller kappen 5 forsynet med et antal åbninger til indføring af væske- eller gasformede reagensmidler. Den viste maskine, der indeholder tre optrævlingsafsnit I, II og III, har en åbning 54 til indførsel af et blegemiddel anbragt opstrøms for 05 den tredie bremsezone B3. På denne måde kan reagensmidlet indsprøjtes under et tryk, som er lavere end det tryk, som hersker i bremsezonen, hvorefter reagensmidlet drives ind i denne zone. Som omtalt ovenfor strømmer en del af reagensmidlet imidlertid også opstrøms i zonen A3.

10 Det igennem åbningen 54 indførte blegemiddel kan eksempelvis være oxygeneret vand med den sædvanligt benyttede koncentration, hvilket vil sige omkring 2-4% af tørstof strømmen. Da denne væskemængde kan være utilstrækkelig til at sikre en opretholdelse af materialets fugtighedsgrad, kan det oxygenerede vand være fortyndet 15 med en større mængde af en væske, såsom vand, på en sådan måde, at den tilstræbte fugtighedgrad opnås. Blegemidlet kan naturligvis også blandes med andre sædvanligt benyttede reagensmidler, såsom natriumsilikat.

Reagensmidlet strømmer således tilbage igennem de ikke helt 20 fyldte zoner frem til opstrømsenden af fremdrivningszonen A3. Det kan i øvrigt bemærkes, at fremdrivningszonens første, eller opstrøms del kan være udført med en større gængestigning. I denne zone kan der hensigtsmæssigt indrettes en åbning 56 til udtømning af forbrugt reagensmiddel. Følgelig vil reagensmidlet til stadighed kunne fornyes 25 og vil dermed kunne bevare sin effektivitet.

I det andet optrævlingsafsriit II indføres sædvanligvis et ved-stofnedbrydningsmiddel, men dette er ikke altid tilfældet, alt efter den papirmassetype, som ønskes fremstillet. I visse tilfælde kan det derfor være hensigtsmæssigt også at indføre blegemidlet igennem en 30 åbning 540 opstrøms for den anden bremsezone B2. Dette kan især foretages, hvis man ønsker at udføre en blegning i flere trin med forskellige blegemidler.

Som det vil fremgå, er de ovenfor beskrevne foranstaltninger ikke afhængige af det valgte blegemiddels natur, og i fremgangsmå" 35 den ifølge opfindelsen vil man således kunne benytte forskellige blegemidler.

DK 155127 B

10

De forskellige karakteristiske træk ved maskinen ifølge opfindelsen gør det muligt at udføre blegningen under de bedste forhold med hensyn til koncentration, temperatur og tryk.

Som et eksempel kan nævnes, at det, med et materiale bestående 05 af spåner af grantræ, som har været udsat for en forudgående industriel kogning og har en tørhedsgrad på 40%, har været muligt at opnå en tørstofmængde på 450 kg/time i en maskine med tre optrævlingsafsnit og med en udnyttet længde under 2 m, idet snekkerne blev drevet med en hastighed omkring 300 omdr./minut.

10 Under disse forhold og ved brug af den i dansk patent nr.

148 944 beskrevne fremgangsmåde er der opnået en papirmasse med et hvidhedsindeks pi 28, men dette meget middelmådige indeks vil naturligvis kunne forbedres. At udføre blegningen under optrævlingsoperationen i overensstemmelse med opfindelsen har imidlertid været I5 tilstrækkeligt til at opnå en forøgelse af hvidhedsindeks til 72 i løbet af nogle sekunder.

Dette resultat kan sammenlignes med resultatet af normale blegningsbehandlinger, der muliggør en forøgelse på 15 points af hvidhedsindeks for en masse, som efter optrævlingen har et hvidheds-20 indeks på 48, således at der opnås et endeligt indeks på 63 efter adskillige minutters forløb.

25 30 35

Claims (3)

1. Fremgangsmåde til behandling af et cellulosefiberholdigt udgangsmateriale ved fremstilling af papirmasse, og hvori der udføres en kontinuerligt foregående optrævlings- og/eller nedbrydningsope- 05 ration ved at føre det til småstykker fordelte udgangsmateriale ind imellem to skrueflader, som trænger eller griber ind i hinanden og er drevet til synkron rotation indvendigt i en kappe eller et hus, KENDETEGNET ved, AT der under optrævlingsoperationens forløb foretages en blegning af massen ved indsprøjtning af et blegemiddel 10. behandlingsmaskinen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT optrævlingen udføres i mindst to efter hinanden følgende trin, som hver især omfatter materialets passage igennem en fremdrivningszone samt en bremsezone, der selektivt styrer passagen til et efterføl- 15 gende trin for materiale, som har opnået en valgt optrævlingsgrad, og AT blegemiddelindsprøjtningen foretages nedstrøms for den første bremsezone efter i det mindste ét optrævlingstrin.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, AT der indsprøjtes en blegemiddelmængde på mindst 2 vægtprocent 20 af det behandlede tørstof, og AT dette middel er blandet i en væskefase i en mængde, som er tilstrækkelig til, at materialets fugtig-hedsgrad forbliver større end 50%. 25 . 30 35