DK154925B - Madras, fremgangsmaade til dens fremstilling og ved dens anvendelse - Google Patents

Description

! DK 154925 B

Opfindelsen angår en madras af skumstof for ligge- og siddemøbler, og som har en række vandrette på tværs af dens længdeakse forløbende, gennemgående hulrum.

Søvnen er uden tvivl for vor tids forjagede mennesker den vigtigste kilde til regenerering og afspænding.

Sengen, der skal yde den trætte og udmattede den nødvendige hvile, er i løbet af de sidste 10-15 år med rette taget under kritisk behandling af fagfolk og forbrugere til bedømmelse af, hvilke krav der bør stilles med hensyn til dens udformning. Herved skal både strengt videnskabelige og subjektive kriterier for brugerens velbefindende lægges til grund for, at de talrige faktorer, der skal tages hensyn til ved udformningen af et liggemøbel, kan forenes i et system, der giver mulighed for en forfriskende, styrkende søvn.

En af de væsentligste faktorer ved en seng er madrassen, der i det sidste tiår har været genstand for en omfattende og bekostelig udvikling, og som direkte bærer den hvilende og derfor skal kunne overføre og fordele sengebundens elastiske, understøttende virkning. En god madras skal således kunne afhjælpe de ethvert sengebundsystem iboende begrænsninger uden at forringe den elastiske understøtning.

Det er enhver fagmand bekendt, at en skumstofmadras’ materialekvalitet, der f.eks. viser sig i skumstoffets levetid og formbestandighed, tiltager med skumstoffets stigende volumenvægt. Anvendelsen af skumstoffer af høj kvalitet er dog begrænset som følge af, at de er for hårde, hvorfor de hidtil ikke eller kun med forringelse af fjedringsegenskaberne har kunnet anvendes til fremstilling af madrasser.

Medens fremstillere af madrasser har beskæftiget sig udfør-

DK 154925 B

2 ligt med spørgsmål om materialevalg og betræk, og medens f.eks. skumstofmadrasser navnlig på grund af deres f jed-ringsegenskaber har fundet udstrakt anvendelse, er problemerne med hensyn til den af belastningen afhængige, variable hårdhed og den automatiske udluftning, navnlig således, at fugtige koldluftslommer undgås, stadig uløste.

Der kendes ganske vist skumstofmadrasser, der er sammensat af skumstoffer med indbyrdes forskellig hårdhed, og som derved formår at tilvejebringe en begrænset, progressiv, elastisk understøtning (skumstoffets reaktion mod belastningen). Alligevel er sådanne madrassers belastningsreaktioner, når der henses til de stedvis stærkt varierende belastninger, der opstår som følge af brugerens bevægelser også i søvne, endnu ganske utilfredsstillende, og nødvendigheden af en stadig, effektiv udluftning og bortledning af fugtighed, der først er erkendt i løbet af de sidste år, har endnu ikke fundet en tilfredsstillende løsning.

Det er derfor opfindelsens formål at anvise en madras, der er således udformet, at der ved anvendelse af skumstof af høj kvalitet opnås en ægte progression med hensyn til elastisk reaktion. Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at hvert hulrums begrænsningsvæg har mindst en indvendig, vandret skulder, der strækker sig parallelt med hulrummets vandrette symmetriplan og dets øverste henholdsvis neder-ste afsnit, således at hårdheden af skumstofmaterialet i hulrummets område ved tiltagende belastning først stiger kontinuerligt, og derefter, så snart skulderen kommer i kontakt med hulrummets i samme vertikalplan liggende afsnit, progressivt antager en højere værdi.

Udluftningskanalerne har i den beskrevne udformning af madrassen forholdsvis stor volumenandel, således at madrassen som helhed har uforholdsmæssig ringe vægt ved til

DK 154925 B

3 svarende høj volumenvægt for skumstoffet, hvorved der opnås en tilsvarende materialebesparelse. Den liggekomfort og kvalitet (levetid), der kan opnås, vil ikke kunne opnås ved kendte skumstofmadrasser med en blot nogenlunde tilsvarende totalvægt.

Evnen til belastningsoptagelse og den progressive samt aftrappede elastiske reaktion over for tiltagende eller stærkt varierende belastninger kan i vidt omfang bestemmes ved passende valg af udluftningskanalernes form. Derved kan der anvendes skumstoffer af høj kvalitet, d.v.s. forholdsvis hårde skumstoffer, hvis fjedringsegenskaber kan tilpasses ethvert behov ved passende udformning af hulrummene og disses skuldre.

Som følge af den tilvejebragte kombination af materiale- og formelasticitet får den nye madras en usædvanlig fleksibilitet med hensyn til at kunne tilpasse sig vekslende belastninger og ved bøjning eller ombukning af madrassen, f.eks. ved hovedgærdet, og når den anvendes på en liggestol.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk i perspektiv viser en madras ifølge opfindelsen, fig. 2 viser madrassen i større målestok i perspektiv, delvis i snit og med dele udeladt, fig. 3 er et lodret snit i større målestok af en del af madrassen, medens denne er udsat for stedvis forskellige belastninger, fig. 4 og 5 er snit visende enkeltheder ved madrassens udformning, og

DK 154925 B

4 fig. 6 er et snit visende en del af madrassen anbragt på en liggestol.

Den viste madras består af to skumstoflag 2 og 3 og er udformet med et antal på tværs af madrassens længdeakse forløbende, gennemgående hulrum 4. I den viste udførelsesform er de to lag 2 og 3 ens, men madrassen kan i stedet have to forskellige skumstoflag eller bestå af et enkelt lag.

De to skumstoflag 2 og 3 er anbragt således mod hinanden, at de ligger an mod hinanden på de med 5 betegnede steder mellem efter hinanden følgende hulrum. Udgående fra disse anlægssteder har hvert hulrums tværsnitsprofil først en kontinuerlig opadgående henholdsvis nedadgående krumning 6, der nogenlunde i det midterste område af den pågældende hulrumhalvdel går over i en skulder 7, der igen er tilsluttet en kontinuerlig krumning 8. De to hulrumhalvdele er fortrinsvis symmetriske i tværsnit.

Udgående fra anlægsstederne 5 har hulrumsprofilen først en konveks krumning indtil skulderen, og derefter fra denne til den over for liggende skulder en konkav krumning.

Som følge af denne tværsnitsform er skumstoflagene 2 og 3's elastiske reaktion over for skiftende belastninger først med kontinuerligt tiltagende hårdhed. Når skuldrene 7 nås, stiger hårdheden progressivt og bibringer således madrassen en belastningsafhængig fjedringskarakteristik.

I fig. 3 er vist tre hulrum 4, der set fra venstre mod højre på tegningen er udsat for stigende belastning. Medens det venstre hulrum er helt ubelastet og har sin normale tværsnitsform, ligger i det midterste hulrum de to skulderpar

DK 154925 B

5 7 an mod hinanden under indvirkning af den med ρχ viste belastning. Fra dette punkt vil enhver yderligere belastning blive mødt med en betydelig større elastisk modstand. Dog findes også her ud over skumstoffets egen elasticitet en vis formelasticitet, der tillader yderligere sammentrykning af hulrummet under indvirkning af en større belastning Pg.

Som følge af denne aftrapning af de elastiske fjedringsegenskaber, der opnås ved et afstemt samspil af materiale- og formelasticitet, bliver brugerens lettere legemsdele, såsom arme og ben understøttet med kun ringe fjedringshårdhed, medens kroppen understøttes med en progressivt tilpasset hårdhed. Disse fjedringsegenskaber kan ved passende valg af hulrummenes tværsnitsprofil varieres efter ønske. Fig. 5 viser således en udførelsesform med tre ved siden af hinanden liggende trin 9, der ved stigende belastning får virkning efter hinanden.

Mellem de to skumstoflag 2 og 3 er der til forøgelse af trækstyrken og forbedring af madrassens bøjningsegenskaber indlagt et vævet stof 10, der ved anlægsstederne 5 er fast-klæbet til madrasmaterialet. Ved klæbestederne består stoffet 10 med henblik på opnåelse af en bedre vedhængning fortrinsvis kun af kædetråde, jfr. fig. 4. Også svejsning eller anden form for fastgørelse kan anvendes.

Foruden hulrummenes foran beskrevne funktion tjener de et yderligere formål. Luften i hulrummene mættes med den fra den sovende hidrørende fugtighed og kondensat, der fra hulrummene udstødes udad ved de stadige tværsnitsændringer som følge af den sovendes bevægelser. For med sikkerhed at undgå opsamling af fugtighed i hulrummene, findes der i hvert hulrum et yderligere vævet stof og/ eller en fugtighedsabsorberende væge 11, der f.eks. kan være fastgjort på stoffet 10, der med henblik herpå kun

DK 154925 B

6 består af kædetråde ved fastgørelsesstederne 12, således at vægen nemt kan fastgøres f.eks. ved fastbinding eller -syning. Ved anvendelse af et stof med passende vævning kan vægen indflettes direkte i stoffets masker. I stedet for den viste væge 11, kan anvendes en flad strimmel af et fugtighedsabsorberende materiale. Endvidere vil stoffet selv kunne gøres mere fugtighedsabsorberende i hulrummene ved at foldes flere gange i disse områder.

Vægen optager ikke blot fugtighed og kondensat fra den omgivende luft men også ved direkte kontakt med de fugtige hulrumsvægge. Ifølge fig. 3 er hulrummet under indvirkning af belastningerne og P2 sammenpresset så meget, at hulrummenes vægge ligger an mod vægen 11 på en betydelig del af dens overflade. Vægen suger derfor fugtigheden som en svamp ved kapillarvirkning, hvilket yderligere be-gunstiges af den skiftende kraftpåvirkning (trækpapireffekt) .

Hulrummene 4 har endnu en funktion, der består i, at de ved bøjning af madrassen kan optage dele af det tilstødende skumstof og derved hindre forskydning af madrassen, f.eks. ved knækket på en liggestol, således at madrassen skånes med hensyn til dens levetid. Ved de kendte kompakte skumstof madras ser er den nødvendige ombukning, når de anvendes på en liggestol, vanskeliggjort og medfører dels en betydelig permanent belastning af materialet på ombukningsstedet, og dels en uønsket forskydning af madrassen i forhold til dennes underlag. Som vist i fig. 6 kan skumstoffet i områderne omkring ombukningsstedet K trænge ind i hulrummet 4, således afc madrassen nemt lader sig ombukke uden skade for materialet.

Den beskrevne madras er fortrinsvis indrettet til anvendelse på et liggemøbel med på tværs af dettes længdeakse

DK 154925 B

7 anbragte fjederbroer. Af denne grund vælges den indbyrdes afstand mellem hulrummene således, at den svarer til afstanden mellem fjederbroerne. Madrassen lægges således på sengebunden, at hvert hulrum ligger mellem to efter hinanden følgende fjederbroer. Skuldrenes 7 progressive understøtning kan yderligere forbedres ved, at der neden, for hver skulder anbringes en forholdsvis smal fjederliste F, jfr. fig. 3. Da kraften P overføres til det underste skumstoflag 3 gennem de to lag 2 og 3's berørings s teder, er den del af madrassen, der ligger direkte under hvert hulrum, forholdsvis ubelastet. Følgelig bliver madrasmaterialet ikke trykket mellem fjederlisterne F, således at materialet skånes.

Foruden til den beskrevne anvendelse vil madrassen ifølge opfindelsen kunne anvendes sammen med andre senge- eller liggemøbelbunde.

Den beskrevne madras kan hensigtsmæssigt fremstilles ved, at et pladeformet skumstoflegeme ved et snit gennem pladens vandrette midterplan deles i to symmetriske halvdele.

Disse halvdele anbringes derefter således, at forhøjningerne og fordybningerne ligger over for hinanden, og efter at det vævede stof er indlagt, forbindes forhøjningerne med hinanden, f.eks. ved klæbning eller ved svejsningo

Claims (6)

1. Madras for ligge- og siddemøbler, og som består af skumstof og har en række vandrette, på tværs af madrassens længdeakse forløbende hulrum, kendetegnet ved, at hvert hulrums (4) afgrænsningsvæg er udformet med mindst en indvendig, vandret skulder (7), der strækker sig parallelt med hulrummets længdeakse i mellemrummet mellem hulrummets vandrette symmetriplan og dets øverste, henholdsvis nederste afsnit således, at hårdheden af skumstofmaterialet i området ved hvert hulrum ved tiltagende belastning først stiger kontinuerligt, og derefter, så snart skulderen (7) får anlæg mod det pågældende i samme vertikalplan liggende afsnit af hulrummets væg, progressivt antager en højere værdi.

2. Madras ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i hvert hulrum (4) findes mindst fire, parvis sammenhørende, symmetrisk anbragte skuldre (7).

3. Madras ifølge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at den består af to ens skumstoflag (2,3), der hvert i den mod det andet lag vendende flade har render til sammen med det andet lags tilsvarende render at danne de tværgående hulrum (4).

4. Madras ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hvert hulrum (4) har i lodret retning langstrakt tværsnitsprofil, der udgående fra to skumstoflags (2,3) indbyrdes berøringssteder først strækker sig med konkav krumning til hver skulder (7), og fra denne videre med konveks krumning til den modstående, i samme vandrette plan liggende skulder (7).

5. Fremgangsmåde til fremstilling af en madras ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en skumstofplade DK 154925 B gennemskæres således i området ved det vandrette midterplan, at pladen deles i to ens dele, hvis mod hinanden vendende flader har på tværs af deres længdeakse vandret forløbende, gennemgående fordybninger og forhøjninger, at de to skumstofdele anbringes mod hinanden med en indbyrdes forskydning i længderetning svarende til afstanden mellem en fordybning og den følgende forhøjning, og at de derefter fastgøres til hinanden ved berøringsstederne mellem de over for hinanden liggende forhøjninger.

6. Fremgangsmåde ved anvendelse af en madras ifølge ethvert af de foranstående krav, hvor madrassen anbringes på en sengebund, der som fjedrende bæreorganer for madrassen har en række vandrette, på tværs af sengebundens længdeakse anbragte fjederlister, kendetegnet ved, at anbringelsen og de indbyrdes afstande mellem skuldrene (7,9) i madrassens hulrum vælges således, at hver skulder ligger praktisk talt lodret over en fjederliste (F).