DK154604B - Skumstoflegeme til en madras - Google Patents

Description

DK 154604 B

i

Opfindelsen angår et skumstoflegeme ifølge indledningen til krav 1.

I fagsproget anvender man hyppigt betegnelsen "undermadras" og "overmadras". Ved et liggemøbel med fjedrende tværlister, en 5 såkaldt "Låttlicouch", dannes undermadrassen af tremme- risten eller tværlisterne. Når der i den efterfølgende beskrivelse med krav nævnes "madras" skal dette forstås som "overmadras" .

Det er kendt at forsyne skumstoflegemer til madrasser med gen-10 nemgange og kanaler, som ligger på tværs af madrassens længderetning, for at påvirke deformerbarheden og for at opnå en gennemluftning.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr., 2.841.870 kendes f.eks. en madras med et skumstoflegeme, der har en række gennemgange på 15 tværs af madrassens længderetning. Disse gennemgange er i tværsnit omtrent linseformede, således at deres største tværsnitsmål ligger i madrassens horisontale midterflade, løber i madrassens længderetning og er større end den samlede højde af skumstof legemet. Den maksimale højde af gennemgangen andrager om-2Q trent 2/3 af den samlede højde af skumstoflegemet. Ved disse kendte skumstoflegemer ligger gennemgangscentrene og også deres største tværsnitsmål således i skvims to fl egernet s midterflade. Hvis madrassen nu bøjes langs e.t i dens længderetning forløbende lodret plan, ligger de i forhold til denne bøj-25 ning neutrale fibre af skumstoflegemet i den nævnte midterflade. Gennemgangene befinder sig altså omkring de neutrale fibre og i deres nærmeste omgivelser. Derimod er der ingen mellemrum ved skumstoflegemets øvre og nedre bæreflade, hvor der ved bøjningen optræder de største udvidelser og sammen-3Q presninger. Gennemgangene forhøjer således kun bøjeligheden forholdsvis lidt. For overhovedet at forbedre bøjeligheden en lille smule må gennemgangene have de allerede nævnte relativt store tværsnitsmål. Gennemgange . med denne type store tværsnitsmål har imidlertid den ulempe, at skumstoflegemerne ........ ... o.

DK 154604 B

2 at antage en bølgeform.

En anden kendt madras har et skumstoflegeme, hvis øvre og nedre bæreplade er forsynet med indsnit. Indsnittene på den øvre side ligger altid imellem to overfor liggende naboindsnit i under-5 siden, og omvendt. Indsnittene har ved den øvre henholdsvis den nedre overflade et snævert mundingsafsnit forløbende vinkelret på overfladen, hvortil der i en vis dybde er tilsluttet en udvidelse, Den sidstnævnte befinder sig omtrent ved midterfladen mellem skumstoflegemets underste og øverste bæreflade. Når den-1Q ne kendte madras bøjes langs en lodret flade forløbende i dens længderetning, befinder indsnittenes udvidelser isig i nærheden af de neutrale fibre, således at de kun bidrager lidt til forøgelsen af bøjeligheden. Når madrassen indtager sin vandrette ubøjede stilling, er der ved indsnittenes udmundingsafsnit i 15 praksis ikke nogen frie mellemrum til stede. Derfor yder skum-stoflegemet relativt stor modstand imod at blive bøjet, især ved den bæreflade, som sammentrykkes ved bøjningen.

Endnu en kendt madras har et skumstoflegeme med tre lag. De to yderste lag dannes af kompakte plader uden nogen gennemgange 20 eller indsnit. Den kerne, der danner det midterste lag, er derimod på sin øverste og nederste bæreflade forsynet med kanaler i form af indsnit. Disse indsnit, som forløber på tværs af madrassens længderetning, har i profil førm som en ligebenet trekant, hvis grundlinie er lige,og hvori en af ker-25 nens bæreflader ligger, og hvis ben danner konkave buer. Ind-snittene har altså ved de afsnit, der støder op til de yderste lag, en relativ stor bredde målt i madrassens længderetning. Da kernerne består af et hårdere skumstof end de to yderste lag, er disse blødere skumstoflegemer tilbøjelige til at 30 sammentrykkes omkring indsnittene ved belastning med en liggende person, hvilket er en betydelig ulempe.

Fra beskrivelsen til tysk brugsmønster nr. 1.727.445 kendes en trelagsmadras, som foroven og forneden har en kompakt skumstof plade og derimellem et skumstoflegeme, der såvel på den 35 øvre som på den nedre side er forsynet med indsnit, som kryd-

DK 154604 B

3 ser hinanden. De nederste indsnit ligger altid imellem to øvre indsnit. Det med indsnit forsynede skumstoflegeme strækkes før anbringelsen mellem de to kompakte skumstofpiader i den langsgående og den tværgående retning, således at de oprindeligt 5 lige indsnit bliver V-formede. Disse madrasser har lignende ulemper som de i det foregående afsnit beskrevne madrasser.

Formålet med opfindelsen er til en madras at tilvejebringe et skumstoflegeme, der er passende let at bøje ud fra sit horisontale leje langs et i madrassens længderetning for-10 løbende lodret plan,og som alligevel ikke sammentrykkes for meget på enkelte steder, når dens bæreflade belastes.

Der skal med andre ord tilvejebringes et skumstoflegeme til en madras med en i forhold til kendte madrasser forøget fleksibilitet, og som alligevel har en i forhold til de i handelen 15 værende madrasser forbedret tilpasningsevne til konturerne af en på madrassen liggende person.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen med et skumstoflegeme udformet ifølge krav 1. Hensigtsmæssige udførelsesformer af opfindelsen fremgår af de følgende krav.

20 Ved en hensigtsmæssig udformning af et skumstoflegeme har dette tre lag, nemlig et mellemlag, dannet af en "kerne", og to yderlag . svejst på kernen. Ved enkle og meget billige madrasser består skumstoflegemet dog udelukkende af kernen, der på sin øvre og nedre bæreflade er forsynet med indsnit.

25 Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere ud fra et på tegningen vist udførelseseksempel. På tegningen viser fig. 1 et liggemøbel med en madras, set fra siden, og fig. 2 et snit gennem en del af en tremmebund og en på denne liggende madras i større målestok. 1 i figur 1 ses et liggemøbel. Dette består af et stel 1, en

DK 154604 B

4 lejret drejeligt cm vandrette emdrejningsakser 11, 13, der forløber på tværs af længderetningen af stellet 1. Begge tremmebunde 7, 9 kan fikseres ved hjælp af ikke viste indstillelige støtter i forskellige drejestillinger. Begge tremmebunde er forsynede 5 med flere fjedrende tværtremmer i samme afstand parallelt med hinanden på tværs af stellets længderetning. To af tværtremmer-ne i tremmeristen 9 kan ses i fig 2 og er betegnet med 15. Begge tremmebunde bærer en madras 17.

Opbygningen af denne madras 17 er vist særlig tydeligt i fig.

1Q 2 og skal nu nærmere forklares. Madrassen har et betræk 19, som f.eks. kan være vævet. Heri befinder der sig et skumstof-legeme, i sin helhed betegnet med 21. Sidstnævnte består af tre,i normalstillingen horisontalt forløbende, plane lag, nemlig to yderlag 23 og en imellem disse anbragt kerne 25. Den 15 sidste er limet eller svejst på begge yderlagene ved de mod hinanden vendende bæreflader.

Skumstoflegemet 21 består af polyurethan eller polyether. Begge de to yderlag 23 er dannet af en blødere skumstof end kernen 25, f.eks. af en latex-skum. I øvrigt er begge yderlag 23 dan-20 net af plader, som bortset fra skumstoffets porer ikke har åbninger, kanaler, indsnit eller lignende.

Kernen 25 dannes ligeledes i hovedsagen af en plade, og begrænses foroven og forneden af to bæreflader 25a. Når skumstoflegemet ligger vandret uden deformation, forløber begge bæreflader 25 25a parallelt med hinanden og er plane. Symmetrimidterfladen 31, midt imellem de to bæreflader 25a, danner ligeledes et horisontalt plan. Kernen 25 er ved begge sine bæreflader forsynet med lige og parallelt med hinanden forløbende ækvidistante indsnit 27. Indsnittene 27 forløber på tværs af skum-3Q legemets længderetning. Ved en madras til en dobbeltseng menes her den normale liggeretning. Indsnittene 27 i den øvre og nedre bæreflade 25a er i udeformeret tilstand parvist symmetriske omkring midterfladen 31. I øvrigt er hele skumstof-legemet 21 symmetrisk med hensyn til denne midterflade 31.

35 Endvidere er hvert indsnit 27 i den udeformerede tilstand

DK 154604 B

5 symmetrisk omkring en symmetriflade 33, som forløber vinkelret på midterfladen 31 i længderetningen af indsnittet 27.

Ethvert indsnit 27 har et begyndelsesafsnit 27a, der udmunder i en af de to bæreflader 25a. På den ende af begyndelses-5 afsnittet 27a, der vender ind imod det indre af kernen 25, er indsnittet 27 forgrenet i to del-indsnit 27b, Disse har en forsnævring 27c ved de dele, der sluttet op til begyndelsesafsnittet 27a og går derefter over i en pæreformet udvidelse 27d ved de ender, der vender bort fra begyndelses-10 afsnittet 27a.

Hvert indsnit 27 afgrænser et par læber 25b sammen med den bæreflade 25a, hvori den udmunder. Mellem de mod hinanden vendende ender 25c på disse læber 25b er et frit mellemrum, hvorigennem begyndelsesafsnittet 27a af indsnittet 27 dannes. Af-15 standen mellem de mod hinanden vendende frie læbeender andrager mindst 3 mm og fortrinsvis fra 5-15 mm.

Del-indsnittene 27b begrænses på deres indre side, dvs. siden nærmest midterfladen 31, langs en afgrænsningsflade 25d af kernen. Disse begrænsningsflader 25d krummer fra indsnit-be= 20 gyndelsesafsnittet 27a til udvidelsen 27d og bøjer ind imod midterfladen 31, således at de ind til det dybeste sted af udvidelserne 27d tilstadighed nærmer sig midterfladen 31. Begrænsnings!laderne 25e, der afgrænser læberne 25b på den indre, dvs. ind imod midterfladen 31 vendende side, er ligeledes krum-25 me og bøjer væk fra den frie læbeende 25c over imod den frie læberod, således at de. nærmer sig midterfladen 31. Læbetykkelsen målt vinkelret på bærefladerne 25a tiltager altså hen imod læberoden.

Indsnittene bliver ved fremstillingen dannet ved hjælp af et 30 skæreværktøj. Omkring forsnævringen 27c gøres snitbredden så lille som mulig. Omkring forsnævringen 27c bliver afstanden imellem læben 25b og fladen 25d derfor relativt lille, nemlig fortrinsvis mindre end ca. 1-2 mm. I nærheden af deres frie ... ___ . _ _ . . . Λ Μ M Am

DK 154604 B

6 ningsfladen 25d, i det mindste når madrassen i deres områder belastes af en liggende person. Fladeafsnittet 25f, hvorpå læberne 25b ligger an i hvert fald ved en belastning, hælder i forhold til bærefladen 25a med en vinkel, betegnet med a.

5 Vinklen a, der langs fladeafsnittet 25f varierer noget, andrager aldrig mere end 45°, fortrinsvis højst 30°.

Afstanden fra en bæreflade 25a vinkelret på denne til det dybeste sted af et i den pågældende bæreflade udmundende indsnit er mindre end den halve, i samme retning målte, samlede 10 højde af kernen 25 og andrager f.eks. ca. 30-40% af den nævnte samlede højde. Indsnittene når således intet steds ind til midterfladen 31.

De fire del-indsnit 27b fra to indsnit 27, der er symmetriske med hinanden i forhold til midterfladen 31, afgrænser tilsam-15 men et mellemstykke 25g, dannet af skumstof i kernen 25. Omkring midterfladen 31 hænger mellemstykket 25g sammen med materialet til den øvrige kerne 25. Begrænsningsfladen 25d for mellemstykket 25g løber i hvert fald ved de afsnit, der befinder sig omkring symmetrifladen 33, omtrent cirkelbuefor-20 met om aksen, som dannes af midterfladens 31 skæring med symmetrif laden 33.

Således som det fremgår af fig. 2, har nabotremmerne 15 den samme afstand som naboindsnittene. Madrassen 17 kan derfor placeres således på tremmebundene 7 og 9, at der altid er et 25 par indsnit 27 over en tværliste 15.

Når madrassen 17 benyttes, kan den bøjes eller drejes ud fra sin vandrette flade normalstilling, f.eks. gennem skråstilling af tremmebunden 7, som vist i fig. 1, langset i dens længderetning forløbende lodrette plan. De fibre, som er neutrale 50 i forhold til denne bøjning, ligger da i det mindste tæt ind imod midterfladen 31. Ved bøjningsstedet vil de til samme indsnit 27 hørende læber 25b på den øverste side af kernen 25 skubbes imod hinanden, medens læberne på den nederste side af kernen vil trækkes væk fra hinanden. Mellemstykket 25g ved bøj-

DK 154604 B

7 ningsstedet, hvis øvre og nedre begrænsningsflade 25d nærmest er cirkelbueformede, danner således en art ledtap, hvorom læberne '25b kan glide. Yderlagene 23, der som tidligere nævnt, kan bestå af et blødere, lettere, mere udvideligt skumstof 5 end kernen, sammenpresses ved bøjningsstedet på den øverste side af skumstoflegemet 21 og udvides på den nederste side af skumstoflegemet.

Skumstoflegemet 21 kan således let bøjes langs en flade.,, som forløber vinkelret på længderetningen af indsnittene 27.. Da 10 læberne 25b i nærheden af deres frie ender 25c ligger an imod afsnittene 25f af begrænsmingSfladerne 25d, er skumstoflegemets modstandsdygtighed overfor tryk kun reduceret ubetydeligt selv i området omkring indsnittene 27 overfor et tryk udøvet vinkelret på bærefladen 25a i forhold til de øvrige områder.

15 Således,som man kan se af fig. 2, er der ved hyer af skumstoflegemets to bæreflader imellem to af de i det foregående grundigt beskrevne indsnit 27 endnu et indsnit 32, der løber parallelt med indsnittet 27 og i tværsnit er pære- eller dråbeformede, idet mundingen naturligvis udvider sig noget udad. Indsnit af 20 denne art er i og for sig kendt ved skumstoflegemer til madrasser, hvor de bevirker en forhøjet bøjelighed. Ved madrassen ifølge opfindelsen, hvor bøjeligheden er sikres gennem indsnittene 27, er de ekstra indsnit 32 kun placeret i et område, der begynder ca. 30 cm fra en bredside og ender ca. 60 cm 25 fra denne bredside. Gennem disse indsnit bliver det område, hyorpå skulderpartiet sædvanligvis hviler under søvn, blødere, altså mere deformerbart end resten af skumstoflegemet. Derved sikres, at der dannes en passende udformet bule eller forsænkning til skulderpartiet, når en eller anden ligger sig 20 på siden på madrassen.

Madrassen kan modificeres på forskellig måde. F.eks. ville det til billigere udførelsesformer bære muligt at udelade yderlagene 23, således at skumstoflegemet udelukkende dannes af kernen 25.

Claims (9)

1. Skumstoflegeme til madras med en kerne, der på sine to bort fra hinanden vendende bæreflader har indsnit, forløbende parallelt med hinanden og parallelt med madrassens bredside, kendetegnet ved, at indsnittene (27) er forgrenede efter 5 et i bærefladen (25a) udmundende begyndelsesafsnit (27a) i to bort fra hinanden forløbende del-indsnit (27b), som sammen med bærefladen (25a), hvori de pågældende indsnit (27) udmunder, hver afgrænser et par læber (25b),imellem hvis imod hinanden vendende ender (25c), der er et af begyndelsesafsnittet 10 (27a) dannet,frit mellemrum, at hvert del-indsnit (27b) har en indsnævring (27c) imellem begyndelsesafsnittet (27a) og den ende, der vender bort fra sidstnævnte, og at den maksimale dybde af hvert indsnit (27) målt vinkelret ud fra bærefladen (25a), hvori det pågældende indsnit (27) udmunder, er mindre 15 end den halve afstand mellem de to bæreflader (25a).

2. Skumstoflegeme ifølge krav 1, kendeteg net ved, at den minimale afstand for en læbe (25b) omkring indsnævringen (27c) fra det overfor lasben (25b) liggende afsnit (25f) af den flade (25d), der begrænser del-indsnittet (27b), 2Q højst andrager 2 mm.

3. Skumstoflegeme ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at dybden af del-indsnittet (27b) tiltager fra begyndelsesafsnittet (27a) over iinod den ende, der vender bort fra begyndelsesafsnittet.

4. Skumstoflegeme ifølge krav 3, kendetegnet ved, at begrænsningsfladerne (25d)., som begrænser del-indsnittene (27b) på den side, der vender bort fra den tilhørende læbe (25b), er bøjet i en retning bort fra begyndelsesafsnittet (27a) i hvert fald delvis imod den imellem de to bæreflader 3Q (25a) værende midterflade (31).

5. Skumstoflegerne ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet DK 154604B ved, at flade-afsnittet (25f), der begrænser forsnævringen (27c) på den overfor læben (25b) liggende side, danner en vinkel (a) på højst 45° med den bæreflade (25a), hvormed den pågældende læbe (25b). delvis begrænses.

6. Skumstoflegeme ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved,, at indsnittene (27) er anbragt symmetrisk med hensyn til midterfladen (31), som forløber mellem de med indsnit forsynede bæreflader (25a), således at to overfor hinanden stående indsnit afgrænser et mellemstykke '(25g) 10 imellem sig.

7. Skumstoflegeme ifølge et eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at hveart indsnit (27) er symmetrisk med hensyn til en flade (33), som forløber vinkelret på bærefladen (25a) og parallelt med længderetningen af indsnittene (27).

8. Skumstoflegeme ifølge et eller flere af kravene 1—7, ken detegnet ved, at læberne (25b). vokser i tykkelse fra deres frie ender (25c) hen imod deres rod.

9. Skumstoflegeme ifølge et eller flere af kravene 1-8, k e n-detegnet ved, at der er et skumstoflegeme-afsnit, der 2Q kun strækker sig over en del af skumstoflegemets længde, i hvilket afsnit der ud over de nævnte indsnit er yderligere indsnit (32), der forløber parallelt med de førstnævnte indsnit (27) og er dråbe— eller pæreformede i tværsnit.