DK153461B - Fremgangsmaade til regulering af fladevaegt af en mineraluldbane - Google Patents

Description

i

DK 153461 B

Ved fremstilling af mineraluld fremstiller man først en smelte af mineralske råmaterialer.

Som smelteanlæg kan man fx anvende skaktovne, kummeovne og elektrodeovne. For hver enkelt type råmaterialesmelte findes der i reglen ét eller flere smelteanlæg, som 5 giver en teknisk acceptabel funktion. Til andre smeltesammensætninger og driftsbetingelser kan atter andre smelteanlæg komme til anvendelse. Ved fremstilling af mineraluld lader man smelten kontinuerligt strømme frem til ét eller flere fibreringsaggregater. Også med hensyn til fibreringsaggregater findes der et stort antal muligheder, men for hvert enkelt tilfælde er imidlertid udvalget af hensigtsmæssige fibre-ringsaggregater og hensigtsmæssige fibreringsmetoder mere begrænset. Blandt fibreringsanlæg til fremstilling af mineraluld dominerer sådanne, der udnytter roterende legemer til udslyngning af fibre af mineraluld i forbindelse med gasstrømme til opsamling af mineralulden og dennes overføring til et opsamlingsorgan, sædvanligvis et kontinuerligt løbende bånd.

15

Et sædvanligt forekommende aniseg til fremstilling af mineraluld består af en skaktovn, der arbejder med koks som det overvejende brændsel. I skaktovnen anbringes en blanding af det pågældende mineral, fx sten og koks, og i skaktovnen smeltes mineralet ved hjælp af den varme, som udvikles af koksene ved disses forbrænding, når blæserluft presses ind i ovnens nedre del. Gennem en udløbsåbning i ovnens nedre del 20 løber smelten kontinuerligt ud. Ved hjælp af et system af smelterender ledes smelten derefter frem til et fibreringsaggregat, som består af sædvanligvis 2-4 såkaldte spinde-hjul, der er monteret på hver sin vandrette aksel i i det væsentlige samme vertikale plan. Spindehjulene er anordnet således, at smelten først træffer et af dem og derefter slynges over til det andet osv. Fra spindehjulene afgår smelten i form af et stort antal tråde, 25 som på grund af centrifugalkraften og eventuelt også under indvirkning af en omkring spindehjulene fremstrømmende og spindehjulene mere eller mindre fuldstændigt omgivende luft- eller gasspalte omdannes til fibre. Ved luftstrømmens Indvirkning slynges de dannede fibre bort fra fibreringsanlægget. Derefter sker der en separering af transportluften og mineralulden, og af massen af mineraluldfibre, som ofte er mere ellermin-30 dre sammenklumpede til mineraluldtotter, dannes en sammenhasngende mineraluldsbane.

Et grundlæggende problem ved fremstilling af mineraluld har været at tilvejebringe en jævn og forudbestemt fladevægt hos mineraluldsbanen. Af mineraluldsbanen skal der 35 nemlig under dennes fortsatte bearbejdning fremstilles måtter, plader og lignende i givne tykkelser. Den fladevægt, som mineraluldsbanen har, bliver således helt og holdent bestemmende for den rumvægt, som de færdige mineraluldsprodukter får. Rumvægten hos mineraluldsprodukterne er af væsentlig betydning for disses 2

DK 153461 B

egenskaber, men naturligvis også for disses fremstillingsomkostninger. Hvis en vis rumvægt er nødvendig til opnåelse af visse egenskaber hos det fremstillede produkt, ligger der en meget stor økonomisk interesse i, at produktet ikke mere eller mindre tilfældigt får en rumvægt, som variérer og derved betydeligt overstiger en ønsket 5 rumvægt. Man søger derfor at opnå, at de fremstillede mineraluldsprodukter skal have rumvægte, der ligger inden for et meget snævert interval. Dette forudsætter på sin side tilsvarende krav til fladevægten hos den mineraluldsbane, af hvilken mineraluldsproduk-teme fremstilles. Hvis nu mineraluldsbanen bevægede sig med konstant hastighed, og produktionen af mineraluld samtidigt lå på et konstant og forudbestemt niveau, ville 10 også mineraluldsbanens fladevægt blive konstant og forudseelig. Imidlertid varierer mineraluldsproduktionen fra øjeblik til øjeblik. Dette har ført til, at man har forsøgt at regulere mineraluldsbanens fremføringshastighed på den måde, at den nævnte variation kompenseres, så at der ved aftagende produktion kommer en mindre bevægelseshastighed for banen, og vice versa.

15

Det har allerede vist sig, at hvis der udnyttes mekaniske kræfter til fibreringen, står effektbehovet for fibreringsanlæggét i et vist forhold til den dannede mineraluldsmængde, selv om dette forhold ikke er helt konstant. Hvis nemlig mere smelte tilføres til fibreringsanlægget, vil denne kræve en større effekt, og omvendt, men samti-2Q dig med forøget tilførsel af smelte dannes også mere mineraluld. Disse omstændigheder er nærmere klarlagt i svensk patentskrift nr. 397.823. En anden reguleringsmulighed består i kontinuerligt at måle den mængde smelte, som pr. tidsenhed afgives fra smelteanlægget (smelteovnen). Dette kan fx ske ved, at man kontinuerligt eller med jævne, korte tidsmellemrum bestemmer vægten af smelteanlægget og den 25 deri værende smelte, og at man på denne måde konstaterer vægtreduktionen pr. tidsenhed. Man har i svensk patentskrift nr. 397.823 også foreslået at kombinere disse to muligheder og således til en reguleringsproces at sammenbringe fibreringsanlæggets effektbehov og smelteanlæggets vægtreduktion pr. tidsenhed. Denne kombinerede reguleringsmetode har givet bedre resultater end de resultater, der kunne opnås ved 2Q hver enkelt af de to reguleringsmetoder for sig.

Det har imidlertid vist sig, at selv med den sidstnævnte reguleringsmetode har det ikke været muligt at undgå alle årsager til variationer i mineraluldsbanens fladevægt og at holde denne fladevægt helt konstant eller i det mindste tilstrækkelig konstant til at tilfredsstille de ovennævnte ønsker. Det har nemlig vist sig, at yderligere faktorer, til dels 35 af kendt og til dels af endnu ikke helt kendt natur påvirker mineraluldsproduktionen pr. tidsenhed, og at de sidstnævnte faktorer ikke får noget fuldstændigt udtryk og i visse tilfælde overhovedet ikke noget udtryk, det være sig i smelteanlæggets vægtreduktion

DK 153461B

3 pr. tidsenhed eller i fibreringsanlæggets effektbehov. Sådanne variationer, som forekommer på grund af de sidstnævnte faktorer, giver derfor heller ikke anledning til tilsvarende forandringer i mineraluldsbanens hastighed, og følgen bliver, at der alligevel kan forekomme variationer i mineraluldsbanens fladevægt.

5

Til grund for den foreliggende opfindelse ligger et indgående studium af de hidtil kun i ringe grad eller slet ikke medtagne faktorer og deres indvirkning på variationer i mineraluldsbanens fladevægt. Man har derved kunnet påvise, at de nævnte faktorer kunne bestå i varierende sammensætning af materialet i den smelte, som løber ud fra smelteanlægget, endvidere i fibreringsanlæggets rent mekaniske konstruktion, endvidere i den måde, på hvilken smeltens overførsel til fibreringsanlægget finder sted, og formodentlig i yderligere, endnu ikke helt klarlagte omstændigheder. Det ville i og for sig være tænkeligt, at man kunne opnå en mere eller mindre nøjagtig registrering af disse variationsårsager, men det ville næppe være muligt at måle samtlige de nævnte . _ variationsårsager, og ethvert forsøg på at udføre et sådant arbejde ville desuden føre til 15 et så kompliceret anlæg, at det reguleringsteknisk blev i det nærmeste urimeligt at udføre eller udnytte.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til regulering af fladevægten af en mineraluldsbane ved fremstillingen af samme, ved hvilken fremgangsmåde mineraluld 20 fremstilles ved fibrering af en mineralsk smelte, og ved hvilken fremgangsmåde den dannede mineraluld overføres til en opsamlingsindretning ved hjælp af en gas- og/eller luftstrøm, som skilles fra mineralulden i opsamlingsindretningen, hvorved mineralulden danner en måtte på et opsamlingsbånd samtidig med, at én eller flere variable, som påvirker den pr. tidsenhed dannede mængde mineraluld, måles, og disse variable 25 indføres i en funktionssammenhæng, og opsamlingsbåndets bevægelse styres på grundlag deraf ved hjælp af en styreenhed med det formål at regulere den dannede mineraluldsmåttes fladevægt, idet den dannede mineraluldsmåtttes fladevægt bestemmes ved vejning, og idet funktionssammenhængen frembringes ud fra parametre, hvis værdier ændres ved indvirkning fra en regneenhed, som på grundlag af udtrykket for 30 pr. tidsenhed fremstillet mængde mineraluld svarende til funktionssammenhængen og endvidere det tilsvarende udtryk, som fås ud fra måttens fladevægt og opsamlingsbåndets hastighed, bestemmer den parameterværdi eller den kombination af parameterværdier, som i én eller flere måleperioder gående forud for den aktuelle måleperiode (fx 5 sekunder) ville have givet den mindste forskel mellem disse to udtryk, fx i overensstemmelse med de mindste kvadraters metode.

35

DK 153461B

4

Formålet med opfindelsen er at angive en fremgangsmåde, ved hvilken mineraluldsbanens fladevægt kan holdes konstant også under driftsbetingelser, hvor de ovenfor nævnte, kendte reguleringsfremgangsmåder giver et utilfredsstillende resultat.

I overensstemmelse med opfindelsen opnås formålet i forbindelse med den førnævnte

D

fremgangsmåde ved, at der benyttes mindst to af de følgende variable i funktionssammenhængen som variable korreleret med den pr. tidsenhed fremstillede mængde mineraluld, for det første den i en motordrevet fibreringsenhed til fibrering af den mineralske smelte udnyttede effekt, for det andet den fra det mineralske smelte-anlæg udtagne mængde af den mineralske smelte, for det tredje egenskaber ved den gas- og/eller luftstrøm, med hvilken mineralulden overføres til opsamlingsbåndet, og for det fjerde forskellen i tryk frembragt mellem indgangssiden og udgangssiden for den nævnte gas- og/ellér luftstrøm under denne gas- og/eller luftstrøms bevægelse gennem den dannede mineraluldsmåtte og opsamlingsbåndet, idet de nævnte variable måles periodisk, og idet kombinationen af disse variable genberegnes ved, at øjebliksværdierne for disse variable ledes til en regneenhed, i hvilken de kombineres med lagrede øjebliksværdier for én eller flere af de umiddelbart forudgående aflæsninger til frembringelse af en middelværdi for den sidste aflæsning.

Som den procesvariable, der er korreleret med den pr. tidsenhed dannede mængde 20 mineraluld, kan man med fordel på den måde, som er angivet i det ovennævnte svenske patentskrift nr. 397.823, og under den forudsætning, at fibreringen i en vis grad udnytter mekaniske kræfter, anvende effektbehovet hos fibreringsanlægget og/eller mængden af fra smelteanlægget afgiven smelte pr., tidsenhed, fx bestemt ud fra smelteanlæggets vægtreduktion pr. tidsenhed, som med den dannede mængde 25 mineraluld korrelerede procesvariable.

Som eksempel på andre med den dannede mængde mineraluld pr. tidsenhed korrelerede procesvariable kan nævnes: tætheden i den strøm af mineraluld, som forlader fibreringsanlægget, tykkelsen hos den stråle af smelte, som tilføres fibreringsanlægget, 30 osv.

Vejningen af den dannede mineraluldsbane sker hensigtsmæssigt ved hjælp af en valse eller et kort bånd, som er oplagt på eller ophængt i såkaldte belastningsindikatorer eller -følere, dvs. organer, som i afhængighed af den belastning eller det tryk, for hvilket de 35 udsættes, danner et fortrinsvis elektrisk signal, fx med en af trykket eller belastningen afhængig spænding eller frekvens.

DK 153461 B

s

Flere af de procesvariable, som således kan komme i betragtning, er udsat for såvel kortperiodiske som langperiodiske variationer. Derudover er de også udsat for en række forskellige slags forstyrrelser, men disse er i reglen kortperiodiske. Det er af denne grund, at man foretrækker ifølge opfindelsen i stedet for eller i hvert fald samtidig med 5 momentanværdierne for hver pågældende procesvariabel at udnytte en middelværdi, som konstrueres ud fra denne variables værdi under en nært foregående, passeret tidsperiode. Det er her også fordelagtigt, at man lader en sådan middelværdi, som ligger kun kort tid før selve reguleringsøjeblikket, udøve en stærkere indvirkning end en middelværdi, som ligger længere tilbage i tiden. Man kan udtrykke dette forhold med 10 følgende formel:

Pn ' Pn + f ' Pn - 1 + f2 · Pn - 2 + f3 ' Pn - 3 + ··· 15 I denne formel betegner Pn den repræsentative retrospektive bedømmelse af den procesvariable, medens pn, Pp.-j osv. betegner værdien af variablen P ved det tilfælde af observation, som har ordningstallet n respektive ordningstallet n-1 osv. Faktoren f er den reduktionsfaktor, som gør, at værdien af p ved et tilfalde, som ligger længere borte 20 i tiden, får mindre indvirkning. Denne faktor skal derfor ved denne udnyttelse af opfindelsen være mindre end 1. Værdien af faktoren f bør naturligvis vælges under hensyn til observationstætheden. Hvis der foretages en observation hvert 5. sekund, kan faktoren f hensigtsmæssigt vælges lig med 0,9. Jo kortere intervallet mellem observationerne er, desto mindre værdi bør faktoren f have.

25

Funktionssammenhængen kan udtrykkes formelmæssigt. Den kan være af mange forskellige slags. Hvis der fx kun indgår to procesvariable i reguleringsforløbet, nedenfor betegnet som p og q, kan formlen således skrives som: 30 m „ F(p, g) = a x p + b x qm + c; i denne formel betegner a, b, c, n og m forskellige parametre. Det har vist sig, at parage metrene m og n hensigtsmæssigt ligger i størrelsesordenen mellem 0,5 og 2. En anden funktionssammenhæng, som kan komme til anvendelse, er den, som manifesterer sig i følgende formel:

DK 153461B

6

S

F(Pf q) = a^/ pn x qm + b; 5 I denne formel er ligesom tidligere p og q procesvariable, medens a, s, n, m og b er parametre. Også i dette tilfælde bør parameterværdien for m og n ligge i intervallet 0,5- 2. Det har vist sig hensigtsmæssigt, at værdien af s er lig med summen af n og m.

Foruden de ovennævnte funktionssammenhasnge kan også andre funktions-sammenhænge komme på tale, og hvilken funktionssammenhæng, der i det enkelte tilfælde bør anvendes, afhænger af mange forskellige faktorer, blandt hvilke skal nævnes: beskaffenheden af udrustningen til fremstilling af mineraluld, den regneenhed, der står til rådighed, den nøjagtighed, som man i det enkelte tilfælde tilstræber, osv.

Hvis man i den ovenfor først angivne formel sætter de som potenser optrædende para-15 metre m og n lig med 1, får man en i mange tilfælde fuldt acceptabel forenkling af den nævnte formel: F(p, q) = axp + bxq + c.

20

Opfindelsen forklares i det følgende i tilslutning til et på tegningen vist udførelseseksempel, men det er klart, at opfindelsen ikke er begrænset til dette specielle udførelseseksempel, og at der inden for opfindelsens rammer kan forekomme 25 mange forskellige variationer. På tegningerne forekommer en del komponenter, som blot er antydet ved blokdiagrammer, men da fagmanden på grundlag af det ovenstående vil have forstået det almene princip for den foreliggende opfindelse, vil han ikke have nogen vanskelighed ved at konstruere anvendelige former for disse komponenter.

30

Mineralsmelten fås i det på tegningen viste udførelseseksempel i en smelteovn 10, som i sin øvre ende fødes med en i forvejen fremstillet blanding af mineral, fx en hensigtsmæssig stenart i hensigtsmæssig knusningsstørrelse, og brændsel, det sidste fortrinsvis i form af koks, som forbrasndes I ovnen under smeltning af mineralet, hvorefter smelten 35 aftappes ved et udtag 11 i ovnen 10's nedre del i form af en stråle 12, som tilføres et spindeaggregat, her repræsenteret af et enkelt spindehjul 13.

DK 153461 B

7

Det er naturligvis ikke af afgørende betydning for opfindelsen, at smelteovnen 10 er vist i form af en kupolovn, og alle i og for sig kendte smelteovnskonstruktioner kan ligesåvel anvendes, fx en elektrisk elektrodeovn.

_ Spindeaggregatet 13 drives ved hjælp af en motor 14, som via ledninger 16', 16" får sin

O

strøm fra en strømkilde 15, fx et elektrisk distributionsnet. Til et formål, som vil fremgå af det følgende, er der i ledningen 16 indkoblet en effektmålende indretning 17. På en måde, som ikke udgør nogen del af den foreliggende opfindelse, overføres indikationen fra det effektmålende instrument 17 via en ledning 19' til et effektindikations-behandlende instrument 18 samt via en ledning 19" på dette instrument til en regneenhed 20.

Den form, som indikationerne fra instrumentet 17 eller fra det effektin- dikationsbehandlende instrument 18 får, kan i princippet være en hvilken som helst, som kan tilpasses til traditionel databehandlingsteknik, fx kan indikationerne bestå af et 15 pulstog med en af effekten entydigt bestemt pulsfrekvens, men også andre former, som er i og for sig kendte, kan komme i betragtning. Arten af indikationerne har ikke afgørende betydning for den foreliggende opfindelse.

Smelteovnen 10 er elastisk eftergivende lejret, og på en hensigtsmæssig måde er der i 20 den elastiske lejring anordnet én eller flere tryk- eller belastningsfølere 21, fx således, at de er anordnet symmetrisk fordelt omkring ovnen 10‘s omkreds og bærer fødder 22 på ovnen 10. Herved kommer de til at angive vægten af ovnen samt af det i ovnen værende, smeltede eller usmeltede, forbrændte eller uforbrændte materiale. Efterhånden som vægten af dette materiale reduceres ved, at der udtages smelte i form 25 af strålen 12 til spindeaggregatet 13, eller efterhånden som vægten forøges ved tilførsel af yderligere materiale gennem fødeindretningen 23 til ovnen 10, vil dens totalvægt ændres. Vægten overføres via en ledning 25 til en behandlingsenhed 24. Vægtindikationerne behandles i denne behandlingsenhed 24 således, at en udgående ledning 26 til regneenheden 20 ikke angiver vægten, men kun de af smelteafgivningen 30 gennem strålen 12 foranledigede ændringer i vægten, i dette tilfælde fx i form af et andet pulstog med en frekvens, der er afhængig af vægtforandringen.

I regneenheden 20 sker derefter en behandling af de to via ledningerne 19', 18,19” og 25, 24, 26 indkommende indikationer med det resultat, at en reguleringsstørrelse gg optræder i den udgående ledning 27 til en regulator 28. Denne regulator 28 bestemmer igen via ledninger 29‘, 29" hastigheden for en motor 30, som via en transmission 31 driver det drivende hjul 32 for et endeløst bånd 33, som udgør opsamlingsbånd for den fremstillede mineraluldsmåtte 39..

8

DK 153461 B

Det skal her bemærkes, at mineralulden ved den viste form for spindeaggregat på kendt måde dannes ved, at tynde tråde af smelte slynges ud fra spindehjulet eller spindeh-julene i spindeaggregatet og opfanges af en strøm 34 af gas eller luft, som drives frem af en ventilator 35, fortrinsvis under styring ved hjælp af en kappe 34a, så at mineraluld 5 samt denne gas eller luft overføres til en opsamlingsindretning 36, i hvilken fx påsprøjtning med forskellige stoffer på kendt måde kan forekomme, og i hvilken gassen eller luften adskilles fra mineralulden og bortledes, således som det er skematisk antydet ved en skorsten 38 og en deri anbragt sugeventilator 37. Mineralulden nedfældes derimod på det på tegningen ikke viste parti af opsamlingsbåndet 33, så at den afgår i 10 form af en måtte 39.

Fra opsamlingsbåndet 33 bortledes den dannede mineraluldsmåtte 39 via ét eller flere yderligere transportbånd, fx et transportbånd 40, til en eller anden videre behandling, som ikke udgør nogen del af den foreliggende opfindelse.

15 I de ovenfor beskrevne dele er indretningen angivet i det ovennævnte svenske patentskrift nr. 397.823. Som ovenfor nævnt har imidlertid foretagne forsøg givet det resultat, at man nok med denne indretning vinder en yderst ønskelig forbedring med hensyn til konstant fladevægt hos den fremstillede mineraluldsmåtte, men at forstyrrelser af til dels kendt, til dels endnu ikke helt klarlagt natur forekommer, og at disse 20 forstyrrelser trods alt medfører en ikke ønskelig variation i den fremstillede mineraluldsmåtte 39‘s fladevægt. Det er kompensation for disse forstyrrelser, der er sigtet med den foreliggende opfindelse.

Mellem de to ovenfor nævnte transportbånd 33 og 40 er indsat en vejeindretning, som 25 tjener til kontinuerligt under måtten 39‘s bevægelse at måle dens fladevægt. En art af en sådan vejeindretning er angivet i svensk patentskrift nr. 411.394. Skematisk er denne vejeindretning vist i form af en let roterende, i sin faktiske vægt også meget let valse 41, som hviler på et vægtfølende organ 42. Det er også i dette tilfælde uden afgørende betydning for opfindelsen, hvorledes dette vægtfølsomme organ 42 er beskaffet. Fx kan 30 det indeholde en oscillator, som afgiver et pulstog med pulsfrekvens, der beror på vægten. Pulserne i dette pulstog overføres derefter gennem en ledning 43 til en signalbehandlingsenhed 44, der beregner middelvægten hos mineraluldsbanen og afgiver en oplysning om denne middelvægt. Regneenheden 44 får via en ledning 45 oplysninger vedrørende båndhastighed og afgiver via en ledning 46 til en regneenhed 47 en oplys-35 ning om den ud fra disse data bestemte faktiske produktion, hvilken enhed i lighed med andre i anlægget forekommende regneenheder kan være af en hvilken som helst inden for datateknikken i og for sig kendt art.

9

DK 153461 B

Regneenheden 47 fødes imidlertid ikke blot med en oplysning via ledningen 43, 44, 46 om den faktiske produktion i henhold til faktisk fladevægt og faktisk båndhastighed, men også via en ledning 48 fra regneenheden 20 med en oplysning om den så at sige forudsagte produktion, idet denne produktion fremgår af den angivne funktionssam-5 menhæng med de deri indgående parametre og variabelværdier.

Regneenheden 47 er forbundet med en timer 50, som forårsager, at regneoperationen i regneenheden 47 sker i en efter hinanden gentagen følge og i integrerende form med bestemte tidsintervaller. Den resulterende instruktion bliver derefter med visse tidsmel-10 lemrum, som ovenfor er eksemplificeret med 5 sekunder, afgivet til regneenheden 20 via en ledning 49.

Det fremgår nu, at man på denne måde har opnået dels en prognose i form af den ovenfor nævnte funktionssammenhæng af den pr. tidsenhed fremstillede mængde mineraluld, og ud fra denne prognose kan man udlede en vurdering af en tilpasset 15 hastighed for mineraluldsbanen, hvilket besørges af regneenheden 20, der således fungerer som styreenhed med hensyn til den fremstillede fladevægt, dels også en måling af den faktiske produktion. Regelmæssigt optræder der nu, selv om tidsforskellen tages i betragtning, en differens mellem disse to oplysninger om produktionen. I regneenheden 47 vælges nu den parameter, som, hvis den havde været anvendt i 20 regneenheden 20, ville have givet den mindste differens i en vis foregående tidsperiode.

Hvis de værdier for parametrene i funktionssammenhængen, som regneenheden 47 således finder vil give den mindste differens, skulle afvige fra de værdier, som indgår i den i regneenheden 20 indprogrammerede funktionssammenhæng, sker der en automatisk omprogrammering fra regneenheden 47.

25

Hvis nu, fx som følge af en ændring i smeltens temperatur eller viskositet, sammenhængen mellem den fra smelteanlægget 10 afgivne mængde smelte og den på båndet 33 optagne mængde mineraluld ændres, indebærer dette, at den funktionssammenhæng, som tidligere gav den fordelagtigste prognose med hensyn til 30 produceret mængde mineraluld og dennes fladevægt, og som gik ud fra en vis ændring i strømmen af smelte, nu giver en fejlagtig prognose. Af denne grund vil der opstå en forskel mellem registreringen af på den ene side i virkeligheden fremstillet mineraluld og på den anden side den foreliggende prognose. Denne differens foranlediger, at regneenheden 47 finder en ny funktionssammenhæng, som giver en bedre prognose.

Sammenfattende kan man altså sige, at det ved den kendte teknik var muligt at iagttage eksisterende fejl i indstillingen og ved hjælp af dem at korrigere den efterfølgende fremstilling af mineraluld. Ved den foreliggende opfindelse iagttager man samme fejl, men 35 10

DK 153461 B

disse fejl integreres og indføres i en funktionssammenhæng, som har til formål at forudse kommende fejl og allerede i forvejen korrigere dem via prognosevejen.

Ved visse driftstilfæide, især ved start og standsning af anlægget eller ved abrupte 5 afbrydninger i anlæggets arbejde, kan det være vanskeligt eller måske umuligt at skabe en såkaldt feed-forward-regulering, som er anvendelig til sit formål. Reguleringen af båndhastigheden lider herunder. Ved, at man sammen med denne feed-forward-regulering indfører en konventionel feed-back-regulering, opnås der en korrigering af størstedelen af de af den nævnte anledning fremkomne fejl. Denne bagudvirkende regulering virker også som en sikkerhed for det tilfælde, at den fremadvirkende regulering skulle ophøre med at fungere eller fungere dårligt, og vice versa. En feed -backregulering kan, uden at der indføres noget som helst nyt element, anordnes ved, at den ved vejningen af mineraluldsbanen bestemte fladevægt sammenlignes med den fladevægt, der udgør den ønskede værdi for den regulering af båndhastigheden, som reguleringsenheden 28 udfører. Den herved eventuelt observerede forskel kan da på i 10 og for sig kendt måde bringes til at indvirke på reguleringen af båndhastigheden ved siden af den regulering, som udgår fra den prognose af produktionsmængden, som fås fra regneenheden 20. De to reguleringssystemers indbyrdes forhold kan naturligvis varieres. Prøver har vist, at en sammenvejning med lige vejningstal almindeligvis giver 2q gode resultater.

Man kan også, såfremt det skulle være ønskeligt, medtage en omkoblingsindretning til indkobling af indikationerne fra den ene, fx feed-forward-reguleringen, eller til bortkobling af denne, eller fra feed-back-reguleringen eller til bortkobling af denne, især ved indtræden af startperiode eller en periode for standsning af anlægget, eller hvis en af 25 reguleringerne afviger fra de i forvejen fastsatte opførelsesrammer.

Det har vist sig fordelagtigt, at man ved udøvelsen af den her omhandlede fremgangsmåde som supplement regulerer opsamlingsbåndet 33‘s fremføringshastighed ved hjælp af en regulator, fx af Pl-typen, der virker med udgangspunkt fra 30 mineraluldsbanens fladevægt, som bestemmes ved vejning deraf. Denne supplerende regulering bringes her til at indvirke på opsamlingsbåndets fremføringshastighed i samme udstrækning som den hovedregulering, som udgår fra den ved funktionssammenhængen prognostiserede produktionsmængde.

Som ovenfor nævnt påvirkes mineraluldsproduktionen af en hel del faktorer ud over de oo særskilt nævnte, og disse er også blevet underkastet en indgående undersøgelse, idet man i en vis udstrækning har kunnet forklare deres indflydelse og i en vis udstrækning kun har kunnet konstatere deres indflydelse. Man har imidlertid fundet, at et flertal af

DK 153461B

11 dem giver et udtryk for den dannede mængde mineraluld pr. tidsenhed, hvilket er en størrelse, som er særlig egnet til at indføres i den beskrevne prognose. Man må derfor, såfremt man vil udnytte en af disse faktorer, enten i sig selv eller i samvirken med en hvilken som helst af de allerede beskrevne faktorer, til den foreliggende opfindelses 5 formål skabe et fortrinsvis elektrisk udtryk for de pågældende faktorer, så at man af dette udtryk kan aflæse den dannede mængde mineraluld pr. tidsenhed samt indføre dette udtryk i den ovennævnte funktionssammenhæng.

Blandt sådanne faktorer kan nsevnes følgende: ^ Det har vist sig, at den gas, luft eller blanding af gas og luft, som anvendes til at transportere den dannede mineraluld fra spindeaggregatet 13 til opsamlingsbåndet 33 eller et efterfølgende bånd, fx båndene 40, og som fraskilles på opsamlingsbåndet, er bærer af egenskaber, som er kraftigt indicerende for den dannede mineralulds egenskaber og hermed i første række for den mængde mineraluld, som nedfældes pr.

15 tidsenhed på opsamlingsbåndet. Den pågældende gas, luft eller blanding af gas og luft benævnes i det følgende "transportmediet".

Det har således vist sig, at hvis man på en måde, som er sædvanlig, tilvejebringer bevægelsen hos transportmediet ved at anbringe sugeventilatorer under 20 transportbåndet, opstår der en trykforske! i transportmediet før respektive efter transportbåndet, eller i hvert fald et trykfald ved transportmediets passage gennem transportbåndet eller opsamlingsbåndet. Det har faktisk vist sig, at trykfaldet under transportmediets passage gennem et ubelastet transportbånd er så ringe, men dog konstant, at det i nærværende sammenhæng formodentlig kan ignoreres, men når en 25 mineraluldsmåtte er blevet aflejret på opsamlingsbåndet, frembyder denne mineraluldsmåtte modstand af en karakteristisk størrelsesorden. Denne modstand er nemlig helt eller næste fuldstændigt proportional med tykkelsen af den nedlagte mineraluldsmåtte, under den forudsætning, at denne har konstant tæthed, og på tilsvarende måde bliver modstanden proportional med tætheden, hvis tykkelsen er konstant. Til-30 sammen virker dette på den måde, at modstanden over det med en mineraluldsmåtte belagte transportbånd på en tydelig måde varierer med mængden af mineraluld i måtten. Forenkelt kan man som et mål for trykfaldet udnytte undertrykket i transportmediet efter dettes passage gennem opsamlingsbåndet.

__ Eftersom den tæthed, med hvilken mineralulden aflejrer sig på opsamlingsbåndet, 35 under forudsætning af nogenlunde konstante driftsbetingelser i øvrigt, fx med hensyn til smeltens karakter, er i hovedsagen ensartet, bliver denne samvariation særdeles pålidelig.

.£ 12

DK 153461 B

Man kan således som en første forbedring af den ovenfor beskrevne fremgangsmåde tilvejebringe den pågældende prognose om fiadevægten på den dannede mineraluldsmåtte ved undersøgelse af egenskaberne hos transportmediet. En forudsætning herfor er, at båndhastigheden enten er konstant, eller at variationer i 5 båndhastigheden medtages som en variabel ved opgørelsen af prognosen, således som det er beskrevet ovenfor. Den således vundne prognose skal naturligvis derefter på den ovenfor angivne måde underkastes kontrol ved vejning af den dannede mineraluldsmåtte.

^ Man har også ved de forsøg, som ligger til grund for den foreliggende opfindelse, fundet, hvilke egenskaber hos transportmediet som i første række kan anvendes til detektering og indføring i prognoseanalysen. Det er allerede ovenfor nævnt, at trykfaldet gennem måtten hos den transportmediummængde, der gennemstrømmer måtten, er en således anvendelig variabel. Forenklet kan man i mange tilfælde antage, at trykket på måttens indgangsside for transportmediet er konstant, og i dette tilfælde kan man aflæse trykket på undersiden eller udgangssiden for transportmediet under dettes strømning gennem måtten. Denne aflæsning foretages hensigtsmæssigt ved hjælp af en sonde, som står i forbindelse med et gastryksmålende instrument, så at den elektriske indikation, fx i form af en spænding, kan tilføres regneapparatet 20.

20

Det bør imidlertid også her bemærkes, at måtten ved de fleste spindingsmetoder bygges op successivt på et vandrende bånd, fx båndet 33, så at måtten 39 er temmelig tynd nærmest spindeaggregatet 13, men successivt øges i tykkelse under det løbende bånd 33's bevægelse i retning bort fra spindeaggregatet 13, og måtten 39 får derfor ikke sin endelige tykkelse, før den befinder sig på en så stor afstand fra spindeag-25 gregatet 13, at yderligere mineraluld ikke længere kan føres til måtten. Det fremgår heraf, at den mest pålidelige værdi for trykfaldet ved transportmediets passage gennem måtten respektive af undertrykket efter transportmediets passage gennem måtten fås, når man udfører målingen på så stor afstand fra spindeaggregatet 13, at måtten 39 kan anses for færdigdannet.

30

Der findes imidlertid også andre måder, på hvilke transportmediets egenskaber kan måles.

Det er tydeligt, at jo tættere mineraluldsmåtten er ved det sted, hvor målingen af __ egenskaberne hos transportmediet finder sted, desto større modstand findes der også mod strømning af transportmediet, og dette påvirker på sin side effektkonsumptionen for de organer, som anvendes til drift af en ventilator, der skaber undertrykket. Man kan 13

DK 153461 B

derfor udnytte denne omstændighed ved at anvende en separat motor til drift af ventilatoren, hvilken motor er adskilt fra øvrige i anlægget forekommende motorer, fx motorerne 30 og 35, og måle dennes effektkonsumption. Dette kan ske enten ved måling af strømmen til motoren, fx når denne udgøres af en trefasemotor, ved hjælp af 5 et amperemeter i en af tilledningsfaserne, eller ved måling af det faktiske effektbehov ved hjælp af et wattmeter. Den mest hensigtsmæssige måde til drift af den pågældende ventilator skulle være med en kortsluttet trefasemotor. Ændringen i dennes efterslæb ved ændring af belastningen er så lille, at man i reglen kan se bort fra den, og følgen heraf bliver, at dens effektbehov kan anses som et entydigt udtryk for modstanden mod 10 strømning af transportmediet gennem den dannede mineraluldsmåtte og derfor også mod mængden af mineraluld i denne måtte på det sted, hvor målingen finder sted. Det skal i denne sammenhæng erindres, at en ventilator er at betragte som et roterende organ, som har to funktioner, nemlig dels overvindelse af leje- og luftfriktionen, som altid er små, og altså kan ignoreres, dels at bringe transportmediet i bevægelse, og at 15 den motor, der driver ventilatoren, derfor på kendt måde går praktisk taget i tomgang, hvis man forhindrer tilførsel af det medium, som ellers skulle sættes i bevægelse af ventilatoren. Med andre ord; jo større modstand måtten bereder mod transportmediets strømning, desto mindre medium passerer der gennem måtten, og desto mindre bliver effektbehovet for ventilatormotoren.

20

Det er allerede ovenfor nævnt, at transportmediet sædvanligvis består af forbrændingsgasser eller af luft eller af en blanding af forbrændingsgasser og luft. I de fleste tilfælde er transportmediets temperatur betydeligt lavere end temperaturen hos den smelte, der skal omdannes til fibre. Hvis man anvender ikke-forvarmet luft, er den-25 ne temperatur normalt lig med temperaturen i rummet omkring anlægget, fra hvilket rum luften hentes. En opvarmning af transportmediet er derfor uundgåeligt forårsaget af varmeoverføring fra det varme mineralske materiale til transportmediet. Også denne opvarmning kommer til at stå i en given relation til mængden af nedfældet mineraluld i den dannede måtte, og dette i højere grad end til mængden af fra smelteanlægget 10 3Q afgiven smelte 12. Dette turde simplest kunne forklares på følgende måde:

De dannede fibre har i forhold til deres masse en usædvanlig stor varmeafgivende overflade. De afleverer derfor deres varmeoverskud næsten momentant til transportmediet. Hvis fibreringsproceduren skulle forløbe således, at en del af den tilførte smeltemængde ikke fibreres, resulterer dette i partikler, som på grund af deres størrelse afgiver varme så langsomt til transportmediet, at de forlader processen med en betydelig mængde restvarme. Forholdet accentueres derved, at mineraluldsfibrene i almindelighed har radier, som er af samme størrelsesorden som det infrarøde lys' 35 14

DK 153461 B

bølgelængde ved den pågældende temperatur. Forklaringen på dette fænomen er ikke veludforsket, men fænomenet er uden tvivl tydeligt iagttaget. Således øges varmeafgivelsen fra produktet mere end svarende til, hvad der kan forklares alene ved den forøgede overflade ved fibrering til lille diameter, så snart diameteren kommer i samme 5 størrelsesorden som det infrarøde lys‘ bølgelængde. Der er grund til at formode, at fænomenet på en eller anden måde hænger sammen med et resonansfænomen i fibermaterialet.

Når fibrene således er trukket sådan ud, at de er nået ned til disse dimensioner, sker 10 der næsten springvis forøgelse af varmeafgivelsen ved, at der til den konvektivt afgivne varmeenergi kommer en varmestråling, som fra fibrenes indre direkte afgives til omgivelserne, dvs. til transportmediet, inden fibrene når disse dimensioner, sker varmeaf-gangen ved stråling på en sådan måde, at strålingen fra de indre dele absorberes i de længere ude liggende dele af materiale. Den opvarmning, som dette medfører, 15 forårsager en sekundær varmestråling. Denne sekundære varmestråling sker nu fra et lavere temperaturniveau. Eftersom den ved varmestråling afgivne energimængde pr. tidsenhed afhænger af fjerde potens af den absolutte temperatur, er det således klart, at den direkte udstråling, som varmeoverføringsmekanisme betragtet, er væsentlig mere effektiv end en gentagen absorption og genudstråling.

20

De dannede fibre overfører således deres overskudsvarme mere effektivt til transportmediet end de smeltepartikler, som endnu ikke er fibreret. Opvarmningen af transportmediet afspejler således i højere grad den dannede fibermængde end den tilførte smeltemængde. Dette forbedrer muligheden for at skabe en pålidelig prognose og udgør et meget værdifuldt fremskridt.

25

Hvis fx mængden af nedfældet mineraluld skulle forøges, forøges også modstanden mod transportmediets strømning, og mængden af strømmende transportmedium pr. tidsenhed formindskes, hvis der ikke tages særlige skridt for at holde strømmen af transportmedium konstant. Følgelig må også transportmediets temperatur ved 30 varmeoverføring fra mineralulden til transportmediet, efter at transportmediet har passeret gennem den dannede mineraluldsmåtte, i dette tilfælde blive højere end, hvad der ellers ville have været tilfældet. Transportmediets temperatur stiger således kraftigere end proportionalt i forhold til den forøgede mængde mineraluld, og man får derfor et meget skarpt kriterium for mængden af mineraluld.

Hvis nu det tilførte transportmedium har konstant temperatur, som sædvanligvis er lig med den ydre lufts temperatur, kan man nøjes med at måle temperaturen af transportmediet på et sted umiddelbart efter, at transportmediet har passeret gennem 35

DK 153461 B

15 mineraluldsmåtten, men dog på et sådant sted, hvor det temperaturmålende organ ikke er udsat for indflydelse af strålingsvarme fra det løbende bånd eller den dannede mineraluld, og denne temperatur aflæses ved hjælp af et indicerende organ, som fx kan afgive en med temperaturen proportional eller af temperaturen afhængig spænding, 5 som tilføres den regneenhed 20, der skal tilvejebringe prognosen angående den kommende dannelse af mineraluld. Hvis derimod transportmediet ved indgangen til den pågældende sektion har en ubestemt temperatur eller en temperatur, som kan være variabel, bør man i stedet for anvende et temperaturaflæsende organ anbragt såvel før som efter transportmediets passage gennem mineraluldsmåtten og deducere forskellen 10 i temperatur eller med andre ord temperaturstigningen og tilføre et udtryk for denne til regneenheden 20.

Det fremgår af det ovenstående, at et givet forhold, dog ikke nødvendigvis et proportionalitetsforhold, foreligger mellem strømmen af transportmedium på den ene side og mængden af nedfældet mineraluld på den anden side. Dette forhold kan således måles 15 på flere forskellige måder, fx som ovenfor angivet, ved måling af temperaturstigningen, men det er også muligt at måle den strømmende mængde pr. tidsenhed af transportmediet eller med andre ord transportmediets strømningshastighed direkte, og man kan da lige så godt anvende udtrykket for dette forhold som indikator for 2Q mængden af nedfældet mineraluld. Til opnåelse af en måling af den faktiske bevægelseshastighed hos transportmediet kan man anvende en hvilken som helst indretning, som er i og for sig kendt til måling af strømningshastigheder, fx et pitotrør, eventuelt balanceret med et trykaflæsningsrør, på en måde, som er velkendt, fx fra fartøjslogger, og til måling af den totale mængde strømmende transportmedium kan man anvende et anemometer. Det har vist sig særlig fordelagtigt, at der til formålet anvendes et ter-25 moelektrisk virkende anemometer, også kaldet "varmetråds-anemometer", idet man fra et sådant opnår et direkte udtryk i form af en elektrisk modstand, en elektrisk strøm eller en elektrisk spænding, hvilket udtryk uden omdannelse kan tilføres regneenheden 20.

30 I visse tilfælde vil man til opnåelse af fx konstante driftsforhold i et rensningsanlæg, som transportmediet skal passere, holde strømmen af transportmedium konstant, og indretninger til dette formål er i og for sig kendte. De har imidlertid det til fæles, at ved forøgelse af den til fremdrivning af transportmediet nødvendige kraft sker der også en effektforøgelse hos drivmotoren for ventilatoren. Eventuelt kan det være mere hensigts-35 mæssigt i denne sammenhæng at måle drivmotorens rotationshastighed ved hjælp af en tachometergenerator eller et lignende instrument. Udslaget kan også i dette tilfælde udnyttes som indikation for mængden af den nedfældede mineraluld ved målestedet,

DK 153461 B

16 og denne indikation kan også i dette tilfælde tilføres regneenheden 20 til opnåelse af den prognose, som skal sammenlignes med den ved vejning i vejeindretningen 41, 42 konstaterede mængde nedfældet mineraluld og til opnåelse af korrektions-foranstaltninger til tilvejebringelse af konstant mængde pr. tidsenhed eller længdeenhed 5 af på båndet 33 nedfældet mineraluld 39 og således til opnåelse af en konstant fladevægt hos denne mineraluld.

Det fremgår af det ovenstående, at man har adskillige veje at gå, når man vil udnytte egenskaber hos transportmediet til indikation af mængden af nedfældet mineraluld, og Q at valget af en hvilken som helst af disse egenskaber, som i hvert tilfælde er mest hensigtsmæssigt, må afhænge af de bestemte omstændigheder, der foreligger i det pågældende tilfælde.

Man er imidlertid ikke nødsaget til at forlade sig alene på egenskaberne hos transportmediet; der findes også mulighed for at anvende andre variable til det her 15 omhandlede formål, enten hver for sig eller i forening med en hvilken som helst variabel, som beror på forandringerne i egenskaberne hos transportmediet.

Blandt sådanne andre variable kan nævnes varmeafgivelsen til væggene i opsamlingsindretningen 36. Det må erindres, at den dannede mineraluld af en 20 transportmediumstrøm blæses fra spindeaggregatet 13 til det kontinuerligt bevægelige bånd 33 ved hjælp af ventilatoren 35 eller eventuelt ved hjælp af en hvilken som helst anden trykfrembringende indretning. Man kan enten anordne en ventilator på en sådan måde som vist ved 35 før båndet 33, eller en sugeventilator kan anordnes under båndet 33. Transportmediet fjernes på denne måde fra mineralulden, som bliver tilbage på 25 båndet 33. I begge tilfælde er det af praktiske grunde nødvendigt helt eller delvis at indkapsle den sektion 36, inden for hvilken nedfældningen af mineraluldsmåtten finder sted, og denne indkapsling omfatter således også sidevægge og loft eller tag, sidstnævnte dog kun på de steder, hvor der ikke finder nogen nedfældning af mineraluld sted. Ofte forekommer der ikke noget sådant tag, men biot sidevægge i 30 opsamlingsindretningen 36, hvilke sidevægge hovedsageligt skal lede strømmen af transportmedium på samme måde som kanalen 34 mod måtten af mineraluld.

Det er også uundgåeligt, at smelten under fibreringen afgiver en ikke ubetydelig lille andel af sin varme, hovedsagelig ved stråling til sidevæggene. Disses temperatur vil 35 derigennem stige, indtil temperaturen når en stabil værdi, ved hvilken tilførslen af varme fra mineraluldsmåtten svarer til afgivelsen af varme til omgivelserne, hovedsagelig ved stråling og konvektion til den omgivende dei af anlægget eller til den omgivende luft.

DK 153461 B

17 På denne måde kommer temperaturen på de dele af anlægget, der udgør indkapslingen, også til at udgøre et indicium for mængden af produceret mineraluld, og denne temperatur kan let aflæses ved hjælp af et elektrisk registrerende termometer eller en lignende indretning, fx en termistor, hvis udslag tilføres regneenheden 20 som en af de 5 indgående indikationer til prognostisering af produktionen af mineraluld, således at denne prognose derefter vil kunne sammenlignes med den virkelige værdi, konstateret ved vejning af mineraluldsmåtten ved hjælp af vejeindretningen 41,42.

Ved de forsøg, som ligger til grund for den foreliggende opfindelse, har det vist sig ^ særlig hensigtsmæssigt at anvende enten en for infrarødt lys følsom fotocelle til aflæsning af strålingen af infrarødt lys fra smelten under fibreringen eller en fotomultiplikator. Den sidstnævnte bør naturligvis sidde godt beskyttet fx mod stænk af smelte eller bindemiddel.

Grænsen mellem lysstråling og varmestråling er naturligvis i dette tilfælde flydende. Temperaturen af smelten følger under dennes omdannelse til mineraluld et meget kraftigt faldende forløb, som dog fra tid til anden er stort set ligeartet. Den fra den under fibreringen værende smelte udsendte stråling - såvel den synlige som den infrarøde - bliver da i væsentlig grad afhængig af den mængde smelte, som i et givet øjeblik befinder sig under fibrering. Man kan således med samme virkning måle enten 20 varmestrålingen på den ovenfor angivne måde eller lysstrålingen ved hjælp af en lysdetektor, som man, godt beskyttet mod fremmed lys, retter mod mineraluldsmåtten. Jo større den mængde mineraluld, som dannes, desto kraftigere bliver lysstrålingen fra den.

25 Det fremgår også af det ovenstående, at hvad enten man måler varmestrålingen eller lysstrålingen fra den dannede mineraluldsmåtte, så er måleresultatet i en given afhængighed af materialestrømmen i processen. En forøget materialestrøm gennem processen fører til, at et vist rumfang transportmiddel kommer til at indeholde mere mineraluldsfiber end tidligere. Denne forøgelse forstærkes, hvis den forøgede 30 materialestrøm sekundært forårsager en reduceret strøm af transportmedium. I alle tilfælde sker der nu en forøget forurening af transportmediet. Denne forurening eller "turbiditet" kan måles ved, at man gennemlyser transportmediet og måler lysabsorptionen i dette, eller om man vil udtrykke det således, lyspermeabiliteten i dette.

Denne gennemlysning kan fortrinsvis ske med et meget skarpt rettet lysbundt tværs 35 igennem transportmediet, hvor koncentrationen af mineraluldsfibre og derigennem også forureningen er størst. Man kan med fordel anvende synligt lys, men i et sådant tilfælde kræves foranstaltninger til forhindring af forstyrrelse fra andet i omgivelserne tilstedeværende synligt lys. Endnu bedre er det da at anvende ultraviolet lys, som, efter

DK 153461 B

18 hvad man ved af erfaring, forekommer i meget lille udstrækning i sådanne værksteds-eller fabriksfokaler, hvor tilvirkning af mineraluld finder sted, men man kan også anvende en laserstråle til formålet, hvorved man på en særlig effektiv måde koncentrerer lyset på en sådan måde med hensyn til retning og bølgelængde, at der ikke behøver ske 5 nogen forstyrrelser fra omgivelsernes lys. En anden måde er at anvende polariseret lys, som særdeles let kan separeres fra normalt i omgivelserne tilstedeværende lys.

Polariseret lys kan også udnyttes på den måde, at man måler lysintensiteten I et andet polarisationsplan end det, som gælder for den Indfaldende stråle. Dette indebærer en yderligere fordel. Når det polariserede lys træffer en svævende fiber, ændres polarisationsplanet ved reflektionen mod fiberoverfladen, så at det vil blive bestemt af fiberens beliggenhed i reflektionsøjeblikket. Nu forholder det sig således, at fibrenes orientering i transportmediet ikke er tilfældig, men i det mindste i en vis udstrækning ordnet. Dette indebærer, at intensiteten hos det udgående lys er større i et vist polarisa-15 tionsplan end i andre polarisationsplaner. Undersøgelser, som er udført i tilslutning til den foreliggende opfindelse, har nu vist, at dette polarisationsplan er parallelt med mediumstrømmens retning. Det har derfor vist sig fordelagtigt at anvende et indfaldende lys, hvis polarisationsplan danner en vis vinkel med mediumstrømmens retning, fortrinsvis en så stor vinkel, at den med sikkerhed kan skilles fra mediumstrømmens 2Q retning. Man behøver derfor blot detektere det udgående lys i et polarisationsplan, som stemmer overens med denne retning.

Hvis man på den ovenfor angivne måde anvender gennemlysning samt måling af lysabsorptionen eller lyspermeabiliteten i mineraluldsmåtten, kan det imidlertid ske, at der optræder fejlindikationer ved, at strømmen af transportmediet af en eller anden grund, 25 som ikke kan forudses, tilfældigt ændrer bane. Til undgåelse af, at der herved tilføres fejlindikationer til den prognosegenererende regneenhed 20, bør man i tilfælde af gennemlysning anvende et flertal af stråler på tværs af mediestrømmen og på hensigtsmæssig måde bearbejde resultatet af aflæsningerne, fx ved addition eller ved middelværdiberegning, så at sådanne fejl i videst mulig grad undgås.

30

Det turde være vanskeligt at undgå en vis dispersion af gennemstrålende lys gennem en mineraluldsmåtte, eftersom det heller ikke kan undgås, at dette lys træffer fibre i mineraluldsmåtten, som løber i temmelig uregelmæssige retninger, og af disse reflekteres i yderligere meget ureglmæssige retninger, som repræsenterer ikke beregnelige 35 baner. Herved opstår der diffusionsfænomener, som man har kaldt "turbiditet" hos det gennemgående lys, dvs. lysstrålerne gennemgår det gennemlyste materiale i meget blandede retninger, og diffust lys strømmer ud gennem det gennemlyste materiale.

Også et sådant diffust lys kan anvendes som indikator for mineraluldsmåttens tæthed 19

DK 153461B

eller tykkelse, idet man dog her må anbringe lysdetektoren i en anden stilling end på linje med primasrstrålens indfaldsretning. Man kan til dette formål anvende saBdvanligt synligt lys eller ultraviolet lys, og man kan også anvende en laserstråle. Den sidstnævnte har vist sig at give meget store fordele af den grund, at man ved anvendel-5 se af en laserstråle kan tilvejebringe en yderst intensiv gennemlysning og dermed få en høj intensitet også i det spredte lys. Da laserlyset et monochromatisk, anordnes også lysaflæsningen monochromatisk, og derved kan man i væsentlig grad undgå forstyrrelser fra andet tilstedeværende lys, især lys fra en glødende mineralfibermasse.

10 En anden anvendelig måde til at måle den her omhandlede variable er at måle tilførslen af smelte i den stråle af smelte, som flyder ud fra smelteovnen til tilførsel til spindeag-gregatet. Denne måde kan således anvendes i stedet for vejningen af ovnen ved hjælp af trykceller 21 og de dermed forenede organer 24, 25, 26, således som disse er beskrevet ovenfor. Fra lasren om højviskose mediers flydning ved man, at en fritfaldende stråle er underkastet acceleration, og at den i hvert enkelt afsnit allerede i ubetydelig afstand fra smelteovnen 10's udløb 11 på grund af den kraftige overfladespænding antager et nassten fuldstændigt regelmæssigt cirkulært gennemstrømningsareal. På grund af den successive acceleration vil diameteren af dette areal aftage i nedadgående retning, og man kan derfor ved optisk måling af smeltestrålens diameter på to steder i 20 given afstand fra hinanden få oplysning om ikke blot partikelhastigheden hos smelten, men også om arealet i måletværsnittet, og herved fås derfor en meget nøjagtig oplysning om den til spindeaggregatet tilførte mængde smelte. En mindre kvantitet af denne • smelte danner sædvanligvis perler, og det forekommer, at man særskilt separerer disse perler, men der foreligger ikke nogen vanskelighed ved successivt at veje dem, og man 25 må derfor udregne den ikke til perler omdannede andel af smelten, som i sin helhed udgør materialet til fibreringen. Denne andel er derfor med hensyn til rumfang ligeværdig med den smelte, som overføres til transport- og opsamlingsbåndet som fibre.

Sædvanligvis har smelten, som tilføres spindeaggregatet 13 i form af strålen 12, en 30 konstant sammensætning, i hvert fald under forløbet af én og samme spindingsopera-tion, og man efterstræber ligeledes og opnår i reglen også at opretholde en meget nær konstant temperatur på den fra smelteovnen 10 til spindeaggregatet 13 udstrømmende smelte 12. Dennes varmemængde pr. enhedskvantitet smelte eller pr. enhedskvantitet dannet fibermateriale er derfor meget nær exakt, og som følge heraf kan man også anvende dette varmeindhold som et mål for den dannede mængde fibermateriale. Det er vanskeligt at tilvejebringe en pålidelig metode til at måle dette varmeindhold direkte, men en indirekte metode, som ved foretagne forsøg har vist sig at være særdeles 35

DK 153461 B

20 pålidelig, er at måle varmeafgangen gennem det kølemedium, sædvanligvis kølevand, med hvilket man normalt afkøler de i spindeaggregatet indgående dele, isser spindehju-let 13. Man kan her fortrinsvis regulere kølemediumtilførslen for at holde temperaturen på ét eller flere steder i spindeaggregatet 13 konstant, og herved vil således mængden 5 af kølemedium være bærer af en indikation af den ved kølingsoperationen bortførte varmemængde fra smelten og herved for mængden af smelte eller deraf dannet fibermateriale.

Mineraluld anvendes i stor udstrækning som lydabsorberende eller lydisolerende mate-riale, især i bygninger. Denne lydabsorberende eller lydisolerende egenskab er ikke noget, som mineralulden først opnår, når den forlader produktionskæden; den lydabsorberende eller lydisolerende egenskab foreligger også, medens mineraluldsmåtten befinder sig på opsamlingsbåndet 33. Man har derfor også mulighed for at skabe en af de variable, som tilføres til regneenheden 20, ved at udsætte mineraluldsmåtten for en kraftig lydbølge, fortrinsvis så godt rettet som muligt, og måle lydabsorptionen eller lydisoleringen gennem mineraluldsmåtten. Det er naturligvis her af betydning, at man udnytter en lydfrekvens, som for øvrigt ikke forekommer eller i hvert fald kun forekommer i forsvindende ringe grad i det lokale, hvor fremstillingen af mineraluldsmåtten finder sted. Desuden kan man anvende høj intensitet på den lydbølge, som anvendes til 2Q målingen.

Ved al fremstilling af mineraluld ved centrifugering forekommer der uundgåeligt en såkaldt perledannelse, dvs. små klumper af smelte danner helt eller næsten helt sfæriske legemer af temmelig ringe dimension, såkaldte perler, som imidlertid ikke er ønskelige i den i øvrigt af fibermateriale bestående mineraluldsmåtte. Disse perler fjer-25 nes i reglen ved produktets indløb fra spindeaggregatet 13 til opsamlingsbåndet 33.

Dette sker mere eller mindre automatisk ved, at perlerne har en større bevægelsesenergi i forhold til deres volumen end den egentlige mineraluld. De vil derfor i mindre udstrækning end den egentlige mineraluld eller eventuelt slet ikke opfanges af den luft- og/eller gasstrøm, som anvendes som transportmedium, og de kan derfor let 30 bringes til at falde ud af den øvrige bevasgelsesbane på et sted, inden mineralulden begynder at nedfældes på transport- og opsamlingsbåndet 33. Undersøgelser har nu vist, at disse perler i deres bevægelse ud fra produktionsbanen har en bevægelsesenergi, som står i direkte forhold til deres sammenlagte masse. Denne står på sin side i et eller andet forhold til den totale smeltestrøm, som på sin side bestem-35 mer mængden af blandet mineraluld pr. tidsenhed. Perlernes bevægelsesenergi kan på denne måde anses for at udgøre et mål for den dannede mineraluldsmængde, og ved 21

DK 153461 B

måling af perlemes sammenlagte bevægelsesenergii kan man således få en værdi frem, som angiver størrelsen af den fiberdannende masse.

Endnu mere anvendelig bliver denne måling imidlertid, hvis den kombineres med en _ samtidig måling af smeltestrømmen som sådan. Den dannede mineraluldsmængde kan 5 da temmelig godt bestemmes som forskellen mellem disse to størrelser.

Ved måling af denne bevægelsesenergi er det derfor hensigtsmæssigt, at man anordner en væg eller anden overflade på en sådan måde, at den så nær vinkelret som muligt optager stødene fra de afgående perler og måler den sammenlagte stødenergi. Reg-10 istrerende instrumenter, som kan anvendes til dette formål, er velkendte inden for teknikken. De kan bringes til at afgive en elektrisk spænding, som er direkte proportional med den sammenlagte stødenergi, og denne elektriske spænding kan da tilføres regneenheden 20 til tilvejebringelse af den prognose over kommende dannelse af mineraluld, som skal sammenlignes med den virkelige, fremdeles stedfindende dan-15 nelse af mineraluld, sådan som denne bestemmes ved vejning i apparatet 41,42.

På tilsvarende måde er det muligt at kombinere to eller flere af de ovenfor angivne indikationer i regneenheden 20 og derved yderligere forbedre præcisionen i den foretagne regulering ved dannelse af den her omhandlede prognose med hensyn til den 20 kommende dannelse af mineraluld.

Adskillige af de måder, som er beskrevet ovenfor til tilvejebringelse af en eller anden indikation til tilføring til regneenheden 20, er beskrevet, som om de var anordnet i umiddelbar tilslutning til opsamlings- og transportbåndet 33. Der er imidlertid intet til hinder for, at man, når mineraluldsmåtten har forladt dette opsamlings- og 4-0 transportbånd 33, leder den over til et særskilt efterfølgende bånd, nedenfor benævnt "målebånd", som kan være anordnet på den måde, der er beskrevet ovenfor for båndet 40‘s vedkommende, og ved hvilket visse af de observationer, som er nævnt ovenfor, kan foretages. Dette gælder især de indikationer, som kan udledes fra 3Q mineraluldsmåttens varierende modstand mod gennemstrømmende medium. I virkeligheden kan der derved opnås betydelige fordele, som i reglen opvejer den negative virkning af den forsinkelse af indikationen, som uundgåeligt forekommer.

Hvis indikationerne udelukkende udledes på en af de nævnte måder, inden mineralulsmåtten bliver færdigbehandlet og overført til det efterfølgende målebånd, er det meget vanskeligt at kontrollere egenskaberne hos mineraluldsmåtten i anden retning end dennes længderetning. Sædvanligvis får man derved en middelværdi af de egenskaber, som mineraluldsmåtten har på forskellige steder på tværs af måttens 35 22

DK 153461 B

længderetning, men man får ikke nogen oplysning om variationer i tasthed, tykkelse og overfladevægt mellem dele af mineraluldsmåtten, som ligger fx i dennes midterparti og ved dennes kantpartier.

_ Sådanne oplysninger er naturligvis af største betydning, da formålet er at tilvejebringe

O

en mineraluldsmåtte med konstant fladevægt over hele overfladen, som er todimensional, og hvis ene dimension naturligvis løber i måttens lasngderetning, men hvis anden dimension løber i måttens tværretning. Ved at foretage målingen ved et efterfølgende separat målebånd har man mulighed for også at kontrollere variationer i 10 tværretningen.

En indretning, som med fordel kan anvendes til regulering og fordelingen af den nedfældede mineraluld, så at denne bliver jævnt fordelt over opsamlingsbåndet 33‘s tværsnit, er angivet i USA-patentskrift nr. 3.032.836.

15 Ved den nævnte indretning ifølge det amerikanske patentskrift bestemmes nemlig fordelingen af mineraluld på tværs af opsamlingsbåndet eller transportørens bevægelsesretning, og resultatet af denne bestemmelse tilbageføres til et tidligere sted af opsamlingsbåndet til udjævning af mineraluldsfordelingen i tværretningen, så at den bliver så jævn som mulig.

20

Det er her især hensigtsmæssigt at opdele luftstrømmen i flere, fortrinsvis lige brede og langs med mineraluldsmåttens retning løbende dele. Forskellen i permeabiliteten for luft indføres da i en styreenhed, som er anordnet således, at den påvirker mineraluldens fordeling i tværretningen, så at denne bliver så jævn som mulig.

25 30 35

Claims (32)

1. Fremgangsmåde til regulering af fladevægten af en mineraluldsbane (39) ved fremstillingen af samme, ved hvilken fremgangsmåde mineraluld fremstilles ved fibrering af en 5 mineralsk smelte (12), og ved hvilken fremgangsmåde den dannede mineraluld (39) overføres til en opsamlingsindretning (36) ved hjælp af en gas- og/eller luftstrøm (34), som skilles fra mineralulden (39) i opsamlingsindretningen (36), hvorved mineralulden danner en måtte på et opsamlingsbånd (33) samtidig med, at én eller flere variable, som påvirker den pr. tidsenhed dannede mængde mineraluld, måles, og disse variable 10 indføres i en funktionssammenhæng, og opsamlingsbåndets (33) bevægelse styres på grundlag deraf ved hjælp af en styreenhed (28) med det formål at regulere den dannede mineraluldsmåttes fladevægt, idet den dannede mineraluldsmåttes (39) fladevægt bestemmes ved vejning, og idet funktionssammenhængen frembringes ud fra parametre, hvis værdier ændres ved indvirkning fra en regneenhed (20), som på grundlag af 15 udtrykket for pr. tidsenhed fremstillet mængde mineraluld svarende til funktionssammenhængen og endvidere det tilsvarende udtryk, som fås ud fra måttens fladevægt og opsamlingsbåndets (33) hastighed, bestemmer den parameterværdi eller den kombination af parameterværdier, som i én eller flere måleperioder gående forud for den aktuelle måleperiode (fx 5 sekunder) ville have givet den mindste forskel mellem disse 20 to udtryk, fx i overensstemmelse med de mindste kvadraters metode, kendetegnet ved, at der benyttes mindst to af de følgende variable i funktionssammenhængen som variable korreleret med den pr. tidsenhed fremstillede mængde mineraluld, for det første den i en motordrevet fibreringsenhed (13) til fibrering af den mineralske smelte udnyttede effekt, for det andet den fra det mineralske 25 smelteanlæg (10) udtagne mængde af den mineralske smelte (12), for det tredje egenskaber ved den gas- og/eller luftstrøm, med hvilken mineralulden overføres til opsamlingsbåndet (33), og for det fjerde forskellen i tryk frembragt mellem indgangssiden og udgangssiden for den nævnte gas- og/eller luftstrøm under denne gas- og/eller luftstrøms bevægelse gennem den dannede mineraluldsmåtte og opsam-30 lingsbåndet (33), idet de nævnte variable måles periodisk, og idet kombinationen af disse variable genberegnes ved, at øjebliksværdierne for disse variable ledes til en regneenhed (20), i hvilken de kombineres med lagrede øjebliksværdier for en eller flere af de umiddelbart forudgående aflæsninger til frembringelse af en middelværdi for den sidste aflæsning 35

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fladevægten af den dannede mineraluldsmåtte (39) måles ved, at mineraluldsmåtten (39) bringes til at passere hen over en valse (41) eller et kort DK 153461B bånd, som igen er monteret på en sådan måde, at den påvirker en tryk- eller belastningsføler (42). S. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, _ kendetegnet ved, at den frembragte middelværdi for kombinationen af de vari- O able bringes til at styre opsamlingsbåndets (33) fremføringshastighed.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at de tidligere aflæsninger af den nævnte øjebliksværdi for de nævnte variable lagres og benyttes i gradvis mindre udstrækning til påvirkning af styrin- 10 gen af opsamlingsbåndets (33) fremføringshastighed.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at en given øjebliksværdi for de nævnte variable benyttes til påvirkning af dannelsen af middelværdien i en grad, som står i et givet forhold til den 15 umiddelbart forudgående øjebliksværdi.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at periodetiden mellem de efter hinanden følgende målinger af værdien for de nævnte variable er konstant, og fortrinsvis styres af en timer. 20

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at to forskellige variable indføres i regneenheden (20) til frembringelse af middelværdien for funktionssammenhængen, hvilken funktionssammenhæng har følgende formel: F(p, q) - a · p + b · q + c, hvor p og q udgør variable, og hvor a, b og c udgør parametre. 25

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at opsamlingsbåndets (33) fremføringshastighed supplerende reguleres af en regulator, fx af Pi-typen, som virker på grundlag af vægten for mineraluldsmåttens (36) emne, idet emnets overfladevægt frembringes ved direkte 30 vejning af mineraluldsmåtten.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den supplerende styring er indrettet til at påvirke opsamlingsbåndets (33) fremføringshastighed i samme grad som hovedreguieringen 0_ afledt fra den ved hjælp af funktionssammenhængen prognostiserede produktions-mængde. 23 DK 153461 B

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den til opsamlingsindretningens (36) vægge afgivne varme fra den dannede mineraluld måles, hvilke vægge er indrettet til at styre gas· og/eller luftstrømmen, der benyttes som et transportmedium ved udfældningen af mineraluld på 5 opsamligsbåndet (33), idet varmeafgivelsen indføres i funktionssammenhængen i form af et udtryk for temperaturen i en del af anlægget på en sådan position i forhold til den producerede mineraluldsmåtte (39), at anlægget modtager varme ved stråling fra mineraluldsmåtten eller ved ledning eller ved konvektion. ^ 0 11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at der til visning af temperaturstigningen benyttes ét eller flere elektrisk registrerende termometre.

12. Fremgangsmådet ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at lysstrålingen fra den mineralske smelte, som udsættes for 15 transformation til fibre, måles, og at et udtryk for denne lysstråling indføres i funktionssammenhængen som en af de nævnte variable, idet der fortrinsvis benyttes en fotocelle, der er følsom overfor infrarødt lys, og idet lyspåvirkningen transformeres til en elektrisk spænding.

13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den dannede dispersion af mineralfibre i gas- og/eller luftstrømmen bestråles, og at iysabsorptionen måles i form af et udtryk, der indføres i funktionssammenhængen, som én af denne funktionssammenhængs variable. n_ 14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at strålingskilden til bestråling af mineraluldsmåtten (39) er en kilde, som udsender et skarpt koncentreret bundt af synligt og/eller ultraviolet lys.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 14, kendetegnet ved, at lyskilden til bestråling af den dannede mineraluldsmåtte er 30 en lyskilde, som udsender en laserlysstråle.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 14 eller 15, kendetegnet ved, at der til bestrålingen benyttes polariseret lys, idet udbredelsesplanet for dette lys danner en fortrinsvis spids vinkel med gas- og/eller 35 luftstrømmens retning.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 16, kendetegnet ved, at lysstrålingen fra dispersionen af mineralske fibre og gas og/ DK 153461 B eller luft detekteres i et polarisationsplan, som danner en vinkel med lysets indfaldsretning, fortrinsvis på en sådan måde, at detekteringsplanet er parallelt med gas- og/eller luftstrømmens plan.

18. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 13-17, O kendetegnet ved, at lyset spredes før detektering i diffus form ved hjælp af de mineralske fibre i dispersionen.

19. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 13-18, kendetegnet ved, at der benyttes en mangfoldighed af lysstråler, som krydser 10 dispersionen i forskellige planer og eventuelt også i forskellige retninger.

20. Fremgangsmåde ifølge krav 19, kendetegnet ved, at måleresultaterne fra lysstrålerne udlignes, fx ved addition eller ved middelværdiberegning. 15

21. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at effekten til drift af en ventilator til at bringe gas- og/eller luftstrømmen i bevægelse måles og benyttes som den ene af de nævnte variable i funktionssammenhængen. 20

22. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den varmemængde, som afgives fra smelten til gas- og/eller luftstrømmen under smeltens transformation til fibre, måles, og at et udtryk for denne varmmængde indføres i funktionssammenhængen som den ene af funktionssammenhængens variable. 25

23. Fremgangsmåde ifølge krav 22, kendetegnet ved, at der foretages måling af temperaturdifferensen mellem gas-og/eller luftstrømmen før dennes indføring som et transportmedium til mineralulden og efter gas- og/eller luftstrømmens separation fra mineraluldsmåtten (39), idet der på 30 indgangsiden benyttes gas og/eller luft med en forudbestemt, konstant temperatur som transportmedium.

24. Fremgangsmåde ifølge krav 22, kendetegnet ved, at temperaturmålingen finder sted på et eller flere steder, hvor 35 gas- og/eller luftstrømmen ikke længere er udsat for påvirkning fra strålevarmen fra opsamlingsbåndet sammen med mineraluldsmåtten. DK 153461 B

25. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at gas- og/eller luftstrømmens hastighed måles, og at den aflæste værdi genformes i et udtryk, som indføres i funktionssammenhængen som én af dennes variable. 5

26. Fremgangsmåde ifølge krav 25, kendetegnet ved, at gassens og/eller luftens bevasgelseshastighed under anvendelse af et anemometer, såsom et varmetrådsanemometer, måles ved hjælp af et Pitotrør, eventuelt som differensen mellem dette Pitotrørs indikation og indikationen fra et stabiliseringsrør.

27. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at hastigheden for motoren til drift af gassen og/eller luften, som danner transportmediet, reguleres til frembringelse af en konstant strøm af dette medium, idet motorens rotationshastighed udlæses, og der indføres et udtryk for moto- 15 rens rotationshastighed i form af en elektrisk spænding i funktionssammenhængen som én af dennes variable.

28. Fremgangsmåde ifølge 27, kendetegnet ved, at der til frembringelse af en spænding proportional med 20 rotationshastigheden benyttes en tachometergenerator.

29. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den pr. tidsenhed, fra smelteovnen (10) til spindeindretnin-gen (13) afgivne mængde af smelten (12) måles, og at et udtryk for denne mængde 25. indføres i funktionssammenhængen som én af dennes variable.

30. Fremgangsmåde ifølge krav 29, kendetegnet ved, at der foretages optisk måling af tykkelsen af den fra smelteovnen (10) afgivne strøm af smelte (12), idet målingen finder sted i det mindste på to separate steder efter hinanden, og idet tykkelsesdifferensen indføres i funktionssam- 30 menhængen som én af dennes variable.

31. Fremgangsmåde ifølge krav 29 eller 30, kendetegnet ved, at perler dannet ved spindingsprocessen separeres fra, og et udtryk, som afledes fra mængden fra sådanne perler i løbet af en tidsenhed, sub-35 traheres fra det opnåede resultat for målingen af den fra smelteovenen (10) til spindeen-heden (13) overførte smelte. DK 153461 B

32. Fremgangsmåde iføle et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at én eller flere dele af spindeenheden (13) afkøles, fortrinsvis ved hjælp af en kølevandsstrøm, og at den til kølemediet overførte varmemængde måles som produktet af strømmen af varmeoptagende medium pr. tidsenhed og tem- 5 peraturstigningen, idet det således dannede udtryk indføres i funktionssammenhængen som én af dennes variable.

33. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at dispersionen af mineraluld i gas- og/eller luftstrømmen ^ udsættes for en kraftig lydbølge, fortrinsvis med koncentreret lydfrekvens og forskellig fra de lydfrekvenser, der eventuelt forekommer på stedet for fremstilling af mineraluld, at reduktionen i effekt i lydbølgen måles, og at et udtryk for denne reduktion indføres i funktionssammenhængen som én af dennes variable.

34. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, 15 kendetegnet ved, at slagenergien i perlerne i mineralulden måles, før mineralulden overføres til opsamlingsbåndet (33), og at et udtryk for denne energi indføres i funktionssammenhængen som én af dennes variable.

35. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, 20 kendetegnet ved, at den fremstillede mineraluldsmåtte ledes over et transportbånd (40), efter at mineraluldsmåtten har passeret opsamlingsbåndet (33), og at der foretages en måling af mineraluldsmåttens transparent, fx ved tilførsel af en trykdifferens med forudbestemt størrelse på tværs af måtten (39) langs transportbåndet (40), idet luftstrømmen gennem måtten (39) langs transportbåndet (40) som følge af 25 denne trykdifferens måles og indføres i funktionssammenhængen som én af dennes variabler. 1 35 Fremgangsmåde ifølge krav 35, kendetegnet ved, at fordelingen af mineraluld på tværs af opsamlingsbåndets . og det efterfølgende transportbånds bevægelsesretning bestemmes, og at resultatet af 3v denne bestemmelse ledes tilbage til et tidligere sted af opsamlingsbåndet til udligning af fordelingen af mineraluld i lateral retning for dermed at gøre fordelingen så jævn som mulig.