DK153177B - Spaendeindretning til reparation af roer - Google Patents

Description

i

DK 153177B

Opfindelsen angår en spændeindretning til reparation af rør og med to ansatsdele, der hver har en basisdel med en indre kant, og en aksialt forløbende reces, der befinder sig i hver basisdel, og som danner modståen-5 de kæber i hver basisdel og åbner i retning mod de respektive indre kanter af denne basisdel.

Spændeindretningen ifølge opfindelsen, er indrettet til at omslutte enderne af to rør, der skal forbindes med hinanden, eller omslutte et rør, der er blevet 10 beskadiget, alt med henblik på at hindre lækage mellem rørenes ender eller fra den beskadigede del af røret.

Spændeindretninger af denne art omfatter i hovedsagen to eller flere modstående ansatsdele og et fleksibelt bånd, der sædvanligvis består af metal, og hvis ender er fast- gjort i hver sin af ansatsdelene. Når bolte, der er bestemt til at forbinde ansatsdelene med hinanden, strammes, bringes ansatsdelene sammen, hvorved der bevirkes stramning af båndet rundt om det beskadigede område af røret eller rundt om enderne af rørene, der skal for-20 bindes med hinanden. En pakning, der består af et passende tætningsmateriale, såsom en elastomer, sammentrykkes mellem det fleksible metalbånd og røret for at sikre et lækagetæt indgreb mellem spændeindretningen og røret eller enderne af rørene, der skal forbindes med 25 hinanden.

Opfindelsen beskæftiger sig specielt med organer, der tjener til at fastgøre båndenderne til de modstående ansatsdele. Et af problemerne, der må overvindes ved udformningen af en passende spændeindretning til repara-20 tion af rør, består i, at enderne af det fleksible bånd på dét sted, hvor de er fastgjort til ansatsdelene, har tendens til at trække sig løs fra disse, når boltene, der forbinder ansatsdelene med hinanden, strammes, for at der kan udøves spænding i båndet. Dette problem er

O C

forsøgt løst på mange forskellige måder. Der kendes således typiske løsninger fra følgende US-patenter:

DK 153177 B

2 2.278.714, 2.713.352, 2.826.799, 2.835.954, 2.897.568, 2.998.629, 3.089.212, 3.175.267, 3.189.970, 3.204.665, 3.254.387 og 3.584.353.

Med mange af de foreslåede løsninger opnås der nok 5 en stærk bånd-ansatsdel-forbindelse, men disse løsninger er komplicerede og derfor vanskelige og kostbare at fremstille og montere. Med andre løsninger opnås der simpelthen ikke den krævede styrke, og andre løsninger igen kræver montageoperationer, som kan svække ansats-10 delen under fremstillingen af spændeindretningen. Det er f.eks. konventionel praksis at udforme ansatsdelene med kæber, som i starten divergerer fra hinanden. Under monteringen af spændeindretningen indsættes enderne af båndene mellem de divergerende kæber, hvorefter disse 15 ved prægning bringes sammen til lukket anlæg mod enden af båndet. På én kæbe kan der være udformet fremspring, som er optaget i recesser udformet i den anden kæbe, alt med henblik på at tilvejebringe en stærk forbindelse mellem ansatsdelen og båndet. Der kendes eksempler på 20 denne praksis fra forannævnte US-patenter 3.089.212, 3.175.267, 3.254.387 og 3.584.353. Medens der med arrangementet ifølge disse patenter kan opnås en stærk forbindelse mellem båndenderne og ansatsdelen, vil dennes basisdel hyppigt svækkes af nævnte prægeoperation, 25 og der vil ofte opstå revner langs den linie på ansatsdelens basisdel, som danner det punkt, om hvilket den nedre kæbe bøjes, hvorved ansatsdelen svækkes.

US-patentet nr. 2.897.568 viser enderne af et bånd, der er viklet delvis rundt om en wire, og fingre 30 på den øvre del af basisdelene, som er præget eller bukket rundt om enden af båndet og wirerne for at fastgøre båndets ender til ansatsdelenes basisdele. Ved disse fingre er der selvsagt de samme problemer med hensyn til reduceret styrke som ved de kendte arrange-35 menter ifølge sidstnævnte US-patenter, idet det skal bemærkes, at der snarere anvendes et antal adskilte fingre end en kontinuerlig, aksialt forløbende kæbe.

DK 153177 B

3

Overalt i denne beskrivelse refererer udtrykkene "aksial" og "aksialt" til en retning, der forløber parallelt med aksen for røret, på hvilken spændeindretningen er monteret, medens udtrykkene "radial" og "radialt" re-5 fererer til en retning, som forløber radialt i forhold til aksen for røret, på hvilket spændeindretningen er monteret.

Opfindelsen har til formål at eliminere foranævnte ulemper ved de kendte konstruktioner. Med udgangspunkt i 10 den indledningsvis omhandlede konstruktion har opfindelsen nærmere bestemt til opgave at angive en spændeindret-ning, som er enkel og robust af opbygning og tilsvarende billig i fremstilling og montering, og som er nem at arbejde med, og hvor der opnås en så stærk forbindelse mel-15 lem båndenderne og ansatsdelene, at der sikres effektivt mod udtrækning af båndet.

Til opnåelse heraf er spændeindretningen ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at recessen omfatter en første del, der har et i 20 hovedsagen rektangulært tværsnit og befinder sig i afstand fra nævnte indre kanter, og en anden del, som strækker sig fra nævnte første del til nævnte indre kanter, at den radiale dimension af nævnte første del er større end den radiale dimension af nævnte anden del og 25 strækker sig radialt udad forbi den radiale dimension af sidstnævnte del.

at der findes et bånd, der har flade- og kantdele og strækker sig mellem nævnte ansatsdele, og hvis mellemliggende del har en radial dimension, som er bestemt til 30 at optages med tæt pasning i nævnte anden del af hver reces, og at forstørrede dele, der befinder sig på enderne af båndet, består af multilag af båndet med fladedele i væsentlig arealkontakt med hinanden - udformet ved til-35 bagefoldning af båndets endedele på båndet, hvorved fladerne af lagene, som er i kontakt med hinanden, udgør fortsættelser af hinanden,og de forstørrede dele og bån-

DK 153177 B

4 det kan indsættes aksialt og optages med tæt pasning i nævnte første og anden del af recesserne i hver af an-satsdelene.

Med denne udformning er der med enkle midler skabt 5 en konstruktion, der - som det også vil fremgå af det følgende - opfylder de stillede krav og derved har væsentlige tekniske fordele i sammenligning med de kendte konstruktioner til lignende formål, såsom konstruktionen ifølge US-patent nr. 3.189.970 og konstruktionen ifølge 10 US-patent nr. 3.195.205.

Ved konstruktionen ifølge opfindelsen bevirker den særlige udformning af recessen, hvor den radiale dimension af nævnte første del er større end den radiale dimension af nævnte anden del og strækker sig radialt ud-15 ad forbi den radiale dimension af sidstnævnte del, at der opnås en betydeligt større styrke end ved de kendte konstruktioner .

Ved konstruktionen ifølge opfindelsen, der er af væsentlig anden opbygning end de kendte konstruktioner, 20 består de forstørrede dele, der befinder sig på enderne af båndet, af multilag af båndet med fladedele i væsentlig arealkontakt med hinanden - udformet ved tilbagefoldning af båndets endedele på båndet, hvorved fladerne af lagene, som er i kontakt med hinanden, udgør fortsæt-25 teiser af hinanden. Det er ved denne specielle udformning den væsentlige arealkontakt - der er tilvejebragt ved tilbagefoldning af båndets endedele, hvorved kontaktlagene udgør fortsættelser af hinanden - som bevirker, at der ved konstruktionen ifølge opfindelsen opnås en bety-30 delig forøgelse af styrken mod udtrækning.Det har således vist sig, at der ved konstruktionen ifølge opfindelsen opnås en styrke, som andrager mere end fire gange dén styrke, som opnås ved konstruktionen ifølge US-patentet nr. 3.195.205.

35 Forannævnte US-patent nr. 3.189.970 viser en kon struktion med en aksialt forløbende reces, der befinder sig i basisdelen hos en ansatsdel, og en slids, som kommunikerer med recessen, ocr hvor enderne af båndet

DK 153177 B

5 er foldet tilbage og er optaget i recessen. Ved denne konstruktion ligger successive lag af de tilbagefoldede endedele imidlertid i afstand fra hinanden, så endedelene ikke danner et i hovedsagen kontinuerligt eller massivt 5 tværsnit. Når der efter møtrikkernes stramning optræder en forholdsvis lav trækspænding i båndet, kan båndendedelene i den kendte konstruktion "rulle af" og trækkes gennem slidsen. I konstruktionen ifølge opfindelsen danner de forstørrede båndender et i hovedsagen massivt tvær-10 snit - uanset om de er foldet tilbage eller forstørret på anden måde. Dertil kommer, at når enden af båndet er foldet stramt tilbage til dannelse af en forstørret del med et i hovedsagen massivt tværsnit, bliver båndmaterialet koldbearbejdet i området af folden, hvilket forøger 15 styrken af materialet eller punktsvejsningen af folderne til yderligere forøgelse af holdestyrken. Af disse grunde bliver det yderst vanskeligt at påvirke båndet med en tilstrækkelig trækspænding til at bevirke "afrulning" af den stramme fold hos båndenderne i konstruktionen ifølge 20 opfindelsen.

Dertil kommer, at i konstruktionen ifølge US-pa-tentet nr. 3.189.970 strækker den radiale dimension af recessen sig fra slidsens topflade radialt indad i retning mod rørets akse, så den forstørrede del af recessen 25 strækker sig fra slidsen indad i retning mod rørets akse. Det har ifølge opfindelsen vist sig, at der ved formning af recessen, så dens radiale dimension strækker sig radialt udad fra slidsen eller recessen, opnås en optimering af materialeforbruget til ansatsdelens basisdel i såvel den 30 øvre som den nedre kæbe, og at udtrækskraften på båndet må overstige energien, som medgår til formning af folderne, for at bryde bånd-ansatsdel-forbindelsen ifølge opfindelsen. Der opnås følgelig en betydelig forøgelse af styrken af bånd-ansatsdel-forbindelsen i sammenlig-35 ning med den forbindelse, som opnås med en reces, der strækker sig radialt indad fra slidsen.

6

DK 153177B

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et sidebillede af et arrangement med ansatsdele og en del af et bånd, som indgår i en spænde-5 indretning ifølge opfindelsen, fig. 2 et planbillede af spændeindretningen ifølge fig. 1, fig. 3 et perspektivbillede af én af ansatsdelene og den ene ende af båndet, inden dettes montering til 10 denne ansatsdel, fig. 4A i større skala et tværsnit af en til ansatsdelen hørende basisdel, til illustration af de kræfter og momenter, som findes i basisdelen ifølge opfindelsen, og 15 fig. 4B i større skala et tværsnit af en basisdel, hvor den radiale dimension af en reces, som tjener til optagelse af båndet, strækker sig i retning modsat retningen i fig. 4A.

I den på tegningen viste spændeindretning ifølge 20 opfindelsen, der er bestemt til reparation af rør, indgår der modstående ansatsdele 10 og 12, som har aksialt forløbende basisdele 14 og 16. Til basisdelene 14 og 16 hører der nav 18 og 20, der tjener til optagelse af bolte 26, og som er udformet i 25 med eller er svejst til basisdelene 14 og 16's topflader. I ét med basisdelen 14*s topflade er der udformet aksialt adskilte fingre 22, som strækker sig forbi basisdelen 14's indre kant 42. På tilsvarende måde er der på basisdelen 16 udformet aksialt adskilte 30 fingre 24, som strækker sig forbi basisdelen 16's indre kant 52.

Navene 18 har adskilte vægge 19, der danner kanaler 21 til optagelse af skaftet på boltene 26's hovedender. På tilsvarende måde har navene 20, der 35 hører til ansatsdelen 12, adskilte vægge 23, som danner kanaler 25 til optagelse af gevindskårne ender på boltene. I den monterede spændeindretning ligger 7

DK 153177B

kanalerne 21 altså i flugt med kanalerne 25 for at danne organer til fastholdelse af boltene. Navene 20's vægge 23 er lukket af brodele 30, medens navene 18's topdele er åbne for nem optagelse af boltene 5 26's hovedender. Nær ved deres hoveder har boltene flade eller ovalt formede dele 32, som er optaget med tæt pasning mellem navene 18's vægge. Boltenes modstående ender er gevindskårne og strækker sig gennem brodelen 30. På boltenes gevindskårne ender er der 10 skruet møtrikker 34, som tjener til at trække ansatsdelene 10 og 12 sammen med henblik på at bibringe et bånd 60, som indgår i spændeindretningen, den ønskede grad af spænding. Det vil forstås, at boltene 26's flade eller ovale dele 32, som er optaget med 15 tæt pasning i kanalerne 21, vil hindre drejning af boltene, når møtrikkerne 34 strammes, hvilket letter stramningen af spændeindretningen med blot én skruenøgle .

Som det fremgår af fig. 1 og 2, ligger fingrene 20 22, der strækker sig fra basisdelen 14, over basis delen 16, medens fingrene 24, der strækker sig fra basisdelen 16, ligger over basisdelen 14. Funktionen og opereringen af disse fingre forklares i det følgende .

25 Som det bedst fremgår af fig. 1 og 3, er der i basis delen 14 udformet en aksialt forløbende reces 40 på et sted, som befinder sig i afstand fra basisdelens indre kant 42. En aksialt forløbende slids 44 strækker sig fra basisdelens indre kant 42 frem til 30 recessen 40 for at danne kæber 46 og 48, hvor den radialt indre flade af slidsen danner en forlængelse eller fortsættelse af den radialt indre flade af recessen 40, og hvor den radiale dimension af recessen 40 er større end den radiale dimension af slidsen 44.

35 Recessen danner altså et indesluttet rum, som er større end slidsen 44, og som strækker sig radialt bort fra slidsen 44. På tilsvarende måde er basisdelen 16 udformet med en aksialt forløbende reces 50. En

DK 153177B

β len 16's indre kant 52 frem til recessen 50 for at danne kæber 56 og 58. Forholdet mellem slidsen 54 og recessen 50 er det samme som forholdet mellem slidsen 44 og recessen 40.

5 De fri ender af det fleksible metalbånd 60 er foldet tilbage for at danne forstørrede dele 62 og 64, hvis radiale dimension er større end den radiale dimension af slidserne 44 og 54, og som er optaget med tæt pasning i recesserne 40 og 50. Som det bedst 10 fremgår af fig. 3, kan de forstørrede dele 62 og 64 og de tilgrænsende dele af båndet 60 indsættes aksialt i recesserne 40 og 50 og slidserne 44 og 54, fra hver ende af basisdelene 14 og 16. Efter denne montering udgør båndets forstørrede dele, som 15 befinder sig i de respektive recesser 40 og 50, en særlig stærk forbindelse med ansatsdelene, især når spændeindretningen - som forklaret i det følgende, er strammet på et rør 70. Som forklaret i det foranstående yder den stramme fold på båndet 60's ender stor 20 modstand mod tendensen hos enderne af båndet 60 til at "rulle af", når båndet er under spænding. Hvis det ønskes, kan modstanden mod denne tendens til "afrulning" forøges ved, at lagene af båndet 60's endedel svejses sammen. For at hindre en utilsigtet demontering af bån-25 det fra ansatsdelen kan basisdelene 14 og 16's endeflader være deformeret ind i området af recesserne 40 og 50 og slidserne 44 og 54. Der kan anvendes andre midler til fastholdelse af båndenderne i recesserne, såsom svejsning og limning. Mellem stålbåndet 60 og 30 overfladen af røret 70, der skal repareres, er der indskudt en pakning 72.

Når spændeindretningen skal monteres på røret 70, løsnes møtrikkerne 34 tilstrækkeligt til at muliggøre, at boltene 26's hoveder nemt kan bringes ud af ind-35 greb med navene 18, hvorved den ene ansatsdel kommer ud af indgreb med den anden ansatsdel. Båndet 60 ekspanderes derefter tilstrækkeligt til at muliggøre, at såvel dette som pakningen 72 kan omslutte det ønskede 9

DK 153177B

område af røret 70, hvorefter ansatsdelene presses manuelt sammen til det punkt/ hvor boltenes hoveddel atter kan indsættes i navene 18. Som vist i fiig. 1 og 2 ligger ansatsdelen 10's fingre 22 over ansats-5 delen 12's basisdel 16, medens fingrene 24 ligger over ansatsdelen 10's basisdel 14. Når møtrikkerne 34 strammes, bringes ansatsdelene sammen til det punkt, hvor båndet 60 udøver et tilstrækkeligt radialt tryk på den omsluttede pakning 72 til at hindre lækage fra 10 den beskadigede del af røret eller enderne af rørene, der skal forbindes med hinanden. Når møtrikkerne 34 strammes, fig. 1, påvirker boltene 26 ansatsdelen 10 med et moment i retning med uret. Da fingrene '22 ligger over basisdelen 16 hos den modstående ansatsdel 15 12, vil nævnte moment absorberes af basisdelen 16.

På tilsvarende måde påvirker boltene 26 ansatsdelen 12 med et moment i retning mod uret, hvilket moment via fingrene 24 absorberes af basisdelen 14. Det vil forstås, at momenterne, der udøves på ansatsdelene 20 som følge af møtrikkernes og boltenes strammevirkning, vil absorberes af basisdelen hos den modstående ansatsdel, hvilket ikke blot hindrer drejning af ansatsdelene, men også udøver et radialt tryk på såvel kæberne 46 og 48 som kæberne 56 og 58, hvilket forøger spæn-25 devirkningen på enderne af båndet 60, hvorhos størrelsen af nævnte strammevirkning afhænger af kontaktområdet mellem fingrene 22 og 24 og den radialt ydre flade af kæberne 46 og 56.

Når møtrikkerne 34 er strammet helt til, er 30 båndet 60 under spænding, men på grund af, at de forstørrede dele 62 og 64 er indskudt med tæt pasning i recesserne 40 og 50, hindres enderne af båndet i at trækkes ud fra recesserne via deres tilhørende slidser.

En forstørrelse af slidserne ved spredning af kæberne 35 modstås af virkningen fra det radiale tryk, der som nævnt udøves på basisdelene ved hjælp af fingrene 22 og 24, såvel som af modstandsmomentet for begge kæber.

TV Λ /-» 1 1 Λ ΤΛ VS -»Ιλκ» 4 Vi VS TO Λ Is S Λ«ί· d C\ Λ ν' γΙλ V*

DK 153177 B

10 åbne rum mellem basisdelene 14 og 16/ hvilket hindrer deformering af pakningen 72 ind i det åbne rum og sikrer et ensartet tætningstryk på pakningen, når møtrikkerne 34 er strammet til.

5 Det har vist sig, at der med det beskrevne arrangement af slidsen, recessen og de forstørrede kold-bearbejdede båndendedele opnås en prisbillig bånd-ansat sdel-forbindeIse, som har en ekstraordinær styrke, og som kan monteres, uden at der er behov for at skulle 10 forme kæberne i en åben stilling og præge dem ned til lukket stilling under montageoperationen. Det har også vist sig vigtigt, at de aksialt forløbende recesser i basisdelene strækker sig radialt udad fra slidserne i stedet for radialt indad fra slidsen som i konstruktio-15 nen ifølge forannævnte US-patent nr. 3.189.970. Forsøg og computermodeller af begge arrangementer har vist, at den nedre kæbe hos en basisdel med en radialt udad forløbende reces har 37 procent mindre forskydningsspænding end den nedre kæbe hos en basisdel, hvor recessen stræk-20 ker sig radialt indad, hvorved der opnås en betydeligt stærkere bånd-ansatsdel-forbindelse.

Dette fænomen kan forklares som følger: Fig. 4A viser en fordeling af kræfter, der påvirker basisdelen 16 i konstruktionen ifølge opfindelsen som resultat af 25 spændingen i båndet 60, når møtrikkerne 34 er strammet til, medens fig. 4B viser en fordeling af sådanne kræfter, som påvirker en lignende basisdel 16a, men hvor recessen strækker sig radialt indad fra slidsen.

Denne fordeling af kræfter vil blive forklaret med hen-30 visning til ansatsdelen 12's basisdel 16, men det vil forstås, at ansatsdelen 10's basisdel 14 vil påvirkes af samme fordeling af kræfter. Der anvendes samme henvisningstal til identificering af korresponderende dele hos ansatsdelene ifølge fig. 4A og fig. 4B, 35 idet der dog anvendes tilføjelsen "a" til at illustrere forskellen mellem delene ifølge fig. 4B og de tilsvarende dele i fig. 4A.

I arrangementet ifølge fig. 4B absorberes i hoved-

DK 153177 B

11 sagen hele trækspændingen i båndet 60 - repræsenteret af en pil 70 - af den nedre kæbe 58a via et ;anlæg 82a og på grund af, at båndet er "viklet" rundt om den indre kant af den nedre kæbe. Den øvre kæbe absorbe-5 rer derfor kun meget lidt - om overhovedet noget - af båndets udtrækskraft. Den resulterende kraft på den nedre kæbe - repræsenteret af en pil 84a - virker hovedsagelig i den samme retning som kraften fra spændingen i båndet - repræsenteret af pilen 70. Kraften 84a kan 10 opløses i en horisontal komposant 86a, der frembringer en kompressionseffekt i den nedre kæbe, og en vertikal komposant 88a, der påvirker den nedre kæbe 58a med et moment i retning mod uret, hvilket moment har tendens til at bøje den nedre kæbe bort fra den 15 øvre kæbe 56a. Det vil forstås, at der på grund af pakningen 72's eftergivelighed er mulighed for en vis bevægelse af den nedre kæbe, hvis nævnte moment - mod uret - som påvirker den nedre kæbe, når møtrikkerne 20 strammes, har en tilstrækkelig størrelse. I arrangementet ifølge fig. 4B omdannes følgelig hele trækspændingen i båndet 60 til et moment på den nedre kæbe 58a.

I arrangementet ifølge fig. 4A er trækspændingen i båndet 60 - pilen 70 - den samme som i arrangementet 25 ifølge fig. 4B. Noget af kraften, der forårsages af spændingen i båndet, absorberes imidlertid nu af den øvre kæbe 56 via anlægget 82. Kraften, der af båndet udøves på den øvre kæbe, er repræsenteret af en pil 90.

Da noget af kraften, der frembringes af båndet.-, absor-30 beres af den øvre kæbe, vil der være mindre kraft tilbage til at påvirke den nedre kæbe 58 med et moment. Kræfterne og spændingerne- repræsenteret af forholdsvis • korte pile 84, 86 og 88 - som påvirker den nedre kæbe 58 for samme trækspænding i båndet, bliver altså bety-35 deligt mindre end i arrangementet ifølge fig. 4B. For en given trækspænding i båndet 60 frembringer arrangementet ifølge fig. 4Ά altså et mindre bøjningsmoment på den nedre kæbe, hvilket resulterer i en væsentligt

DK 153177 B

12 ved arrangementet ifølge fig. 4B.

Der er mulighed for at realisere fordelene ved konstruktionen ifølge opfindelsen med en basisdel, hvor den radiale dimension af recessen strækker sig både 5 radialt indad og radialt udad fra slidsen. Denne reces har med andre ord anlæg i lighed med såvel anlægget 82 i fig. 4A som anlægget 82a i fig. 4B. Hovedkravet er, at der må findes et anlæg i lighed med anlægget 82 i fig. 4A, så noget af kraften, der hidrører fra træk-10 spændingen i båndet, overføres til den øvre kæbe hos ansatsdelens basisdel.

Claims (4)

1. Spændeindretning til reparation af rør ©g med to ansatsdele (10, 12) , der hver har en basisdel (¢14, 16) med en indre kant, og en aksialt forløbende reces (40, 5 44, 50, 54), der befinder sig i hver basisdel, -.og som danner modstående kæber (46, 48, 56, 58) i hver basisdel og åbner i retning mod de respektive indre kanter af denne basisdel, kendetegnet ved, at recessen omfatter en første del (40, 50), der 10 har et i hovedsagen rektangulært tværsnit og befinder sic i afstand fra nævnte indre kanter,og en anden del (44, 54), som strækker sig fra nævnte første del til nævnte indre kanter, at den radiale dimension af nævnte første del „ _ (40, 50) er større end den radiale dimension af nævnte 15 anden del (44, 54) og strækker sig radialt udad forbi den radiale dimension af sidstnævnte del, at der findes et bånd (60), der har flade- og kantdele og strækker sig mellem nævnte ansatsdele (10, 12), og hvis mellemliggende del har en radial dimension, som er bestemt til at optages med tæt pasning i nævnte anden del (44, 54) af hver reces, og at forstørrede dele (62, 64), der befinder sig på enderne af båndet (60), består af multilag af ;båndet med fladedele i væsentlig arealkontakt med hinanden -udformet ved tilbagefoldning af båndets (60) endedele på båndet, hvorved fladerne af lagene, som er i kontakt med hinanden, udgør forsættelser af hinanden, og de forstørrede dele (62, 64) og båndet (60) kan indsættes ak-sialt og optages med tæt pasning i nævnte første og anden del af recesserne i hver af ansatsdelene (10, 12).

2. Indretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nævnte lag er svejst sammen med hinanden.

3. Indretning ifølge krav 1, kendetegnet j. ved, at de radialt indre kanter af nævnte første og anden del af recesserne udgør fortsættelser af hinanden.

4. Indretning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at nævnte lag er svejst sammen med hinanden.