DK152466B - Indkapsling til brug i et projektionsbilledroer samt fremgangsmaade til fremstilling heraf. - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en indkapsling til et projektionstelevisionsrør som angivet i indledningen til patentkrav 1 samt en fremgangsmåde til fremstilling heraf som angivet i indledningen til krav 22.

Projektionstelevision er en veletableret teknik. På grund af de høje omkostninger ved fremstilling af de anvendte projektionstelevisionsrør har projektionstelevision imidlertid i almindelighed været begrænset til kostbare, komplicerede og store skærmenheder, som både er vanskelige at installere og kostbare at bibeholde indrettet på tilfredsstillende måde. De for øjeblikket tilgængelige projektionstelevisionsrørs kompleksitet og omkostninger har således på afgørende måde indskrænket udviklingen og udbredelsen af projektionstelevisionssystemer som hjemmeunderholdning, en anvendelse, som skulle kunne repræsentere et marked af meget stort omfang.

Projektionstelevisionssystemer til farveprojektion omfatter sædvanligvis tre rør med projektionsbi 11eder i hver sin farve (sædvanligvis benævnt rød, grøn og blå), hvilke billeder overlejres rettet ind efter hinanden på en fælles billedskærm. Det mest effektive af sådanne rør omfatter typisk optikken i et projektionssystem af Schmidt-typen og har et mål, som er belyst i en enkelt farve ved hjælp af et passende, særskilt lysemne, såsom et elektronstråleraster, en sfærisk reflektor, som retter lyset omkring målets periferi, samt en korrektionslinse for eventuel sfærisk aberration.

I disse rør er visse dimensioner kritiske. Dette forhold har givet anledning til de høje konstruktionsomkostninger for projektionsrørind-kapsli ngerne til opnåelse af optiske egenskaber med højt påli del i gheds-og reproducerbarhedsniveau. Det er særlig væsentligt, at afstanden mellem spejlfladen og mål fladen indstilles og bibeholdes på en forudbestemt værdi inden for ca. ± 0,025-0,050 mm. Projektionsrør ifølge tidligere teknik er derfor blevet konstrueret med kostbare og komplicerede midler for at såvel positionere målet under indkapslingens og rørets fremstilling som justere dets stilling under både fremstilling og installation. En forholdsvis tidlig måde at opnå en delløsning på dette problem var at indfatte spejlet i rørindkapslingen ved at udforme spejlet på den indvendige indkapslingsflade over for målfladen. Dette nødvendiggjorde i-midlertid stadigvæk en opretholdelse af kritiske dimensioner for mere end én indkapslingskomponent, ligesom en nøjagtig indbyrdes positionering af komponenterne, se eksempelvis USA patentskrifterne nr. 2.467.462 og 2.637.829. Alt eftersom denne teknik er skredet frem i sin udvikling, er flere og flere komplicerede mekanismer blevet optaget i rørindkaps-lingen og forenet med denne til opnåelse og bibeholdelse af den nødvendige opretning og den kritiske afstand mellem spejl og mål.

Det er således klart, at det ville være i høj grad ønskeligt at kunne tilvejebringe en indkapsling til et projektionstelevisionsrør, hvilken indkapsling er relativt enkel af konstruktion, men dog ved fremstillingen kan opnå og ved anvendelsen kan bibeholde den nødvendige præcise afstand i rummet mellem spejl- og mål flader.

Formålet for den foreliggende opfindelse er derfor at tilvejebringe en forbedret indkapsling til et projektionstelevisionsrør, hvilken indkapsling er relativt enkel at fremstille, og hvilken indkapsling dermed frembyder mulighed for at tilvejebringe mindre kostbare komponenter til et projektionstelevisionssystem.

Dette opnås ved den i krav 1 angivne indkapsling. Denne ejendommelighed er hensigtsmæssig derved, at indkapslingskomponenterne udnyttes som det eneste middel til positionsindstilling af målet i forhold til spejlet, hvorved kun en enkelt komponent i rørindkapslingen behøver fremstilles med en meget nøjagtig dimension. Med denne indkapsling til et televisionsrør kræves ikke nogen midler til indstilling af mål fladens stilling, hverken under rørets fremstilling eller ved installation af rørene i et projektionstelevisionssystem. Montagen af et projektionstelevisionsrør omfattende denne indkapsling er yderligere lettet derved, at der kan tillades visse mindre variationer i målets stilling i forhold til spejlfladen, som kan være påkrævede i et projektionstelevisionssystem, for kompensering af den nødvendige positionering af hver enkelt af de tre projektionsrør i en gruppe i forhold til den anvendte projektionsskærm.

Et andet formål for opfindelsen er at tilvejebringe en forbedret fremgangsmåde til fremstilling af en indkapsling til et projekti onstelevisionsrør.

Dette opnås ved den i krav 22 angivne fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig derved, at kun én dimension i en rørindkapslingskomponent bortset fra optiske komponenter behøver fremstilles med stor præcision. Ved en sådan fremgangsmåde kan omkostningerne for det resulterende projektionstelevisionsrør væsentlig formindskes gennem formindskelse af omkostningerne for de anvendte komponentdetaljer til indkapslingen og af omkostningerne til indkapslingens sammensætning. Yder- ligere formål for opfindelsen er dels indlysende og vil dels fremgå af det følgende.

Indkapslingen ifølge opfindelsen omfatter således en endeplade, hvis indre overflade definerer et sfærisk udformet spejl, et cylindrisk element, som er fastgjort til endepladen og slutter i en ringformet frontpiadetilslutningsende, som er således udformet og beliggende, at krumningscentrum for en sfære, som i stabil stilling hviler på tilslutningsenden, i det væsentlige vil falde sammen med krumningscentrum for den sfære, som definerer spejloverfladen, målbærende organer i indgreb med tilslutningsenden, hvilke organer bærer et mål, som definerer en sfærisk flade, hvis krumningscentrum i det væsentlige falder sammen med krumningscentrum for den sfære, som bestemmer formen for frontpladetil-slutningsenden, samt en mod det cylindriske element tilsluttet frontplade.

Sfæren, som bestemmer målets flade, og sfæren, som bestemmer formen i det cylindriske elements tilslutningsende, har i det væsentlige samme radier, og i en foretrukket udførelsesform fungerer frontpladen som mål bærende element.

Yderligere hensigtsmæssige udførelsesformer fremgår af underkravene.

Indkapslingen ifølge opfindelsen anvendes hensigtsmæssigt til et projektionstelevisionsrør, som omfatter en endeplade, hvis indre flade definerer et sfærisk udformet spejl, en mod endepladen tilsluttet hals, et cylindrisk element, som er fastgjort ved endepladen og slutter i en ringformet frontpiadetilslutningsende, som er således udformet og beliggende, at krumningsradius for en sfære, som i stabil position hviler på tilslutningsenden, i det væsentlige falder sammen med krumningscentrum for den sfære, som definerer spejlfladen, mål bærende organer i indgreb med tilslutningsenden, hvilke organer bærer et mål, som definerer en sfærisk flade med et krumningscentrum, som i det væsentlige falder sammen med krumningscentrum for den sfære, som bestemmer formen af frontpi adetil slutningsenden, en mod det cylindriske element tilsluttet frontplade, forbindelsesorganer til elektrisk forbindelse af målet og spejlet og til tilvejebringelse af en ydre anodetilslutning, i halsen indesluttede elektronkanonorganer, som er indrettet til frembringelse af en e-lektronstråle til udskrivning af et raster på målet, samt elektronstrå-1efokuseri ngsorganer.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af en indkaps-

Ting til et projektionstelevisionsrør omfatter foranstaltningerne at fremstille en endeplade med et sfærisk udformet spejl på endepladens indvendige flade, at ved endepladen fastgøre et cylindrisk element, som slutter i en ringformet frontpiadetilslutningsende, som er således udformet og beliggende, at krumningscentrum for en sfære, som i stabil position hviler på tilslutningsenden, i det væsentlige vil sammenfalde med krumningscentrum for den sfære, som definerer spejlfladen, at på det cylindriske elements frontpiadetilslutningsende anbringe et mål bærende organ, som er udformet til indgreb med frontpiadetilslutningsenden og til at bære et mål, som definerer en sfærisk flade med et således beliggende krumningscentrum, at dette i det væsentlige falder sammen med krumningscentrum for den sfære, som bestemmer frontpiadetilslutningsendens form, hvorved anbringelsen af det mål bærende organ i forening med det cylindriske elements højde tjener til at opnå en forudbestemt position for målet med hensyn til spejlet, samt at tilslutte frontpladen mod det cylindriske element for at derved permanent fiksere målet i den forudbestemte position.

Med denne fremgangsmåde opnås en forenklet fremstilling af et projektionstelevisionsrør, som da kan udføres ved at fremstille en endeplade med et sfærisk udformet spejl på pladens indvendige flade, at tilslutte en hals mod endepladen, at tilvjebringe et cyindrisk element, som slutter i en ringformet frontpiadetilslutningsende, som er således udformet og beliggende, at krumningscentrum for en sfære, som i stabil position hviler på tilslutningsenden, i det væsentlige falder sammen med krumningscentrum for den sfære, som definerer spejlfladen, at pålægge en elektrisk ledende belægning på det cylindriske elements indvendige væg, at tilslutte en endetilslutning gennem det cylindriske elements væg, at på det cylindriske elements fronpladetilslutningsende anbringe et mål bærende organ, som er udformet til at indgribe med frontpladetilslutnings-enden og bære et mål, som definerer en sfærisk flade med et krumningscentrum, som i det væsentlige falder sammen med krumningscentrum for den sfære, som bestemmer frontpiadetilslutningsendens form, hvorved anbringelsen af det mål bærende organ i forening med det cylindriske elements højde tjener til at opnå en forudbestemt position af målet med hensyn til spejlet, at anordne en frontplade, at fastgøre endepladen ved det cylindriske element, at tilvejebringe en elektrisk forbindelse mellem spejl og mål, at tilslutte frontpladen mod det cylindriske element for dermed at permanent fiksere målet i dets forudbestemte position, at til vejebringe et elektronkanonaggregat, som er indrettet til at rette en elektronstråle mod målet, at indeslutte elektronkanonaggregatet i halsen, at tillukke halsen på en sådan måde, at vakuum skabes inden i rørets volumen, samt at fastgøre elektronstrålefokuseringsorganer ved halsen.

Hensigtsmæssige udførelsesformer for fremgangsmåden fremgår af den detaljerede beskrivelse og af de tilsvarende underkrav.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et længdesnit af indkapslingen ifølge opfindelsen, fig. 2 et planbi Ilede af den indre flade af frontpladen i rørind-kapslingen ifølge fig. 1, fig. 3 et perspektivisk billede visende projektionstelevisionsrørindkapslingsaggregatet i fig. 1 i adskilt stand, figurerne 4-9 tværsnit af forskellige metoder til forsegling af frontpladen og cylindriske sektioner af projektionstelevisionsrørindkapslingen, figurerne 10 og 11 billeder af varmeoverførselsorganer, som er indrettet til at afkøle mål fladen, figurerne 12-14 længdesnit af to yderligere udførelsesformer for projektionstelevisionsrørindkapslingen ifølge opfindelsen, hvorved det mål bærende element omfatter et mål underlag, som er fastgjort til frontpladen, figurerne 15 og 16 længdesnit gennem endnu en udførelsesform for en projektionstelevisionsrørindkapsling ifølge opfindelsen, hvilken udførelsesform omfatter et separat mål bærende organ, fig. 17 et planbiIlede af det mål bærende organ, som er anvendt i udførelsesformen ifølge figurerne 15 og 16, fig. 18 er et længdesnit af et projektionstelevisionsrør, som er konstrueret i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse og omfatter rørindkapslingen ifølge fig. 1, fig. 19 et forenklet diagram over et projektionstelevisionssystem, og fig. 20 anskueliggør skematisk virkningen af en lille sideforskydning af centrum i den sfære, som definerer målfladen, i forhold til spejlfladen til kompensering af optikken i et projektionstelevisionssystem.

Fig. 1 og 2 viser en foretrukken udføre!sesform for projektionste- levisionsrørindkapslingen ifølge opfindelsen, og fig. 3 viser de tre komponenter, som danner indkapslingen, i adskilt tilstand. Et fuldstændigt projektionstelevisionsrør, som omfatter indkapslingen i fig. 1-3, er vist i fig. 18, og skal beskrives senere.

En projektionstelevisionsrørindkapsling 10 ifølge opfindelsen vises i fig. 1 dannet af tre hovedkomponenter, som består af en optisk transparent frontplade 11, et cylinderlignende vægelement 12, som kan være noget konisk, samt en endeplade 13, med hvilken en central halssektion 14 er forenet. I overensstemmelse med gængs praksis er endepladens 13 ringformede inderflade 15 (fig. 3), som er vendt mod frontpladens 11 indervæg, udformet med sfæreformen af en sfære, der har et centrum 16 og en radius Rep. Den ringformede del af fladen 15 inden i indkapsl ingsvo-lumenet 17 er overtrukket, for eksempel aluminiseret, til tilvejebringelse af et spejl 18. Spejlet 18 kan således siges at være et sfærisk segment eller at have sfærisk form, hvilket udtryk vil blive anvendt i det følgende for at angive en del med en sfærisk flade. Det er naturligvis klart, at spejlet 18 ikke er så tykt som vist i fig. 1. Spejl- og målfladerne er imidlertid overdrevet på tegningen for at forenkle identifikationen.

Halsens 14 indvendige flade 19 er overtrukket med en passende, e-lektrisk ledende belægning, såsom en kolloid grafitbelægning, som sælges under handelsnavnet "Dag". Denne belægning strækker sig op til og i kontakt med spejlets 18 kant.

I Schmidt-systemet rettes en stråle af elektroder mod et mål emne 20 inden for et bestemt målf1adeområde benævnt rasteret 21 (fig. 2). Den i sin form almindeligvis rektangulære mål flade må være sfærisk, dvs. være udformet med sfæreformen af en sfære med en radius R^., hvilken sfæres centrum i det væsentlige falder sammen med centret 16 for den sfære, som definerer formen på fladen af spejlet 18. På denne måde forbliver den radielle afstand Dc mellem spejlet 18 og målet 20 i det væsentlige konstant. Opnåelsen og bibeholdelsen af denne afstand Dc er kritisk for fremstillingen af projektionstelevisionsrørindkapslingen samt rør, der omfatter sådanne indkapslinger.

Med indkapslingen ifølge opfindelsen opnås den sikre og nøjagtige positionering af målet 20 til opnåelse af det ønskede forhold til spejlet 18 ved, at det cylinderlignende element (i det følgende for nemheds skyld benævnt det cylindriske element) forsynes med en ringformet frontpi adetil slutningsende 22, som er således udformet og beliggende i for hold til spejlet 18, at krumningscentrum for en sfære, som i stabil position hviler på tilslutningsenden 22, i det væsentlige falder sammen med krumningscentrum for den sfære, som definerer spejlets 18 flade. Som skematisk vist i fig. 1 er tilslutningsenden 22 således udformet med sfæriskheden af en sfære med en radius R og med et centrum, som i det

dC

væsentlige falder sammen med centret 18 for sfæren med radien Røp, hvilken sidstnævnte sfære definerer spejlets 18 flade. Alternativt kan tilslutningsenden 22 udformes til at udvise en flade for positionering og bæring af en sfære med en radius Rsø, således som beskrevet i detaljer nedenfor i forbindelse med beskrivelsen af figurerne 6 og 8.

Ved at fastgøre målet 20 på et mål bærende element, som er i indgreb med det cylindriske elements 12 tilslutningsende 22, kan det målbærende element og det derpå fastgjorte mål foretage en lille sidebevægelse langs tilslutningslinien, uden at nogen effektiv forskydning af mål-fladen i forhold til spejlet forårsages. En sidebevægelse af det målbærende element på så meget som fra ca. 1,25 mm til ca. 1,75 mm fra den korrekte tætningsfladejustering under montering og tillukning vil således ikke på ufordelagtig måde påvirke de optiske egenskaber i det projektionsrør, som omfatter den således konstruerede indkapsling, eftersom den kritiske afstand Dc vil blive opretholdt.

Udover at danne en del af indkapslingens væg har det cylindriske element således den opgave nøjagtigt at positionere målfladen i forhold til spejlfladen til opnåelse af den ønskede forudbestemte afstand Dc. Dette indebærer, at det cylindriske elements højde er den eneste kritiske dimension i rørindkapslingskonstruktionen. På grund af, at det cylindriske element kan have en mængde forskellige tværsnitsformer, kan et cylindrisk element af forudbestemt højde defineres som det cylinderlignende element, som, når det er indført mellem endepiadespejlet og den sfæriske flade i det målholdende organ, i det væsentlige resulterer i sammenfald mellem spejlets krumningscentrum og målets krumningscentrum. Det cylindriske element bliver dermed den indkapsl ingskomponent, der som det eneste organ tjener til at positionere målet i forhold til spejlet.

Som det vil fremgå af den nedenstående detaljerede beskrivelse, kan det mål bærende element udvise hvilken som helst af et antal former, sålænge det har en tilslutningskant udformet til indgreb med det cylindriske elements tilslutningsende, hvilken tilslutningskant er bestemt af fladen af den sfære, som i sin stabile position hviler på det cylindriske elements 12 tilslutningsende 22, og hvis centrum i det væsentlige falder sammen med spejlets 18 centrum 16. I udføre!sesformen af rørindkapslingen ifølge fig. 1-3 tjener frontpladen 11 den dobbelte opgave som målbærende element og frontplade, hvorved målet er direkte afsat på frontpladens 11 indvendige flade 23. Målet 20 vil typisk blive dannet ved afsætning under vakuum af en aluminiumfilm på fladen 23, hvorefter det ønskede fosformiddel afsættes på aluminiumfilmen. Som det fremgår af fig. 2, er det faktiske målområde 20 gjort noget større i begge dimensioner end det raster 21, som skal trykkes på området. Eksempelvis er det almindeligt ønskeligt, at målet gøres fra ca. 1,5 mm til ca. 1,75 mm større end rasteret 21 ved hver enkelt af de fire sider til kompensering af eventuel tilladt sidebevægelse af det målbærende element ved indkapslingens sammensætning og tillukning.

Selv om målet 20 for nemheds skyld er vist på tegningen med betydelig tykkelse, er det klart, at i alle praktiske henseender kan målet betragtes som værende en flade, som sammenfalder med frontpladens 11 indvendige flade 23 eller med fladen af et andet underlag, hvorpå målet et afsat. Dette indebærer så, at frontpladens 11 indvendige flade 23 og målets 20 flade for at opfylde kravene til målretning også er udformet med sfæreformen af en sfære, som er i det væsentlige identisk med sfæren med radien Rsø. De sfæriske flader, som definerer frontpladen 11 og målet 20, kan således ses at have radier og R^., som er i det væsentlige lig med R . I den foretrukne, i fig. 1-3 viste udførelsesform af indkapslingen er den sfærisk udformede frontplade således fastgjort ved tilslutningsenden 22 på passende måde som vist i figurerne 4-6 og 8 til opnåelse af den ønskede radielle afstand D mellem spejl og mål.

Den i fig. 1-3 viste udførelse af indkapslingen er opbygget af tre separate komponenter som vist i fig. 3. I dette tilfælde er frontpladen 11, det cylindriske element 12 og endepladen 13 med halsen 14 støbt af passende glas og maskinbearbejdede til dannelse af den ønskede form af spejl- og tilslutningsfladerne. I denne indkapslingsudførelse, hvor det cylindriske element 12 skal fastgøres til endepladen, er det også nødvendigt, at det cylindriske elements 12 endepiadetilslutningsende 25 udformes til i det væsentlige at passe til spejlets 18 sfæriske form eller har en flade, hvis sfæriske form i det væsentlige passer til spejlet 18, dvs. til endepladens indvendige flade 15. Det er således klart, at det cylindriske elements 12 endepiadetilslutningsende har en flade, som er udformet med sfæreformen for en sfære med radien Rgp.

Skønt en lille koniskhed i almindelighed er at foretrække i det cylindriske element 12, ligger det naturligvis også inden for opfindelsens rammer at udforme det cylindriske element på en anden passende måde. Det vil imidlertid indses, at den kritiske dimension Dc bestemmes af den afstand, som opretholdes mellem det mål bærende element og spejlet, og at denne afstand kun bestemmes af det cylindriske elements højdedimension under hensyntagen til, om nødvendigt, tykkelsen af et eller flere frittelag, som er indført mellem komponenterne.

Før en diskussion af de forskellige metoder, som kan anvendes til sammenføjning af indkapslingens komponenter vil det være hensigtsmæssigt at fuldføre beskrivelsen af de resterende elementer i indkapslingen. I overensstemmelse med kendt teknik i forbindelse med konstruktion af indkapslingen belægges det cylindriske elements 12 inderside 26 med en e-lektrisk ledende belægning, eksempelvis en passende kolloid grafitbelægning, og der tilvejebringes en elektrisk forbindelse mellem spejlet 18 og målet 20. Denne elektriske forbindelse omfatter en filmstrimmel 27 af et elektrisk ledende materiale, eksempelvis aluminium, hvilken strimmel er anbragt på frontpladens overflade 23 i kontakt med målet 20 (fig. 2), og strimlen afsluttes i et udvidet kontaktområde 28, eksempelvis et med kolloid grafit overtrukket område, samt en elektrisk ledende tråd 29, eksempelvis af rustfrit stål, og som er udformet til at tvinge sine med indtrykninger forsynede ender til kontakt med området 28 og spejlfladen 18. En ydre anodetilslutning 30 er ført igennem det cylindriske elements 12 væg og er forseglet hertil ved hjælp af et indlæg 31 med henblik på kontakt med tråden 29 gennem en fjederklemme 32, således at der tilvejebringes en af de elektriske kontakter, som er nødvendige for et projektionstelevisionsrør indeholdende indkapslingen. Alternativt kan denne anodetilslutning indføres gennem og forsegles i endepladen.

En korrektionslinse 33 er fastholdt i afstand fra frontpladen 11 af en linsebærering 34, som ved at ligge an mod frontpladen 11 automatisk resulterer i, at linsen 33 rettes ind i forhold til rørets andre optiske komponenter. Bæreringen 34 er fastgjort til indkapslingen ved hjælp af flere adskilte vinkelbøjede arme 35, der fastholdes på det cylindriske element 12 af et indstilleligt bånd 36. Linsen 33 tjener ikke blot til at korrigere for de i systemets optik naturligt indgående sfæriske aberrationer, men tjener også som beskyttelse for frontpladen 11 sammen med bæreringen 34. Den faktiske udformning og placering af linsen 33 vil ligge inden for en fagmands kompetance, og det vil fremgå, at en korrekt udvælgelse af korrektionslinser med lidt forskellige effektive styrker kan benyttes til at korrigere for eventuelle små dimensionsunøj-agtigheder i indkapslingen.

Figurerne 4-9 illustrerer i snit flere måder, hvorpå frontpladen 11, det cylindriske element 12 og endepladen 13 i udførelsesformen ifølge fig. 1-3 kan sammenføjes og forsegles til hinanden. I modifikationen ifølge figurerne 5 og 6 er det cylindriske elements 12 frontpladetil-slutningsende 22 tilslebet for at have den fornødne sfæriske form, og endepiadetilslutningsenden 25 er tilslebet til den samme sfæriske form som spejlet 18. Tillukningen eller forseglingen tilvejebringes ved anvendelse af to frittelag 39 og 40 (typisk en i handelen tilgængelig bly-oxidfritte) mellem frontpladen og det cylindriske element, henholdsvis mellem det cylindriske element og endepladen. I forbindelse med denne tillukning er det naturligvis nødvendigt at styre frittelagenes 39 og 40 tykkelse nøjagtigt samt at subtrahere den samlede tykkelse af disse frittelag under en beregning af det cylindriske elements 12 højdedimension, der styrer afstanden D mellem målet og spejlet.

V

Den virkelige tykkelse af frittelagene 39 og 40 kan styres ved anvendelse af mellemlægsstykker, som i fig. 5 er vist som små kugler eller perler 41 af nøjagtig størrelse og fremstillet af glas med et smeltepunkt, som er tilstrækkeligt højere end frittematerialets aktiveringstemperatur, for at perlerne skal bibeholde deres oprindelige form under forseglingen. Det er naturligvis også ønskeligt, at glasset, hvoraf perlerne 41 er dannet, har en varmeudvidelseskoefficient, som i det væsentlige er den samme som for det materiale, hvoraf indkapslingens komponenter er fremstillet. Andre passende mellemlægsorganer, såsom korte glasstænger eller glastetraeder af passende dimensioner, kan anvendes. Generelt er frittelagtykkelser i området mellem ca. 0,1 mm og ca. 0,4 mm at foretrække. Glasperler med en diameter på 0,25 mm kan angives som et eksempel på passende mellemlægsorganer.

Figurerne 6-9 illustrerer flere sammenføjnings- eller forseglingsmodifikationer, som ikke kræver tilvejebringelse af spillerum for fritte! agtykkel sen ved bestemmelse og opnåelse af den ønskede nøjagtige højdedimension for det cylindriske element. I modifikationen ifølge fig. 6 er det cylindriske elements 12 flade 22 slebet til den ønskede sfæriske form, og derefter er der udskåret et spor 42 for et frittemateriale 43, og herunder drages der omsorg for at bibeholde integriteten for den indvendige liniekontakt 44, således at denne samt den resterende del af fladen 22 danner en tætningsflade med den ønskede sfæriske form. På lig-

nende måde har endepladens 13 flade 15 et frittespor 45, der indeholder et frittemateriale 46, og som er udskåret for at tilvejebringe en kontaktlinie 47, der sammen med den resterende del af fladen 15 tilvejebringer den fornødne tætningsflade. Alternativt kan der som vist i fig. 7 udskæres et frittespor 48 i det cylindriske elements ende 25 under bibeholdelse af en del af den sfæriske endeflade 25 og således at der dannes en kontaktlinie 49 på den sfæriske flade med radius R

Fig. 8 illustrerer en modifikation, hvori to parallelle og cirkulære kontaktlinier 50 og 51 på det cylindriske elements 12 frontplade-tilslutningsende 22 er tilvejebragt med henblik på anlæg mod frontpladen 11, der tjener som det mål bærende element. Mellem disse kontaktlinier er der tilvejebragt et fritterum 58. De to kontaktlinier 50 og 51 skal naturligvis ligge på den fornødne sfæriske flade med radius Rse svarende til fladen 22 på det cylindriske elements 12 frontpladetilslutningsende. Disse to parallelle kontaktlinier 50 og 51 opfylder således kravet om dannelse af en flade, hvis sfæriske form svarer til den foreskrevne sfære med radius R og centrum 16. Parallelle kontaktlinier 53 og 54, som mellem sig afgrænser et fritterum 55, kan også være udskåret i endepladens 13 periferiflade for at tilslutte det cylindriske element 12 hertil. Som vist i fig. 9 kan endepladens 13 periferiflade endelig være udformet som en i det væsentlige plan flade 56, således at det cylindriske elements 12 endepiadetilslutningsende 25 danner en kontaktlinie 57 med endepladen og efterlader et fritterum 58 for tætningen.

Som det vil fremgå, kan flere kombinationer af tætningsflader benyttes i forbindelse med opbygningen af et projektionstelevisionsrør eller en rørindkapsling ifølge opfindelsen, når blot det cylindriske elements frontpiadetilslutningsendeflade er udformet som tidligere angivet.

Udformningen af frontpladen i projektionsrøret muliggør inkorporering af ydre køleorganer for målet, og dette giver mulighed for at opnå et højere lysniveau samt en længere levetid for røret. Som vist i fig. 10 er en profileret plade 60, der består af et materiale med forholdsvis høj varmel edningsevne, eksempelvis kobber, forbundet med frontpladen 11 i termisk kontakt med dennes ydre flade 61, og pladen- 60 er placeret svarende til positionen for målet 20. En tap 62 forløber opad fra pladen 60 stående i varmeoverførende kontakt hermed, og en eller flere varme-bortledende finner 63 er fastgjort til tappen.

Fig. 11 illustrerer en modifikation af de ydre kølemidler i fig. 10, idet pladen 60 er placeret i en forsænkning 64, som er udskåret i frontpladens 61 overflade. Eftersom tykkelsen af frontpladens væg, gennem hvilken målets 20 varme overføres ved ledning til pladen 60, er mindre end i arrangementet ifølge fig. 10, er kølingen af målet 20 noget mere effektiv i arrangementet ifølge fig. 11.

De i figurerne 12-14 viste udførelsesformer for rørindkapslingen udnytter frontpladen som en del af det mål bærende organ samtidig med, at der tilvejebringes fleksibilitet i rørets optik. I den i figurerne 12 og 13 viste udførelsesform for indkapslingen, hvor samme henvisningstal benyttes som i fig. 1 til identifikation af ligeartede elementer, er frontpladen 11, det cylindriske element 12 og endepladen 13 udformet på den i forbindelse med figurerne 1 og 3 beskrevne måde, og disse komponenter er sammenføjet og forseglet ved brug af enhver hertil egnet teknik, såsom en af de i forbindelse med figurerne 4-9 beskrevne. Det på den tidligere beskrevne måde afsatte mål 20 befinder sig imidlertid på overfladen af et substrat eller underlag 70, der fortrinsvis er udformet af samme glas som indkapslingen eller af glas med i det væsentlige samme varmeudvidelseskoefficient som indkapslingsglasset. Målunderlaget 70 har fortrinsvis to eller flere fødder 71, hvis flader 72 er til slebet, så de har samme sfæriske form som frontpladens 11 indervæg 23 med henblik på en nøjagtig lokalisering af målet 20 på frontpladen 11, når underlaget fastgøres herpå med fritte 73, der tilføres i en sådan mængde, at en del af mellemrummet mellem underlaget 70 og fladen 23 udfyldes. I denne udførelsesform består det mål bærende organ således af frontpladen 11 samt det herpå fastgjorte mål underlag 70.

I udførelsesformen ifølge fig. 2 tilvejebringer målunderlåget et mål 20, hvis overflade er tildelt en sfærisk form svarende til en kugle med radius R^. samt et centrum, der i det væsentlige er sammenfaldende med centrum 16 for den spejldannende sfæriske flade. Selv om Rt er noget større end Rse, er de opstillede vilkår for målets understøtning i forhold til spejlet opfyldt, eftersom små forskydninger i sideretningen af frontpladen 11 samt det herpå fastgjorte målunderlag 70 i realiteten ikke vil have nogen indvirkning på den radiene afstand Dc mellem målet og spejlet.

For at tilvejebringe elektrisk forbindelse mellem målet 20 og spejlet 18 kan en smal film 74 af aluminium eller et andet elektrisk ledende materiale (fig. 13) være afsat begyndende ved målets kant og forløbende langs siden og underlagsfladen modsat målfladen for at tilvejebringe kontakt gennem en ledende klemme 75 med en ledende film 27, der er afsat på frontpladens 11 overflade 23 og slutter i et kontaktområde 28 som vist i fig. 2. Den resterende forbindelse gennem en leder 29 er identisk med den i fig. 1 viste. Inden for opfindelsens rammer er det naturligvis muligt at tilvejebringe andre hensigtsmæssige elektriske forbindelser mellem målet, anodetilslutningen og spejlet.

Optikken i udførelsesformen ifølge fig. 12 er indrettet således, at det ikke er nødvendigt at anvende en korrektionslinse, idet frontpladen 11 kan tjene til dette formål. Dette er muliggjort på grund af, at der findes frihed i dette arrangement til at positionere frontpladen i forhold til spejlet, og om nødvendigt kan frontpladens overflader udformes under hensyntagen til spejlfladen med henblik på en forbedring af dens optiske korrigerende egenskaber. Inden for opfindelsens rammer er det naturligvis også muligt at udstyre udførelsesformen ifølge fig. 12 med en på passende måde udformet korrektionslinse på den i fig. 1 viste måde for at tilvejebringe et projektionsrør med egenskaber af højeste kvalitet.

Projektionstelevisionsrørindkapslingen ifølge fig. 14 benytter et mål underlag 80, der ved hjælp af fritte 81 er fastgjort til en plan frontplade 82 som det målbærende organ i indgreb med det cylindriske e-lements endeflade 22. I denne udførelsesform er den perifere indgrebs-flade 83 på frontpladen 82 til slebet til den sfæriske form af en kugleflade med radius R , og mål under! åget 80 er til slebet til en sfærisk form som en kugleflade med radius Rt, hvor de to sfæriske flader har krumningscentre, som i det væsentlige er sammenfaldende med centrum for den kugleflade med radius Rp, som definerer spejlfladen. Det vil fremgå, at denne udførelsesform også opfylder kravene til indkapslingens komponenter.

Anvendelse af en i det væsentlige plan frontplade nødvendiggør af hensyn til en god kvalitet, at der inkorporeres en korrektionslinse 85, som er monteret i en linsemontage 86, som er tillukket mod frontpladens 82 yderste kant. Linsens 85 udformning er kendt inden for teknikken, og linsen er placeret således, at dens optiske centrum i det væsentlige er sammenfaldende med kuglefladens centrum 16, og under indkapslingskomponenternes montering indstilles linsens 85 position ved hjælp af velkendte og optiske observerede selvafbildningsmetoder.

I den i figurerne 15-17 viste udførelsesform for rørindkapslingen er endepladen 90 og det cylindriske element 91 udformet i ét stykke 92 før frontpladen forsegles til det cylindriske element. Det cylindriske element 91 kan dermed flammeforsegles til endepladen 90, eller disse to komponenter kan fra begyndelsen være udformet i ét stykke. Dette arrangement er naturligvis hensigtsmæssigt i forbindelse med enhver af udførelsesformerne for rørindkapslingen ifølge opfindelsen. Alternativt kan indkapslingen i fig. 15 være opbygget med en separat endeplade og et cylindrisk element som tidligere beskrevet. Udførelsesformen i figurerne 15-17 indeholder også et målbærende organ, som er adskilt fra og forskelligt fra frontpladen. I dette arrangement er den indre flade 95 af det cylindriske elements 91 frontpiadetilslutningsende til slebet til den fornødne sfæriske form, hvilket vil sige formen af en kugleflade med radius R$e, og den ydre flade 96 er planslebet med henblik på at bære en plan cirkel formet frontplade 98, der er forseglet ved hjælp af et frittelag (se fig. 16).

Det mål bærende organ 100, der er vist i planbi Ilede i fig. 17, hvori smalle støtteegre 102 forløber indad for at fastholde et mål underlag 103, hvorpå et mål 20, der danner rasteret 21, er afsat. Af figurerne 15-17 fremgår det, at det mål bærende organ 100 er udformet som et segment af en kugleflade med radius R^. (der i det væsentlige er lig med R ) for at tilvejebringe den fornødne fladekonfiguration for målet 20

tf C

samt indgreb mellem målpositionerings- og sæderingen 101, og den sfæriske flade 95 på det cylindriske element. Ved anvendelse af dette sfærisk udformede mål bærende organ samt den sfærisk udformede flade 95 (eller en flade, som svarer til en sfærisk flade som vist i fig. 8) sikres således den ønskede positionering af hele målfladen i forhold til spejlet 18. Det mål bærende organ 100 er fortrinsvis dannet af rustfrit stål under anvendelse af velkendte ætsningsmetoder.

For at opretholde et kontinuerligt indgreb mellem den mål bærende ring 101 og fladen 92 er flere fjederklemmer 104 anbragt rundt om mål underlaget mellem frontpladens 98 indervæg 105 og ringen 101. Hvis det mål bærende organ 100 er dannet af et elektrisk ledende materiale, kan det fungere som elektrisk forbindelse mellem målet og tråden 29. Som vist i figurerne 16 og 17 kan den elektriske forbindelse mellem målet og spejlet alternativt tilvejebringes gennem en tynd ledende strimmel 106, der afsluttes i et udvidet ledende område 107, og tråden 29 er i kontakt med dette område 107 på den i forbindelse med indkapslingen i fig. 1 beskrevne måde.

Af ovenstående detaljerede beskrivelse af eksempler på udførelsesformer for projektionstelevisionsrørindkapslingen ifølge opfindelsen vil det fremgå, at mange kombinationer af det mål bærende organ, indkapslingskonfigurationer, forseglingsmetoder samt elektriske forbindelser inden i røret er mulige.

Fig. 18 er et længdesnit af et projektionstelevisionsrør, der er opbygget i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, hvilket vil sige et rør, som indeholder rørindkapsl ingen ifølge opfindelsen. Den viste rørindkapsling i røret i fig. 18 svarer til det i figurerne 1-3 viste. Røret kan imidlertid benytte en hvilken som helst af de viste eller beskrevne udførels-esformer for indkapslingen. I overensstemmelse med alment accepteret praksis i forbindelse med udformning af projektionstelevisionsrør er halsen 14 forseglet for at tilvejebringe et fluidumtæt og evakueret indkapsl ingsvolumen 17. En elektronkanon 110 af velkendt indretning er indesluttet i halsen 14 og er vist indeholdende en katode 111 med tilhørende glødetråd 112, gitre 113 og 114 samt en anode 115, som er elektrisk forbundet med anodetilslutningen 30 gennem den elektrisk ledende belægning 19, som forløber ned langs halsens 14 indervæg for at tilvejebringe kontakt med anoden 115, spejlet 18 samt tråden 29. Projektionstelevisionsrøret har et magnetisk fokuseringslinseaggregat 116, et konvergensstyreorgan 117 samt afbøjningsstyreorganer 118, der alle er standardkomponenter.

I ovenstående detaljerede beskrivelse af rørindkapsl ingen og af et projektionsrør indeholdende en indkapsling ifølge opfindelsen er krumningscentrene for de sfæriske flader, som bestemmer konturerne for spejlet, mål fladen samt det cylindriske elements frontpiadetilslutningsendeflade, angivet at være i det væsentlige sammenfaldende. Som anvendt her skal dette udtryk omfatte enhver kombination af beliggenheder for disse centre, som opfylder det krav, at den radiale afstand D fra et punkt på målfladen til spejlfladen er en konstant værdi inden for et forudbestemt toleranceområde, som tillader opnåelse af de ønskede optiske egenskaber og præstationer for røret. Som man vil forstå, kan de virkelige krumningscentre for de optiske elementer være noget forskudt for at opnå den optimale optiske udformning, der kompenserer for arbejde på en endelig afstand.

I et projektionstelevisionsrør af hvad, som kunne betegnes som "standardstørrelse" og med en radial afstand Dc fra mål til spejl på ca.

10 cm, er toleranceområdet for afstanden D eksempelvis fra ca. 0,050 mm til ca. 0,10 mm større eller mindre end den forudbestemte radiale afstand. Dette indebærer på sin side, at der under montagen og forseglin gen af et sådant rør af "standardstørrelse" kan tolereres en lille forskydning af beliggenheden for krumningscentret for den kugleflade, som modsvarer mål fladen, enten opad eller nedad på røraksen og/eller i sideretningen bort fra aksen, hvilken forskydning resulterer i en sidebevægelse af det mål bærende organ, som ikke er større end ca. 1,5 til 1,75 mm, bort fra den perfekte opretning.

I et projektionstelevisionssystem, som gør brug af tre separate projektionsrør, nemlig et rør til projektion af de røde, de blå, henholdsvis de grønne billeder, er en lille sideforskydning bort fra røraksen faktisk nødvendig for det krumningscentrum, som bestemmer mål fladens form. Det er naturligvis ikke fysisk muligt at placere tre rør med sammenfaldende akser, og akserne kan ikke være parallelle, eftersom billederne fra de tre rør skal være sammenfaldende og nøjagtigt overlejret på skærmen. Som det fremgår af fig. 19, er det desuden nødvendigt for at opnå en direkte sigtelinie fra skærmen 125 til betragteren 126 at rette billederne fra de tre rør, som indgår i projektionssystemet 127, under en vinkel på eksempelvis 5-10°. Det er således i høj grad hensigtsmæssigt, at projektionstelevisionsrøret er konstrueret til at kompensere for disse faktorer.

En sådan kompensering kan let opnås i forbindelse med den foreliggende opfindelse ved hjælp af en lille sideforskydning af målets krumningscentrum inden for de tidligere angivne grænser. Dette fremgår af fig. 20, hvor den viste sideforskydnings størrelse er overdrevet for at illustrere virkningen bedre. Det fremgår, at når målfladens 20 centrum 16 forskydes til et punkt 16a, vil målfladen 20a også forskyde sig, hvilket resulterer i en lille, men effektiv forskydning af den af røret udsendte stråle, hvorved det bliver muligt at anvende tre projektionsrør og at opnå en nøjagtig overlejring af disses billeder på en skærm. En sådan lille sideforskydning af målets krumningscentrum vil generelt ligge i området fra ca. 0,13 mm til ca. 0,25 mm. Selv om en sådan sideforskydning tilvejebringer den ønskede fokusering af strålen, vil forskydningen ikke overskride det foreskrevne toleranceområde for afstanden Dc< En eventuel efterfølgende afvigelse inden for de etablerede indstillingsgrænser fra den ideale position vil ikke forårsage nogen konstaterbar forringelse inden for kravene til farvetelevision.

De komponenter, som danner rørindkapsl ingen (frontplade, cylindrisk element, endeplade samt rørtildannelsen for halsen) er fortrinsvis udformet af elektronikglas, idet glasset i hver komponent har en varme- udvidelseskoefficient, der såvidt muligt er den samme som for de øvrige komponenter i indkapslingen. Det er også muligt at danne det cylindriske element af et keramisk materiale eller af et metal, når blot dette også har en varmeudvidel seskoefficient, som nærmer sig koefficienten for glasset i de øvrige komponenter.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan belyses under brug af fremstillingen af projektionstelevisionsrøret i fig. 18 som eksempel. De tre komponenter i indkapslingen samt et rørstykke, der skal anvendes som halsrør, fremstilles ved støbning, og de optiske flader på frontpladen og på endepladen og også tætningsfladerne på det cylindriske element slibes og poleres til de ønskede former, og komponenternes optiske flader færdiggøres derefter. Mål emnet, den ledende strimmel samt det afsluttende ledende område afsættes på frontpladens inderside. Målets position inden for det krævede område på frontpiadefladen kan eksempelvis opnås ved anvendelse af et lysfølsomt bindemiddel på samme måde som ved fremstilling af televisionsrør til direkte betragtning.

Det cylindriske elements indvendige flade belægges med en uigen-nemskinnelig, ledende belægning, anodetilslutningen forsegles i vægge, og den ledende tråd fastgøres. Spejlet afsættes på endepladens overflade, og den elektrisk ledende belægning påføres på frontpladens indvendige halstilslutningsflade samt på halsrørets inderflade til en forudbestemt linie. Det åbne halsrør flammeforsegles derefter til endepladen. Den fornødne mængde fritte påføres på det cylindriske elements to tilslutningsender, og frontpladen samt endepladen anbringes på det cylindriske element for at forsegle indkapslingen ved brænding i en ovn. Denne positionering opnås ved at rette frontpladens yderkanter ind efter det cylindriske element og ved, at det cylindriske element bringes til at ligge an mod endepladen for at sikre en fuldstændig og ubrudt kontakt hermed.

I en typisk brændings- og forseglingscyklus medgår der 45 minutter til at bringe indkapslingen op på fritteaktiveringstemperaturen på ca. 445°C. Dette aktiveringstemperaturniveau opretholdes i ca. 30 minutter, hvorefter der benyttes ca. 1,5 time til nedkøling. Det har vist sig at være at foretrække at forøge det cylindriske elements temperatur i nærheden af frontpladen til noget over, eksempelvis ca. 30°C over, frontpladens temperatur under den sidste del af opvarmningen samt under den første del af opvarmningen til fritteaktivering i cyklus. Dette kan ske ved, at infrarød stråling rettes lokalt mod det pågældende område af det cylindriske elements flade. Det antages, at denne ekstra lokale opvarmning regulerer retningen for de inducerede spændinger og dermed kan bidrage til at opnå en stærkere rørindkapsling.

I overensstemmelse med gængs praksis flammeforsegles elektronkanonens komponenter derefter i rørhalsen, idet rørets temperatur hæves til mellem 350°C og 400°C, katoden aktiveres elektrisk, og endelig forsegles halsens ende. Til slut anbringes korrektionslinsen på den tidligere beskrevne måde, og de ydre fokuseringsorganer fastgøres på halsen.

Af ovenstående detaljerede beskrivelse af projektionstelevisionsrørindkapslingen og af det færdige rør samt af fremgangsmåden til fremstilling af indkapslingen eller røret vil det fremgå, at den foreliggende opfindelse tilvejebringer et væsentligt fremskridt inden for teknikken ved at muliggøre fremstillingen af forholdsvis simpelt, billigt og optisk acceptabelt projektionstelevisionsrør. Dette fremskridt opnås ved konfigurationen for de komponenter, som danner rørindkapslingen og ved at benytte disse indkapslingskomponenter som de eneste midler til at positionere målemnet i forhold til spejlet. Desuden er det kun nødvendigt at fremstille en enkelt komponent, nemlig det cylindriske element, med kun én meget nøjagtig dimension.

Claims (26)

1. Indkapsling til brug i eller indgående i et projektionstelevisionsrør, hvilken indkapsling (10) indeholder en reflekterende flade (18) af sfærisk konfiguration og med et krumningscentrum (16) anbragt på rørets projektionsakse, et mål (20) anbragt adskilt fra og foran den reflekterende flade (18) og indeholdende en målflade (21), som ligger i et sfærisk plan koncentrisk med den reflekterende flade (18) og på den samme side af nævnte krumningscentrum (16) som den reflekterende flade (18), idet målfladen (21) skærer projektionsaksen, et bæreorgan for målet (20), hvilket bæreorgan er anbragt imellem målfladen (21) og krumningscentrum (16) for den reflekterende flade (18), en frontplade (11, 82 eller 98), som har en bageste periferi kant til forsegling og er anbragt imellem målfladen (21) og nævnte krumningscentrum (16), idet frontpladen skærer projektionsaksen, og et cylindrisk eller rørformet legeme (12 eller 91), som har en symmetriakse, der er sammenfaldende med projektionsaksen, og som forløber imellem en endeplade (13 eller 90) og nævnte bageste periferikant på frontpladen, og hvilken indkapsling er KENDETEGNET ved, AT endepladen (13 eller 90) er af sfærisk konfiguration, hvor den reflekterende flade (18) er dannet af, aflejret på eller båret direkte på endepladens indvendige o-verflade, AT det cylindriske eller rørformede legeme (12 eller 91) er afsluttet af en ringformet frontpiadetilslutningsende (22), som danner eller indeholder en ringformet bæreflade, der ligger i et sfærisk plan, som er koncentrisk med den reflekterende flade (18) og med mål fladen (21), og AT denne ringformede bæreflade er sammenføjet med et periferi-kantområde på nævnte mål bæreorgan, hvilket periferi kantområde i det væsentlige ligger i det samme sfæriske plan som nævnte ringformede bære-flade.

2. Indkapsling ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT mål bæreorganet (100) indeholder en cirkulær positionerings- og sædering (101), som har indad forløbende egre (102), der bærer et mål under!ag (103), og hvor ringen (101) danner nævnte periferi kantområde på mål bæreorganet (fig. 15 og 17).

3. Indkapsling ifølge krav 2, KENDETEGNET ved, AT positionerings-og sæderingen (101) er indrettet til indgreb med nævnte sfæriske og ringformede bæreflade (95), og hvor frontpiadetilslutningsenden endvidere indeholder en udvendig flade (97), hvorpå frontpladen (98) er forseglet (fig. 16).

4. Indkapsling ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, AT frontpladen (98) indeholder midler (104) til at tvinge nævnte ring (101) til indgreb med den sfæriske ringformede bæreflade (95).

5. Indkapsling ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT frontpladen (11 eller 82) indgår i nævnte mål bæreorgan, idet nævnte bageste periferi forseglingskant på frontpladen er sfærisk krummet og udgør nævnte periferi kantområde på mål bæreorganet, som er forseglet til nævnte ringformede og sfærisk krummede bæreflade på frontpiadetilslutningsenden (22).

6. Indkapsling ifølge krav 5, KENDETEGNET ved, AT frontpladen har en sfærisk krummet indvendig overflade (23), der i det væsentlige ligger i det samme sfæriske plan som den bageste periferiforseglingskant på frontpladen, og hvor målet (20) er aflejret eller fastgjort til denne indvendige overflade (23) (fig. 1-3).

7. Indkapsling ifølge krav 6, KENDETEGNET ved, AT målet (20) er fastgjort til den indvendige overflade (23) ved hjælp af et målunderlag (70) (fig. 12 og 13).

8. Indkapsling ifølge krav 5, KENDETEGNET ved, AT frontpladen (82) er i det væsentlige plan med undtagelse af den sfærisk krummede periferi forseglingskant (83) herpå, og hvor frontpladen (82) bærer et sfærisk udformet målunderlag (80), der i det væsentlige er koncentrisk med nævnte reflekterende flade (18) (fig. 14).

9. Indkapsling ifølge ethvert af kravene 5-8, KENDETEGNET ved, AT den bageste periferi forseglingskant på frontpladen (11 eller 82) er forseglet til nævnte ringformede bæreflade på tilslutningsenden (22) af det cylindriske legeme (12) ved hjælp af et frittelag (39) af forudbestemt tykkelse.

10. Indkapsling ifølge krav 9, KENDETEGNET ved, AT frittelaget (39) indeholder mellemlægsorganer (41), såsom glaskugler, til fastlæggelse af nævnte tykkelse.

11. Indkapsling ifølge ethvert af kravene 5-8, KENDETEGNET ved, AT frontpiadetilslutningsenden (22) indeholder nævnte sfærisk krummede ringformede bæreflade kombineret med et frittespor (42), som er udskåret til at frembringe en kontaktlinie (44) eller parallelle kontaktlinier (50, 51) med et mellemliggende frittespor (50).

12. Indkapsling ifølge ethvert af kravene 1-11, KENDETEGNET ved, AT det cylindriske legeme (91) og endepladen (90) er udformet som et sammenhængende stykke (92).

13. Indkapsling ifølge ethvert af kravene 1-11, KENDETEGNET ved, AT det cylindriske legeme (12) er adskilt fra endepladen (13) og er forseglet hertil langs en endepiadetilslutningsende (25) på legemet (12).

14. Indkapsling ifølge krav 13, KENDETEGNET ved, AT endepia-detilslutningsenden (25) har en sfærisk form, som i det væsentlige er identisk med formen af den reflekterende flade (18).

15. Indkapsling ifølge krav 13 eller 14, KENDETEGNET ved, AT endepladen er forseglet til det cylindriske legeme ved hjælp af et frittelag (40) af forudbestemt tykkelse.

16. Indkapsling ifølge krav 15, KENDETEGNET ved, AT frittelaget (40) indeholder mellemlægsorganer (41), såsom glaskugler, til fastlæggelse af nævnte tykkelse.

17. Indkapsling ifølge krav 13 eller 14, KENDETEGNET ved, AT endepladen har en periferiforseglingskant, som indeholder et frittespor (45 eller 55), der er udskåret til at frembringe en kontaktlinie (47) eller parallelle kontaktlinier (53, 54).

18. Indkapsling ifølge krav 14, KENDETEGNET ved, AT endepladen (13) har en plan periferi kant, hvor en inderste begrænsning heraf er indrettet til at danne en kontaktlinie (57) med indervæggen i det cy lindriske legeme (12), hvilken plane periferikant danner et fritterum (58) imellem sin overflade og nævnte sfæriske tilslutningsende (25).

19. Indkapsling ifølge ethvert af kravene 5-18, KENDETEGNET ved varmebortledningsmidl er knyttet til nævnte mål (20) på frontpladen (11).

20. Indkapsling ifølge krav 19, KENDETEGNET ved, AT varme-bortledningsmidlerne indeholder en varmeledende plade (60), som er fastgjort på frontpladens udvendige overflade (61) i en position svarende til målet (20), samt varmevekslerflader (62, 63) indrettet til at lede varme fra målet og igennem frontpladen til den omgivende atmosfære.

21. Indkapsling ifølge krav 20, KENDETEGNET ved, AT nævnte plade (60) er forsænket i en fordybning (64) i frontpladen (11).

22. Fremgangsmåde til fremstilling af en indkapsling ifølge ethvert af kravene 1-21 til et projektionstelevisionsrør, KENDETEGNET ved en udformning af en sfærisk endeplade (13) med en indvendig reflekterende flade (18), som ligger i et sfærisk krummet plan med et krumningscentrum (16), der er anbragt foran endepladen på rørets projektionsakse, en fastgørelse af den sfæriske endeplade (13) på et cylindrisk eller rørformet legeme (12) af forudbestemt længde og med en symmetriakse, der er sammenfaldende med projektionsaksen, og hvor dette legeme (12) forsynes med en ringformet tilslutnings- eller forseglingsende (22), hvoraf i det mindste en del ligger i et sfærisk plan, som er koncentrisk med den reflekterende flade (18) og er beliggende på samme side af krumningscentret (16) som den reflekterende flade, en anbringelse på den sfæriske forseglingsende (22) af et perife-rikantområde på et målbæreorgan, hvilket kantområde ligger i det væsentlige i samme sfærisk krummede plan som den sfæriske forseglings- eller tilslutningsende eller endedel (22), og en forsegling af en frontplade (11) på den ringformede til slutningsende (22) på det cylindriske legeme (12) for derved at fastgøre nævnte målbæreorgan permanent i en såden position, at det bærer en sfærisk formet målflade (21), som er koncentrisk med den reflekterende flade (18) og er anbragt på den samme side af nævnte krumningscentrum (16) som den reflekterende flade.

23. Fremgangsmåde ifølge krav 22, KENDETEGNET ved, AT fastgørelsen af det cylindriske legeme til endepladen omfatter en flammeforsegling af det cylindriske legeme til den sfæriske endeplade eller en støbning af det cylindriske legeme i ét med endepladen.

24. Fremgangsmåde ifølge krav 22, KENDETEGNET ved, AT forseglingen af frontpladen til det cylindriske legeme og fastgørelsen af det cylindriske legeme til endepladen udføres samtidigt ved brug af fritte indlagt imellem flader, som skal forbindes eller forsegles, og indeholder en udformning af en opstilling, der indeholder frontpladen, det cylindriske legeme og endepladen med fritte, samt en udsættelse af denne opstilling for en opvarmningscyklus indeholdende opvarmningsfritteaktiverings- og nedkølingsperioder.

25. Fremgangsmåde ifølge krav 24, KENDETEGNET ved, AT temperaturen i det cylindriske legeme i nærheden af dettes forseglingsende (22) opretholdes på en temperatur, der ligger over, såsom 30° over, den temperatur, hvorved frontpladen fastholdes under den sidste del af opvarmningsperioden og under den første del af fritteaktiveringsperioden i nævnte opvarmningscyklus.

26. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 22-25, KENDETEGNET ved, AT anbringelsen af nævnte periferi kantområde på et mål bæreorgan på samt forseglingen af frontpladen til det cylindriske legemes forseglings- eller tilslutningsende (22) udføres samtidigt, idet frontpladen udgør eller indgår i mål bæreorganet.