DK152399B - Identifikationsmaerke, navnlig oeremaerke til dyr - Google Patents

Description

i

DK 152399 B

Den foreliggende opfindelse angår et identifikationsmærke og mere specielt, men dog ikke udelukkende, et sådant mærke til indsættelse i øret på et dyr.

Det er velkendt at identificere dyr ved hjælp 5 af et mærke, der indsættes i eller anbringes på dyrets øre. Sådanne øremærker falder stort set i to kategorier. Den første kategori er øremærker i to stykker, hvorpå der kendes eksempler fra USA patent 3 260 007 (Hayes), USA patent 3 731 414 (Murphy et al) og USA 10 patent 3 214 856 (Brierley). Den anden kategori omfatter øremærker i ét stykke, og et typisk eksempel på et sådant mærke fremgår af New Zealand patent 145 800 (Ritchey).

Øremærker i to stykker består generelt af en 15 patricedel og en matricedel. Patricedelen har en tap med et hoved, medens matricedelen har en åbning, gennem hvilken tappen med hovedet kan passere for tilvejebringelse af en snaplåsforbindelse mellem patricedelen og matricedelen. Sædvanligvis er øremærker i 20 to stykker udformet således, at i det mindste patricedelen består af et stift materiale. Patricedelens tap er således gjort tilstrækkelig stiv til at kunne stikkes gennem øret på et dyr for at bringe hovedet på tappen i indgreb med åbningen i matricedelen på 25 den anden side af øret. Ved sådanne øremærker har det imidlertid voldt betydelig vanskelighed, at øremærkerne nemt griber fat i hegn, træér og lignende forhindringer med det resultat, at dyrets øre kan lide skade, eller mærket kan blive revet af øret som følge 30 af dyrets anstrengelser for at komme fri.

Der har gennem mange år været bestræbelser på at anvise øremærker, der nemt kan komme fri efter at være blevet fanget i en eller anden forhindring, og et eksempel på et sådant mærke er illustreret i USA 35 patent 3 214 856 (Brierley). Dette mærke er således ud- 2

DK 152399B

'ført, at patricedelen og matricedelen kan bevæges i forhold til hinanden ved en drejning af matricedelen på patricedelens tap. Disse øremærker opnåede imidlertid ikke nogen større udbredelse, fordi de fortsat var 5 tilbøjelige til at blive fanget på grund af delenes stive natur.

Da det ikke lykkedes at finde frem til et øremærke i to stykker og uden tilbøjelighed til fasthængning, blev der udviklet et øremærke i ét stykke af bøjeligt materiale. Et eksempel på et sådant bøjeligt øremærke fremgår af det foran omtalte New Zealand patent 145 800. Ganske vist lykkedes det herved i betydelig grad at overvinde problemet med fasthængning, men på den anden side var det nødvendigt til isætning af så-^ danne øremærket i øret på et dyr at anvende et punk-turværktøj til frembringelse af et stort snit i dyrets øre. Ofte vil et sådant snit ikke hele, hvilket kan føre til, at øremærket går tabt. Desuden havde hovedet på mærket tendens til at bøje sig ved et træk i mær-20 kets flig, hvilket kunne føre til, at den ombøjede hoveddel kunne blive trukket gennem hullet i dyrets øre. Selv om problemet med fasthængning altså stort set var blevet løst, voldte det fortsat vanskelighed at sikre identifikation af dyrene på grund af det 25 betydelige tab af øremærker.

Til overvindelse af disse problemer er der blevet anvist andre mærker i ét stykke, se eksempelvis US patentskrift 3 952 439 og fransk patentskrift nr.

2 239 938, hvor mærket har et bøjeligt hoved, der kan 30 rulles sammen og stikkes gennem øret. Hovedet måtte nødvendigvis være relativt bredt for at give en sikker forankring i øret, selv om mærkets hals var forholdsvis smal. Der består imidlertid fortsat det problem, at hovedet ved en trækpåvirkning kan rulle sig sammen 35 i en lille konus, hvis radius beror på bredden af ho- 3

DK 152399 B

vedet. Til undgåelse af at hovedet kan trækkes gennem øret, og mærket derved går tabt, må hovedet være så bredt som muligt.

Det øremærke i to stykker, som fremgår af det 5 foran omtalte USA patent 3 731 414, har opnået en betydelig succes, fordi både patricedelen og matricedelen består af et bøjeligt materiale, og fordi mærket kan isættes ved brug af et tanglignende redskab og kun kræver et lille hul i dyrets øre. Mærket var 10 altså nemt at isætte og var fuldt ud bøjeligt samt blev siddende i dyrets øre. På den anden side er et sådant øremærke forholdsvis dyrt, fordi det består af to dele, hvilket forøger fremstillingsomkostningerne.

Der er følgelig fortsat behov for et bøjeligt 15 mærke i ét stykke, som nemt kan sættes i øret på et dyr og sidder godt fast i dette øre. For at undgå de vanskeligheder, der normalt kan optræde ved frembringelse af et stort snit i dyrets øre ved hjælp af et punkturredskab, bør man ved mærket i ét stykke til-20 stræbe en sådan konstruktion, at mærket kan isættes dyrets øre ved hjælp af et redskab, der kun giver et lille hul eller et lille snit i øret. Mærket bør endvidere være således udført, at det ikke nemt trækkes fri af dyrets øre. Gennem opfindelsen tilsigtes det 25 at anvise et øremærke, der opfylder disse betingelser.

I henhold hertil anvises der gennem opfindelsen et identifikationsmærke i ét stykke og dannet af et bøjeligt materiale samt omfattende en plade, en fra denne plade fremstående hals, et hoved, der er sammenhængen-30 de med halsens forreste ende og selv har en forreste ende og et par modstående yderkanter, der divergerer i retning bagud fra forenden, samt mellem den forreste ende og halsen har et hul til indgreb med en fikseringsknast på et mærkepåsætningsredskab, og et par fli-35 ge, der strækker sig bagud fra hovedet og ligger på hver sin side af halsen og generelt i plan med hovedet, og som har en bredde, der aftager i retning mod flige-

DK 152399 B

4 nes bageste ender, der har en indbyrdes tværafstand, som er mindre end den største tværafstand mellem hovedets yderkanter, hvilket mærke ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at fligene er langagtige i den bagudgående 5 retning og ved deres forreste ender er sairtnenhaangende med hovedet.

Som nævnt foran har øremærkerne ifølge US patentskrift 3.952.439 og fransk 2.239.938 et hoved, der er ret bredt med det formål at sikre en pålidelig fastholdelse eller forankring i øret. Hvad der skal forhin-10 dres er, at hovedet trækkes tilbage gennem hullet i øret, eksempelvis dersom mærket skulle hænge fast i en busk eller et hegn. En ulempe ved det brede hoved er imidlertid, at det må sammenrulles eller sammenfoldes for at kunne stikkes gennem dyrets øre og selv i denne 15 tilstand fremtræder med et ret stort tværsnit. Der kræves følgelig et tilsvarende stort hul i dyrets øre, hvilket ikke blot medfører forøget infektionsrisiko, men også forøger genudtrækningsrisikoen, så at formålet med det brede hoved i hvert fald delvis forfejles.

20 Mærket ifølge opfindelsen er væsentlig smallere end de kendte og kan således lettere stikkes delvis gennem hullet i dyrets øre, selv om dette hul gives minimal størrelse. Et forholdsvis smalt hoved vil ved et tilbagegående træk i det påsatte mærke udvise tendens 25 til at antage konisk form (med spidsen vendende i træktrækkets retning), så at det kan smutte ud af hullet, men ved mærket ifølge opfindelsen modvirkes denne tendens af de bagudrettede, langagtige flige, uden at disse behøver at forøqe mærkets bredde.

30 Yderligere enkeltheder ved identifikationsmær ket ifølge opfindelsen vil fremgå af den efterfølgende beskrivelse under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et planbillede af en første udfø-35 relsesform for et øremærke ifølge opfindelsen, 5

DK 152399 B

fig. 2 et sidebillede, der viser mærkets hoved-facon efter isættelse i øret på et dyr, fig. 3 et planbillede af en anden udførelsesform for et øremærke ifølge opfindelsen, 5 fig. 4 et til fig. 2 svarende billede af øre mærket i fig. 3, fig. 5 et sidebillede af en del af et værktøj eller redskab til isætning af mærket i øret på et dyr, 10 fig. 6 et til fig. 5 svarende planbillede, fig. 7 et planbillede af mærkets hoved, når der med mærket anbragt i øret på et dyr udøves et træk i mærkets hals, og fig. 8 et sidebillede af det i fig. 7 viste ho- 15 ved.

Det omhandlede øremærke er overordentlig billigt i fremstilling, eftersom det kan dannes ved sprøjtestøbning eller ved udstansning fra et bøjeligt plademateriale. Principielt kan ethvert bøjeligt ma-20 teriale komme til anvendelse, men polyurethan, naturlig eller syntetisk gummi eller lignende plastmaterialer må anses for at være særlig fordelagtige. Det er i forvejen kendt, at eksempelvis polyurethan er velegnet til øremærker til dyr.

25 Det på tegningen viste øremærke har en plade 10, på hvilken der kan anbringes indicia, eksempelvis bogstaver eller tal. Disse indicia kan påføres på enhver kendt måde, eksempelvis ved påskrift, varm-påstempling eller påklæbning. Mærket ifølge fig. 1 30 og 2 har en fra pladen 10 udgående hals 11, der ligger i plan med pladen 10. Den fri ende af halsen 11 slutter i et hoved 12 med krumme sidekanter 12a, så at hovedets bredde aftager mod en spids eller forkant 13. I retning bagud fra hovedet 12, altså 35 mod pladen 10, strækker der sig et par flige 14 6

DK 152399B

med krumme sidekanter 14a (der danner fortsættelse af de krumme sidekanter 12a på hovedet 12), så at fligene 14 aftager i bredde bagud mod deres fri ender 15, hvorved hovedet 12 med fligene 14 i 5 planbillede antager tilnærmelsesvis dråbeform. I nærheden af spidsen 13 har hovedet 12 et hul 12b.

Fig. 3 og 4 viser en anden udførelsesform for øremærket. I dette tilfælde udgår der fra pladen 10 et andet par flige 16, der peger fremad mod ho-10 vedet 12 og dettes flige 14. Det andet par flige 16 har en sådan facon, at deres fri ender 17 overlapper enderne af fligene 14, som det klart ses i fig. 3. Totalbredden mellem sidekanterne af fligene 16 er hovedsagelig den samme som bredden af hovedet 15 12, hvilket også ses i fig. 3.

Når pladen 10 er større og har den med punkteret streg i fig. 3 viste facon, kan sidekanterne på fligene 16 gå jævnt over i pladen 10 gennem bueformede skulderpartier 18. Disse partier 18 har 20 samme krumning som sidekanterne 12a og 14a på hovedet 12 med fligene 14, så at et antal sådanne mærker kan udstanses af en bøjelig materialeplade uden noget stort spild.

Til isætning af mærket i øret på et dyr anven-25 des et passende redskab, eksempelvis et punkturred-skab eller en tang. I sidstnævnte tilfælde har værktøjet et drivelement og en flade til understøtning af øret. Ved isætningen trykker drivelementet hovedet 12 gennem øret, medens dettes bagside hviler 30 mod bærefladen. Fig. 5 og 6 viser eksempler på et drivelement og en bæreflade. Disse dele kan indgå i et værktøj i lighed med en sædvanlig tang, idet drivelementet ved hjælp af et ledsystem kan være forbundet med et håndtag, der er lejret drejeligt på 35 en værktøjsdel, med hvilken bærefladen er fast for- 7

DK 152399B

bundet. Ved et punkturredskab kan punkturnålen udgøres af et drivelement i lighed med det i fig. 5 og 6 viste og forbundet med et passende håndtag.

Drivelementet 20 er retliniet bevægeligt i 5 forhold til den tilhørende bæreflade eller understøtningsflade 21. Drivelementet 20 ender i en spids 22. I nogen afstand fra denne spids 22 har drivelementet en knast 23, der passer sammen med hullet 12b i mærkets hoved 12, så at dettes for-10 reste ende eller spids 13 kommer til at ligge tæt bag ved nålens spids 22.

Efter at dyrets øre E er blevet placeret mellem spidsen 22 og bærefladen 21, bevæges drivelementet 20 fremad mod øret og medtager herunder mær-15 kets hoved 12. Spidsen 22 punkterer øret E og trækker hovedet 12 med gennem øret. Da spidsen 22 kun frembringer et lille hul i øret, vil fligene 14 blive omfoldet og ligge langs med drivelementet under hovedets passage gennem øret. I bærefladen 21 findes 20 en gennemgående åbning eller slids 24, som tillader spidsen 22's passage.

Efter at hovedet 12 med fligene 14 er trængt gennem dyrets øre, kan drivelementet trækkes tilbage.

Da fligene 14 efter at være kommet fri af øret E 25 genindtager deres oprindelige stilling, vil de forhindre hovedet i at blive trukket tilbage og fri af øret, og knasten 23 trækkes derfor ud af hullet 12b, så at drivelementet 20 frit kan trækkes tilbage.

Den særlige udformning af øremærket tillader 30 særlig små dimensioner for spidsen 22, og til et mærke af den viste form vil en diameter på 4-6 mm sædvanligvis være passende. Det hul, der fremkommer ved gen-nemstikning af øret med spidsen 22, vil følgelig være væsentligt mindre end den åbning, der dannes af 35 punkturredskabet, som normalt anvendes til isætning af de kendte øremærker i ét stykke. De problemer, der »

DK 152399 B

s forekommer ved anvendelse af de kendte redskaber, som giver store åbninger eller snit i dyrets øre, forekommer derfor stort set ikke ved anvendelsen af øremærket ifølge den foreliggende opfindelse.

5 Efter tilbagetrækning af drivelementet 20 fra dyrets øre vil det isatte øremærkes hoved 12 med fligene 14 ligge på den ene side af øret, medens pladen 10 (med fligene 16 i den anden udførelsesform for øremærket) ligger på den anden side af øret 10 (se fig. 2 og 4). Efter isætningen kan øremærket ikke atter trækkes ud, fordi et eventuelt træk, der gennem halsen 11 udøves på hovedet 12, vil få enderne af fligene 14 til at overlappe hinanden, så at disse flige 14 sammen med hovedet 12 antager en hoved-15 sagelig konisk facon, se fig. 7 og 8, med et væsentligt større tværmål end hullet i dyrets øre.

Øremærket er overordentlig billigt at fremstille, idet det eksempelvis på simpel måde kan dannes ved udstansning af et bøjeligt plademateriale. Til forskel 20 fra de kendte øremærker i ét stykke kan øremærket ifølge opfindelsen isættes ved hjælp af et værktøj, der kun giver et lille hul i dyrets øre, så at der normalt ikke forekommer vanskeligheder med hensyn til heling af dette hul, således som det ofte er tilfældet ved de 25 større sår, som de kendte punkturredskaber giver anledning til. Såret i dyrets øre vil derfor hurtigt hele, og der opstår ikke problemer med fastholdelse af mærket, medens helingen finder sted.

Da øremærket efter isætningen i dyrets øre nemt 30 antager den i fig. 2 og 4 viste facon, er det ikke nødvendigt at bibringe mærket en bøjning allerede ved fremstillingen. Efter isætteisen vil hovedet 12 altså stadig pege bort fra pladen 10 og ikke - som i mange kendte øremærker i ét stykke - ombøjes bagud i 35 retning mod pladen.

Claims (4)

1. Identifikationsmærke i ét stykke og dannet af et bøjeligt materiale samt omfattende 10 en plade (10), en fra denne plade fremstående hals (11), et hoved (12, der er sammenhængende med halsens forreste ende og selv har en forreste ende (13) og et par modstående yderkanter (12a), der divergerer i ret-15 ning bagud fra forenden, samt mellem den forreste ende (13) og halsen (11) har et hul (12b) til indgreb med en fikseringsknast (23) på et mærkepåsætningsredskab, og et par flige (14), der strækker sig bagud fra hovedet og ligger på hver sin side af halsen og gene-20 relt i plan med hovedet, og som har en bredde, der aftager i retning mod fligenes bageste ender (15), der har en indbyrdes tværafstand, som er mindre end den største tværafstand mellem hovedets yderkanter, kendetegnet ved, at fligene er langagtige i den 25 bagudgående retning og ved deres forreste ender er sammenhængende med hovedet.

2. Mærke ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hovedets (12) modstående yderkanter (12a) krummer udad i retning bort fra hovedets forreste ende. 30

3. Mærke ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den indvendige kant af hver af fligene (14) er parallel med den hosliggende kant af halsen (11), og at hver fligs udvendige kant (14a) krummer indad mod den bagud vendende ende. 35

4. Mærke ifølge krav 2, kendetegnet ved, at fligenes (14) udvendige kanter (14a) går jævnt over i hovedets (12) yderkanter (12a).