DK151989B - Fremgangsmaade og kredsloeb til inspektion i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlaeg - Google Patents

Description

DK 151989 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til inspektion i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlæg, i hvilket flere meldeledninger med et antal meldere er tilsluttet en central, hvor de enkelte meldeledninger hhv. de en-^ kelte meldere afspørges cyklisk ved hjælp af en linie-afspørgningsindretning, de enkelte meldermåleværdier tilføres en central udnyttelsesindretning, og der indikeres alarmmeldinger.

Med henblik på at sikre en pålidelig funktion af 10 brandalarmeringsanlæg er det mange steder foreskrevet, at samtlige anlægsdele skal kontrolleres med regelmæssige tidsmellemrum. Derved testes på den ene side de centrale komponentgrupper, og på den anden side udløses de tilkoblede meldere, hvorved meldere og overføringsveje 15 til centralen kontrolleres. Almindeligvis er det sædvane, at de meldinger, der indløber fra meldere, som er udløst til kontrolformål, i brandalarmeringscentralen med en inspektionsindretning ikke udnyttes som alarm men registreres som indspektionsmelding. Hyppigt bliver dis-20 se inspektionsmeldinger derpå automatisk tilbagestillet.

I konventionelle brandalarmeringsanlæg kan flere meldere være tilkoblet en meldingslinie parallelt eller i serie. Hvis en melder i denne linie udløses, forårsager den en strømændring på meldingslinien, der cen-25 trait udnyttes som alarm. Der konstateres alarm på linien, hvorhos den alarmgivende melder ikke kan lokaliseres i centralen. Ved melderinspektion skal man derfor altid koble en hel meldingslinie i inspektionstilstanden. Alle meldinger, som nu kommer fra denne linie, bliver 30 ikke bedømt som alarm men som inspektionsmelding. I inspektionstilfældet er altså alt efter antallet af meldere på de i inspektionstilstanden værende meldingslinier et mere eller mindre stort rumligt område ikke længere overvåget, hvilket udgør en betydelig sikkerhedsrisiko.

35 Denne risoko reduceres nutildags ved, at der udover de automatiske meldere også installeres manuelt udløselige 2

DK 151989 B

meldere, som da imidlertid ikke må være tilsluttet den samme meldingslinie som de automatiske meldere. Da må automatiske og manuelle meldingslinier i det samme rumlige område aldrig kobles på inspektion samtidigt, såle-5 des at en alarmering fra området stadig er mulig.

Til inspektion i et meldingsområde bliver eksempelvis i centralen linien med de automatiske meldere koblet på inspektion. Derpå kontrolleres disse meldere. Derefter aktiveres linien i centralen, og de manuelt betjenelige meldere, som har en egen meldingslinie, kobles på inspektion. Nu udløses de manuelle meldere, og derpå bliver denne linie påny koblet aktiv. Vedligeholdelsesteknikeren skal altså gennemgå det samme rumlige område to gange for at udløse de forskellige meldere. Dette inde-15 bærer et forøget tidsforbrug. En yderligere ulempe består i, at der i mellemtiden i centralen skal foretages en omkobling fra den ene meldingslinie til den anden meldingslinie for det samme område, hvilket fører til et yderligere tidsforbrug, navnlig fordi melderposition og 20 central almindeligvis kan ligge langt fra hinanden.

I GB-A-2 054 923 beskrives et selvtestende alarmsystem, hvor udgangssignalet (alarmmeldingen) undertrykkes til testformål. Derved simuleres en alarmbetingelse og svarsignalet indikeres. Med det kendte system 25 kan der ikke foretages nogen ægte inspektion, ved hvilken de enkelte meldere faktisk udløses, for en alarmbetingelse bliver kun simuleret og ikke udløst på meldepositionen ved igangsætning af melderen. Desuden er det en ulempe, at en efter en alarmsimulering optrædende 30 alarm ikke kan føre til en ægte alarmmelding, så længe alarmundertrykkelsen ikke er tilbagestillet.

Fra EP-A-4 911 kendes et farealarmeringsanlæg med et antal meldere, der over meldeledninger er tilsluttet en central, hvor de enkelte melderes måleværdier i cen-35 tralen over testudstyr kan afspørges og over en udnyttelsesindretning kan udnyttes til dannelse af alarm-hhv. forstyrrelsessignaler. I det kendte anlæg findes 3

DK 151989 B

der i centralen et lager, som for hver af de i anlægget tilkoblelige meldere lagrer belægningen samt forskellige for melderen karakteristiske data. Med en linieafspørg-ningsindretning bliver de enkelte meldeledninger hhv.

5 meldere cyklisk afspurgt, og meldermåleværdierne tilføres udnyttelsesindretningen. Med en lagerafspørgnings-indretning afspørges samtidigt den respektive melders lagerpladser. Lagerindholdet bliver til dannelse af bør-værdier tilført udnyttelsesindretningen, som sammenlig-1 0 ner meldermålesignalerne med lagersignalerne og forarbejder dem til dannelse af forstyrrelses- hhv. alarmsignaler. Med det kendte farealarmeringsanlæg kan der indikeres forstyrrelser hhv. alarmmeldinger, men ingen inspektionsmeldinger. I det kendte farealarmeringsanlæg 15 findes der ingen inspektionskoblinger. Det er heller ikke uden videre muligt med dette anlæg at foretage en inspektion af enkelte meldere eller grupper af meldere. Navnlig er en inspektion uden alarmundertrykkelse under inspektionen ikke mulig, således at det også for 20 dette anlæg gælder, at alarmer, der optræder på meldeledninger, som er koblet på inspektion, ikke ville føre til en alarmindikering.

Opfindelsen tager sigte at angive en inspektions-25 fremgangsmåde, som eliminerer de forannævnte ulemper og muliggør en inspektion, uden at konstateringen og videre- behandlingen af alarmer, som optræder under inspektionen, undertrykkes derved. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal muliggøre en inspektion både i konventionelle mel-dingsanlæg, også med flere meldere pr. linie, som ikke kan identificeres enkeltvis, og også i moderne farealarmeringsanlæg, som tillader en identifikation af de enkelte meldere og en kvalificeret udnyttelse af de flertrins eller analoge meldersignaler i centralen. Opfin- DK 151989 4 / delsen har også til opgave at angive et kredsløb til udøvelse af fremgangsmåden. Opgaven løses for fremgangsmådens vedkommende med de i krav 1 angivne foranstaltninger og for kredsløbets vedkommende med de i kravene 5 5-8 angivne træk.

Ved inspektionsfremgangsmåden ifølge opfindelsen kan altså enkelte meldere, meldergrupper,melderlinier eller også hele centralen kobles på inspektion. Derefter bliver altid den første melding, som indløber fra en i 10 inspektionstilstanden værende melder, bedømt som inspektionsmelding og efter et forudbestemt tidsrum automatisk tilbagestillet. Oplagret forbliver imidlertid det forhold, at melderen allerede er blevet inspiceret. Kommer der under inspektionstidsrummet påny en melding fra den-15 ne melder, bliver denne melding bedømt som alarm.

Hensigtsmæssigt vil man tilbagestille en melder flere gange og påny lade den reagere, før en ægte alarm erkendes og videreledes. Først efter flere reaktioner fra en allerede inspiceret melder bliver et alarmsignal 20 frembragt og indikeret. Ægte alarmer kan heller ikke ved gentagne tilbagestillinger gå tabt, fordi automatiske meldere altid reagerer påny, så længe brandkendings-størrelsen foreligger. Manuelt udløste meldere lagrer meldingen mekanisk, indtil de igen tilbagestilles manu-25 elt.

En væsentlig fordel ved en sådan inspektionsfremgangsmåde fremkommer ved, at anlægsdele ikke længere skal sættes ud af drift, blot bliver ægte alarmer erkendt og indikeret tidsmæssigt lidt senere. Under in-30 spektionen forekommer der altså ikke nogen sikkerhedsforringelse.

En yderligere fordel fremkommer også ved en sådan inspektionsfremgangsmåde ved, at automatiske og manuelle meldere kan være tilkoblet den samme linie, hvilket 35 sparer montageomkostninger, og at større anlægsdele end hidtil kan kobles på inspektion. Tilmed kan forskellige •5

DK 1519 89 B

meldertyper, hvis de i centralen kan identificeres enkeltvis, udløses i vilkårlig rækkefølge, hvilket forenkler vedligeholdelsen væsentligt.

I farealarmeringsanlæg med meldere, som afgiver 5 flertrins eller analoge signaler, der udnyttes i centralen, er det hensigtsmæssigt at koble melderne mindre følsomme og at udnytte og indikere meldersignalerne separat med to tærskelkoblinger, som forefindes i den centrale udnyttelsesindretning. Derved er tærskeltrinnet 10 for ægte alarmer højere end tærskeltrinnet for meldersignaler, der skal bedømmes som inspektionssignaler. Det betyder, at udnyttelseskoblingen har to tærskelkoblinger med et øvre og et nedre tærskeltrin, hvorhos den melder, der skal inspiceres, under inspektionen afgiver 15 et meldersignal, der udnyttes og indikeres som inspektionsmelding. Optræder der under inspektionen ved en melder en farekendingsstørrelse, som skal udløse en ægte alarm, erkendes dette i centralen med udnyttelseskoblingens øvre tærskeltrin, og de bliver som ægte alarm le-20 det videre og indikeret.

På fordelagtig måde kan man også lade reaktionsfølsomheden for en alarmmelding i centralens udnyttelseskobling forblive uændret, såfremt der findes en anden tærskelkobling for en nedre tærskelværdi. Da kan den 25 melder, der skal inspiceres, under inspektionen påvirkes med en mindre mængde kontrolmedium, således at der derved afgives et meldingssignal, som ligger under den alarmudløsende signaltærskel. Som følge af dette meldersignal bliver den nedre tærskel bragt til reaktion, og 30 signalet erkendes og indikeres som en inspektionsmelding. Optræder der under inspektionen alligevel en ægte fare, bliver dette erkendt af melderen, og det udnyttes og indikeres i centralen med den anden tærskelkobling, som har en øvre tærskelværdi, den normale alarmtærskel-35 værdi.

6

DK 151989 B

Kredsløb til udførelse af fremgangsmåden er i det følgende forklaret nærmere på grundlag af koblingseksempler under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et koblingseksempel for et meldings-5 område med konventionelt melderarrangement/ fig. 2 et koblingseksempel på et meldingsområde med et melderarrangement ifølge opfindelsen, fig. 3a-3d forskellige meldermåleværdi-diagrammer, fig. 4 et kredsløbseksempel ifølge opfindelsen med 10 en inspektionskobling, fig. 5 et kredsløbseksempel ifølge opfindelsen med to tærskelkoblinger i udnyttelsesindretningen med for- ~ _ ~~ ' T~ / / / / s / / i / / / / / / / / 7

DK 151989 B

højet alarmtærskel, og fig. 6 et kredsløbseksempel ifølge opfindelsen med to tærskelkoblinger i udnyttelsesindretningen med uændret alarmtærskel.

5 Fig. 1 viser et eksempel på et meldingsområde med konventionelt melderanlæg. Fra det område, der skal overvåges, forløber en meldingslinie LI til centralen.

Til denne meldingslinie LI er der tilsluttet flere automatiske meldere MAl-MAn. Som indledningsvis nævnt 10 er det i et sådant tilfælde nødvendigt udover denne meldingslinie LI at installere en yderligere meldingslinie L2. Denne kan eksempelvis omfatte manuelt betjenelige meldere MM1-MM3 i et mindre omfang end automatiske meldere MA. Således kan man, hvis meldingslinien 15 LI er koblet på inspektion, ved en pludseligt optrædende fare manuelt udløse en af disse manuelle meldere MM. Omvendt kan, hvis de manuelt betjenelige meldere MM er koblet på inspektion, en faktisk optrædende fare bringe en af de automatiske meldere MA til reaktion og 20 dermed føre til en alarmindikering.

Ved inspektionsfremgangsmåden ifølge opfindelsen kan de automatiske meldere MAl-MAn og de manuelle meldere MM1-MM3 være tilsluttet en og samme linie, f.eks.

LI, sådan som det er vist i fig. 2. Ved en inspektion 25 ifølge opfindelsen kan en alarmmelding ikke undertrykkes, og den kan ikke gå tabt. Den bliver som nævnt i det foranstående blot udnyttet og indikeret som alarmmelding med forsinkelse.

De i figurerne 3a-d viste meldermåleværdidiagram-30 mer anskueliggør forløbet af meldermåleværdierne MMW som funktion af tiden T ved inspektionsfremgangsmåden ifølge opfindelsen, sådan som det skal forklares nærmere på grundlag af kredsløbseksemplet i fig. 4.

Meldermåleværdierne MMW bliver i centralen z 35 overvåget med en udnyttelsesindretning AW (fig. 4-6).

Hvis eksempelvis melderens hvileværdi MMWq ligger over alarmtærsklen SWA, bevirker en aftagen af meldermåleværdien MMW til henholdsvis under alarmtærsklen SWA, 8

DK 151989 B

f.eks. til tidspunktet TA, en alarm A som vist ved aktiverede meldere i fig. 3a.

Hvis en melder som vist i fig. 3b er koblet på inspektion, bliver det ved inspektionen af melderen til 5 tidspunktet TR kortvarigt (t) afgivne meldersignal MMW, som falder under alarmtærsklen SWA, bedømt som inspektionssignal R og indikeret som inspektionsmelding. Efter en bestemt tid, f.eks. til tidspunktet To, bliver melderen automatisk påny tilbagestillet.

10 Hvis der, som det er anskueliggjort i fig. 3c, ved en på inspektion koblet melder optræder en ægte alarm, aftager f.eks. til tidspunktet TI melderens hvileværdi MMW under alarmtærsklen SWA og bevirker o derved først en inspektionsmelding R, der indikeres 15 som sådan. Efter et bestemt tidsrum, f.eks. T2-T1, altså til tidspunktet T2, bliver melderen automatisk tilbagestillet. Hvis meldermåleværdien MMW til dette tidspunkt T2 stadig ligger under alarmtærsklen SWA, bliver dette erkendt som alarm A og indikeret. En 20 alarmmelding går altså ikke tabt under inspektionen, men den bliver blot indikeret med tidsforsinkelse.

Fig. 3d anskueliggør forløbet af meldermåleværdien MMW med inspektionsmelding R og efterfølgende ægte alarm A. Den på inspektion koblede melder bliver in-25 spiceret til tidspunktet TR. Dette betyder som forklaret en kortvarig (t) aftagen af meldermåleværdien MMW

fra hvileværdien MMW under alarmtærsklen SWA. Efter o tiden t går meldermåleværdien MMW igen tilbage til sin hvileværdi MMWQ. Inspektionsmeldingen R bliver 30 indikeret. Dette forhold bliver lagret i inspektionskoblingen RS, som det skal vises i det efterfølgende under henvisning til fig. 4. Efter en bestemt tid, til tidspunktet To, bliver melderen automatisk tilbagestillet. En senere optrædende ægte alarm A i den alle-35 rede inspicerede melder, f.eks. til tidspunktet TA, fører da ifølge opfindelsen straks til en ægte alarm A. Meldermåleværdien MMW's aftagen under alarmtærsklen SWA bevirker en omgående indikering af en alarm

DK 151989 B

9 A.

I den allerede inspicerede melder kan der altså, straks når der foreligger en ægte alarm, ske en alarm-givning. Det er ikke længere nødvendigt at vente, ind-5 til samtlige meldere i et bestemt område er blevet inspiceret, før dette områdes meldere påny aktiveres.

Fig. 4 viser et kredsløb ifølge inspektionsfremgangsmåden ifølge opfindelsen, i hvilket der til hver melder M er knyttet en inspektionskobling RS. Mel-10 derne er forbundet med en central Z over meldingslinier L. Således er eksempelvis flere meldere, melderne Mll-Mln forbundet med centralen Z over meldingslinien LI.

Ved centralen Z er flere meldingslinier L, 15 eksempelvis Ll-Lm, tilsluttet. De fra melderne Mll-Mmn indløbende signaler bliver i en signaltilpasningskobling SA omformet til viderebearbejdning. En i sig selv kendt udnyttelseskobling AW, som bl.a. indeholder en tærskelkobling SW, aftaster over ledningsmulti-20 plekseren LX successivt de enkelte meldingslinier Ll-Lm og kontrollerer, om der foreligger en melding eller ikke. For hver melder M findes der en inspektionskobling RS, der i kredsløbseksemplet er vist udførligt for melderen Mil, og den er betegnet med RSll. Den akti-25 veres af udnyttelseskoblingen AW over den i sig selv kendte meldermultiplekser MX. En melding fra en melder betyder i kredsløbseksemplet et logisk H-signal på udnyttelseskoblingen AW"s udgang. Med meldermultiplek-seren MX aktiveres i rækkefølge inspektionskoblinger-30 ne RSll-RSmn. Til hver inspektionskobling RS er der knyttet en inspektionskobler RK samt en indikerings-diode for inspektion RD og en indikeringsdiode for alarm AD. Inspektionsindikeringsdioderne RDll-RDmn og alarmindikeringsdioderne ADll-ADmn er hver især på-35 virket med et H-niveau, og inspektionskoblerne RK11-RKmn er påvirket med et L-niveau. Inspektionskoblingen RS skal i det følgende forklares nærmere.

DK 151989B

10

Inspektionskoblingen RS11 har et lager, som er dannet af to porte, et første NOR-led GI og et andet NOR-led G2. Efter lageret findes der en monoflop MF1, hvis første udgang Q fører til den første indgang på 5 et første NAND-led G3, og hvis anden udgang Q fører til den første indgang på et andet NAND-led G4. Udgangen på NAND-leddet G3 fører til alarmdioden AD11, og udgangen på NAND-leddet G4 fører til inspektionsdioden RD11. Meldersignalet bliver dels tilført den 10 første indgang på NOR-leddet GI, dels tilført de respektive andre indgange på de to NAND-led G3 og G4.

Den første indgang på det andet NOR-led G2 er ved ind- ! koblet inspektionskobler RKll påvirket med et L-ni-veau ligesom reset-indgangen R på monofloppen MF1.

15 NOR-leddet GI's udgang Q fører til den anden indgang på det andet NOR-led G2, og udgangen Q på det andet NOR-led G2 fører dels til den anden indgang på NOR-leddet GI, dels til indgangen på monofloppen MF1.

Når melderen (Mil) er koblet på inspektion, er inspek-20 tionskontakten RKll sluttet. Hvis der på inspektionskoblingen RSll's indgang ligger et H-signal fra melderen Mil, bliver lageret, der udgøres af de to NOR-led GI og G2, indstillet, og den efterfølgende monoflop MFl trigges. Under monofloppen MFl's løbetid under-25 trykkes aktiveringen af alarmdioden ADll over NAND-leddet G3. Da monofloppen MFl's løbetid er valgt længere end en inspektionsmelding normalt varer, fører en sådan melding blot til, at lageret GI, G2 indstilles, men alarmdioden AD aktiveres ikke. Hvis der fore-30 ligger en inspektionsmelding, indikeres ved tilkoblet inspektionskobler RKll en inspektionsmelding over NAND-leddet G4 af inspektionsdioden RDll. En ægte alarm varer derimod længere end en kortvarig inspektionsmelding, således at en alarmmelding efter udløb af mono-35 floppen MFl indikeres på alarmdioden ADll. Hvis der efter udløbet af monofloppen MFl senere kommer en anden melding fra en melder, bliver denne som alarmmelding ledet direkte videre til alarmdioden ADll. Når melde-

DK 151989 B

11 ren Mil er aktiveret, er inspektionskobleren KKll åben, og lageret bestående af de to NOR-led GI og G2 samt monofloppen MF1 er tilbagestillet. Meldinger fra en melder når da over NAND-leddet G3 direkte frem til 5 alarmindikeringen ADll. Det samme gælder for de øvrige inspektionskoblinger RS12-RSmn.

Hvis udnyttelsen af de fra melderne kommeside analoge meldermåleværdier sker centralt, sådan som det er almindeligt i moderne farealarmeringsanlæg, kan en øvre 10 og nedre grænseværdi i en udnyttelsesindretning indstilles i overensstemmelse med fordringerne, hvis der kun forefindes to tærskelkoblinger.

Fig. 5 viser et koblingseksempel til en inspektionsfremgangsmåde, ved hvilken melderne kobles mere u-15 følsomme. Fig. 5 svarer med hensyn til liniepåkaldelsen LX til fig. 4. Udnyttelsesindretningen AW har til forskel fra fig. 4 to tærskelkoblinger SWO og SWU for en øvre og en nedre tærskelværdi. En inspektionskobling RS som i fig. 4 er overflødig, fordi en af-20 gørelse af, om der foreligger en inspektionsmelding eller en alarmmelding, træffes i udnyttelsesindretningen AW.

Det vil sige, at reaktionstærsklen for alarmen under inspektionen er indstillet højere, således at tærskelkoblingen for den nedre tærskel SWU reagerer ved in-25 spektionen. Dette bliver ved den cykliske linieafspørg-ning LX erkendt med den nedre tærskel SWU. Fra udgangen på den øvre og den nedre tærskelkobling SWO og SWU fører en parallelforbindelse over melder-mul-tiplekseren MX til en topolet inspektionsomskifter 30 RK', der i fig. 5 er vist som inspektionskobler RK'll. Denne er parallelforbundet med et indikerings-diodepar ADll og RDll, således at der for hver melder M findes en indikering til inspektionsmelding RD og en in-dikering til alarmmelding AD. Hvis der under inspek-35 tionen af en melder optræder en ægte alarm, reagerer den øvre tærskel SWO. Ved inspektionen er inspektionskobleren RK' omkoblet, altså til den ikke viste stilling, således at alarmsignalet, som kommer fra udnyttelses-

DK 151989 B

12 indretningen AW's øvre tærskel SWO, kan nå frem til alarmindikeringen AD. Dette er i koblingseksemplet vist for melderen Mil med den tilhørende kobler RK'll og diodeparret AD11 og RDll (fig. 5). Under normal 5 drift af farealarmeringsanlægget befinder inspektionskobleren RK' sig i den viste stilling. Dermed er alarmtærsklen igen koblet mere følsom, nemlig på den nedre reaktionstærskel SWU. Hvis en melder nu reagerer, indikeres der en alarm, dvs. AD reagerer.

10 Med en opstilling som vist i eksemplet i fig, 5 kan der også gås frem således, at reaktionstærsklen for alarm forbliver uændret som øvre tærskel. Til kontrolformål ved inspektionen.påvirker man de meldere, der skal inspiceres, med en så ringe mængde af kontrolmedium, 15 at der ikke sker nogen alarmering. Med henblik på imidlertid at kunne erkende en reaktion fra melderen, indstiller man tærskelkoblingen for en nedre tærskelværdi således, at den reagerer ved inspektionen og kan indikeres som inspektionsmelding RD. Dette er vist i 20 fig. 6. I udnyttelsesindretningen AW findes der to tærskelkoblinger SWA og SWR. Tærskelkoblingen SWA reagerer på en melderalarm (alarmtærskel). Dette bliver over meldermultiplekseren MX indikeret over den den pågældende melder M tilknyttede alarmdiode AD 25 (på tegningen f.eks. AD11 for melderen Mil). Ved inspektionen bliver inspektionsmeldingsindikeringen RD tilkoblet med inspektionskobleren RK, således at tærskelkoblingen SWR (inspektionstærskel) reagerer ved inspektionen med en ringe mængde kontrolmedium, og 30 inspektionsindikeringen RD aktiveres (på tegningen RDll og RK11) .

De viste og beskrevne udførelseseksempler kan i et alarmeringsanlæg med central udnyttelse med et ringe opbud realiseres væsentligt enklere med en mikrocomputer.

35

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til inspektion i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlæg, i hvilket flere jneldeled-ninger (ML ... Lm) med et antal meldere er tilsluttet 5 en central (2), hvor de enkelte meldeledningør (ML ... Lm) hhv. de enkelte meldere (M11-Mmn) afspørges cyklisk ved hjælp af en linieafspørgningsindretning £LX), de enkelte meldermåleværdier (m) tilføres en central udnyttelsesindretning (AW), og der indikeres alarmmeldin-10 ger (AD), kendetegnet ved, at melderne (MT 1 — Mmn) enkeltvis, i grupper eller i deres helhed tilkobles en inspektionsindikering (AKl1-RKmn), uden at en alarmindikering undertrykkes derved, at en første melding fra en melder, der skal inspiceres, bedømmes og 15 indikeres som inspektionsmelding (RD11, RD1.2»..;) , at den pågældende melder efter en inspektionsmelding Ætter et forudbestemt tidsrum automatisk stilles tilbage (MF1) og den stedfundne inspektionsmelding lagres (GH„<&2) , og at en yderligere melding fra den samme melder bedømmes og 20 indikeres som alarmmelding (AD).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t -e g-n e t ved, at efter en inspektionsmelding bliver den pågældende melder tilbagestillet, efter yderligere meldinger påny tilbagestilles,· og først efter flare reaktioner videreledes en alarmmelding.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegne t ved, at under inspektionen bliver den flertrins eller analoge meldingssignaler afgivende melder i centralen (Z) koblet mere ufølsom, at inspektionssignalet er svagere end meldingssignalet i alarmtilfælde, og at forskelligartede meldingssignaler udnyttes med to tærskelkoblinger (SWO, SWU) med forskellige tærskeltrin og indikeres separat (RD, AD).

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at under inspektionen bliver den flertrins eller analoge meldingssignaler afgivende melder ved u-ændret reaktionsfølsomhed påvirket med en så ringe DK 151989 B mængde kontrolmedium, at der derved afgives et meldings-signal, som ligger under den alarmudløsende signaltærskel, og at forskelligartede meldingssignaler udnyttes med to tærskelkoblinger (SWO, SWU) med forskel-5 lige tærskeltrin og indikeres separat (RD, AD).

5. Kredsløb til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et eller flere af kravene 1-4,kendetegnet i ved, at der i centralen (Z) for hver melder (M) findes en med en inspektionskobler (RK) tilkoblelig inspek-10 tionskobling (RS), som har et lager (GI, G2), en tidsforsinkelseskobling (MF1) og logiske koblingsled (G3 og G4), efter hvilke der er indkoblet en inspektions- og alarmindikeringsindretning (RD, AD), hvorhos inspektionskoblingen (RS) på i og for sig kendt måde med en multi-15 plekser (MX) kan tilkobles den for melderne fælles udnyttelseskobling (AW) .

6. Kredsløb ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det i inspektionskoblingen (RS) forhåndenværende lager udgøres af to NOR-led (GI og G2), at tidsforsin- 20 kelseskoblingen udgøres af en efter lageret indkoblet monoflop (MF1), og at de to logiske koblingsled udgøres af to efter monofloppen (MF1) beliggende NAND-led (G3 og G4) .

7. Kredsløb ifølge krav 5, kendetegnet 25 ved, at den i centralen (Z) for melderne (M) fælles udnyttelsesindretning (AW) har to tærskelkoblinger (SWO og SWU), en for en øvre og en for en nedre tærskelværdi, som parallelt på i og for sig kendt måde med en multiplekser er koblelige med en enhver melder tilknyt-30 tet inspektionskobler (RK') med en efterkoblet inspektions- og alarmindikeringsindretning (RD, AD). DK 151989B

8. Kredsløb ifølge krav 5, kendetegnet ved, at den i centralen (Z) for melderne (M) fælles udnyttelsesindretning (AW) har to tærskelkoblinger (SWA og SWR), en for en alarmtærskel og en for en in-5 spektionstærskel/ som parallelt på i og for sig kendt måde med en multiplekser (MX) er koblelige med en hver melder tilknyttet inspektions- og alarmindikeringsindretning (RD, AD) , hvorhos der til inspektions-iindike-ringsindretningen (RD) er knyttet en inspektiomskobler 10 (RK).