DK151855B - Fremgangsmaade og apparat til fremstilling af hylstre af termoplastisk, varmekrumpbart materiale - Google Patents

Description

DK 151855 B

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af hylstre af termoplastisk, varmekrympbart materiale ved opvikling af et materialeark omkring et formeværktøj og sammenføjning af arkets endedele.

5 Opfindelsen vedrører også et apparat til gen nemførelse af fremgangsmåden, hvilket apparat omfatter et formeværktøj til opvikling af et materialeark til hylsterform samt organer til sammenføjning af det hylsterformede materialearks endedele.

10 Hylstre af termoplastisk, varmekrympbart ma teriale fremstilles ofte som et mellemled eller som halvfabrikata ved fremstilling af emballagebeholdere, drikkebægre, beskyttelseshylstre m.v. Hylstrene har ofte cylindrisk eller konisk form og er beregnet til 15 ved en efterfølgende krympning at gives en ønsket, endelig form, som er tilpasset til det endelige anvendelsesområde .

Ved fremstilling af en emballagebeholder af f.eks. den art, som omtales i svensk patentskrift nr.

20 381 442, hvortil der henvises, går man ud fra et ark af lamineret materiale omfattende et midterlag af skumplast, som på begge sider er omgivet af homogene lag af termoplastisk materiale. Laminatet er ved fremstillingen behandlet således, at det kan få var-25 mekrympbare egenskaber, dvs. at materialet krymper, når det opvarmes ud over en bestemt temperaturgrænse.

Laminatarket vikles op omkring et formeværktøj i form af en roterbar, i hovedsagen cylindrisk dorn, så at begge arkets endedele kommer til at overlappe ( , 2

DK 151855B

hinanden noget, hvorefter endedelene bringes til anlæg mod hinanden og forsegles således, at der dannes et hylster med en langsgående overlapningsforbindelse.

Det færdigformede hylster flyttes derefter over til 5 en profileret dornende, hvor hylsteret placeres således, at det med en del af sin længde strækker sig ud over enden af dornen. En plade af termoplastisk materiale, f.eks. samme materiale som i hylsteret, placeres derefter mod endefladen af dornen, hvorefter ma-10 terialet opvarmes ud over sin blødgøringstemperatur, så at hylsterets frie ende krympes og slutter sig til domens form. Ved en kompletterende opvarmning blød-gøres hylsterets frie kantflade, så at den ved en efterfølgende sammenpresning varmeforsegles til materia-15 lepladens kantområde, hvorefter beholderkroppen er færdigformet.

Når man under det beskrevne fremstillingsforløb skal vikle materialearket op omkring formeværk-tøjet, føres materialearket i hovedsagen tangentialt 20 mod formeværktøjet, hvorefter materialearkets forreste endedel mekanisk fastholdes mod formeværktøjets yderside, og formeværktøjet bringes til at rotere gennem ca. 360°. Det på formeværktøjet anbragte mekaniske fastholdelsesorgan har form af en smal fin-25 ger, der strækker sig aksialt i forhold til formeværktøjet og er indrettet til at flyttes mellem to stillinger, nemlig en åben stilling i afstand fra formeværktøjets yderside og en lukket stilling i anlæg mod ydersiden. Ved fremføringen af et materiale-30 ark indføres dettes forreste ende i mellemrummet mellem fastholdelsesfingeren, der er i åben stilling, og ydersiden, hvorefter fingeren flyttes til lukket stilling, så at materialearkets forreste endedel klemmes fast. For at muliggøre den efterfølgen-35 de forsegling af det opviklede materialearks endedele 3

DK 151855B

er det væsentligt, at materialearket før fastklemningen af den forreste 'endedel føres så langt frem, at fastklemningsfingeren griber et vist stykke inde på materialearket, så at der fremkommer en fri endedel, 5 som er tilstrækkelig stor til at muliggøre dannelsen af en langsgående forbindelse efter opviklingen. Efter fastklemningeri mellem fastklemningsfingeren og værktøjets yderside strækker denne frie endedel sig tangentialt ud fra formeværktøjets yderside. Når ma-10 terialearket efter formeværktøjets rotation er blevet viklet op omkring formeværktøjét, hindrer den frie, forreste arkende arkets bageste endedel i at ligge an mod formeværktøjets yderside, eftersom den bageste endedel først møder og kommer til anlæg mod 15 den i afstand fra værktøjets yderside værende forreste arkkant. Da man efter opvarmning af de to endedele presser disse sammen til dannelse af den varme-forseglede overlapningsforbindelse, forekommer der på grund af arkets dårlige anlæg mod værktøjets yder-20 side et materialeoverskud, som medfører, at hylsterets diameter efter forseglingen øges noget, hvilket er til ulempe ved den fortsatte formning.

Det beskrevne problem er særlig mærkbart, når hylstrene fremstilles af stift og tykt materiale,: 25 f.eks. et polystyrenlaminat omfattende et midterlag af opskummet polystyren, hvilket lag er forholdsvis tykt og på begge sider omgives af tynde, homogene lag.

Tidligere forsøg på at løse problemet har først og fremmest været koncentreret om udformningen af fast-30 holdelsesfingeren og det med fastholdelsesfingeren samvirkende område af formeværktøjets yderside med det formål mekanisk at søge at påvirke den frie ma-terialeendedel til nøjere at slutte sig til ydersidens form. Forsøgene har dog kun haft ringe succes.

35 Med opfindelsen tilsigtes de ovennævnte ulemper 4

DK 151855B

afhjulpet, og der tilsigtes opnået et nøjere anlæg af materialearkets forreste ende mod værktøjets yderside allerede før opviklingen af materialearket omkring formeværktøjet.

5 Dette opnås ifølge opfindelsen ved en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art og ejendommelig ved, at materialearket før opviklingen omkring formeværktøjet langs hele sin længde forvarmes i det mindste på den mod formeværktøjet vendende side til en tempera- i tur, som i hovedsagen falder sammen med materialets blød-10 gøringstemperatur, og at materialearkets forreste ende på den mod værktøjet vendende side udsættes for en kompletterende intensiv opvarmning til en temperatur, som overskrider den temperatur, der udløser krympning, så at den nævnte arkende på grund af materialets 15 evne til at krympe bibringes ai i en retning mod værktøjet krummet form. Ved at komplettere forvarmningen, der blødgør materialet, med en intensiv opvarmning af ! et begrænset fladeområde ved arkets forreste endedel bliver det muligt uden mekanisk påvirkning af materia-20 learket at bringe denne endedel til anlæg mod formeværktøjets yderside.

Ifølge en udførelsesform for opfindelsen bibringes arkets forreste ende ved et i hovedsagen cylindrisk formeværktøj en krumning, hvis radius sva-25 rer til formeværktøjets radius.

Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen opvarmes kun det eller de materialelag, som befinder sig nærmest formeværktøjet,ved den intensive opvarmning, når der anvendes lamineret materiale.

30 Med opfindelsen tilsigtes endvidere tilveje bragt et apparat til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilket apparat på pladssparende og energibesparende måde muliggør gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

35 Med opfindelsen tilsigtes der endvidere tilve- 5

DK 151855B

jebragt et apparat, ved hjælp af hvilket et enkelt, stationært opvarmningsaggregat sørger for det opvarmningsbehov, som foreligger i forbindelse med opvik-lingen af arket og formningen af hylstre.

5 Dette opnås ved et apparat til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen og omfattende et formeværktøj til opvikling af et materialeark til hylsterform samt organer til sammenføjning af det hylsterformede materialearks endedele, hvilket appa-10 rat er ejendommeligt ved, at der er et opvarmningsaggregat langs en tilførselsbane for materialearket, hvilket aggregat har et forvarmningsorgan til opvarmning af hovedsagelig hele materialearkets længde samt et intensiv opvarmningsorgan til opvarmning 15 af den mod formeværktøjet vendende side af arkets forreste ende.

En foretrukket udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er endvidere ejendommelig ved, at intensivopvarmningsorganet er placeret således ved 20 formeværktøjet, at det før opviklingen af materialearket omkring formeværktøjet intensiv opvarmer den mod værktøjet liggende side af arkets forreste ende og efter opvikling af arket opvarmer arkets endedele til muliggørelse af varmeforsegling af disse.

25 Ifølge endnu en udførelsesform for opfindelsen kan opvarmningsaggregatet være stationært.

Såvel forvarmningsorganet som intensivopvarmningsorganet kan have en arbejdsbredde, som i hovedsagen svarer til eller noget overskrider materialear-30 kets tilsvarende bredde, og forvarmningsorganet og intensivopvarmningsorganet kan tilsammen have en til materialearkets længde svarende arbejdslængde, hvorhos intensivopvarmningsorganet arbejdslængde kan være mindre end 1/3. af forvarmningsorganets arbejdslængde.

35 Ifølge en yderligere foretrukken udførelsesform 6

DK 151855B

for opfindelsen er intensivopvarmningsorganet placeret mellem forvarmningsorganet og formeværktøj et.

Opvarmningsorganet kan være af varmlufttypen og omfatte en ventil til styring af den varme luft 5 til forvarmeorganet og/eller intensivopvarmningsorganet.

Ifølge endnu en udførelsesform for opfindelsen har ventilen tre arbejdsstillinger, nemlig en første stilling i hvilken tilførslen af varmluft til 10 opvarmningsorganerne er afbrudt, en anden stilling i hvilken varmluft tilføres begge opvarmningsorganerne, samt en tredje stilling hvori varmluften tilføres intensivopvarmningsorganet.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende un-15 der henvisning til tegningen, hvor

fig. la-le i successive trin viser omformnin- I

i gen af et materialeark til hylsterform ved fremgangs- j måden ifølge opfindelsen, og ! fig. 2 et snit gennem en foretrukket udførel- ! 20 sesform for et opvarmningsaggregat ifølge opfindel- j sen. ;

Fig. la-le viser væsentlige maskindele til fremstilling af hylstre af termoplastisk, varmekrympbart materiale. Nærmere bestemt viser hver af figurerne et 25 formeværktøj 1, som udgøres af en i hovedsagen cylindrisk dorn. Formeværktøjet 1 er forsynet med en holdefinger 2, der er indrettet til at flyttes fra en stilling i afstand fra formeværktøjet (fig. la, b, c) til en stilling i anlæg mod formeværktøj et (fig. Id og le).

30 Et materialeark 3 føres frem mod rummet mellem i formeværktøjet 1 og holdefingeren 2 ad en tangenti- ! el bane i forhold til formeværktøjet. Langs denne bane j findes et opvarmningsaggregat 4, der i den beskrevne, ! foretrukne udførelsesform udgøres af et varmlufts-35 aggregat med et forvarmeorgan 5 og et intens ivopvarmeor- j gan 6. Såvel forvarmeorganet 5 som intensivopvarme- 7

DK 151855B

organet 6 udgøres ifølge den foretrukne udførelses-form af varmluftmundstykker, der er rettet mod fremføringsbanen for materialearket. Opvarmningsaggregatet 4 beskrives nærmere i det følgende med henvis-5 ning til fig. 2.

Ved fremstilling af et hylster af termoplastisk, varmekrympbart materiale véd fremgangsmåden ifølge opfindelsen føres et materialeark 3 fremad ad den nævnte tangentielle bane i retning mod formeværktøjet 10 1. Materialearkét 3 har en således afpasset længde, at der dannes et tilstrækkeligt bredt overlapningsområde til at gøre en forsegling mulig efter opviklingen omkring foreværktøjet 1. Materialearket 3's fremføringsretning angives i fig. la med en pil. I den 15 viste stilling er formeværktøjet 1 stationært,holdefingeren 2 befinder sig i afstand fra formeværktøjets yderside, og begge opvarmningsaggregatet 4's mundstykker 5 og 6 er inaktive.

Fig. Ib viser et øjeblik under formningen af 20 hylsteret, hvor materialearket 3 momentant er standset i en stilling ud for opvarmningsaggregatet 4. For-meværktøjet 1 er stationært, og holdefingeren 2 befinder sig i sin åbne stilling. Varm luft tilføres opvarmningsaggregatet 4 og fordeles mellem forvarmnings-25 organet 5 og intensivopvarmningsorganet 6, så at materialearket 3 opvarmes langs hele sin længde på den mod opvarmningsaggregatet vendende side, hvilket falder sammen med den ved den efterfølgende opvikling mod dornen vendende side. Under forudsætning af at materiale-30 arket består af den tidligere nævnte materialekombination, dvs. et forholdsvis tykt (ca. 1 mm) midterlag af opskummet polystyren, som på begge sider er omgivet af tynde lag (0,1-0,2 mm) af homogent polystyren, opvarmes det, indtil det mod opvarmningsaggregatet ven-35 dende homogene lag når en temperatur på 100-110°C, hvil-

DK 151855B

δ ket er noget under materialets blødgøringstemperatur.

Fig. 1c svarer til fig. Ib i alle henseender, undtagen varmluftens tilførsel. Opvarmningen af materialearket 3 i hele dets længde er nu afbrudt, 5 og den samlede varmluftmængde ledes mod materialearket via intensivopvarmningsorganet 6. Da materialearket er standset i den viste stilling, er intensivopvarmningsmundstykket rettet mod materialearket i nogen afstand inden for materialearkets forreste en-10 de, og det tilsvarende område opvarmes nu til en temperatur, der overstiger den temperatur, der udløser krympning, dvs. en temperatur mellem 120 og 130°c.

Dette bevirker, at det opvarmede område af den side af materiale, der vender mod mundstykket, krymper sam-15 men, så at materialets forreste ende krummer sig i retning mod formeværktøjet 1. Når opvarmningen er foregået så længe, at materialearkets forreste ende har en krumningsradius, som i hovedsagen svarer til radius for det cylindriske formeværktøj, afbrydes 20 intensivopvarmningen, og varmlufttilførslen fordeles atter mellem forvarmningsorganet og intensivopvarmningsorganet 6 på tilsvarende måde, som be- ; skrevet i forbindelse med fig. Ib. Samtidig påbegyn- ; des atter fremføringen af materialearket 3, så at j 25 dettes forreste, krumme ende forskydes ind mellem ! i formeværktøjet 1 og holdefingeren og fastklemmes ' i en sådan stilling, at en fri ende strækker sig forbi fingeren langs formeværktøjet l's yderside.

I fig. Id vises, hvorledes; materialearket 3 30 under fortsat tilførsel af varmluft via såvel for- : varmningsorganet 5 som intensivopvarmningsorganet 6 begynder at blive viklet omkring formeværktøjet 1, der nu er begyndt at rotere i pilens retning.

Når materialearket under opviklingen passerer opvarm-35 ningsaggregatet, sker der en yderligere forøgelse af den mod aggregatet vendende sides temperatur, så at 9

DK 151855B

denne når materialets blødgøringstemperatur, ca.

110-120°C, hvilket letter formningen af materialet til hylsterform og muliggør opvikling i nøje anlæg med ydersiden af formeværktøjet 1.

5 I fig. le vises, hvorledes formeværktøjet 1 efter fuldført opvikling af materialearket 3 igen er stationært, idet arkets bageste ende overlapper arkets forreste ende og befinder sig midt for et ved hjælp af punkterede linier indikeret fasttryk-10 ningsorgan. Tilførslen af varm luft til opvarmningsaggregatet er igen omstillet, og den samlede luftstrøm tilføres nu intensivopvarmningsorganet, der på grund af sin placering leder varmluften ind i den dannede lomme mellem materialearkets forreste og 15 bageste ende. Herved opvarmes de mod hinanden vendende materialeflader til en temperatur, der overstiger materialets smeltetemperatur, ca. 150-160°C. Når materialet efter en kort tids forløb er nået til denne temperatur, aktiveres fasttrykningsorganet og sam-20 menpresser materialearkets to endedele, så at der dannes et materialehylster, hvis indvendige diameter nøje svarer til yderdiameteren af formeværktøjet 1. Samtidig påbegyndes fremføringen af næste materialeark 3, og arbejdsperioden gentages på den ovenfor beskrev-25 ne måde med en periodetid på ca. 2 s.

Praktiske prøver har vist, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen muliggør gentagen fremstilling af hylstre med en diameter, som praktisk talt ikke varie rer. Dette er først og fremmest muligt på grund af den 30 beskrevne indbukning af materialearkets forreste ende, eftersom denne indbukning muliggør nøje anlæg af materialearket mod dornen omkring hele dennes yderside. Anlægget fremmes også af forvarmningen af materialearkets mod dornen vendende side til materialets blød-35 gøringstemperatur. Hvis man undlader foropvarmningen, 10

DK 151855B

/ eller hvis materialets mod formeværktøjet vendende flade ikke opvarmes i tilstrækkelig høj grad, dvs. til området for materialets blødgøringstemperatur, vil det lag af materialearkét, der vender mod værk-5 tøjet ved opviklingen til hylsterform bukkes i et stort antal knæk- eller bugtningslinier, der strækker sig aksialt i forhold til formeværktøjet, så at hylsterets inderside for det første ikke bliver cylindrisk, og for det andet desuden har en dårlig mål-10 nøjagtighed.

Den beskrevne fremgangsmåde er navnlig egnet til fremstilling af hylstre af lamineret materiale, som omfatter et centralt beliggende, forholdsvis tykt skumplastlag, eftersom sådanne materialer let knækkes, 15 når de udsættes for bøjningspåvirkninger over en vis grænse. Ved denne type af materiale er det også meget enkelt at dosere den tilførte varmemængde således, at den ønskede bukning af materialearkets forreste ende opnås, eftersom det centralt i materialearket belig-20 gende skumplastlag fungerer som et isolerende lag og hindrer varme i at sprede sig til materialearkets modsatte yderlag. Herved bliver det ved intensivopvarmningen enkelt at begrænse opvarmningen til det eller de materialelag, som ved opviklingen kommer til at 25 befinde sig nærmest formeværktøjet, hvilket sikrer en let og regulerbar opvarmning og dermed en enkelt styring af bukningen, så at krumningsradius kan komme til at stemme med radius for formeværktøjet.

Som beskrevet ovenfor sker bukningen af mate-30 rialets forreste ende helt,uden at materialearket påvirkes mekanisk, hvilket er(en stor fordel, eftersom det indgående skumplastlag let deformeres, når det udsættes for samtidig opvarmning og mekanisk påvirk- j

ning. At der ikke er noget mekanisk formeværktøj til I

35 formålet er også rent praktisk eri fordel, eftersom et 11

DK 151855B

sådant værktøj vil være ret pladskrævende og være svært at placere i området omkring det roterbare formeværk-tøj, hvilket område i praksis også er forsynet med yderligere værktøj til styring af materialearket og til form-5 ning af hylsteret, hvilket værktøj imidlertid ikke er vist, eftersom de er kendt for fagmanden og ikke har betydning for forståelse af opfindelsen.

For at muliggøre gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen har det vist sig praktisk at udfor-10 me et særligt apparat til opvarmning af materialearket.

En foretrukket udførelsesform for dette apparat skal beskrives i det følgende under særlig henvisning til fig. 2.

Apparatet omfatter som tidligere nævnt et opvarm-15 ningsaggregat 4, der er beliggende ved formeværktøjet 1 og omfatter de to opvarmningsorganer 5 og 6. Opvarmningsorganerne udgøres af varmluftmundstykker, der er beliggende umiddelbart ved og rettet mod den bane, langs hvilken materialearket fremføres til formeværktø-20 jet. Såvel forvarmningsorganet 5 som intensivopvarmningsorganet 6 har en arbejdsbredde, der svarer til eller noget overskrider materialearkets tilsvarende bredde. Arbejdslængden for forvarmningsorganet 5 er noget mindre end materialearkets længde, medens inten-25 sivopvarmningsorganet har en væsentlig kortere arbejds-længde, som er mindre end 1/3 af forvarmningsorganets længde. Tilsammen har forvarmningsorganet og inten-sivopvarmningsorganet imidlertid en til materialearkets længde svarende arbejdslængde. Med betegnelserne 30 "arbejdsbredde" og "arbejdeslængde" menes her henholdsvis bredde og længde af den flade på det stillestående materialeark, som opvarmes effektivt af opvarmningsorganet, dvs. som opvarmes til mindst den ønskede temperatur .

35 Intensivopvarmningsorganets munding har fortrins- 12

DK 151855B

vis form af en spalte, hvis længderetning er parallel med formeværktøjets aksiale centerlinie. Intensivopvarmningsorganet er desuden rettet således, at varmluften kan blæses skråt fremefter mod formeværk-5 tøjet.

Luftstrømmen fremkaldes ved hjælp af en ikke vist blæser, og strømmer i pilen 7's retning gennem en varmeveksler 8, gennem et varmekanoner 9 med opvarmningsorganer i form af elektrisk modstandstråde 10 10 samt forbi et ventilaggregat 11, der fordeler luften mellem en første kanal 15, som er forbundet med forvarmningsorganet 5, en anden kanal 16, som er forbundet med intensivopvarmningsorganet 6, samt , en tredje kanal 17 der via varmeveksleren 8 leder j 15 varmluften ud i den fri luft. i

Ventilaggregatet 11 omfatter en ventilspindel ! 12, som via åbninger i mellem de forskellige luftkana- i ler anbragte mellemvægge strækker sig gennem samtlige luftkanaler i følgende rækkefølge (oppefra og nedef- i 20 ter i fig. 2)s udløbskanalen 17, tilførselskanalen, udløbskanalen 16 samt udløbskanalen 15. Ventilspindlen 12, som er aksialt forskydelig mellem tre stillinger, bærer en tallerkenventil 13, som er fast j forbundet med spindlen 12, samt en i forhold til 25 spindlen aksialt forskydelig ventiltallerken 14, hvis bevægelse i spindlen begrænses i den ene retning (nedefter i fig. 2) af en stoporgan 18 på spindlen 12. Ventiltallerkener 13 og 14 er indrettet til at samvirke med ventilsæder 19-21, som dan-30 ner de tidligere nævnte åbninger i væggene mellem de forskellige luftkanaler. Ventilsædet 19 er beliggende mellem tilløbskanalen og den tredje udløbskanal 17 og er indrettet til at samvirke med den i for- j hold til spindlen aksialt forskydelige ventiltaller- j 35 ken 14, idet ventilsæderne 20 og 21 er beliggende 13

DK 151855B

mellem tilløbskanalen og den anden udløbskanal 16, henholdsvis mellem den anden udløbskanal 16 og den første udløbskanal 15, samt er indrettet til at samvirke med den fast på spindlen monterede ventiltaller-5 ken 13.

Ventilaggregatet har tre arbejdsstillinger, nemlig eri første stilling i hvilken tilførslen af varmluft til opvarmningsorganerne er afbrudt, en anden stilling i hvilken varmluft tilføres begge opvarmningsorganerne, 10 samt en tredje stilling, hvori den varme luft tilføres intensivopvarmningsorganet. I den første stilling befinder ventilspindlen 12 sig i sin øverste endestilling, hvor den faste ventiltallerken 13 ligger an mod ventilsædet 20 og hindrer tilførsel af varmluft 15 til opvarmningsorganerne. Ventiltallerkenen 14 er via stoporganet på ventilspindlen løftet til en øverste, åben stilling, og den varme luft kan frit strømme ud gennem den tredje udløbskanal 17 via varmeveksleren 8 og ud i den fri luft. De beskrevne ven-20 tilstillinger er vist med stiplede linier. Ventilaggregatet 11 har denne første arbejdsstilling ved fremføring af materiale, dvs. i den stilling som svarer til fig. la.

I den anden stilling af ventilaggregatet 11 be-25 finder ventilspindlen 12 sig i en mellemstilling og muliggør strømning af varmluft til såvel intensivopvarmningsorganet som forvarmningsorganet. I denne stilling er ventilspindlen sænket således, at ventiltallerkenen 13 befinder sig midt mellem de to ventilsæder 20 og 30 21, medens ventiltallerkenen 14 ligger an mod ventil sædet 19 og hindrer varmluft i at strømme ud gennem den tredje udløbskanal 17. I denne stilling vises ventiltallerkenerne med helt optrukne linier, og det fremgår af tegningen, at ventiltallerkenen 13 hver-35 ken ligger an mod ventilsædet 20 eller ventilsædet 21, 14

DK 151855B

hvorved luftstrømmen fra indløbskanalen kan passere til såvel forvarmningsorganet 5 som til intensivopvarmningsorganet 6. Denne arbejdsstilling indtager ventilaggregatet under opvarmningen af det stilleståen-5 de materialeark (fig. Ib) samt under opviklingstrinet (fig. Id).

I ventilaggregatets tredje arbejdsstilling tilføres den samlede varmluftstrøm intensivopvarmningsorganet 6. I denne stilling befinder ventilspindlen 10 sig i sin nederste endestilling, idet den faste ventiltallerken 13 forskydes til indgreb med ventilsædet 21, hvilket er vist med’ stiplede linier i fig.

2. Den bevægelige ventiltallerken 14 forbliver på plads på grund af sin aksiale forskydelighed i for-15 hold til ventilspindlen 12 i indgreb med ventilsædet 19. Ved ventiltallerkenen 13's anlæg mod ventilsædet 21 hindres varmluftstrømmen til foropvarmningsorganet 5, og den samlede varmluftstrøm strømmer i stedet fra indløbskanalen gennem ventilsædet 20 og via den anden 20 udløbskanal 16 til intensivopvarmningsorganet 6. Denne arbejdsstilling indtager ventilen dels ved intensivopvarmningen af arkets forreste ende (fig. lc), dels ved intensivopvarmningen af de to overlappende ender af arket (fig. le). j 25 Apparatets konstruktion med stationære opvarmningsorganer, mellem hvilke den varme luft fordeles j ifølge et bestemt mønster, udgør grunden til en sik-ker funktion og muliggør fordeling af den varme luft i under de forskellige, hver for sig meget korte arbejds-30 trin, som er beskrevet. Den hurtige omstilling af i varmluftens gennemstrømningsvej lettes også af ventilarrangementet, der enkelt og hurtigt kan flyttes mellem de forskellige, nøjagtige arbejdsstillinger. j

Apparatet ifølge opfindelsen er beskrevet med 35 et opvarmningsaggregat af varmlufttypen, hvilket har ' i i j 15

DK 151855B

vist sig at være den bedst mulige løsning ved fremstillingen af hylstre af lamineret materiale omfattende lag af skumplast. Dette hindrer imidlertid ikke, at opvarmningsaggregatet med arbejde med andre former for ark-5 materiale kan konstrueres med et andet arbejd smed ium, f.eks. kan i visse tilfælde et opvarmningsaggregat af infrarød type være egnet.

Alt efter om de laminerede materialer er symmetrisk eller ej, om de indeholder lag af forskellige 10 plastmaterialetyper eller afhængigt af andre faktorer, kan det også være praktisk at forvarme hele arket, dvs. forvarme begge arkets sider, hvilket ved apparatet ifølge opfindelsen på enkel måde kan ske ved, at en del af den til forvarmningsorganet styrede luft ledes 15 omkring materialearket, og får lejlighed til at indvirke også på dets modsatte side.

Claims (10)

16 DK 1518558

1. Fremgangsmåde til fremstilling af hylstre af termoplastisk, varmekrympbart materiale ved opvikling af et materialeark omkring et formeværktøj og sammenføjning af arkets eridedele, kendetegnet 5 ved, at materialearket før opviklingen omkring formeværktøj et langs hele sin længde forvarmes i det mindste på den mod formeværktøjet vendende side til en temperatur, der i hovedsagen falder sammen med materialets blødgøringstemperatur, og at materialearkets for-10 reste ende på den mod værktøjet vendende side udsættes for en kompletterende intensiv opvarmning til en tem- peratur, der overstiger den temperatur, der udløser j krympning, så at den nævnte arkende på grund af ma- j terialets evne til at krympe bibringes en i retning 15 mod værktøjet krummet form.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at arkets forreste ende ved et i hovedsagen cylindrisk formeværktøj bibringes en krumning, hvis radius svarer til formeværktøjets radius.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e n- detegnet ved, at kun det eller de materialelag, som befinder sig nærmest formeværktøjet, opvarmes ved den intensive opvarmning, når der anvendes lamineret materiale.

4. Apparat til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge ethvert af de foregående krav og omfattende et i formeværktøj (1) til opvikling af et materialeark (3) til hylsterform samt organer til sammenføjning af det hylsterformede materialearks endedele, kendete g-30 net ved, at der er et opvarmningsaggregat (4) langs en tilførselsbane for materialeark (3), hvilket aggregat (4) har et forvarmningsorgan (5) til opvarmning af ' hovedsagelig hele materialearkets længde samt et i 17 DK 151855B intensivopvarmningsorgan (6) til opvarmning af den mod formeværktøjet (1) vendende side af arkets forreste ende.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet 5 vedr at intensivopvarmningsorganet (6) er placeret således ved formeværktøjet (1), at det før opviklingen af materialearket (3) omkring formeværktøjet (1) intens ivopvarmer den mod værktøjet vendende side af arkets (3) forreste ende og efter opvikling af arket op-10 varmer arkets endedele til muliggørelse af varmeforseg-ling af disse.

6. Apparat ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at opvarmningsaggregatet (4) er stationært.

7. Apparat ifølge ethvert af kravene 4-6, ken detegnet ved, at såvel forvarmningsorganet (5) som intensivopvarmningsorganet (6) har en arbejdsbred-de, som i hovedsagen svarer til eller noget overskrider materialearkets (3) tilsvarende bredde, at forvarm-20 ningsorganet (5) og intensivopvarmningsorganet (6) tilsammen har en til materialearkets længde svarende ar-bejdslængde, samt at intensivopvarmningsorganets (6) arbejdslængde er mindre end 1/3 af forvarmeorganets arbejdslængde.

8. Apparat ifølge ethvert af kravene 4-7, kendetegnet ved, at intensivopvarmningsorganet (6) er placeret mellem forvarmningsorganet (5) og formeværktøjet (1).

9. Apparat ifølge ethvert af kravene 4-8, 30 kendetegnet ved, at opvarmningsaggregatet (4) er af varmluftstype og omfatter en ventil (11) til styring af den varme luft til forvarmeorganet (5) og/e!ler intensivopvarmningsorganet (6).

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegn et 35 ved, at ventilen (11) har tre arbejdsstillinger, nem- i 18 DK 1518558 lig en første stilling i hvilken tilførslen af varmluft til opvarmningsorganerne er afbrudt, en anden stilling i hvilken varmluft tilføres begge opvarmningsorganerne, samt en tredje stilling i hvilken den varme 5 luft tilføres intensivopvarmningsorganet. i ! i t i i