DK151821B - Let bjaelkelagskonstruktion til bebyggelser med flere etager - Google Patents

Description

DK 151821B

5 Opfindelsen angår en let bjælkelagskonstruktion til anvendelse i bebyggelser med flere etager, især til boligbrug, hvilken konstruktion foruden en statisk bærende komponent, som er sammensat af et antal ved siden af hinanden monterede, præfabrikerede bjælke-10 lagsplader med en spændvidde på mellem 2 og 6 m og med en fladevægt på under 150 kg/m^, omfatter et loft, der er ophængt i afstand under den bærende komponent, samt dertil fortrinsvis en såkaldt blød gulvbelægning på den bærende komponents overside, 15 hvorhos hver bjælkelagsplade består af en med tilnærmelsesvis glat overside udformet øvre pladeformet del, hvis gennemsnitlige tykkelse er væsentlig mindre end bjælkelagspladens totale højde, og på hvis underside er anbragt med den pladeformede del forbundne 20 afstivninger.

Med præfabrikerede bjælkelagsplader forstås her frit-spændende, belastningsfordelende elementer med betydelig udstrækning i to indbyrdes vinkelrette retninger, 25 og som fremstilles uden for den bygning, hvori de skal indgå, for senere at løftes ind i den under opførelse værende bygningsstamme og oplægges side ved side på de nødvendige, indbyrdes adskilte understøtninger i form af bærende vægge eller stolper.

30 Sædvanligvis fremstilles sådanne bjælkelagsplader i ét stykke af en armeret støbemasse, men også andre fremstillingsmåder kan, omend undtagelsesvis, komme på tale. For eksempel kan de fremstilles ved formpresning af ikke støbelige masser eller sammenføjning 2

DK 151821B

1 af flere delelementer, eventuelt af forskelligt materiale, der forbindes stift og permanent med hinanden ved limning, faststøbning eller lignende processer for tilsammen at danne en enhed. I den udstrækning, 5 som sådanne forskellige fremstillingsmåder kommer til anvendelse, er det i forbindelse med opfindelsen væsentligt, at de færdige bjælkelagsplader opfører sig på samme måde som plader i ét stykke.

10 Med ophængt loft forstås her lofter med lydisolerende funktion, hvor f.eks. bøjningselastiske skiver danner et sammenhængende lag, der er ophængt i afstand under den bærende komponent på en sådan måde, at skiverne afgrænser et under den bærende komponent værende 15 rum i nedadgående retning.

Med blød gulvbelægning forstås i denne forbindelse i det mindste i nogen grad sammentrykkelige belægninger af et eller flere lag af fabriksfremstillede 20 plader eller baner. Som eksempel kan blandt andet nævnes såkaldte heldækningsmåtter af fibermateriale, især sådanne med skumformstof- eller skumgummibund, såsom formstofmåtter med kerne eller bund af skumform-stof, tykke linoleums- eller korkmåtter på fortrinsvis 25 tyk gulvpap, samt korkplader med slidlag af alle slags materialer.

En bjælkelagskonstruktion kan betragtes som let, når dens fladevægt inklusive loft og gulvbelægning 30 ligger godt under 200 kg/m^ og fortrinsvis under 150 kg/m^. En sådan let bjælkelagskonstruktion er særlig fordelagtig derved, at den formindsker kravene til byggestammens bæreevne og herved muliggør vidtrækkende konstruktionsforenklinger, der indvirker gun-

DK 151821B

3 1 stigt på hele bygningens økonomi. Dertil kommer den yderligere fordel, at selve de i en sådan konstruktion indgående bjælkelagsplader selv får en lav overfladevægt, der letter deres håndtering og indføjelse i 5 bygningsstammen og kun stiller begrænsede krav til kranudrustningen på byggepladsen.

En betydelig del af alle bjælkelagskonstruktioner i bebyggelser med flere etager, især sådanne til 10 boligbrug, må imidlertid opfylde visse af køberen (bygherren) og ofte også af myndighederne stillede minimumskrav til lydisoleringen mellem de beboede etager. Ved opstillingen af disse minimumskrav skelner man mellem luftlyd og trinlyd, der som bekendt er 15 af forskellig art og derfor må dæmpes gennem foranstaltninger af i det mindste delvis forskellig art.

At tilfredsstille selv store krav til luftlydisolering med lette bjælkelagskonstruktioner giver i almindelighed ikke større vanskeligheder. Derimod bliver proble-20 met betydeligt vanskeligere at løse, når det drejer sig om trinlydsisoleringen.

Minimumskravene til trinlydsisolering i bjælkelagskonstruktioner angives sædvanligvis i form af talværdier, 25 der skal opnås ved anvendelse af visse bestemte målemetoder. Selv om de målemetoder, der sædvanligvis anvendes idag, giver objektive mål for trinlydsisoleringsevnen, ofte ved et antal forskellige frekvenser, er de imidlertid delvis ufuldkomne, hvad der viser 30 sig derved, at trinlydsisoleringsevnen ved visse bjælkelagskonstruktioner af almindelige mennesker subjektivt bedømmes som klart under målet, til trods for at opmålte værdier udtrykker, at store krav objektivt skulle være tilfredsstillet. Ved visse, til I 4 1 eksperimentalbrug udførte, ganske lette bjælkelagskonstruktioner har man således ved gængse målemetoder kunnet påvise en trinlydsisolering, som objektivt skulle opfylde selv de største krav, som svenske 5 myndigheder har opstillet, nemlig for trinlydsisoleringen i en bjælkelagskonstruktion, der adskiller to over hinanden liggende boliger, men disse bjælkelagskonstruktioner kan alligevel ikke akcepteres i praksis, eftersom trinlydisoleringen subjektivt 10 opfattes som helt utilfredsstillende, især ved frekvenser under ca. 200 Hz.

I realiteten findes der idag ingen let bjælkelagskonstruktion, og i hvert fald ingen af den ovenfor angiv-15 ne art, der såvel subjektivt som objektivt opviser en tilfredsstillende trinlydisolationsevne til opfyldelse af de krav, som stilles eller bør stilles til bjælkelagskonstruktioner i fleretages byggeri til boligformål og især til bjælkelag til lejlighedsad-20 skillelser.

Den eneste sikre måde til opnåelse af en god trinlydisoleringsevne, som kendes af fagmanden idag, er at anvende tunge bjælkelagskonstruktioner, ofte med 25 fladevægt på mindst 300 kg/m2 og ofte betydeligt . mere. I den udstrækning, hvor sådanne bjælkelagskon-· struktioner ikke bygger på anvendelse af bjælkelags-λplader af sædvanlig armeret beton med en mindste i t tykkelse på ca. 15 cm, må den høje fladevægt opnås 30 ^ ved masseøgende tillægsforanstaltninger, f.eks. i * form af påstøbninger, sandlag eller såkaldte flydende «•gulve, hvad der medfører komplikationer. Selv ved anvendelse af en massiv bjælkelagsplade af armeret ^ beton med en tykkelse på omkring 15 cm, kræves der Λ ( 5

DK 151821B

1 en blød gulvbelægning på denne for at tilfredsstille de højeste trinlydsisoleringskrav. I intet af disse tilfælde opnås de fordele, som en let bjælkelagskonstruktion giver som muligheder til forenkling og 5 billiggørelse af bygningsstammen, eftersom bjælkelagskonstruktionens fladevægt, selv om det ophængte loft udelades, kommer til at ligge over 350 kg/m2.

Den eneste mulighed til reduktion af de høje fladevæg-10 te under bibeholdelse af en tilstrækkelig god trinisolationsevne, som det kunne være værd for fagmanden at prøve, har været at komplementere den med en blød gulvbelægning belagte bjælkelagsplade med et ophængt loft af den ovenfor angivne art, hvorved betonpladens 15 tykkelse i gunstigste fald skulle kunne formindskes til ca. 8. cm. En sådan konstruktion ville imidlertid ikke kunne opfylde rimelige praktiske krav, eftersom den maksimale spændvidde for de tyndere betonplader ville komme til at ligge på omkring 2,5 m, dvs. i 20 umiddelbar nærhed af de i praksis krævede spændvid der. I praksis vil der næsten altid kræves masseøgende afstivninger på bjælkelagspladens underside, hvad der bevirker, at den komplette bjælkelagskonstruktions fladevægt kommer til at ligge betydeligt over 200 25 kg/m2 for ved spændvidder op mod 6 m i det mindste at nærme sig til og undertiden endda at overstige 300 kg/m2. Den flade vægtsreduktion, som på denne måde kan opnås, er således i praksis alt for lille til at kunne motivere den komplikation, som anven-30 delsen af et ophængt loft altid medfører.

Opfindelsens formål er at anvise en komplet bjælke-lagskonstruktion af den angivne art, som trods en lav fladevægt, godt under 200 kg/m2 selv ved spændvid- 6

DK 151821B

1 der op til ca. 6 m, udviser en særdeles god trinlydsisoleringsevne, såvel subjektivt som objektivt. Til opnåelse af dette formål går opfindelsen ud fra det kendte forhold, at bløde gulvbelægninger praktisk 5 taget ingen trinlydsdæmpning giver ved frekvenser under 600 Hz, og under loftkonstruktioner af den ovenfor beskrevne art i de fleste tilfælde giver utilstrækkelig dæmpning ved frekvenser under 250 Hz, medens de begge ved højere frekvenser giver en hurtigt 10 voksende dæmpning, som bliver særligt fremtrædende og anvendelig ved frekvenser omkring 800 Hz og derover. Endvidere går opfindelsen ud fra det ligeledes kendte forhold, at det menneskelige øres følsomhed er forholdsvis lav ved lyde med en frekvens under 15 50 Hz og især under og op til 20 Hz, hvad der medfø rer, at der sædvanligvis ikke kræves foranstaltninger til at dæmpe sådanne meget lavfrekvente lyde.

Ud fra dette udgangspunkt foreslår opfindelsen til 20 opnåelse af det angivne formål, at hver af de i bjælkelagskonstruktionens bærende komponent indgående bjælkelagsplader har en sådan opbygning, at grundresonansfrekvensen hos pladen i sin helhed ligger under 50 Hz og fortrinsvis under 20 Hz, medens de i pladen 25 indgående afstivninger udøver en sådan afstivende virkning på pladens pladeformede del, at grundfrekvensen hos hvert vilkårligt udvalgt parti af den pladeformede del ligger over 600 Hz og fortrinsvis over 800 Hz, hvorved bjælkelagskonstruktionen trods bjælke-30 lagspladernes lave fladevægt kommer til at fremvise en god trinlydsisolation.

Det vil forstås, at den ovenfor angivne løsning kræver anvendelse af bjælkelagsplader, hvis konstruktive 7

DK 151821B

1 udformning vælges med stor omhu med hensyn til den statiske bæreevne på den ene side og de akustiske krav på den anden side, idet forholdet mellem pladens stivhed i spændvidderetningen og dens virkelige spænd-5 vidde er af afgørende betydning for de lave frekven ser. At det er bjælkelagspladens konstruktive udformning, som er udslagsgivende, vil man hurtigt opdage, thi selv om anvendelse af materiale med lavere volumenvægt end den beton, som normalt anvendes i bjælke-10 lagsplader, kan give visse praktiske fordele, kan det ikke alene føre til nogen definitiv løsning, eftersom en given konstruktions bøjningsstivhed altid i høj grad afhænger af det indgående materiales elas-ticitetsmodul, som sædvanligvis aftager stærkt med 15 aftagende volumenvægt.

For den konstruktive udformning af den anvendte bjælkelagsplade gælder det således, at en væsentlig del af den til rådighed stående, lille materialemængde 20 må udnyttes for at opnå en stor vandret udstrækning af pladen, samtidig med at kravet om statisk bæreevne i spssndvidderetningen må tilfredsstilles ved hjælp af en anden, ligeledes væsentlig del af materialemængden. Det medfører, at bjælkelagspladen inden for 25 en stor del af sit totale areal nødvendigvis må udvise en næsten ekstrem lille tykkelse. En sådan lille tykkelse over et stort areal forekommer ved første øjekast at stå i klart modsætningsforhold til det ovenfor nævnte krav om høj grundresonansfrekvens 30 for alle mindre dele af pladen.

Ifølge opfindelsen er det imidlertid muligt at tilfredsstille kravet om høj grundresonansfrekvens gennem på den ene side en langtgående opdeling af den meget 8

DK 151821B

1 tynde arealdel af bjælkelagspladen og på den anden side en samtidig afstivning . af bjælkelagspladen i dens helhed i to indbyrdes vinkelrette retninger og fortrinsvis i spændvidderetningen og i en retning 5 på tværs af denne. Pladens bøjningsstivhed i disse to retninger bør helst være omtrent lige stor/ og i hvert fald bør bøjningsstivheden i tværretningen ikke være mindre end en fjerdedel af bøjningsstivheden i spændvidderetningeno Det væsentligste er imidlertid 10 forholdet mellem formatet og tykkelsen af de små tynde pladedele/ og forholdet mellem det nævnte format og den statiske stivhed i vertikalretningen af de afstivninger, der skiller de små, tynde pladedele indbyrdes. For den lave fladevægt er det ligeledes 15 vigtigt, at den del af bjælkelagspladens materiale, der kræves til tilfredsstillelse af kravet om statisk bæreevne i spændvidderetningen, samtidig udnyttes i optimal udstrækning til dannelse af de nævnte afstivninger.

20

Ifølge opfindelsen kan man således anvende en type bjælkelagsplader, der består af en i det mindste tilnærmelsesvis jævnt tyk, skiveformet del, hvis overside er i alt væsentlig plan, men hvis underside 25 har et gitterværk af afstivningsflanger, som strækker sig over i hovedsagen hele den skiveformede del i to indbyrdes vinkelrette afstivningsretninger på en sådan måde, at de mellem sig afgrænser et antal nedad åbne, stort set firkantede rum liggende i flere 30 parallelle rækker i hver af de to afstivningsretninger, over hvert af hvilke rum den skiveformede del spænder med en som underpanel betegnet del, der har en med den første afstivningsretning sammenfaldende dimension og en med den anden

DK 151821 B

9 1 afstivningsretning sammenfaldende dimension, af hvilke den ene er højst 50% større end og fortrinsvis lige så stor som den anden, idet det væsentligste for pladen ligger i, at underpanelernes mindste dimension 5 er højest 20 gange større end kvadratroden af den skiveformede dels og underpanelets tykkelse udtrykt i centimeter, hvilken er mindre end 4 cm, og at afstivningsflangernes mindste højde er mindst halvt så stor som underpanelernes nævnte mindste dimension.

10

Den ovennævnte generelle formgivning af de i bjælkelagskonstruktionen ifølge opfindelsen fortrinsvis indgående bjælkelagsplader minder i en vis udstrækning om en formgivning, der i årtier har været anvendt 15 ved betonbjælkelagsplader med stor fladevægt. Ved disse tunge bjælkelagsplader har formgivningen imidlertid ikke været betinget af akustiske hensyn og specielt ikke af noget krav til en vis trinlydsisoleringsevne hos pladerne, men udelukkende af statiske 20 hensyn foranlediget af store spændvidder. Trinlydsisoleringsevnen har ved disse kendte bjælkelagsplader enten været opnået gennem en rigeligt afpasset tykkelse af de skiveformede dele, eller opnået bagefter ved hjælp af tunge overgulvskonstruktioner af den 25 flydende gulvtype eller lignende konstruktioner.

I det følgende skal opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, der viser nogle udførelsesformer for en bjælkelagskonstruktion ifølge 30 opfindelsen, og hvor fig. 1 viser et lodret snit gennem en første udførelsesform for en bjælkelagskonstruktion ifølge opfindelsen, 10

DK 151821B

1 fig. 2 konstruktionen set fra neden med det ophængte loft delvis fjernet til visning af bjælkelagspladens underside, 5 fig. 3 en del af det i fig. 1 viste lodrette snit i større målestok gennem selve bjælkelagspladen med angivelse af de for opfindelsen væsentlige dimensioner, 10 fig„ 4 et lodret snit gennem en anden udførelses form for en bjælkelagskonstruktion ifølge opfindelsen, fig. 5 et lodret snit efter linien V-V i fig.

15 4, fig. 6 en del af den i fig. 4 og 5 viste bjælkelagskonstruktion, set fra neden, med en del af det ophængte loft fjernet, 20 og fig. 7 i forstørret målestok en del af det i fig. 5 viste lodrette snit gennem selve bjælkelagskonstruktionen med angivelse 25 af nogle for opfindelsen væsentlige dimen sioner.

I den i fig. 1 og 2 viste bjælkelagskonstruktion indgår som bærende komponent en præfabrikeret bjælke-30 lagsplade, der er betegnet med 10. Denne bygningsplade bærer på oversiden et gulvbelægningslag 11, f.eks. en formstofmåtte med skumformstofbund. Under bjælkelagspladen er der ophængt et loft, der er betegnet med 12, og som består af dobbelte lag 12A og 12B

11

DK 151821B

1 af gipsskiver, hver med en tykkelse på omkring 13 mm. Det ophængte loft 12 bæres af et gitterværk, der er sammensat af et antal indbyrdes krydsende stålpladeprofiler 13 og 14, og ophængt i bjælkelags-5 pladen 10 ved hjælp af bøjelige ophæng 15, f.eks.

af stålbånd eller ståltråd, så at forbindelsen mellem bjælkelagspladen og det ophængte loft ikke bliver stiv. Alternativt kan gitterværket være helt adskilt fra bjælkelagspladen 10 og båret af passende bærelis-10 ter anbragt langs væggene i et under bjælkelagskonstruktionen værende rum. Det vigtigste er, at det ophængte loft 12 i alt væsentlig lufttæt afgrænser et under bjælkelagspladen 10 værende rum i retning nedad, og at de i det ophængte loft indgående gipsski-15 ver 12A og 12B er i stand til temmelig ubundet at udføre bøjningselastiske svingningsbevægelser.

Selve bjælkelagspladen 10 omfatter en i det mindste tilnærmeligvis jævnt tyk skiveformet del 16, hvis 20 overside i hovedsagen er plan, medens undersiden har et gitterværk af afstivningsflanger 17 og 18, der strækker sig over hele den skiveformede del 16 i to hinanden under en ret vinkel krydsende retninger på en sådan måde, at de imellem sig afgrænser et 25 antal i nedadgående retning åbne, firkantede rum af i hovedsagen samme størrelse i flere parallelle rækker i hver af de to forstærkningsretninger. Disse rum bliver således hver især dækket af en lille kvadratisk del af den skiveformede del 16, der her benæv-30 nes underpanel. Et sådant underpanel betegnet med sp i fig. 2 og alle underpanelerne er lige store og har en sidestørrelse s. Som det videre fremgår af fig. 3 har den skiveformede del 16 en tykkelse t, medens samtlige afstivningsflanger 17 og 18 har 12

DK 151821B

1 en højde h og en basisbredde b ved undersiden af den skiveformede del 16.

t er mindre end 4 cm og s højst 20 gange større end 5 kvadratroden af t udtrykt i cm, medens h er mindst halvt så stor som s. Plangebredden b er desuden tilpas mindre end den dobbelte tykkelse t af den skiveformede del 16. Endelig skal bjælkelagets fladevægt ifølge opfindelsen ligge under 150 kg/m^. Bjælkelagspladen 10 1 vil under disse forhold have en resonansfrekvens godt under 50 Hz og i de fleste tilfælde omkring 20 Hz, samtidig med at underpanelerne vil få en resonansfrekvens, der ligger godt over 600 Hz og sandsynligvis i nærheden af eller over 800 Hz.

15 I praksis kan t f.eks. være 2,5 cm, b være 4,0 cm, s være 26,0 cm, altså klart mindre end 20 V 2,5, medens h kan være 17,5 cm så at bjælkelagets totale højde bliver 20,0 cm. Det bør bemærkes, at samme 20 størrelse af underpanelet sp i princippet kan tilpas

ses selv ved en tykkelse t ned til ca. 1,7 cm. En af grundene til, at størrelsen s er valgt netop til 26 cm er, at centerafstanden mellem afstivningsflangerne herved kommer til at svare til det inden for 25 bygningsindustrien ofte benyttede grundmodulmål 3M

= 30 cm. Ved at anbringe afstivningsflangerne noget tættere end grundanvisningen foreskriver opnås der en øget stivhed både i bjælkelagspladen i dens helhed og i underpanelerne. Den som eksempel valgte højde 30 h af afstivningsflangerne kan på sin side vælges 4,5 cm mindre, uden at pladens akustiske egenskaber alt for drastisk nedsættes. I det omtalte eksempel tænkes flangehøjden derfor først og fremmest valgt under hensyntagen til den ønskede spændvidde, der 13

DK 151821B

1 forudsættes at være ca. 3,5 m. Af fabrikationsmæssige hensyn er det ved så begrænsede spændvidder ofte fordelagtigt at vælge afstivningsflangehøjden ens 1 begge afstivningsretninger, selvom den kun behøver 5 at være så stor i spændvidderetningen.

Bjælkelagspladen 10 tænkes i det viste eksempel at være støbt af en på hydrauliske bindemidler baseret støbemasse, der i hærdnet tilstand er noget porøs 10 og har en volumenvægt på ca. 1600 kg/m3, idet den tænkes at være armeret, i det mindste i nærheden af afstivningsflangernes nedre kanter. Man kan derfor skønne fladevægten for denne bjælkelagsplade med de netop angivne dimensioner til omkring 105 kg/m3.

15 Herved vil den totale fladevægt af dne i fig. 1 og 2 viste bjælkelagskonstruktion komme til at blive af størrelsesordenen 130-140 kg/m2. Alligevel vil trinlydsisoleringsevnen blive af samme størrelse som for en bjælkelagskonstruktion omfattende en bæren- 20 de komponent i form af 8,3 cm tyk, massiv og armeret betonplade, der på undersiden har i spændvidderetningen forløbende afstivninger for at kunne udvise en tilsvarende bæreevne, og som ligeledes er forsynet med en tilsvarende blød gulvbelægning 2 og samme 25 art ophængt loft som i det beskrevne eksempel. En sådan ganske tilsvarende bjælkelagskonstruktion bygget efter hidtil kendte principper vil have en total fladevægt på ca. 250-260 kg/m2 og følgelig være på det nærmeste dobbelt så tung som bjælkelagskonstrukti-30 onen ifølge opfindelsen.

I den i fig. 4-7 viste udførelsesform dannes bjælkelagskonstruktionens bærende komponent af et antal ved siden af hinanden liggende bjælkelagsplader 20 14

DK 151821B

1 af en noget ændret udførelse. På oversiden af disse bjælkelagsplader er der lagt en blød gulvbelægning 21, der kan tænkes at have form som en temmelig tyk heldækningsmåtte, f.eks. af nålefilt, med en såkaldt 5 formstofmåttte som bund. På undersiden af den bærende komponent er der desuden monteret et ophængt loft 22, som i dette tilfælde består af et enkelt lag lufttæt sammenføjede gipsplader med en tykkelse på ca. 13 mm. Disse gipsplader er fastgjort ved hjælp 10 af et antal såkaldte isoleringsrigler 23 anbragt indbyrdes parallelt med en indbyrdes afstand på ca.

60 cm på undersiden af bjælkelagspladerne 20, dels ved hjælp af bærende vinkelprofiler 24 anbragt langs væggene i det under bjælkelagskonstruktionen værende 15 rum. Det ophængte lofts yderkanter er i hovedsagen lufttæt sluttet til disse vinkelprofiler. Ved 25 i fig. 5 er vist en del af en sådan væg, der samtidig tjener som understøtning for de i bjælkelagskonstruktionen indgående bjælkelagsplader 20. De såkaldte 20 isoleringsrigler 23 er fremstillet af tynd stålplade på en sådan måde, at forbindelsen mellem gipspladerne, der danner det ophængte loft, og bjælkelagspladerne bliver noget fjedrende. Desuden spænder de ret smidige isoleringsrigler frit mellem monteringspunkterne 25 mod bjælkelagspladerne, der ligger i en indbyrdes afstand på ca. 40 cm. Det ophængte loft 22 i fig.

4-6 vil herved få en akustisk funktion, der minder om den, der findes i det ophængte loft 12 i fig.

1 og 2, omend den ikke er fuldt ud så god.

30

Bjælkelagspladerne 20 i den i fig. 4-6 viste udførelsesform adskiller sig fra bjælkelagspladerne 10 i den tidligere beskrevne udførelsesform for det første derved, at de på undersiden af den skiveformede øver- DK 151821 15 1 ste del 26 har to grupper af afstivningsflanger med indbyrdes forskellige højder, nemlig en første gruppe med på tværs af spændvidderetningen forløbende afstivningsflanger 27 og 28 med en lavere højde h' og en 5 anden gruppe med i spændvidderetningen forløbende afstivningsflanger 29 og 30 med en større højde H.

Af de lave flanger følger de med betegnelsen 28 bjælkelagspladernes endekanter, og af de høje flanger følger de med betegnelsen 30 bjælkelagspladernes langsidekanter. De høje flangers højde er ved bjælkelagspladernes ender reduceret så at de svarer til højden af de lave, tværgående flanger, hvorved oplægningen af bjælkelagspladerne på bygningsstammens bærende element, f.eks. en væg 25, forenkles. De 15 to grupper af afstivningsflanger danner et i hovedsagen regelmæssigt gitterværk med nedad åbne rum, der i dette tilfælde er rektangulære, så at underpanelerne, betegnet med sp' i fig. 6, vil få en største dimension 1 eller længde på tværs af bjælkelagspladens 20 spændvidderetning og en mindste dimension eller bredde w i spændvidderetningen.

Når 1 som i den betragtede udførelsesform højst er 50% større end w, er det tilstrækkeligt for opfyldel-25 sen af betingelsen ifølge opfindelsen, at underpanelets størrelse på vist måde skal være tilpasset til Γ' tykkelsen t' af den skiveformede del 26, gælder for bredden w af underpanelet. Hvis 1 derimod, hvad der dog helst bør undgås, skulle være mere end 50% større 30 end w vil det være nødvendigt at skærpe kravene til maksimalstørrelsen af w til 15 eller endog blot 10 i stedet for 20 Yv , for at sikre den af akustiske hensyn krævede stivhed af bjælkelagspladen.

16

DK 151821B

1 I den i fig. 4-7 viste udførelsesf orm kan t1 være 3,0 cm og b' 4,0 cm. Med den angivne værdi af t' kan w være omkring 34,5 cm, men den kan også vælges til blot 26,0 cm for at sikre, at pladen får tilstræk-5 kelig stivhed på tværs af spændvidderetningen. Højden h' af de tværgående afstivningsflanger 27 og 28 kan være 15,0 cm, omend den ifølge opfindelsen skulle være noget lavere, nemlig halvdelen af w. Højden H af de i spændvidderetningen forløbende afstivnings-10 flanger 29 og 30 er væsentlig større end h’ , nemlig i det tænkte tilfælde 21,0 cm, så at bjælkelagspladen 20 kan klare en spændvidde på omkring 5 m.Basisbredden for de høje afstivningsflanger 29 kan passende være omkring 7,0 cm. Ligesom i den foregående udførelses-15 form er samtlige rum udført med det nødvendige slip.

Med de ovenfor nævnte dimensioner vil selve bjælkelagspladen 20, hvis den fremstilles af samme materiale som tidligere nævnt i forbindelse med bjælkelagspladen 20 10 i fig. 1-3 og forsynes med den nødvendige armering, få en fladevægt, der ligger lige over 120 kg/m^, trods den forholdsvis store spændvidde. Dette vil medføre, at den komplette bjælkelagskonstruktion i fig. 4-7 inklusive den bløde gulvbelægning 21 og 25 det temmelig enkle ophængte loft 22 vil få en fladevægt lige under 140 kg/m^. Trinlydsisoleringen for denne komplette bjælkelagskonstruktion svarer til trinlydsisoleringsevnen for en bjælkelagskonstruktion med samme gulvbelægning og ophængte loft og en beton-30 plade med en tykkelse på 8,6 cm, hvilket imidlertid for at klare spændvidden vil behøve kraftige, i spændvidderetningen forløbende afstivningsflanger på undersiden, hvorfor den tilsvarende bjælkelagskonstruktion vil få en total fladevægt på omkring 260 kg/m^.

17

DK 151821B

1 Det bør bemærkes, at de fordele, der opnås ved bjælke-lagskonstuktionen ifølge opfindelsen, i praksis kun bliver fremtrædende ved begrænsede spændvidder, op til ca. 6 m, og ved en tykkelse af den skiveformede 5 del 16 eller 26 af bjælkelagspladen, der ligger under 4 cm. Ved større spændvidder vil nemlig massen af de nødvendige afstivningsflanger blive så stærkt dominerende, at vægtbesparelsen bliver mindre og mindre fremtrædende. Ved større tykkelser af den 10 skiveformede del vil på den anden side massen af denne del komme til at dominere inden for det lavere spændviddeinterval, og der vil inden for dette interval opstå vanskeligheder, når det gælder om at sikre den øvre grænse for de lavere grundresonansfrekvenser 15 for bjælkelagspladen som helhed.

20 25 30

Claims (3)

1. Let bjælkelagskonstruktion til anvendelse i flere-etagesbyggeri, især til boligbrug, hvilken konstrukti-5 on foruden en statisk bærende komponent, som er sammensat af et antal side om side liggende, præfabrikerede bjælkelagsplader (10,20) med en spændvidde mellem omkring 2 m og 6 m og med en fladevægt på under 150 kg/m^, består af et loft (12,22), der er ophængt 10 i afstand under den bærende komponent, samt dertil i fortrinsvis en såkaldt blød gulvbelægning (11,21) I på den bærende komponents overside, hvorhos hver bjælkelagsplade består af en med tilnærmelsesvis glat overside udformet, øvre pladeformet del (16;26), 15 hvis gennemsnitlige tykkelse (t) er væsentlig mindre end bjælkelagspladens totale højde (h+t;H+t), og på hvis underside er anbragt med den pladeformede del forbundne afstivninger (17,18;27,28,29), kendetegnet ved, at hver af de i den bærende 20 komponent indgående bjælkelagsplader (10,20) har en sådan opbygning, at grundresonansfrekvensen hos pladen i sin helhed ligger under 50 Hz og fortrinsvis under 20 Hz, medens de i pladen indgående afstivninger (17,18;27,28,29) er indrettet til at kunne udøve 25 en sådan afstivende virkning på pladens pladeformede del (16;26), at grundresonansfrekvensen hos hvert vilkårligt udvalgt parti af den pladeformede del ligger over 600 Hz og fortrinsvis over 800 Hz.

1 PATENTKRAV

2. Bjælkelagskonstruktion ifølge krav 1, kende tegnet ved, at bjælkelagspladerne (10,20) består af en i det mindste tilnærmelsesvis jævnt tyk, skiveformet del (16,26), hvis overside er i hovedsagen plan, medens undersiden har et gitterværk af afstiv- DK 151821B 1 ningsflanger (17,18,27-30), der strækker sig over i hovedsagen hele den skiveformede del i to indbyrdes krydsende afstivningsretninger på en sådan måde, at de indbyrdes afgrænser et antal nedad åbne rum 5 liggende i parallelle rækker i hver af de to afstivningsretninger, over hvert af hvilke rum den skiveformede del spænder med en som underpanel betegnet del (sp, sp'), der har en med den ene afstivningsretning sammenfaldende dimension (s eller 1) og en med den 10 anden afstivningsretning sammenfaldende dimension (s eller w), af hvilke den ene er højst 50% større end og fortrinsvis lige så stor som den anden, idet underpanelernes mindste dimension (s eller w) er højst 20 gange større end kvadratroden af den skive-15 formede dels og underpanelens tykkelse (t) udtrykt i cm, hvilken tykkelse er mindre en 4 cm, og afstivningsflangernes mindste højde (h) er mindst halvdelen af underpanelernes mindste dimension.

3. Bjælkelagskonstruktion ifølge krav 2, kende tegnet ved, at i det mindste nogle af de afstivningsflanger (29,30), der strækker sig i spændvidderetningen for bjælkelagspladerne (20), har en større højde (H) end de øvrige afstivningsflanger (27,28) 25 på undersiden af den skiveformede del (26). 30