DK151065B - Fremgangsmaade til belaegning af genstande - Google Patents

Description

151065

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til belægning af forsiden 1 på et flertal af genstande, som har en forside, en bagside og sideflader, hvilke genstande er sammenføjet til en enhed.

5 Opfindelsen angår blandt andet påføringen af hærdelige metalliske belægninger på tætningsbånd eller -strimler, selv om den selvfølgelig ikke er begrænset hertil, men angår generelt belægningen af flere genstande, som er i stand til at blive samlet på en sådan måde, at de danner to modsat hinanden an-bragte belægningsflader med de dele (forsiderne), som skal belægges, anbragt forskudt i forhold til de dele (bagsiderne), som ikke skal belægges. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen angår således generelt aflange organer, som har modsat vendende for- og bagsider samt sideflader, som er således formet, at genstandene kan samles og fastholdes ved siden af hinanden og liggende an imod hinanden med nogle forsider vendende i én retning og andre i den modsatte retning, idet genstandene om nødvendigt er forsat for hinanden for at få forsiderne trukket tilbage i forhold til bagsiderne.

20

Opfindelsen har særlig henvendelse til påføringen af hærdelige metalliske belægninger til meta1 tætn ingsstrim1 er eller -lister, såsom påføringen af hårde overf ladebelægninger på de såkaldte side- eller kompressionstætninger, som anvendes i forbrænd i ngsmotorer med roterende stempel ("Wankel").

25

Det er ofte ønskeligt eller nødvendigt at påføre belægninger på dele, såsom hårde og slidstærke belægninger på metaldele for at tilvejebringe en slidstærk leje- eller tætningsflade derpå.

30

Ved blandt andet kendte fremgangsmåder til belægning af hårde overfladebelægninger på Wanke1-motorens sidetætninger, er belægningen hidtil blevet foretaget ved samling af flere sidetætninger, som omfatter aflange bueformede metalbånd, i en 2g stabel af bånd. Dette foretages hensigtsmæssigt ved at spænde båndene fast i et opspændingsorgan eller -skabelon, så at båndenes forsider danner en belægningsflade, på hvilken en passende hård overfladebelægning kan påføres. En plasmasprøjte 2 151065 eller et f1ammesprøjteapparat anvendes passende til at sprøjte en hærdelig metallisk belægning på båndforsiderne. Eventuelt kan de forsider, der skal belægges, indeholde riller eller andre fordybninger, som skal udfyldes med belægningen, medens de 5 uden fordybninger værende dele af forsiderne ikke skal have nogen belægning. I sådanne tilfælde påføres en sammenhængende belægning hen over den overflade, som dannes af den samlede forside. Derefter afslibes den hærdede belægning, medens delene holdes på plads i opspændingsorganet for at reducere belæg-10 ningens tykkelse i tilstrækkelig grad til, at den del af forsiderne, som er uden fordybning, blotlægges. Dette efterlader en restbelægning i rillerne. Hvis båndets forside skal belægges fra kant til kant eller hvis kantdele, som er uden fordybninger, skal belægges, opstår der imidlertid vanskeligheder ved 15 forsøg på at adskiIle de belagte stykker. Dette skyldes, at belægningen, som danner bro fra etstykke til det næste stykke i ubrudt lag, har tendens til at adhærere stykkerne til hinanden .

2Q Fra US-patent nr. 3.337.938 kendes en udvej til overvindelse af denne vanskelighed. Ifølge dette patent tilvejebringes forsænkede mellemlæg eller mellemrum imellem de enkelte genstande, der skal belægges, så at genstandene adskilles fra hinanden, og belægningen ikke danner bro mellem nærliggende gen-stande, hvilket sidste især skyldes, at belægningen dirigeres i en smal styret spray for at undgå brodannelse imellem genstandene og mellemlæggene. Ifølge en anden kendt udvej anvendes der skilleorganer, som er fremstilles af beryliumkobber eller andet materiale, som ikke tager imod metalbelægningen.

3Q Et eksempel på en sådan fremgangsmåde er blandt andet kendt fra U.S.ft. patentskrift nr. 3.097.959. Brugen af sådanne skilleorganer er selvfølgelig dyr og uhensigtsmæssig, især da de normalt ikke kan bruges igen.

Fra US-patent nr. 3.850.669 kendes en udvej ifølge hvilken cy-35 lindriske genstande samles med cylindriske skilleplader anbragt derimellem. Både de cylindriske genstande og skillepladerne belægges ensartet. Derefter ødelægges belægningen langs

POOR

151065 3 en forudbestemt svækkelses 1 inie imellem genstandene og skillepladerne. Dette indebærer ekstra fremstillingstrin og spild af belægningsmateriale.

5 Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en ny og effektiv belægningsmetode, som overvinder de nævnte og andre ulemper ved hidtil kendte fremgangsmåder.

Dette opnås ved, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at genstandene sammenføjes ved deres sideflader, så der skiftevis vender en forside og en bagside i en retning, og forsiderne er tilbagetrukket i forhold til bagsiderne, hvorved dannes to modsatte flader, der skal belægges, at der påføres en jævn sammenhængende belægning på disse modsatte flader, og at belægningen på genstandenes udragende bagsider 15 fjernes, medens belægningen på de tilbagetrukne forsider lades tilbage.

Herved opnås en betydelig besparelse af det forbrugte belægningsmateriale, ligesom brugen af dyre skilleorganer undgås, 20 idet disses funktion overtages af bagsiden på de genstande, der er anbragt imellem de genstande, hvis forsider skal belægges. Der er således ikke længere behov for at skulle smide skilleorganer væk efter brugen. Ligeledes opnås der en betydelig tidsbesparelse på grund af, at begge sider af samlingen af 25 genstande belægges og færdigbearbejdes samtidigt. De under fremgangsmåden sammenføjede genstande bringes til nærmere beskrevet at danne en første belægningsflade, som omfatter forsiderne af den første gruppe af genstande og bagsiderne af den anden gruppe af genstande, samt en anden belægningsflade, som 30 omfatter forsiderne af den anden gruppe af genstande og bagsiderne af den første gruppe af genstande. Den første belægningsflade vender i en retning, som i hovedsagen er modsat den retning, i hvilken den anden belægningsflade vender. Derefter påføres en sammenhængende belægning hen over både den første 35 og den anden belægningsflade og på en sådan måde, at den danner bro hen over tilstødende dele. Efter at belægningen er hærdet, reduceres dens tykkelse, f.eks. ved brug af en eller anden form for slibeteknik, i tilstrækkelig grad til at blot- 4 151065 lægge genstandenes bagsider på både den første og den anden belægningsf1ade, medens der efterlades en restbelægning på genstandenes forsider. Dette foretages på både den første og den anden belægningsflade. På grund af afslibningen eller an-5 den teknik til reducering af belægningens tykkelse fjernes en sådan del af belægningen, som danner bro imellem genstandene, og genstandene kan let adskilles fra hinanden, efter at processen er tilendebragt.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en aflang genstand, som har en belagt forside, set i perspektiv, idet en del af belægningen for tydeligheds skyld er skåret væk, 15 fig. 2 den ene ende af den i fig. 1 viste genstand, set i perspektiv i større mål forhold, fig. 3 den ene ende af en aflang genstand, som på forsiden har 20 mindre dybe riller og et fritliggende felt, og som er forsynet med en belægning, der er anbragt i rillerne, set i perspektiv i større målforhold, fig. 4 skematisk flere af de i fig. 1 viste genstande sammenføjet til en enhed til brug ved belægningen ifølge opfindel-25 sen, set delvis i perspektiv med én genstand adskilt fra enheden , fig. 5 en enhed magen til den, der er vist i fig. 4, men med flere af de i fgi. 3 viste genstande, 30 fig. 6 et blokdiagram, som illustrerer en fremgangsmåde ifølge opf i ndel sen, fig. 7 til 15 skematisk operationsrækkefølgen af det i fig. 6 viste blokdiagram, idet fig. 8A viser i perspektiv en gen-3 5 stand, som skal belægges i den illustrerede operationsrækkefølge, fig. 10 en forskydningsmatrice, som anvendes i den illustrerede operat i onsrækkefølge, set fra enden, og fig. 10A, 10B og 10C dele af matricen og matricepladedele, 151065 5 fig. 16 skematisk i perspektiv formningen af råmaterialet til bueformede lister eller bånd, og fig. 17 i perspektiv et opspændingsorgan til samling af de bue-5 formede strimler.

For tydeligheds skyld er på tegningerne belægningerne vist overdrevet meget tykkere, set i forhold til den enkelte genstands størrelse, end de normalt er. I praksis anbringes belægninger, såsom plasmapåsprøjtede metalbelægninger i tykkelser, 10 som måles i hundrededele af en millimeter. Forskydningsgraden imellem de enkelte genstande er også vist meget større end det normalt er tilfældet i praksis.

Den i fig. 1 og 2 viste aflange genstand 10, som kan være 15 fremstillet af metal, f.eks. støbejerne eller stål, har en belægning 12 på en forside 14. En del af belægningen 12 i fig. 1 er skåret væk for tydeligere at kunne se forsiden 14. Genstanden 10 har en forside 14 og en bagside 16 (fig. 2), som er placeret modsat forsiden 14, og en ende 18 (den modsatte ende 20 er ikke vist i fig. 1) og sideflader 20, 20'. Det bemærkes, at belægningen 12 strækker sig tværs over forsiden 14 fra kanten af sidefladen 20 til kanten af sidefladen 20'. Fig. 3 viser en del 10A, som er omtrent magen til, men som er forsynet med brede mindre dybe riller 15 i forsiden 14 samt et centralt be-25 liggende felt 13, som er uden riller. Rillerne 15 er udfyldt med belægning 12, og feltet 13 er i hovedsagen fri for belægning 12.

Belægningen 12 kan være en hvilken som helst passende belæg-30 ning, såsom en metallisk hård overf ladebelægning, som er påført ved plasma- eller flammesprøjtningsteknikker i en smeltet tilstand, og som har fået lov til at hærdne på plads. Den hærdede metalliske belægning kan være formet, f.eks. ved slibning, så at den til sidst har de ønskede dimensionsmæssige to-35 lerancer. Flere af genstandene 10 eller 10A fastholdes i en enhed ved hjælp af et opspændingsorgan 22, således som vist skematisk i fig. 4 og 5. Som det fremgår af den mod højre liggende del af fig. 4, er flere af genstandene 10 samlet ved 6 151065 siden af hinanden og liggende an imod hinanden i en forbindelse, hvori de enkelte genstande er forsat for hinanden og fastholdt af spændeorganet 22. Spændeorganet 22 kan være en hvilken som helst passende for for opspændingsskabelon eller 5 fastspændingsorgan til at holde genstandene sammen. I samlet tilstand danner de op til hinanden stødende forskudte genstande 10 en første bel ægn ingsf1ade 24 og en anden belægnings-flade 26. En sammenhængende belægning 12* (vist med stiplede linier i fig. 4) påføres den første henholdsvis den anden be-10 lægningsflade 24, 26 ved hjælp af en hvilken som helst pas sende indretning. De sammenhængende belægningers 12' tykkelse reduceres derefter, så at der dannes afgrænsede belægninger 12 (vist med punkterede linier i fig. 4), som udgør de ønskede restbelægninger, som er tilbage på forsiderne 14. Bagsiderne 15 16 er i alt væsentligt blevet renset for belægninger 12' under dette tykkelsesreduktionstrin. Som vist til venstre i fig. 4 opnås der efter fjernelsen af de enkelte genstande 10 fra opspændingsorganet 22 genstande 10, som har den ønskede belægning 12 på forsiderne 14, og som har bagsiderne 16 renset for 20 belægning.

Fig. 5 viser på tilsvarende måde sammenføjede genstande 10A og viser med punkterede linier anbringelsen af sammenhængende belægninger 12' på både den første belægningsflade 24 og den 2g anden belægningsflade 26. Det bemærkes, at genstandene 10A er anbragt liggende an imod hinanden ved siden af hinanden, men ikke er forsat for hinanden. Det vil sige, at toppen 13a af felterne 13 ligger på linie med bagsiderne 16, så at det ikke er nødvendigt at forskyde dem for at bringe genstandene på lin-øg ie med hinanden. Efter en reduktion af tykkelsen af belægningerne 12', så at der efterlades restbelægninger 12 i rillerne 15 på forsiderne 14, adskilles de enkelte genstande 1QA fra den pågældende enhed, således som antydet til venstre i fig.

5, og disse genstande er forsynet med de ønskede restbelæg-35 ninger 12.

De beskrevne teknikker kari selvfølgelig anvendes til genstande af en hvilken som helst størrelse, men er især velegnet, når 151065 7 genstandene 10 eller 10A er forholdsvis små, således som det er tilfældet for sidetætninger til roterende stempelmaskiner, og når et stort antal af sådanne genstande skal belægges.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen tilvejebringer således gen-5 stande, som samles på en sådan måde, at der dannes to modsat beliggende belægningsflader, på hvilke der til at begynde med kan anbringes en sammenhængende belægning, som derefter reduceres i tykkelse, så at der opnås flere genstande, som er belagt ^ på deres forsider, men ikke på deres bagsider. Disse belagte genstande kan derefter let fjernes fra opspændingsorganet 22, da belægningen ikke har dannet bro imellem genstandene. Det bemærkes, at påføringen af en sammenhængende belægning hen over flere genstande i høj grtad letter operationen i sammenligning med det at belægge genstandene enkeltvis eller den omhyg-15 gelige styring af anbringelsen af belægninger, blot på visse områder.

I fig. 6 er en fremgangsmåde ifølge opfindelsen illustreret ved hjælp af et blokdiagram, hvori 28 forestiller en matriale-90 forsyning, som udleverer råmaterialet, hvoraf genstandene skal fremstilles. Materialestrømmen er i den med pilene viste retning. Blokken 30 angiver en forbehandling af det materiale, som modtages fra blokken 28. Denne forbehandling kan omfatte varmebehandling, slibning, overfladebehandling eller en hvi 1 -25 ken som helst anden krævet behandling af materialet. Efter forbehandlingen kan materialet optages til opbevaring, således som vist ved blokken 31. I det tilfælde, hvor det drejer sig om et sammenhængende aflangt råmateriale, kan dette foregå på en opsamlings- eller opbevar ingsru11e. Som vist ved de med 30 pile angivne alternative baner fra blokken 30 til 31, kan materialet ledes uden om oplagringsblokken 31, så at det forbehandlede materiale føres direkte til det næste trin, som er repræsenteret ved blokken 32. Denne blok 32 forestiller det efterfølgende trin med udretning af det forbehand1ede mate-3 5 riale (hvilket kan betragtes som det sidste forbehandlings-trin) og med udskæring af genstandene af materialet. Almindeligvis kan dette næste trin foretages ved en hvilken som helst 151065 8 form for skæring, udstansning eller anden operation, som tilvejebringer flere genstande af materialet. (Som en anden mulighed kan materialet naturligvis tilføres i form af enkelte ^genstande fra mater.i a.leti 1 førselen ?8). Blokken 34 forestille 5 en sammenføjet enhed af de enkelte genstande i et opspændingsorgan, så at genstandene fastholdes ved siden af hinanden og stødende op til hinanden, så at de danner en første og en anden belægningsflade. Afhængig af fladeformen, kan genstandene forskydes i forhold til hinanden, således som vist i fig. 4, 10 så at forsiderne 14 er trukket tilbage i forhold til tilstødende bagsider 16 på både den første og den anden belægningsflade 24, 26. Som antydet ved blokken 36 påføres der derefter en sammenhængende belægning hen over både den første og den anden belægningsflade 24, 26. Efter at belægningen er hærdnet, 15 og som antydet ved blokken 38, reduceres tykkelsen af belægningen på både den første og den anden belægningsflade. Dette kan passende foregå ved slibning eller andre maskinelle operationer og fortsættes indtil bagsiderne 16 er gjort i alt væsentlig helt synlige ved at frigøre dem for den belægning, som 20 er anbragt derpå. Efter at belægningernes 12' tykkelse er blevet tilstrækkeligt reduceret, adskilles genstandene 10 eller 10A fra opspændingsorganet, således som antydet ved blokken 40. En efterbehandling, såsom en afsluttende tilretning og afpudsning af de enkelte genstande, kan hvis det ønskes udfø-25 res, således som vist ved blokken 41.

I fig. 7 er de fremgangsmådetri n, som svarer til bokkene 28 og 30 i fi g. 6 vist skemat isk. En rulle 42 af bånd- eller listelignende materiale 44 (f.eks. et stål bånd) underkastes en for-3Q behandling, som i det viste tilfælde omfatter trækning af båndmaterialet 44 igennem en trækningsmatrice 46, så at materialet 44 forsynes med et passende tværsn itsprofi 1. Dette kan omfatte tildannelsen af mindre dybe riller, såsom rillerne 15 i fig. 3. Det næste forbehandlingstrin omfatter en varmebe-35 handlingsproces for hærdning og trækning ved at lade materialet 44 passere igennem en induktionsopvarmnings indretning 48.

Det opvarmede materiale 44 ledes derefter igennem en sprøjte-afkølningsindretning 50, hvori materialet 44 afkøles ved på- 151065 9 sprøjtning af en kølende væske, såsom olie eller vand. Efter afkølningen føres materialet 44 igennem en anden induktionsopvarmningsindretning 52. Selv om materialet nu kunne passere direkte til det næste behandlingstrin, viser fig. 7, at det 5 forbehand1ede materiale optages på en oplagringsrulle 54.

I fig. 8, som skemat i sk viser de fremgangsmådetrin, som svarer til blokken 32 i fig. 6, ses materialet 44 at blive afviklet fra oplagringsrullen 54 og ført frem til udretningsrullerne 56. Den udretning, der iværksattes af rullerne 56, vil udgøre den sidste del af forbehandlingen i fig. 7, hvis oplagringstrinnet var blevet udeladt. Et par fremføringsruller 58, 58A fører det forbehandlede, udrettede materiale frem til en skæreindretning 60. Den forreste kant 44e af båndmaterialet 44 jg føres frem af fremfør i ngsrullerne 58, 58A, indtil den støder an imod et stoporgan 66, som er således placeret, at der passerer en passende længde af materialet 44 forbi skæreindretningen 60. Skæreindretni ngen 60 omfatter et skæreorgan 62, som virker imod en ambolt 64 til udskæring af stykker af materia-2Q let 44. Disse stykker omfatter genstande 110, der som vist i fig. 8A, har en forside 114, en bagside 116 og sideflader 120, 120 ' .

Et skubbeorgan 68 dirigerer genstandene 110 ind i et opspændingsorgan 122 med sidefladerne 120, 120' på genstandene 110 25 stødende an imod hinanden, og forsiderne 114 og bagsiderne 116 anbragt synlige til dannelse af flader 124, 126. Opspændings- organet 122 omfatter en i hovedsagen rektangulær ramme, som har en basisdel 122a og sidedele 122b, 122c. Opspændingsorga- net 122 kan også være udstyret med håndtag 123 for at lette 30 håndteringen heraf.

Som vist i fig. 9 (som sammen med fig. 10 skematisk viser de fremgangsmådetrin, som svarer til blokken 34) fastgøres der en låsestang 125 til opspændingsorganet 122 ved hjælp af låsemø-35 trikker 127, når opspændingsorganet 122 er fyldt med genstande 110. Låsestangen 125 fastholder genstandene 110 inden i opspændingsorganet 122 i tilstrækkelig grad til, at genstandene tilbageholdes deri, men låsemøtrikkerne 127 er kun spændt min- 151065 10 dre hårdt, så at genstandene 110 stadigvæk kan bevæges i forhold til hinanden under indvirkningen af en passende forskyd-n i ngsmatr i ce.

5 I fig. 10 ses opspændingsorganet 122 med genstandene 110 samlet deri anbragt ved siden af hinanden og liggende an imod hinanden. Som det fremgår har genstandene 110 et i hovedsagen rektangulært tværsnit, da der ikke er forskel på forsiderne 114 og bagsiderne 116. Hvis der er naturlige forskelle (såsom riller megen til rillerne 15), som bestemmer hvilken side af genstanden, der er forsiden 114, og hvilken der er bagsiden 116, må genstandene selvfølgelig anbringes rigtigt, enten manuelt eller ved hjælp af en passende mekanisk indretning på en sådan måde, at nogle (f.eks. skiftevis) genstande har deres forsider vendende i én retning, og andre genstande har deres forsider vendende i den modsatte retning.

Som vist i fig. 10 placeres opspændingsorganet 122 (hvoraf dele for tydeligheds skyld er skåret væk) imellem en nedre matriceplade 70, på hvilket der er tildannet et tandlignende 90 mønster 71, og en øvre matriceplade 74, på hvilken er tildannet et tandlignende mønster 75. Den nedre matriceplade 70 optages i et matriceleje 76, og den øvre matriceplade 74 er ved hjælp af fastgoringsorganer 78 fastgjort inden i et matricehoved 80. På matricestolper 82 er der anbragt spiralfjedre 84, 2 5 som bærer matricehovedet 80 over matricelejet 76 (fig. 10 og fig. 10A).

Den nedre matriceplades 70 tandlignende mønster 71 omfatter langsgående tænder 71A, som er adskilt ved hjælp arf langs-30 gående fordybninger 71B (fig. 10 og fig. 10A) . På lignende måde omfatter det tandlignende mønster 75 på den øvre matriceplade 74 langsgående tænder 75A og langsgående fordybninger 75B. Som antydet med en stiplet linie 86 i fig. 10, ligger den langsgående midterlinie på hver tand 75 ud for den langsgående 35 midterlinie på respektive fordybninger 71B, så at der tilvejebringes et forskudt monster.

Som vist i fig. 10A, tilvejebringer den nedre matriceplade 70 og den øvre matriceplade 75 et mønster bestående af tænder og 151065 11 fordytsn i nger, som har i hovedsagen samme udstrækning som genstandene 110, der fastholdes i opspændingsorganet 122. Det tilvejebragte mønster omfatter en serie langsgående tænder 71A, som er adskilt af langsgående fordybninger 71B i den ned-5 re plade 70 og tilsvarende tænder og fordybninger 75A og 75B i den øvre plade 75. Tænderne 71A, 75A og fordybningerne 71B, 75B har samme bredde, og fordybningerne 71B og 75B er tilstrækkelig brede til at de lige nøjagtigt modtager genstandenes 110 forsider 114 eller bagsider 116. Den nedre matrice-10 plade 71 og den øvre matriceplade 75 er således i hovedsagen identiske, bortset fra, at de som nævnt er forsat i forhold til hinanden. Medens for tydeligheds skyld opspændingsorganet 122 i fig. 10 er vist svævende imellem den nedre matriceplade 70 og den øvre matriceplade 74, således som det midlertidigt 15 kan være tilfældet, medens det indsættes i matricen 69, viser fig. 10B genstandene 110 anbragt på rette måde i deres si ut-stilling i opspændingsorganet 122 (ikke vist i fig. 10B eller 10C) oven på den nedre matriceplade 71. Som det fremgår af fig. 10B, bæres hveranden af genstandene 110 oven på og på 1 in-20 ie med tænderne 71A. De øvrige genstande 110 er ophængt over fordybninger 71B, idet de fastholdes af de bårne genstande 110 liggende side ogm side an imod hinanden, som følge af den sammentrykningskraft, som udøves af opspændingsorganet 122. Hveranden af genstandene 110 bæres således oven på og på linie med 25 tænderne 71A, og de øvrige genstande 110 svæver over og langs med fordybn ingertne 71B. De genstande 110, som bæres oven på tænder 71B ved deres nedre ende i forhold til fig. 10B, vil være rettet ind efter fordybninger 75B i den øvre matriceplade 74. De andre genstande 110, som svæver oven over fordybnin-30 gerne 71B, vil være rettet ind efter tænderne 75A i den øvre mater iceplade 74.

Når den øvre matriceplade 72 presses nedad ved hjælp af matricehovedet 80, vil de genstande 110, som er ophængt over for-35 dybningerne 71B som vist i fig. 10C gå i indgreb med tænderne 75B og blive presset nedad i fordybningerne 71B. De genstande 110, som bæres på tænderne 71A forbliver oven på disse, medens deres øverste genstande går i indgreb med fordybningerne 75B.

151065 12 På denne måde opnås let den i fig. 11 viste forsatte form for genstandene. Efter at genstandene således er blevet forskudt i forhold til hinanden, kan låsemøtrikkerne 127 strammes yderligere, så at genstandene 110 fastholdes sikkert i deres side 5 om side liggende, op til hinanden stødende og forsatte forbindelse. Håndtagene 123 kan passende anvendes som hjælp til manuel placering af opspændingsorganet 122 i matricen 69.

I fig. 11 er genstandene 110 vist fastholdt i deres side om side liggende op til hinanden stødende og forskudte forbindelse ved hjælp af opspændingsorganet 122. Når genstandene 110 er således anbragt, danner de en første belægningsflade 124 og en anden belægningsflade 126.

De sammenføjede genstande 110 kan derefter monteres på en 15 hvilken som helst passende måde på en understøtningsindretning (ikke vist), så at der kan påføres en sammenhængende belægning 112' på både den første og den anden belægningsflade 124, 126.

Som vist i fig. 12 kan dette foretages ved hjælp af dyser 88, 90, som påsprøjter en belægning i en sammenhængende bane hen 20 over den første henholdsvis den anden belægningsflade 124, 126. Den sammenhængende belægning 112' danner bro imellem de enkelte genstande 110 og dækker både genstandenes bagsider 116 og tilbagetrukne forsider 114. Dyserne 88, 90 kan være dyser tilhørende plasmasprøjter eller flammesprøjter eller en hvil-25 ken s-om helst anden indretning til påføring af en sammenhængende belægning, fortrinsvis en hærdelig metallisk belægning. I stedet for som vist at anvende en enkel dyse for hver belægningsflade, kan der anvendes to eller flere dyser til hver belægningsflade, og som det ofte er tilfældet ved plasma eller 3 0 flammesprøjtning, kan de to eller flere dyser dirigere deres sprøjtestråle til samme sted på samme tid, medens de passerer på tværs af fladerne 124, 126,

Fig. 13 viser de hærdnede belægninger 112' påført hen over gen-35 standene 110 på både den første og den anden belægningsflade 124, 126.

Som det fremgår af fig. 14 anvendes et par slibeskiver 92, 94 til at reducere tykkelsen af de respektive sammenængende belæg- 151065 13 rringer 112', som er anbragt på den første og den anden belægningsflade 124, 126. Som vist til højre i fig. 14 er begge belægningers 112' tykkelse blevet reduceret tilstrækkelig meget til, at bagsiderne 116 af genstanden 110 er blotlagte, således 5 at der efterlades restbelægninger 112 på forsiderne 114, medens bagsiderne 116 er i alt væsentligt fri for belægning.

Det bemærkes, at det kan være påkrævet med flere passager af dyserne 88, 90 til påføring af belægningen og af slibeskiverne 92, 94 til reducering af tykkelsen, og at der også kan anvendes andre indretninger maget til dyserne og slibeskiverne. Fladerne 24, 26 kan selvfølgelig også bearbejdes samtidigt eller efter hinanden, alt efter ønske.

Fig. 15 viser skematisk fjernelsen af genstandene 110 fra op-15 spændingsorganet 122 (vist partielt med stiplede linier), så at der tilvejebringes flere aflange dele 110, som har bagsider 116, der er i hovedsagen fri for belægning, og forsider 114, på hvilke den ønskede restbelægning 112 er anbragt.

20 Selv med stærkt vedhængende belægninger er berøringsområdet imellem sidefladen 112a af en belægning 112 og den tilsvarende berørte del 120a (som er antydet ved hjælp af punkteret linie i fig. 15) af en sideflade 120 så lille, at der ikke er nogen vanskeligheder med at adskille genstandene 110. F.eks. er tyk-25 kelsen af forsidebelægn i nger, som er påført motortætn i nger typisk kun 0,05 mm til 0,10 mm tykke.

Det bemærkes, at genstandene 110, 10 eller 10A kan have andre former end de i hovedsagen lige genstande, der er vist oven-30 for. F.eks. kan materialet 44, som vist i fig. 16, ledes ind imellem bukkevalse 96, 98 til at bukke eller permanent at deformere råmaterialet 44 til en bueformet form. Som følge heraf vil stykker 44', som er udskåret ved hjælp af et skæreorgan 62', som virker imod en ambolt 64', når den forreste kant 44e' 3g af råmaterialet 44' standses af stoporganet 66', have en bueformet form. Oisse bueformede genstande 110' kan samles i et opspændingsorgan 122', som er indrettet til at modtage og fastholde dem, således som vist i fig. 17. En forskydningsma- 151065 14 trice, som har bueformede tænder og fordybninger i den øvre og den nedre plade, kan anvendes til at forskyde genstandene 110' i forhold til hinanden på samme måde som omtalt i forbindelse med genstandene 110. Bueformede tætningsstrimler eller lister 5 anvendes f.eks. som sidetætninger i forbrændingsmotorer med roterende stempel ("Wankel"). Genstande, som har bueform eller er krummet på anden måde, kan også anvendes i motorer med ikke-cirkulære frem- og tilbagegående stempler. Der kan naturligvis også kræves andre passende former til aflange gen-10 stande, som skal belægges til en hvilken som helst anden ønsket brug. Efter belægningen, belægningsreduktionen og adskillelsen fra opspændingsorganet 122 eller 122' kan genstandene underkastes en efterbehandling, som kan omfatte afpudsning, slibning til færdige tolerancer, osv..

15

Det bemærkes også, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen er anvendelig til aflange genstande, som skal have påført belægninger på forsider, hvori der er tildannet mindre dybe riller eller fordybninger, således som vist i fig. 5 i forbindelse med delene 10A. De med riller forsynede genstande, såsom genstandene 10A, kan også være bueformede i stedet for lige. Aflange genstande omfatter således både lige og bueformede genstande, som er forsynet med riller, eller som ikke er forsynet med riller. Som følge heraf kan den i blokken 30 antydede for-25 behandling af materialet omfatte en på passende måde tilvejebringelse af riller i materialet 44, så at dette forsynes med en bred mindre dyb rille 15.

Ved tilstedeværelsen af riller eller fordybninger, såsom rillerne 15, i hvilke der skal anbringes en belægning, kan nød-30 vendigheden for at have et separat forskydningstrin selvfølgelig undgås. F.eks. er den med rille eller fordybning forsynede del 15 af forsiden 14, i hvilken en belægning skal anbringes og forblive, allerede som ivst i fig. 5 forsænket i forhold til nærliggende bagsider 16 i begge belægningsfladerne 24, 26, 3 5 når genstandene- 10 er anbragt side om side stødende op til hinanden med toppen 13a af felterne 13 rettet ind efter overfladen af bagsiderne 16, således at de enkelte dele ikke er forskudt i forhold til hinanden.

Claims (6)

151065 Den foreliggende opfindelse er blevet beskrevet under henvisning til en speciel udførelsesform. Der kan foretages mange ændringer, uden at man derved afviger fra opfindelsens idé. F.eks. kan de aflange genstande fremstilles af et hvilket som 5 helst passende materiale, fortrinsvis, men ikke nødvendigvis, metal, såsom støbejern eller stål, jernholdige materialer, ikke-jernholdige materialer, såsom kobber, bronce osv.. Belægningerne kan være en hvilken som helst ønsket belægning, som kan påføres i et sammenhængende lag og derefter reduceres i 10 tykkelse. Der kan anvendes metalliske belægninger, såsom af wolfram, molybdæn, jern, nikkel, chrom osv. og legeringer heraf, og forbindelser (f.eks. carbider) og blandinger heraf. Ligeledes kan der påføres belægninger, som omtales som keramiske belægninger, dvs. belægninger af aluminiumoxid, titandioxid, og zirco- niumoxid osv., samt blandinger heraf. Disse belægninger kan påføres genstandene direkte eller også kan der påføres en mellemliggende bindemidde1 be 1 ægn ing for at hjælp den afsluttende belægning til at klæbe sig fast til den pågældende del. Typiske bindemiddelbelægninger er nikkel- og aluminiumholdige belægninger omfattende f.eks. nikkelaluminid. Disse belægninger påføres fortrinsvis ved plasma- eller f1ammesprøjteproces-ser. Naturligvis kan der også anvendes andre metoder, såsom 25 elektroplettering, vapor i sat ionsafsætn ing osv., som er velegnet for en given belægning. Sådanne belægninger finder især anvendelse i forbindelse med tætninger til forbrændingsmotorer . De genstande, hvorpå belægningerne påføres, kan også være 30 ikke-meta11iske, f.eks. kan de være af plast (syntetisk eller naturlig organisk polymerisk materiale), træ eller et hvilket som helst andet passende materiale, på hvilket en belægning, som er velegnet til dette materiale, skal påføres.

35 Patentkrav. I. Fremgangsmåde til belægning af forsiden på et flertal af genstande, som har en fcrsicie (14), en bagside (16) og side- 151065 36 flader (20), hvilke genstande er sammenføjet til en enhed, kendetegnet ved, at genstandene sammenføjes ved deres sideflader (20), så der skiftevis vender en forside (14) og en bagside (16) i en retning og forsiderne (14) er tilbage-5 trukket i forhold til bagsiderne (16), hvorved dannes to modsatte flader (24, 26), der skal belægges, at der påføres en jævn sammenhængende belægning (12') på disse modsatte flader (24, 26), og at belægningen (12*) på genstandenes udragende bagsider (16) fjernes, medens belægningen (12) på de tilbage-10 trukne forsider (14) lades tilbage.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at belægningen (12’) påføres som en smeltet belægning.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at belægningen (12') påføres som en plasmapåsprøjtning.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvor genstandene (10) er aflange metaldele, såsom tætningsorganer til forbrændingsmo-torer, kendetegnet ved, at der som belægn ingsma- 20 teriale vælges metaller, metallegeri nger, metalcarbider, aluminiumoxid, titandioxid, zirconiumoxid og blandinger heraf.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i genstandenes (10) forsider (14) tildannes riller 25 (15), i hvilke den påførte belægning bevares.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at genstandene (10) samles således med sidefladerne (20) stødende op til hinanden, at det feltområde (13), som befinder sig 3Q imellem rillerne (15) i forsiderne (14), ligger i samme plan som bagsiderne (16). 35