DK150779B - Retningsfoelsomt hoereapparat - Google Patents

Description

, 150779

Den foreliggende opfindelse angår et retningsfølsomt høreapparat med en i et hus anbragt retningsmikrofon med mindst to rumligt adskilte lydindgange, der er akustisk forbundet med rumligt adskilte lydåbninger for lydens indtræden i høreapparatet.

Et sådant høreapparat er kendt fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.487.565. Det deri beskrevne høreapparat har en i forhold til en bærer af høreapparatet bagudrettet åbning, som er forbundet med en indgang i en retningsmikrofon over en kanal. Retningsmikrofonen er anbragt umiddelbart bag en fremad henholdsvis i synsretningen for brugeren af høreapparatet liggende åbning, så at forfra kommende lydbølger rammer retningsmikrofonens membran med større amplitude og høres tilsvarende højere.

Et yderligere retningsfølsomt høreapparat er kendt fra tysk patentskrift nr. 721.670. Det deri beskrevne høreapparat har en retningsmikrofon, hvis membran normalt samtidigt er forbundet med omgivelserne. Ved hjælp af en plade er membranen ensidigt afkoblelig fra omgivelserne, så at retningsmikrofonen får modtageegenskaber som en normal ikke retningsafhængig mikrofon.

Alle disse kendte høreapparater har det til fælles, at de har deres optimale modtagefølsomhed i en enkelt forudbestemt retning, som ikke kan ændres.

Hørelsens retningsafhængighed bliver nu påvirket ikke kun af retningsfølsomheden af det anvendte høreapparat, men også af ørets høreevne og formen af hovedet af en person, som bærer et høreapparat, så at et retningsfølsomt høreapparat giver en person en tilfredsstillende retningsafhængighed af hørelsen, medens det ikke er i stand dertil ved en anden person.

For at kunne imødekomme hørekravene hos enhver bruger er det i høj grad ønskeligt at tilvejebringe et høreapparat med indstillelig retningsfølsomhed, som gør det muligt for brugeren af det at tilpasse retningsfølsomheden for sin hørelse på optimal måde til sit eget behov.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et retningsafhængigt høreapparat, hvis retningsfølsomhed er indstillelig.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved et høreapparat af den indledningsvis angivne art, som er ejendommeligt ved et indstillingsorgan til ændring af den virksomme faseforskydning mellem lydindgangene for fra en fælles lydkilde udgående lyd.

Dette indstillingsorgan ifølge opfindelsen muliggør ved 2 150779 én given orientering af høreapparatet i forhold til en lydkilde at indstille faseforskydningen mellem de to lydbølger, som når retningsmikrofonen gennem høreapparatets lydindgange, så at de to lydbølger på stedet for retningsmikrofonens membran efter frit valg kan addere sig, dvs, lydkilden høres med maksimal lydstyrke, eller subtrahere sig, dvs., lydkilden høres med minimal lydstyrke. Også alle mellemindstillinger er mulige, så at retningsfølsomheden af høreapparatet er kontinuerligt indstillelig.

Fordelagtige videreudformninger af høreapparatet er angivet i underkravene.

Høreapparatet ifølge opfindelsen gør det muligt at skelne fra en foretrukken retning kommende lyd fra ekko og genlyd og anden fra anden retning kommende overlejret støj. Opfindelsen muliggør indstilling af den til enhver tid ønskede retningskarakteristik, minimerer af tilbagekoblinger betinget støj og undgår forvrængninger, som forårsages af brugerens hoved.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en skitse til forklaring af opfindelsens funktion, fig. 2a til e forskellige polære karakteristikker, som er nyttige ved forklaringen af apparatet ifølge opfindelsen, fig. 3 en tegning, der viser et i briller monteret høreapparat til forklaring af vigtige træk ved opfindelsen, 3 150779 fig. 4a og 4b det øverste af et menneskehoved med et høreapparat anbragt på hovedet til forklaring af føl somhedsbalanceidéen ifølge opfindelsen, fig. 5 et isometrisk billede af en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, hvor afstanden mellem høreapparathusets åbninger er indstille lig, fig. 6 et sidebillede af konstruktionen i fig. 5, fig. 7 en modifikation af apparatet i fig. 5, fig. 8 et lodret billede delvis i snit af et høreappa rat, hvor retningsvirkningen er indstillelig v hjælp af en vinge eller port, og åbningerne vender udad, fig. 9a og 9b tegninger, der er nyttige ved forklaringen af funktionen af udførelsesformen i fig. 8, fig. lo et høreapparat til anbringelse bag øret, og hvor bøjelige rør strækker sig fra mikrofonåbningerne udad til høreapparathuset, fig. 11 en mikrofon, hvor størrelsen af hulrummet vari res for at ændre mikrofonens retningsvirkning, og fig. 12 mikrofonen i fig. 11 anbragt på plads i høre apparathuset .

Det vil forstås, at den foreliggende opfindelse er generelt anvendelig til høreapparater af typerne til anbringelse bag øret,til an bringelse i øret, til montering i briller og andre typer båret på hovedet, som det vil fremgå nærmere nedenfor.

På dette sted synes en kort forklaring af visse teoretiske overvejelser, som indgår heri, ønskelig. Det vil i de forskellige figurer bemærkes, at ens henvisningstal henviser til ens elementer.

Det vil forstås, at den følgende forklaring gælder generelt. De forskellige afstande, tider og retninger er tilnærmelsesvise og er angivet af hensyn til forklaringen, men skal ikke på nogen måde opfatte begrænsende.

Pig. 1 viser et på hovedet anbragt høreapparat 11, som kan være af typen til anbringelse bag øret eller til montering i briller, se også fig. .3,5 og lo. Mikrofonkapslen 12 i høreapparatet 11, se fig.

3, har to fysisk adskilte lydåbninger mærket A og B, som svarer til åbninger 18 og 2o i fig. 5· Den cirkulære bue 43 i fig. 1 viser til et tidspunkt beliggenheden ved åbningen A af en informationsbit hidrørende 150779 fra en lydkilde nr. 1 beliggende i en frontal retning (ca. 0° indfald) i forhold til bæreren. 14,2 mm længere borte fra kilde nr. 1 ved positionen af åbning B som angivet ved den punkterede cirkulære bue 45 passerer den samme informationsbit 4l,4 mikrosekunder senere. Mikrofonen 12 opfatter forskellen som et lydsignal fra den foretrukne retning og frembringer et fuldt udgangssignal.

I et andet tilfælde ankommer en informationsbit på et tidspunkt fra en forstyrrende lydkilde nr. 2 beliggende i dette eksempel i en bagved liggende retning (ca. l8o° indfald) først ved åbning B som angivet ved en cirkelbue 47 og derpå ca. 4l,4 mikrosekunder senere ved åbning A som angivet ved den punkterede cirkelbue 49- Mikrofonen 12 opfatter denne tidsforskel som et uønsket signal og frembringer et minimalt udgangssignal.

Mikrofonen 12 tilvejebringer de foregående funktioner ved, at den har en indbygget tidsforsinkelse på 41,4 mikrosekunder for derved at forsinke lydbølgetrykket, som kommer ind gennem åbning B 41,4 mikrosekunder, og forårsage en subtraktion af lydtrykket, som kommer ind gennem åbning B,fra lydtrykket, som kommer ind gennem åbning A.

I det foregående eksempel på lyd, som kommer fra kilde nr. 1, er lydtrykket ved åbning B, som subtraheres fra lydtrykket, som kommer ind ved åbning A, effektivt ved åbning A ca. 82,8 mikrosekunder tidligere. Lydtrykkene er således ikke de samme, og de ophæver ikke hinanden, hvorfor der fremkommer et udgangssignal.

I det foregående eksempel på lyd, som kommer fra kilde nr.

2, ankommer lyden ved åbning A 4l,4 mikrosekunder , efter at den trådte ind gennem åbning B. Den samme lyd forsinkes 4l,4 mikrosekunder af mikrofonen 12, så at ens tryk subtraheres og derfor ophæver hinanden.

Por at muliggøre i det væsentlige fuldstændig ophævelse skal lydtrykkene, som træder ind gennem de to åbninger i mikrofonkapslen, være ens i størrelse. Koblingen mellem åbningerne i høreapparatet ll’s hus og lydåbningerne A og B i mikrofonkapslen 12 skal således påvirke begge indre lydveje ensartet. Det foregående er mest effektivt, hvis koblingsvejene har resonans et godt stykke over frekvensområdet, hvori retnings-virkningen ønskes.

Por vinkler ude til siden for 0° - l8o° indfaldslinien er tidsforskellen i bevægelsen mellem åbning A og åbning B mindre end 4l,4 mikrosekunder. Dette medfører mindre fuldstændig ophævelse.

I fig. 2a er vist lydmønsteroptegnelsen for en udførelsesform for en mikrofon med en effektiv åbningsafstand på 14,2 mm, og dette lydmønster er den kendte polære kardioidekarakteristik. Den maksimale føl- 5 150779 somhed findes ved 0°, halvdelen af maksimal følsomhed (-6dB) forekommer ved ca. 9o°, og der er nul følsomhed ved 18o°.

Pig. 2b viser polære karakteristikker baseret på en åbnings-afstand på 27,4 mm, og fig. 2c viser den polære karakteristik baseret p en åbningsafstand på 7,4 mm. De sidste to afstande blev valgt for at op nå en forskel på ca. lodB mellem 0° og l8o° følsomhed og kan sammenlignes med følsomheden opnået ved 14,2 mm afstand, som tilvejebringer kar-dioidekarakteristikken i fig. 2a.

Et grundlæggende træk ved opfindelsen er følgelig indstillin gen af retningsvirkningen af en høreapparatmikrofonkombination til at gøre det muligt for brugeren at indstille det modtagne lydmønster og re ningen af minimal følsomhed.

I én form har apparatet ifølge opfindelsen mindst to porte eller adgangsåbninger, hvor lyden kan nå mikrofonen, og mikrofonen opfatter forskellen i tid, som det tager for en lydbølge at bevæge sig mellem disse åbninger. Som forklaret nedenfor kan retningsvirkningen in stilles ved at anvende en konstruktion, som muliggør manipulering af de. effektive lydåbningsafstand. Indstilling af retningsvirkningen kan også opnås ved indstilling af forbindelsen mellem to lydåbninger og lydindgangene. En anden modifikation til indstilling af retningsvirkningen in deholder en mikrofonkapsel, som rager ind i to kamre, der har med indstillelig afstand liggende åbninger for lydindgang. En eftergivende understøtning anvendes til at understøtte kapslen, og understøtningen fun gerer som en kammerdeler.

I henhold til den foreliggende opfindelse tilvejebringes såli des en høreapparatmikrofonkombination, som skelner mellem lyde, der kom· mer fra forskellige retninger og gør hele høreenheden til et mere nyttij produkt samt forøger akcepterbarheden af høreapparater. Yed anvendelse af høreapparatmikrofonkombinationen ifølge opfindelsen er det muligt at erkende lyd, som kommer fra en foretrukken retning,i forhold til ekkoet og rumklangen og andre forstyrrende lyde, som ankommer fra andre retnin ger. I henhold til den foreliggende opfindelse tilvejebringes ønskeligi retningskarakteristikker,ligesom tilbagekoblingsstøj reduceres til et minimum, og der kompenseres for diffraktion eller forvrængning forårsagi af bærerens hoved.

Der skal herefter henvises til fig. 3, som viser et høreappa· rat 11 til briller 15, som har en retningsmikrofonkapsel 12 anbragt i en brillestang 17. De andre kendte komponenter i høreapparatet 11 omfattende modtageren 14 kan også anbringes på brillestangen 17 på kendt måde. Som nævnt ovenfor ønsker en person, som bærer høreapparatet 11, n< 6 150779 malt at vende mod (visuelt betragte) kilden for den primære lyd, hvori han er interesseret, angivet ved pilen 13. Ifølge opfindelsen giver hør apparatet 11 og mikrofonkapslen 12 forbedret og indstillelig retningsvirkning for at gøre det muligt for bæreren at udskille den ønskede lyd kilde.

Hvis mikrofonkapslen 12 anbringes således, at lydbølgen har fri adgang til dens lydåbningsområder A og B i fig. 1, såsom ved anbrin gelse af kapslen i et akustisk transparent hus,eller ved at indrette hø reapparatkonstruktionen således,at lydåbningerne findes ved konstruktio nens yderside, vil mikrofonkapslen 12 udvise de retningskarakteristikker, som kapslen er konstrueret til.

Der henvises nu til fig. 5 °g 6. Det har vist sig, at retningskarakteristikkerne for høreapparatet alle kan indstilles eller varieres ved at montere mikrofonkapslen 12 i et lille hulrum eller kammer 21 med mulighed for ændring af fasen af lydbølgen, som tilføres lydåbni: gerne 18 og 2o (svarende til åbninger A og B i fig. 1).

Hulrummet eller kammeret 21 kan hensigtsmæssigt udformes i brillestangen 17 eller i høreapparattypen til anbringelse bag øret, se fig. 7 og lo. Hulrummet 21 er omsluttet på alle sider, idet den ene sid som lukkeelement har et forskydeligt element med en åbning som forklare' nedenfor. Mikrofonkapslen 12 er anbragt på plads mellem passende isolerende monteringspuder 25, som ikke kun tjener til at holde mikrofonkapslen på plads, men også til effektivt at dele hulrummet 21 i to separate lydrum 27 og 29 af nedenfor angivne grunde.

Mikrofonkapslen 12 er elektrisk forbundet ved hjælp af ledninger 31 over en forstærker til modtageren 14 og andre kendte komponen· ter i høreapparatet 11, på samme måde som vist i fig. lo.

Et stationært panel eller dæksel 23 anbragt over hulrummet 27 er passende fastgjort til brillestangen 17, og et forskydeligt panel eller dæksel 28 er anbragt over hulrummet 29. Panelet 23 har en åbning, der fungerer som en første eller forreste lydindgang 24, og panelet 28 har en åbning 26, der tjener som en anden eller bageste lydindgang 26. Panelet 28 er bevægeligt i forhold til panelet 23, og formålet med denne bevægelse er at regulere eller indstilleligt variere afstanden mellem åbningerne 24 og 26. I forhold til en 0° indfaldslinie er indgangen 26 beliggende bag indgangen 24.

Puderne 25 tjener til montering af mikrofonkapslen 12, således at den lukker enhver åbning mellem de to hulrum 27 og 29· Den forreste åbning 18 i mikrofonkapslen fører ind til eller er akustisk sammenkoblet med det forreste hulrum 27,og den bageste åbning 2o i mikro 7 150779 fonkapslen fører ind til eller er akustisk sammenkoblet med det bageste hulrum 29. Lydindgangen 24 fører ind til eller er akustisk sammenkoblet med det forreste hulrum 27, og lydindgangen 26 fører ind til eller er akustisk sammenkoblet med det bageste hulrum 29.

Med den i det foregående forklarede konstruktion og de angiv ne tilstande er det afstanden mellem og placeringen af lydindgangene 24 Og 26, som er sammenkoblet henholdsvis med hulrummene 27 og 29, der bestemmer den effektive åbningsafstand og ikke den fysiske afstand mellem selve mikrofonkapselåbningerne 18 og 2o. Lydindgangene 24 og 26 kan vær enkelte store udskæringer i brillestangen 17, som udgør en del af høreapparathuset eller flere små huller eller slidser i høreapparathuset og kan omfatte selv moderat lange rør, der forbinder hulrummet med høreapparathusets yderside, som forklaret under henvisning til fig. lo.

Da lydåbningerne eller indgangene 24 og 26 kan indstilles i forhold til hinanden ved selektivt at regulere afstanden mellem lydåbningerne 24 og 26, kan retningskarakteristikkerne for kombinationen af høreapparatet 11 og mikrofonkapslen 12 indstilles eller varieres.

Det skal bemærkes, at åbningerne 24 og 26 er vist vendende udad i fig. 5 og 6 og i andre figurer af hensyn til illustrationens tydelighed. Por imidlertid at formindske sved og fugt, som kan trænge ind gennem åbningerne 24 og 26 ind i rummet 21 og for at forbedre bortledning af eventuel sved og fugt, som kommer ind i hulrummet 21, vender åbningerne 24 og 26 i virkeligheden nedad. Af kosmetiske hensyn kan åbningerne 24 og 26 også mere passende vende nedad.

Mikrofonåbningerne 18 og 2o er tilstrækkeligt store til,at åbningerne har minimal impedans og ikke indfører resonanser eller faseforskydning, som kunne ødelægge retningskarakteristikkerne for høreappa ratet. Åbninger med stor impedans kan imidlertid anvendes, så længe koir binationerne af forreste hulrum - forreste åbning og bageste hulrum -bageste åbning afstemmes, således at de samme amplitudeændringer indføres begge steder.

Som nævnt ovenfor reguleres retningsvirkningen af mikrofonen 12 i høreapparatet 11 ved adskillelsen af indgangene 24 og 26, som bestemmer den effektive åbningsafstand. I almindelighed fås kardioideka-rakteristikken vist i fig. 2a for en valgt åbningsafstand. Når den effe tive åbningsafstand forøges fra den valgte afstand, vil der fås en karakteristik, som angivet ved poldiagrammet i fig. 2b. Når den effektive åbningsafstand på den anden side formindskes ud fra den valgte åbningsafstand, som tilvejebringer en kardioidekarakteristik,og nærmer sig nul aftager følsomheden. Følsomheden ved l8o° vil ikke længere være nul, og 8 150779 mikrofonen bliver i det væsentlige ikke. retningsfølsom som angivet i fig. 2c.

Det har også vist sig, at uønskede forstærkede lyde, som f.eks. lyde, som undslipper fra den akustiske kobling til øret indbefattende ørestykket 16 (se fig. 3) eller fra forbindelserne af lydrøret 18a, som forbinder ørestykket med høreapparatet, kan kobles som en akustisk tilbagekobling og genforstærkes af mikrofonkapslen 12 og derved forårsage fløjte- eller pibelyde. Sådanne uønskede lyde synes at komme fra den tilnærmelsesvise retning angivet ved pilen 33 i fig. 3.

Ved at indstille retningsvirkningen af kombinationen af høreapparat og mikrofon kan der fås en minimal følsomhed for lyd, som kommer fra den tilnærmelsesvise retning angivet ved pilen 33 for at formindske eller udelukke fløjte- eller pibelydene.

Den forannævnte forvrængning eller skyggeeffekt forårsaget af menneskehovedet på de normale lydmønstre, som indvirker på et høreapparat anbragt på hovedet, er vist i fig. 4. Hvis f.eks. mikrofonen 12x anbringes i stillingen angivet i fig. 4a og 4b, vil den have en minimal følsomhed for lyd, som kommer fra den tilnærmelsesvise retning angivet ved pilen 21a. Indstilling af retningsvirkningen for kombinationen af høreapparatet 11 og mikrofonkapslen 12 for at opnå minimal følsomhed for lyd, som kommer fra retningen for Vlen 33, har også tendens til at af-stémme minimumsfølsomheden for lyd forårsaget af diffraktionen af bærerens hoved.

Da hovedet ændrer retningsfølsomhedsmønstret, medfører dette, at den nøjagtige anbringelse af høreapparatet på bærerens hoved også påvirker retningsfølsomhedsmønstret..Et høreapparat kan f.eks. anbringes i håret ovenpå hovedet og fortrinsvis i nærheden af panden for at tilvejebringe et mere symmetrisk retningsmønster end et høreapparat anbragt bag øret. Por tiden er det imidlertid mere almindeligt at anbringe høreapparater bag øret, i øret eller monteret i briller. I alle tilfælde gør opfindelsen det muligt for bæreren eller forhandleren henholdsvis klinikeren at indstille retningsvirkningen af enhver af de forannævnte typer af på hovedet anbragte høreapparater, herunder typen til anbringelse i håret, til opnåelse af det retningsmønster, som den enkelte bærer ønsker.

Som nævnt foran vil en sådan justering reducere tilbagekobling for at reducere støjen og også tillade højere akustisk forstærkning, hvilken faktor er særlig kritisk ved ventilerede ørestykker eller åbne ørestykker og vil bestemme retningen af minimumsnul eller -nuller for at reducere modtagelsen af uønskede lyde fra den retning, som en 9 150779 bestemt bruger finder mest uheldig.

En sådan indstilling muliggør endvidere ved et enkelt høreapparat at indstille lydmønsterfølsomhedsnullerne, således at det mest symmetriske mønster omkring høreapparatets midterplan opnås. Pig. 2a viser kardioidekarakteristikken for selve retningshøreapparatet, medens fig. 2d tilnærmelsesvis viser den normale følsomhed for et sådant høreapparat, når det er anbragt på en brugers hoved. Det vil bemærkes, at karakteristikken er drejet ca. 45° > og at nulværdien ikke er skarp.

I fig. 2b for et høreapparat anbragt på hovedet optræder to tydelige minima i området ved ca. 125° til 145° og 215° til 235°· Når dette høreapparat er anbragt på hovedet, som har et diffraktionsdiagram som vist i fig. 2d, fås følsomhedsdiagrammet vist i fig. 2e. Der er således et antal variationer i følsomhedskarakteristikker. I henhold til opfindelsen fås imidlertid den egenskab, at uanset variationerne i lydmønstret kan brugeren eller forhandleren henholdsvis klinikeren empirisk indstille retningsvirkningen af kombinationen af høreapparat og mikrofon for at opnå den optimale følsomhed, som brugeren ønsker.

Det vil også af det foregående forstås, at medens kardioidekarakteristikken beliggende på 0°-aksen er angivet som ønskelig, når brugeren ønsker minimal følsomhed fra en enkelt retning, kan variationer deraf opnås ved korrekt indstilling og orientering af indgang og åbning.

En anden udførelsesform ifølge opfindelsen er vist i fig. 7a som viser en del af et høreapparat af typen til anbringelse bag øret. Konstruktionen i fig. 7 svarer i hovedsagen til konstruktionen af udførelsesformen i fig. 5 og 6. I fig. 7 er mikrofonkapslen 12 monteret ved hjælp af monteringspuder 25 i et hulrum 21. Dækslet 23A for hulrummet 21 strækker sig over hele længden af hulrummet og har en række i indbyrdes afstand liggende huller eller åbninger, der fungerer som lydåbninger og generelt er betegnet med 3o. Propper eller skruer eller andre spærreorganer 32 er selektivt anbragt i hullerne 3o, så at kun udvalgte huller forbliver åbne for derved indstilleligt at ændre afstanden mellem lydadgangsåbningerne eller tilgangene til de respektive hulrum 27 og 29 og dermed til mikrofonkapslen 12 og lydåbningerne 18 og 2o.

Fig. 8 viser en anden udførelsesform ifølge opfindelsen, som har organer til at regulere fasen af lydbølgen, som ankommer ved lydåbningsområderne 18 og 2o i mikrofonkapslen 12, se også fig. 9a og 9b. Mikrofonkapslen 12 er anbragt i et hulrum 21 på en passende monteringspude 25A. Puden 25A er anbragt som en bund- og sideunderstøtning for kapslen 12,og en passage 4l forbliver åben langs kapslens længderetning 150779 for akustisk at forbinde det venstre og højre område 21A og 21B af hulrummet 21.

Der henvises nu også til fig. 9a og 9b for en kort forklarin af funktionen af konstruktionen i fig. 8. Når en vinge 43 er helt åben, som vist i fig. 9a, repræsenterer fasen af lydbølgen, som ankommer til mikrofonkapslen 12 angivet ved retningen af pilen 13, en afstand Dl, so: vist i fig. 9a. Når vingen 43 er lukket, repræsenteres den effektive fa se af den ankommende lydbølge af afstanden D2 i fig. . Mellemliggende indstillinger af vingen 43 frembringer mellemliggende faseforskydninger og mellemliggende retningskarakteristikker for kombinationen af høreapparat og mikrofon.

En ændring af stillingen af vingen 43 i fig. 8 frembringer nærmere bestemt en ændring i retningsfølsomheden på samme måde,som den relative afstand mellem lydindgangene 24 og 26 i fig. 5 og 6 varierer. Der henvises igen til de polære karakteristikkurver i fig. 2. Pig. 2c angiver f.eks. tilstanden, når vingen 43 er i den åbne stilling vist i fig. 9a> dvs. mikrofonkapslen 12 har et følsomhedsdiagram, som kun er lidt retningsbestemt. Når vingen 43 bevæges fra sin åbne stilling til sin lukkede stilling vist i fig. 9b, ændres retningsfølsomheden gradvis til kurven vist i fig. 2b.

Der henvises igen til fig. 3 og 6 samt til fig. 4. Som nævnt kan kombinationen af høreapparatet 11 og mikrofonkapslen 12 indstilles til at have en nul- eller minimalfølsomhed for lyd, som kommer fra en hvilken som helst ønsket retning. Yed selektiv indstilling af den effek . tive åbningsafstand (og vingestillingen i fig. 8) kan en minimal følsom hed således opnås for lyd, der kommer fra en bestemt retning.

En fordel ved en sådan indstilling er som nævnt ovenfor, at de uønskede lyde, som forårsager den forannævnte fløjten, effektivt kan udelukkes, og endvidere kan· hele høreapparatet drives Ved et højere forstærknings-niveau til modtagelse af de ønskede lyde. En yderligere fordel er, at føIsomhedskurven kan indstilles således, at den minimale følsomhed for lyd, der kommer f.eks. fra en bestemt retning, kan i det væsentlige afstemmes med den reducerede følsomhed for lyd, der kommer fra retningen angivet ved pilen 21a (på grund af den forannævnte diffra tion forårsaget af bærerens hoved), medens maksimal følsomhed opretholdes for lyd, der kommer fra en frontal eller nul graders indfaldsretnin

Udførelsesformen ifølge opfindelsen vist i fig. lo omfatter en mikrofonkapsel 12A, der i hovedsagen svarer til mikrofonkapslen 12 i fig. 5, og som er monteret i et kammer 51 i et høreapparat 11 af typen til anbringelse bag øret. Pig. lo viser også som små blokke sædvanlige 11 150779 høreapparatkomponenter indbefattende forstærkeren, modtageren og batter et, som er passende forbundet på velkendt måde. Høreapparatet 11 har en første eller forreste lydåbning 53, som over et bøjeligt strækbart rør 54 står i direkte forbindelse med åbningen 18A i mikrofonen 12A. Et bøjeligt rør 59 er koblet til den bageste lydåbning 2oA. Den frie ende af røret 59 danner en anden eller bageste åbning 57, som vender opad og drejet ca. 9o° i forhold til åbningen 53.

Et akustisk transparent dæksel 64 er monteret for at afskærm åbningerne 57 og det udadrettede rør 59 til formindskelse af vindstøj, og tillige til at forbedre høreapparatets kosmetiske udseende.

Den forreste lydåbning 53 er anbragt således, når høreappara tet er anbragt på bærerens hoved, at 0° indfaldslinien 13 ligger i det væsentlige lige fremad for brugeren. Røret 59 er endvidere indstillelig svingelig omkring den bageste åbning 57 for at tilvejebringe mekanisk indstilling af afstanden mellem åbningerne 53 og 57.

Udførelsesformen ifølge opfindelsen vist i fig. 11 omfatter en mikrofonkapsel 12B anbragt på lignende måde som vist i fig. 5,6 og 7 I denne udførelsesform fås indstillingen af retningsvirkningen af kombinationen af høreapparat og mikrofonhus ved anbringelse af et indstilleligt faseforskydningsorgan i selve mikrofonkapslen.

Den forreste åbning 18 i mikrofonkapslen 12B svarer til åbningen 18 i fig. 5 og 6. Retningsvirkningen af kombinationen af høreapparathus og mikrofonkapsel varieres ved hjælp af et indstilleligt stempel eller en plade 63, som er monteret ved hjælp af en fjedrende bælg 68 på det indre af mikrofonkapselhuset 62. En indstillingsskrue 7o rage ud fra kapselhuset og er indstillelig for at bevæge pladen 63 ind i mikrofonhulrummet 60 til ændring af hulrummets størrelse. Indstillingen af det akustiske volumen af hulrummet regulerer faseforskydningen eller forsinkelsen og regulerer.således retningsvirkningen af kombinationen af høreapparat og mikrofon.

Barometertrykket påvirker faseforskydningen, der frembringes af en akustisk impedans og et hulrum. Fig. 11 viser følgelig en kombination af høreapparat og mikrofon, der er i det væsentlige uafhængig af barometertrykket, idet der anvendes trykfølsomme bælge 63 og 65, som bærer en plade, som ændrer arealet eller størrelsen af åbningen af den bageste lydport 2oB. Når barometertrykket stiger»trækker bælgen sig sam men for at søge at begrænse porten 2oB og bevirke en højere akustisk impedans. Når barometertrykket falder, udvider bælgen sig derimod for a forøge den effektive åbning 2oB og derved reducere den akustiske impedans .

Claims (10)

12 15077$ Patentkrav.

1. Retningsfølsomt høreapparat med en i et hus anbragt retningsmikrofon (12) med mindst to rumligt adskilte lydindgange (18,20, 18a,20A), der er akustisk forbundet med rumligt adskilte lydåbninger for lydens indtræden i høreapparatet, kendetegnet ved et indstillingsorgan (28;30,32;43;57;64,65,67,63,68,70) til ændring af den virksomme faseforskydning mellem lydindgangene (18,20;18A,20A) for fra en fælles lydkilde udgående lyd.

2. Høreapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indstillingsorganet har en i sin beliggenhed indstillelig lydåbning (26;30;57) .

3. Høreapparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den indstillelige lydåbning (26;30) forbinder omgivelserne med et af to hulrum (27,29), i hvilke et i huset udformet akustisk kammer (21) er opdelt af retningsmikrofonen Og dennes befæstigelsesor-gan, idet det andet hulrum er forbundet med omgivelserne over en yderligere lydåbning (24).

4. Høreapparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den i sin beliggenhed indstillelige lydåbning (26) er dannet i en ....w, på huset forskydelig plade (28).

5. Høreapparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, . at den i sin beliggenhed indstillelige lydåbning er dannet af en af flere lydåbninger. (.30) , som kan lukkes selektivt.

6. Høreapparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den i sin beliggenhed indstillelige lydåbning (57) er dannet ved •enden af et drejeligt rør, som er forbundet· med en lydindgang (20) i mikrofonen.

7. Høreapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indstillingsorganet er udformet til valgfri formindskelse af en gennemgangsvej (41), som er dannet mellem et bageste hulrumsområde (21B) og et forreste hulrumsområde (21A), i hvilke et kammer (21) i huset er opdelt af befæstigelsen for retningsmikrofonen (12).

8. Høreapparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at indstillingsorganet har en i gennemgangsvejen anbragt drejnings-indstillelig vinge (43).

9. Høreapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indstillingsorganet bevirker en akustisk faseforskydning ved en .lydindgang, som fører ind i et mikrofonhulrum (60) i mikrofonen (12B).

10. Høreapparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at indstillingsorganet har midler til ændring af størrelsen af lyd-