DK149402B - Beholder til opsamling af urin og/eller faekalier - Google Patents

Description

149402

Opfindelsens område

Den foreliggende opfindelse angår en beholder, som i tom tilstand i det væsentlige er todimensional, af plast, gummi, eller andet bøjeligt materiale, navnlig til opsamling af urin og/ 5 eller fækalier, omfattende to ydervægge, der er forbundet med hinanden med en omløbende søm, et indløb og eventuelt et udløb, hvor indløbet er forsynet med en kontraventil, der er dannet ved indsvøbning af en rør- eller slangeende med to mellemlag, der i beholderens bredderetning har samme udstrækning som ydervæg-10 gene, og hvor mellemlagene har frie kanter, der ligger i en afstand fra rørets eller slangens udmunding, hvilke mellemlag ligger an mod hinanden i et område, der ligger mellem kanterne og udmundingen og som til siden er afgrænset af sømme, hvori mellemlagene er sammenføjet.

15 Sådanne beholdere kan fx være af den type, hvor ydervæg gene og mellemvæggene er forbundet med hinanden i langsgående sømme, der forløber i beholderens længderetning, til dannelse af et antal kamre, der står i forbindelse med hinanden.

Beholdere af den her omhandlede art er især beregnet til 20 opsamling af fækalier eller urin, fx til brug for personer, der har været underkastet en af de operationer, der betegnes colostomi, ileostomi eller urostomi, eller navnlig til opsamling af urin fra inkontinenspatienter.

25 Opfindelsens baggrund

Det er af indlysende grunde et væsentligt krav, at en beholder til opsamling af urin eller fækalier er forsynet med en pålidelig kontraventil. Et andet vigtigt krav, der stilles til sådanne beholdere, er, at de kan fremstilles ved masseproduktion 30 til en overkommelig pris.

Det er kendt at benytte kontraventiler, der er dannet ved at man indsvøber tilføringsrørets eller -slangens ende med to folier, der ligger i et plan, der i det væsentlige går gennem rør- eller slangeendedelens centerlinie, og som er afgrænset 35 med foliernes kant, der ligger i en vis afstand fra rørenden, fx 2-3 cm. Fra rørenden er folierne sammenføjet i to divergerende sømme. Folierne danner således en slags forlængelse af indløbsrøret og danner ingen forhindring for den indløbende væske.

Når der ikke indløber væske, ligger folierne glat mod hinanden 40 og hindrer tilbageløb, idet der skal en kraft til at modvirke 149402 2 adhæsionskræfterne mellem de to folier. Denne type kontraventil, som i det følgende også vil blive betegnet son en "folieventil", har den fordel, at den kan fremstilles af simple materialer i massefabrikation.

5 I praksis har man hidtil fremstillet denne folieventil på to forskellige måder i forbindelse med beholdere af den omhandlede art. Ved den første måde fremstilles folieventilen samtidigt med at selve beholderen bliver fremstillet. I beholderens indløbsende omslutter man indløbsslangen med to foliebånd, der ud-10 strækker sig over hele beholderens bredde. Foliernes kant ligger på tværs af længderetningen i en vis afstand fra slangeenden. Folierne sammenføjes omkring slangeenden og i de nævnte to divergerende sømme. Senere omsluttes folierne af de folier, der skal danne beholderens ydervægge.

15 I en sådan konstruktion er der imidlertid en fare for, at kontraventilen ikke er helt tæt, idet der kan opstå bugtninger i ventilfolierne, når beholderen er fyldt og derved buler ud, idet afstanden mellem beholderens sidesømme forkortes ved udbulingen, således at ventilfolierne fra hver side skubbes ind 20 mod midten. Under sådanne betingelser er folierne ikke plant udstrakte og adhæsionskræfterne mellem de to folier vil ikke være tilstrækkelige til at undgå lommer, hvorigennem beholderens indhold kan trænge tilbage gennem kontraventilen.

Det er kendt at undgå dette ved at man fremstiller folie-25 ventilen separat omkring en slangeende og afskærer overflødigt fo-. liemateriale. På den måde får man en folieventil, der ligger frit indeni beholderen. Ventilfolien vil således ikke blive påvirket af sidekræfter, fx når beholderen buler ud i fyldt tilstand, og der opstår ikke buler eller lommer i ventilen og så-30 ledes ingen lækager. En sådan separat fremstillet folieventil opfylder således de funktionsmæssige fordringer, men den repræsenterer en yderligere produktionsmæssig omkostning, idet der separat skal fremstilles slanger, der i enden er forsynet med en ventil, hvorefter disse slanger indgår i fremstillingen af 35 selve beholderen..

Fra DK fremlæggelsesskrift nr. 135.928 kendes en i tom tilstand flad beholder af plast, gummi eller andet bøjeligt materiale, omfattende to ydervægge, der er forbundet med hinanden med en omløbende søm, samt mellemvægge, hvilke yder- og mellemvæg-40 ge er forbundet med hinanden i langsgående sømme, der forløber 149402 3 i beholderens længderetning, til dannelse af et antal kamre, der står i forbindelse med hinanden.

Den kendte beholder er beregnet til at blive fastgjort til en patients ben. For at modvirke at beholderens indhold 5 skvulper, således at ubehagelige skvulpelyde undgås, og for at forbedre bærekomforten ved at reducere inertikræfterne fra væsken, dvs. at forhindre, at væsken får en relativ bevægelse i forhold til patientens ben, er beholderen opdelt i indbyrdes forbundne kamre. Beholderen kan fx være sammensat af fire lag 10 folie, der er indbyrdes forbundet i sømme, dels til forsegling af beholderen og dels til afgrænsning af kamrene. Kamrene ligger i den kendte beholder på række og grænser alle op til ydervæggene, mens de to mellemliggende folier partielt danner mél-lemvægge mellem de enkelte kamre og partielt ligger tæt op til 15 dele af de ydre folier. Kamrene er således udadtil altid begrænset af de to yderste folier, men er partielt suppleret med den ene eller begge de mellemliggende folier. Denne supplering repræsenterer et spild af materiale, idet de yderste folier må være dimensioneret til at kunne modstå de forekommende belast-20 ninger alene. De steder, hvor der ligger et dobbelt eller tredobbelt lag af folie udnyttes det eller de indvendige lag ikke til opdeling af beholderens indre i kamre, og disse lag kan i princippet undværes, men er af produktionsmæssige grunde taget med, fordi det er lettere at fremstille beholderen, der i tom 25 tilstand er flad, dvs. i det væsentlige todimensional, af fire hele stykker folie. Det er således en ulempe ved den kendte beholder, at den folie, der indgår i beholderen, ikke udnyttes på optimal måde til opdelingen af beholderens indre i kamre, og det var således ønskeligt at udnytte folien bedre, således 30 at der ved opdelingen kan opnås flere og dermed hver for sig mindre kamre. Jo mindre de enkelte kamre er, jo mere dæmpes de mulige bevægelser i beholderens indhold, dvs. skvulpetendensen og inertikræfterne formindskes.

35 Kort beskrivelse af opfindelsen

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en beholder af den i indledningen angivne art, hvor kontraventilen har den samme pålidelighed, som den der opnås, når kontraventilen fremstilles i et separat trin ved omsvøbning af en rør- eller sian- 149402 4 geende med to folier, hvorefter man afskærer overflødigt foliemateriale, dvs. således at man undgår de ulemper med hensyn til utæthed, der er forbundet med folieventiler, der på produktionsteknisk gunstig måde er dannet under anvendelse af folier, der 5 har samme udstrækning som ydervæggene i beholderens bredderetning.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved at mellemlagene i beholderens længderetning strækker sig til en afstand fra udmundingen, der er større end afstanden fra udmundingen til de frie 10 kanter, idet de frie kanter grænser op til en åbning i hvert mel lemlag, hvilke åbninger afgrænser kontraventilen.

Ved at forsyne mellemlagene med åbninger, der afgrænser kontraventilen, vil denne ligge frit i beholderen på samme måde som en separat fremstillet folieventil, og ventilfolien presses 15 ikke sammen i sideretningen. Man undgår således tendensen til bugtninger og lommer i ventilfolierne og dermed faren for lækager. Det samme kunne opnås, dersom der var indskæringer i mellemlagene på begge sider af folieventilen, men dette ville betyde, at mellemlagene ikke havde ubrudte kantområder. Folier med 20 afbrydelser i kantområdet er vanskelige at arbejde med. Folierne, der sædvanligvis leveres i båndform, er vanskelige at styre på de anvendte maskiner, idet afbrydelser i kantområdet kan få båndformet folie til at køre skævt i maskinerne og afbrydelserne kan let føre til brud på båndene. Det er således vigtigt set fra et 25 produktionsmæssigt synspunkt, at mellemlagenes kantområder er ubrudte. Dette er sikret ved at udforme beholderen således at mellemlagenes nederste kant er ubrudt og ligger i en afstand fra de frie kanter, der udgør en funktionsmæssig del af kontraventilen.

30 De åbninger, der afgrænser kontraventilen, kan ifølge opfindelsen med fordel være i det væsentlige U- eller hesteskoformede, og det er navnlig fordelagtigt, at de U- eller hesteskoformede åbningers ben har en kort afstand til de afgrænsede sømme, som konvergerer i retning mod rørets eller slangens udmun-35 ding, idet sømmene ligger tæt omkring røret eller slangen ved udmundingen, hvilke ben i det væsentlige strækker sig til området omkring udmundingen. Derved sikrer man sig, at kontraventilen er fuldstændig frigjort fra den del af mellemlagene, som ikke indgår i kontraventilen.

149402 5

Ventilen er dermed sikret optimalt mod påvirkninger fra siden, hvorved faren for lækager undgås.

For at sikre en god funktion af kontraventilen med en passende udstrækning af det område, hvor ventilfolierne ligger 5 an mod hinanden bør forholdet mellem afstanden fra udmundingen til de frie kanter og afstanden mellem sømmene ved de frie kanter være mellem 1:1 og 3:1, fortrinsvis mellem 1,5:1 og 2:1.

I en særlig fordelagtig udførelsesform har mellemlagene 10 i såvel længde- som bredderetningen samme udstrækning som de to ydervægge, og samtlige fire lag er forbundet med hinanden i den omløbende søm, fortrinsvis under dannelse af en udenfor sømmen liggende flange. Derved opnår man, at der er lige mange lag folie og derved samme materialetykkelse i den omløbende søm, hvori la-15 gene sammenføjes. Denne sammenføjning sker sædvanligvis ved en sammensvejsning af lagene. For at en sådan sammensvejsning skal være pålidelig og tast er det vigtigt at man kan styre opvarmningen under sammensvejsningen, således at man på den ene side er sikker på at lagene sammenføjes lækagefrit, mens man på den an-20 den side sikrer sig mod en så kraftig opvarmning, at materialet bliver for blødt eller endog smelter bort. Den nødvendige og tilstrækkelige opvarmning under svejseprocessen er afhængig af materialetykkelsen. Det vil derfor være vanskeligere at fremstille en lækagefri beholder, når der i den omløbende søm i nogle 25 områder skal sammenføjes to lag folie, mens der i andre områder skal sammenføjes fire lag folie. Der vil især i de grænseområder, hvor der er en overgang fra to til fire sammensvejsede folielag være en fare for lækager. Ved at lade mellemlagene indgå sammen med ydervæggene i en flange, der ligger udenfor den omløbende 30 søm, kan man opnå en yderligere stabilitet hos beholderen. Denne flange er også velegnet til anbringelse af ophængningsorganer, fx når der er tale om en opsamlingsbeholder, der skal bæres af en patient, fx fastgjort til patientens ben.

Princippet i den ovennævnte særlige udførelsesform, hvor 35 mellemlagene har samme udstrækning som ydervæggene i såvel længde- som bredderetningen kan med særlig fordel benyttes i forbindelse med den kendte type beholdere, hvor der udover ydervæggene skal være mellemvægge, idet ydervæggene og mellemvæggene er forbundet med hinanden i langsgående sømme, der forløber i behol-40 derens længderetning til dannelse af et antal kamre, der står i 149402 6 forbindelse med hinanden. I dette tilfælde kan mellemvæggene med fordel dannes af mellemlagene, der er forbundet med hinanden i et antal ikke gennemgående primære sømme og med den respektive naboliggende ydervæg i et antal ikke gennemgående se-5 kundære sømme, der i beholderens bredderetning er forskudt i forhold til de primære sømme, og at mellemlagene har en eller flere åbninger, fortrinsvis foroven og forneden i beholderen.

Udover de. væsentlige fordele, der på denne måde opnås med hensyn til produktionsteknik og udnyttelse af de anvendte mate-10 rialer, nemlig ved at mellemlagene udnyttes både til konstruktion af en kontraventil, til forstærkning af den omgivende flange, samt som mellemvægge ved en opdeling i med hinanden forbundne kamre, giver den ovenfor beskrevne udførelsesform den yderligere fordel i forhold til den beholder, der er kendt fra DK frera-15 læggelsesskrift nr. 135.928, at mellemlagene udnyttes bedre til opdeling i kamre. Således opnås der med det samme antal folielag en opdeling i flere, og dermed hver for sig mindre kamre, fx 10 kamre sammenlignet med en opdeling i kun 5 kamre, ved en udførelsesform ifølge det ovennævnte fremlæggelsesskrift, 20 hvor antallet af sammenføjninger er af samme størrelsesorden.

Denne bedre udnyttelse af foliematerialet er et resultat af den måde, hvorpå de primære og sekundære sømme er placeret indbyrdes, idet man sørger for, der ikke i væsentligt omfang ligger to eller tre folier tæt mod hinanden uden udnyttelse 25 af mellemrummet mellem dem som et kammer i beholderen.

Udførlig beskrivelse af opfindelsen

Opfindelsen belyses nærmere i det følgende i forbindelse med en på tegningen vist udførelsesform. På tegningen 30 viser fig. 1 et skematisk billede af en beholder ifølge opfindelsen i tom, og dermed flad tilstand, og fig. 2 et snit efter linien II-II gennem den på fig.

1 viste beholder i fyldt, og dermed udbulet tilstand.

35 Den på fig. 1 og 2 viste beholder omfatter fire folier, der danner to ydervægge 2,4 og to mellemlag 62,64, hvilke folier er sammenføjet til en lukket beholder ved klæbning, svejsning eller anden sammenføjning i en omløbende søm 6.

Beholderen har et indløb 54 med en ventil, af den type, der i nærværende beskrivelse betegnes som en folieventil, samt 149402 7 et udløb 58 med en udløbsventil 60, I en ikke vist udførelsesform for opfindelsen kan udløbet 58 og udløbsventilen 60 være udeladt således at den omløbende sammenføjningssøm 6 er gennemgående i beholderens nedre del.

5 Folieventilen er dannet ved omsvøbning af indløbets 54 ende, der her er i form af en slangeende 76, mellem de to folier, der udgør mellemlagene 62,64. Folieventilen omfatter i et område 56 to lag folie, der ligger an mod hinanden, men som kun holdes mod hinanden ved den indbyrdes adhæsion 10 mellem de to folier. Området er til siderne afgrænset af sammenføjningssømme 72,74, hvor de to folier er sammenføjet, fx sammensvej set, forneden afgrænses området 56 af de to foliers sammenfaldende frie kanter 80, der danner ventilens åbning ind mod beholderens indre. Foroven afgrænses området 15 56 af slangeendens 76 udmunding 78. Svejsesømmene 72,74 stræk ker sig helt op til den omløbende søm 6, der ligger tæt op til slangen 76. Området 56 er således kun åbent gennem udmundingen -78 og mellem de frie kanter 80. Folieventilen virker på den måde, at væske let kan strømme gennem slangens 20 76 udmunding 78 og ind i området 56, hvor den presser de to folier fra hinanden og løber ind i beholderen mellem de frie kanter 80. Når der ikke løber væske fra slangen 76 ind i beholderen, vil de to folier ligge an mod hinanden i området 56 med en indbyrdes adhæsion, som er tilstrækkelig til 25 at væske ikke kan trænge fra beholderen ind i området 56 mellem folierne, men som ikke er stor nok til at udvise en mærkbar modstand mod væske der strømmer fra udmundingen 78 ind i området.

Mellemlagene 62,64 har i bredderetningen samme ud-30 strækning som de to ydervægge 2,4. I den viste udførelsesform har de også i længderetningen den samme udstrækning som ydervæggene. Det er imidlertid tilstrækkeligt at de i længderetningen har en udstrækning til en afstand fra udmundingen 78 der er større end afstanden (a) fra udmundingen 78 til 35 de frie kanter 80. Det er med andre ord ikke mellemlagenes 62,64 nedre kant, der skal fungere som åbning i folieventilen i form af de frie kanter 80. Disse frie kanter etableres derimod ved at der i mellemlagene er en åbning 66. Denne 169402 8 åbning kan afgrænse folieventilen, fx ved at åbningen er hesteskoformet eller U-formet, hvorved folieventilen er skåret fri fra den omgivende folie, og således ikke påvirkes af kræfter i sideretningen, når beholderen er fyldt med væske 5 og buler ud. Hvis mellemlagenes nedre udstrækning faldt sammen med de frie kanter 80 og ventilen var skåret fri ved hjælp af indskæringer der hvor åbningen 66 i den viste udførelsesform har sine ben 82,84 i åbningens U-form, ville man på samme måde opnå en ventil, der ikke blev påvirket *af side-10 kræfter. En sådan udformning ville imidlertid give produktionsmæssige vanskeligheder, idet mellemlagene 62,64 ville give problemer, hvis de skulle tilføres som oprullede foliebaner, hvor disse foliebaner så ville have afbrydelser i form af indskæringer i den ene kantside, hvorved der ville 15 være tendens til at foliebanerne kører skævt eller endog revner. Hvis derimod mellemlagene 62,64 i det mindste strækker sig et stykke forbi åbningen 66, fx med den nederste kant placeret som vist med en stiplet linie 94 på fig. 1 vil man langs linien 94 have en ubrudt kant, hvorved de folie-20 baner, der skal benyttes til fremstilling af mellemlagene 62,64 bliver lettere at styre.

I den viste udførelsesform har mellemlagene også i længderetningen den samme udstrækning som ydervæggene 2,4.

Derved sikrer man sig, at der overalt i den omløbende søm 25 6 er samme lag folier, der skal sammenføjes. Dette er en fordel hvis sammenføjningen sker ved svejsning, idet svejsningen er lettere at styre. Hvis der i nogle områder kun er to lag folie, men i andre områder fire lag, vil der især ved overgangene fra to til fire lag folie være fare for læka-30 ger i svejsesømmen 6. Udenfor den omløbende søm 6 danner ydervæggene 2,4 og mellemlagene 62,64 i forening en flange 96, der tjener til afstivning af beholderen. Denne flange kan desuden benyttes til fastgørelse af bæreorganer (ikke vist) til understøttelse af beholderen, fx således at den 35 kan bæres af en patient.

I den på tegningen viste udførelsesform udnyttes mellemlagene 62,64 yderligere til opdeling af beholderen i indbyrdes forbundne kamre 34,36,38,40,42,44,46,48,50,52. Denne 9 149AO2 opdeling er opnået ved at de to mellemlag 62,64 indbyrdes er sammenføjet ved klæbning, svejsning eller anden sammenføjning i sømme 24,26,28. Det øverste folielag, dvs. ydervæggen 2 (fig. 2) er føjet sammen med det naboliggende mellemlag 5 62 ved klæbning, svejsning eller på anden i sig selv kendt måde i sømme 8, 10, 12, 14 og på tilsvarende måde er det neder-ste folielag, dvs. ydervæggen 4 sammenføjet med det naboliggende mellemlag 64 i sømme 16, 18, 20, 22. Som vist på fig. .2 er desuden samtlige lag sammenføjet i den omløbende 10 søm 6. På beholderens bagside er der to yderligere sammenføjninger 30, 32 der bevirker, at beholderen får et tværsnit med en indskæring 70. Denne indskæring bevirker at det er lettere at fastholde beholderen på brugerens ben.

Idet mellemlagene 62,64 både foroven og forneden stræk-15 ker sig udover den omløbende søm er det nødvendigt at der i mellemlagene er åbninger 66,86,88 foroven i beholderen og yderligere åbninger 68,90,92 forneden i beholderen i nærheden af udløbet 58. Derved sikrer man sig, at kamrene er indbyrdes forbundne. Det er også muligt at udnytte mellemlagene 62,64 20 til opdeling i kamre i det tilfælde, at mellemlagene ikke har samme udstrækning som ydervæggene 2,4 i længderetningen,, men hvor mellemlagenes nedre kant 94 ligger i en kort afstand fra beholderens nedre del, dvs. i en kort afstand fra den omløbende søm 6 i området omkring beholderens udløb 58. I 25 dette tilfælde kan man udelade åbningerne 68,90,92 i beholderens nedre del.

Den på fig. 1 og 2 viste beholder kan fx fremstilles af et termoplastisk materiale, der kan sammenføjes ved svejsning. Et eksempel på et sådant termoplastisk materiale er 30 PVC-folie. Beholderen kan imidlertid også fremstilles af gummi eller et andet bøjeligt materiale, idet der eksempelvis sammenføjes med et klæberaiddel.

Opfindelsens udnyttelse i industrien

Opfindelsen ventes at få størst betydning indenfor 35 de industrier, der fremstiller inkontinensposer, ostomiposer og lignende genstande.

Opfindelsen ventes også at få betydning for andre virksomheder, der har behov for at fremstille prisbillige beholdere med en pålidelig kontraventil i industriel skala.

Claims (5)

148402

1. Beholder, som i tom tilstand i det væsentlige er todimensional, af plast, gummi eller andet bøjeligt materiale, navnlig til opsamling af urin og/eller fækalier, omfattende to 5 ydervægge (2,4), der er forbundet med hinanden med en omløbende søm (6), et indløb (54) og eventuelt et udløb (58), hvor indløbet er forsynet med en kontraventil, der er dannet ved ind-svøbning af en rør- eller slangeende (76) med to mellemlag (62,64), der i beholderens bredderetning har samme udstrækning 10 som ydervæggene (2,4), og hvor mellemlagene (62,64) har frie kanter (80), der ligger i en afstand fra rørets eller slangens udmunding (78), hvilke mellemlag (62,64) ligger an mod hinanden i et område (56), der ligger mellem kanterne (80) og udmundingen (78) og som til siden er afgrænset af sømme (72,74), hvori 15 mellemlagene er sammenføjet, kendetegnet ved, at mellemlagene (62,64) i beholderens længderetning strækker sig til en afstand fra udmundingen (78), der er større end afstanden fra udmundingen (78) til de frie kanter (80), idet de frie kanter (80) grænser op til en åbning (66) i hvert mellemlag (62,64), 20 hvilke åbninger (66) afgrænser kontraventilen.

2. Beholder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at åbningerne (66) i det væsentlige er U-formede eller hesteskoformede .

3. Beholder ifølge krav 2, kendetegnet ved, at 25 de U- eller hesteskoformede åbningers (66) ben (82,84) har en kort afstand til de afgrænsende sømme (72,74), som konvergerer i retning mod rørets eller slangens udmunding (78), idet sømmene ligger tæt omkring røret eller slangen ved udmundingen, hvilke ben (82,84) i det væsentlige strækker sig til området omkring 30 udmundingen (78).

4. Beholder ifølge krav 3, kendetegnet ved, at forholdet mellem afstanden (a) fra udmundingen (78) til de frie kanter (80) og afstanden (b) mellem sømmene (72,74) ved de frie kanter (80) er mellem 1:1 og 3:1, fortrinsvis mellem 1,5:1 og 2:1.

5. Beholder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at mellemlagene (62,64) i såvel længde- som bredderetningen har samme udstrækning som de to ydervægge (2,4) og at samtlige fire lag (2,4,62,64) er forbundet med hinanden i den omløbende søm (6), fortrinsvis un-