DK149368B - Fremgangsmaade til efterbehandling af et strikket stof med varme og tryk - Google Patents

Description

U9368

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til at efterbehandle et strikket stof og af den i krav l's indledning angivne art.

Fra DE Offentliggørelsesskrift nr. 2.140.553 kendes en i det væsentlige statisk fremgangsmåde, hvor presningstiden er på 5 sék. eller mere. Denne kendte fremgangsmåde angår en presning, der frembringer en simuleret kamgarns-- effekt ved en forholdsvis lang opholdstid, hvor valser ikke kan benyttes, og ved i forhold til den foreliggende ansøgning lavere temperatur og tryk.

Det er den foreliggende opfindelses formål at anvise en fremgangs- 2 149368 måde til fra en ustabil strikvare at fremstille en stabil strikvare, der i det væsentlige har de for vævede tekstilstoffer gældende karakteristika og især egnet til fremstilling af "T"- eller andre sportsskjorter.

5

Dette formål tilgodeses ved, at den indledningsvist omtalte fremgangsmåde er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte. Herved får man et blødt og fleksibelt materiale til frem-10 stilling af skjorter, og ikke som ved den ovenfor anførte fremgangsmåde et stof, der er egnet til at fremstille herretøjssæt.

Foretrukne udførelsesformer for den foreliggende opfindelse beskrives nedenfor under henvisning til tegningen, hvor 15 fig, 1 skematisk viser det første trin af fremgangsmaden ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 2 en skematisk gengivelse af den øvrige del af fremgangsmåden 20 ifølge den foreliggende opfindelse, fig, 3 en tegning fra en skanderende elektronmikrograf, som i stærkt forstørret målestok viser fibrene i en strikvare, før de er blevet efterbehandlet ved hjælp af en fremgangsmåde ifølge den foreliggende op-25 findelse, og fig. 4 en tilsvarende tegning, der viser de samme fibre efter finishing.

30 Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er særligt egnet til at efterbehandle strikyarer bestående af garner med en denier på 40 til 150. De strikkede stoffer, der behandles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, består i det mindste delvis af termoplastiske syntetiske fibre, og kan altså bestå af rene syntetiske fibre eller 35 af blandinger af syntetiske og naturlige fibre. Fremgangsmåden har vist sig særlig effektiv til at efterbehandle strikvarer sammensat af blandinger af polyester- og bomuldsfibre.

X fig. 1 ses en stofrulle 10, som skal efterbehandles, og som hensigtsmæssigt er monteret drejeligt tæt ved en spalte 12, der er dan-40 net ved hjælp af to ved siden af hinanden stillede drejeligt monte- 3 149363 rede valser 14 og 16. Valsen 14 er fortrinsvis en valse med metaloverflade, der opvarmes ved hjælp af et vilkårligt kendt organ.

Valsen kan være opvarmet ved hjælp af en gennemstrømning med et opvarmet fluidum eller ved hjælp af elektriske modstandsorganer an-5 bragt inden i valsen. Til efterbehandling af strikvarer af den ovenfor beskrevne art opvarmes valsen 14 til en temperatur, der ligger i området på ca. 175°C. Valsen 16,s overflade er, ligeledes fortrinsvis, formet ved hjælp af et polstringsmateriale såsom sammenpresset bomuld eller et plastmateriale. Hvis det ønskes, j^q kan valsen 16 også være opvarmet, men almindeligvis behøver kun en af valserne at være opvarmet.

Valserne 14 og 16 er monteret i regulerbare lejer, som tillader, at trykket i spalten 12 reguleres. Valserne 14 og 16 indstilles, ^5 således at trykket i spalten 12 ligger i et område fra 135-175 kp/cm2.

Valserne 14 og 16 drejes ved hjælp af ikke viste kendte drivorganer, idet valsen 14's omkredshastighed er noget større end omkredshastigheden for valsen 16. Friktionskoefficienten for valsen 16's omkredsflade er større end for valsen 14, således at strikvaren gnides let af valsen 14's omkredsflade, efterhånden son den passerer gennem spalten 12. Der er således fortrinsvis et lille friktionsslip mellem strikvaren og valsen 14's cmkredsflade ved spalten 12.

25

Umiddelbart efter at være ført gennem spalten 12 afkøles strikvaren ved påblæsning af en luftart, som tilnærmelsesvis har omgivelsernes temperatur, dvs. en temperatur, der ligger i området fra 30 20° til 25°C. Det foretrækkes, at den kølende luftart er atmosfærisk luft, som blæses ind på strikvaren gennem en hensigtsmæssig ledning 18. Derefter vikles strikvaren hensigtsmæssigt op på en drejeligt monteret optagevalse 20.

35 Derpå flyttes optagevalsen.20 og monteres drejeligt op ad indgangsenden for en opvarmningszone, som hensigtsmæssigt kan omfatte et opvarmningskammer 22. Strikvaren føres fra valsen 20 gennem kammeret 22 og ind på en drejeligt monteret stofrulle 24 for det efterbehand- 4 149368 lede produkt. Under strikvarens passage fra valsen 20 til rullen 24 underkastes det en trækspændingskraft, der kun er stor nok til at forskyde det ad den ønskede vej gennem kammeret 22. Temperaturen i kammeret 22 er noget højere end temperaturen af strikvaren, umiddel-5 bart før den føres ind i kammeret. Når strikvaren forlader valsen 20, vil den almindeligvis have en temperatur i området mellem 75° og 155°C. Temperaturen i kammeret 22 holdes lidt højere end denne temperatur, nemlig i området på 105° til 185°C.

10 Strikvarer af den angivne art, som er efterbehandlet ved hjælp af den foreliggende opfindelses fremgangsmåde, har en reduceret tykkelse og en tæthed, der er 20 til 25% større end tætheden for ubehandlede strikvarer. En sådan tæthed forbedrer på signifikant måde strikvarens dimensionsmæssige stabilitet. Strikvarer, som er færdigbehandlet 15 ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, har også en glattere overflade end ubehandlede strikvarer, hvilket medfører en mindre tendens for nopring og et forbedret udseende og greb. Som det fremgår, er fremgangsmåden forholdsvis enkel og billig og forøger ikke prisen for det efterbehandlede stof væsentligt.

20

De fysiske fænomener, som optræder under fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, beskrives på grundlag af fig. 3 og 4. Fig.

3 viser polyesterfibre eller filamenter 26 i garnsamlinger, der ud- 25 gør en del af et strikket stof. Ved denne forstørrelse fremtræder fibrene som stænger med i det væsentlige rektangulært tværsnit.

Som det fremgår af fig. 4, er fibrene efter behandlingen udfladede og lokalt svejset til hinanden som f.eks. i områderne 28. Fig. 3 og 4 viser et stof, der udelukkende består af syntetiske fibre. Mikro- 3q skopiske studier af stoffer med et indhold af naturlige fibre har vist, at disse naturlige fibre ikke påvirkes ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse.

Køletrinet hærder de syntetiske fibre i den plastisk udfladede og 35 deformerede orientering, der er opnået under det forudgående op varmnings- og sammentrykningstrin. Slutteligt udløser det afsluttende opvarmningstrin enhver forekommende indre spænding, som er meddelt de syntetiske fibre under de to foregående trin for fremgangsmåden.

Claims (2)

149368 Den lette gnidning af strikvaren, der foregår i spalten 12, svarer til almindelig kendt strygning og sikrer, at strikvaren er glat og flad; 5 Nedenfor følger et eksempel på fremgangsmåden for opfindelsen. Eksempel En vare strikket ud fra 100 denier garn, der er sammensat af 60% bom-10 uldsfibre og 40% polyesterfibre, efterbehandles ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse. Arbejdsparametrene er som følger: Temperatur i spalten 12 175°C 2 Tryk i spalten 12 og 170 kp/cm 15 temperaturen i kammeret 22 170°C. Efter efterbehandlingen er strikvarens tæthed forøget med 23%, og strikvarens overflade er kendeligt glattere end før efterbehandlingen. 20 Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til efterbehandling af et strikket stof, som består 25 af eller indeholder syntetiske fibre, hvilken fremgangsmåde indbefatter plastisk deformering af de syntetiske fibre ved hjælp af varme og tryk mellem to nabostillede valser, hvoraf mindst den ene er opvarmet, og påfølgende opvarmning af stoffet ved at føre det gennem en zone, som har en temperatur i området fra 105 til 185°C, for derved at ud-30 løse de indre spændinger, kendetegnet ved, at den opvarmede valse har en temperatur på ca. 175°C, at trykket i valsespalten ligger i området fra 135 kp/cm til 175 kp/cm , og at tvungen afkøling finder sted umiddelbart bag valserne i zonen mellem valsespalten og varmezonen for udløsning af de indre spændinger. 35

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stoffet umiddelbart forud for det andet opvarmningstrin har en temperatur, der ligger i området fra 75° til 155^C.