DK149224B - Vingefartoej med to i indbyrdes afstand bag hinanden anbragte baereflader - Google Patents

Description

149224

Den foreliggende opfindelse angår et vingefartøj med to i indbyrdes afstand fra hinanden og bag hinanden i Omtrent samme højde anbragte 'bæreflader .til. drift i området for terræneffekt.

Området for terræneffekten defineres i denne sammenhæng som det område, i hvilket der under det flyvende fartøj kan opbygges og akkumuleres et øget aerodynamisk tryk, fordi den akkumulerede luft ikke - som i den frie atmosfære - kan undvige nedadtil. Herved øges bærefladernes opdrift kraftigt, hvilken virkning allerede forsvinder ved ringe- højde over terrænet.

Fra beskrivelsen til U.S.A. patent nr. 3.221.831 kendes sådanne fartøjer med et tandembærevingeorgan, hvor bærefladerne indbyrdes er forbundet på 2 U9224 samme måde som for katamaraner, og hvor halerne udøver en effekt som fra lodrette finner. Herved udsættes fartøjet for to forskellige opdriftsformer, som supplerer hinanden, nemlig for det første kraften af den luftpude, der dannes under fartøjet, og for det andet opdrift-5 kraften, der udvikler sig i afhængighed af hastigheden ved bærevingerne.

Disse fartøjer lider af den mangel, at de ikke automatisk bevarer en bestemt højde over et vandspejl og følgelig kræver højderor eller 10 lignende klapstyreorganer til stabilisering. Det er endvidere en ulempe, at disse styreorganer kun kan betjenes korrekt, når man har pilotuddannelse. Trods dette er det med en sådan individuel styring vanskeligt at holde fartøjet inden for området for terræn-effekten, hvor man opnår den bedst mulige virkningsgrad.

15

Endvidere kendes et vingefartøj bygget i tandem, hvor man kan opnå en automatisk regulering· af svæve- højden. Ved denne konstruktion er den forreste bæreflade udformet som parallelvinge med lodrette finner, medens den bageste bærefla-20 de udviser en deltavingeform, og bagkanten løber ud i retning af fartøjets længdeakse i form som en pil. Herved tiltager følgelig opdriften af den bageste bæreflade i forhold til opdriften af den forreste bæreflade ved drejning af fartøjet om tværaksen i retning af tiltagende opspændingsvinkler på en sådan måde, at der optræ-25 der et tilbageførende vridningsmoment om fartøjets tværakse. Ved denne indretning tilvejebringes en kombination af to forskellige bæreflader for at tilvejebringe en stabilisering.

I praksis har der ved denne kendte indretning, især på grund af 30 deltavingerne, vist sig visse mangler. Disse består for det første i, at konstruktionen af deltavinger, såvel som håndteringen ved montagen er meget kostbar. Endvidere opnår man ikke nogen større bæreevne ved hjælp af deltavingen, således at nyttelasteevnen er meget begrænset. Nyttelasteevnen er imidlertid netop af stor be-35 tydning ved nyttefartøjer.

Det er den foreliggende opfindelses formål at undgå de ovennævnte mangler og for vingefartøjer af den indledningsvist nævnte art at opnå en automatisk regulering af svævehøjden ved hjælp af enkle midler, 40 samtidig med at der tilvejebringes et fartøj med god transportøko- 3 149224 nomi.

Dette formål tilgodeses ifølge den foreliggende opfindelse ved, at vingefartøjet er ejendommeligt ved, at den i fartretningen forreste bæreflade er udformet med et profil, hvis opdrift er afhængig af 5 ' højden over terræn, og hvis største opdriftsandel opnås ved tryksiden, og hvor den bageste bæreflade er udformet med et profil, hvis opdrift er i det væsentlige uafhængig af højden over terræn, og hvis største opdriftsandel opnås ved sugningssiden.

10 Ved denne udformning ifølge opfindelsen mistes ved den forreste > bæreflade virkningen fra terræneffekten ved tiltagende afstand fra terrænet meget hurtigt, således at opdriften bliver væsentligt mindre. Anderledes forholder det sig med den bageste bæreflade. Når afstanden til terrænoverfladen tiltager, ændrer den bageste bæreflades 15 opdrift sig mindre kraftigt, således at opdriftforholdet for de to bæreflader i forhold til hinanden ændres i væsentlig grad, og dette på en sådan måde, at der fremkommer et imod opspændingsvinklen drejende moment. Dette medfører igen en stabilisering af selve fartøjet, der fra først af vil have tendens til ved højere hastighed at dreje i ret-20 ning af tiltagende opspændingsvinke1. Følgelig kan der gives afkald på et højderor, således at der til styring af fartøjet ikke i denne forbindelse kræves nogen piloterfaring.

En enkel udførelsesform for den foreliggende opfindelse 25 er ejendommelig ved, at den forreste bæreflade er udformet med et forholdsvist · tyndt profil, hvor profilundersiden er kraftigt sænket hen imod profilets bagkant til dannelse af et trykrum, og at den bageste bæreflade er udformet med 30 et forholdvist tykt profil, hvor profilundersiden omtrent er retlinet.

35 Nedenfor beskrives en foretrukken udførelsesform for vinge— fartøjet ifølge opfindelsen på grundlag af tegningen, hvor fig. 1 viser et vingefartøj ifølge opfindelsen, set fra oven, fig. 2 et snit langs linien II-II i fig. 1, og fig. 3 et perspektivbillede af fartøjet.

4 149224

Det viste vingefartøj er i det /væsentlige ' udstyret for drift over vand -og består af en forreste bæreflade 1 og en bageste bæreflade 2, der er anbragt med en indbyrdes afstand bag hinanden/ og som er forbundet indbyrdes ved hjælp af lodret-5 te finner 3. Bærefladerne 1 og 2 er udformet som parallelvinger. De lodrette finner 3 er ikke absolut nødvendige for princippet ifølge opfindelsen. Såfremt de lodrette finner 3 erstattes af ganske enkle forbindelsesbæreorganer til at anbringe bærefladerne 1 og 2 rigtigt i forhold til hinanden, må bærefladernes spændvidde forøges i til svaren-10 de grad for at opnå den samme virkning.

Den forreste bæreflade er udformet som er et. relativt tyndt profil 4 og har et i. fartretningen åbent trykrum'eller luftindtag 5, der opstår ved, at profilundersiden 6 er sænket kraftigt 15 hen imod prof il bagkanten 7, hvorved der dannes * et profil hvis opdrift er afhængig af højden over terræn. I dette udførelseseksempel er der på den forreste bæreflade anbragt et kabineagtigt udformet styrehus 8 med drivaggregat 9.

20 Den bageste bæreflade 2 er derimod udformet med et forholdsvis tykt profil 10 og danner et trykrum eller luftindtag 11. Profilundersiden 12 er her omtrent retlinet. Profilet 10 har ved hjælp af denne udformning en opdrift, der er i det væsentlige uafhængig af højden over terræn, og hvor profilets største opdriftsandel dannes ved 25 hjælp åf profiloversiden 13, der fungerer som sugningsside. På den bageste bæreflade er der desuden-anbragt et sideror 14.

Ved drift af fartøjet indstiller der sig, når man har opnået en given hastighed, under, henholdsvis over, bærefladerne 1 og 2 et dynamisk 30 tryk, henholdsvis en sugning, som hæver fartøjet fra terrænoverfladen. Den automatiske styring tæt ved den flade, der svæves hen over, sker så ved hjælp af de forskellige karakteristika af de bag hinanden anbragte bæreflader 1 og 2 ved, at opdriften for den bageste bæreflade 2 vokser i forhold til opdriften for den forreste bæreflade 1 ved f.eks. 35 en drejning af fartøjet om dets tværakse i retning af en tiltagende op spændingsvinkel. Herved indtræder der et tilbageførende drejningsmoment om fartøjets tværgående akse, som fører fartøjet tilbage til udgangsstillingen.

40