DK148486B - Falsksnoningstextureret filamentgarn med kerne og omhylning af samme eller forskellige syntetiske polymere og fremgangsmaade til fremstilling heraf - Google Patents

Description

U8486 i

Den foreliggende opfindelse angår et falsksno-ningstextureret filamentgarn med kerne og omhylning af samme eller forskellige syntetiske polymere, og hvor kernen udgøres af et antal filamenter, og omhylningen, 5 der delvis omslutter kernen, udgøres af et antal filamenter, hvis titer adskiller sig fra kernefilamenternes. Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til fremstilling af nævnte filamentgarn.

I de senere år er interessen for syntetiske fila-10 mentgarner, der ligner garn af naturfibre, blevet stadig større. Jo bedre denne lighed med naturfibergarn er, desto bedre er den såkaldte "naturfibergarnlignende virkning" . I de sidste år har kerne-omhylningsgarner fået større betydning, da der med sådanne garner kan opnås en 15 relativ god naturfibergarnlignende virkning. F.eks. angår DE-offentliggørelsesskrift nr. 22 55 460 en fremgangsmåde til fremstilling af syntetiske falsksnonings-texturerede kernegarner, der består af mindst en kernekomponent og en omhylningskomponent, der adskil.ler sig 20 fra hinanden i deres elasticitet under spænding, og hvor der kan anvendes såvel polyamid som polyester. Forskellig elasticitet kan opnås ved anvendelse af forskellige polymerudgangsmaterialer eller forskellige opspolings-hastigheder ved spindingen. Ved denne fremgangsmåde kan 25 der fremstilles kernegarner med en god naturfibergarnlignende virkning, men når man vil forarbejde disse kernegarner på f.eks. en strikkemaskine, opstår der store problemer som følge af hyppige maskinstandsninger. Tilstedeværelsen af små fremstående filamentdele i om-30 hylningen bevirker en stor tilbageholdelseskraft ved strikningen, hvilken kraft må overvindes for at strikkeprocessen kan fortsættes. Da store tilbageholdelseskræfter fører til fejl i den fremstillede strikvare, er der på strikkemaskinerne anbragt stopan-35 ordninger, der standser maskinen, når der optræder store 2 148486 tilbageholdelseskræfter. Et stort antal standsninger, som de optræder med disse kernegarner, er økonomisk uacceptabelt for de forarbejdende fabrikker.

På den anden side beskrives i DE-offentlig-5 gørelsessskrift nr. 19 15 821 et kernegarn ved hvilket omhylningsfilamenterne har den samme eller grovere titer end kernfilamenterne. Ifølge eksemplerne 1 og 3 i dette patent består kernekomponenterne af 84 den/10 filamenter eller 96 den/10 filamenter og omhylningskomponenterne af 10 75 den/2 filamenter eller 96 den/2 filamenter. DE-brugsmønster nr. 77 34 062 beskriver et voluminøst falsksno-ningstextureret filamentgarn af polyester bestående af en kerne med mellem 12 og 100 filamenter og af en om-hylning med mellem 1 og 10 filamenter hvorved kernegrup-15 pens filamenter har en mindre titer end omhylningsgrup-pens filamenter. Garnet ifølge de ovennævnte DE-of-fentliggørelsesskrift nr. 19 15 821 og brugsmønster nr.

77 34 062 har en krepagtig karakter og ingen natur-fibergarnlignende virkning, det løber derfor temmelig 20 glat af, dvs. det viser lille tilbageholdelseskraft ved strikningen, hvilket medfører, at der næsten ingen maskinstandsninger forekommer.

Den til grund for opfindelsen liggende opgave er at tilvejebringe et falsksnoningsstræktextureret fila-25 mentgarn bestående af en filamentgruppe, der danner en kerne,og en filamentgruppe, der omhyller kernen, ved hvilket garn de ovennævnte ulemper kan undgås. Det gælder således om at fremstille et filamentgarn, der har en god naturfibergarnlignende virkning og løber glat af ved 30 forarbejdningen, f.eks. på strikkemaskiner.

Denne opgave løses med garnet ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at omhylningsfilamenterne består af mindst to filamentgrupper med forskelligt tværsnit, hvorved en mindre andel af omhylningsfilamenterne 35 indeholder filamenter med den groveste filamenttiter og 3 148486 en større andel af omhylningsfilamenterne indeholder filamenter med finere filamenttiter, og ved, at de finere filamenter i omhylningsfilamenterne har en mindre filamenttiter end kernefilamenterne.

5 Det foretrækkes ifølge opfindelsen at omhylnings- filamentgruppen består af to filamentgrupper med forskelligt tværsnit.

Filamentgarnet ifølge opfindelsen giver foruden en særdeles god naturfibergarnlignende virkning også en 10 god afløbning ved videreforarbejdningen på strikkemaskiner, kædestole, vævemaskiner osv. Omhylningsfilamentgruppens filamenter, især de groveste filamenter, danner langs garnet afvekslende spiraler, der omhyller kernefilamenterne. Man kan benytte vilkårlige fiberdannende po-15 lymere. Der foretrækkes polyamider (PA), polyestere (PES) eller deres copolymere, hvorved vilkårlige kombinationer såsom PES-PES, PA-PA, PES-PA osv. kommer i betragtning.

Ifølge et yderligere karakteristisk træk ved op-20 findelsen har omhylningsgruppen flere filamenter end kernegruppen, idet forholdet fortrinsvis ligger mellem 2:1 og 5:1. Det er imidlertid også muligt at antallet af filamenter for kernen er omtrent det samme som antallet af filamenter for omhylningen.

25 Ifølge opfindelsen har de groveste filamenter i omhylningsfilamentgruppen en indtil 10 gange større filamenttiter end de finere filamenter, fortrinsvis 2 til 3 gange større. Titeren af kerne- og omhylningsgruppe tilsammen andrager 50 til 800 dtex, en titer mellem 150 30 og 500 dtex foretrækkes.

Til opnåelse af et kernegarn med god naturgarn-lignende virkning og en god afløbning indeholder omhylningsgruppen alt efter kernegarnets titer 1 til 10 grove filamenter, idet der for en kernegarnstiter på 150 35 til 250 dtex foretrækkes 2 til 3 grove filamenter i 4 148486 omhylningsgruppen. Dette garns gode egenskaber bibeholdes, hvis man har 1 til 10 grove filamenter i omhylningsgruppen. Med et tiltagende antal grove filamenter i et sådant kernegarn, får de fremstillede 5 stoffer et hårdt greb.

Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til fremstilling af et filamentgarn, ved hvilken to smeltede spindemasser af syntetiske polymere spindes til kerne-og omhylningsfilamenter fra separate boringer, hvorefter 10 grupperne af filamenter efter afkøling med blæseluft forenes, forsynes med spindepræparat, og til slut falsk-snoningstextureres til et kernegarn med eller uden mellemliggende opvikling, idet fremgangsmåden er ejendommelig ved, at der benyttes spindedyser, hvis boringer for 15 de groveste og de finere filamenter til omhylningen med forskellige kapillardiametre og/eller kapillarlængder er fordelt således, at boringerne til de groveste filamenter er anbragt på den side, der ligger modsat blæsemun-dingen. Såfremt boringerne for de groveste filamenter i 20 omhylningsfilamentgruppen ikke befinder sig på den side af spindedyserne, der ligger modsat køleluftsmundingen, så indtræder der, som følge af det store udsving af de groveste filamenter forårsaget af køleluften, berøringer mellem de groveste og de finere filamenter, hvilket fø-25 rer til afbrydelser af spindeprocessen og hyppig brist-ning af garnet.

Ifølge en udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen spindes to, ens eller forskellige, smeltede spindemasser fra hver sit separate spindedysehoved, 30 og de forenede grupper af filamenter opvikles efter afkøling på to forskellige garnbærere og falsksnonings-textureres sammen. Omhylningsfilamentgruppen består af en større andel af filamenter med finere filamenttiter og en mindre andel af filamenter med den groveste fila-35 menttiter og fås ved spinding gennem spindedyseboringer 5 148486 med forskellige kapillardiametre og/eller forskellige kapillarlængder. Omhylningsfilamenterne spindes med en vis hastighed X, og kernefilamenterne med en vis spindehastighed Y, hvorved hastigheden X ved de fle-5 ste kombinationer af polymere er lig med eller mindre end hastigheden Y. Disse to tråde opvikles på separate spoler. Hastigheden X ligger sædvanligvis i området fra 1000 til 3500 m/min. De to delvis strakte multifila-menter sammenføres derpå på en falsksnoningsstræktextu-10 reringsmaskine før det første afleveringsapparat og falsksnoningsstræktextureres på sædvanlig måde under varmebehandling, efterfikseres og opvikles til slut. Det er også muligt at underkaste det texturerede garn en blæseproces før opviklingen med sædvanlige blæseindret-15 ninger. En sådan fremgangsmåde muliggør fremstillingen af et filamentgarn ifølge opfindelsen, der samtidig med en særdeles god naturfibergarnlignende virkning løber godt af ved videreforarbejdningen. Udseendet af et på denne måde fremstillet garn er vist skematisk i fig. 1.

20 Ifølge en anden udførelsesform kan man fremstille filamentgarnet ved en co-spindernetode. I dette tilfælde spindes de to til kerne og omhylning anvendte polymere samtidigt gennem separate spindedysehuller i et enkelt spindedysehoved. Ifølge denne fremgangsmåde tilfører man 25 to smeltede spindemasser til kernefilamentgruppe og om-hylningsfilamentgruppe bestående af forskellige fiberdannende polymere til et fælles spindedysehoved, spinder disse to masser til kerne- og omhylningsfilamentgruppe samtidigt fra separate boringer i det fælles spindedyse-30 hoved, forener grupperne af filamenter til et blandingsgarn efter afkøling, f.eks. ved hjælp af køleluft, forsyner blandingsgarnet med spindepræparat og opvikler blandingsgarnet på en garnbærer. Derpå texturerer man det opviklede blandingsgarn på en falsksnoningsstræktex-35 tureringsmaskine. Co-spindehastigheder på indtil 6000 6 148486 m/min. er mulige. Der foretrækkes en opviklingshastighed på ca. 2500 til 4000 m/min. Ifølge denne anden udførelsesform er det også muligt i stedet for først at opvikle garnet og derpå texturere det at fremstille det ved en 5 integreret co-spinde-texturerings-fremgangsmåde. I dette tilfælde benytter man et apparat, hvor spinding og texturering kan foretages uden mellemliggende opviklings-proces i to på hinanden følgende fremgangsmådetrin på en enkelt maskine. Det texturerede garn kan før opviklingen 10 ophvirvles.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 skematisk viser udseendet af et filamentgarn ifølge opfindelsen, hvor omhylningen består af et 15 grovtitret filament og en gruppe finere filamenter, fig. 2 skematisk viser en maskine til udførelse af co-spinde-metoden ifølge opfindelsen, fig. 3 forskellige spindedyser, der er anvendelige i apparatet ifølge fig. 2, set fra udgangssiden, og 20 fig. 4 snit gennem spindedyser med forskellige boringer for de groveste og de finere fibriller for om-hylningsfilamentgruppen.

Som det fremgår af fig. 1 har filament garnet ifølge opfindelsen en kernefilamentgruppe 1, der består 25 af flere enkelte filamenter 3, og en omhylningsfilamentgruppe 2, der består af et groft filament 4 og finere filamenter 5. Som det ses af fig. 1 har kernefilamenterne 3 større titer end de finere omhylnings-filamenter 5. Endvidere er antallet af kernefilamenter 30 mindre end antallet af omhylningsfilamenter. Filamenterne 4 og 5 danner spiraler langs garnet, hvilke spiraler slynger sig omkring kernen. Fig. 1 forklarer også disse trådes gode naturfibergarnlignende virkning, der opstår som følge af de længere, fremstående filamentdele 35 i omhylningsgruppen, hvilket giver et naturfiberlignende 148486 t 7 udseende og et behageligt greb hos det fremstillede stof. Anvendelsen af grovere filamenter tillader under bibeholdelse af denne gode effekt en god afløbning af garnet ved videreforarbejdningen. Fig. 1 viser også, at 5 filamenterne i omhylningsgruppen er længere end filamenterne i kernegruppen, hvorved den procentuelle længdeforskel mellem omhylning og kerne kan benyttes som mål for den naturfibergarnlignende virkning. Normalt ligger denne længdeforskel mellem 5 og 25%.

10 Apparatet vist i fig. 2 muliggør fremstillingen af filamentgarner ifølge opfindelsen ved en co-spindeme-tode med to i tværsnit forskellige filamentgrupper til omhylningsgruppen. To forskellige polymere B og C føres i smeltet tilstand gennem separate tilledninger 6 15 og 7 til et fælles spindedysehoved 8. Dette spindedy-sehoved har små og f.eks. to større boringer, gennem hvilke polymer C spindes, samt andre boringer, gennem hvilke polymer B spindes. Af spindedysen udtræder tynde filamenter 9 og tykke filamenter 10 af polymer 20 C, der tilsammen danner omhylningsgruppen, samt filamenter 11 af polymer B, der danner kernegruppen.

Disse tre grupper af filamenter konvergeres i 13. Mellem dette konvergeringspunkt 13 og spindedysehovedet 8 afkøler man filamenterne f.eks. ved hjælp af luft, 25 der træder ud af et køleluftvindue 12. De forenede filamenter forsynes derpå ved hjælp af en valse 14 med et spindepræparat og opvikles til slut på en spole 15.

For at færdiggøre et filamentgarn ifølge opfindelsen må det spundne garn textureres på en falsksnoningsstræktex-30 tureringsmaskine. Denne texturering udføres på sædvanlig måde.

Fig. 3a til 3c viser forskellige spindedyser, der kan anvendes i apparatet ifølge fig. 2. Som allerede nævnt ovenfor anvender man ved co-spinde-metoden ifølge 35 opfindelsen en spindedyse, hvis boringer er således for- 8 148486 delt, at de større boringer 25 i fig. 3a og 3b til de grove filamenter 10 i omhylningsgruppen i fig. 2 er anbragt i den side af spindedysen, der ligger modsat køleluftsretningen A. Køleluftens retning er i fig. 3a 5 til 3c vist ved hjælp af pilen A. De øvrige boringer 24 til omhylningsgruppen, der danner de finere filamenter 9 af polymer C i fig. 2, samt boringerne 23 til kernegruppen, der danner filamenterne 11 af polymer B i fig. 2, kan være fordelt på to cirkelhalvdele (fig.

10 3a) eller på koncentriske cirkler (fig. 3b).

Fig. 3c viser en spindedyse med forskellige områder for anbringelse af spindedysehullerne. Det halvcirkelformede område 28 på den spindedyseside, der ligger modsat køleluftsmundingen, indeholder de større boringer 15 for ornhylningskomponenten af polymer C. Området 27 indeholder de mindre boringer for ornhylningskomponenten af polymer C, medens området 26 indeholder spindedy-seboringerne for kernekomponenten af polymer B. Foruden de her viste anbringelser af spindedyseboringerne er 20 yderligere anbringelser af disse mulige.

Fig. 4a og fig. 4b viser snit gennem spindedyser med forskellige boringer for de groveste og de finere filamenter i omhylningsfilamentgruppen. Disse boringer består sædvanligvis af en for-boring 31 og en kapil-25 larboring 32. Titer og tværsnit af de af boringerne udtrædende filamenter bestemmes af kapillarboringen 32's dimension. Fig. 4a viser to boringer med samme kapillarlængde Li og forskellige kapillardiametre, hvorved der træder fine filamenter ud ved den lille dia-30 meter Di og grove filamenter ved den store diameter D2· Fig. 4b viser to boringer med samme kapillardiameter D3 og forskellige kapillarlængder, hvorved der træder fine filamenter ud ved boringen med den store kapillarlængde L3 og grove filamenter ved boringen med den 35 lille kapillarlængde L4.

Fordelene ved opfindelsen belyses nærmere ved hjælp af nedenstående eksempler.

U8486 9

Sanunenligningseksempler 1 og 2 5 Disse forsøg beskriver fremstillingen og forar bejdningen af kendte,ifølge teknikkens stade fremstillede garner af en kernefilamentgruppe og en omhylnings-filamentgruppe.

10 Polyethylenterephthalat-granulat blev smeltet på en sædvanlig spindemaskine og ekstruderet gennem en spindedyse, derpå kølet med blæseluft, konvergeret, forsynet med et præparat og derpå opviklet på en spole. Der blev udført to forsøg hvert med en kernefilamentgruppe 15 og en omhylningsfilamentgruppe, hvorved der anvendtes forskellige polymere, forskellige titere, forskellige filamentantal og spindehastigheder. Ved forsøg 1 blev begge filamentgrupper fremstillet af polyethylentereph-thalat A, medens kernefilamentgruppen ved forsøg 2 blev 20 fremstillet af polyethylenterephthalat med en tilsætning af natriumsaltet af sulfoisophthalsyredimethylester B.

Ved begge forsøg blev kernefilamenterne og omhylningsfilamenterne forarbejdet sammen på en kendt falsksnonings-stræktextureringsmaskine, idet kernefilamenterne og 25 omhylningsfilamenterne blev ført sammen før det første tilførselsorgan til falsksnoningsapparatet. Der blev ved begge forsøg fremstillet mindst 36 nøgler færdigt garn.

Den procentvise længdeforskel mellem kernefilamenterne og omhylningsfilamenterne blev målt. 36 Nøgler færdigt 30 garn fra hvert forsøg blev samtidig forarbejdet til et strikkeprodukt på en forsøgsrundstrikkemaskine MAYER OV 36, hvorved man opnoterede antallet af maskinstandsnin-ger pr. kg strikket garn. På det strikkede produkt bedømtes stoffets naturfibergarnlignende virkning. I tabel 35 1 er de vigtigste fremgangsmådetræk for spinding, textu- ίο 148486 rering og videreforarbejdning samt de vigtigste garnegenskaber for forsøg 1 og 2 opført.

_Tabel 1_ 5 Forsøg__

Filamentgruppe Kerne Omhylning Kerne Omhylning

Polymer A A BA

Titer, dtex 148 248 104 155

Filamentantal 16 33 12 36 10 Spindehastighed, m/min 1900 1250 2900 2000

Texturering:

Strækforhold 2,33 1,55

Textureropvarmer,°C 200 190 15 Fixeringsopvarmer,°C 200 190

Proc. .længdeforskel 10 16

Videreforarbejdning:

Standsninger/kg 15 20

Naturgarnlignende mådelig særdeles god 20 effekt_

Videreforarbejdningsegenskaberne på rundstrikkemaskinen er fuldstændig utilfredsstillende ved disse to sammenligningsforsøg, sådanne garner anses for ikke-25 acceptable for videreforarbejning. Disse forsøg viser også, at forbedringen af den naturfibergarnlignende virkning ved forsøg 2 samtidig medfører en forringelse med hensyn til antallet af standsninger/kg.

30 Eksempler 3-5

Disse eksempler viser fremstillingen af filamentgarn ifølge opfindelsen efter den ovenfor omtalte første udførelsesform og garnernes forbedrede forarbejdningsegenskaber .

35 Der blev fremstillet tre forskellige garner, idet der for alle tre garners vedkommende blev anvendt samme 11 U8486 kerne som ved forsøg 2, da fordelene ved opfindelsen derved kan vises meget klart. Også ved fremstillingen af omhylningen blev det påset, at fremstillingsbetingelserne fra forsøg 2 blev overtaget videst muligt. Til frem-5 stilling af omhylningsfilamenterne ifølge eksemplerne 3, 4 og 5, der belyser opfindelsen,blev polyethylentereph-thalat-granulat smeltet, ekstruderet gennem forskellige spindedyser, afkølet, ført sammen, forsynet med præparat og opviklet. Spindedyserne for omhylningsfilamenterne 10 havde i eksempel 3 35 kapillarboringer med en diameter på 0,23 mm og 1 kapillarboring med en diameter på 0,34 mm. Ved eksempel 4 havde spindedysen 34 kapillarboringer med en diameter på 0,23 mm og 2 kapillarboringer med en diameter på 0,34 mm. Ved eksempel 5 benyttedes spindedy-15 ser med 26 kapillarboringer med en diameter på 0,23 mm og med 4 kapillarboringer med en diameter på 0,34 mm. Kapillarboringerne med den store diameter var i alle tilfælde anbragt på den side, der lå modsat køleluftssiden.

20 Disse omhylningsfilamenter blev textureret sammen med kernefilamenterne ved samme indstilling af falsksno-ningsstræktextureringsmaskinen som ved fremstillingen ifølge forsøg 2. Der blev også ved eksemplerne 3, 4 og 5 fremstillet mindst 36 garnsspoler og forarbejdningen 25 skete på samme forsøgsrundstrikkemaskine. I tabel 2 er de vigtigste fremgangsmådetræk og egenskaber ifølge eksemplerne 3, 4 og 5 opført.

12 148486 __Tabel 2_

Forsøg_3_4_5_

Filamentgruppe Kerne Omhyl- Kerne Omhyl- Kerne Omhyl- _ning_ning_ning

5 Polymer BA BA BA

Titer, dtex 104 155 104 155 104 155

Filamentantal 12 35+1 12 34+2 12 26+4 F ilamenttiter, dtex 8,7 4,1+11,8 8,7 3,9+11,3 8,7 4,1+12,6 10 Spindehastig- hed, m/min 2900 2000 2900 2000 2900 2000 proc. længdeforskel, % 14 14 14

Standsnin- 15 ger/kg 728

Naturgarn- lignende effekt særdeles god særdeles god_god_

Disse eksempler 3, 4 og 5, der er ifølge opfin-20 delsen, viser væsentligt forbedrede forarbejdningsegenskaber på rundstrikkemaskiner i forhold til forsøgene 1 og 2, idet der især ifølge eksempel 4 kunne opnås et særdeles godt forarbejdningsresultat. Den væsentlige forbedring af videreforarbejdningsegenskaberne af gar-25 ner ifølge opfindelsen kunne også konstateres ved forarbejdningen af disse garner på væveriforberednings-maskiner og vævemaskiner. Det må også bemærkes, at dette gode resultat kunne opnås uden skadelig indvirkning på den særdeles gode naturfibergarnlignende virkning.

30

Eksempel 6 og 7 t

Disse eksempler viser fremstillingen af yderligere filamentgarner ifølge opfindelsen.

I eksemplerne 6 og 7 anvendtes til fremstilling 35 af kerne- og omhylningsfilamentgruppe samme polymere som 148486 13 ved fremstillingen ifølge eksemplerne 3 til 5. Kernen havde i begge eksempler en titer på 123 dtex og havde 13 filamenter. Omhylningen bestod i eksempel 6 af 38 finere filamenter og 2 filamenter, der havde 5,2 gange større 5 texværdi. I forsøg 7 havde omhylningsfilamentgruppen 38 finere filamenter og 2 filamenter, der havde 2,2 gange større texværdi. I begge eksempler 6 og 7 blev kerne- og omhylningsfilamentgruppe stræktextureret sammen, idet der blev fremstillet et højelastisk ophvirvlet garn. Før 10 opviklingen blev to garn dubleret i begge eksempler, hvorved opnåedes et garn med en titer på 460 dtex. Garnerne ifølge eksemplerne 6 og 7 viste en særdeles god naturfibergarnlignende virkning, havde en længdeforskel mellem kerne-og omhylningsfilamenter på 20% og medførte 15 ved videreforarbejdningen til vævet stof betydelig færre vanskeligheder end ved sammenligningsforsøgene.

Eksempel 8 I eksempel 8 bestod kernefilamenterne af polyhe-20 xamethyladipamid, der med en spindehastighed på 4200 m/min blev spundet til et multifilament med titer 98 dtex og 17 filamenter. Omhylningsfilamenterne bestod af polyethylenterephthalat, der blev fremstillet ved 2000 m/min og havde 34 fine og 2 grove filamenter med fila-25 menttiter 4,0 og 10,0 dtex. Kerne- og omhylningsfilamenter blev stræktextureret sammen. Det opnåede filamentgarn havde en længdeforskel mellem kerne- og omhylningsfilamenter på 18% og en titer på 175 dtex. Også de ifølge dette eksempel fremstillede garner viste samtidig med 30 god naturfibergarnlignende virkning gunstige forarbejdningsegenskaber på rundstrikkemaskiner.

Eksempel 9

Dette eksempel illustrerer fremstillingen af fi-35 lamentgarn ifølge den anden udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

14 148486 På et co-spinde-anlæg blev smeltet polyethylen-terephthalat med en tilsætning af natriumsaltet af sul-foisophthalsyredimethylester til kernefilamenterne og smeltet polyethylenterephthaiat til omhylningsfilamen-5 terne gennem separate ledninger ført til et fælles spin-dedysehoved og spundet til et blandingsgarn fra separate boringer. Anbringelsen af spindedyseboringerne var af samme art som vist i fig. 3a. Kernen havde 12 filamenter og udgjorde 40% af blandingsgarntiteren. Omhylningen der 10 udgjorde 60% af blandingsgarntiteren,bestod af 34 fine og 2 grove filamenter med filamenttiter på 3,9 og 8,6 dtex, opnået fra kapillarboringer med forskellige diametre. Efter afkøling blev filamenterne ført sammen, forsynet med spindepraaparat og endelig opviklet ved 3100 15 m/min. Blandingsgarnets titer var 250 dtex. Garnet blev ført til en falsksnoningsmaskine og stræktextureret med et strækforhold på 1,35. Længdeforskellen mellem kernen og omhylningen var 12%. Garnet udmærkede sig ved gode forarbejdningsegenskaber ved strikning, kædevareforar-20 bejdning og vævning og gav stoffer med en god naturfiber garnlignende virkning.

Claims (12)

15 148436

1. Falsksnoningstextureret filamentgarn med kerne og omhylning af samme eller forskellige syntetiske poly- 5 mere, og hvor kernen udgøres af et antal filamenter, og omhylningen, der delvis omslutter kernen, udgøres af et antal filamenter, hvis titer adskiller sig fra kernefilamenternes, kendetegnet ved, at omhylnings-filamenterne består af mindst to filamentgrupper med 10 forskelligt tværsnit, hvorved en mindre andel af omhyl-ningsfilamenterne indeholder filamenter med den groveste filamenttiter og en større andel af omhylningsfilamenterne indeholder filamenter med en finere filamenttiter, og ved, at de finere filamenter i omhylningsfilamenterne 15 har en mindre filamenttiter end kernefilamenterne.

2. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge krav 1, kendetegnet ved, at omhylningsfi-lamentgruppen består af to filamentgrupper med forskelligt tværsnit.

3. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de benyttede syntetiske polymere er polyamider, polyestere eller deres copolymere.

4. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge et 25 vilkårligt af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at omhylningen indeholder flere filamenter end kernen.

5. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 4, kendetegnet 30 ved, at de groveste filamenter i omhylningen har en indtil 10 gange større filamenttiter end de finere filamenter .

6. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 5, kendetegnet 35 ved, at garnets totaltiter er på 50 til 800 dtex. 16 148486

7. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 6, kendetegnet ved, at antallet af de groveste filamenter i omhylningen ligger mellem 1 og 10.

8. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at længdeforskellen mellem kernefilamenter og om-hylningsfilamenter i samme garnlængde ligger mellem 5 og 25%.

9. Falsksnoningstextureret filamentgarn ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at kerne og onihylning indeholder ophvirvlede filamenter .

10. Fremgangsmåde til fremstilling af et fila- 15 mentgarn ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 8, ved hvilken to smeltede spindemasser af syntetiske polymere spindes til kerne- og omhylningsfilamenter fra separate boringer, hvorefter grupperne af filamenter efter afkøling med blæseluft forenes, forsynes med spindepræparat, 20 og til slut falsksnoningstextureres til et kernegarn med eller uden mellemliggende opvikling kendetegnet ved, at der benyttes spindedyser, hvis boringer for de groveste og de finere filamenter til omhylningen med forskellige kapillardiametre og/eller kapillarlæng- 25 der er fordelt således, at boringerne til de groveste filamenter er anbragt på den side, der ligger modsat blæsemundingen.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at to forskellige smeltede spinde- 30 masser spindes fra et fælles spindedysehoved, og at de forenede grupper af filamenter efter afkøling opvikles på en enkelt garnbærer.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at to, ens eller forskellige, smeltede 35 spindemasser spindes fra hver sit separate spindedyseho-