DK147983B - Matrixskriver med variabel tegntaethed - Google Patents

Description

147983

Den foreliggende opfindelse angår en matrixskriver til gengivelse af tegn med selektivt varierende tegnbredder, hvilken skriver har et skrivehoved, som transporteres af transportorganer i en sideværts retning parallelt med en skrivevalse, hvilket skrivehoved er indrettet til 5 at danne en matrixsøjle af komponenttegnmærker til dannelse af et tegn pi et optegningsmedium, idet en ønsket bredde af et tegn bestemmes af mellemrummet mellem hosliggende matrixsøjler i en tegnmatrix, og organer til frembringelse af et antal elektriske positionstilvækstsignaler, som svarer til hver sin af et antal mulige skrivepositioner langs valsen, <10 hvor efter hinanden følgede hosliggende mulige skrivepositioner har en forudbestemt indbyrdes afstand i sideværts retning.

I én slags apparater til skrivning med relativt høj hastighed transporteres et tegnskrivehoved parallelt med en stationær skrivevalse, og matrixelementerne bliver gentagne gange drevet imod valsen. Denne 15 aktivering af matrixelementerne danner tegn på mediet under transporten henover valsen.

En form for skrivere med relativt høj hastighed omfatter en punkt-matrixskriver. Ved punktmatrixskrivning dannes et tegn af et antal trykte punkter, som udvælges af et rektangulært sæt eller en rektangu-20 lær matrix af punktpladser i søjler og rækker. Skrivehovedet i én slags punktmatrixanslagsskriver indbefatter et antal individuelt udvælgelige skrivetråde, som er anbragt på linie for at danne et eller flere af punkterne i en matrixsøjle. Disse skrivetråde accelereres imod valsen af tilhørende solenoider ved en matrixsøjleplads for at bevirke skrivning 25 på et optegningsmedium gennem et farvebånd. Hovedets skanning langs valsen resulterer i den successive søjlevise skrivning af yderligere punkter, som er nødvendig for at danne tegnene ved successive matrix-pladser.

Skrivningen af et antal tegn langs en linie kræver, at positionen 30 af hovedet overvåges og styres. Ved f.eks. punktmatrixskrivning skal positionen af sættet af skrivetråde fastlægges i forhold til en punktma-trixsøjle. I dette øjemed er der blevet anvendt hovedpositionskodere, som fastlægger de ønskede positioner af punktmatrixsøjlerne langs valsen. Dette er blevet udført i et arrangement ved anvendelse af et 35 optisk følesystem til måling af relativ bevægelse mellem skrivehovedet og den stationære valse. I et bestemt optisk følesystem er en cirkulær skive med et antal derpå dannede tilvækstreferencetegn, f.eks. linier eller slidser, mekanisk koblet til en skrivehoveddrivmotor. En stationær optisk føler er anbragt i nærheden af skiven, og strålingsenergi, som 2 147983 udsendes fra en kilde gennem tilvækstreferenceslidserne i skiven, bringer føleren til at frembringe elektriske signaler, der repræsenterer positionen eller skrivepositionerne og således punktmatrixsøjlerne, der skal skrives. Et alternativt optisk følearrangement anvender en lineær 3 koder i stedet for en roterende skive, lineære faste referencemærker og en optisk føler, som er mekanisk koblet til og transporteres sammen med det bevægelige skrivehoved. I begge tilfælde frembringes tilvækstrefe-rencesignaler, som anvendes til at placere punktmatrixsøjler i et punkt-matrixtegn.

Reference- eller positionstilvækstsignalet er blevet anvendt på flere måder til placering af punktmatrixsøjlen. I et arrangement frembringes et referencetilvækstsignal, som svarer til hver punktmatrixsøjle, der skal dannes, så at selve signalet repræsenterer pladsen for punktmatrixsøjlen. I et andet arrangement afføles et referencetilvækstsignal ved 13 pladsen for en begyndelsespunktmatrixsøjle i et tegn. Skrivehovedet bevæger sig fremad ved en relativt konstant skrivehovedhastighed, og successive punktmatrixsøjlepladser i tegnet bestemmes ved tidsstyring af bevægelsen af skrivehovedet i forhold til begyndelsessøjlen. I et yderligere arrangement anvendes flere koderspor til separat afføling af pn begyndelsespladsen og slutpladsen for matrixsøjler i et punktmatrixtegn.

De ovenfor beskrevne affølingsarrangementer for matrixsøjlepositio-nen bevirker afføling af pladserne ved en bestemt tegntæthed. Eksempelvis er en for tiden anvendt tegntæthed ti tegn pr. tomme (25,4 mm).

Det er til tider ønskeligt at forøge tegntætheden til relativt større tætheder på en side. Tegntæthed kan ændres ved at ændre bredden af et tegn. Tegnbreddeændring kræver, at afstanden mellem hosliggende punktmatrixsøjler i et tegn ændres relativt. Referenceti I vækstsignalerne beskrevet ovenfor er uegnede til at muliggøre alternativ skrivning ved forskellige tegnbredder. I tidligere arrangementer blev drivsystemet

Of) fysisk modificeret for at muliggøre forskellige tegnbredder. Eksempelvis blev et drivhjul eller -tandhjul udskiftet for at ændre matrixsøjleafstan-den for et tegn af anden tegnbredde. Alternativt anvendtes en koderskive, som havde et antal referencespor med referencelinier, og hvor hvert af sporene hørte til en bestemt tegnbredde.

35 De tidligere arrangementer til at bestemme matrixsøjlepladser for forskellige tegnbredder udviser flere ulemper. Ved tandhjuls- eller hjuludskiftning bliver funktionen af skriveren bundet til en enkelt tegnbredde. Relativt komplicerede og kostbare kredsløbsarrangementer kræves i det tilfælde, hvor der anvendes koderskiver med flere spor.

147983 3

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe en matrixskriver af den indledningsvis angivne art med relativt ukomplicerede og billigere midler til skrivning med et antal forskellige tegnbredder, og som tillige er indrettet til at blande tegn af forskellige tegn-5 bredder.

Ifølge opfindelsen opnås dette med en matrixskriver af den indledningsvis angivne art, som er ejendommelig ved organer til placering af matrixsøjler for et tegn, der skal skrives, ved de udvalgte mulige skrivepositioner, og organer til at ændre de udvalgte skrivepositioner -JO ved hvilke tegnmatrixsøjlerne placeres, således at afstanden mellem hosliggende tegnmatrixsøjler bliver et bestemt multiplum af den forudbestemte afstand, og at de elektriske positionstilvækstsignaler tilvejebringer et antal mulige skrivepositioner mellem hosliggende matrixsøjleplad-ser.

15 Et første antal af skrivepositioner forekommer mellem hosliggende matrixsøjler ved en første tegnbredde, og et andet derfra forskelligt antal af skrivepositioner forekommer mellem hosliggende matrixsøjler ved en anden fra den første forskellig tegnbredde. Antallet af skrivepositioner, som forekommer mellem hosliggende matrixsøjler er mindre for en 20 relativt lille tegnskrivebredde og er større for en relativt stor tegnskrivebredde.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et perspektivisk delbillede af en matrixanslagsskriver, 25 i forbindelse med hvilken den foreliggende opfindelse anvendes, fig. 2 et billede, som viser en koderskive i skriveren i fig. 1, fig. 3 et diagram, som viser et rektangulært punktmatrixsystem for tegn af en første tegnskrivetæthed, 30 fig. 4 et diagram, som viser et rektangulært punktmatrixsystem for tegn af en anden tegnskrivetæthed, fig. 5 et blokdiagram over en anslagsskriver opbygget i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, fig. 6 et diagram over et logikarrangement i fig. 5, og 35 fig. 7 et skematisk logisk deldiagram for arrangementet i fig.

6.

På tegningen viser fig. 1 en anslagsskriver af punktmatrixtypen omfattende et skrivehovedorgan, der har et skrivehoved 10, som er understøttet, så det kan bevæges i nærheden af en valse 12 på et spor 4 147983 omfattende en bearbejdet stang 14. Stangen 14 ligger i afstand fra valsen og strækker sig i en hovedretning parallelt med valsens langsgående akse 16. Mellem hovedet 10 og valsen 12 er anbragt et optegningsmedium omfattende et i kanten perforeret langstrakt ark 18 og et farve-5 bånd 20. Sædvanlige ikke viste tandhjul indgriber i kantperforeringer 19 og bevirker en trinvis bevægelse fremad af arket 18 og i retning af pilen 21. Skrivehovedet 10 transporteres sideværts frem og tilbage langs sporet 14 i retninger vist ved pile 22 og 23 parallelt med valsen 12. Det bevæges af en tandrem 24. Tandremmen 24 er koblet til hovedet 10 10 og strækker sig omkring en drivskive 25 og en løs skive 26. Rota tionsbevægelse tildeles drivskiven 25 af en drivaksel 28 i en servomotor 30. En koderskive 32, som skal beskrives nærmere nedenfor, er monteret på drivakslen 28 for at rotere sammen med denne. Når tandremmen 24, der er mekanisk koblet til skrivehovedet og til drivskiven 25, 15 drejes rundt, vil hovedet 10 bevæges fremad langs stangen 14 skiftevis i retninger angivet ved pilene 22 og 23 afhængigt af omdrejningsretningen af drivakslen 28. Fremføringsbevægelsen kan være kontinuerlig eller alternativt trinvis. Matrixelementerne i hovedet 10 aktiveres ind mod valseaksen 16, når hovedet bevæges fremad i retning af pilen 23.

20 Denne aktivering af matrixelementerne bevirker skrivning af komponent-tegnpunkter. På lignende måde vil matrixelementerne i hovedet 10 også bliver aktiveret imod valsen, når hovedet bevæges i retning af pilen 22, så at skrivning sker, når hovedet transporteres i begge retninger.

Skrivehovedet 10 har et lodret på linie liggende sæt af skrivetrå-25 de, der i fig. 1 generelt er betegnet med 34. Hver af skrivetrådene i sættet bliver selektivt elektromagnetisk aktiveret af en tilhørende ikke vist solenoidevikling. Skrivetråden bevæges fremad imod aksen 16 for valsen, og den forreste ende af skrivetråden slår mod båndet 20, arket 18 og valsen 12. Anslag bevirker skrivning af et farvet område svaren-30 de til fladen på det forreste trådsegment. En eller flere af skrivetråde-- ne bliver selektivt aktiveret for at skrive tegnpunkter i en enkelt matrixsøjle. Når hovedet bevæges sideværts, bliver sættet af skrivetråde selektivt aktiveret for at danne et eller flere punkter ved efter hinanden beliggende matrixsøjlepladser for derved at danne et punktma-35 trixtegn.

Variabel tegnbredde kan bedst forklares under henvisning til fig.

3 og 4. Disse figurer viser et område, som skannes af hovedet 10 under dets sideværts bevægelse langs valsen. Ved 36 er angivet en flerhed af skrivepositioner, og 38 angiver matrixsøjlepladser. 38 angiver 147983 5 9 matrixsøjlepladser i fig. 3 og 4. Området, som er omsluttet af de 9 matrixpladser, repræsenterer bredden af tegnmatrixen. Det vil af disse figurer ses, at tegnmatrixen er betydeligt bredere i fig. 3 end i fig. 4, og at det samme tegn skrevet i matrixen i fig. 3 og fig. 4 vil være 5 betydeligt bredere i fig. 3 end i fig. 4. Tegnet, som dannes i matrixen i fig. 4, vil tilvejebringe en større tegntæthed, da flere af disse relativt smalle tegn kan anbringes på en linie på skrivemediet end tegnet med den bredere matrix i fig. 3.

Denne sammentrængelighed udføres i overensstemmelse med et træk 1Q ved opfindelsen ved frembringelse af en flerhed af tilvækstpositionssignaler, som repræsenterer de forudbestemte mulige skrivepositioner 36 langs valseaksen. Det vil ses, at de mulige skrivepositioner 36 i fig. 3 og 4 ligger med samme indbyrdes afstand, og at matrixsøjlepladserne 38 i fig. 3 og 4 hver er beliggende ved en af skrivepositionerne. Tegn-15 bredden er et forudbestemt helt multiplum af afstanden ÅD mellem hosliggende skrivepositioner. Eksempelvis er tegnbredderne i fig. 3 og 4 henholdsvis 48 og 32 skrivepositioner. Bredden kan være større som angivet nedenfor for at muliggøre tegnmellemrum. Afstanden ÅD er følgelig et helt submultiplum af tegnbredden. Tilvejebringelsen af en 20 flerhed af tilvækstpositionssignaler svarende til skrivepositioner langs valsen muliggør omplacering af matrixsøjlepladserne ved forskellige skrivepositioner for at sammentrænge eller udvide tegnstørrelsen og derfor reducere eller forøge tegntætheden. I fig. 3 er matrixsøjlerne således beliggende med en indbyrdes afstand af et lige stort multiplum af skri-25 vepositioner, og en matrixsøjle er placeret ved hver sjette skriveposition.

På lignende måde er matrixsøjlerne i fig. 4 beliggende ved hver fjerde skriveposition. Alternativt kan matrixsøjlerne i et tegn ligge i en indbyrdes afstand af forskellige antal skrivepositioner, som f.eks. for at forbedre udseendet af tegnet. Tilvækstpositionssignalerne sørger for en 30 første flerhed af mulige skrivepositioner imellem hosliggende matrixsøjler ved en første tegnbredde og en anden derfra forskellig flerhed af mulige skrivepositioner mellem hosliggende matrixsøjler ved en anden fra den første forskellig tegnbredde. I fig. 3 optræder fem skrivepositioner mellem hosliggende matrixsøjler for et tegn ved en første tegnbredde. I 35 fig. 4 optræder en anden derfra forskellig flerhed af skrivepositioner mellem hosliggende matrixsøjler. Denne anden flerhed omfatter tre skrivepositioner. Ved således at tilvejebringe en flerhed af elektriske tilvækstpositionssignaler, som repræsenterer relativt tætliggende forudbestemte mulige skrivepositioner langs valsen og ved at tilvejebringe 6 147983 organer til at variere skrivepositionen, ved hvilken en matrixsøjle placeres, kan der skrives tegn med variabel bredde.

Der skal nu henvises til fig. 2 og 5. Et middel til frembringelse af flerheden af tilvækstreferencesignaler, som repræsenterer forudbestemte 5 mulige skrivepositioner langs valsen, indbefatter et organ omfattende skiven 32 med et antal derpå dannede tegn 44, organer omfattende en hovedpositionstranducer 40 til detektering af passage af tegnene for at tilvejebringe tilvækstpositionssignaler og fase-impulsomsætterkredsløbsorganer 42 til at tilvejebringe tilvækstpositionsudgangssignaler, som er 10 indikative for hastigheden og omdrejningsretningen af skiven 32. Tegnene 44 pi skiven 32 omfatter radialt rettede slidser 44, som er arrangeret i en enkelt cirkulær bane 45 omkring skiven. Hovedtransduceren 40, som er af sædvanlig udførelse og ikke er vist detaljeret, indbefatter en kilde for strålingsenergi og er anbragt således, at den retter strålings-15 energi mod slidserne i den roterende skive. Hovedtransduceren 40 har også et første og andet fotodetektororgan til afføling af udsendt strålingsenergi og til frembringelse af et første og andet udgangssignal. Fotodetektorerne ligger med en indbyrdes afstand i orokredsretningen, som er et helt antal slidser 44 plus 1/4 slids, så at detektorsignalerne 20 er 90° faseforskudt i forhold til hinanden og anvendes til at angive både rotationen og retningen af rotationen af skiven 32. Disse signaler føres over en ledning 46 til fase-impulsomsætterkredsløbsorganet 42. Udgangssignalet fra denne omsætter på en ledning 48 omfatter et første •referencesignal, der repræsenterer rotation af skiven i en første retning 25 og alternativt på en anden ledning 50 et referencesignal, som repræsenterer rotationen af skiven i en anden modsat retning.

Referencetegnene 44 er dannet til frembringelse af en relativt høj opløsning på skiven 32. Hver slids overfører derpå strålingsenergi, som . detekteres og frembringer et referenceimpulssignal, som repræsenterer 30 forudbestemte mulige skrivepositioner langs valsen. Den relativt høje opløsning af slidserne resulterer i med lille indbyrdes afstand liggende skrivepositioner på valsen. I et eksempel, som ikke skal anses for begrænsende i nogen henseende, resulterer en tomme (25,4 mm) af lineær vandring af hovedet 10 i frembringelse af 660 skrivepositionssig-35 naler. Ved en tegntæthed på 10 tegn pr. tomme (25,4 mm) er der 66 referencesignaler og 66 tilsvarende mulige skrivepositioner, ved hvilke de ni matrixsøjler kan placeres.

Impulserne fra hovedpositionstranduceren føres til op-tællings- og ned-tællingsterminaler henholdsvis 52 og 54 i en binær toretningsrefe- 147983 7 rencetæller 56. Udgangssignalet fra den binære tæller 56 føres til og dekodes af et programmerbart logisk arrangement 58/ som beskrives nedenfor. Et andet binært indgangssignal til det programmerbare logiske arrangement 58 fås fra en tegntæthedssignalkilde 59. Et tilbagestillings-5 udgangssignal fås fra det programmerbare logiske arrangement 58 på linien 60 og føres til tælleren 56 til tilbagestilling af tælleren. Tælleren 56 bliver automatisk tilbagestillet, når den når en tælling lig med et modul, som er forudbestemt i henhold til tegntætheden af tegn, som skrives. Tegnmodul repræsenterer det forudbestemte antal mulige skri-10 vepositioner, som er tildelt for skrivning af matrixsøjlerne i en tegnma-trix for en valgt tegnbredde. Eksempelvis vil en tegntæthed på 10 tegn pr. tomme (25,4 mm) have et tegnmodul pi 66. En tegntæthed på 15 tegn pr. 25,4 mm vil f.eks. have et tegnmodul på 44. I det foran givne eksempel frembringes 66 tilvækstpositionssignaler for hver tegnmatrix 15 ved en tegntæthed på 10 tegn pr. tomme (25,4 mm). Det programmerbare logiske arrangement frembringer en tilbagestillingsimpuls, når referencetælleren når tællingen på 66. På lignende måde vil færre tællinger, som repræsenterer et mindre modul for en tegnmatrix ved større tegntætheder, blive slettet af en impuls af ledningen 60 fra det pro-20 grammerbare logiske arrangement 58.

En skematisk afbildning af det programmerbare logiske arrangement 58 er vist i fig, 6, Arrangementet, som omfatter en logisk matrix, er vist mere detaljeret i fig. 7. Det indbefatter et antal lodret aktiverede linier 62-82, som repræsenterer tegnbredden og tilvækstpositionstællin-25 gen af referencetælleren 56. De vandrette linier nummereret 1 til 10 repræsenterer skrivepositioner 1 til 10 af et tegnmatrix. Det vil forstås, at den skematiske afbildning i fig. 6 tjener til at illustrere, at kombinationen af signalhændelser fra referencetælleren og et tegntæthedssignal resulterer i visse bestemte udgangssignaler. Ved tolkning af denne 30 afbildning angiver krydserne ved forbindelsespunktet af lodrette linier 62 til 82 og linieskriveposition 1 til skriveposition 10 mulige skrivepositioner for den valgte tegntæthed. Det vil ses, at ved tætheden på 10 tegn pr. tomme (25,4 mm) af linie 62 er en matrixsøjle beliggende ved skriveposition 1, 6 og 11. For at forenkle tegningen er hele arrangemen-35 tet af skrivepositioner 1 til 66 ikke vist, og de vandrette linier mellem skrivepositioner 10 til 44 og 44 til 66 er vist ved punkterede liniesegmenter. Det vil imidlertid fremgå, at ved en tegntæthed på 10 tegn pr. tomme (25,4 mm) og med en 9 søjle matrix vil matrixsøjlerne, der optræder ved hver efter hinanden følgende fem skrivepositioner, også forekom- 8 147983 me ved seks efter hinanden følgende skrivepositioner af 16,21,26/31,36 og 41. På lignende mide vil matrixsøjlen ved en tegntæthed pi 15 tegn pr. tomme (25,4 mm) være beliggende ved skrivepositioner 1,5,9 osv.

Som angivet foran kan tegnudseendebetragtninger gøre det ønskeligt at 5 variere søjlemellemrummet indenfor et tegn. Mellemrummet mellem matrix-søjler i et tegn kan varieres til forudbestemte størrelser. En matrixsøjle 38 vil imidlertid være beliggende ved en forudbestemt mulig skriveposition, og matrixsøjlemellemrummet vil være et helt multiplum af afstanden AD mellem mulige skrivepositioner. Referencetælleren 56 bliver 10 automatisk tilbagestillet, når modulet for en valgt tegnbredde er nået. I tilfældet med 10 tegn pr. tomme (25,4 mm) vælges modulet til 66. Da 45 mellemrumspladser er blevet anvendt til at danne et punktmatrixtegn ved 10 tegn pr. tomme (25,4 mm), anvendes de øvrige mellemrumspladser til tegnmellemrum. Når modulet for den valgte tegnbredde er nået, 15 frembringes et tilbagestillingssignal pi tilbagestillingsledningen for derved at tilbagestille referencetælleren for at starte gentagelsen af en op-tælling til tegntæthedsmodulet.

I den skematisk afbildning i fig. 6 er udgangssøjleadresser for de første tre matrixsøjler i en tegnmatrix repræsenteret ved skæringspunk-20 terne af skrivepositionslinierne og de lodrette linier 84 til 90, som er forsynet med krydserne. Disse fire linier angiver, hvilke af de ni matrixsøjler, der til et hvilket som helst tidspunkt er valgt til skrivning. Matrixsøjleadressen vil forekomme sekventielt afhængigt af bevægelsesretningen for hovedet.

25 Fig. 7 er et logisk diagram til virkeliggørelse af arrangementet i fig. 6. Diagrammet i fig. 7 viser logiske kredsløbsorganer for de funktioner, der er angivet i diagrammet i fig. 6. Det vil forstås, at diagrammerne i fig. 6 og 7 kan udvides i overensstemmelse med de viste forslag. Udgangssignalerne fra positionsreferencetælleren 56 føres til 30 OG-porte 91 og 92 for at angive referencesignaler, som repræsenterer skrivepositioner 6 og 11 i en tegnmatrix. Et referencetæl lerudgangssignal på ledning 94 repræsenterer skriveposition 1. Disse signaler føres til OG-porte 96,98 og 100 tillige med tegnbreddesignalet for en valgt tegntæthed på 10 tegn pr. 25,4 mm. Udgangssignalerne fra portene 96 35 til 100 er indikative for skrivepositioner, ved hvilke matrixsøjler er beliggende. Udgangssignalerne fra disse porte føres til ELLER-porte 102 og 104 for at tilvejebringe matrixsøjleadresseinformation til et tegnlæsela-ger, som beskrives nedenfor. På lignende mide findes der OG-porte 106,108 og 110, og disse aktiveres af referencetællerudgangssignaler for 147983 9 skrivepositioner 1,5 og 9 og af tegnbreddesignalet for tegntætheden 15 tegn pr. 25,4 mm. Udgangssignalerne fra OG-portene 106,108 og 110 er signaler, som angiver, at matrixsøjlerne er beliggende ved skrivepositionerne 1,5 og 9. Disse signaler føres til portene 102 og 104 og tilveje-5 bringer matrixsøjleadresseinformation til et tegnlæselager. Det logiske arrangement i fig. 7 kan udvides til at indbefatte de øvrige matrixsøjle-pladser for de angivne tegntætheder og kan udvides til at indbefatte andre tegntætheder. OG-porte 112 og 114 forefindes for at frembringe referencetællertilbagestillingsimpulser på udgangsledninger henholdsvis 10 116 og 118. Disse OG-porte aktiveres af tegntæthedssignalerne 15 og 10 og af matrixmodulet (skrivepositioner) valgt for den pågældende tegnbredde. Yderligere referencetegn og -porte kan tilvejebringes for andre valgte tegntætheder. Det logiske arrangement i fig. 7 kan tilvejebringes ved hjælp af diskrete kredsløbsorganer eller ved hjælp af integrerede 15 kredsløbsorganer. Det kan også udføres med hukommelsesorganer, som f.eks. et læselager (ROM) fra American Micro Systems Inc. med betegnelsen AMI-S 8564.

Søjleadressen, som frembringes af det programmerbare logiske arrangement 58, føres til et tegnlæselager 120 tillige med et indgangssig-20 nal fra en kilde for tegninformation 122. Skrivetråde i skrivehovedsættet 34 i skrivehovedet 10 bliver hver enkeltvis aktiveret af en tilhørende solenoide for at bevirke skrivning af punkter i en matrixsøjle. Solenoiderne ved hver matrixsøjleplads bliver selektivt aktiveret af information, som fås fra læselageret 120. Et sådant læselager udgøres af 25 den ovennævnte enhed AMI-S 8564. Læselageret 120 lagrer et 9-søjIe punktformat for hvert af tegnene, som kan dannes af skriveren. Læselageret adresseres af en tegnkode, såsom ASC11-standardkoden, der fås fra kilden for tegninformation 122 omfattende en datakommunikationsledning eller en tastaturafbryder for skriveren. ASCIl-koden vælger det 30 pågældende tegn, som skal skrives, medens søjleadresseinformationen fra det programmerbare logiske arrangement 58 skanner 9-søjle-formatet og angiver en bestemt matrixsøjle, der skal skrives til et hvilket som helst tidspunkt. Udgangen på tegnlæselageret tilvejebringer signaler til skrivetrådsdrivenheder 124 til aktivering af solenoiderne 126 i en matrix-35 søjle.

Der er i det foregående blevet beskrevet en skriver med organer til selektivt og elektrisk at variere tegnbredden af tegn, som skrives, og tætheden af tegn på en linie. Arrangementet er fordelagtigt ved, at det muliggør disse tegnvariationer fra en af en operatør udvælgelig 147983 ίο tastaturkilde eller alternativt fra en kommunikationsledning. Da tegnva-riationene kan vælges elektrisk, kan tegnbredden varieres langs enhver linie, som skrives.

5 10 15 20 25 30 35

Claims (3)

147983

1. Matrixskriver til gengivelse af tegn med selektivt varierende tegnbredder, hvilken skriver har et skrivehoved (10), som transporten res af transportorganer (24,25,26,28,30) i en sideværts retning parallelt 5 med en skrivevalse (12), hvilket skrivehoved er indrettet til at danne en matrixsøjle af komponenttegnmærker til dannelse af et tegn på et optegningsmedium (18), idet en ønsket bredde af et tegn bestemmes af mellemrummet mellem hosliggende matrixsøjler i en tegnmatrix, og organer (32,40,44) til frembringelse af et antal elektriske positionstilvækst-10 signaler, som svarer til hver sin af et antal mulige skrivepositioner (36) langs valsen, hvor efter hinanden følgende hosliggende mulige skrivepositioner har en forudbestemt indbyrdes afstand (AD) i sideværts retning, kendetegnet ved organer (42,56) til placering af matrixsøjler (38) for et tegn, der skal skrives, ved udvalgte mulige skrivepols sitioner, og organer (58,59) til at ændre de udvalgte skrivepositioner, ved hvilke tegnmatrixsøjlerne placeres, således at afstanden mellem hosliggende tegnmatrixsøjler bliver et bestemt multiplum af den forudbestemte afstand (AD), og at de elektriske positionstilvækstsignaler tilvejebringer et antal mulige skrivepositioner (36) mellem hosliggende matrixsøjiepiad-20 ser (38).

2. Matrixskriver ifølge krav 1, kendetegnet ved organer (59) til tilvejebringelse af et tegnbreddesignal, som repræsenterer tegnbredden af et tegn, der skal skrives, kredsløbsorganer (58), som reagerer på de elektriske tilvækstsignaler og på tegnbreddesignalerne 25 for at udvælge skrivepositioner, ved hvilke matrixsøjler (38) placeres ved forskellige tegnbredder, og tilvejebringer et elektrisk matrixsøjle-signal, som er tidsstyret i overensstemmelse med valgte skrivepositioner, organer (122), som tilvejebringer et tegnsignal, og kredsløbsorganer (124,126), .som, reagerer på matrixsøjlesignalet og tegnsignalet for at 30 bevirke, at skrivehovedet (10) skriver komponenttegnmærker.

3. Matrixskriver if-ølge krav 2, kendetegnet ved) at transportorganerne indbefatter en drivmotor (30) med en drivaksel (28), at organerne til frembringelse af flere elektriske positionstilvækstsignaler indbefatter et legeme (32), der er koblet til drivakslen for at 35 bevæges sammen med denne tilsvarende til bevægelsen af drivakslen, hvilket legeme har flere referencemærker (44), som er dannet derpå, hvilke referencemærker er anbragt side om side på en enkelt bane på legemet og med samme indbyrdes afstand til tidsstyring af positionstilvækstsignalerne.