DK147469B - Dentallegering - Google Patents

Description

147469

Den foreliggende opfindelse angår en dentallegering til fremstilling af tandbroer, - kroner, - overtræk o.l.

Guld har i mange år været det vigtigste konstruktionsmetal ved tandarbejde til fremstilling af tænder, broer, kroner og lignende. På grund af dets høje pris er der blevet gjort mange forsøg på at fremstille uædle metallegeringer, som kan anvendes i stedet for guld. Sådanne legeringer omhandles f.eks. i beskrivelserne til USA patentskrifter nr. 1.736.053; 2.089.587; 2.156.757; 2.134.423; 2.162.252; 2.631.095; 3.121.629; 3.464.817 og 3.544.315. Guld har imidlertid mange fordelagtige egenskaber som dentallegering, og mange af de uædle metallegeringer, der hidtil har været fremstillet, har vist sig utilfredsstillende i forskellige henseender, især sammenlignet med det konventionelt anvendte guld.

Det er endvidere kendt at anvende nikkelbaserede legeringer til forskellige andre fomål. USA patentskrift nr. 2.864.696 om 2 147469 handler således nikkelbaserede legeringer, der er egnede som belægninger for andre blødere metaller, og USA patentskrift nr. 2.936.229 angår en nikkelbaseret sprøjtesvejsningslegering, men ingen af disse legeringer er egnede til dental brug.

Et af de problemer, man støder på ved forsøg på fremstilling af uædle legeringer til anvendelse ved tandarbejde i stedet for guld, er, at mange af disse legeringer har vist sig svære at støbe på grund af for højt smelteinterval. For i almindelighed at kunne accepteres af tandteknikere bør legeringens smeltetemperatur ikke ligge meget over 1316°C og bør fortrinsvis ligge i intervallet fra 1204° til 1288°C. En praktisk årsag til dette er, at mange dentallaboratorier anvender brændere af gas-oxygentypen, som ikke bringer temperaturen op på meget over 1371°C, hvorfor der, hvis højere smeltende legeringer anvendes, må anskaffes specielt opvarmningsapparatur, såsom oxygen-acetylehbrændere til bearbejdning af metallet.

Et andet problem ved mange af de hidtil almindeligt kendte dentallegeringer af uædelt metal er korrosionsproblemet. Legeringerne er i almindelighed ikke så modstandsdygtige som guld med hensyn til korrosion i syrer i munden. Det er f.eks. blevet foreslået at tilsætte beryllium til sænkning af dentallegeringernes smeltetemperatur. Imidlertid har resultatet ofte været en yderligere formindskelse af de resulterende uædle metallegeringers modstandsdygtighed over for korrosion. Et yderligere problem i forbindelse med forsøg på fremstilling af uædle metal-dentallegeringer er, at legeringerne bevirker misfarvning af porcelain, hvor porce-lainet sammenføjes med metalunderlaget ved fremstillingen af ja-cket-kroner, andre kroner, broer og lignende af porcelain. Når således f.eks. kobolt eller kobber inkorporeres i legeringen i nogen kendelig mængde, har legeringen tendens til at misfarve por-celainet ved sammenføjning med den uædle metallegering. En yderligere alvorlig indvending mod de almindeligt tilgængelige uædle metallegeringer fremstillet til dental anvendelse er, at disse uædle metallegeringer ikke let kan loddes eller sammenloddes med guld ved anvendelse af almindeligt anvendte dentalloddemetaller, som er let tilgængelige for og anvendt i dentallaboratorier. Uædle metal-dentallegeringsmaterialer, der har været bestemt til anvendelse som konstruktionsmetaller i stedet for guld, viser sig ligeledes ofte at være hårdere end guld med det resultat, at læn- 3 U7469 gere tid og større anstrengelser er påkrævet til slibning af metallerne til nøjagtig tilpasning efter støbning deraf.

Den foreliggende opfindelse har som formål at tilvejebringe en uædel metal-dentallegering, hvori der ikke kun anvendes materialer, som er væsentligt mindre kostbare end guld, men også har andre fordele i forhold til guld ved anvendelse som konstruktionsmetal til dental anvendelse, og som kan anvendes i dentallaboratorier i stedet for guld uden behov for væsentlig forandring af nuværende metoder eller apparatur, som anvendes ved arbejde med guld.

De uædle metal-dentallegeringer ifølge opfindelsen har, skønt de ikke er lige så korrosionsstabile som guld, fremragende korrosionsstabilitetsegenskaber, der ligger tæt på gulds egenskaber og er væsentligt mere korrosionsstabile end de alment tilgængelige uædle metal-dentallegeringer. Til mange anvendelser er de uædle metaldentallegeringer ifølge opfindelsen bedre end guld, fordi de er væsentligt lettere end guld, men alligevel er i besiddelse af en højere trækstyrke end guld. Ligeledes er dentallegeringerne ifølge opfindelsen en smule hårdere end guld, men ikke tilstrækkeligt hårde til at bevirke nogen væsentlige vanskeligheder ved slibning. Dentallegeringerne ifølge opfindelsen har ligeledes den egenskab, at de kan genstøbes uden det på nogen måde tilsyneladende påvirker deres mekaniske egenskaber, lodningsegenskaber og korrosionsstabilitet.

Det har nu vist sig, at de ovenfor nævnte problemer kan undgås og det ovenfor nævnte formål opnås ved at fremstille dental-me-tallegeringer ud fra nikkel, chrom, silicium, molybdæn samt eventuelt mangan eller bor i de følgende nærmere angivne forhold.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer således en dentallegering til fremstilling af tandbroer, -kroner, -overtræk o.l., der er ejendommelig ved, at den i alt væsentligt består af fra 65 til 75 vægtprocent nikkel, fra 15 til 23,5 vægtprocent chrom, fra 3,5 til 6,0 vægtprocent silicium, fra 3,0 til 5,0 vægtprocent molybdæn, fra 0 til 1,0 vægtprocent mangan samt eventuelt fra 0,2 til 2,0 vægtprocent bor, hvilken legering har en smeltetemperatur i intervallet fra 1204°C til 1288°C og en trækstyrke på mindst 2 6.300 kp/cm .

Alle procentangivelser er på vægtbasis og er baseret på det samlede indhold af nikkel, chrom, silicium, molybdæn, bor og man- 4 147469 gan i legeringen. Disse legeringer har ud over de angivne egenskaber god korrosionsstabilitet, god oxidationsstabilitet, en procentvis forlængelse på fra ca. 0,5 til ca. 5,0 og en Rockwell B hårdhed i intervallet fra ca. 94 - 110.

Dentallegeringerne ifølge opfindelsen er ideelle til anvendelse som konstruktionsmetal ved udførelse af dentalarbejde. Disse legeringer har en smeltetemperatur inden for det interval, hvor dentallaboratorier sædvanligvis er vant til at arbejde, og hvortil de i almindelighed er udstyret. Legeringerne fæstner sig let til porcelain uden pletning eller deformation og har en sådan udvidelseskoefficient, at fæstnelsen opretholdes. Legeringerne kan anvendes sammen med de dentalloddemetaller, som i almindelighed anvendes, når tandteknikere arbejder med guld. Legeringerne kan også gensmeltes og støbes uden tab af deres fremragende fysiske egenskaber. Hvad angår de fysiske egenskaber, er de i besiddelse af god styrke, hårdhed og korrosions- og oxidationsbestan-dighed, idet de samtidig er lettere, stærkere og hårdere end guld. Legeringerne kan benyttes i stedet for guld til de fleste dentalanvendelser. De er bestemt til anvendelse, hvor guld for tiden anvendes og kan loddes, slibes og bearbejdes på samme måde som guld, idet der ikke kræves nogen forandring af apparatur eller teknik.

Det erkendes, at betegnelsen god er relativ, men som den anvendes i det foreliggende betyder den god til brug ved tandarbejde, hvortil materialet er beregnet. Således er god korrosionsbestan-dighed en bestandighed over for ætsning med saltsyre, som er bedre end den de nuværende handelsmæssigt tilgængelige uædle metal-dentallegeringer udviser, og bestandighed over for ætsning med vandig NaCl-opløsning, en bestandighed der kan sammenlignes med den, der udvises af konventionelt anvendte guld-dentallegeringer.

God oxidationsbestandighed betyder ligeledes, at metallets overflade ikke oxideres under arbejdet i en sådan grad, at legeringen ikke let fæstnes til porcelain. En god styrke og hårdhed er en trækstyrke og en hårdhed, som overstiger de tilsvarende egenskaber hos de nuværende guldlegeringer, idet hårdheden fortrinsvis ligger under ca. 120 Rockwell B, således at støbeemnerne let kan slibes til færdiggørelse. De nuværende guldlegeringer har trækstyr-ker på ca. 4.600 kp/cm og en Rockwell B hårdhed på ca. 86.

5 147469

Skønt små mængder molybdæn kan inkorporeres alene i grundlegeringen bestående af nikkel, chrom og silicium, anvendes molybdæn fortrinsvis sammen med enten mangan eller bor. Ifølge opfindelsen foretrækkes specielt borholdige sammensætninger, som i alt væsentligt består af 67 - 74% nikkel, 18,5 - 23,5% chrom, 4,0 -5,5% silicium, 4,0 - 4,5% molybdæn og 1 - 1,5% bor, og manganhol-dige sammensætninger, som i alt væsentligt består af 67 - 74% nikkel, 18,5 - 23,5% chrom, 4,0 - 5,5% silicium, 4,0 - 4,5% molybdæn og 0,5 - 1,0% mangan.

Inkorporeringen af bor eller mangan sammen med molybdæn i legeringerne ifølge opfindelsen forbedrer også i nogen grad bindingsstyrken mellem legeringen og porcelain, hvor porcelain fæst-nes til legeringen, såsom f.eks. ved fremstillingen af jacket-kro-ner, andre kroner, broer og lignende.

Tilsætningen af molybdæn alene til nikkel, chrom og silicium har ingen særligt gavnlig virkning på bindingen, men som tidligere antydet, forbedres korrosionsbestandigheden. Hvor molybdæn tilsættes sammen med bor eller mangan, forbedres legeringens andre fysiske egenskaber også.

Når chromindholdet får lov at blive for højt i forhold til nikkelindholdet, viser legeringens termiske udvidelse sig at være for lav til opnåelse af god tilpasning til porcelain. Hvor chromindholdet bliver for lavt, viser legeringen sig i almindelighed at have væsentligt dårligere oxidations- og korrosionsbestandighed end ønskværdigt.

Dentallegeringerne ifølge opfindelsen kan indeholde små mængder af andre materialer, såsom titan, tin, zink, magnesium og aluminium. For disse materialer gælder, at titan ikke bør være til stede i en mængde, som overstiger ca. 1%, tin og aluminium i en mængde, som overstiger ca. 2%, zink i en mængde som overstiger ca. 0,4% og magnesium i en mængde, som overstiger ca. 0,5%. Ingen af disse materialer betragtes imidlertid som væsentlige materialer i dentallegeringerne ifølge opfindelsen, og kan som antydet inkorporeres eller undlades.

Disse dentallegeringer ifølge opfindelsen har mange anvendelser, inklusive erstatningen af det tungere og mere kostbare guld, som har været det almindelige konstruktionsmetal til dentale formål. Legeringerne er på ideel måde egnet til anvendelse, hvor fæstnelse af legeringen til porcelain påkræves, såsom ved fremstillin- 6 147469 gen af kunstige tænder, kroner, broer og lignende. Legeringen kan også anvendes ved fremstillingen af overtræk, såvel plast- som porcelainsovertræk. De fysiske egenskaber gør også legeringerne meget nyttige til fremstillingen af metalkroner, hvor metallet fungerer som fuldstændigt dække for den fremstillede tand og fremstilling af dentalindlæg og dentalpålæg. Ved sådan anvendelse viser dentallegeringerne ifølge opfindelsen sig ikke kun at være lige så gode som guld, der har været anvendt hidtil, men i mange henseender at være bedre end guld.

Den foreliggende opfindelse belyses i det følgende nærmere ved eksempler.

Eksempel 1

Til en aluminiumoxiddigel sættes 1,4 g borpulver, 4,1 g par-tikelformigt silicium i form af små blokke, 4,2 g molybdæn og 19,0 g chrom i pladeform. Der tilsættes så 71,3 g nikkelhagl. Diglen opvarmes så ved induktionsvarme i en argonatmosfære til modvirkning af oxidation. Indholdet bringes op på en temperatur på ca. 1600°C. Smelten får så lov til at afkøle til ca. 500°C, på hvilket tidspunkt den faste legering fjernes.

Prøvestænger af denne legering støbes og viser sig at have en maksimal trækstyrke på 9.300 kp/cm , en flydegrænse på 7.750 2 6 2 kp/cm , et elasticitetsmodul på 1,8 x 10 kp/cm , en procentvis forlængelse på 1,45% og en Rockwell B hårdhed på 106 R^. Legeringen har også en termisk ekspansionskoefficient på 79 x 10” cm/cm°C, en smeltetemperatur i intervallet fra 1232 - 1260°C og en støbetemperatur på 1316°C.

Portioner af den på den ovenfor angivne måde fremstillede legering afprøves for støbeegenskaber under anvendelse af den såkaldte "Lost Wax Technique"-støbernetode. Legeringen viser sig let at kunne støbes.

Under anvendelse af standardmetoder anvendes dele af legeringen til fremstilling af metalkroner og -broer samt til porcelains-beklædte kroner og broer, hvor porcelainet er smeltet til metallet. Ingen misfarvning af porcelainet iagttages, og god binding opnås.

Legeringen kan også anvendes til plastbeklædte kroner og broer under anvendelse af de konventionelle metoder, der benyttes til fremstilling deraf.

Når legeringen bearbejdes, foretrækkes det at anvende en oxygengasflamme til smeltning frem for en oxygen-acetylenflamme, skønt sidstnævnte kan anvendes, hvis der udvises forsigtighed.

7 147469

Eksempel 2

Under anvendelse af den i eksempel 1 beskrevne metode fremstilles en dentallegering med følgende sammensætning i vægtprocent: nikkel 67,8% chrom 22,0% molybdæn 4,2% silicium 5,0% mangan 1,0% 2

Denne legering har en maksimal trækstyrke på 8.350 kp/cm , 2 £ en flydegrænse på 6.100 kp/cm , et elasticitetsmodul på 1,7 x 10 kp/cm , en procentvis forlængelse på 3,5% og en Rockwell B hårdhed på 98Rg.

Legeringen viser sig også let at kunne støbes under anvendelse af den såkaldte "Lost Wax Technique" og viser sig let at kunne håndteres ved fremstillingen af metalkroner og -broer, por-celainsbeklædte kroner og broer, ved fremstillingen af dentalindlæg og dentalpålæg og ved fremstillingen af plastbeklædte kroner og broer. Der bemærkes ingen pletning af porcelainer, hvor porce-lainet fæstnes til metallet. Der opnås også fremragende bindingsstyrker .

Eksempel 3

Under anvendelse af den i eksempel 1 omhandlede fremgangsmåde fremstilles legeringen med de i tabel I nedenfor angivne sammensætninger. Disse legeringer anvendes på den i kolonnen betegnet med "anvendelser" angivne måde. Det viser sig, at legeringen opfører sig upåklageligt ved enhver af de almindeligt anerkendte tandlaboratoriemetoder. I tabel II er angivet fysiske egenskaber for de i tabel I anførte legeringer.

8 147469 o o o o3 og c3

. Η Η H

* Μ ti η Μ η n m μ ouauouu o) ^ »q ^ j j (0 ft ft ft fc fc ft ft H - '

(D CQfflPQfflPQCQPQ

Ό uuuooau C P-I (¾ PL| P-l (¾ (¼ fft Φ k ». »» >* ·* *> »· > ffl Λ CQ Λ ffl ffl ffl c aooouuo < s s s s s s s o cm i in σ> o cm o ro ι/i ·μ* in

K ^ *1 ^ s V

£Q O i—i i I i—I H i”) co oo co oo β -

H S o O

H

<u

,Q

to σι <71 CM CM O O in E-i «3< o in σι in σι ^ ^ tr>

rn in iti Μ1 η ίό Μ1 cf Μ (B

(UH O °d Μ Ά

X5 H

o o cm co cm m Ml M d

cm cm cm co m η H (U <U-P

0 v κ v s k v o t n O c!

2 -M· «3* ·Μ< -Μ1 -M1 -M1 ^ M 0 M <U

XI Λ t)

1 Μ I

tu tn

Η Η σι •μ* τΐ< o H tn β tn O

οοοΗΗσιοο 000 ·.·.*·.».·** M tn M σι σι σι σι σι co co MAiMRj

Cl t—i i—! i—! i—IH HH (D CO (U H

β β β Ό 0 ·Η 0 β Μ d Μ Η ν (Μ in in m Μ1 m .Μ Η Λ! Η μ< -μ* νο ο ο σι ιη Η i) -Ρ d *.**.*»*.*>*> d ο ω -Ρ Η Ο Ο Η Η Η Ο Ο -Ρ Μ d β

É Γ~· Γ~- I— Γ— £~~ 0) 0 Η (D

2 ft ft D

CQ

m m α ο α υ ni =3

tji S CM CM H

β

Η X

Μ

<D

tn

<D

ι4 m *3* in ό r~ co σι 9 147469 ou *

4-> O o O O O (N N N N

X vo ιο ιο id id co co ro ro

β (NI N1 N N N N <M IN CM

β pH r-i r-i r-i rH r-i ri ri H

a

0) I I I I I I III

P

H CM CM CM CM CM ·Μ< "!P M* (D ro rorororoo ooo

g (N (NI IN CM CM CN Μ Μ N

CO t—i i—i i—I i—i i—1 r—i r-i i I ri T3 0) X ^ ^ in h ro vo 173 pQ *» *» * ·» UK cm -a* n- co ro vo in m oo οΐβ·— O ON CTi o o o ooo i+ ® iH r—i r-H r—i rH r-i r-i

OJ

XI

β Λί Φ in tn

β H

0) <D

Cr> Φ to o ^ o ^ φ β «-> in o ro r> vo cm <x> vo in g di° - » * *

d) H CN Η ^ N Η Η HHO

M H

tn o •H h tn >1 4-i I φΐ] . o O o o o o ooo i cutng in inoooin oom Ό β o cd cotNiminro H nj io η ί>Ί iy \ · ···*« . , , h η p & in co m in in ιο id id n- a 171,14

H

0)

XI

β (1)

Eh ,14

rH J-4 β >N

S+fvJ o ooooo ooo •H ffl g m tnooinm m in o m ,14 n to oromoNio cm -¾1 r-- 44 · ..... ...

β Ρ o, ιο Γ'Ι^οογ^οο oo oo a -p* 4-> .+)+)+)+0 . +> +) rd XI βΛΛΛΛ β Λ Λ ωβ Ό »Η'®.'©.'©.'®. »-ribs's β β +>ο6+,4-)4-)+>υ6+1+1 tu +ο tno n ιο η ιο ο tntn > in ο m cm ο ΦΗ g i—i ggggooHgg P ·Η Oo OOOOon o o a -P 01 r-i 0) 9) 0) 10 0101 &> β •ri β Q) r—> *—. ,—v *—,

σ> β Λ β XI

ιβ co ο1 ιη ιο Γ' co ον ίο 147469

Eksempel 4 I de nedenstående tabeller III og IV sammenlignes korrosions-bestandigheden og oxidationsbestandigheden af legeringerne i eksempel 1 og 2 med korrosionsbestandigheden og oxidationsbestandigheden af et repræsentativt udvalg af handelsmæssigt tilgængelige materialer. For at ensartede sammenlignelige resultater kan opnås, fremstilles alle de ved oxidations- og korrosionsforsøgene anvendte prøver på samme måde. Prøverne opvarmes til deres støbetemperaturer og støbes så i luften i overensstemmelse med den almindelige "Lost Wax Technique". Støbeemnerne slibes efter afkøling til stuetemperaturer med Buehier’s "AB HANDIMET" slibepapir til 600 grits og poleres derpå på Buehler's "SELVYT CLOTHS" (bomuldsklæde) under anvendelse af 0,3 μ aluminiumoxid polerepulver.

Til afprøvning af oxidationsbestandigheden (tabel IV) vaskes de polerede prøver derpå i vand efterfulgt af vaskning i acetone. Prøverne opvarmes derpå i luft til 538°C og anbringes i en eks-sikkator. Efter afkøling vejes prøverne, og vægten registreres. Prøverne anbringes så i en lille ovn (7,6 x 7,6 x 3,8 cm) og opvarmes ved en temperatur på 982°C i 5 minutter. Ovnen forvarmes til 982°C, før prøverne indsættes. Efter 5 minutters opvarmning fjernes prøverne og anbringes igen i en ekssikkator og afkøles. Prøverne vejes så, og vægten registreres, idet vægtforskellene angiver oxidationsgraden. Til afprøvning for korrosionsbestandig-hed (tabel III) vaskes de polerede prøver i vand efterfulgt af vaskning i acetone. Prøverne opvarmes så i luft til 538°C og anbringes i en ekssikkator til afkøling. Prøverne vejes så, og vægten registreres. Prøverne anbringes derpå i vandige opløsninger, der er i besiddelse af den angivne koncentration og forbliver ned-dyppet i de pågældende opløsninger ved stuetemperatur i 20 dage. Prøverne tørres så, vejes, og vægttabet beregnes. I tabel III (korrosionsbestandighed) er der anført værdier for human tandemalje, dentalamalgam og en kobber-zinkdentallegering. Værdierne for disse tre metaller er publiceret af Kazuo Nagai i JOURNAL OF NIHON UNIVERSITY SCHOOL OF DENTISTRY, Tokyo, Japan, bind II, 4. udgave, 1969. Det fremgår af den af Kazuo Nagai beskrevne metode, at prøverne støbtes og poleredes som ovenfor anført.

i 11 147469 G I fn N o bl H 00 f~

I t n C O ID O B

3 dlrl - G

U H M ι-H O O M

tn * Ό η ·Η η μ1 η σι -Ρ G Β σι co ro - 6 (0 «» G +ι (¾ (Τ' ο ο ο α3 Ο) ft 03 -Η * 0) G | ·η Ο Ο Ρ>

G Τ3 Η CO DJ * G

S "G 03 - - I O ·Η

G oJ g o ^ i >i G

,G -Ρ ΰ) ^ σι i tn X co m Q O Ό·

03 < E-i H

DJ ft P w W * 0 <D = * S >i pi O = Ό M d)

fi UgH g +1 G

•H S O G Η σι σι o co > G rf! i Di H CD Dl Η ·γΗ -ri to « ώ Ό dj di o c/) -P &i 1©. H <C H ooo HG g H U<8> - » - Ud) 03

ft = s Λ ooo HQ

O Ό · K G

•M U ft m (1) 0) P —. S 0 Ό

Di O oj HZ

Η i—I -— rtj Η Ή

ro Λ = »i > U O

GU O = Oho tn

G S U Z 03 U PS £ C

>p SOH oo ro 'J'SHU -h

LO -H S | G 00 CO O id S Cfl G

•η M KHtn η h hk«: ft H +1 H «! 03 O O O H - >1 0) OG um·©. - * ·> U -P >i 03 p. (DG = = M O O O d) -P 03 Β Λ -P G ·Η d)

0) Di tn d) B cn G

0 Ή O —' G Ρ P ·

Β H d) Ρ -P

H Cd) w H IH > OJ 0)

G P s Η -Η -Ρ -H

1 -P > H tn Ή Ή C Ή P

co co H C G P 0)0 H 0) (U E-l I "H Ή +> ΗΛΛί «3 Η Η P co G -P G Di 03

H C0H K d) G d) ro -n· co O) O G M

S ft) η Ό -P tn o cd in-P-PjEj o3 O

HOB Q ft) d> d) OJ H OCU-P-H J3 (U-h p G Β h < k * -p js »oi

Λ (0 *· = OOO-PG pH

(d Od) >1 0) m ft

EH PM DJ G Λ 0 -H

M > = Di (U cn

0 CO O firl ÆdJH BP

Λ! +) ϋ I H (U X G UG

f—I gHHMp. cø OdJPG· -P

M-ι o3 «; 0) G d) β «tf cd dj ^ fB Μ σ. · G

GO) K G JJ Dj) co H o MB Gcd MM H ro 0) d) to H o o ft! d) OO ftd)

Di U G fi H,^ - - * B M PH ft

G = o) o o o tu G tnB

•H M > *· ' B d)

G H G 3t -H 0) -P

Di : tn > s G > -M d)

•H O ClH i K tn G G

H UlHd) = H G tn Cfl-P

C H d ft & °i oSHStl d) tn tu 3 d) G 0) β h ro oo O «! G > B μ Ό +> Dl<|} H Dl οίκο -h o3 3 p£| ft) d) d) to Η o o ώ E-c G · tnd) G UPSH^j - ^ * «j Q N -rt< G >

en = 0) o o o ffl p G G

= s « * d) H DI h -P tn

α G Ί Λ d) H d) G

® I η -Η H cm tn η Ό

Hd)UG'-'s-'Ho3 rB dPftJMGtO «iG -Po in B >, g ©. Ή H -Pdj o to r4 Η Λ Di

* dP Q) oY> ft ft) "G

O r-\ X Η 0 K >ft 12 147469

CN

H O

Ό H

O Z H x uo s η ω S I tyi m +5

ί£ «Ό in sC

K < H m H

W W > ' H

O = Λ og z

cm O

^ I H

. H O w

£ '—* s i—I H

•H O S T3 X O

6 O O H in H

\ g i ø CO 05 nj æ ώ tji co · ft

6 1¾¾¾ cm U

υ w m ·©. - z z \ 0= M O H <

tP * O

6 OH

.οι. cm y κ

in -Η = l S W

a. o ¾ g H +J Η H 05 <

0) O) HH I X H

ft > ri! 0) 0) O O+l g ·Η KtJ ¢1 H Q) ø tji H W 0 tJi cm +1(0 WGhASHc! t" ø e Λ! (0 D ·Η “ ti u

H = M O 6 H

¾ Η H

I 0 H

£ cm ih m > cp — i ifl Η -ri H O +j Ό ^ CM H (0 +1 H 0J O ^ X 0 0 0 OH 1 ^ n* +1+1 Λ+igØØ vo Ø+i (0 co 2Ό tn tr cn +i

H 0 K tø <U c! «> +> C

ΛΗ3Η-Η * >iØ co O M o C £> G 0>

0 Λ C

-H CM > +) — I C (0

(OH Η O > G

irt οι H Cd CD

Η O TN X G H

X oh i m co ø o g ø ø Ό H ¾

3¾ tn &i r-» ø C

05 ffi 0 G ίι* ¾ ø

W G Η -H - G JG

OM o as +5 ¾ = øø—« a

cl ^ Ό · = W

Hcøfi an 0 0 +5 H O ¾

GiH C g I « aniø\ ώ h H 0 MM 3 h5

OMOg (UD

IH 0 -ri O = = +1 +1 \

Cyi · t n — -—-

« H DI g H CM

> ft O — — -