DK146880B - Tryk- eller varmefoelsomt optegnelsesmateriale - Google Patents

Description

i 146880

Den foreliggende opfindelse angår et tryk- eller varmefølsomt optegnelsesmateriale .

Fra beskrivelsen til GB-patent nr. 1.027.620, GB-patent nr. 1.341.204, USA-patent nr. 3.418.128 og USA-patent nr. 3.995.088 er det kendt at anvende tris-aminophenylmethan-farvedannere til billeddannelse ved kontakt med en Lewis-syre.

Det har vist sig, at der ved anvendelse af visse triaminophenyl-methanforbindelser som farvedannere for tryk- eller varmefølsomme optegnelsesmaterialer opnås en bedre farveintensitet og lysægthed på såvel ler som phenoliske underlag samt en større reaktionshastighed uafhængig af det anvendte opløsningsmiddel og papir.

I overensstemmelse hermed er det tryk- eller varmefølsomme optegnelsesmateriale ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at det i sit farvedannende system som farvedanner indeholder mindst én substitueret tris-aminophenylmethanforbindelse med den almene formel <ζ>το>-]><Σ>τα> (i) ir r 2

L·· N-J

1 p hvori R og R uafhængigt af hinanden betyder hydrogen, lavalkyl, benzyl eller phenyl, og ringene Å, B, D og E uafhængigt af hinanden er usubstitueret eller substitueret med halogen, nitro, carboxy, tri-fluormethyl, lavalkyl, lavalkoxy eller lavalkoxycarbonyl.

Lavalkyl og lavalkoxy er som betydning af grupperne i methanforbin-deiserne i reglen sådanne grupper eller gruppebestanddele, der indeholder 1-5, især 1-3 carbonatomer, såsom methyl, ethyl, n-propyl, isopropyl, n-butyl, sek.butyl eller amyl henholdsvis methoxy, ethoxy eller isopropoxy, lavalkoxycarbonyl betyder især carbomethoxy eller carbethoxy, halogen betyder f. eks. fluor, brom eller fortrinsvis ehlor.

1 2 R og R betyder uafhængigt af hinanden fortrinsvis lavalkyl, især methyl eller ethyl, benzyl eller phenyl.

2 Ϊ46880

Benzenringene A, B, D og E er fortrinsvis usubstitueret eller er, såfremt de indeholder substituenter, uafhængigt af hinanden i første række substitueret med halogen, lavalkyl eller lavalkoxy, f.eks. med chlor, methyl, methoxy eller ethoxy. Pr. benzenring kan der med fordel findes 1 eller 2 substituenter. Substituenteme til ringene A og E befinder sig fortrinsvis i p-stilling til nitrogenatomet.

I praksis vigtige farvedannere af methanforbindelseme med formlen (l) svarer til den almene formel n li p η K X^

Xx ΊΓ XJ

L J2 12 12 14 hvori R og E har den angivne betydning, og ϊ , X , og Γ uafhængigt af hinanden betyder hydrogen eller lavalkoxy.

Af særlig praktisk interesse er substituerede methanforbindelser med den almene formel RJ R^ J 2 hvori R^ og R^ uafhængigt af hinanden betyder methyl, ethyl, benzyl eller phenyl.

Blandt disse forbindelser med formlen (3) foretrækkes især sådanne, hvori R^ betyder methyl eller benzyl og R^ phenyl.

De substituerede methanforbindelser med formlen (l) fremstilles ved, at man omsætter 1 mol af et aldehyd med formlen <ΐ>Τ<3Γ>-°Η0 (4) H2 med 2 mol af en diphenylaminforbindelse med formlen 3 146880 <Z>t<Z>-H (5) R1 1 2 hvori A, B, D, E, R og R har den angivne Betydning.

Aldehyderne med formlen (4) kan fås ifølge DT-AS 1.060.375, US-patent-skrift nr. 2.558.285 eller J.Org.Chem., bd. 30, 3714-3718 (1965).

Kondensationen sker hensigtsmæssigt i et organisk opløsningsmiddel, især i halogenerede carbonhydrider, såsom ethylenchlorid, tetrachlor-methan eller chlorbenzener, ethere, såsom dioxan, diethylether eller tetrahydrofuran, tetramethylensulfon (sulfolan), 3-methylsulfolan eller dimethylsulfoxid og fortrinsvis under tilstedeværelse af en sur katalysator eller et vandf ;j emende middel. Anvendelsen af urinstof er i nogle tilfælde gunstig med henblik på forkortelse af reaktionstiden og forøgelse af udbyttet.

Som sure kondensationsmidler egner sig f.eks. hydrogenchlorid, zink-chlorid, aluminiumchlorid, polyphosphorsyre, thionylchlorid, phosphor-pentoxid, rygende svovlsyre og især phosphoroxychlorid eller svovlsyre. Sidstnævnte er fortrinsvis 70 til 98$'s.

Omsætningen kan foretages ved en temperatur på 20 til 100°C, fortrinsvis ved 40 til 100°C. Reaktionsvarigheden afhænger af temperaturen og ligger i reglen mellem Ί· time og 15 timer.

Isoleringen af slutproduktet med formlen (l) sker på almindelig kendt måde, f.eks. ved at hælde reaktionsblandingen i isvand, eventuelt under afstumpning af syren med en alkalisk forbindelse, f.eks. ammoniak, alkalimetalhydroxider eller alkalimetalcarbonater, frafiltrering af det dannede bundfald eller afdampning af det i vand uopløselige opløsningsmiddel, vaskning og tørring af det opnåede produkt samt eventuelt ved kromatografi eller omkrystallisation af produktet, der i visse tilfælde kan indeholde ringe mængder polykondensationsproduk- ter.

De substituerede methanforbindelser med formlerne (l) til (3) er normalt farveløse eller svagt farvede. lår disse farvedannere bringes i kontakt med en sur fremkalder, dvs. en elektronacceptor, giver 4 146880 de intensive violette, blå og grønne farvetoner, som er udmærket lysægte. De er derfor også meget værdifulde i blanding med en eller flere andre farvedannere, f. eks. 3,3- (b i s-amino ph enyl) -phthal i d e r, 3,3-(bis- indolyl)-phthalider, 2,6-diaminofluoraner eller spiropyraner til dannelse af blå, marineblå, grå eller sorte farvninger.

Methanforbindelserne med formlerne (l) til (3) viser såvel på ler som på phenoliske underlag en forbedret farveintensitet og lysægthed. De egner sig fremfor alt som langsomt fremkaldelige farvedannere til anvendelse i et trykfølsomt optegnelsesmateriale, der kan være såvel et kopierings- som et registreringsmateriale.

Et trykfølsomt materiale består f. eks. af mindst ét par blade, som indeholder mindst én farvedanner med formlerne (l) til (3) opløst i et organisk opløsningsmiddel og en fast elektronacceptor som fremkal der. Farvedanneren giver i de punkter, hvor den kommer i kontakt med elektronacceptoren, en farvet markering.

Typiske eksempler på sådanne fremkaldere er attapulgus-ler, silton-ler, siliciumdioxid, bentonit, halloysit, aluminiumoxid, aluminiumsulfat, aluminiumphosphat, zinkehlorid, kaolin, ler eller surt reagerende organiske forbindelser, såsom eventuelt ringsubstituerede phe-noler, salicylsyre, salicylsyreestere og deres metalsalte, endvidere et surt reagerende polymert materiale, såsom et phenolisk polymerisat, en alkylphenolacetylenharpiks, en maleinsyre/rosin-harpiks eller et delvis eller fuldstændigt hydrolyseret polymerisat af maleinsyrean-hydrid med styren, ethylen, vinylmethylether eller carboxy-polymethy-len. Foretrukne fremkaldere er attapulgus-ler, silton-ler, zihksali-cylater eller phenolformaldehydharpikser. Disse elektronacceptorer anbringes fortrinsvis i form af et lag på forsiden af modtagerbladet.

For at forhindre, at farvedannerne i det trykfølsomme optegnelsesmateriale bliver aktive før tiden, adskiller man dem i reglen fra elektronacceptoren. Dette kan hensigtsmæssigt opnås ved, at man indarbejder farvedannerne i skum-, svampe- eller bicelleagtige struktu rer. Farvedannerne er fortrinsvis indesluttet i mikrokapsler, som i reglen kan sønderbrydes ved tryk.

5 146880 Når kapslerne sønderbrydes ved tryk, f.eks. ved hjælp af en blyant, og farvedanneropløsningen derved overføres på et tilstødende blad, som er belagt med en elektronacceptor, frembringes en farvet plet.

Denne farve resulterer af det derved dannede farvestof, der absorberer i det elektromagnetiske spektrums synlige område.

Farvedanneme indkapsles i form af opløsninger i organiske opløsningsmidler. Eksempler på egnede opløsningsmidler er fortrinsvis ikke-flygtige opløsningsmidler, f.eks. polyhalogeneret diphenyl, såsom trichlordiphenyl eller en blanding deraf med flydende paraffin, endvidere tricresylphosphat, di-n-butylphthalat, dioctylphthalat, trichlorbenzen, nitrobenzen, trichlorethylphosphat, petroleumsether, carbonhydridolier, såsom paraffin, alkylerede derivater af diphenyl, naphthalen eller triphenyl, terphenyler, partielt hydrogeneret ter-phenyl eller andre chlorerede eller hydrogenerede, kondenserede, aromatiske carbonhydrider.

Kapselvæggene kan ved koacervationskræfter dannes ensartet omkring farvedanneropløsningsdråbeme, idet indkapslingsmaterialet f.eks. kan bestå af gelatine og gummi arabicum, som dette f.eks. er beskrevet i US-patentskrift 2.800.457. Kapslerne kan fortrinsvis også dannes af en aminoplast eller modificerede aminoplaster ved polykondensation, som det er beskrevet i de britiske patentskrifter 989.264, 1.156.725, 1.301.052 og 1.355.124.

Mikrokapsler, som indeholder farvedanneme med formlen (l), kan anvendes til fremstilling af trykfølsomme kopieringsmaterialer af de mest forskellige kendte arter. De forskellige systemer adskiller sig i det væsentlige fra hinanden ved anbringelsen af kapslerne og farve-reaktanteme og ved bærematerialet.

Foretrukket er en anbringelse, hvor den indkapslede farvedanner findes i form af et lag på bagsiden af et overføringsblad og elektron-acceptoren i form af et lag på forsiden af et modtagerblad. Komponenterne kan dog også anvendes i papirpulpen.

En anden anbringelse består i, at de farvedannerholdige mikrokapsler og fremkalderen foreligger i eller på det samme blad i form af et eller flere enkeltlag eller i papirpulpen.

6 146880 Sådanne trykføl somme kopieringsmaterialer er f. eks. beskrevet i US-patentskrifterne 2.730.457, 2.932.582, 3.418.250, 3.427.180 og 3.516.846. Andre systemer er beskrevet i de britiske patent skri ft er 1.042.596, 1.042.597, 1.042.598, 1.042.599 og 1.053.935. Mikrokaps-ler, som indeholder farvedanneme med formlen (l), egner sig til ethvert af disse systemer samt til andre trykfølsomme systemer.

Kapslerne fastgøres fortrinsvis til bæreren ved hjælp af et egnet klæbestof. Da papir er det foretrukne bæremateriale, drejer det sig ved disse klæbestoffer hovedsagelig om papirbelægningsmidler, såsom gummi arabicum, polyvinylalkohol, hydroxymethylcellulose, casein, methylcellulose eller dextrin.

Som papir anvendes ikke kun normalt papir af cellulosefibre, men også papir, hvori cellulosefibrene (delvis eller fuldstændigt) er erstattet med fibre af syntetiske polymerisater.

Methanforbindelseme med formlerne (l) til (3) kan også anvendes som farvedannere i et termoreaktivt optegnelsesmateriale. Dette indeholder i reglen mindst en bærer, en farvedanner, en fast elektronaccep-tor og eventuelt også et bindemiddel. Termoreaktive optegnelsessystemer omfatter f.eks. varmefølsomme optegnelses- og kopieringsmaterialer og papirer. Disse systemer anvendes eksempelvis til optegnelse af informationer, f. eks. i elektroniske regnere, fjernskrivere eller i måleinstrumenter. Billeddannelsen (markeringsdannelsen) kan også ske manuelt med en opvarmet pen. Et andet middel til frembringelse af markeringer ved hjælp af varme er laserstråler.

Det termoreaktive optegnelsesmateriale kan være opbygget således, at farvedanneren er opløst eller dispergeret i ét bindemiddellag og fremkalderen opløst eller dispergeret i bindemidlet i et andet lag.

En anden mulighed består i, at såvel farvedanneren som fremkalderen er dispergeret i ét lag. Bindemidlet blødgøres i specifikke områder ved hjælp af varme, og i disse punkter, hvori der anvendes varme, kommer farvedanneren i kontakt med elektronacceptoren, og der udvikles straks den ønskede farve.

Som fremkaldere egner sig de samme elektronacceptorer, som anvendes i trykfølsomt papir. Eksempler på fremkaldere er de allerede nævn 7 146880 te lermineraler og phenolharpikser eller også phenoliske forbindelser, såsom 4-t ert. butylphenol, 4-phenylphenol, 4-hydroxydiphenylether, a-naphthol, β-naphtbol, 4-hydroxybenzoesyremethylester, 4-hydroxyaceto-phenon, 2,2'-dihydroxydiphenyl, 4,4'-isopropylidendiphenol, 4,4'-iso-propyliden-bi s-(2-methylphenol), 4,4'-bis-(hydroxyphenyl)-valeriane-syre, hydroquinon, pyrogallol, chloroglucin, p-, m-, o-hydroxybenzoe-syre, gallussyre, l-hydroxy-2-naphthoesyre samt borsyre eller organiske syrer, fortrinsvis aliphatiske dicarboxylsyrer, såsom vinsyre, oxalsyre, maleinsyre, citronsyre, citraconsyre eller ravsyre.

Fortrinsvis anvendes til fremstilling af det termoreaktive optegnelsesmateriale smeltelige, filmdannende bindemidler. Disse bindemidler er normalt vandopløselige, medens methanforbindelsen og fremkalderen er uopløselige i vand. Bindemidlet skal være i stand til at disper-gere og fiksere farvedanneren og fremkalderen ved stuetemperatur. Ved indvirkning af varme blødgøres eller smelter bindemidlet, således at farvedanneren kommer i kontakt med fremkalderen og kan danne en farve. Vandopløselige eller i det mindste i vand kvældbare bindemidler er f. eks. hydrofile polymerisater, såsom polyvinylalkohol, polyacryl-syre, hydroxyethylcellulose, me thylc ellul o s e, carboxymethylcellulose, polyacrylamid, polyvinylpyrrolidon, gelatine og stivelse.

lår farvedanneren og fremkalderen foreligger i to adskilte lag, kan der anvendes i vand uopløselige bindemidler, dvs. i ikke-polære eller kim svagt polære opløsningsmidler opløselige bindemidler, f.eks. na-turkautsjuk, syntetisk kautsjuk, chloreret kautsjuk, alkydharpikser, polystyren, styren/butadien-blandingspolymerisater, polymethylmeth-acrylater, ethylcellulose, nitrocellulose og polyvinylcarbazol. Ved den foretrukne anbringelse er farvedanneren og fremkalderen dog indeholdt i et lag i et vandopløseligt bindemiddel.

De termoreaktive lag kan indeholde yderligere tilsætninger. Til forbedring af hvidhedsgraden, til lettelse af påtrykningen af papiret og til forhindring af fastklæbning af den opvarmede pen kan disse lag indeholde f.eks. talk, Ti02, ZnO eller CaCO^ eller også organiske pigmenter, såsom urinstof-formaldehyd-polymerisater. For at bevirke, at farven kun dannes indenfor et begrænset temperaturområde, kan der tilsættes substanser, såsom urinstof, thiourinstof, acetanilid, phthal-syreanhydrid eller andre tilsvarende smeltelige produkter, som inducerer den samtidige smeltning af farvedanneren og fremkalderen.

8 146880 I de følgende fremstillingsforskrifter er procent vægtprocent, kvis ikke andet er angivet.

Fremstillingsforskrifter.

A. 21,1 g iT-methyl-dipkenylamin-4-aldehyd og 40,2 g dipkenylamin opløses i 150 ml etkylencklorid og afkøles til 0°C. Herpå tildryppes under nitrogen og under omrøring ved 0-5°C 33,6 g pkospkoroxycklorid. Derefter opvarmes reaktionsblandingen i løbet af 1 time til 50°C og koldes i 2 timer ved denne temperatur. Derpå kælder man etkylencklo-ridopløsningen i den femdobbelte mængde vand og neutraliserer den med en 30$'s ammoniakopløsning. Efter 2 timers kenstand skilles den organiske fase fra og vaskes en gang med vand.

Etkylenckloridopløsningen lader man derefter langsomt dryppe i 1,5 liter metkanol, kvorved produktet udfælder i krystallinsk form. Efter frafiltrering og tørring får man 27,8 g af en farveløs forbindelse med formlen Ί CH3

OtO- >-<0-L<z> (11) CH, J J 2 med et smeltepunkt på 82-85°C.

På silton-ler udvikler denne farvedanner langsomt en intensiv, lysægte blå farve med λ ved 605 nm.

B. 5,5 g tripkenylamin-4-aldekyd, 7,3 g H-metkyldipkenylamin og 0,7 g urinstof opløses i 35 ml sulfolan. Herpå sættes til opløsningen 3,9 g 98$'s svovlsyre, således at temperaturen ikke overstiger 40°C. Reaktionsopløsningen omrøres derefter i 2-| time ved 40°C, dryppes derpå langsomt i 350 ml metkanol og neutraliseres med en 30$' s ammoniakopløsning. Produktet udfælder i krystallinsk form og frafiltreres, vaskes med vand og tørres.

9 146880

Man får 9,7 g af en farveløs forbindelse med formlen -<^ (12) OH-, 2 J J 2 med et smeltepunkt på 110-112°C.

På silton-ler udvikler denne farvedaimer langsomt en intensiv, lysægte grønligblå farve med λ ved 625 nm.

C. 5,8 g N-benzyl-diphenylamin-4-aldehyd og 7,3 g H-methyl-diphenyl- · amin opløses i 30 ml ethylenchlorid. Herpå tildrypper man under omrøring og nitrogen 6,1 g phosphoroxychlorid, således at temperaturen forbliver mellem 15 og 20°C.

Opløsningen opvarmes i løbet af 1 time til 65-70°C og boldes i 5 timer ved denne temperatur. Efter afkøling hældes opløsningen på 200 ml vand og neutraliseres med en 40$' s natriumhydroxidopløsning.

Ethylenehloridfasen skilles fra, og der tilsættes 50 ml acetone, og blandingen dryppes i 500 ml methanol, hvorved produktet udfælder.

Det hvide bundfald frafiltreres og tørres i vakuum ved 40-50°C.

Man får 7,8 g af en forbindelse med formlen ch3 <3τ<3-°( -<Z>-*-<T> (13) CH2 L J 2

U

med et smeltepunkt på 83-86°C.

På silton-ler udvikler denne farvedanner langsomt en intensiv, blå farve med ved 610 nm.

IuclX

D. 5,8 g N-benzyl-diphenylamin-4-aldehyd og 10,4 g N-benzyl-diphenyl- 10 146880 amin opløses i 35 ml ethylenchlorid. Under nitrogen og omrøring tildrypper man 6,1 g phosphoroxychlorid i opløsningen, hvorpå blandingen bringes til reaktion som angivet i forskrift C, og reaktionsproduktet isoleres som beskrevet der.

Man får 10,4 g af en farveløs forbindelse med formlen w mm

OtO-( -OtO 2 (14) CEL L. CH9 -1

Λ A

I I

\/ V

med et smeltepunkt på 86-89°C.

På silton-ler udvikler denne farvedanner langsomt en intensiv, blå farve med ved 615 nm.

E. 6,4 g 4-methoxy-N-methyl-diphenylamin opløses i 4,6 ml dimethyl-formamid og 10 ml ethylenchlorid. Under omrøring og afkøling dryppes 6,9 g phosphoroxychlorid i opløsningen, således at temperaturen ikke overstiger 20°C. Derefter omrøres reaktionsblandingen i endnu 4 timer ved stuetemperatur. Herpå tilsætter man 3,2 ml vand, hvorved temperaturen stiger til 50°C. Under tilledning af nitrogen tilsætter man en opløsning af 12,8 g 4-methoxy-U-methyl-diphenylamin i 10 ml ethylenchlorid og omrører blandingen i 15 timer ved 65°C. Til fuldstændiggørelse af kondensationen tildrypper man 3 ml koncentreret saltsyre og omrører reaktionsblandingen i endnu 3 timer.

Derefter hældes blandingen på 200 ml vand og gøres neutral med en AOfo's natriumhydroxidopløsning, hvorpå den organiske fase skilles fra og inddampes.

Remanensen opløses i 50 ml acetone, og opløsningen dryppes i 300 ml methanol. Det udfældede produkt skilles fra og opløses endnu en gang i 30 ml acetone. Opløsningen drypper man på ny i 200 ml methanol.

Efter frafiltrering og tørring af bundfaldet i vakuum ved 40°C får man 3,2 g af en krystallinsk, farveløs forbindelse med formlen 11 146880 CH-, Γ CH, I 3 _ / _ I 3 ch3-o-</ ~^>-q^ “<\ ^>-u-</ ^>-och3 (15) L J 2 med. et smeltepunkt på 64-65°C.

På silton-ler udvikler denne farvedanner langsomt en intensiv, lysægte blå farve med ved 612 nm.

E. 7,8 g U-benzyl-diphenylamin opløses i 4,6 ml dimethylformamid og 15 ml acetylenchlorid. Under afkøling med isvand dryppes 6,9 g phos-phoroxychlorid i opløsningen, hvorved temperaturen ikke må overstige 20°C.

Efter 2 timers omrøring ved stuetemperatur tilsætter man langsomt 3,2 ml vand og 3 ml koncentreret saltsyre. Herpå tilleder man nitrogen og tilsætter en opløsning af 12,8 g 4-methoxy-U-methyl-diphenyl-amin i 10 ml ethylenchlorid.

Efter 8-| time ved 65°C er kondensationen endt. Man oparbejder som beskrevet i forskrift E og får 4,2 g af en farveløs krystallinsk forbindelse med formlen

CEL

/ _ I 3 -U-<^ ^ -CH^ -<^ -ΪΊ-</ ^ -0CH3 (16) CHn 2 Λ N/ med et smeltepunkt på 70-72°C.

På silton-ler udvikler denne farvedanner langsomt en intensiv, lysægte blå farve med λ ved 600 nm.

max

Gr. 5,8 g H-methyl-diphenylamin-4-aldehyd og 8,2 g N-ethyl-diphenyl-amin opløses i 25 ml ethylenchlorid. Under tilledning af nitrogen og under omrøring sætter man langsomt 7,7 g phosphoroxychlorid til opløsningen og opvarmer blandingen i 2 timer til 60°C.

12 146880

Herpå hælder man. reaktionsproduktet i 200 ml vand, neutraliserer det med en 40$'s natriumhydroxidopløsning og skiller den organiske fase fra. Til ethylenchloridopløsningen sættes 20 ml acetone, og blandingen dryppes i 300 ml methanol, hvorved produktet udfælder i krystallinsk form. Efter frafiltrering og tørring får man 7,0 g af en farveløs forbindelse med formlen CH, i 3 ch3 Γ ch2 ^>-ch^ (17) L J2 med et smeltepunkt på 74-76°C.

På silton-ler udvikler denne farvedanner langsomt en intensiv, lysægte blå farve med λ „ ved 609 nra.

msx

Eksempel 1.

Fremstilling af et trykfølsomt kopieringspapir.

En opløsning af 3 g af methanforbindelsen med formlen (11) i 97 g partielt hydrogeneret terphenyl emulgeres i en opløsning af 12 g svinehudsgelatine i 88 g vand ved 50°C. Derpå tilsættes en opløsning af 12 g gummi arabieum i 88 g vand ved 50°C og derefter 200 ml vand ved 50°C. Den opnåede emulsion hældes i 600 g isvand og afkøles, hvorved der fremkaldes koacervation. Et stykke papir belægges med den derved opnåede suspension af mikrokapsierne og tørres. Et andet stykke papir belægges med silton-ler. Det første stykke papir og det med silton-ler belagte papir lægges sammen med belægningerne mod hinanden.

Ved skrivning med hånden eller med skrivemaskine på det første stykke papir udøves et tryk, og der udvikler sig langsomt på det med ler belagte stykke papir en intensiv blå kopi, som er udmærket lysægte.

Også en intensiv, lysægte grønligblå kopi kan opnås, hvis der i stedet for methanforbindelsen med formlen (li) anvendes farvedamierne med formlerne (12) til (17).

Eksempel 2.

Fremstilling af et termoreaktivt papir.

6 g af en vandig dispersion, der indeholder 1,57$ af methanforbindelsen med formlen (li) og 6,7$ polyvinylalkohol, blandes med 134 g 13 146880 af en vandig dispersion, som indeholder 14$ 4,4-isopropylidendiphe-nol, 8$ attapulgus-ler og 6$ polyvinylalkohol. Denne blanding påføres på et stykke papir og tørres. Ved berøring af papiret med en opvarmet kuglepen opnås en stærkt blågrøn farve, som har en udmærket lysægthed.

Intensive og lysægte blå henholdsvis grønne farver kan også opnås ved anvendelse af enhver af de andre farvedannere med formlerne (12) til (17).

Sammenligninqseksempel

Som farvedannere anvendes følgende forbindelser: nr. 1 ~N" ~ CH, CH, J 2 nr. 2 (CH3) ^CH-<^~^-n(CH3)2 (kendt) - J 2 nr. 3 (CH3)2N-<^>- (kendt) “ nr. 4 (CH3)2N-<^”~^>- (kendt)

Forbindelserne nr. 2, nr. 3 og nr. 4 er kendt fra beskrivelserne til henholdsvis GB-patent nr. 1.341.204, US-patent nr. 3.995.088 og US-patent nr. 3.995.088.

Forsøgsforbindelserne indrøres hver for sig ved 40°C i hendholdsvis partiel hydrogeneret terphenyl (A) og diisopropylnaphthalen (B) til dannelse af klare 1 vægt-%'s opløsninger.

Ved hjælp af et dybtrykapparat trykkes hver enkelt opløsning på et med (1) syreler (silton) eller (2) copisil-ler belagt papir, hvorved der med forbindelserne nr. 1 og nr. 2 fås blå farvninger og med i4 146880 forbindelserne nr. 3 og nr. 4 fås grønne farvninger.

Disse farvninger belyses med xenonlys i et fadeometer i det i nedenstående tabel anførte tidsrum til opnåelse af den tilsvarende maksimale farvestyrke. Det viser sig, at forbindelse nr. 1 fremkaldes betydeligt hurtigere end forbindelserne nr. 2, nr. 3 og nr. 4.

Resultaterne fremgår af nedenstående tabel.

Tabel

Farvedanner Opløsningsmiddel Belagt papir Belysning med xenonlys i minutter 1 (A) (1) 20 2 (A) (1) 80 3 (A) (1) >320 4 (A) (1) 80 1 (B) (1) 20 2 (B) (1) 160 3 (B) (1) >320 4 (B) (1) 160 1 (A) (2) 30 2 (A) (2) 160 3 (A) (2) >320 4 (A) (2) 320 1 (B) (2) 20 2 (B) (2) 160 3 (B) (2) >320 4 (B) (2) 320

Det fremgår af ovenstående tabel, at der ved anvendelse af forbindelse nr. 1 som farvedanner uafhængigt af det anvendte opløsningsmiddel og det anvendte papir opnås en maksimal farvestyrke efter belysning i kun 20-30 minutter, hvorimod der ved anvendelse af de kendte forbindelser nr. 2, nr. 3 og nr. 4 som farvedannere først opnås maksimale farvestyrker efter 80 til 160 minutter (forbindelse nr. 2) eller 80 til 320 minutter (forbindelse nr. 4) eller efter mere end 320 minutter (forbindelse nr. 3).