DK146603B - Tag- eller vaegbeklaedning af plademateriale samt monteringsorgan til et rendejern i forbindelse med en saadan tagbeklaedning - Google Patents

Description

146603

Opfindelsen angår en tag- eller vægbeklædning af plademateriale, bestående af afvekslende bredere og smallere skinner, som i retning mod beklædningens yderside er henholdsvis konkave og konvekse, og som 5 har i hinanden indgribende, ombukkede'længdekantzo-ner, samt organer til fastgørelse af beklædningen til et bærende underlag.

Pra dansk fremlæggelsesskrift nr. 134 789 kendes en sådan tagbeklædning, hvor tværsnitsprofilet 10 af de konkave skinners kantzoner har U-form, og hvor de konvekse skinners kantzoner er placeret mellem U'ets to ben, idet de konvekse skinner ved monteringen af beklædningen skydes på langs ind over de konkave skinner. De konvekse skinner tjener herved til 15 at skabe en vandtæt sammenføjning af de konkave skinner, hvis fastgørelse til det bærende underlag ifølge fremlæggelsesskriftet sker på konventionel måde, der i øvrigt ikke er nærmere beskrevet.

En tag- eller vægbeklædning ifølge opfindel-20 sen adskiller sig fra den kendte ved, at tværsnitsprofilet af de konkave skinners længdekantzoner er S-formet med en til skinnens midterafsnit stødende og mod dettes konkave side krummet inderste del med en første krumningsradius, en modsat krummet midter-25 del med en anden og mindre krumningsradius, samt en yderste del med en tredje krumningsradius, som er større end den første, at fastgørelsesorganerne udgøres af generelt U-formede beslag med en til underlaget fastgjort 30 kropdel og to sideflige, hvis frie kantzoner er profileret komplementært til de konkave skinners kantzone og ved overgangen til de tilstødende afsnit af sidefligene er trukket indefter mod midten af U'et, 146603 2 at de konvekse skinners kantzoner er profileret komplementært til midterdelen og den yderste del af de konkave skinners kantzoner, samt at bredden af de konvekse skinner er min-5 dre end den totale udvendige bredde af et fastgørelsesbeslag plus kantzonerne af to i hver side af dette indsatte konkave skinner.

Herved opnås flere fordele, herunder en yderst effektiv fastgørelse af skinnerne til underlaget som 10 følge af, at de konvekse skinner omslutter en væsentlig del af beslagene og de mellemliggende konkave skinners kantzoner og fastholder disse med elastiske kræfter betinget af deres deformation fra ubelastet til monteret stilling. Kræfter, som fra beklædningens 15 yderside påvirker de konkave skinner i retning mod underlaget, vil søge at deformere de konvekse skinner yderligere, hvorved reaktionskræfterne fra disse skinner vokser. Sugningskræfter på beklædningens yderside optages af beslagene ved indgrebet mellem dis-20 ses kantzoner og de S-formede kantzoner af de konkave skinner. Monteringen af skinnerne er yderst enkel, idet hver konkav skinnes ene kantzone skydes sidelæns ind i sidefligene på den tilhørende række beslag, hvorefter skinnen sammentrykkes i bredden, indtil 25 dens anden kantzone kan passere forbi den tilhørende række af beslag og smutte ind i disse beslags sideflige ledsaget af en tilbagefjedring af skinnen. Afstanden mellem de to rækker beslag vælges derved lidt mindre end svarende til skinnens ubelastede 30 bredde, men kan i øvrigt tillades at variere noget på grund af skinnernes elasticitet. Efter indsætning af de to i samme række beslag indgribende konkave skinner monteres den tilhørende konvekse skinne ganske enkelt ved, at den trykkes ned over de to konkave 3 146603 skinners kantzoner, som derved trækkes ind i tæt anlæg mod beslagene. Beslagene kan på forhånd være fastgjort, f.eks. sømmet eller skruet, på underlaget, eventuelt inden dette monteres på bygningen, 5 hvilket ved etablering af en tagdækning reducerer antallet af de arbejdsoperationer, som skal udføres oppe på taget. I denne sammenhæng er det også fordelagtigt, at skinnerne kan monteres i de forud fastgjorte beslag uden brug af værktøj. Det intime ind-10 greb mellem konkave og konvekse skinner over et betydeligt areal udelukker indtrængning af nedbør i sammenføjningerne. De nedadvendende kanter af de konvekse skinner virker ydermere som drypkanter, og beklædningen kan derfor uden særskilte tætningselementer 15 anvendes til tage med meget lille hældning og på ret ujævne underlag. Elasticiteten af skinnerne og af deres forbindelser med beslagene kan kompensere for eventuelle senere forskydninger af den underliggende konstruktion.Da ingen af skinnerne er fastgjort direkte 20 til underlaget, kan der opnås en effektiv ventilation af hele rummet mellem underlaget og skinnerne.

De konkave skinners længdekantprofil kan have to parallelle, helt eller i det væsentlige retlinie-de overgangsdele mellem henholdsvis profilets inder-25 ste del og midterdel og mellem midterdelen og den yderste krumme del af profilet. Herved opnås, for givne krumningsradier af de krumme dele af profilet, større areal af indgrebsfladerne mellem skinnerne indbyrdes og mellem de konkave skinner og beslagene.

30 Opfindelsen angår også et organ til monte ring af et rendejern ved en tagbeklædning ifølge opfindelsen. Organet består af et pladebeslag med to kantzoner, der har samme profil som den 146603 4 yderste del af fastgørelsesorganernes kantzoner, og en midterdel, der har et gennemgangshul for en spæn-debolt/ samt af et med nævnte midterdel elastisk forbundet spændestykke med en opadvendende krumning 5 svarende til krumningen af en konveks tagskinnes midterafsnit. Den for opfindelsen karakteristiske udformning af tagbeklædningens tre komponenter er en forudsætning for det angivne montageorgan, hvis fordel ligger i, at rendejernene kan monteres, efter at 10 tagbeklædningen er bragt på plads, og kan fastholdes sikkert mellem hver sin konvekse skinne og de to dermed, indgribende konkave skinner. Hvert rendejern placeres mellem pladebeslaget og spændestykket og fikseres ved hjælp af spændebolten, som nedefra er 15 skruet gennem et gevindhul i rendejernet, således at den trykker spændestykket opad mod den konvekse skinne, samtidig med at pladebeslaget via rendejernet trykkes nedad i de konkave skinners kantzoner.

Opsætningen af rendejernene efter lægningen af tag-20 beklædningen muliggør en forenkling af tagrendens montering, som nu kan ske i umiddelbar fortsættelse af rendejernenes opsætning, og en nøjagtig placering af tagrenden i forhold til tagets underkant kan sikres ved placeringen af hvert enkelt montage-25 organ.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til et på den skematiske tegning vist udførelseseksempel for en tagbeklædning ifølge opfindelsen. På tegningen viser 30 fig. 1 et isometrisk udsnit af tagbeklædnin gen med en del af en monteret tagrende, fig. 2 i større skala et sprængbillede af de tre komponenter, hvoraf tagbeklædningen er opbygget, fig. 3 et tværsnit i tilsvarende skala efter 35 linien III-III i fig. 1, 5 146603 fig. 4 et snit efter linien IV-IV i fig.l og fig. 5 og i samme skala som fig. 3, fig. 5 et snit efter linien V-V i fig. 4, og fig. 6 et perspektivisk sprængbillede af et 5 montageorgan for et rendejern samt en del af rendejernet.

Den på tegningen anskueliggjorte tagbeklædning er sammensat af afvekslende underskinner 1 og overskinner 2, som er sammenkoblet indbyrdes 10 og fastgjort til tagunderlaget ved hjælp af beslag 3. Skinnerne 1 og 2, der er fremstillet af relativt tyndt og elastisk plademateriale, fortrinsvis metal, vender henholdsvis en konkav og en konveks side opad, og som vist er skinnerne 1 væsentlig bredere 15 end skinnerne 2. Skinnerne vil i de fleste tilfælde kunne udføres så lange, at de uden overlapning strækker sig fra tagrygningen til tagrenden.

Det bærende underlag, hvorpå skinnerne 1 og 2 fastgøres, er i fig. 3 anskueliggjort rent skematisk 20 ved hjælp af en vandret lægte eller ås 4, hvortil beslagene fastgøres, f.eks. som vist ved hjælp af kamsøm 5, med en vandret afstand svarende til tagets "modulmål", dvs. afstanden mellem midtlinierne af successive overskinner 2. Beslagene 3's indbyr-25 des afstand i skinnernes længderetning kan være omkring 1 m, afhængigt bl.a. af pladetykkelsen og af de ønskede afstande mellem lægterne 4. Det før nævnte modulmål er hensigtsmæssigt omkring 30 cm.

Hver længdekantzone 6 af en underskinne 1 30 har et S-formet tværsnitsprofil med en første del 7, der er krummet indefter mod skinnens konkave flade, helt eller hovedsagelig efter en cirkelbue og med en centervinkel lidt større end 180°. Efter denne første del følger en kort retliniet profildel 8, 6 146603 som går over i en modsat krummet del 9 med en centervinkel på 180° og en krumningsradius svarende til tykkelsen af beslaget 3. Efter delen 9 følger en kort retliniet profildel 8', som forløber i det 5 væsentlige parallelt med den retliniede del 8f og profilet slutter med en krumliniet del 10 stort set parallel med et kort stykke af den krumme del 7.

Hver af den konvekse overskinne 2's kantzoner 11 er formet som en cirkelbue med en ind-10 vendig krumningsradius svarende til den udvendige krumningsradius af kantzonen 6's midterdel 9 og med en centervinkel på i det væsentlige 180°.

Beslaget 3, der er fremstillet af kraftigere plademateriale end skinnerne 1 og 2, har som vist 15 generelt U-form med en kropdel 12, der tjener til fastgørelse på lægten 4, og to opragende parallelle sideflige eller ben 13. De frie øverste kantzoner 14 af hver sideflig 13 er bukket med et profil, som er komplementært til profilet af 20 skinnerne l's længdekantzoner 6, og som er trukket indefter mod midten af beslaget, hvis tværsnit på denne måde er indsnævret ved sin opadvendende munding.

Ved monteringen af tagbeklædningen fastgøres 25 et passende antal beslag 3 først, som beskrevet ovenfor, til lægterne 4. Derefter monteres de konkave underskinner 1, idet den ene kantzone 6 af hver skinne først skydes ind i den modstående udvendige hulning af kantzonen 14 på de tilstødende 30 beslag 3. Skinnen 1, som i ubelastet tilstand har noget større bredde end svarende til afstanden mel--lem to rækker beslag 3, sammentrykkes derefter i sin bredderetning, indtil dens modstående kantzone 6 kan skydes ind i den anden række af flugtende be- 7 146603 slag 3. Som følge af den nævnte dimensionering af skinnen l's bredde fastholdes den efter indsætningen elastisk mellem de to rækker beslag 3.

Efter indsætning af underskinnerne 1 monteres 5 de konvekse overskinner 2. Disse har i ubelastet tilstand en maksimal bredde, som er noget mindre end i monteret stilling, således at de, når de først er udvidet elastisk og trykket ned over de to tilhørende underskinner 1, efter tilbagefjedring klemmer elastisk 10 om underskinnerne og derved fastholder disse sikkert til beslagene 3.

Elasticiteten af specielt de konkave underskinner 1 muliggør, for givne dimensioner af skinnerne, en variation af afstanden mellem successive 15 rækker af beslag 3, og i praksis kan forskellen mellem største og mindste værdi af denne afstand være omkring 3-4%. Skinnernes elasticitet muliggør også udførelse af en vandtæt tagbeklædning selv på et ret ujævnt underlag, og beklædningen kan tåle ret store 20 senere sætninger eller andre forskydninger af underlaget. I givet fald kan beklædningen også udføres med en svag vifteform, f.eks. på bygninger med ikke-parallelle gavle, idet rækkerne af beslag 3 kan placeres med en lille indbyrdes vinkel i stedet for, 25 som normalt, parallelle.

Fig. 4-6 anskueliggør, hvorledes den beskrevne udformning af selve tagbeklædningens komponenter med fordel kan udnyttes til at forenkle opsætningen af en tagrende 20 under tagbeklædningens nederste 30 kant, jvf. også fig. 1. Tagrenden oplægges i rendejern 21, som med passende indbyrdes afstand fastgøres i mellemrummet mellem en konveks overskinne 2 og de to tilstødende konkave underskinner 1 neden for det nederste beslag 3 i den tilhørende ræk- 8 146603 ke af fastgørelsesbeslag·. Til fastgørelsen af rendejernet tjener det i fig. 6 i sin helhed viste monte-ringsbeslag 22, som har en hoveddel 23 med et plant midterafsnit og to kantzoner 24 med samme tvær-5 snitsprofil som den yderste del af beslagene 3's kantzoner 14. Ved hjælp af en i hårnåleform bukket strimmel 25 er beslagets hoveddel 23 ud i it med et overliggende spændestykke 26, hvis overside er konvekst krummet komplementært til overskinnen 2.

10 I den inderste ende af rendejernet 21 er der et gennemgående gevindhul 27 til optagelse af en spændebolt 28, der indføres nedefra gennem et frihul 29 i beslagets hoveddel 23. Som det ses af fig. 4 og 5, vil bolten 28 ved sin indskruning 15 komme til anlæg mod undersiden af spændestykket 26 og presse dette opefter til anlæg mod undersiden af skinnen 2, samtidig med at rendejernet 21 spændes mod beslagets hoveddel 23, hvis kantzoner 24 presses ned i de opadvendende hulheder i underskin-20 nernes kantzoner. Til styring af rendejernet 21 i sideretningen kan der som vist være bøjet to flige 30 opad fra beslagets midterdel 23. Disse fliges ender kan efter indsætningen af rendejernet i beslaget bukkes ned over rendejernet og derved hindre det 25 i at løftes.

Det vil umiddelbart indses, at den beskrevne fastgørelse af rendejernene 21 tillader en nøjagtigt flugtende opretning af samtlige rendejern - før deres endelige fastspænding - efter lægningen af 30 tagbeklædningen, således at den korrekte placering af tagrenden 20 i forhold til tagets underkant er sikret.

Det ovenfor beskrevne monteringsbeslag for rendejern vil også kunne anvendes til fastgørelse af en bæreskin-. ne for et snegitter, som opsættes efter tagets færdig-35 gørelse.

Claims (2)

146603 9

1. Tag- eller vægbeklædning af plademateriale, bestående af afvekslende bredere og smallere skinner (1, 2), som i retning mod beklædningens yderside er henholdsvis konkave og konvekse, og som har i hinanden ind-5 gribende, ombukkede længdekantzoner (6, 11), samt organer (3) til fastgørelse af beklædningen til et bærende underlag (4), kendetegnet ved, at tværsnitsprofilet af de konkave skinners (1) længdekant zoner (6) er S-formet med en til skinnens midter-10 afsnit stødende og mod dettes konkave side krummet inderste del (7) med en første krumningsradius, en modsat krummet midterdel (9) med en anden og mindre krumningsradius, samt en yderste del (10) med .en tredje krumningsradius, som er større end den første, 15 at fastgørelsesorganerne (3) udgøres af generelt U-formede beslag med en til underlaget (4) fastgjort kropdel (12) og to sideflige (13), hvis frie kantzoner (14) er profileret komplementært til de konkave skinners (1) kantzone (6) og ved overgangen til 20 de tilstødende afsnit af sidefligene er trukket indefter mod midten af U'et, at de konvekse skinners (2) kantzoner (11) er profileret komplementært til midterdelen (9) og den yderste del (10) af de konkave skinners (1) kantzo-25 ner (6), samt at bredden af de konvekse skinner (2) er mindre end den totale udvendige bredde af et fastgørelsesbeslag (3) plus kantzonerne (6) af to i hver sin side af beslaget indsatte konkave skinner (1).

2. Tag- eller vægbeklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de konkave skinners (1) længdekantprofil har to parallelle, helt eller i det væsentlige retliniede overgangsdele (8, 8')