DK146485B - Laasetap til brug i forbindelse med et holdebeslag - Google Patents

Description

i 146485

Opfindelsen angår en låsetap af den i krav l's indledning angivne art.

Låsetappen bringes i indgreb med holdebeslaget ved, at dens endedel skubbes ind mellem de to anslag, så at disse først presses bort fra hinanden for at tillade skuldrene at passere ind mellem dem og derefter under indflydelse af fjedervirkningen lukker sig mod hinanden på den flade del af låsetappens skaft, hvorved hvert anslag på holdebeslaget kommer i anlæg mod en af låsetappens skuldre og derved fastholder låsetappen i holdebeslaget. Fastgørelsesaggregater af denne art anvendes i vid udstrækning, f.eks. til udløselig fastgørelse af lugepaneler.

I al almindelighed kan låsetappen frigøres fra holdebeslaget ved, at den drejes således om sin akse, at den flade del af skaftet, som er meget bredere, end den er tyk, tvinger anslagene bort fra hinanden, hvorved de frigøres fra skuldrene, hvorefter låsetappen kan trækkes ud af holdebeslaget. Fastgørelsesaggregatet kan også indrettes således, at låsetappen kan frigøres fra holdebeslagets anslag på andre måder.

Der har f.eks. været foreslået en sådan indretning, at holdebeslagets anslag kan presses bort fra hinanden ved hjælp af en særskitl aflang del eller "nøgle", som skydes ind i en langsgående slids i låsetappens skaft.

Ved de kendte fastgørelsesaggregater er det muligt at skubbe låsetappen ind i holdebeslaget med en sådan vinkelorientering i forhold til dette, at den flade del af låsetappens skaft træder ind mellem holdebeslagets anslag med breddedimensionen forløbende i en retning, som strækker sig tværs over anslagene, så at disse forhindres i at lukle sig mod hinanden, og låsetappens skuldre ikke kom- 146485 2 mer til at ligge ud for holdebeslagets anslag, som hverken kan komme i kontakt med skuldrene eller udøve noget drejningsmoment på låsetappens skaft for derved at dreje den ind i en stilling, hvori anslagene kan komme i kontakt med skuldrene. Som følge heraf holder holdebeslaget ikke låsetappen fast i denne stilling.

Denne ulempe er i dansk patentskrift nr. 125.537 foreslået afhjulpet ved, at låsetappen udformes med et ekstra par skuldre, der er adskilt aksialt fra det første par og er orienteret vinkelret derpå.

Denne konstruktion har den ulempe, at der til de to mulige vinkelorienteringer svarer to forskellige aksiale stillinger af låsetappen.

Opfindelsen har til formål at angive en låsetap af den omhandlede art, hvis skuldre med sikkerhed kommer i kontakt med holdebeslagets anslag, uanset i hvilken vinkelstilling den indføres i holdebeslaget.

Dette formål opnås ved, at låsetappen er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del, idet orienteringsorganet bevirker, at låsetappen under indsætning i holdebeslaget automatisk bibringes en sådan vinkelstilling, at anslagene kommer i kontakt med låsetappens skuldre.

Hensigtsmæssige udformninger af orienteringsorganet er angivet i krav 2 og 3.

Opfindelsen skal forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 146485 3 fig. 1 er et billede delvis i snit af et fastgørelsesaggregat med en udførelsesform for låsetappen ifølge opfindelsen fuldt indført i holdebeslaget, fig. 2 et .billede set i retning af pilen II i fig· 1, fig. 3A og 3B, 4A og 4B, og 5A og 5B er par af skematiske henholdsvis side- og endebilleder, der viser successive trin i orienteringsorganets funktion, fig. 6A og 6B og 7A og 7B er par af side- og endebilleder, der viser forskellige funktionstrin i et specielt tilfælde af låsetappens vinkelorientering i forhold til holdebeslaget, fig. 8A og 8B er henholdsvis et side- og et endebillede, der viser slutstillingen af låsetap og holdebeslag i fuldt indgreb, og fig. 9 er et forenklet perspektivisk billede af låsetappen .

Fastgørelsesaggregatet er i fig. 1 vist anvendt til fastgørelse af et panel 11 til en ramme 12. Fastgørelsesorganet har en låsetap 13, som danner en del af et aggregat 14, der bæres af panelet 11, og et holdebeslag 15, der bæres af rammen 12.

Låsetapaggregatet 14 omfatter den nævnte låsetap 13, et rørformet hus 16, en trykskruefjeder 17, en fikseringsring 18 og en fjederring 19. Huset 16 har en rørformet, i hovedsagen cylindrisk hoveddel 21 og ved den ene ende af denne et med større radius udført hoved 22 med en cirkulær reces 23 i endefladen. Under brugen indsættes husets hoveddel gennem et i passende grad tætpassende cirkulært hul i panelet 11, så at hovedet 4 146485 22 ligger an mod den ene side af panelet, og huset fastholdes i panelet ved hjælp af fikseringsringen 18, der griber fat i den ydre overflade af den cylindriske del 21 og ligger eftergiveligt an mod den anden side af panelet. Den modsat hovedet 22 beliggende ende af den cylindriske del 21 har en indadgående flange 24 med en cirkulær midteråbning 25, som har lidt større diameter end propskaftet.

Låsetappen 13 har et aflangt skaft og ved den ene ende af dette et med større diameter udført hoved 26, der går ind i recessen 23 i husets hoved 22.

Låsetappens hoved 26 er udformet med en tværgående slids 27 til optagelse af en skruetrækker, ved hjælp af hvilken låsetappen kan drejes om en akse S. En stammedel 28 af låsetapskaftet beliggende op til hovedet er cylindrisk og har i nogen afstand fra hovedet en rundtgående rille 29. Låsetappen samles således med fjederen 17 og huset 16, at dens skaft går gennem skruefjederen og det rørformede hus, og at fjederen kommer til at ligge i dettes udboring i anlæg mod flangen 24 ved den ene ende og i anlæg mod låsetappens hoved ved den anden ende, hvorved låsetappens hoved påvirkes eftergiveligt i retning bort fra husets hoved. Låsetappen fastholdes i huset af fjeder-ringen 19, som anbringes i rillen 29 og kommer i anlæg mod den indadgående endeflange på huset.

Foran fjederringen 19 (dvs. i retning bort fra låsetappens hoved 26) er skaftet udformet med to diametralt modstående recesser 31 og 32. Disse recesser er ens og symmetriske om låsetappens akse. Den forreste ende af recessen 31 begrænses af en skulder 33 med delcirkulær form, hvilken skulder vender mod låsetappens hovedende, og på samme måde begrænses den forreste ende af recessen 32 af en delcirkulær skulder 34, der vender mod låsetappens hovedende. Recesserne 5 146485 31 og 32 begrænser således en diametral vægdel 35 med en bredde (i det aksiale plan W), der er lig med skaftets tykkelse, og en tykkelse (i retning vinkelret på planet W), der er væsentligt mindre end skaftets tykkelse.

Foran recesserne 31 og 32 har den forreste del af skaftet en kort cylindrisk del 36, som forløber uafbrudt rundt langs sin omkreds og danner de skuldre 32 og 33, der vender ind mod recesserne. Den yderste forreste ende af låsetappen er udformet med en diametralt orienteret kam 37, hvis bredde er lig med den fulde diameter af den cylindriske del (i det aksiale plan E), men hvis tykkelse er meget mindre end bredden, og som har i hovedsagen samme dimensioner som vægdelen 35. Kammens forreste endekanter er affasede som vist ved 38. Kammen 37 danner en vinkel med den diametrale vægdel 35, og den tjener til under visse omstændigheder at orientere låsetappen rigtigt i forhold til holdebeslaget, som det vil blive beskrevet i det følgende.

Holdebeslaget er fremstillet af et enkelt, aflangt stykke fjederstål, der er bukket således i hovedsagen i trekantform, at der fremkommer et i hovedsagen plant bundstykke 42 med en central åbning 53 og to sidefremspring 43 og 44 ved midten af strimmelen. Hvert side-fremspring 43 og 44 er udformet med et fastgørelseshul 45, ved hvis hjælp fatningen kan fastgøres til rammen 12 med nitter, skruer eller andre fastgørelses-organer. Strimmelens endedele danner to fremadgående, modstående arme 46 og 47, der skråner ind mod hinanden i retning bort fra bundstykket. Den frie endedel af hver arm (dvs. den længst fra bundstykket 42 beliggende endedel) er bøjet udad bort fra den modstående arm, så at de to endedele danner to anslag, som er parallelle med og beliggende i nogen afstand fra bundstykket 42.

6 146485

Armen 46 har således et anslag, der går over i den skråtliggende hoveddel af armen gennem en krum indføringsdel 49 og danner en anslagsflade 48, medens den anden arm 47 har et anslag, der går over i armens hoveddel gennem en krum indføringsdel 52 og danner an anslagsflade 48. Armene 46 og 47 påvirkes eftergiveligt i retning ind mod hinanden af fjeder-kraften i den stålstrimmel, som holdebeslaget er fremstillet af, og de to krumme dele 49 og 52 ligger eftergiveligt an mod hinanden (når der ikke er nogen forhindring imellem dem) langs en akse T, som står vinkelret på låsetappens akse S, når låsetappen er indsat i holdebeslaget som vist i fig. 1 og 2.

Rammen 12 er udformet med en cirkulær åbning 41, som fikseringsringen 18 på låseaggregat kan træde ind i, når panelet 11 fastgøres til rammen. Holdebeslaget 15 er således fastgjort til rammen, at midteråbningen 53 i dens mundstykke bliver i hovedsagen koaksial med åbningen 41 i rammen, ved hjælp af passende organer, som f.eks. nitter eller skruer, der går ind i rammen gennem fastgørelseshullerne 45.

Fig. 1 og 2 viser fastgørelsesaggregatet i indgrebs-eller låsestilling. Det vil ses, at låsetapskaftet er blevet skudt således ind i holdebeslaget, at den cylindriske del 36 er passeret forbi enderne af armene 46 og 47. Disse arme har lukket sig sammen mod hinanden, så at de krumme dele 49 og 52 ligger i liniekontakt med modstående tværflader af den diametrale vægdel 35 og er adskilt fra hinanden ved tykkelsen af denne vægdel 35. Anslagsfladerne 48 og 51 ligger an mod hver sin af skuldrene 33 og 34, hvorved låsetappen forhindres i at trækkes ud af holdebeslaget. Fjederen 17 er trykket sammen og søger at presse låsetappen ud af holdebeslaget, hvorved den holder panelet 11 i kontakt med rammen 12. Det vil ses af fig, 1, at radius af 7 146485 de to krumme overgangsdele 49 og 52 af holdebeslagets arme netop er tilstrækkelig lille i forhold til dybden af hver skulder 33 og 34 på låsetappen til, at en del af hver plan anslagsflade 48 og 51 ligger an mod den yderste del af den tilsvarende låsetapskulder 33 og 34. Skuldrene på låsetappen vil således ikke have nogen tilbøjelighed til at presse armene 46 og 47 bort fra hinanden.

Låsetappen kan frigøres fra holdebeslaget ved, at den drejes om sin akse S (ved hjælp af en skruetrækker eller et andet passende redskab, der indsættes i hovedets slids 27), indtil den diametrale vægdel 35 på låsetappen har presset armene 46 og 47 så langt bort fra hinanden, at den cylindriske del 36 af låsetappen kan trækkes ud mellem armene af eller under medvirken af fjederen 17.

I det følgende skal beskrives, hvorledes orienterings-organet sikrer korrekt indgreb mellem låsetappen og holdebeslaget. Der skal navnlig henvises til fig. 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Disse figurer viser noget skematisk og i forenklet form de relevante dele af det i fig. 1 og 2 viste fastgørelsesaggregat.

Fig. 3A og 3B viser, hvad der sker, når låsetappen skydes ind i holdebeslaget med orienteringskammen 37's tværplan E dannende en vinkel 8 med tværaksen T for anslagene, hvor & kan være en hvilken som helst vinkel fra 0° op til i hovedsagen 90°. Når låsetappen skydes ind mod holdebeslagets skrå arme 46 og 47, er de første dele af låsetappen, som kommer i kontakt med holdebeslaget, de diametralt modstående kanter af kammen 37's forreste ende, hvilke kanter kommer i anlæg mod de skrå arme 46 og 47. Det fremadgående tryk på låsetappen og skråstillingen af armene 46 og 47 i forhold til låsetapaksen bevirker, at låsetappen drejes U6485 8 om sin akse, efterhånden som den bevæges fremad, så at kammens plan E nærmer sig aksen T for anslagene 48 og51 mere og mere. Dette fortsætter, indtil planet E falder sammen med aksen T som vist i fig. 4A og 4B. Ved denne vinkelstilling danner tværplanet W for vægdelen 35 af låsetappen en vinkel Θ med tvær-aksen T for anslagene, hvilken vinkel Θ er væsentligt større end 0° og mindre end 90° og i den viste udførelsesform er 52°. Under denne fortsatte indføring af låsetappen i holdebeslaget beholder låsetappen den samme vinkelstilling, og armene 46 og 47 presses bort fra hinanden af den cylindriske del 36 som vist i fig. 5A og 5B, indtil den mellemliggende cylindriske del 36 passerer forbi anslagene. Armene udøver derefter deres fjederkraft på modstående ydre kanter af den diametrale vægdel 35 af låsetappen. Vægdelen 35 indtager en sådan vinkelstilling i forhold til tværretningen af fjederarmenes dele 49 og 52, at armene drejer låsetappen, indtil vægdelen 35's plan W falder sammen med tværaksen T for anslagene, hvorved det sikres, at anslagsfladerne 48 og 51 kan gå i anlæg mod skuldrene 33 og 34 på den cylindriske del 36.

Dette er den i fig. 8A og 8B viste stilling (som også er vist i fig. 1 og 2).

Ved de kendte fastgørelsesaggregater er der ingen tværgående orienteringskam 37 på låsetappen. Hvis derfor den konventionelle låsetap føres ind i holdebeslaget med en sådan vinkelorientering, at vægdelen 35's plan W står vinkelret på tværaksen T for anslagene, (dvs. befinder sig i den i fig.

3A og 3B viste stilling), vil låsetappen simpelthen kile anslagsdelene bort fra hinanden, og de fastholdes i åben stilling af vægdelen 35, der strækker sig vinkelret over mellemrummet mellem dem. Anslagene 48 og 51 kan da ikke lukke sig sammen og komme i kontakt med skuldrene 33 og 34, og holdebeslagets arme kan heller 9 146486 ikke udøve noget drejningsmoment på låsetappen for derved at bringe den i korrekt vinkelstilling. Følgelig kan låsetappen ikke fastholdes i holdebeslaget.

Med låsetappen ifølge opfindelsen kan det hænde, at den føres ind i holdebeslaget med kamplanet E beliggende vinkelret på tværaksen T for anslagsdelene som vist i fig. 6A og 6B. I dette tilfælde kan holdebeslagets fjedrende arme ikke udøve noget drejningsmom-ment på kammen 37, og låsetappen bringes derfor ikke til at dreje sig om sin akse, når den skubbes ind mellem Holdebeslagets arme som vist i fig. 7A og 7B.

Vægdelen 35 danner imidlertid en vinkel « (lig med 90° minus Θ og i den her viste udførelsesform 38°) med aksen T, og når den cylindriske del 36 af låsetappen er passeret forbi anslagsfladerne, så at armene lukker sig sammen, vil fjedertrykket fra armene dreje tappen således, at vægdelen 35 bringes i korrekt indgrebsstilling.

De drejningsmomenter, som de fjedrende arme kan udøve på låsetappen i de i fig. 3A og 3B samt i fig. 6A og 6B viste stillinger, skal være så store som muligt.

Hvis kammen 37 og vægdelen 35 ikke havde nogen tykkelse, ville dette opnås ved, at vinkelen Θ mellem kammens plan E og vægdelen 35's plan W blev gjort lig med 45°, så at θ = = 45°. Da imidlertid både kam men 37 og vægdelen 35 har en vis tykkelse, modificeres denne teoretiske vinkel, og der vælges en optimal vinkel, som i begge tilfælde gør det muligt at opnå størst muligt drejningsmoment. Værdien af den optimale vinkel afhænger af tykkelsen af delene 35 og 37 og af låsetappens diameter. I det ovenfor beskrevne og på tegningen viste udførelseseksempel har låsetappen en diameter på 5,1 mm og kammen 37 og vægdelen 35 en tykkelse på 1,2 mm, og det har i dette tilfælde vist sig, at den optimale vinkel Θ mellem de to 146485 ίο dele 35 og 37 er 52°.

Holdebeslagets fjedrende arme behøver ikke nødvendigvis at lukke sig helt sammen, når der ikke er nogen forhindring imellem dem. Fjederringen 19 kan eventuelt erstattes af sidegående fremspring på låsetappens skaft, hvilke fremspring kan frembringes ved stakning, krympning eller anden form for deformation af skaftet. Specielt kan der frembringes sådanne fremspring ved stukning af vægdelen 35. Orienteringskammen på låsetappen kan have en hvilken som helst passende form.