DK146209B - Slangeafslutningsenhed - Google Patents

Description

i m l

Vp.

(19) DANMARK ^

da) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 146209 B

DIREKTORATET FOR ' PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 1564/77 (51) Int.CI.3: F16L 33/20 (22) Indleveringsdag: 06 apr 1977 (41) Aim. tilgængelig: 09 okt 1977 (44) Fremlagt: 25 jul 1983 (86) International ansøgning nr.: -(30) Prioritet: 08 apr 1976 GB14375/76 (71) Ansøger: *BTR INDUSTRIES LIMITED; London SW1P 2PL, GB.

(72) Opfinder: Charles *Szentm!haly; GB.

(74) Fuldmægtig: Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard (54) Slangeafslutningsenhed

Opfindelsen vedrører en slangeafslutningsenhed omfattende en slangeende, som består af et indre, cylindrisk elastomer kernerør, som strækker sig til slangens frie ende, og et armeringslag, som omslutter kernerøret, samt en nippel af den art, som har et skaft til indføring af slangeenden, og en bøsning til omslutning af slangeenden, og hvor der findes et antal indadvendende fremspring på bøsningen og et antal ud-advendende fremspring på skaftet, hvorhos bøsningen tvinges omkring skaftet, således at slangeenden gribes mellem skaftet

OQ

og bøsingen, og armeringslaget er i kontakt med bøsningen O)

O

CM

CO

* o 146209 2 over hele dens længde, hvorved armeringslaget deformeres til at følge fremspringenes kontur.

Kendte nippelkonstruktioner af den art, hvor det indre kernerør strækker sig til slangens frie ende, og som normalt betegnes som en "kompressionstype", har den fælles ulempe, at afslutningen kan blive presset af slangen, fordi kernerørsmaterialet flyder eller extruderer mellem skaftet og armeringslaget, hvorved afslutningens greb omkring slangen løsnes. Når gummi udsættes for hydrostatisk tryk, vil det søge at strømme i retning imod lavere tryk, og jo større frigang og blødere gummiet er, jo mindre hydrostatisk tryk skal der til for at bevirke extrudering. Extruderin-gen forværres med kernerørsmaterialets ældning, således at en slangeafslutning kan være i orden til at begynde med, men med tiden begynder at blive løs på grund af materialets ældning, som medfører en acceleration af extrudering af kappematerialet.

Der kendes også slangeafslutningsenheder af den såkaldte "låsetype", som benyttes, hvor der stilles store krav til slangeafslutningsenhedens pålidelighed. Ved denne type slangeafslutningsenheder gribes og fikseres slangearmeringen direkte mellem skaftet og bøsningen, hvilket indebærer, at slangens kernerør skal fjernes. Det er imidlertid meget vanskeligt at fjerne et stykke af kernerøret, idet armeringen skal efterlades intakt for at opnå en sikker fiksering af denne. Ved denne type slangeafslutning kan der altså opnås en stærk indbyrdes mekanisk fastgørelse, men da slangeenden ikke omfatter nogen elastomer kappe, skal der træffes særlige foranstaltninger for at tætne denne slangeafslutning. Selvom der træffes sådanne foranstaltninger, kan ældning af materialet alligevel medføre, at denne slangeafslutning med mellemrum skal tætnes.

Fra de engelske patentskrifter nr. 655741, 1451588 og 1467066 kendes der eksempler på forskellige former for slangeafslutningsenheder .

146209 3

Den fra engelsk patentskrift nr. 655741 kendte slangeafslutning fastgøres til slangen ved at indsnævre bøsningen, således at kernerørets materiale forskydes til siden, hvorved der opnås direkte kontakt mellem armeringslaget og henholdsvis skaftet og bøsningen.

Det har vist sig, at det er en ulempe, at den deraf følgende direkte indspænding af armeringslaget mellem kanterne på henholdsvis bøsningen og skaftet er uhensigtsmæssig.

I de engelske patentbeskrivelser nr. 1451588 og 1467066 er der vist slangeafslutningsenheder af "kompressionstypen", hvor en bøsning klemmes omkring en slangeende, i hvilken der er indført et skaft, l/ed den fra engelsk patentskrift nr. 1467066 kendte slangeafslutningsenhed er kernerøret specielt beregnet på at udføre en tætningsfunktion, medens den fra engelsk patentskrift nr. 1451588 kendte slangeafslutningsenhed i hovedsagen giver et eksempel på den indledningsvis forklarede teknik.

Formålet med opfindelsen er at give en slangeafslutningsenhed af "kompressionstypen", og som udviser en større mekanisk holdekraft, end der hidtil har kunnet opnås ved slangeafslutningsenheder af "kompressionstypen".

Dette formål opnås ved, at fremspringene på skaftet og på bøsningen har en sådan størrelse, at kernerørets materiale er indesluttet i celler, som er begrænsede af ringformede områder mellem armeringslaget og fremspringene på skaftet, og at fremspringene på bøsningen og fremspringene på skaftet er indrettet til at samvirke således, at der i hovedsagen ikke forekommer flydning af det elastomere kernerørsmateriale mellem hosliggende celler, når slangeafslutningsenheden er i brug. Denne udformning medfører, at det indre kernerørs materiale låses effektivt fast i cellerne, således at materialet ikke kan extrudere aksialt mellem armeringslaget og skaftet. Kernerørsmaterialet bliver således en i hovedsagen fast materialeblok, som ikke er aksialt bevægelig i forhold til hverken armeringslaget eller skaftet.

4 146209

Fordelene ved opfindelsen hidrører således fra, at en påvirkning eller styring af kernerørsmaterialets extrudering er mulig, når materialet er indesluttet i celler, som står i forbindelse med hinanden via en tilstrækkelig snæver kanal.

Den aksiale afstand mellem hosliggende fremspring på skaftet er fortrinsvist lig med den aksiale afstand mellem hosliggende fremspring i bøsningen, og fremspringene i bøsningen og fremspringene på skaftet er fortrinsvis indbyrdes forskudt i slangeafslutningsenhedens længderetning.

Hver af de ringformede områder eller kanaler mellem armeringslaget og et fremspring er fortrinsvis mindre end 1,5 mm.

Fremspringene på bøsningen omfatter fortrinsvis ringformede anlæg, mellem hvilke der findes ringformede sænkninger, hvor sænkningerne og fremspringene er formgivet således, at en effektiv diameter for sænkningerne er relativ stor sammenlignet med en effektiv diameter for kernerøret, når dette er deformeret af fremspringene på bøsningen, hvorhos forskellen mellem nævnte diametre i det mindste er 10% af slangens indvendige diameter.

Fortrinsvis udviser bøsningen i et længdetværsnit parabolsk formede sænkninger med imod kernerøret vendende hulhed.

Fortrinsvis findes der en overgang mellem hvert fremsprings konkave og konvekse form, og vinklen, som er defineret ved tangenten i overgangspunkterne på hver side af fremspring og længdeaksen, er fortrinsvis mellem 70° og 90°.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor 146209 r 5 fig. 1 delvis i længdesnit viser en kendt slangeafslutningsenhed, fig. 2 delvis i længdesnit en anden kendt slangeafslutningsenhed, fig. 3 viser delvis i længdesnit en første udførelsesform for slangeafslutningsenheden ifølge opfindelsen, fig. 4 det samme som fig. 3, men hvor extrusionsgabet er modificeret til at være fuldstændigt lukket, fig. 5 et forstørret længdesnit gennem den i fig. 3 viste afslutningsenhed, fig. 6-8 viser diagrammer, som angiver kræfter og påvirkninger i slangeenden, medens fig. 9 viser en yderligere udførelsesform for opfindelsen.

I figurerne 1 og 2 er vist en afslutning for en skærfet slangeende 16, dvs. et stykke armeret slange, hvis ydre lag er fjernet i enden af slangen, hvilken slangeafslutning omfatter et skaft 10, der er fast sammenhængende med en nippel 11. Omkring skaftet findes en bøsning 12, der er sænket omkring skaftet 10.

Skaftet er forsynet med en ringformet rille 14, som er indrettet til at optage et ringformet bryst 15, som strækker sig radiært indad fra bøsningen. Ved en slangeafslutning som den i fig. 1 viste, der er af låsetypen, findes der endvidere en ringformet forsænkning 18 i skaftet til optagelse af et modsvarende, ringformet fremspring 17, som strækker sig radialt indad fra bøsningen.

På både fig. 1 og 2 er bøsningen endvidere forsynet med radialt indadgående, ringformede anlæg på fremspring 19, som er indrettet til ved samvirkning med radialt udadgående, ringformede fremspring 20 på skaftet at gribe omkring slangeenden 16.

146209 6

Kendte afslutningsfittings af kompressionstypen, som er beskrevet i forbindelse med fig. 2, har vist sig at være utilfredsstillende under høje temperaturer og højt tryk. Ved temperaturer over 70°C anvendes normalt den i fig. 1 viste låsende fittingtype i forbindelse med en højtryksslange. Det er et problem at fastholde slangeafslutningen på plads, da det har vist sig, at kendte afslutningsfittings af kompressionstypen løsner sig fra slangen ved tryk, som er lavere end sprængningstrykket. Normalt har dette problem været søgt løst ved at forøge kompressionstrykket for det elastomere kernerør 21. Dette kan medføre brud i dette ker- i ) nerør ved højere temperaturer. Ved eksperimenter har det vist i sig, at elastomeren vil ændre fysiske egenskaber ved høje tempe- i raturer, hvilket påvirker slangeafslutningsenhedens evne til at j sidde fast på slangen. j

Ved slangeafslutningsenheden ifølge opfindelsen er dette problem j løst ved at udnytte det elastomere kernerørs fysiske egenskaber j

til forbedring af afslutningens forbindelse med slangen. Elasto- I

mere betragtes sædvanligvis som usammentrykkelige, hvis de ikke tillades at flyde. Når en elastomer udsættes for tryk, vil den i imidlertid have tendens til at flyde og extrudere bort fra tryk- j området. Ved kendte slangeafslutningsenheder har elastomeren til- j i bøjelighed til at flyde gennem et "extrusionsgab" 23, som er et j gab eller mellemrum mellem slangens trådarmering 22 og spidserne j af fremspringene 20 på skaftet. Dette fænomen vil føre til fuld- j i stænding ophør af slangeafslutningsenhedens forankring til slangen. i I figurerne 3 og 4 er vist to eksempler på slangeafslutningsen- i heder ifølge opfindelsen, hvor ens dele har ens referencenummer j sammenlignet med figurerne 1 og 2. j i i I figurerne 3 og 4 kan det ses, at de ringformede fremspring 19 fra kendte slangeafslutningsenheder er erstattet af radialt indadgående fremspring 25, som er adskilt indbyrdes ved hjælp af sænkningen 26. Højden af fremspringene 25's kanter i forhold til sænkningerne 26 er meget større end højden af fremspringene 19.

j , ! 146209 7

Endvidere er fremspringene 25 anbragt en smule forskudt i forhold til fremspringene 20 på skaftet, således at extrusionsgabets størrelse er reduceret meget, fortrinsvis til mindre end 1,5 mm. Ved den i fig. 4 viste udførelsesform er fremspringene 20 udformet således, at extrusionsgabet faktisk ikke eksisterer.

I det følgende vil der blive givet en teoretisk forklaring på grundene til denne omformning af fremspringene 25 på bøsningen, idet der særlig henvises til fig. 5, der viser et forstørret snit af den i fig. 3 viste afslutning, efter at denne er sænket omkring slangen, dvs. efter at armeringen 22 og det elastomere kernerør 21 er deformeret til forankring af slangeafslutningsenheden til slangen.

Sænkeoperationen vil bevirke radiale bevægelser af bøsningen, og dennes tænder vil arbejde sig ind i slangen, som derved udbøjes til en parabolsk form. Som følge af denne radiale bevægelse vil elastomeren blive forskudt aksialt, således at bøsningens hulrum vil blive fyldt, forudsat at rillernes dybde og stigning er afpasset efter de fysiske dimensioner for den aktuelle slange.

Bøsningens inderside er parabolsk, således at den følger den naturlige udbøjning af armeringen og elastomeren under sænkningsoperationen, og således at der sikres en fuldstændig fyldning af bøsningen efter sænkningsoperationen, hvorved der undgås ødelæggelse af isolationen mellem hvert armeringslag. Ved kendte slangeafslutningsenheder følger bøsningens indvendige facon ikke den normale udbøjning af slangens gummi og forstærkning, hvorved isolationens fysiske styrke delvis ødelægges under sænkningsoperationen, hovedsagelig i isolationens første lag. Udbøjningen af gummiens armering medfører normalt ikke fuldstændig fyldning, således at extrusionstrykket, som er angivet nedenfor i ligning (1), kun kan realiseres efter en relativ stor aksial bevægelse af slangeafslutningsenheden, når denne udsættes for det hydrostatiske tryk. Denne bevægelse, som i praksis er meget lille, vil forøge trækket i slangens gummi 146209 8 og elastomere lag, hvilket hurtigt vil føre til fejl ved slangeafslutningsenheden.

Ved den i figurerne 3 og 4 viste slangeafslutningsenhed forskydes elastomeren således, at den efter sænkningsoperationen er indelukket i små celler 28 med det i praksis mindst mulige extrusionsgab 23. I nogle tilfælde, såsom det i fig. 4 viste, kan extrusionsgabet være fuldstændig lukket, efter at sænkningsoperationen er udført, men dette vil afhænge af den foreliggende udformning af skaftet.

Det er kendt, at der, når slangen sættes under hydraulisk tryk, på bøsningen vil virke en skillekraft ' FS' , som søger at trykke slangeafslutningsenheden af. Denne kraft vil, når den overføres gennem armeringen, frembringe et hydrostatisk tryk i elastomeren og har en tendens til at extrudere gummien fra hver celle. Extrusionstrykket 'Pe' er proportionalt med

Fc s _ i

Pe - 5 2~ Z

(D2 " D1 > 2f

D,2 P V

1 v— hvor

Ps s Hydrostatisk tryk F = Skillekraft s

Pe = Extrusionstryk D^ = Den diameter, ved hvilken skillekraften virker 2 = Den diameter, til hvilken gummikappen påvirkes.

146209 9

Af ligning 3 kan det ses, at hvis forskellen mellem og er meget lille, dvs. hvis forskellen nærmer sig nul, kan værdien af 'Pe' blive meget stor, således at gummien vil extrude-re, medmindre extrusionsgabet er meget lille eller helt mangler.

Hvis gabet er meget lille eller mangler, kan elastomeren blive udsat for ekstremt høje tryk, som kan være 6.300 Kp/cm . Denne egenskab medfører, at der ved at udforme slangeafslutningsenheden korrekt indvendigt, kan drages nytte af elastomerens egenskaber til forøgelse af slangeafslutningsenhedens vedholdningsevne til slangen. Ved slangeafslutningsenheden ifølge opfindelsen er dette opnået ved at udforme fremspringene 25 og sænkningerne 26 således, at der er stor forskel i den elastomere kappes tværsnitsareal mellem sænkningerne og extrusionsgabet .

Ved at ændre elastomerens flydeegenskaber i slangeafslutningsenheden vil den aksiale påvirkning også blive reduceret, hvorved slangeafslutningsenhedens levetid forlænges.

Ved en konventionel slangeafslutningsenhed er mellemrummet mellem bøsningen og skaftet ensartet, således at elastomeren indeklemmes mellem to flade plader.

Herefter betragtes figur 6, som viser en strimmel af den elastomere kappe med en længde L^, tykkelse og bredde W. Hvis denne elastomere strimmel sammentrykkes mellem to flade plader til en ny dimension l^, og W, idet det antages, at volumenændringen er meget lille, og at bredden er konstant, vil den procentvise aksiale påvirkning kunne udtrykkes således: L2 - Ll -— x 100 L1 4 W1 4 4 = 4 4 T2 5 L2 = 4 T1 T2 således at T, ./. Aksial påvirkning = (-=^- - 1) x 100 6 2 146209 ίο

Af ligning 6 kan det ses, at sammentrykningen af elastomeren . vil bevirke en aksial påvirkning, som er lig med påvirkningen fra kendte slangeafslutninger af kompressionstypen.

Ved kendte slangeafslutningsenheder af kompressionstypen er dette modificeret lidt, fordi bøsningen medfører en smule foldning af elastomeren (se fig. 1 og 2), men i praksis kan der ses bort fra denne påvirkning.

Som det tidligere har været nævnt, er det en sædvanligt accepteret praksis at forøge forankringsevnen for kendte slangeafslutningsenheder af kompressionstypen, hvis kompressionsniveauet forøges på kappen, dvs. hvis værdien af T2 reduceres. Som det kan ses af ligning 6, vil dette medføre en forøgelse i den aksiale påvirkning, og i de fleste tilfælde vil slangens kappe gå i stykker, hvis den udsættes for yderligere spænding.

Denne spænding kan skyldes forøgelse af slangeafslutningsenhedens temperatur eller en bøjning af slangeforbindelsen.

Som følge af slangens fremstillingstolerancer, såsom de kendes fra Society af Automotive Engineers eller British Standards Institution eller DIN-standard, kan kompressionsniveauet for kernerøret variere betragteligt efter sænkningsoperationen, hvor variationen kan være fra 20% til 50% af den største dimension for slangekernerøret.

Formålet med den nærværene diskussion er at vise, at kompressions-niveauet ved den nye slangeafslutning kan forbedres, hvis flydningen af elastomeren styres, og elastomerens deformation ændres geometrisk.

Idet der igen henvises til fig. 5, hvor den oprindelige kappetykkelse var t^, kan det siges, at den procentvise påvirkning af gummien cirka er lig med: t - t —-t-- x 100 tl

U620S

11

Derefter kan det matematisk vises, at

Yl X1 8 P/2 " h t2 = h + Y1 9 X1 . . procentvis forlængelse - (pjj-X- x

Ligning 9 viser, at gummiens procentvise forlængelse kan styres ved hjælp af størrelsen for værdien P/2 og X^, som har relation ved kappens tykkelse.

Slangeafslutningsenheden ifølge opfindelsen er udformet således, at den maksimale forlængelse af elastomeren er mellem 10 og 20%, når der opnås det mindst mulige extrusionsgab ved sænkningsoperationen.

Den ovenstående teori går ud fra, at slangens armering er fuldstændig bøjelig. Dette er imidlertid ikke tilfældet i praksis.

Når slangens armering forskydes radialt, vil lagenes oprindelige spiralvinkel blive ændret ved påvirkning til en ny diameter. Lagenes bevægelse er noget begrænset af den vinkel, som de kan bevæge uden delaminering af isolationen mellem lagene og er også begrænset af den kendsgerning, at det ønskes at forlænge trådene mellem hver af bøsningens tænder som følge af den aksiale strækning af bøsningen under sænkningsoperationen.

Hvis trådene forlænges for meget, kan de gå i stykker under sænkningsoperationen. Dette skyldes, at de tråde, der normalt anvendes til armering af slanger, har en maksimal forlængelse på 2%, for at der kan opnås stor trækstyrke.

Trådenes bevægelse er påvirket af stigningen for bøsningens tænder samt dens radiale dybde.

146209 12

Dette kan under henvisning til figur 7 udtrykkes ved hjalp af størrelserne: = Armeringens stigning

Di' = Armeringens diameter 1 = Trådlængden Θ s Spiralvinklen

Ved hjælp af figur 7 kan det ses, at armeringens længde '1' pr. stigning i hvert lag er givet ved: 1 -J pw2 + ir2 Di2 10 Når armeringen deformeres i overensstemmelse med slangeafslutningsenheden ifølge opfindelsen, skal armeringen kunne følge bøsningens indre kontur inden for visse grænser, for at bøsningens hulrum helt kan blive fyldt. Armeringen må indtage en ny position, hvilket kan opnås, forudsat at 'P' i figur 5 er valgt til at passe til armeringens ændring i diameter. Længden af den parabolske bue vil blive tilfredsstillet ved en ændring i Θ, dvs. at vinklen for den oprindelige spiralform ændres til at passe til de nye betingelser.

Set ud fra armeringen kan det vises, at forskydningsspændingen mellem lagene kan formindskes, dvs. isolationen vil tage mindre skade, hvis foldningsdybden forøges, og hvis vinklen 0 gøres stejlere ved brystet af bøsningens fremspring 25. PÅ hver side af hvert fremspring dannes et overgangspunkt mellem fremspringet og den hosliggende sænkning, og vinklen 0 er defineret mellem tangenterne i overgangspunkterne på hver side af et fremspring og bøsningens længdeakse. Forskydningsspændingen følger af spiralvink- 13 1Λ6209 lens torsionsvirkning, hvor den aktuelle kraft, der bevirker forskydningsspændingen, er en funktion af skillekraften. Ued kendte slangeafslutningsenheder af kompressionstypen er vinklen 0 meget lille, da nedtrykningen af armeringen er meget lille, hvilket hurtigt medfører fejl i den vredne isolation. Ued at vælge den korrekte vinkel for tangenten til den parabolske bue, vil forskydningsspændingen omsættes til kompressionsspænding, hvor det er velkendt, at elastomeren har væsentligt bedre dynamiske egenskaber.

Under henvisning til figur 5 kan det, hvis kræfterne opløses, ses, at værdierne for FSR^, Fs^ og FSR^ nærmer sig nul, når værdien af 0 nærmer sig nul. Dette betyder, at skillekraften på bøsningen vil medføre større påvirkning af isolationen, jo større værdien af 0 er. Hvis 0 nærmer sig 90°, vil forskydningskraften nærme sig nul.

I praksis betyder dette, at hvsi 0 vælges korrekt, så kan forskydningsspændingen på isolationen reduceres mærkbart. De aktuelle kræfter kan opløses som vist i figur 8.

tan Θ = PS/pH

p = _!s_ H tan Θ

Tf _ JTD2

*H - T- x x J

s tan Θ

T = PH X R

·'· T - ™2 x Ps * k-S* R

T = .55 x Ps x D2 x R

fr = Fs2 ♦ fh2 14 146209

Fg = Skillekraft

Fjj = Radialkraft

Fr = Resulterende kraft T = Drejningsmoment, som søger at vride slange afslutningsenheden Θ = Spiralvinkel

De fysiske egenskaber for isolationen i kompressionsafslutningen skal kunne modstå de ovennævnte kræfter i en slange med flere spiraler.

Ved slangeafslutningsenheden ifølge opfindelsen er torsionseffekten minimeret, fordi kræfterne er opløst således, at kræfterne, som frembringer de ovennævnte tilstande, er reduceret betragteligt.

Ved at vælge vinklen 0 i området mellem 70° og 90° kan den aktuelle stigning bestemmes ved hjælp af matematiske ligninger, såsom funktionen for 0 for at opnå det mindst mulige extrusionsgab.

I figur 9 er vist en modifikation af den i figur 3 viste udførelsesform. Skaftet 10 er modificeret i området omkring slangeenden 16's ende. I figur 3 strækker gummikappen 21 sig ud til enden af slangen, men ved den i figur 9 viste udførelsesform er en del af kernerøret 21 fjernet, således at en længde 30 af forstærkning ikke har noget kernerør. Skaftet fra figur 3 er i figur 9 modificeret ved at tilføje en ringformet del 31, som har samme form som den i figur 3 viste, deformerede gummikappe 21, og som optager gummirørets plads.

Claims (3)

146209 15 Patentkrav :

1. Slangeafslutningsenhed omfattende en slangeende, som består af et indre, cylindrisk elastomert kernerør, som strækker sig til slangens frie ende, og et armeringslag, som omslutter kerne-røret, samt en nippel af den art, som har et skaft til indføring i slangeenden, og en bøsning til omslutning af slangeenden, og hvor der findes et antal indadvendende fremspring på bøsningen og et antal udadvendende fremspring på skaftet, hvorhos bøsningen tvinges omkring skaftet, således at slangeenden gribes mellem skaftet og bøsningen, og armeringslaget er i kontakt med bøsningen over hele dennes længde, hvorved armeringslaget deformeres til at følge fremspringenes kontur, kendetegnet ved, at fremspringene (20, 25) på skaftet (10) og på bøsningen (12) har en sådan størrelse, at kernerørets (21) materiale er indesluttet i celler (28), som er begrænsede af ringformede områder (23) mellem armeringslaget (22) og fremspringene (20) på skaftet (10), og at fremspringene (25) på bøsningen (12) og fremspringene (20) på skaftet (10) er indrettet til at samvirke således, at der i hovedsagen ikke forekommer flydning af det elastomere kernerørsmateriale mellem hosliggende celler (28), når slangeafslutningsenheden er i brug.

2. Slangeafslutningsenhed ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den aksiale afstand mellem hosliggende skaftfremspring (20) i hovedsagen er lig med afstanden mellem hosliggende bøs-ningsfrémspring (25), og at fremspringene (20) på skaftet (10) ér forskudt i forhold til fremspringene (25) på bøsningen (12) i slangens længderetning.

3. Slangeafslutningsenhed ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at hvert område (23) mellem armeringslaget (22) og et fremspring (20) på skaftet (10) har en udstrækning på tværs af kernerøret (21), som er mindre end 1,5 mm.