DK146175B - Hydraulisk spil til svingning af en lastebom - Google Patents

Description

éh. \ /fgjr

(19) DANMARK sIlP

f(i2) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 146175 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 5544/77 (51) Int.CI.3: B 63 B 27/04 (22) Indleveringsdag: 13 dec 1977 B 66 D 1/26 (41) Aim. tilgængelig: 17 aug 1978 (44) Fremlagt: 18 jul 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 16 feb 1977 NO 770507 (71) Ansøger: A/S ‘BERGENS MEKANISKE VERKSTEDER; 5000 Bergen, NO.

(72) Opfinder: Harald 'Hagenes; NO.

(74) Fuldmægtig: Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard (54) Hydraulisk spil til svingning af en lastebom

Opfindelsen angår et hydraulisk spil til svingning af en lastebom ved hjælp af to af hver sin hydrauliske motor drevne tromler, som er indrettet til at trække bommen til hver sin side og som styres af en manøvreventil og drives af en fælles trykmediumkilde.

De kendte svingspil har to tromler, hvoraf den ene spoler ind, samtidigt med at den anden spoler ud. Et sådant arrangement er forbundet med store ulemper. På grund af de geometriske forhold skal summen af tovlængderne mellem de to tromler ændres under

Q

r>

D

t t a 2 146175 en svingeoperation, hvis slækning eller stramning i tovene skal undgås. En sådan kompensering af tovlængden kan ikke finde sted, når begge tromler roterer sam tidigt, med det resultat, at tovsystemet slækkes eller strammes alt efter bommens udsvingnings-vinkel.

De kendte svingespil er også behæftet med den ulempe, at slækket øges, når tovene begynder at strække sig, og en efterjustering heraf er meget vanskelig.

Ethvert slæk i tovene vil medføre upræcis styring af bommen og kan føre til farlige situationer.

For at bøde på dette har man i nogen grad forsøgt at kompensere for slækket ved anvendelse af fjedre eller andre elastiske elementer mellem bommen og taljerne. Dette er imidlertid kun en nødløsning, og man undgår alligevel ikke slæk under specielle forhold med hensyr til belastning og krængning, og forspændingen i de elastiske elementer vil desuden aftage, når «/irerne med tiden strækker sig.

Fra norsk patentskrift nr. 124 022 kendes et svingespil med to tromler, som drives af hver sin hydrauliske motor. Dette spil er indrettet på en sådan måde, at for at undgå slæk i «/irerne "bremses den slækkende tromlemotor, så at den slækkende «/ire skal hales af tromlen mod en vis kraft". Dette opnås ved, at den slækkende hydrauliske tromlemotor trækkes rundt af den, der spoler ind, og at olien fra den slækkende motor ledes igennem en modtryksventil, som giver et bremsemoment på den slækkende motor.

For at holde v/irerne stramme ved stilstand påføres motorerne på drivsiden et vist tryk.

En væsentlig ulempe ved sidstnævnte system, er at den tromle-motor, som spoler ud, bliver påført et betydeligt bremsemoment på grund af modtryksventilen foruden den friktion og modstand, 3 146175 der allerede findes i systemet. For at kunne yde et givet moment på bommen skal den tromlemotor, der trækker ind, nødvendigvis dimensioneres således, at den kan klare både bomkraften og brem-sekraften fra den slækkende tromle. Dette medfører, at man er nødt til at vælge større og dyrere motorer, end man egentlig har brug for under hensyn til forholdene ved en bestemt bom, last, krængningsvinkel, og de normale friktionsforhold.

Ved en tilsigtet svingehastighed kræves derfor en større pumpe og større tilførsel af effekt på grund af den nævnte bremsevirk-ning hidrørende fra modtryksventilen. Det er indlysende, at omkostningerne ved et sådant anlæg afhænger af dimensionerne af den installerede effekt på det benyttede maskineri. Dette gælder ikke blot anlægsomkostningerne for maskineriet, men også driftsomkostningerne i forbindelse med energiforbruget.

Opfindelsen har til formål at angive et hydraulisk spil af den indledningsvis angivne art, der ikke er behæftet med de ovennævnte ulemper. Dette opnås ved, at spillet ifølge opfindelsen er således indrettet, at begge motorers indspolingsside er tilkoblet en yderligere fælles hjælpetrykmediumkilde, som er indstillet til at frembringe et noget højere tryk end det tryk, som til enhver tid er højest på de to motorers udspolingssider. Det nævnte noget højere tryk bevirker, at tovene altid vil være stramme, uden at man behøver bremse motoren for den tromle, som spoler ud, og herved opnås en effektbesparelse.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningens eneste figur.

Den svingbare lastebom er markeret med (B). Til styring af bommens bevægelse findes der to tromler, som er markeret (T^) og (T^), og wirerne g^ og er fastgjort til bomtoppen og trækker denne til hver sin side. I praksis er der som regel flerskårne taljer mellem tromle og bom til opnåelse af de mest hensigtsmæssige arbejdsforhold.

146175 4

De to tromler og T2 drives af hver sin hydrayliske motor M^ og som er koblet sammen med en trykledning (1), således at man.ved at indføre et overtryk i ledningen (1) ved hjælp af en . yderligere fælles trykmediumkilde (12) får et moment på hver af de to motorer M^ og som begge via tromlerne og T2 og wi- rerne g^ og g2 forsøger at trække bommen til hver sin side. De to tromler er ens og tilføres det samme tryk, og i den viste stilling af bommen vil de derfor være i balance, og bommen vil være i ro. For at få bommen til at svinge må momentet på den ene motor.reduceres, så at det bliver mindre end momentet på den anden motor. Dette gøres ved at føre håndtaget på manøvreventilen (2) til den side, man ønsker, at bommen skal svinge. Ventilglideren (4-vejsventil i kendt udførelse) er indrettet til at lede trykmediet fra en hovedpumpe (3) til den motor, der skal spole ud. Motorens moment, som er tilnærmelsesvis proportional med tryk-forskellen over motoren, bliver derved reduceret, og den anden motor kan med uforandret moment trække bommen til side.

Det forudsættes, at trykket i ledningen (1) altid er højere end det højeste af de to tryk, som kan forekomme i rørledningerne (4 og 5). Dette kan opnås f.eks. ved anvendelse af en maksimum-trykventil (6) der indstilles til et noget lavere tryk end trykket i trykkilden, der kan udgøres af en hjælpepumpe (12), som er tilkoblet ledningen (1). 1 en foretrukken udførelsesform kan der benyttes en trykreguleringsventil (!) af kendt udførelse som vist på tegningen. Denne ventil fungerer på kendt måde, således at trykket i ledningen (1) bliver så meget større end trykket i (4) eller (5) som fjederkraften F er indstillet til. Som det vil ses, er glideren i (7) i balance når 5 146175

Pp = tryk i fjederhuset F = fjederkraft

Pr+— = P,, hvor : A = ventilgliderens endetværsnit ^ A 1 P^ = tryk i rørledningen (1)

Fjederhuset kobles via et hydraulisk relæ (8) automatisk til den af rørledningerne (4) eller (5)·, som momentant har det højeste tryk.

For at hindre at der i rørledningerne (4) og (5) dannes et unødvendigt højt tryk, når manøvreventilen er indstillet til stop, er det rør, der har det laveste tryk, automatisk koblet til anlæggets reservoirtank (9) gennem et relæ (10) og en drøvleventil (13). Derved kan det trykmedium, der lækker fra (1) gennem motorerne og [^2 til (4) eller (5), strømme tilbage til hjælpepumpens (12) returside, der ligeledes er koblet til reservoir-tanken (9). Denne tank er dimensioneret, så at den kan efterfylde eller optage det volumen af trykmediet, som skyldes temperatur-ændringer, og de volumenændringer som hidrører fra det forhold, at motorerne og M2 på grund af geometrien i riggen tvinges til at rotere med forskellig hastighed under en svingeoperation. Overskud fra ledningen (1) ledes gennem ventilerne (7) og (13) til reservoiret (9).