DK146032B - Fremgangsmaade og apparat til udskillelse af katalysatorpartikler fra krakkede kulbrinter - Google Patents

Description

(19) DANMARK \5|/

t(i2) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 146032 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 1266/76 (51) lnt.CI.3: B 01 D 45/12 (22) Indleveringsdag: 23 mar 1976 C10 G 11/14 (41) Aim. tilgængelig: 25 sep 1976 (44) Fremlagt: 06 jun 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 24mar1975US561625 (71) Ansøger: ‘ASHLAND OIL INC.; Columbus, US.

(72) Opfinder: George Daniel ‘Myers, US, Paul Winston ‘Walters; US, Robert Lee ‘Cottage; US.

(74) Fuldmægtig: Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard (54) Fremgangsmåde og apparat til udskillelse af katalysatorpartikler fra krakkede kulbrinter

Opfindelsen omhandler en fremgangsmåde til udskillelse af katalysatorpartikler fra krakkede kulbrinter og af den i krav l's indledning angivne art.

I en kendt fremgangsmåde af denne art strømmer de krakkede kulbrinter og katalysatorpartiklerne først vandret og derefter ind i en nedad rettet bøjet rørstrækning. Gassen bortledes op imod

0Q

rørbøjningens inderside, og strømmens retning nedad i forbmdel- pi) se med den af rørbøjningen forårsagede retningsaendring medfører,

S

Φ at strømningshastigheden ma holdes forholdsvis lav.

r— * □ 2 146032

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en fremgangsmåde af den angivne art, hvormed udskillelsesprocessen optimeres ved at gennemføres ved en højere arbejdstemperatur, en større gennemstrømningshastighed og med et mindre katalysatortab.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved en fremgangsmåde af den i krav 1's kendetegnende del angivne art.

Opfindelsen omfatter også et apparat til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket apparat er ejendommeligt ved den i krav 5 angivne konstruktion.

Opfindelsen udnytter den høje hastighed af katalysatorpartiklerne og af gassen, som fremføres i stigrøret. Gassen, der har en lav massefylde i sammenligning med katalysatoren, kan afhøjes i en vinkel igennem den sidebeliggende opstrømsåbning og ud i cyklonen, medens den tungere katalysator ved sin bevægelsesenergi udledes i separationskammeret. På denne måde ledes gassen ind i cyklonen, medens hovedparten af partiklerne udslynges i separationskammeret og ud af den afbøjede gasstrøm. Dette er i modsætning til de tidligere systemer, hvor totalstrømmen af gas og partikler ledes ind i cyklonen, og til andre systemer, hvor hele strømmen indledes i separationskammeret.

Separationskammeret er i det væsentlige lukket for strømning af et så stort gasrumfang igennem det, og der sker ingen væsentlig gasstrømning fra stigrøret igennem separationskammeret. I separationskammeret opretholdes der et statisk modtryk, som afbøjer gassen i en vinkel fra stigrøret, så at den ikke passerer igennem separationskammeret, men i stedet passerer ud i cyklonens indløb. De faste partikler, som har en højere bevægelsesenergi på grund af deres højere massefylde, fortsætter med at strømme i den opadgående retning, i hvilken de fremføres i stigrøret, og afbøjes ikke af modtrykket. De strømmer således igennem stigrorets udløbsåbning ud i separationskammeret og samles som et grundlag ved dettes bund, fra hvilken de udtrækkes til afdrivning og tilbageføring. Hovedparten af de faste materialer 3 146032 ledes således forbi cyklonen og træder slet ikke ind i denne.

En mindre del, som kan være af størrelsesordenen 10-20% af katalysatoren, ledes ind i cyklonen og udskilles dér.

Ved hjælp af opfindelsen opnås der flere overraskende resultater. Et særlig enestående og fordelagtigt resultat er mulig-gørelsen af væsentligt højere krakningstemperaturer. Endvidere elimineres gashastigheden i separationskammeret som en driftsbegrænsning, og for det tredje opnås der en stor forbedring af separationseffektiviteten og stabiliteten over et større område af driftsbetingelser.

Da den afgående gas fra stigrøret ikke strømmer igennem separatoren, sker der ingen væsentlig gasstrømning i denne. Dette indebærer, at overflade- eller rumfangshastigheden (defineret som strømningsmængden divideret med strømningens tværsnitsareal) er i det væsentlige nul. Denne faktor, som i visse tidligere udførelsesformer har udgjort en kritisk øvre grænse, indebærer derfor ikke længere nogen begrænsning. Når der ikke foreligger nogen overfladehastighed i separatoren, sker der i det væsentlige ingen genmedførelse af partikler, som er afgivet fra stigrøret, og dette uanset arbejdshastigheden. Da endvidere trykket i separatorkammeret er højere end trykket i cyklonen, foreligger der ingen tilbøjelighed for cyklonen til at afgive gas nedad igennem sit nedstrømningsrør, hvilket i sig selv ville forårsage en genmedførelse.

Driftstemperaturen af separatoren kan ved anvendelse af opfindelsen forøges helt overraskende. Mange separatorkamre, som anvendes i øjeblikket, er fremstillet af metaller, der kan modstå indre gastemperaturer på op til ca. 500°C. Ved hjælp af anordningen ifølge opfindelsen har det vist sig, at den samme separatorbeholder nu kan drives med en temperatur på ca. 560°C, d.v.s. en forøgelse på ca. 60°C, uden at metallets spændingsgrænser overskrides. Dette udgør en væsentlig fordel, da det under de senere år har vist sig, at disse højere temperaturer er ønskelige på grund af deres indvirkning på krakningsreaktionerne. Således muliggør en ændring af opbygningen stigrør-cyklon i en eksisterende separatorkappe, at processer kan af- 146032 4 vikles ved optimale gastemperaturer, som er højere end de oprindeligt beregnede.

Årsagen hertil synes at være, at et statisk grænselag af gas nu dækker beholdervæggen og i væsentlig grad formindsker varme-overføringen fra gassen til kappen. Den målte kappetemperatur er således faktisk lavere ved den samme temperatur af den fra stigrøret afgivne gas.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 er en skematisk afbildning fra siden af en konventionel type stigende krakningsanlæg, fig. 2 et lodret snit igennem en del af separatorkammeret i et stigende krakningsapparat, forsynet med en separatoranordning ifølge en foretrukken udførelsesform for opfindelsen, fig. 3 et vandret snit igennem separatorkammeret på fig. 2 langs linien'3-3» og fig. 4 et lodret delsnit igennem en ændret udførelsesform for opfindelsen.

Som tidligere nævnt har opfindelsen sit største anvendelsesområde ved udskillelse af katalysatorpartikler fra gasser ved stigende krakning i forvandlingsprocesser for kulbrinter. Af denne grund vises opfindelsen på figurerne specielt beregnet på dette anvendelsesområde .

I den på fig. 1 viste almindelige konstruktion af et stigende krakningsapparat pumpes den tilførte olie til bunden af stigrøret, hvor den blandes med den indgående varme katalysator fra regeneratoren. Berøringen imellem den varme katalysator og olien tilvejebringer hurtigt et meget stort gasrumfang, og der indtræffer krakning, når blandingen stiger i stigrøret.

Den langstrakte rørformede stigeledning strækker sig lodret eller i en skrå vinkel opad til en højere oppe anbragt separa- 5 146032 torbeholder til adskillelse af katalysatoren fra gasserne. De udskilte gasformige produkter bortledes til fraktionering til opdeling i gas, benzin, letolie, gasolie og andre produkter. Katalysatoren opsamles i et grundlag som antydet med en punkteret linie i den underste del eller afdrivningsdelen af separatorkammeret. Der ledes damp til kammeret for at afdrive ikke krakket olie fra katalysatorpartiklerne. Den åfdrevne, men med koksudfældninger belagte katalysator føres tilbage fra afdriveren til regeneratoren, hvor koks afbrændes ved tilførsel af varm forbrændingsluft, der som et produkt afgiver røggasser.

Den varme katalysator føres derefter tilbage. Normalt forefindes en fødetragt til opbevaring af katalysatoren.

I den på fig. 2 viste separatoranordning ifølge opfindelsen er stigroret 10 indført i separatorbeholderen 11 nedefra og strækker sig i den viste udførelsesform almindeligvis opad langs kammerets lodrette akse. Rummet 12 i separatorbeholderen omkring og over stigroret udgør separatorkammeret. Ved sin øverste ende udmunder stigroret 10 direkte i kammeret 12 gennem en udløbsåbning eller port 13, som passende udgør en endeåbning vinkelret på rørets akse og aksen af kammeret 12, Over den åbne ende 13 af stigroret 10 er der anbragt en nedadvendende afbøjnings-kegle 14 under toppen af separatorbeholderen. Afbøjningskeglen 14 har til opgave at afbøje katalysatorpartikler, som udledes igennem stigrorets udløb 13, så at disse forhindres i at afslide den øverste ende af beholderen, og at partikler forhindres i at falde tilbage i stigroret igennem dettes åbne ende, hvilket kunne forårsage en genmedførelse.

I en kort afstand fra, men under stigrorets åbning 13 er der tilvejebragt mindst én åbning 17 i stigrorets sidevæg. Den viste foretrukne udførelsesform udgør en balanceret eller symmetrisk opbygning, i hvilken stigroret 10 har to sideåbninger 17 beliggende diametralt modsat hinanden, og som fører til hver sit separate cyklonudskillersystem i to trin, som vist på fig. 3.

Nærmere bestemt er hver sideåbning 17 over en side- eller tværledning 18 forbundet med indløbet til et første cyklontrin 19. Cyklonerne kan almindeligvis være af konventionel type og 146032 6 hører ikke med til opfindelsen. Det må dog bemærkes, at de første cyklontrin kun fødes igennem sideåbningeme 17 og ikke igennem kammeret 12. Igennem ledningerne 18 indføres der partikler tangentialt i de respektive cykloner 19, hvor der sker en yderligere adskillelse imellem gas og partikler. De i de første cyklontrin 19 udskilte partikler udledes igennem nedløbsrør 20, af hvilke ét er vist på fig. 2, medens den gasfor-mige udstrømning udledes ved toppen igennem gasudløbsledninger 21, som er forbundet med de respektive cykloner 19 over ekspansionsforbindelser 22.

Den øverste ende af stigrøret 10 er hensigtsmæssigt forsynet med ydre afstivningsanordninger 25 for at understøtte den fritstående vægt af cyklonseparatorerne 19, som hænger ned derfra. Det er også hensigtsmæssigt at anbringe en sko 26 ved den imod stigrøret vendende side for at forhindre, at cyklonen kommer til at hvile imod stigrørets væg.

Gasudløbsledningerne 21 fra de første cyklontrin 19 er hver især igennem ledninger 27 forbundet med indløbet til cykloner 28 i et andet trin. Når der anvendes to trinscykloner, kan hver især af de andre cyklontrin 28 direkte forbindes med gasudløbet 21 fra et første cyklontrin 19. Ledningerne 27 udgør de eneste indløb til de andre cyklontrin 28, d.v.s., at disse cykloner ikke fødes igennem eller fra kammeret 12. Der er tilvejebragt ekspansionssamlinger for at optage den varierende ekspansion imellem de to cykloner. De andre cyklontrins nedløbsrør 29, af hvilke ét er vist på fig. 2, afgiver partikler, som er fraskilt i det andet trin, til bunden af separationskammeret 12. Nedløbsrøret 29 bør hensigtsmæssigt udmunde oven over grundlaget for ikke at tilstoppes af dette. Gasudledningsrørene 30 fra de andre cyklontrin 28 strækker sig igennem separatorbeholderen 11 og er forbundet til en samleledning, som fører til ikke viste fraktioneringsanordninger .

7 146032

Separationskammeret 12 står under tryk, eftersom det er direkte forbundet med stigrøret 10, men udledningsåbningen for katalysatoren er dækket af katalysatorgrundlaget, som på denne måde begrænser afgangen af gas fra separatoren. Der indføres damp for at lette afdrivningsprocessen (se fig. l). Damptilførselen er meget moderat, eksempelvis af størrelsesordenen 680 kg/h ved ca. 1 MPa. Foruden den lille strøm af afdrivningsdamp, som føres opad igennem afdriveren, sker der ingen væsentlig gasstrømning igennem separatorkammeret.

Under drift forhindrer det indre tryk i kammeret 12 en væsentlig indstrømning af gasser igennem stigrørets endeåbning 13. Katalysatorpartiklerne, der har en forholdsvis stor massefylde og et lille rumfang, føres ved deres bevægelsesenergi ind i separatorkammeret 12, men gasserne afbøjes i en vinkel med cyklonerne igennem åbningerne 17. Den absolut største del af katalysatoren udskilles, når gasserne bøjes sidelæns og partiklerne udslynges fra stigrøret, og disse partikler passerer hovedsageligt forbi cyklonsystemet. En mindre del af partiklerne udskilles ikke eller genindføres i gassen og indledes i cyklonsystemet. De udskilles hovedsageligt i den første eller den anden cyklon, som er meget mindre belastet end i den kendte teknik. Igennem cyklonerne sker der et trykfald på ca. 14 kPa.

En pludselig retningsforandring af gasstrømmen er vigtig til opnåelse af en separation, eftersom partiklerne ikke ændrer retning lige så hurtigt som gassen. I den forbindelse er det yderligere gunstigt at forøge hastigheden af strømmen af gas og partikler lige opstrøms for sideåbningerne 17. Til dette formål anvendes der ifølge opfindelsen passende mundstykkeanordninger i form af en konisk hals eller indsnævring i stigrøret, som vist ved et indsnævret parti 32 på fig. 2. Denne indsnævring formindsker ledningens tværsnitsareal, så at strømmen accelereres under passagen.

Alternativt eller yderligere, når der anvendes et asymmetrisk eller ubalanceret cyklonanlæg, er det hensigtsmæssigt at anvende en afbøjningsplade, fortrinsvis i form af den på fig. 4 viste afbøjningsplade 33, der strækker sig i en vinkel indad fra stigrørets sidevæg lige opstrøms for sideåbningen 17 og i højde med 8 146032 denne, så at partikler af bøjes fra sidevægsåbningen. Pladen 33 danner hensigtsmæssigt en vinkel A med sidevæggen 10 på ca.

30° og har en længde på ca. 15% af rørets diameter. Dette forbedrer yderligere virkningsgraden som vist nedenfor.

Fordelen ifølge opfindelsen fremgår yderligere af følgende eksempler til sammenligning med kendte partikeludskillelsesanordninger.

De i efterfølgende tabel I angivne data for kørsler 1-10 er opnået med en udskillelsesanordning af tidligere kendt type, hvor hele udstrømningen fra stigrøret udlededes igennem en sideåbning i dette og igennem en sideledning direkte til indløb i et første cyklontrin. Der var ingen endeåbning, og hele katalysatormængden blev indført i cyklonsystemet. Gasudstrømningen fra det første cyklontrin blev udledet også til separationskammeret, og et andet cyklontrin var ved sit indløb forbundet med kammerets indre. Afdrivningsdamp fra en ydre kilde blev tilført separationskammeret.

De i efterfølgende tabel II angivne data er opnået efter, at apparaturet med dataværdier som angivet i tabel I blev ændret til at omfatte konstruktionen ifølge opfindelsen.

Katalysatoren A bestod af en ligevægtsblanding af kiseldioxid og aluminiumoxid i mikrosfæriske partikler med en rummassefylde på 0,72 g/cm^. Katalysatorerne B og C var af samme almindelige type som katalysatoren A, men med en rummassefylde på ca.

0,82 g/cm^.

Værdierne i tabellerne I og II er taget fra sammenfatninger af udbyttet. Når et forsøgsnummer efterfølges af bogstavet A, udgør de angivne værdier middeltallet for en uge i stedet for et døgn. I tabellerne forstås ved "katalysatoromsætning" den cirkulerende katalysatormængde igennem stigrøret. Ved "fraktio-natorens bundstrøm" forstås den totale strøm fra fraktionatorens bund, og katalysatorindholdet er angivet i rumfangsprocent af fraktionatorens bundstrøm. Ved "katalysatortab" forstås den mængde katalysator, som ikke genvindes af cyklonerne, hvorved det forudsættes, at al den i fraktionatoren indløbne katalysator forlader 146032 9 denne i bundstrømmen. Katalysatortabene i kg/døgn beregnes ved at bestemme bundstrøramen i liter/døgn og multiplicere med rumfangsprocenten af katalysatoren i strømmen. Katalysatortabene i kg/tønde af tilgangsolie beregnes ved at dividere katalysatortabet per døgn med den indstrømmende mængde tilgangsolie, udtrykt i tønde/døgn.

Ved at sammenligne tabellerne I og II ses det, at katalysatortabene formindskes væsentligt ved opfindelsen, medens mængderne af tilgangsolie samtidig kan forøges. Af en sammenligning mellem forsøgene 11, 12 og 13 ifølge opfindelsen og forsøgene 6-10 ifølge den kendte teknik, hvor der i alle tilfælde anvendtes samme katalysatortype, ses det, at det gennemsnitlige tab per indgående tønde formindskedes med 52%, medens den tilførte oliemængde samtidig forøgedes med 13%. Endvidere kunne separationskammerets temperatur forøges til 560°C i forhold til den tidligere overgrænse på 510°C, så at der opnåedes et produkt med bedre kvalitet.

De i efterfølgende tabel III angivne data opnåedes for en separator i laboratorieskala, hvor krakningskatalysatoren opslæm-medes i luft i stedet for i krakningsgasser, og værdierne repræsenterer ikke virkelige krakningsprocesser. I forsøgene A og B i tabel III udmundede det simulerede stigror i separationskammeret igennem et T-formet hovedstykke med sin øverste ende oven over katalysatorgrundlaget ved separatorens bund. Det T-formede stykke havde sideåbninger og en bundåbning, igennem hvilken gasserne blev bortledet direkte til kammeret. Indløbet til et første cyklontrin udmundede i kammeret, og et andet cyklontrin fødedes direkte fra udløbet af det første cyklontrin. I forsøgene C og D skete udstrømningen fra stigroret igennem et T-formet hovedstykke, som ved de yderste åbne ender af armene var forsynet med plader i en vinkel på 45° for at afbøje det udledede materiale nedad.

I forsøg E udmundede stigrøret igennem en åben øverste ende til kammeret og var igennem en tæt under endeåbningen beliggende sideåbning direkte forbundet med cyklonindløbet ifølge opfindelsen.

10 146032 I de i tabel III refererede forsøg ligesom for forsøgene i den efterfølgende tabel iv udgjordes den anvendte katalysator af en FCC ligevægtskatalysator med følgende typiske partikelstørrelsesfordeling : 0-20 jvm ϊ 0 vægtprocent 0-40 yum : 8 vægtprocent 0-80 ^um : 70 vægtprocent

Katalysatorens rummassefylde var 0,8 g/cm^. Separationseffektiviteten udgør 1 minus kvotienten ved division af den katalysatormængde, der strømmer ind i det første trin, med den katalysatormængde, som ledes til stigrøret.

I tabel III viser den mængde katalysator, som opsamledes i det første cyklontrins nedføring, fuldstændigheden af udskillelsesprocessen. Ifølge opfindelsen (forsøg E) opnåedes en meget mere fuldstændig genindvinding, idet der tilvejebragtes en genindvinding på 1,05% i det første trin sammenlignet med genindvindingsgrader i andre anlæg på 13,9 - 42%. Det mest bemærkelsesværdige var, at den mængde katalysator, som forblev i anlægget til genindvinding i det andet cyklontrin, var meget ringe, nemlig kun 0,9 g.

Tabel IV viser de resultater, som opnåedes i det samme simulerede anlæg ved sammenligning imellem opfindelsen (forsøg F og G) og andre kendte anlæg (forsøg H - P). Den i forsøg F anvendte opbygning var den samme som i forsøg E. I forsøg G anvendtes en lignende opbygning, hvor der dog i stigrøret anbragtes en afbøjningsplade ca. 1/4 af stigrørets diameter under sideudblæsningsåbningen, og som i en vinkel på ca. 45° med stigrørets akse strakte sig ud over ca. 1/4 af stigrørets diameter. Hensigten med denne plade var at afbøje partikler bort fra den sidebeliggende gasudledningsåbning. Den separator, som anvendtes i forsøgene H og I, havde stigrøret udmundende alene ved indløbet af det første cyklontrin. Siderøret udmundede ikke i separationskammeret, og gasudløbet fra det første cyklontrin udmundede i separationskammeret, medens det andet cyklontrin havde sit indløb direkte åbent til separationskammeret. Længden af det første trins nedløbsrør var 2,5 cm, målt fra skærings H 146032 punktet imellem det kegleformede stykke og nedløbsrøret. Den i forsøg J anvendte separator svarede til den i forsøgene H og I anvendte, hvor dog længden af nedløbsrøret var 60 cm. Separatoren i forsøgene K og L var den samme, hvor dog længden af nedføringsrøret var 45 cm. I forsøgene M og N udmundede stigroret i kammeret igennem et T-formet stykke med nedadvendende åbninger. De to cyklontrin var tilsluttet i serie med indløbet indmundende i kammeret oven over T-stykket. Forsøgene 0 og P var analoge med forsøgene M og N bortset fra, at der anvendtes et korsformet stykke for enden af stigroret i stedet for et T-formet stykke. Korset var forsynet med fire korte vandrette arme vinkelret på hinanden og med nedadvendende udstrømningsåbninger, og stigroret var forbundet med korsets centrum.

En sammenligning imellem forsøgene F og G i tabel IV viser, at anvendelsen af en afbøjningsplade i væsentlig grad forøger separationseffektiviteten af det første cyklontrin (fra 80,690 til 93%). I begge disse forsøg opnåedes store udskilningsgrader for det første cyklontrin i sammenligning med forsøgene Η, I, J, K og L, hvor der intet udskiltes før det første cyklontrin, fordi hele udstrømningen fra stigroret blev indført direkte i det første cyklontrin uden nogen foregående separation.

Den udskillelsesgrad, som opnåedes før det første cyklontrin 1 forsøgene Μ, N, 0 og P, var god, men de prøvede anlægs separationseffektivitet varierede stærkt, når overfladen af katalysatorgrundlaget ved separationskammerets bund lå mindre end 10 cm under det kors- eller T-formede stykke ved enden af stigroret. Som følge af denne ustabilitet vil sådanne anlæg ikke opvise ensartede gode separationer, såfremt de anvendes industrielt, hvor afstanden imellem grundlaget og det korsformede stykke næsten uundgåeligt må forventes at variere væsentligt under normal drift. I sammenligning hermed opnås der ved hjælp af opfindelsen gode udskillelsesgrader uafhængig af grundlagets højde, så længe nedføringsrøret er udækket.

I de omtalte eksempler var stigroret indført i separationskammeret igennem en åbning i dettes bund og cyklonerne anbragt fysisk inden i kammeret. Det forstås dog, at det ikke er nødvendigt, at stigroret indføres i separatorkammeret igennem dettes 12 146032 bund, men at det kan indføres igennem siden eller endog toppen af kammeret, og at cyklonerne kan være fysisk anbragt uden for separationskammeret, hvilket kan være fordelagtigt for anlæg, hvor der ikke omdannes kulbrinter. Det er ikke den fysiske anbringelse af cyklonerne i forhold til separationskammeret, som har betydning, men det forhold, at stigrøret udmunder igennem en endeåbning i separationskammeret, og at det føder indløbet til en cyklon igennem en sideåbning lige opstrøms for endeåbningen, uanset om cyklonen er beliggende inden i eller uden for separationskammeret.

Opfindelsen er ovenfor hovedsageligt beskrevet med henblik på omdannelsesprocesser for kulbrinter. Det forstås, at opfindelsen også kan anvendes i forbindelse med andre katalytiske kemiske reaktioner i gasfase, hvor katalysatorpartikler bringes i berøring med kemiske forbindelser, som er opslæmmet i en fluidumstrøm igennem et reaktorrør, samt i andre tilfælde, hvor partikler enten i fast eller i flydende form skal udskilles fra gasarter.

Som eksempler på andre anvendelsesområder, hvor fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen kan forventes at være særlig anvendelige, kan nævnes forgasning af kul, afsvovling af faste brændsler samt varmevekslere, i hvilke varme katalysatorpartikler blandes med indløbende gasser til opvarmning af disse under afkøling af katalysatoren.

_13_ S I 1Λ6032 H fi| «(-j ø co o d co c·- o vo cs- cm tnoMncoot d·- -p+j.q'^. -d-fntnHin o iscMinHtn tn co d cd bO O Γθ-cJ- -cr l>- <J\ cMCOtnco-d- t-

WcQ-P^s! CM CM fO Η Η H

------------1----------------------------------

X» CQ

I d d bo t^-P +5 r*

HP^d VO VD CM O 00 cn CMHcnCDCTv <D

dobobocd cm vo m-d-σ\<ι- cn

-P -P ,¾ Η H c\| C\i-i O C\I C\] HHOOO O

dd HH ·> ·· ·> ·> Λ * ·* ·> * * ·* *

WCQ.H-PO O O O O O O OOOOO O

T i i d w

I CJ bO-P

S rVH H 0 ri S i—I Ph d d

Ph d O d H O -d" m θ'-CM O") Η H mvO m -P-p-P(-)SO »«*·>« «I «V Λ ·. «.

M d d O 3 Pi HrlrlOO HHOOO

d fij CQxj Ph ft ja CQ ω 03 ΚΜΛ-ί'ίΙΛ HONO-Cf-d· d CQd H O CO 00 D'-VQ CM<MNC0C0 ω βηην Ocricncr\Ov o o σ»enen C. (ΰ i>> . bO »C K (C tt Λ ft ft Λ *t

O έ;«Η ,¾ H O O O O HHOOO

-P

d ___ _______________________

Ph--------- o

•Η I CD

+3 cd ω bo jd cq d h vo m D'-η -d· inovovoD- CO CQ rH Si M ·» * * ^ ·» Λ **·*·* U ti >><»hPh co co o h noqooco

Pc S 'Η ·Η < _ ______H ____H__________ cd <: w

T) coo OiCM CM

bo ω cocMinH<i- ω

flp ft CO H CM tn CM ftmHC-OCM

8\ >> t^CTi-d"-d" LftH

Spq -p HHHH +3C£XMNC0CT\

/-N

CQ Ph Ph CD -----------------O -------------O---------“-- o -P -p h o id d JL, 03 0) CQ ΝΛ CQ Η-ΐ CM-i IT\

H ft CQd H >> COCOCOC-D- !>>C0O D—D'-OO

03 l0Hrl\ H C0C0C0C0C0 H00C0C0C0C0 o jj d >» bO d ·»«»·»·*·> $ *..·»·» ·>

d tf 0) S<H ^ -P OOOOO -POOOOO

EH Ph ·η d d

ω Η W W

fcd o--------------------------------------------- w I 03 03 ω ω bo

Ti. CQ dH inOinCM-d" CTtHCOCMtn cl CQ rH IS HH »* »\ ·* ·> λ »< ·» t» λ ·» 03 d Ph <|--i<fVOCO -dOOVOVO-d-

X SUrK CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM

S _________________________ H--------------

Ti H S -P

H Ph 03

Sid OOfOOCO 00 C0U3<l--d--d· ΙΛ

ch bOXi VOCMCOOO m CM POVO D-—d* H

H D-ti-H D·-ΟΊ VO OiHCOmcM O) •ri ffi bO OiCMHOiCTv O VDINCOCTifO Ό

Eh a ,¾ <t-in in-d·-d· m <f tn<f-d· in <1·

Ph ·Η O

•P bO „ ^ d pj O o CQ η m m >,γ· ooooo m ooooo o η-p ooooo <t ooooo m

d8Xi D'-Ο CM E—ί <J\ VQOME-E-C'- O

-p cq\ cmn-d-coH -H cm E-mcococo Hin d a bo Ό O CTvOO CM d H CM oo -d- <f· d ΜΟϋ CM m CM CM tn Ph 03 mCMCMtnm Ph 03 ___________ 8 bO __________8 bO _ > ti Ph > Pj Ph fciO H d 03 H d 03

Si 0) ØH 03 8 H

CQ d CQ d CQ

Ph« <| <* <J d Ph Ph C C dPnPn

O Ph HOS HOS

Pc ΰ HcMcn-d-m sshm voE-oocno

I I

__14_ ,·§ a 146032 >»+> w> do d cm rAS oo lalaco σ\σ\ <f +3 43.h\ vo sla σ\ vo<t- crwo in <j\

Πί εΰ iao VO c\! c\| fA <f H tSfA-i fA

W cq X ___________________________ ----------1-------------- χι ra I. til'd to s-P -p d Η ί<\Π) <fCMCTi CA <t-<fC0lAfA o CO Ο hOhOCD ISfACM <f CAHISfA<r <|- Ρ-ΡιΜγΙΗ ooo o ooooo o (tiCtf*r]ni is a *v * ·>**.** ·*

14 cq -Η -P O OOO O OOOOO O

( -— d to e i d ho-p B s-h h d d

$ H d ca d , IS CA

d cOO'd'NO (A CM CM H <£ CM CM

-P -P -P H S O --- - - - - - ω ca ca o 3 d ooo ooooo d D3i! d d p ”

CQ i 0 OOcO\ CMO<J-fACM

d mxi H S-iAS- IS<t fAfAVO

® mhtix σ»σΛσ\ σ\ σν σ\ σ\ σ» d ca s to ^ ·· · ^ ^ ^ ^

ο gl·) ,4 OOO OOOOO

ca------------------------------------------ d o

•Η I CD

+1 2 3 4 5 CD CD hD SfA-d- <fHHtAC7\ ,¾ CQ τ3 H --- - - - - - to cqhsh ocmσ\ oinvovoh

d ca >>Ή ft HH HHHHH

1¾ — . pf θ'-”

d d VO LA IS <f ΙΓΜΑ4 O

CD hO CD ΟΛ [SO CD fA<f-HHIS

CQ dP ft IAC0C0 ft ISCTcH CM H

H . S'v— !>> !>>

CD SfQ -PH -P HHH

d -------------------------------------------—--- d d d

•Η Ο O

H <H -P -P

h ft i ca ca

o CD CD CQ fAHIA CQ CMIAIAC-IA

H CQ Ti H >» CO CO CO S H IS CO VO IS

ω ω cqh-h\ hoococo Hcncocococo njjn ca !>> hO ca --- ca - - - - - ca Η ω gcp .4 -p OOO -P ooooo E-id "i ca ca cp H__________i4___________id----------------

Η O

w I CD

CD CD CD hD

d CQ'dH VOOfA ISOrAlAO

d CQ [ i IS PI Λ Λ Λ *V Λ Λ k fc d ca <l·LA-d" crwo<Msvo sihtxI cm cm cm hcmcmcmcm s H “ — .. — d ·η d -p

H d CD

sd CM fA CO 1A IS 00 VO IS LA <J- <H Wld HOIA 00 H CM CM fA IS ΟΊ

H d^ IALALA IS HfAfAVOIS CO

•H ffi hO 1AHIA CM IAO H CM fA 00

Ε-ΐΗ,4 IALALA 1A LA VO VO VO VO LA

d Ή O

-p £j0 O

ca d ο o

CQ Η O fA

s,d ooo o ooooo o H-P OOO -3- OOOOO 00 2

caæ,d ooo sr ooooo fA

-p CQ\ SVOO^ fA d tSOCMSCØ 3 ca s ω cmsh d cmvoov<ma i i d i4 OJsi fA fA-d" dH fA fA fA-d" <t" d-P d ____1_________________ O d ---------80H-

I «Η d !> CQ

4 hO H § H d d 5

ΦΉλ (DOS

CQ < d d „ d «Η ,¾ d > d d d d

Od HCMfAHSd <|- la VO S 00 ·Η .p CD

fed HHH HHHHH Sa-P

15 -τ—j-- 146032

rH

H β

-Ρ O

I I -P β •η β w Ή cd φ op (ί ω ·ϋ β H ta > Φ „ £ , -p cd „ cR ^0¾ cd o Φ a-P "SR Ή cd to β o cd σι O -P !> _p r**> Φ CQ,* 'JR “ ® ..

TriH-PCQ CM ftl C51 Kl N cd -P

jjCdOij -P 4CMCMH Λ © ω fe 3 cd ta β ta ta ·ΰ ® g t*i<HP U<H -g « &

«* -t-------------------P---- Ϊ S

β CQ Φ W

O-H ® !>

+3 <f -7 <1 -7 ,Ω O-P

,y ,y c— c— cm c\j , a cd !>, cd λ λ λ * ø β tu φ β ft ΓΛ Kl <1 ,¾ o β tf-P.« ^ fn 23 _ _ ·Η_____ CQ o£d ------------Q.

I ·Η β u s , a o - 0 o β^-s g 77

P to ta β * Λ -P

Cd Φ β β Φ S ω ta-Ρτΐ ιοϋ tT\ β

j>,IB in P CD ΙΛ 01 C" PS

r4tcP8i <T ISK1 H4 0)J-r cd ta β Η β *·*«»·»·» |>q0

-Ρ «η O Td Φ ΙΌ H CM Η O Η -H

Cd H 03 ω -p

ΜΉ^βνΙ g CQ

-——---------------------- cd II ·Η β

1 &0 03 id 'H

cd ·Η β β i£| few c* H-P O) ω , £B β fe <H ω ·Η β Bl »i !> <£ * ® β cd o\ in tn in in cm *d Q fe

CDinTd-PS »·»*·*·> 03 031 CQ

*>®Q3W ri ri ri Η ri β i! *51 P

oϋίϊ·Η ζ 3 IH ·Η ·Η H ri H C* bO -Ρ Φ 'd Η Η ·Η ® Pi 03 I 03 a β d S β H +3 I CQ-^n <f <f <Τ H Φ ,β Φ

03 ^Ηβ3 CO U) to to H -dCQCQcA

ri d -h <a cm N cm (Μ co ω .¾ β cd hO -P CH Ή CM CM CM CM Η 60 β Φ -rl PH Ο ·Η β

7------------------------- . S * S

β Ή β ° 0} g O

c. O ·Η Η O Η φ -ρπ a fe ·3 ra m cd 03\ cd d ί>> ,!j rata β cm cm m m > φ o ® © HHdicnis hrHts'd .»·»·»·* * ·ΰ cd »cd -p w cd ch to co co b- MO φ ad 5 -ΡΗβ ϋ t a ti J3 cd-rid bo -π φ 5 ®**° . s s i 3 S CQ iQ cd -p dl d ω © ^ -d Λ ocd -d m* «Η b0 Φ a (Il ft "Cd

o cd cd β β o cn tJ 'w' ft -H

τ. h ta in cm to cd

<τ·Φ'ΰββ·Η ·>·>·> Η -Ρ -P CQ

s ti β φ ta in s to h o Mi © φ ø π3ϋϋ 1 Η H Bl β β H -d a β β s © SB -d φ ffi&OdH >>βΗ o cd a --------------------------- φ > ®

I ·Η Φ ί> β CQ

ι ώ Η cd ο ft β 60-d β β ri Λ <ϋ ο

OtS‘H*ii HCMHHO Φ Φ ft CQ -Ρ a η CQ Φ Φ -Ρ b0 ------------------------- Η β Η Φ Φ Φ Η > σι bo β d φ s Η β Φ Μ Η Ο CQ ta ·Η Ο CQ ,Ω β · 'Η'Η Ο β Ή ft Si ft β <! PQ Ο Ω Ρ X Κ _ 16___ --I---------j £ d φ d '»d 1Λ6032 o d d 4» © P -P „,© ιαουοώ d -P O-P Sti 8¾ d <D 0 44 (D 0 0 8 0) ^ d

Mi« bO-P d H ° P 3 bOd·^ d 0 © HH H rl

058¾ ©H d »øpq »ni yS

ΗΗ·β >-d S ra ©h-p a Jo rid O d P > © !ζ d«0 3« -od^ »go d 3 rad aifl a ex a °h Φ £ Q) O bO<S offl Φ >1 O m -p ho ho » I 03 Η I I I I M-p -p ι ra rj-d ω i

d bD-P Ο Η Η "P OOOO H 0 0 Μ Ο H O

•h h d ω ·Ρ øøø'd'd'd'døbodra'dø rn© ,¾ d d ø h d i H d ι ι ι ι H eg d d ι H m £ ι

8 ds d H d O ,—i CD -P

g 11)35, -p © d -P d h ,¾ -P .¾ d ra m η N01 © d © © d 8 O'dt) a I -O-P n bo-od bo P d bo· 3 d d

H K> (D 0 0 0 d 0 d d 0 0 (jtI O

<j Sil3 SbOød g 48.¾ d\

I 0 -P H d -P -P

ø-død© a s 03 he'd -p d φ m © >»d d d © -p cm oo ncmmn -p

HlSoil ra o in incmocti ra ι ι I

©a Hd <D O CO VO CM H H 0 5 5 5 μ drlil 0 d >° » « «·»·»·» ,ω d d 5 doinS ·η oo OOOO II ι

« -P -P Ο H 8 0 CD

_______________,¾ —-------------------H ----------------- I X 5¾

. >, Η H

I o d I ·Η Cd .H 0 I -P 0 d

drajsJ-P-P-P VO CM CM VO

0 d © © ra d » » » » ρ,οη-ρ do o mo oooo in co co o ©ΗΉ-Η SH CO <J\ IN IN IN 0\ CQ-P 0 !> H .y ______________________ -----------<_---------------------- d I S5 1 d I -d’d N I 0 s N d © m Λ _ .

HddHo-p,d in in -¾ o , £r m 0 o ho dd CF\ -4 O CO 00 CM <1 o o -p-p dH ø o ø d » » ~ - » υυΙ'Η-ΡΗ Η Η Ο Ο 44 0 10 Η CM Η Η yrag-pra^da Η Η > T-f"d

Η bQdH

ι ·η 0 a ιΗ is ι © ·Ρ ν» m m -4 mm cm m

0 Η d d Μ Η d H NO CO 00 CM CO CO

n 0 o bo © ·> - » » » , » * 0 -p-p dh d'd o vo o -4--4-om m h -4 q

E-l 0 P 8 H 0 0 Η Η Η Η H

« ra s-p d __ 1 bO © 0 h d d x H-P 0 0 H ra h d ra

d cd CN CM CM CM CM CM m m CM CM

(1)4 4+1 a » », r, ^ ^ ·>·. »-

f> 0 0 ^sj O OH Η Η Η Η H HH H

0 4 4 0 H

1 d bO O ©

•HHdra VO VO VO VO VO VO Η +0 VO VO VO

J_} tø'SsN, Λ ·« «ν Λ ·» »s Λ ·» ·* *C * radH S m <4 -4 444ICI CO CO -4 -4

cd Ø-P H HH HHHHH HH H

K ,d ra H

H d d ,41 0 Η H d

I s-da m HøH HHHH-4 -4H H

-p ø bo\ m oo ra h hhhhvo voh h H d Η H IN il HH 03 C0C0C0C0CM CM CO 00

J3 .p -P Hø ØH HHHHCM CMH H

j ra ran rad _ ____________ H_ i d_________________________________

0 0 HH

bo bo-d 0+1 0 Hfl ΉΡι ra ØH H o d * HH ^

Od H Pi 0

fø d fcw oObOK S SO fM

Claims (5)

17 146032 Patentkrav :

1. Fremgangsmåde til ved katalytisk krakning af jordoliecarbon-hydrider at udskille katalysatorpartikler fra de krakkede carbon-hydrider, der tilsammen med katalysatorpartiklerne i en opad gående strøm passerer igennem en langstrakt, rørformet reaktionszone, kendetegnet ved, at partiklerne, alene gennem udnyttelse af deres bevægelsesenergi, bortledes til et separationskammer, der under stabile driftsforhold er frit for gasgennemstrømning, via en op imod reaktionszonens nedstrømsende beliggende åbning, mens strømmen af krakkede carbonhydrider med restmængder af katalysatorpartikler opstrøms for denne åbning ledes ind i en cyklonseparator.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at carbonhydridstrømmen ledes ind i cyklonseparatoren med en strømningsretning, som i det væsentlige står vinkelret på de bortledte partiklers strømningsretning.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at strømmen af carbonhydrider og partikler accelereres opstrøms for det punkt, hvor carbonhydriderne bortledes til cyklonseparatoren.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at der anvendes katalysatorpartikler med en maksimal størrelse på ca. 100 jim, og hvis flertal ligger inden for størrelsesområdet 40-80 Jim.

5. Apparat til ved katalytisk krakning af jordoliecarbonhydrider at udskille katalysatorpartikler fra de krakkede carbonhydrider, kendetegnet ved, at det omfatter dels et kammer (12) indrettet til opsamling af de udskilte partikler og under den løbende udskillelse i det væsentlige fri for gasstrømning, dels et langstrakt rør (10), hvis nedstrømsende (13) udmunder frit i kammeret (12), og igennem hvilket carbonhydriderne og partiklerne