DK145249B - Identifikationsanordning for parrede enheder,saasom elektriskekonnektorer - Google Patents

Description

Msj»\

(19) DANMARK \JijU

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 145249 B

DIREKTORATET FOR PATENT. OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5100/71 (51) lnt.CI.3 H 01 R 13/645 (22) Indleveringsdag 24. jun. 1971 (24) Løbedag 24. jun. 1971 (41) Aim. tilgængelig 2. jan. 1972 (44) Fremlagt 1 1 . okt. 1 982 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 1. jul. 1970, 51550, US

(71) Ansøger THE BENDIX CORPORATION, Southfield, US.

(72) Opfinder LeRoy Walter Fairbairn, US: Wayne Roland Thompson, US.

(74) Fuldmægtig Firmaet Chas. Hude.

(54) identifikations anordning for parrede enheder, såsom elek= trlske konnektorer.

Opfindelsen angår identifikationsorganer ved parvis sammen- koblelige enheder, f.eks. elektriske konnektorer, hvilke enheder har indbyrdes modstillede på linie anbragte recesser med rektangulære tværsnit, hvori er anbragt identifikations-

Q

organer til sikring af den korrekte parring af enhederne, hvil-d* ke organer parvis består af samme antal identiske taplignende ^ indsatse, side om side i hver reces, idet hver enkelt indsats i har en basisdel med et i hovedsagen kvadratisk tværsnit placeret i den inderste del af recessen og en tap-del, som rager t 3 145249 2 aksialt op fra basisdelens endeflade, hvilken tap har et tværsnitsareal, som er noget mindre end halvdelen af basisdelens tværsnitsareal, og hvilken tap er anbragt i afstand fra en linie, som deler basisdelens endeflade midt over, således at enhederne kun kan sammenføjes, når hver indsats i den første enhed er orienteret komplementært i forhold til den modstillede indsats i den anden enhed.

Fra britisk patentskrift nr. 961.714 er det kendt at forsyne parrede elektriske multistik med særlige identifikationsmidler i form af en art not eller nøglehul, hvori en specielt udformet boltlignende split eller nøgle skal passe. Disse dele er komplicerede og kræver en meget præcis mekanisk bearbejdning og er derfor dyre at fremstille.

Endvidere er det fra U.S.A. patentskrift nr. 3.426.315 kendt at anvende sekskantede taplignende indsatse med en tap-del, hvis tværsnitsareal er lidt mindre end tværsnitsarealet af den basisdel, hvorpå tap-delen sidder. En sådan indsats kræver imidlertid anvendelse af værktøj ved monteringen og giver iøvrigt kun seks mulige placeringer.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe identifikationsmidler, som kan monteres i ensartede parrede enheder på et stort antal måder uden brug af værktøj, og som alligevel er enklere i fremstilling. Dette formål opnås ved, at hver indsats ifølge opfindelsen på hver af basisdelens sider har en langsgående ribbe anbragt i afstand fra sidefladens midter-linie, idet disse ribber i hovedsagen er placeret med jævne mellemrum langs basisdelens periferi og i hovedsagen har samme højde, at indsatsene er fremstillet af et let elastisk materiale, såsom nylon, og at indsatsenes med ribber forsynede basisdele danner en prespasning med recesserne. Herved opnås, at basisdelen på hver indsats har fire i hovedsagen ensartede sider, således at hver indsats tap kan orienteres på fire forskellige måder, og hver reces kan efter behov indrettes til to eller flere indsatse og derved give seksten eller endnu flere variationsmuligheder. Endvidere har ind- 3 145249 satsene en simpel geometrisk form, der er let at fremstille.

På grund af prespasningen og det let elastiske materiale, kan delene fremstilles i grove mål uden fine tolerancer, og delene er lette at montere, og placeringen kan ændres uden brug af værktøj, samtidigt med at de vil forblive på deres pladser, når de først er monteret, også når de parrede enheder adskilles, altsammen på grund af prespasningen mellem de let elastiske indsatser og recessen.

Ved de i krav 2 anførte foranstaltninger opnås, at de forskellige identifikations-anordningers fabrikationstolerancer kan udlignes i en færdig samling, således at et for ringe overmål for basisdelenes vedkommende kompenseres af overmålet for de ribber, der er tilvejebragt på de enkelte recessers sidevægge.

Ved de i krav 3 angivne foranstaltninger opnås, at ribberne på nabostillede indsatse ikke kommer i vejen for hinanden, uanset vinkelorienteringen af den enkelte indsats.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor vinder henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et frontbillede med delvis udeladte afsnit og delvis i snit af separable, elektriske forbindelseselementer i sammenstukket tilstand, hvilke elementer er forsynet med polariseringsmidler ifølge opfindelsen, idet snittet igennem elementerne er taget langs linien 1-1 i fig. 2, og hvor polariseringsmidlerne er arrangeret som vist i fig. 4, fig. 2 et fragmentarisk sprængt billede af indbyrdes modsvarende, separable elementer af det i fig. 1 viste stik, hvilke enheder er vist sådan, at sammenstødende flader indbyrdes danner en ret vinkel, fig. 3 et detailbillede af et polariserende organ eller indsats, fig. 4 et fragmentarisk billede af den nederste halvdel af det i fig. 1 viste stik, set ovenfra, på hvilken de polariserende organer er anbragt som vist i fig. 1, 4 145249 fig. 5 et tilsvarende billede af det samme stik, hvor de polariserende organer er anbragt som vist i fig. 2, og fig. 6 et tilsvarende billede, som viser de polariserende organer i stikkets øvre del, således som vist i fig. 2, arrangeret således, at de modsvarer de i fig. 5 viste polarisationsorganer.

I den ene udførelsesform af opfindelsen, der som et eksempel er vist på tegningen, er de her omhandlede polarisationsorganer vist kombineret på en ny måde med hovedelementerne for en elektrisk stikforbindelse bestående af en stikprop og en stikdåse. Det skal imidlertid pointeres, at opfindelsen ikke er begrænset til anvendelsen af elektriske stik.

Den stikforbindelse, der er valgt til illustrering af nærværende opfindelse, er af den såkaldte "rack and^ panel "type. Sådanne stik eller konnektorer, som ligner hinanden eller er identiske, både hvad konstruktion og udseende angår, anvendes ofte i stort antal i datamaskiner, styreanlæg og lignende installationer. F.eks. er de konnektorhalvdele, der sædvanligvis går under navnet stikdåser eller sokler, i nogle installationer anbragt på række og monteret permanent i paneler eller lignende opsætninger, hvorhos de konnektorhalvdele, der sædvanligvis går under navnet stikpropper eller multistik, er forbundet til fleksible ledere eller kabler og kan parres selektivt med enhver af de fast monterede sokler. Det er vigtigt, at stikpropperne og soklerne bliver parret korrekt, således at man undgår forkert funktionering, og at det dertil knyttede apparatur ikke lider alvorlig overlast.

Den specielle udførelsesform for en stikforbindelse ifølge opfindelsen, som er vist på tegningen, består af et sokkelelement 10 og et propelement 11, som genadskilleligt kan sammenføjes indbyrdes. Det viste sokkelelement består af selve sokkellegemet 12, der hovedsageligt består af et stift, elektrisk isolerende materiale, i hvilket der på vilkårlig kendt måde kan være monteret et antal kontaktben 14. Kontaktbenene 14 er ført ind i et hulrum 15 i sokkellegemet 12’s forreste del, hvorhos der er tilvejebragt bolthuller 16, som tjener til monteringen af sokkelelementet. Propelementet 11 består på tilsvarende måde af et proplegeme 17 af et i hovedsagen stift,elektrisk 5 145249 isolerende materiale med en fremadrækkende kerne 18, som passer ind i sokkelelementets hulrum 15. Et antal kontaktbøsninger 19 af kendt konstruktion er på passende måde monteret på en hvilken som helst kendt måde i propelementet 17, således at disse kan optage kontaktbenene 14. Til forankring af propelementet i dettes sammenføjede stilling med sokkelelementet 10 kan der anvendes passende midler i form af f.eks. tapskruer 20.

I den viste udførelsesform består midlerne til at adskille eller skelne et sokkelelement 10 eller et propelement 11 fra andre lignende eller identiske sokkelelementer og propelementer af et antal orienteringsindsatse 21, som er anbragt side om side i en rektangulær reces 22, der er tilvejebragt i hvert af disse elementer, hvilke ; ! recesser 22 i henholdsvis sokkelelementet og propelementet i det væsentlige flugter indbyrdes, således som det fremgår af fig. 1. Bortset fra små fremstillingstolerancer er alle orienteringsindsatsene 21 i det væsentlige identiske, idet hver af dem består af en basis 23 med et kvadratisk tværsnit og en herfra opadrækkende stamme 24 med et mindre rektangulært tværsnit, hvilken stamme i det mindste har en kort afstand fra en plan, som skærer basen 23 på langs, og som indeholder dennes længdeakse. Stammen 24 danner, som vist, en forlængelse af basen 23's ene ende og har et rektangulært tværsnit,, hvis korte side har en længde, der' er lidt mindre end halvdelen af kantlængden for basens kvadratiske tværsnit.

Indsatsene 21 bliver fastholdt i recesserne 22 på en ny måde, således at man sikres tilstrækkeligt imod, at disse falder ud eller bliver fjernet utilsigtet, når sokkelelementet 10 og propelementet II ikke er sammenføjet, samtidig med at man sikrer sig, at indsatsene kan fjernes manuelt, drejes indbyrdes og genindsættes enkeltvis, således at polarisationsmønsteret kan varieres. Til opnåelse af dette formål er indsatsene 21 fremstillet af et i det væsentlige stift, men dog let elastisk materiale, som f.eks. nylon, og er forsynede med langsgående ribber 26 ud i ét hermed på basisdelens sideflader. Ribbernes tværsnitsform er fortrinsvis halvcirkulær eller et mindre afsnit af en cirkel, hvorhos alle ribberne har ensartet højde og dybde. Recesserne 22, basisdelene 23 og ribberne 26 er dimensionerede således, at der ved isætning af indsatsene i recesserne tilvejebringes en fast pasning, således at overmålet bliver fra ca. 0,02 mm og 6 145249 nogle få multipla heraf, fortrinsvis ca. 0,05 mm. For at undgå kollision imellem ribber 26, som sidder på hver sin indsats, er hver ribbe anbragt forskudt til siden fra de enkelte sidefladers midterlinie, således at de alle sidder på den samme sidehalvdel. Således viser fig. 5, at ribberne er anbragt på den venstre halvdel af hver af basen 23’s lodrette sideflader. Hver indsats kan således drejes 90°, 180° og 270° fra en hvilken som helst given position, uden at ribberne 26 på to nabostillede indsatse kommer i vejen for hinanden.

For at muliggøre det praktiske ønske, at de forskellige sammenføjede parter har små fabrikationstolerancer, og at sådanne tolerancer skal kunne udlignes i en færdig samling, vil det være hensigtsmæssigt at tilvejebringe ribber eller lignende fremspring på recesserne 22’s vægge, som er komplementer til indsatsene 21*s ribber 26. Derfor er der på den del af recesserne 22's vægge, som omslutter baserne 23, tilvejebragt lignende halvcylindriske ribber 27, som veksler med ribber 26 på indsatsene 21’s basisdele. Basisdelene 23 danner sammen med ribberne 27 en fast pasning.

Det fremgår af fig. 1, at den samlede dybde af overfor hinanden liggende recesser 22 i de sammenføjede elementer 10, 11 er noget større end den samlede længde af de to komplementært anbragte indsatse 21, 21, således at der er tilvejebragt et passende spillerum imellem på den ene side en stamme 24’s frie ende og på den anden side en basisdel 23's øvre overflade 28. Endvidere findes der et passende spillerum imellem de sideflader i stammerne 24, som vender mod hinanden, og imellem disse stammer og recesserne 22*s vægge, således at man sikrer sig, at elementerne 10 og 11 kan sammenføjes korrekt uden at anvende vold. I det tilfælde, at en af indsatsene 21 i f.eks. sokkelelementet 10 ikke er anbragt korrekt, således at den korresponderer med den modsvarende indsats i propelementet 11, vil de ydre eller frie ender 29 af stammerne 24 støde imod hinanden og forhindre en sammenføjning af de to elementer, hvorved kontaktbenet 14 og kontaktbøsningerne 19 ikke kan komme i indbyrdes kontakt.

For at medvirke til en korrekt anbringelse af orienteringsindsatsene 21 i de to elementer, som skal sammenføjes, kan stammerne 24’s positioner i recesserne 22 være tildelt et tal eller et bogstav, således som vist i fig. 2, 5 og 6. Hvert tal eller bogstav på sokkelelementet 10 skulle således svare til det samme tal på propelementet 11. Når en

Claims (2)

1. 7 145249 indsatsstamme således er drejet til position 1 i sokkelelementet 10, skal stammen for den komplementære indsats i propelementet 11 også anbringes i position 1. På tegningens fig. 6 er de modstående korte sider af recessen i et sokkelelement 10 tildelt positionerne 2 og 7» Positionerne i midten er tildelt numrene 4 og 5, medens de resterende positionsangivelser er fordelt langs den rektangulære reces' lange sider. Det fremgår således, at hver kvadratisk indsats 21, 23 kan drejes således, at stammen 24 kan indtage fire forskellige stillinger, således at der består 16 kombinationsmuligheder ved hjælp af to sådanne indsatse i hvert element således som beskrevet. Ved at dublere sådanne orienteringsindsatse i den anden side af henholdsvis sokkel-legemet 12 og proplegemet 17, som vist ved 30, er der skabt mulighed for at skelne imellem 256 elementpar. For hver af de 16 kombinationsmuligheder i den ene ende består der nemlig 16 kombinationsmuligheder i den anden ende. I det tilfælde, der er behov for flere kombinationsmuligheder, kan flere end to indsatse tages i anvendelse i dertil udvidede recesser enten i den ene eller i begge ender af sokkellegemerne 12 henholdsvis proplegemerne 17. Patentkrav.
2. 1. Identifikations-anordning ved parvis sammenkoblelige enheder (10, 11), f.eks. elektriske konnektorer, hvilke enheder har indbyrdes modstillede på linie anbragte recesser (22) med rektangulære tværsnit, hvori er anbragt Identifikationsorganer til sikring af den korrekte parring af enhederne, hvilke organer parvis består af samme antal identiske taplignende indsatse (21), side om side i hver reces (22), idet hver enkelt indsats (21) har en basisdel (23) med et hovedsageligt kvadratisk tværsnit, placeret i den inderste del af recessen (22) og en tap-del (29), som rager aksialt op fra basisdelens endeflade (28), hvilken tap har et tværsnitsareal, som er noget mindre end halvdelen af basisdelens tværsnitsareal og er anbragt i afstand fra en linie, som deler basisdelens endeflade midt over, således at enhederne kun kan sammenføjes, når hver indsats (21) i den første enhed (10) er orienteret komplemen-