DK144296B - Beholder isaer til drikkevarer der opbevares under tryk - Google Patents

Description

(19) DANMARK ^3, t

tel (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT an 144296 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 4802/74 (51) Int.Cl.3 B 65 D 8/18 (22) Indleveringsdag 11· sep. 1974 (24) Løbedag 11. sep. 1974 (41) Aim. tilgængelig 15. mar. 1975 (44) Fremlagt 8. feb. 1982 (86) International ansøgning nr.

(86) International Indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 12. sep. 1975, 155571 > BE

(71) Ansøger MARIUS ALPHONSUS JOHANNES VERLINDEN, Haag, NL.

(72) Opfinder Samme.

(74) Fuldmægtig Plougmann & Vingtoft Patent bureau.

(54) Beholder, isser til drikkevarer, der opbevares under tryk.

Opfindelsen angår en beholder, især til drikkevarer, der opbevares under tryk, og med en af plast fremstillet cylindrisk beholderdel, der har en åben endedel med forøget diameter, og en bunddel, der også er af plast og har en bundflade samt en omgivende cylindrisk væg, som passer ind i den åbne endedel, idet denne endedel og bunddelen er indbyrdes forbundet.

Sådanne beholdere har den fordel, at de kan fremstilles ved sprøjtestøbning, og at det ved en simpel modifikation af den anvendte sprøj-

OQ

testøbeform er muligt at støbe cylindriske beholderdele med samme 7) diameter, men forskellige længder, så at man ved at kombinere for- <vl * □ r skellige cylindriske beholderdele med bunddele, der har de samme 3" dimensioner, kan fremstille beholdere, der har forskellig volumen, og som hver især kun består af to dele.

2 144296

Endvidere kan sådanne beholdere fremstilles med en cylindrisk form, der svarer til formen for de konventionelle beholdere af stål eller aluminium, hvilket for brugeren er fordelagtigt derved, at transportog lagerfaciliteterne ikke behøver at blive tilpasset de nye beholdere.

Ved sådanne beholdere er det område, i hvilket den cylindriske beholderdel går over i bunddelen, den kraftigst belastede. Dimensioneringen og konstruktionen af dette område er ikke noget problem, for så vidt angår den øverste endevæg, der er udformet i ét stykke med den cylindriske beholderdel, idet der under sprøjtestøbningen kan anvendes ekstra materiale i de områder, der er kraftigst belastet, så at man opnår den nødvendige styrke. Det er imidlertid et større problem, at bunddelen må anbringes tæt inde i den åbne ende af den cylindriske beholderdel, så at der i dette område ikke blot må tilvejebringes tilstrækkelig styrke, men at også forbindelsen mellem de to dele må gøres permanent gas- og væsketæt.

Dette problem søges løst ved en konstruktion, der er beskrevet i U.S.A. patentskrift nr. 3.712.497, fra hvilket der kendes en flaske til opbevaring af carbondioxydholdige drikkevarer og med en bunddel af den indledningsvis nævnte art, hvis cylindriske væg er fastsvejset til den cylindriske beholderdels indervæg ved friktionssvejsning, medens bunddelens indskydning i den cylindriske beholderdel begrænses af en på bunddelen udformet skulder, der kan bringes til at ligge an mod beholderdelens nederste endekant. Denne kendte konstruktion har imidlertid den ulempe, at man ved den omhandlede friktionssvejsning ikke kan sikre sig, at de til hinanden grænsende cylindriske vægge på bunddelen og den cylindriske beholderdel sammensvejses langs hele anlægsfladen. Dette betyder, at noget af beholderens indhold, der f.eks. kan være øl, trænger ind i mellemrummet mellem de til hinanden grænsende cylindriske flader. Dette er meget uheldigt, hvis beholderen er beregnet til at blive anvendt flere gange, idet nævnte mellemrum da kan blive tilholdssted for urenheder og bakterier.

Denne ulempe undgås ved beholderen ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at bunddelens øverste kant indgriber således med en skulder eller et bryst på beholderdelen, at der opnås en fluidumtæt overgang mellem beholderdelens cylindriske endevæg og bunddelens indre overflade, og at forbindelsen har form af et antal punktformige forbindelser, fortrinsvis punktsvejsninger, fordelt langs pe- 3 144296 riferien af den åbne endedel og bunddelen. Ved beholderen ifølge opfindelsen opnås tætningen således med bunddelens øverste kant og den skulder eller det bryst, der er udformet på beholderdelen.

Dvs., at beholderens indhold ikke kan trænge ned i mellemrummet mellem bunddelens cylindriske væg og beholderdelens cylindriske indre overflade. Da beholderdelen og bunddelen fastgøres punktvis til hinanden, f.eks. ved punktsvejsning, og ikke ved friktionssvejsning, kan bunddelen og den cylindriske beholderdel holdes presset mod hinanden med et passende forudbestemt tryk, der er tilstrækkeligt til at sikre den ønskede tæthed, og beholderdelen og bunddelen kan da forbindes med hinanden, medens de holdes i denne indbyrdes stilling. Ved beholderen ifølge opfindelsen opnås endvidere den fornødne styrke i området ved bunddelen. Punktsvejsningerne kan eksempelvis frembringes under anvendelse af ultralyd.

Bunddelens øverste kant og skulderen kan være udformet således, at der dannes et mellemrum til optagelse af en tætningsring. Denne tætningsring kan sammenpresses mere eller mindre, før de punktformige forbindelser dannes, under bibeholdelse af dens tætningsegenskaber.

Den resulterende variation af nettovolumenet gør det muligt inden for visse grænser at kompensere for volumenvariationer hidrørende fra variationer i dimensionerne for beholderdelen og bunddelen, .. idet man kan måle beholderens volumen, før delene sammensvejses, og derefter sammentrykke tætningsringen mere eller mindre, indtil beholderen har det korrekte volumen, hvorefter de punktformige forbindelser eller svejsninger dannes.

Den mod bunddelen vendende flade af skulderen på beholderdelen og bunddelens modsat vendende kantflade kan i den ikke-samlede tilstand set fra indersiden mod ydersiden indeslutte en spids vinkel. I dette tilfælde anvendes fortrinsvis ingen tætningsring mellem de to dele, idet deformationen af de skarpe kanter tjener til opnåelse af en korrekt tætning. Endvidere kan beholderdelen og bunddelen være indbyrdes forbundet ved hjælp af et klæbemiddel, der er påført de modsat vendende kantflader, og der kan i den ene af disse kantflader og i nogen afstand fra indervæggen være udformet en perifer rende til optagelse af overskydende klæbemiddel. Herved opnås en særlig god forbindelse mellem beholderdelen og bunddelen.

I det følgende vil forskellige udførelsesformer for beholderen ifølge opfindelsen blive nærmere beskrevet under henvisning til tegningen,

144 2 9 G

4 på hvilken fig. 1 viser beholderen, der har form af en øltønde, idet denne til venstre er set fra siden og til højre set i længdesnit, fig. 2 en anden udførelsesform på tilsvarende måde som i fig. 1, fig. 3 i større målestok den del, der er beliggende inden for cirklen til fig. 2, fig. 4 i større målestok et snit i en del af beholderen under samlingen af denne og på et sted, hvor der skal indføres et låseorgan i form af en konisk bøsning, og fig. 5 et tilsvarende snit, efter bøsningen er blevet indført.

I fig. 1 er der vist en beholder i form af en øltønde, der under ét er betegnet med 1. Den består af en beholderdel 2, der danner tøndelegemet og har form af en ved sin ene ende åben beholder, og en bunddel 3, der er anbragtinde i den åbne ende af beholderdelen 1. De to dele er fremstillet af syntetisk plast ved sprøjtestøbning.

Delen 2 har en cylindrisk væg, på hvilken der er udformet rulleribber 3a, 3b, 4a og 4b. Mellemrummet mellem rulleribberne 3a og 3b og mellemrummet mellem rulleribberne 4a og 4b kan være udfyldt af ringformede bånd 3c og 4c, der f.eks. kan være fremstillet af gummi, og i virkeligheden tjener som dæk, når tønden rulles.

Inde i det område, der begrænses af den øverste endedel 5 af tøndelegemet 2's cylindriske væg, findes der en hvælvet lukkedel 6, der er udformet i ét med tøndelegemet, og som indeholder et taphul 7, der på sædvanlig måde kan være forsynet med indvendigt gevind. Endedelen 5 er forsynet med åbninger 8, der tjener som håndhuller, og med huller 9, gennem hvilke skyllevand kan løbe bort, når beholderen renses.

Beholderdelen 2's cylindriske væg har en i hovedsagen konstant tykkelse i hele sin længde (bortset fra ribberne 3a, 3b, 4a og 4b) og har en ensartet diameter fra sin øverste kant ned til et overgangsområde 11, der ligger i afstand fra beholderens nederste ende. Via dette område 11 går den del af den cylindriske væg, der ligger over dette område, over i en i hovedsagen cylindrisk del 12 under dette område og med en diameter, der er større end diameteren for den del, der ligger over området 11.

5 144296

Bunddelen 3 har en i hovedsagen skålformet endevægsdel, der danner tøndens nederste endevæg, og en i ét dermed udformet, i hovedsagen cylindrisk perifer væg 13, der strækker sig nedefter fra endevæggens perifere del. Bunddelen 3's perifere væg 13 passer ind i den cylindriske del 12 af beholderdelen 2. Denne sidstnævnte del og den perifere væg kan være'-en lille smule tilspidset i retning mod overgangsområdet 11» dette kan ikke ses på tegningen.

Et antal punktsvejsninger 15 og 16, der er frembragt med ultralyd, er beliggende i to rækker langs omkredsen af den cylindriske del 12 og den perifere væg 13. De tjener til stift at forbinde disse dele ved et antal punkter. En sådan punktsvejsning dannes ved at presse et ikke-vist stiftformet svejseværktøj, der bringes til at vibrere med en ultralydfrekvens, mod delen 12's ydre overflade. Den udviklede varme smelter plastmaterialet, først i delen 12 og derefter i delen 13 i et område, der er betegnet med 14, omkring svejseværktøjet. Disse plastmaterialer flyder ind i og gennem hinanden, og efter at værktøjet er blevet fjernet og efter hærdning af materialet opnås en perfekt og meget stærk forbindelse. Ved anvendelse af et passende maskineri kan der frembringes et antal punktsvejsninger samtidigt.

En kant 19 på en skulder 18 mellem beholderdelen 2 og den cylindriske del 12 med forøget diameter er rettet udefter og opefter, og en perifer kant 17 på bunddelen 3 er rettet udefter og nedefter. Disse kanter 17 og 19 danner således sammen med delen 12's indervæg et mellemrum til optagelse af en tætningsring 20. Denne ring, der i usammenpresset tilstand kan have en diameter på 6 mm, kan sammenpresses 151 - 35%, og den resulterende variation i afstanden mellem den hvælvede del 6 og den skålformede endevæg 13 kan anvendes til kompensering af variationer i den færdige tøndes nettovolumen. Under fremstilling presses bunddelen 3 således ind i beholderdelen 2 i en sådan grad, at tønden opnår det korrekte nettovolumen, hvorefter punktsvejsningerne dannes.

Pig. 2 viser en anden udførelsesform for en øltønde ifølge opfindel sen. Denne beholder, der under ét er betegnet med 21, svarer i mange henseender til den ovenfor beskrevne. Den har en beholderdel 22 og en 6 14429 υ bunddel 23. Beholderdelen 22 har rulleribber 23a, 23b, 24a og 24b med bånde, henholdsvis 23c og 24c. Denne tønde har også en øverste endedel 25 med en hvælvet lukkedel 26 og et taphul 27. Der findes også åbninger 28 og skylleåbninger 29.

Denne tøndes bunddel har en skålformet endevæg 33 med en cylindrisk perifer væg 33. Denne væg 33 passer ind i en vægdel 32 af delen 22 med forøget tværsnit.

I vægdelen 32 og 33 er der udformet et antal boringer henholdsvis 35 og 36, og hver af boringerne 35 ligger ud for en tilsvarende boring 36 og optager tilsvarende låseorganer, som det er beskrevet i det følgende.

Fig. 3 viser i større målestok den del, der ligger inden for cirklen III i fig. 2. Figuren viser overgangsområdet 31 på den cylindriske beholderdel, en del af den beholdervæg, der ligger over området 31 og noget af den del 32, der ligger under dette område.

Der er også vist en perifer del 37 af bunddelen 23.

Som det fremgår af fig. 2 og 3, danner den indre overflade af beholderdelen 22 en øverste cylindrisk boring, en nederste cylindrisk boring, som afgrænses af delen 32, og en ringformet skulder eller et bryst 39, der dannes af overgangsområdet 31, som strækker sig mellem de nævnte boringer og vender mod den nederste, åbne ende af delen 22. Bunddelen 23 danner ved sit øverste perifere område 37 et ringformet bryst 38, der vender mod det førstnævnte bryst 39, og den indre overflade af bunddelen 23's endevægsdel går over i den indre overflade af den af delen 22's cylindriske boringer, der ligger over overgangsområdet.

Som det vil fremgå af det følgende, indføres delen 23 ved fremstilling af beholderen først i delen 22, indtil brystet 38 kommer til at ligge an mod skulderen eller brystet 39, og derefter presses delen 23 ind i delen 22, inden låseorganerne indføres. Fig. 3 viser tilstanden efter indføringen af delen 23 i delen 22, men før delen 23 er presset ind i delen 22.

Som det fremgår af fig. 3, kommer brystet 38 på den perifere del 37 7 1442 96 af bunddelen 23 og brystet 39 på beholderdelen 22 i berøring med hinanden ved et punkt (i virkeligheden en cirkulær linje, der forløber perifert i forhold til beholderen eller tønden), der ligger et stykke inden for vægdelen 32, og afgrænser en udefter mod denne del rettet spids vinkel. I skulderen eller brystet 39 og i nærheden af det sted, hvor dette går over i delen 32's indervæg, er der udformet en perifer rende 40. Når bunddelen 23 med en vis kraft presses ind i beholder- eller tøndelegemet 22, vil fladerne 38 og 39 blive let elastisk deformeret, så at der opnås en passende overfladetætning.

Under fremstillingen af beholderen dannes boringerne 35 i delen 32 og boringerne 36 i delen 23, før disse dele bringes i indgreb med hinanden. Boringerne 35 er udformet med ensartede vinkelafstande omkring tøndelegemet 22's akse og i samme afstand fra brystet 39, og boringerne 3.6 er udformet med identiske vinkelafstande omkring delen 23's længdeakse og har alle samme afstand fra brystet 38. Denne sidstnævnte afstand er en lille smule større end boringerne 35's afstand fra brystet 39.

Boringerne 35 og 36 og delene 32 og 33 er, som det tydeligt fremgår af fig. 4, udformet på en sådan måde, at centerlinjen 42 på hver af boringerne 35 er forskudt et lille stykke opefter i forhold til centerlinjen 43 for den tilsvarende boring 36, når delen 23 er anbragt i delen 22, uden at der udøves en ekstra kraft på delen 23. Hver af låsedelene har, som det fremgår af fig. 5, form af en konisk, hul bøsning 44, og boringerne 35 og 36 har en tilsvarende tilspidset form. Forskydningen mellem boringerne 35 og 36 i den i fig. 4 viste tilstand er lille nok til at muliggøre, at bøsningen 44 gennem en boring 35 indføres et lille stykke i boringen 36 uden udøvelse af nogen kraft. Når bøsningen 44, der er fremstillet af et hårdt materiale, f.eks. metal, drives helt ind i boringerne 35 og 36, vil delen 33 blive presset et lille stykke opefter, hvorefter brystet 38 med en vis kraft presses mod skulderen eller brystet 39, og den førnævnte effekt frembringes.

Claims (2)

1. 8 144296 Fremstillingen og samlingen af beholderen eller øltønden foregår som følger: Delene 22 og 23 fremstilles separat. Før endedelen 23 indsættes i beholderlegemet 22, opvarmes endedelen 32 af sidstnævnte del til en temperatur, der ligger mellem 70 og 90°C, hvorefter bunddelen 23, der om nødvendigt forinden er blevet afkølet, anbringes på plads inde i beholderdelen 32 naturligvis i en sådan stilling, at boringerne 35 og 36 i de to dele ligger ud for hinanden. De samarbejdende flader på de to dele er forinden eventuelt blevet dækket med et klæbemiddel. Derefter anbringes stålbøsningerne 44 på plads. Tilstedeværelsen af disse bøsninger og delen 32's sammentrækning under afkølingen sikrer en fejlfri tætning imellem de to dele, og som følge af den tætte pasning mellem delene opnås en tilstrækkelig styrke for beholderen på det sted, hvor de to dele er forbundet med hinanden. Renden 40 optager overskydende klæbemiddel. En ekstra fastgørelse af delene i forhold til hinanden kan opnås ved deformering af den ene eller begge delene efter samlingen af disse. Det er f.eks. muligt at udforme en perifer rende i den indre overflade af kanten 12 og at indvalse det endnu varme materiale i endedelen 3 deri. Endvidere kan man efter samlingen bukke delene 3's og 12's kanter indefter under samtidig opvarmning af disse dele. Patentkrav.
2. 1. Beholder, især til drikkevarer, der opbevares under tryk, og med en af plast fremstillet cylindrisk beholderdel (2, 22), der har en åben endedel (12, 32) med forøget diameter, og en bunddel (3, 23), der også er af plast og har en bundflade samt en omgivende cylindrisk væg (13, 33), som passer ind i den åbne endedei, idet denne endedel og bunddelen er indbyrdes forbundet, kendetegnet ved, at bunddelens øverste kant (17, 37) indgriber således med en skulder eller et bryst (18, 39) på beholderdelen, at der opnås en fluidumtæt overgang mellem beholderdelens cylindriske indervæg og bunddelens indre overflade, og at forbindelsen har form af et antal punktformige forbindelser, fortrinsvis