DK144141B - Froemateriale behandlet med insekticid - Google Patents

Description

(19) DANMARK (w) f\Ra/

02) FREMUEGGELSESSKRIFT nn 1441 41 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 8ll/76 (51) Int.CI.3 A 01 N 47/22 (22) Indleveringsdag 26. feb. 1976 (24) Løbedag 26. feb. 1976 (41) Aim. tilgængelig 28. aug. 1976 (44) Fremlagt 21. dec. 1981 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. - (30) Prioritet 27. feb. 1975* 8267/75* GB (71) Ansøger FISONS LIMITED, London, GB.

(72) Opfinder peter John Brooker, GB: Quinton Ashton Geering, GB.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bur eau.

(54) Frømateriale behandlet med in=* sekticid.

Opfindelsen angår frømateriale behandlet med insekticid, hvilket frømateriale er ejendommeligt ved, at det indeholder fra 0,1 g til 28 g, fortrinsvis højst 18 g, og mere foretrukket fra 0,25 g til 10 g, 2,2-dimethyl-l,3-benzodioxol-4-yl-N-methylcar-bamat pr. kg frø.

Med udtrykket "behandlet" menes her, at frøene enten er i inderlig blanding med 2,2-dimethyl-l,3-benzodioxol-4-yl-N-m methylcarbamatet eller er overtrukket hermed. Fortrinsvis er frøene ^ behandlet med carbamatet enten ved pudring med et tørt middel eller t— ved en sædvanlig sprøjte-overtrækningsteknik, ved hvilken carbama- tet er opløst eller dispergeret i et flygtigt opløsningsmiddel, som T— * □ 2 U4U1 sprøjtes på frøene og bortdampes herfra, eller ved en konventionel pelleteringsproces, ved hvilken carbamatet er blandet med en fast bærer, f.eks. ler eller træmel, og frøene overtrækkes med denne blanding. Selvsagt vil den teknik, der vælges, i nogen grad afhænge af hvilke frø, der skal behandles. Frø, som kan behandles, omfatter f.eks. grøntsager, specielt kålarter, løg og bønner (f.eks. soyabønner), kornarter, specielt hvede, byg, havre og majs, og rodafgrøder, specielt sukkerroer. Behandlingen, der udøves til hver type frø, vil sædvanligvis afhænge af den konventionelle behandling til den pågældende frøtype. Således vil sukkerroefrø, som ofte pelleteres, sædvanligvis behandles ved en pelletering. Kornsorter, der imidlertid sædvanligvis ikke pelleteres, vil fortrinsvis behandles, ved pudring eller sprøjtning.

De behandlede frø ifølge opfindelsen udviser en overraskende høj spiringsevne og evne til at videreudvikle spirerne , under tilstedeværelse af insektskadedyr, og det har endvidere vist sig, at carbamatet overraskende kan absorberes systemisk af småplanterne til opnåelse af modstandsdygtighed mod insektangreb,efter at planterne er kommet frem af jorden.

2,2-Dimethyl-l,3-benzodioxol-4-yl-N-methylcarbamat er en kendt forbindelse, der har fundet anvendelse som insekticid under navnet Bendiocarb til bekæmpelse af f.eks. kakerlakker.

Derimod har forbindelsen ikke tidligere været foreslået til behandling af frø, og det har for fagmanden været overraskende, at den har vist sig egnet hertil.

For at et insekticid er egnet til behandling af frømateriale, må det opfylde visse væsentlige krav, som er særdeles vanskelige at tilfredsstille. Da frøene anbringes i jorden, er det selvsagt nødvendigt, at insekticidet er stabilt i jordbunden og forbliver her tilstrækkeligt længe til at hindre skader forårsaget af insektangreb under de allertidligste trin af plantens udvikling. Forbindelsen må selvsagt også være praktisk taget ikke-phytotoxisk.

Jordbunden udgør et særdeles ugunstigt miljø for pesticider. Blandt de faktorer, der medvirker til at nedbryde ethvert pesticid, er den stadige tilstedeværelse af vandig fase, sollysets indvirkninger, indvirkninger af jordbundens mikroorganismer og temperatursvingninger. Betingelserne er så vanskelige, at de eneste 144141 3 alment tilgængelige insekticider til anvendelse i jordbunden har været sådanne, som faldt inden for den gruppe, der er kendt som de organiske chlorholdige insekticider, som udmærker sig ved deres ekstreme stabilitet og modstandsdygtighed. Alle andre typer insekticider har hidtil vist sig at være utilstrækkeligt stabile og/eller at være phytotoxiske.

Carbamater er som følge af deres kemiske struktur i høj grad udsatte for hydrolyse, og der findes talrige arbejder, der angiver dette som årsag til, at sådanne materialer sædvanligvis ikke kan anvendes i jordbunden.

2,4-Dimethyl-l,3-benzodioxol-4-yl-N-methylcarbamat har imidlertid som nævnt overraskende vist sig at kunne anvendes til behandling af frø til opnåelse af en passende beskyttelse i jordbunden i et tilstrækkeligt langt tidsrum. Dette er en stor fordel, specielt da der herved åbnes mulighed for anvendelse af et andet materiale end de organiske chlorholdige insekticider, hvilke insekticider er meget toxiske mod pattedyr og fugle, som det er velkendt. Et typisk eksempel på et sådant chlorholdigt insekticid er 1,4,5,6,7,8,8-heptachlor-3a,4,7,7a-tetrahydro-4,7-methanoinden, kendt under navnet heptachlor.

Det fremgår af nedenstående forsøgsresultater, at ben-diocarb giver en større beskyttelse mod insektangreb end heptachlor ved samme eller lavere doseringsniveau. I de pågældende forsøg er der endvidere foretaget sammenligning med et kommercielt tilgængeligt carbamatinsekticid, nemlig 2,3-dihydro-2,2-dimethylbenzo-furan-7-yl-methylcarbamat, kendt under navnet carbofuran.

Ved forsøgene blev sukkerroefrø pelletteret med det pågældende insekticid i den anførte mængde, og frøene blev udsået på 8 forskellige lokaliteter i Tyskland til bestemmelse af antallet af planter, der spirede frem, hvilket antal afhænger af omfanget af insektangreb på frøene. I nedenstående tabel er anført antallet af fremkomne planter pr. meter sårække.

4 144141

Forbindelse Kontrol Heptachlor Carbofuran Bendiocarb gram aktivt stof pr. 0 6,0 30,0 45,0 90,0 L50,0 3,0 6,0 12,0 __ 100.000 frø__________ 1 0,44 2,76 7,88 8,29 8,18 8,03 5,34 7,19 7,36 2 3,27 4,87 5,33 5,92 6,14 5,62 5,37 5,85 5,84 3 7,08 7,41. 7,07 7,17 6,68 6,36 6,88 7,33 7,19 tø β 4 2,78 6,45 6,87 7,43 6,83 5,68 7,01 6,37 7,13 o’ 5 0,46 2,07 5,496,24 6,13 6,20 4,135,63 5,87 3 6 6,72 6,98 6,75 7,15 7,04 6,68 6,71 7,02 7,31 I 7 1,49 2,87 3,57 2,52 3,73 3,30 2,39 2,38 3,13 a 8 6,94 7,20 7,08 7,44 6,95 6,91 7,02 7,10 7,17

Gennsnsnit 3,65 5,08 6,26 6,52 6,46 6,10 5,60 6,11 6,41 % af kontrol 100 139 172 179 177 167 153 167 176

Foruden bendiocarbs overlegenhed i forhold til heptachlor viser tabellen, at bendiocarb giver lignende resultater som carbofuran, men ved en dosering, som omtrent kun er en fjerdedel af hvad der kræves med carbofuran. Dette er meget overraskende, idet disse to carbamatinsecticider ved andre anvendelser end i jordbunden udviser praktisk taget samme insecticide aktivitet over for et bredt spektrum af insekter.

Bendiocarbs overlegenhed i jordbunden må derfor skyldes en helt uforudsigelig særlig stabilitet hos denne forbindelse.

Insekter, mod hvilke de omhandlede behandlede frø er beskyttede, omfatter biller og tovingede insekter, f.eks. smælderlarve (Agriotes Spp), pygmæbille (Atomaria), collembola og millipedes, symphilider og jordlopper (Chaetocnema Spp).

Frømaterialet ifølge opfindelsen sås fortrinsvis således, at der opnås en carbamatkoncentration pr. hektar på fra 0,2 til 400 g på et område, som enten er inficeret med eller er udsat for infektion af de pågældende insekter. Koncentrationen af carbamat pr. hektar afhænger naturligvis i høj grad af, i hvilken mængde frøene sås, og dette afhænger af den pågældende afgrøde. Således er f.eks. en fore-trukken koncentration af carbamat, når de pågældende frø er sukkerroefrø, fra 1-15 g pr. hektar, medens der, i forbindelse med en kornafgrøde såsom hvede, foretrækkes en mængde på 200 g/hektar eller mere.

144141 5

Det behandlede frømateriale ifølge opfindelsen kan foruden carbamatet indeholde andre aktive insekticider eller fungicider. Særligt egnede er blandinger med fungicider, f.eks. thiram, ben-quinox, captan eller S-ethyl-N-(3-dimethylaminopropyl)-thiocarbamat eller salte deraf, f.eks. hydrochlorid.

Et yderligere insekticid kan også tilføres jorden, sædvanligvis i form af et granulat, på det tidspunkt, hvor man sår frømaterialet ifølge opfindelsen. Eksempler på sådanne insekticider er aldicarb, carbofuran, phorat, disulfoton, dimethoat, chlormephos, fonofos, diazinon, hexachlorcyclohexan, S-t-butylthio-methyl-0,0-diethyl-dithiophosphat og 3,3-dimethyl-l-methylthio-2-butanon-O-(methylcarbamoyl)oxim. 2,2-Dimethyl-l,3-benzodioxol-4-yl-N-methylcarbamat kan også tilføres til jorden.

Opfindelsen illustreres nærmere ved hjælp af følgende eksempler .

Eksempel 1

Sukkerroefrø blev behandlet ved pelletering efter Maribo-processen (Zucker, _2j5 (10), 533-540 (1973)). 2,2- Dimethyl-1, 3-benzodioxol-4-yl-N-methylcarbamat blev inkorporeret i pellete-ringsmidlet til opnåelse af en slutkoncentration på 10 g/kg ubehandlet frø.

Eksempel 2 Kålfrø blev behandlet .som følger: 2 kg Kålfrø blev anbragt i en metaltromle,og 20 g af et behandlingsmiddel med følgende sammensætning blev tilsat: 2,2-dimethy1-1,3-benzodioxol-4-yl-N- methylcarbamat 2,5 vægti attapulgitler 15 " "Risellan-olie 17 4 "Berkbond" nr. 1 (fyldmateriale på silikatbasis) 78,5 "

Den lukkede tromle blev roteret på vandrette valser i 30 minutter til opnåelse af en jævn behandling af frømaterialet.

Eksempel 3

Hvede blev behandlet på følgende måde: 6 14/4141 10 kg Hvede blev anbragt i en metaltromle,og 50 g af et behandlingsmiddel med følgende sammensætning blev tilsat: 2,2-dimethyl-l,3-benzodioxol-4-yl-N- methylcarbamat 10 vægt% attapulgitler 15 " "Ri$ellan-olie 17 4 "Berkbond" nr. 1 71

Den lukkede tromle blev roteret på vandrette valser i 30 minutter til opnåelse af en jævn behandling af frømaterialet.

Eksempel 4

Fem områder blev sået med lige store mængder (svarende til ca. 3 kg pelleteret frømateriale pr. hektar) pelleterede sukkerroefrø o Ved hvert område blev særskilte arealer sået med kontrolpellets ikke indeholdende 2,2-dimethyl-l,3-benzodioxol-4-yl-N-methylcarbamat og med pellets indeholdende carbamatet. De carbamat-holdige pellets gav ved såningen carbamatkoncentrationer på 3,0, 6,0 og 12,0 g/ha.

Nedenstående tabel viser de gennemsnitlige antal fremkommende spirer pr. meter sået række:

Tabel 1

Område Kontrol 3,0 g/ha 6,0 g/ha 12,0 g/ha (0 g/ha aktiv aktiv be- aktiv be- aktiv be~ bestanddel) standdel standdel standdel 1 0,44 5,34 7,19 ' 7,36 2 3,27 5,37 5,85 5,84 .3 2,78 7,01 6,37 7,13 4 0,46 4,13 5,63 5,87 5 1,49 2,39 2,38 3,13

Eksempel 5

Arealer på et enkelt område blev tilsået med lige store mængder af sukkerroefrø blandet omhyggeligt med henholdsvis 2,2-dimethyl~l,3-benzodioxol-4-yl-N-methylcarbamat (8 g/kg frø), γ-isomeren af 1,2,3,4,5,6-hexachlorcyclohexan (10 g/kg frø), og di-ethyl-3,5,6-trichlorpyridyl-phosphorothioat (10 g/kg frø).

Antallet af blivende planter pr. hektar for disse tre arealer var henholdsvis 67.900, 46.500 og 39.600.