DK143919B - Elektronisk databehandlingsanlaeg - Google Patents

Description

(19) DANMARK (®N

I® (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ου 14391 9 B

DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 1574/65 (51) IntCI.3 0 06 F 3/04 (22) Indleveringsdag 2β. mar· 1965 (24) Løbedag 26. mar. 19^5 (41) Aim. tilgængelig 1 · Jul. 1 968 (44) Fremlagt 26. okt. 1981 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag “ (62) Stamansøgning nr. “

(30) Prioritet 6· apr. 1964, 357562, US

(71) Ansøger HONEYWELL INC., Minneapolis 8, US.

(72) Opfinder Louis Glgllo Oliari, US: Robert Peter Fischer, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Elektronisk databehandlings« anlæg.

Opfindelsen vedrører et elektronisk databehandlingsanlæg af den i krav l's indledning angivne art.

Der kendes elektroniske databehandlingssystemer af denne art, som udelukkende er baseret på tidsmultiplexdeling. Ved disse systemer aftastes de ydre enheder efter tur, således at hver ydre enhed er j forbundet til en databehandlingsenhed en vis brøkdel af dennes ^ cyklus. En sådan aftastning er hensigtsmæssig, når flere ydre enheder samtidig skal overvåges (on-line), da de i de ydre enhe-3 der foregående processer i det væsentlige er asynkrone. Det er t således på forhånd bestemt, hvilken kanal der i et bestemt tids rum er tilsluttet behandlingsenheden og bestemt, hvor langt det * m \ 2 143919 tilhørende tidsrum er. De ydre enheder tildeles de enkelte (i tidslig rækkefølge beliggende) kanaler i overensstemmelse med materiellets opbygning (maskinarkitekturen). I de tidsrum, hvor de enkelte kanaler er forbundet til de ydre enheder, har behandlingsenheden ikke mulighed for afvikling af et internt program da denne er afbrundt fra hovedlageret, når dette står i forbindelse med de ydre enheder.

Ved et system af ovennævnte art med en central enhed og flere ydre enheder kan disse forbindes til centralenheden via en styrekreds, således at styreenheden forbinder flere ydre enheder til den centrale regneenhed på grundlag af tidsdeling. Dette har den u-lempe, at centralenheden også forbindes cyklisk til de af de ydre enheder, som på grund af en udeblevet hændelse ikke kan udveksle ny information med centralenheden. Derved går en del køretid til løsning af andre opgaver tabt, når hovedlageret er forbundet til en ydre enhed i denne tilstand.

Hvis hver ydre enhed i stedet tildeles hver sin adresse, og hvis kun den ydre enhed, som er i en tilstand for udveksling af en vis datamængde med centralenheden, forbindes til denne på grundlag af den ydre enheds adresse, så skal der anvendes betydeligt mere materiel på grund af de til hver enhed hørende adresseregistre og forbindelseskredse, som kun bidrager sporadisk til dataoverførsel.

Formålet med opfindelsen er at angive et elektronisk databehandlingsanlæg af den nævnte art med en særligt enkel og økonomisk fordelagtig forbindelse af de ydre enheder til centralenheden for overførsel af data.

Dette formål opnås ved, at anlægget er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del. Derved sker udvælgelsen af ydre enheder og udvælgelsen af de tidsafsnit, i løbet af hvilke der bevir-kes forbindelse mellem den respektive ydre enhed og centralenheden, ved hjælp af en forudgående vurdering på grundlag af en algoritme, som er etableret ved hjælp af tilsvarende materiel i databehandlingsanlægget, hvilket materiel er indrettet til at gennemføre afkodningen i forbindelse med den ønskede, ovenfor nævnte udvælgelse.

3 143919

Anlægget ifølge opfindelsen adskiller sig endvidere fra kendte anlæg derved, at de enkelte ydre enheder ikke aftastes i en forud given rækkefølge men styres ved hjælp af en behandlingsenhed, d.v.s. en centralenhed, som kun tildeler de forhåndenværende tidsafsnit, som fortrinsvis svarer til tidsmultiplexkanaler, til sådanne ydre enheder, som er forberedt eller indrettet til dataoverførsel. De enkelte ved tidsafsnittet definerede kanaler aftastes da cyklisk, således at de adresseregistre og specielle forbindelsesenheder, som til enhver tid er tildelt de enkelte ydre enheder, springes over.

Ved anlægget ifølge opfindelsen undgås således en permanent tildeling af adresseregistrene til de individuelle ydre enheder.

Aktivitetsindikatoreme tjener til at angive, om de pågældende tidsafsnit allerede er tildelt en ydre enhed eller ej, således at tidsafsnittet i bekræftende fald ikke kan tildeles en anden ydre enhed.

Krav 2-12 angiver fordelagtige videreudviklinger og detaljer ved anlægget ifølge opfindelsen.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved hjælp af den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokskema for en udførelsesform for et databehandlingsanlæg udstyret ifølge opfindelsen, fig. 2 et strømskema for logiske kredsløb til iværksættelse af de af apparatets cykliske fordeler styrede funktioner, fig. 3 et strømskema for de logiske strømkredse i en periferisk styreenhed i anlægget, fig. 4 et strømskema for de logiske strømkredse til iværksættelse af adressering af den i fig. 3 viste styreenhed, fig. 5 og 6 tidsdiagrammer for funktionerne i forbindelse med en instruktion til overføring af periferiske data, medens i 4 143819 fig. 7, 8 og 9 viser ændrede udførelsesformer for det i fig. 2 viste.

Det i fig. 1 viste elektroniske databehandlingsanlæg omfatter en central processor med en lagerenhed 10 og en aritmetisk enhed 11.

En taktkreds 12 anvendes til at frembringe taktsignaler, der danner grundlaget for synkroniseringen af alle enheder i anlægget.

Det må forstås, at behandlingen af instruktioner i den centrale processor vil ske på den for sådanne anlæg sædvanlige måde. Det er således sædvanligt at den centrale processor er forbundet med et antal periferiske apparater, der tjener til at overføre data til og fra den øvrige del af anlægget. De periferiske apparater kan indbefatte magnetiske lagerenheder, hulkortlæsere og -stanseapparater, enheder med tilfældig adgang, supplerende tromlelagre, kommunikationsudstyr og forskellige andre specielle apparater. Ved den viste udførelsesform findes en periferisk overgangskreds 13, der tjener til at forbinde både lagerenheden 10 og den aritmiske enhed 11 til en række periferiske styreenheder 14-21, der atter styrer funktionen af tilhørende periferiske apparater PD-, der er vist som organer 22-29.

Som vist i fig. 1 indeholder lagerenheden 10 et hovedlager 30, der kan være udført som et flerelagskemelager til koinciderende strømme. Der kan tilvejebringes adgang til hovedlageret 30 fra et styrelager 32, ved hjælp af et fleretrins adresseregister 34, der indeholder adressen på positionen i lageret for krævede data. Hertil hører et hjælperegister 36, hvis funktion er at forhøje, nedsætte eller overføre uændret indholdet af adresseregisteret 34 til at angive området i styrelageret 32. Information indføres i og udtages fra de af registeret 34 angivne positioner i hovedlageret via et lokalregister 35, der også frembringer den nødvendige kontrolinformation vedrørende de data, der indføres i lageret, og kontrollerer de data, der udtages.

Styrelageret 32 indeholder et flertal af flercifrede lagerregistre, der hver opbevarer information vedrørende behandlingen af forskellige programinstruktioner. Alle programindstruktionerne bliver behandlet i styrelageret, der udvælger, fortolker og udfører instruktionerne i rækkefølge. Under udførelsen af disse funktioner koordinerer styrelageret 32 de forskellige aktiviteter ved modtagelse af data, iværksættelse af intern overføring i den centrale 3 143919 processor og overføring af behandlede data til de forskellige periferiske apparater. De forskellige positioner indenfor styre-lageret 32 adresseres igennem et adresseregister 38. Information overføres til styrelageret 32 enten fra hjælpeadresseregisteret 36 eller fra den aritmetiske enhed 11 over et specielt hjælperegister 40. Desuden kan styrelageret 32 overføre ethvert af sine ord til hovedadresseregisteret 34 til styring af dette.

Ved en foretrukken udførelsesform omfatter styreregisterets repertoire A- og B-adresseregistre, sekvens- og kosekvensre-gistre for den øjeblikkelige position og startpositionen, hørende til hver af de forskellige læse- og skrivekanaler.

Den aritmetiske enhed 11 indeholder en additionskreds 42 til udførelse af både binær og decimal aritmetik, f.eks. i form af registre af den art, der er beskrevet i en bog af R.K. Richards, med titlen: "Arithmetic Operations in Digital Computers", D. van Nostrand Co. 1955. To operandregistre 44 og 46 er forbundet til indgangen til additionskredsen 42 og tjener til opbevaring af A- og B-operanddata under behandlingen af programinstruktioner. To yderligere registre 48 og 50 er bestemt til opbevaring af operationskode og operationskodetillæg. Operationskoden, i det følgende betegnet "OP-koden", definerer den fundamentale operation, der skal udføres ifølge instruktionen. OP-kode-tillægget anvendes til at supplere den definition, der angives ved OP-koden.

Den aritmetiske enhed 11 har endvidere et specielt takt- og sekvenscyklus-register 52, der aktiveres i overensstemmelse med aktiveringen af selve den aritmetiske enhed. Det må bemærkes, at for så vidt angår den foreliggende opfindelse anvendes den aritmetiske enhed ved behandlingen af en programinstruktion, der involverer et periferisk apparat, til at identificere karakteren af instruktionen og til at definere de indgående parametre. Funktionen af den aritmetiske enhed bliver igen synkroniseret med funktionen af overgangskredsen 13 og det tilhørende periferiske udstyr, således at dette tildeles behandlingsprioritet, Fordelingen af lagercyklus-tidsintervaller mellem den aritmetiske enhed 11 og den centrale processor og de periferiske apparater 22-29 er således, at så længe der bliver frembragt periferiske krav ved en bestemt læse-skrive-kanal, er den aritmetiske 6 143919 enhed afskåret fra at fungere under den bestemte tidsperiode. Registeret 52 kommer derfor kun i funktion, når det tidsinterval, der er allokeret til en bestemt læse-skrive-kanal findes ikke at være påkrævet af nogen af de periferiske apparater.

Registeret 52 er sammen med OP-koderegisteret 48 og OP-kode-tillægsregisteret 50 forbundet til en underkommando-afkodeenhed 51. Afkoderen 51 er igen driftsmæssigt forbundet til additionskredsen 42 og er endvidere forbundet til overgangskredsen 13 og til lagerdelen 10, således at den derved vil definere sekvensen af aktiviteter under udtrækningsfasen af en ordre.

De forskellige arbejdende registre, der er forbundet med lagerdelen 10 og den aritmetiske enhed 11, kan have form af en række af indbyrdes forbundne bistabile apparater med passende koblingskredse mellem trinnene, således at registrene kan betjenes serievis. Såfremt der stilles krav om optimal hastighed, kan registrene arbejde efter parallel arbejdsform, ved hvilken de respektive trin bliver afsøgt samtidigt, idet sådanne registre kan have den form, der er beskrevet i den ovenfor nævnte bog af R. K.

Richards.

Det foreliggende apparats evne til at behandle et lagret program samtidig med betjeningen af et antal periferiske apparater skyldes for en stor del funktionen af overgangskredsen 13. Denne består principielt af en registercyklus-fordeler med en sekvenscyklus, der består af et forud fastlagt antal af underintervaller.

Denne cyklusfordeler består derfor i hovedsagen af en cyklisk arbejdende sekvenskreds, der successivt allokerer en del af en arbejdscyklus til enhver blandt et antal programstyrede læse-skrive-kanaler. Denne fordeler kan indeholde en fleretrinsring-tæller, der atter kan bestå af en række bistabile apparater, der er således forbundet, at på ethvert givet tidspunkt vil kun et af de bistabile apparater være i "indstillet" tilstand.

Fig. 2 viser en foretrukken udførelsesform for en periferisk overgangskreds 13, der indeholder en lagercyklusfordeler udformet efter principperne ifølge opfindelsen. Den i fig. 2 viste cyklusfordeler består af en tretrins ringtæller 56. Taktsignaler 7 143919 fra hovedtaktkredsen 12 anvendes til at synkronisere funktionen af ringtælleren 56 således, at den "indstillede" tilstand automatisk vil skride frem fra det første trin til de efterfølgende på tidsmæssig måde, således at der derved frembringes tre tidsorienterede signaler FDI, FD2 og FD3 på de til de respektive tællertrin forbundne udgangsledninger.

Overgangskredsen 13 indeholder endvidere aktivitets-indikatorer 58, 60 og 62, hørende til hver sin af læse-skrive-kanalerne, til angivelse af, om en bestemt kanal i øjeblikket er beslaglagt.

Den driftsmæssige funktion af disse aktivitetsindikatorer kan tilvejebringes ved et apparat med to tilstande, udstyret med indgangsledninger til "indstilling" og "tilbagestilling" og t passende midler til angivelse af apparatets driftstilstand. En række og-kredse 64, 66 og 68 er hver forbundet til en "indstilling" s- indgang "S" for hver sin af indikatorerne 58, 60 og 62. OG-kredsens 64, 66 og 68 bliver til dels aktiveret af signaler fra en læse-skrive-kanal afkoder 70, der udtager information fra dataoverføringslinier FOI - F06 til identificering af en bestemt blandt læse-skrive-kanalerne, der er tildelt et bestemt periferisk apparat. Den endelige aktivering af OG-kredsene 64, 66 og 68 sker ved et styresignal FGG, der angiver, at information vedrørende beslaglæggelse af en læse-skrive-kanal i øjeblikket er under overførelse til en bestemt periferisk styreenhed.

På tilsvarende måde er OG-kredse 72, 74 og 76 gennem forsinkelseskredse, henholdsvis 80a, 80b og 80c, forbundet til tilbagestillingsindgangen "R" for indikatorerne henholdsvis 58, 60 og 62. OG-kredsene 72, 74, 76 bliver aktiveret af et signal for "ordre afsluttet" der frembringes i en svarafkoder 78.

Som nærmere beskrevet i det følgende bliver signalet "ordre afsluttet", der detekteres af afkoderen 78, frembragt i den periferiske styreenhed ved detektering af et signal, der angiver, at en bestemt dataoverføringsinstruktion er afsluttet.

Det vil også blive vist, at overføringen af svarsignalerne gennem overgangskredsen 13 vil blive indledet ved et af de tidsorienterede signaler FDI, FD2 og FD3 svarende til den bestemte kanal, der bliver tilbagestillet. Da det samme signal i en af OG-kredsens 72, 74 og 76 bliver kombineret med udgangssignalet fra afkoderen 78, er forsinkelseskredsene 80a, 80b og 80c indsat for at sikre, at svarsignalet for "ordre afsluttet" 8 143919 er i synkronisme med et pågældende af signalerne FDI, FD2 eller FD3.

Som det blev nævnt ovenfor i forbindelse med fig. 1 er overgangskredsen 13 forbundet serievis til de periferiske styreenheder 14-21 ved hjælp af en fælles fordelingslinie 54. Fordelingslinien 54 omfatter yderligere et antal elektriske ledninger, herunder dataudgangsledninger F01-F06, fig. 2, der overfører information fra den centrale processor gennem overgangskredsen 13 til de periferiske apparater 22-29, der hører til de respektive styreenheder 14-21. På tilsvarende måde anvendes dataindgangsledninger F5I-F56, fig. 2, til overføring af information fra de periferiske apparater 22-29 gennem de respektive styreenheder 14-21 og overgangskredsen 13 til hovedlageret 30. Kanalspørgeledningerne FD1-FD3 overfører kanalaktiveringssignaler fra overgangskredsen 13 til styreenhedeme 14-21 for derved at indentificere et underinterval indenfor lagercyklus, der er allokeret til en forberedt periferisk styreenhed 14-21.

Et antal styreledninger FDD, FKK, FPP, FGG og FFF bliver aktiveret selektivt i forbindelse med dataudgangsledningeme F01-F06 til angivelse af karakteren af data, der er under overføring til de forskellige periferiske styreenheder under behandlingen af en instruktion om overføring af periferiske data. Svarledninger FRI-FR.3 returnerer selektivt kodede data gennem overgangskredsen 13 til angivelse af, hvorvidt et bestemt periferisk apparat, der har fået tildelt det påfølgende underinterval i cyklus, ønsker at kommunikere med hovedlageret i løbet af dette underinterval, og i bekræftende fald karakteren af den ønskede kommunikation.

Desuden findes der ledninger FTO, FSS og FRR til overføring af taktsignaler, til indledning af statuskontrol og til iværksættelse af en klargøringsoperation indenfor styreenhdeme 14-21.

Hver af styreenhedeme 14-21 er udstyret med passende kredsløb til modtagelse og fortolkning af de nævnte signaler; men inden en sådan styreenhed beskrives i enkeltheder i forbindelse med fig. 3, skal gives en foreløbig beskrivelse af det ovenfor skitserede anlæg. Den beskrevne foretrukne udførelsesform involverer en "karakter-maskine", i hvilken en enkelt flerebits-karakter eller et flerebits-tegn overføres mellem hovedlageret 9 1439Ί9 30 og et af de periferiske apparater PD-^ under hvert af underintervalleme i lagercyklus. Behandlingen af en instruktion, der omfatter overføring af data mellem hovedlageret 30 og de periferiske apparater 22-29 falder i to operationstrin; først bliver tegnene ifølge instruktionen udtaget fra hovedlageret, og derefter udføres informationsoverføringen. Som ovenfor nævnt har de periferiske apparater sådan prioritet ved behandlingen, at såfremt et periferisk apparat ønsker at kommunikere med hovedlageret 30 under et af underintervallerne, bliver der i den tilhørende periferiske styreenhed frembragt et behovsignal, der over ledningerne FRl-rø3 føres til den centrale processor gennem overgangskredsen 13. Dette behovsignal frembringes under den operationscyklus, der ligger umiddelbart før det lagercyklusunderinterval, der hører til den læse-skrive-kanal, over hvilken der skal ske overføring. Såfremt et lagercyklus-underinterval, der hører til en bestemt læse-skrive-kanal, ikke er genstand for behov, vil tiden kunne anvendes til udtagning af en enkelt karakter (tegn) eller en programinstruktion fra hovedlageret 30.

Som ovenfor nævnt anvendes den periferiske dataoverføringsinstruktion PDT til at iværksætte overføring af information mellem hovedlageret og et periferisk apparat. Formen eller formatet for en typisk PDT-instruktion kan være som følger: F/ A/ V/ C-l ... Cn hvor F = den OP-kode, der definerer den grundoperation, der skal udføres, A = det adressefelt, der angiver udgangspositionen for operandtfeltet i hovedlageret og som kan indeholde flere karakterer eller tegn, V = den variantkarakter eller det tillægstegn, der modificerer OP-koden til udvidelse af den ved denne angivne definition,

Ci ... Cn = styretegn, der definerer parametre-, der hører til en bestemt overføringsoperation.

10 1 A3 919

Ved enhver programmeret operation består det første skridt i, at den næste instruktion, der skal behandles, udtages fra lageret. Når en instruktion bliver behandlet, bliver således tegnene i instruktionen overført et for et fra successive positioner i hovedlageret til de forskellige arbejdsregistre i den centrale processor og styrelageret. Udtagningen af en instruktion indledes med instruktionsdataindholdet i en position i hovedlageret, der specificeres af sekvensregisteret i styrelageret 32, hvorefter disse data indføres i OP-koderegiste-ret 48, og sekvensregisteret rykkes frem.

I overensstemmelse med virkemåden af det foreliggende anlæg bliver den OP-kode (F), der angiver den art af operation, der skal udføres, taget ud fra hovedlageret og indsat i sekvensregisteret i styrelageret 32 under afslutningen af udtagningsfasen under den foregående instruktion. Under udtagningsfasen ved behandlingen af en instruktion udtages tegn fra hovedlageret 30 i rækkefølge, indtil der detekteres et tegn (en karakter) efterfulgt af en interpunktionsbit. En sådan interpunktionsbit angiver, at det sidst aflæste tegn udgør OP-koden for den pågældende instruktion, og detekteringen af en sådan bit vil således angive afslutningen af udtagningsdelen i den programinstruktion, der er under behandling.

Efter behandlingen af OP-kodetegnet (F) vil sekvenstælleren i styrelageret 32 indeholde adressen for det næste tegn, der skal udtages. Dette tegn bliver midlertidigt anbragt i registeret 44, hvorpå det overføres til A-adresseregisteret i styrelageret 32. Sekvensregisteret i styrelageret 32 rykkes derpå frem, og de efterfølgende tegn i A-adressefeltet bringes ud og anbringes i A-adresseregisteret som beskrevet ovenfor.

Som ovenfor nævnt vil A-operanden angive den position i hovedlageret, ved hvilken dataoverføringen skal begynde. Det næste tegn, der udtages, er V-tegnet, der angiver den læse-skrivekanal, der skal anvendes, samt dennes karakteristika. Imens V-tegnet udtages og den derved angivne kanal identificeres, bliver informationen fra A-adressefeltet overført til den tilhørende læse-skrive-kanals registre for "startposition" og "nuværende position" i styrelageret 32. Information, der er ,., 143319 11 lagret 1 startpositions-tælleren, vil forblive i denne og derved tjene som referencepunkt under hele behandlingen af en bestemt informationsrække ved den periferiske dataoverføringsordre. Derimod vil den information, der er lagret i registeret for "nuværende position" i styrelageret 32 blive forhøjet, nedsat eller forblive uændret i overensstemmelse med sekvensstyringen for hovedlagerets adresseregister 34 som ovenfor beskrevet.

C-^ blandt styretegnene er det næste tegn indenfor instruktionen, der skal udtages og sendes til den pågældende periferiske styreenhed. I de følgende disponible underintervaller i lagercyklus bliver tegnene .. Cn successivt aflæst fra hovedlageret 30 og sendt til den periferiske styreenhed via udgangsledningeme F01-F06. Disse tegn angiver overfor den periferiske styreenhed den under dataoverføringen krævede styreinformation, såsom det "format", der skal følges ved en print-operation. Som ovenfor nævnt bliver behandlingen af styretegn afsluttet ved detektering af et særligt interpunktionstegn i forbindelse med det første tegn i det næste programinstruktion, der derefter skal udtages fra hovedlageret.

Hver af styreenhedeme 14—21 indeholder midler, der træder i funktion ved modtagelse af aktiveringssignal fra den centrale processor, som angiver et ønske om at kommunikere mellem hovedlageret 30 og et af de tilhørende periferiske apparater 22-29.

I forbindelse med fig. 3 og 4 skal nu beskrives en foretrukken udførelsesform for en af de periferiske styreenheder 14-21, samt de særlige logiske kredse, der tjener til udvælgelse af en bestemt af styreenhedeme 14-21 ved angivelse af dennes adresse. I fig. 4 er vist en OG-kreds 80, der forberedes ved en række indgangssignaler, herunder et taktsignal FTO, der frembringes i hovedtaktkredsen 12 i fig. 1. Et signal FDD, der overføres fra den centrale processor gennem overgangskredsen 13 angiver, at den information, der i øjeblikket overføres fra hovedlageret 30 på udgangsdataledningerne F01-F06, er adresseorienteret og derfor har betydning ved forberedelse af OG-kredsen 80. Indgangssignalerne på ledningerne F01-F06 (i det følgende betegnet · 12 143-9-19 signaler F01-F06). der i sig selv definerer en adresse i binær kode, bliver efter forstærkning i forstærkere 82-86 alternativt shuntet uden om eller ført gennem invertkredse 88-92 ved hjælp af vælgeromskiftere 94-98. Den selektive omskiftning sker i overensstemmelse med den adresse, der hører til hver enkelt af de periferiske styreenheder. Omskifterne 94-98 vil således være forud indstillet for at sikre, at det rette konditione-ringssignal vil blive afgivet på alle indgangsledningeme til OG-kredsen 80. På denne måde bliver hver af de periferiske styreenheder 14-21 bragt til at svare til en bestemt kode-adresse.

Ved aktivering af OG-kredsen 80 sendes der et signal til en inverterkreds 100, hvis udgangssignal atter aktiverer en anden inverterkreds 102. Foruden OG-kredsen er også en anden OG-kreds 104 forbundet til indgangen til inverterkredsen 100, og denne sidste OG-kreds aktiveres ved et tilbagekoblingsssignal fra inverterkredsen 102. Formålet med OG-kredsen 104 og inverterkredsen 102 er at bevare funktionen af inverterkredsen 100, indtil der detekteres et signal, der angiver, at udtagningsdelen af den bestemte dataoverføringsinstruktion vedrørende den tilhørende periferiske enhed er afsluttet. Derfor bliver styresignalet FGG efter forsinkelse i en forsinkelseskreds 105 overført til en åbningskreds 106. Den samtidige tilstedeværelse af det forsinkede FGG signal og et udgangssignal fra iverter-kredsen 100 vil afslutte strømføring gennem inverterkredsen 102, og herved fjernes det aktiverende signal fra indgangen til kredsen 104, hvorved strømføringen i inverterkredsen 100 ophører.

I fig. 3 er indenfor en ramme vist en periferisk styreenhed 110, med de ledninger, der udgør den fælles fordelingskreds 54 i fig. 1. I fig. 3 er vist et taktapparat 111, en synkroniseringsgenerator, der synkroniseres ved et signal på en styreledning FTO. Det må forstås, at der i denne kreds frembringes taktsignaler, der fordeles til de forskellige dele i styreenheden 110, men for overskuelighedens skyld er disse forbindelser udeladt i fig. 3.

143919 13

En adresseafkoder 112 1 kombination med en bistabil multivibrator 114 svarer til det, der blev beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 4. Multivibratoren 114 vil, når den først er indstillet, forblive indstillet under hele varigheden af udtagningsperioden ved behandlingen af en PDT-instruktion. Selv om den information, der overføres fra den centrale processor gennem overgangskredsen 13, sendes igennem alle de i fig. 1 viste styreenheder 14-21, vil kun den bestemte styreenhed, hvis adressemultivibrator 114 er blevet indstillet ved det forudgående adressetegn forsøge at fortolke informationen.

Udgangen fra multivibratoren 114 er forbundet som indgangsledning til en OG-kreds 116, der yderligere aktiveres ved et signal fra styreledningen FKK. Udgangsledningen fra OG-kredsen 116 er ført til en OG-kreds 118, hvis anden indgangsledning er en udgangsledning fra en multivibrator 120. Udgangssignalet fra endnu en OG-kreds 122 anvendes til at skifte multivibratoren 120 til indstillet tilstand, idet OG-kredsen 120 i sig selv aktiveres ved et udgangssignal fra multivibratoren 114 og et signal på styreledningen FGG.

Udgangssignalet fra multivibratoren 114 føres også som idngangs-signal til en OG-kreds 124, der også aktiveres ved et signal fra styreledningen FPP. Udgangssignalet fra OG-kredsen 124 anvendes yderligere til at aktivere åbningskredse 126 og derved muliggøre, at visse parametre vedrørende den behandlede dataoverføringsinstruktion kan overføres som et tegn eller en karakter ad gangen over ledninger 128 til et tilhørende ikke vist periferisk apparat. Overføringen af parametre fortsætter sålænge styresignalet FPP foreligger i forbindelse med et udgangssignal, der angiver, at multivibratoren 114 er indstillet, hvorved OG-kredsen 124 er aktiveret.

Fig. 3 viser endvidere, at udgangssignalet fra OG-kredsen 122 føres til indgangen til en afkoder 132 for tildelingen af læse-skrive-kanaler, som aftager information fra dataoverføringsledningerne F01-F06, der overfor styreenheden 110 konstaterer den læse-skrive-kanal, der skal anvendes ved behandlingen af en bestemt dataoverføringsinstruktion. Udgangssignalet fra af- 14 143919 koderen 132 vil virke til at indstille en af tre multivibra-torer 134, 135 og 136 således, at efterfølgende kanal-afsøgnings signaler, over ledningerne FD1-FD3, vil Mive ført gennem OG-kredse henholdsvis 138, 139 og 140, hvis udgangssignal gennem en ELLER-kreds 141 tjener til at indlede overføringen af svarsignaler fra en svarsignalafkoder 142. Svarsignalerne bliver frembragt i den tilhørende periferiske apparat og går ind i afkoderen 142 over de viste ledninger 143. Ved et signal fra ELLER-kredsen 141 vil svarsignaleme blive overført fra afkoderen 142, gennem overgangskredsen 13 til den centrale processor over ledningerne FR1-FR3, for at angive hvorvidt det påfølgende underinterval i lagercyklus, der er allokeret dette bestemte periferiske apparat, skal anvendes og i bekræftende fald hvorledes.

Et svarsignal "ordre afsluttet", som detekteres i afkoderen 142, vil i forbindelse med tilbagestilling af den tilhørende aktivitetsindikator i overgangskredsen 13 som beskrevet i forbindelse med fig. 2, tillige indlede et udgangssignal, der føres gennem en ELLER-kreds 144 til tilbagestilling af de multivibratorer 134, 135 og 136, der hører til kanalafkoderen 132. Svarsignalet "ordre afsluttet" vil også tilbagestille multivibratoren 120 for at vise, at den tilhørende periferiske styreenhed ikke længere er optaget. Der er vist åbningskredse 146 og 147, der forbinder dataindgangsledningerne og dataud-gangsledningeme til det eller de periferiske apparater, der hører til den pågældende styreenhed. Disse åbningskredsløb aktiveres ved de forskellige svarsignaler, som afkodes i afkoderen 142, for at sikre, at der kun vil blive overført information mellem det periferiske apparat og hovedlageret under det tildelte underinterval. Da det spørgesignal eller kanalafsøgningssignal, der kommer ind i afkoderen 142, kommer ind i det underinterval, der går umiddelbart forud for det interval, der er allokeret til den læse-skrive-kanal, der hører til den programinstruktion, der i øjeblikket er tander behandling, må der indføres en sådan forsinkelse i afkoderen 142, at udgangssignalet til åbningskredsene 147 vil være rigtigt synkroniseret med den information, der fremkommer på ledningerne F01-F06.

143919 15

Da de forskellige periferiske enheder alle er forbundet sammen gennem de tilhørende periferiske styreenheder og overgangskredsen 13, vil der til stadighed kunne være information på dataudgangsledningerne F01-F06 og dog vil intet af denne information have betydning over for de forskellige styreenheder, med mindre der foreligger et styresignal, der er rettet imod en bestemt af styreenhederne. Det skulle af det ovenstående fremgå, at sådanne styresignaler vil omfatte signalerne FKK, FPP og FGG, i kombination med adressesignaler FDD eller det heraf afledede FUD, som lagret i multivibratoren 114. De nævnte signaler virker under udtagningsfasen af en PDT-instruktion og bliver suppleret af signalerne FFF og FD1-FD3, der iværksætter styring af den periferiske styreenhed under udførelsesfasen af en dataoverføringsinstruktion.

Som nævnt blive tilbagestillingen af adressemultivibratoren 114 bevirket ved et forsinket signal fra styreledningen FGG, idet signalet bliver forsinket så meget i forsinkelseskredsen 105, at det sikres, at de andre aktioner, der indledes af FGG-signalet og som afhænger af, at multivibratoren 114 er indstillet, vil være afsluttet, inden multivibratoren 114 stilles tilbage.

En klargøringsoperation for de periferiske styreenheder kan indledes derved, at anlæggets operatør sender et signal på styreledningen FRR i fig. 3· Dette signal føres som vist gennem ELLER-kredsen 144 til tilbagestilling af multivibratorerne 120, 134, 135 og 136.

Virkemåden af overgangskredsen i fig. 2 og styreenheden i fig. 3 skal nu beskrives i forbindelse med et eksempel på en PDT-instruktion, der udføres efter den driftsrutine, som er vist ved tidsdiagrammeme i fig. 5 og 6, der viser henholdsvis "udtagning" og "udførelse".

Når således ved en kortaflæsningsoperation en lagercyklus, der forud har været allokeret til en bestemt læse-skrive-kanal, bliver ledig, bliver OP-koden af en PDT-instruktion som specificeret ved sekvensregisteret i styrelageret 32, overført til 0P-koderegisteret 48, fig. 1, hvorpå sekvensregisteret rykkes frem.

Når et påfølgende underinterval bliver disponibelt til behand- 16 143919 ling af tegnene i instruktionen i den aritmetiske enhed 11, bliver den A-adressefeltinformation, der indeholdes i den lagerposition, der specificeres af sekvensregisteret, efter at det er rykket frem, indført i A-adresseregisteret i styre-lageret 32 til angivelse af den position i hovedlageret, ved hvilken dataoverføringen skal begynde. Sekvensregisteret i styrelageret 32 bliver påny rykket frem, således at det påfølgende underinterval i lagercyklus bliver gjort disponibelt for den aritmetiske enhed, og V-tegnet bliver overført fra hovedlageret til tillægsregisteret 50. V-tegnet specificerer adressen i styrelageret for det læse-skrive-register, der skal anvendes ved udførelse af dataoverførings-instruktionen. Så snart den ved V-tegnet angivne læse-skrive-kanal er til rådighed, bliver den information, der angiver startpositionen i hovedlageret, dvs. den information, der indeholdes i A-adresseregisteret i styrelageret 32 indført i de to registre for løbende adresse og for startadresse i styrelageret 32, der hører til den læse-skrive-kanal, der er specificeret ved V-tegnet.

Udtagningen af de foregående tegn sker faktisk forud for fastlæggelsen af den bestemte periferiske styreenhed og det tilhørende periferiske apparat, der skal anvendes ved behandlingen af PDT-instruktionen. C-^-tegnet, der udtages fra hovedlageret 30 under det næste disponible underinterval i lagercyklus, specificerer den periferiske styreenhed, gennem hvilken overføringen skal iværksættes. Udtagningen af Ctegnet bevirker, at der frembringes et signal på styreledningen FDD, der føres •til adresseafkoderen 112 i hver af de periferiske styreenheder 14-21, således at dette signal i forbindelse med informationen på dataudgangsledningerne F01-F06 vil instiile multivibratoren 114 i den adresserede periferiske styreenhed som beskrevet i fig. 4. Ved omskiftning af multivibratoren 114 til indstillet tilstand indledes et udgangssignal, ved et spændingsniveau, der svarer til et binært "1" og som forbereder den ene side af OG-kredsen 116. Den anden indgang til OG-kredsen er forbundet til styreledningen FKK, der nu aktiveres til indledning af statuskontrol for den pågældende styreenhed. Udgangssignalet fra OG-kredsen 116 vil blive ført gennem den tilhørende 0G-kreds 118 under forudsætning af, at multivibratoren 120 er "indstillet", hvilket angiver, at den pågældende styreenhed er optaget. Såfremt den ikke er optaget, vil udgangssignalet fra 143919 multivibratoren 120 være "lavt”, således at OG-kredsen Ikke vil blive aktiveret, og signalet på ledningen FSS, der modtages af den centrale processor, vil angive, at den adresserede periferiske styreenhed ikke er optaget. Såfremt den adresserede periferiske styreenhed er optaget, bliver det kaldende program standset for at afvente udløsning af den pågældende styreenhed. Som ovenfor nævnt vil tilbagestilling af multivibratoren 120 til udløsning af et midlertidigt standset program blive iværksat ved detektering af et signal "ordre afsluttet” i svarsignalafkoderen 142 i fig. 3· Såsnart den ved tegnet specificerede styreenhed er til rådighed, bliver tegnene C2-Cn successivt udlæst, efterhånden som successive underintervaller i lagercyklus bliver disponible for den aritmetiske enhed 11. Tegnene C2-Cn Indeholder som nævnt information vedrørende behandlingen af den bestemte dataoverføringsinstruktion og kan således indeholde information om adressen på en bestemt magnetbåndsstation, der skal anvendes ved aflæsning af eller indskrivning på magnetbånd, eller antallet af kolonner af data, der skal trykkes ved en printoperation.

Som ovenfor nævnt fortsætter overføringen af parametre til det angivne periferiske apparat sålænge styresignalet FPP findes ved indgangen til OG-kredsen 124. Overføringen af parametre afsluttes ved detekteringen af en særlig interpunktionsbit, der følger efter et informationstegn, der udtages fra hovedlageret 30. Såsnart denne interpunktionsbit detekteres til angivelse af afslutningen af udtagningsfasen, bliver der frembragt et signal på styreledningen FGG, der kombineres med indgangssignaler til afkoderen 132 til indstilling af multivibratoreme 134, 135 eller 136, således at de overfor den adresserede periferiske styreenhed identificerer den læse-skrive-kanal, til hvilken den er blevet henvist til udførelse af dataoverføringsinstruktionen. Desuden vil signalet FGG virke til at indstille multivibratoren 120, der angiver, at den pågældende periferiske styreenhed nu er optaget. FGG-signalet bliver også forsinket i kredsen 105 for at muliggøre afslutningen af de foregående operationer inden tilbagestillingen af adressemultivibratoren 114.

ψ~ 18 143919 I tidsdiagrammet i fig. 5 er vist, at de fire signaler FDD, FKK, FPP og FGG for udtagningsfasen bliver frembragt i rækkefølge i fire forskellige underintervaller. Det ses endvidere, at udgangsledningeme F01-F06 fører betydende information under hver af disse "successive" arbejdscykler for den aritmetiske enhed. Endvidere vil statussignalet FSS være synkroniseret med styresignalet FKK, således at der til den centrale processor returneres et signal, der angiver driftstilstanden af den adresserede periferiske styreenhed under udtagningsfasen ved behandlingen af en programmeret instruktion. Det ses endvidere af fig. 5, at udgangen fra enhedsadressemulti-vibratoren i den periferiske styreenhed, der er adresseret ved signalet FDD, vil forblive aktiveret indtil modtagelsen af styresignalet FGG, der angiver afslutningen af udtagningsfasen. På tilsvarende måde vil modtagelsen af signalet FGG virke til at indstille statusmultivibratoren 120 til "optaget", hvilken indstilling vil bevares indtil afslutningen af udførelsesfasen for PDT-instruktionen.

Fig. 6 viser et tidsdiagram for udførelsesfasen af en PDT-instruktion. Ved den ovenfor beskrevne udførelsesform er det muligt at overføre et enkelt informationstegn (karakter) mellem lageret og den adresserede periferiske styreenhed én gang mader hver lagercyklus, dvs. ved den foretrukne udførelsesform én gang for hver tre underintervaller. Det er tidligere blevet fremhævet, at ikke ethvert således allokeret underinterval vil blive udnyttet af det periferiske apparat, der modtager eller overfører information. For simpelheds skyld viser tidsdiagrammet i fig. 6 imidlertid, at der sker overføring af information i successive underintervaller, der er allokeret til læse-skrive-kanalen nr. 2.

Forud for overføringen af et informationstegn bliver der imidlertid som ovenfor nævnt rettet et kanal-spørgesignal til den periferiske styreenhed, der er allokeret det efterfølgende underinterval. Under underintervallet 1 i lagercyklus bliver der således sendt et spørgesignal til den adresserede periferiske styreenhed over ledningerne FD1-FD3 i fig. 3. Der vil derfor i afkoderen 142 blive frembragt et svarsignal, der returneres over ledningerne FR1-FR3· 19 143&19

Blandt de mulige svar ved den foretrukne udførelsesform findes kodesignaler, der angiver, at der Ikke ønskes foretaget nogen handling under den påfølgende arbejdscyklus for den pågældende læse-skrive-kanal og at den allokerede tid skal overlades den centrale processors aritmetiske enhed, til behandling af et tegn i en programinstruktion eller en anden aritmetisk operation. Svarsignalerne vil også kunne angive et behov for en rammeudgang eller en rammeindgang, hvilket indleder aflæsning eller indskrivning, henholdsvis i den periferiske styreenhed eller den centrale processors lager af en ny "ramme" af data, med eller uden fremrykning eller tilbagerykning af kodelagerets adresseregister 34. Svarsignalet kan også have fonn af et rækkekrav, der tilbagestiller registeret for løbende adresse for den tilhørende læse-skrive-kanal og styrelageret 32 til den repræsentation, der er lagret i den tilhørende register for startadresse.

Svarsignalet kan også fremkomme som et svarsignal "ordre afsluttet", der overfor den tilhørende periferiske styreenhed angiver, at behandlingen af instruktionen og selve dataoverføringen er gennemført. Ved den foretrukne udførelsesform sker det ved, at "optaget"-multivibratoren 120 i styreenheden 110 tilbagestilles Dette signal virker også til at udløse den tilhørende læse-skrive-kanal ved tilbagestilling af den tilhørende aktivitetsindikator i overgangskredsen 13, fig. 2. Af fig. 2 ses, at svarafkoderen 78 frembringer et udgangssignal ved signalet "ordren afsluttet", og at dette signal ankommer til indgangene til OG-kredsene 72, 74 og 76 i synkronisme med et forsinket signal fra det trin i tælleren 56, som under det umiddelbart foregående underinterval var i indstillet tilstand. Udgangssignalet fra den pågældende af OG-kredsene 72, 74 og 76 vil da tilbagestille den tilhørende multivibrator 58, 60 eller 62 og denned angive udløsning af den pågældende kanal.

I fig. 6 er vist tidsspalter i forbindelse med samleskinneudgangs- og indgangssignaler henholdsvis F01-F06 og F51-F56.

Selv om tidsspalter for samleskinneudgang og samleskinneindgang foreligger under hvert af underintervallerne for lagercyklus, vil information kun blive overført mellem det periferiske apparat, der hører til den adresserede styreenhed og hovedlageret under det tildelte underinterval, og kun, såfremt de 20 143919 svarsignaler, der frembringes under det foregående underinterval, angiver, at det periferiske apparat er parat til overføring af et informationstegn. Under hvert underinterval umiddelbart forud for det underinterval, der hører til den læse-skrivekanal, der er blevet anvist til behandlingen af den særlige periferiske dataoverføringsinstruktion, ved dette eksempel kanal nr. 2, bliver der sendt et kanalspørgesignal til den adresserede læse-skrive-kanal, og svarledningerne bliver fortolket til konstatering af, hvorvidt det påfølgende underinterval skal anvendes ved behandling af et informationstegn gennem den adresserede periferiske styreenhed. Såfremt svarsignalerne som fortolket i afkoderen 142, angiver, at det periferiske apparat er parat til at overføre et informationstegn, bliver der frembragt signaler på de ledninger, der forbinder afkoderen 142 til åbningskredsens 146 og 147, hvorved der åbnes mulighed for overføring af information på dataudgangsledninger eller dataindgangsledninger.

Umiddelbart efter afslutningen af udtagningsfasen i PDT-instruktionen ved det foreliggende eksempel, bliver som tidligere nævnt den aritmetiske enhed 11 atter disponibel til behandling af ordrer fra den centrale processor eller andre programinstruktioner. Såfremt svarsignalerne på ledningerne FR1-FR3 således angiver, at der ikke skal foretages nogen handling under det næste underinterval, der er allokeret til en læse-skrive-kanal, der er forbundet med programinstruktionen i dette eksempel, vil underintervallet være til rådighed for den artimetiske enhed. Alternativt vil der på svarledningerne FR1-FR3 kunne blive frembragt et "rammekrav", der anmoder om, at det næste informationstegn tillades overført fra kortlæseren. Denne dataoverføring vil ske under det underinterval i lagercyklus, der af lagercyklusfordeleren er tildelt den læse-skrive-kanal, der behandler instruktionen. Der vil derfor blive aflæst et informationstegn fra dataindgangsledningerne F51-F56, og det vil blive indført i den position i hovedlageret 30, som er angivet ved informationen i den tilhørende tæller for nuværende position i styrelageret 32, hvorefter denne tæller vil blive rykket frem.

På denne måde til behandlingen, af kortaflæsningsinstruktionen ved dette eksempel, fortsættes, indtil al information er blevet indført i de foreskrevne positioner i hovedlageret.

143919 21 Såfremt anlægget 1 stedet var igang med en korthulnfngsopera-tion, vil overføringen af information fra hovedlageret til hulle-apparatet fortsætte, indtil der detekteres en særlig interpunk-tionsbit i forbindelse med data, der overføres, hvilket angiver afslutningen af udførelsesfasen og af selve instruktionen. Ved detekteringen af den nævnte interpunktionsbit frembringes et styresignal FFF, der i OG-kredsen 145 kombineres med et signal fra den ledning, der forbinder svarafkoderen 142 med åbningskredsene 147. Udgangssignalet fra OG-kredsen 145, der overføres til det tilhørende periferiske apparat frembringer et svarsignal "ordre afsluttet", der tilbagestiller kanal-multi-vibratorerne 134, 135 og 136, samt statusmultivibratoren 120, som antydet i fig. 6. Afslutningen af den ovenfor beskrevne kortaflæsningsinstruktion sker på lignende måde; her bliver dog svarsignalet "ordren afsluttet" frembragt af det periferiske apparat, når det har konstateret, at informationsoverføringen er færdig.

Det vil umiddelbart fremgå af den ovenstående beskrivelse af virkemåden, at selv om de periferiske apparater har prioritet på behandlingstid, vil den faktisk anvendte tid af de underintervaller i lagercyklus, der er allokeret til et særligt programmeret periferisk apparat, være så kort, at udførelsen af ordrer fra den centrale processor i den aritmetiske enhed ikke på nogen måde hæmmes. Det kan f.eks. vises, at ved behandlingen af en korthulningsinstruktion vil de ubrugte underintervaller i lagercyklus ved overføring af et informationstegn være omkring 99?é. Selv om forholdet mellem ubrugte og disponible underinter-valler i lagercyklus vil variere efter karakteren af det programmerede periferiske apparat, vil der være tilstrækkelig tid til behandling af ordrerne fra den centrale processor, således at det sikres, at hovedprogrammet ikke tilsidesættes, selv om alle læse-skrive-kanalerne er optaget.

Ved en særlig udførelsesform for anlægget ifølge opfindelsen findes der en hjælpe-læse-skrive-kanal, i det følgende betegnet "hjælpekanal", der muliggør, at et mindre benyttet periferisk apparat henvises til en hjælpekanal, der skanderes mindre hyppigt end de øvrige regulære læse-skrive-kanaler. Det er herved muligt for de mindre benyttede eller mindre aktive periferiske 22 14391-9 apparater at kommunikere med hovedlageret uden at beslaglægge en kanal til udelukkelse af hurtigere og mere aktiv periferisk yds-fcyr. Til iværksættelse af denne arbejdsform kan anlægget være indrettet således, at en udvalgt blandt hjælpe-kanalerne bliver skanderet under vekslende arbejdsperioder, der oprindeligt var allokeret til en bestemt af læse-skrive-kanalerne .

Hjælpekanaleme har på lignende måde som de regulære kanaler hver et par registre i styrelageret 32, i hvilket der opbevares information til betegnelse af det område i hovedlageret, der i øjeblikket arbejdes med. Den til de regulære kanaler hørende fordeler for lagercyklus er suppleret med et eller flere bistabile apparater, der er synkroniseret med tælleren 56 i fordeleren i fig. 2, og som angiver om en bestemt af læse-skrive-kanalerne arbejder som regulær kanal eller hjælpekanal. Der findes også midler, der giver mulighed for, at hver af hjælpekanaleme anvendes selektivt.

Fig. 7 viser de logiske kredse, der er nødvendige til iværksættelse af denne arbejdsform, idet ringtælleren 56 fra fig. 2 er suppleret med et totrinsapparat 148, der kan være en totrinsringtæller svarende til den ovenfor beskrevne. Taktsignaler fra hovedtaktskredsen 12, fig. 1, kan ved ikke viste midler reduceres til frembringelse af en arbejdsperiode indenfor ringtælleren 148, dobbelt så lang som perioden for tælleren 56, således at det første trin i tælleren 148 vil forblive i indstillet tilstand, imens tælleren 56 frembringer signalerne FDI, FD2 og FD3. Herefter skifter tælleren 148 til sin anden driftstilstand og forbliver i denne, medens tælleren 56 gennemløber en næste af sine arbejdsperioder. Det udgangssignal, der frembringes fra det andet trin i tælleren 148, anvendes som indgangssignal til OG-kredse 150, 151 og 152, der endvidere modtager signalerne henholdsvis FDI, FD2 og FD3·

Der findes en række blokeringsorganer 154 til 156, der giver mulighed for, at hver af hjælpekanalerne anvendes selektivt. Disse blokeringsorganer kan have form af et sædvanligt bistabilt apparat. Når et bestemt blokeringsorgan er indstillet, vil det forhindre, at den tilhørende‘hjælpekanal bliver aktiveret, så- 143919 23 ledes at arbejdstiden reserveres til anvendelse for den tilhørende regulære kanal. Til dette formål er udgangsiedningeme fra kredsen 154 til 156 forbundet som indgangsledninger til de tilhørende OG-kredse henholdsvis 150, 151 og 152.

Såfremt det i en arbejdsrutine ønskes, at læse-skrive-kanalen nr. 1 får tildelt alle tidsperioderne og derved udelukker anvendelsen af hjælpekanalen nr. 1, bliver blokeringskredsen 154 "indstillet". Når da trin 1 i tælleren 56 er "indstillet", vil OG-kredsen 150 blive aktiveret således, at dens udgangssignal

FbX går "op", medens udgangssignalet FDX fra en tilsluttet invert erkreds 157 går "ned" og derved sikrer, at den regulære kanal 1 kommer til at arbejde uden afbrydelse.

Ved en arbejdsrutine, ved hvilken alle blokeringsorganeme er "tilbagestillet" og dermed tillader skandering af hjælpekanalerne, vil fordelingen af skanderingsperioden blive således, idet 1A betegner hjælpekanal nr. 1; 1-2-3— 1A-2A-3A— 1-2-3 ____ Såfremt nu et eller flere af blokeringsorganerne indstilles, for eksempel det for hjælpekanalen 2, vil skanderingsperiodeme blive: 1-2-3— 1A-2-3A— 1-2-3 .....

Det vil ses heraf, at på grundlag af en gennemløbsperiode på seks mikrosekunder for tælleren 56 vil kanalerne 1, 5, 1A og 3A blive skanderet for hver 12 mikrosekunder og kanal 2 for hver seks mikrosekunder.

Efter det beskrevne princip vil også kunne indrettes hjælpekanaler til hjælpekanalerne og endog hjælpekanaler endnu et trin længere ude. Fig. 8 viser skematisk, hvorledes der kan indrettes hjælpekanaler både til de regulære kanaler og til hjælpekanaler. Ved denne form sker skandering af de regulære kanaler og hjælpekanalerne efter den driftsrutine, der blev skitseret i forbindelse med fig. 7, idet der yderligere findes midler til 24 143919 skandering af ekstra hjælpekanaler i forbindelse både med de regulære kanaler og hjælpekanaleme. Den regulære kanal vil herved dele sine allokerede skanderingsperioder både med hjælpekanalerne og med "supplerende" regulære kanaler. På tilsvarende måde vil de i fig. 7 viste hjælpekanaler dele deres allokerede skanderingsperioder med supplerende hjælpekanaler.

I fig. 8 er vist en tretrinstæller 56 som den i fig. 2 og 7 viste og en totrinstæller 148 svarende til den i fig. 7 viste. Tællerne 56 og 148 arbejder som beskrevet i forbindelse med fig. 7» og frembringer således signalerne FD1-FD3, samt signalerne FDX og FDX. Desuden virker et andet totrinsapparat 149 på samme måde som tælleren 148 med halv så stor omløbshastighed, og også med anden fase. Når således tælleren 148 skifter sin indstillede tilstand fra trin 1 til trin 2, vil tælleren 149 samtidig skifte sin indstillede tilstand fra trin 2 til trin 1, eller alternativt fra trin 1 til trin 2. Formålet med det sidste vil fremgå af det følgende, tølleren 149 er forbundet til en række OG-kred-se 158 til 163, der tildels konditioneres ved signalerne FDI, FD2 og FD3j samt ved de negerende og de bekræftende signaler A og A, der frembringes af tælleren 148, og angiver karakteren af den allokerede skandering, dvs. hvorvidt den er henholdsvis "regulær" eller "hjælpende". Signalerne A og A bliver selektivt kombineret med udgangssignaler RS-AS fra tælleren 149» til angivelse af, hvorvidt en del af arbejdscyklus er "regulær" eller "hjælpende", eller hvorvidt den er "regulær-supplerende" eller "hjæl-pénde-supplerende". Kredsene 158 til 160 har endvidere indgange fra blokeringskredse 165 til 167» der i indstillet tilstand udelukker skandering af de supplemde kanaler, der hører til de pågældende regulære kanaler.

Ved en arbejdsrutine, ved hvilken det ønskes at arbejde med den regulære kanal 1 således, at denne får allokeret de tidsperioder, der normalt deles med en regulært-supplerende kanal 1, stilles blokeringskredsen 165 i indstillet tilstand. Når da trinnene 1 1 begge tællerne 56 og 148 er i indstillet tilstand, og trinnet 2 i tælleren 149 i indstillet tilstand, vil OG-kredsen 158 blive aktiveret. Imens udgangssignalet FDS fra OG-kredsen 158 går "op", vil udgangssignalet FDS fra en tilsluttet inverterkreds 143919 25 171 gå "ned" for at angive, at den regulære kanal 1 arbejder med uafbrudt arbejdsform med udelukkelse af den regulær-supplerende kanal.

På lignende måde bliver kredsene I6l-I6j5 konditioneret ved indgangssignalerne fra blokeringskredse 168 til 170 og signalerne FDI til FD3. Et signal, der angiver at trin 2 i tælleren 149 er "indstillet", såvel som et signal, der angiver at trin 2 i ’tagiler en 148 er indstillet, vil herved muliggøre eller udelukke skandering af hjælpekanalernes supplerende kanaler i overensstemmelse med stillingen af de bistabile apparater, der angiver blokeringstilstanden i organerne 168-170.

For at lette forståelsen af den her beskrevne udførelsesform hidsættes en tabel over de kodekombinationer eller signalkombinationer, der bevirker udvælgelse af læse-skrive-kanal 1 blandt de regulære, hjælpende og supplerende kanalkombinationer: FDI, FDX, FDS; angiver valg af kanal 1 blandt de regulære kanaler, FDI, FDX, FDS; angiver valg af kanal 1 blandt hjælpe-kanalerne.

FDI, tfMc, FDS; angiver valg af kanal 1 blandt de regulære supplerende kanaler.

FDI, FDX, FDS; angiver valg af kanal 1 blandt de supplerende hjælpekanaler.

Det er muligt at opstille en anden tabel, der angiver de kondi-tioneringssignaler, der kræves til iværksættelse af de nævnte valg. Til valg af den regulære kanal 1 kræves opfyldelse af to betingelser foruden et FDI-signal. For det første må tælleren 148 have sit første trin indstillet til frembringelse af et FDX-signal, For det andet kræves det, at den tidsperiode, der vekselvis deles mellem de regulære kanaler og de regulære-supple-rende kanaler i øjeblikket er allokeret den regulære kanal til frembringelse af et FSS-signal.

På tilsvarende måde får hjælpekanal 1 allokeret en kanalskanderingsperiode derved, at der under FDl-skanderingsperioden frembringes et FDX og f5S-signal. FDX-signalet betegner, at skan- 26 143919 deringsperioden er allokeret til hjælpekanalerne eller de supplerende hjælpekanaler og det frembringes ved konditionering af OG-kredsen 150, idet kombinationen af et FDl-signal, et signal, der angiver, at trin 2 i tælleren 148 er indstillet, samt vegetationen af et blokeringssignal, hvilket angiver at skandering af hjælpekanal 1 ikke er forhindret. FDS-signalet angiver, at mellem hjælpekanaleme og de supplerende hjælpekanaler er tælleren 149 i en sådan tilstand, at det sikres, at den første betingelse et opfyldt.

På lignende måde frembringes et signal, til valg af den supplerende regulære kanal 1 ved kombinationen af signalerne FDI, FDX

og FOS. Her skal bemærkes den forskel, at FDS-signalet frembringes ved, at OG-kredsen 158 ikke aktiveres. OG-kredsen 158 påvirkes af følgende signaler: Et FDl-signal, et signal, der angiver, at tælleren 148 arbejder med trin 1 indstillet til angivelse af, at den foreliggende skanderingsperiode ikke er blevet allokeret til en hjælpekanal, et signal, der angiver, at tælleren 149 arbejder med sit andet trin indstillet til angivelse af, at den foreliggende skanderingsperiode er allokeret til de supplerende kanaler, samt endelig et signal, der angiver, at blokeringskredsen 165 ikke er indstillet, idet denne kreds i indstillet tilstand ville forhindre, at den regulære supplerende kanal 1 blev skanderet periodisk.

Et signal, der angiver valg af den supplerende hjælpekanal 1, tilvejebringes ved FDI og FDX-signalerne som anvendt ved valg af hjælpekanal 1 som ovenfor beskrevet, i forbindelse med FDS-signalet, der frembringes ved spærring af OG-kredsen 161. OG-kredsen 161 påvirkes af følgende signaler: Et FDl-signal, et signal, der angiver, at blokeringskredsen 168 ikke er indstillet og derved viser, at skanderingen af supplerende hjælpekanal 1 ikke er blevet spærret for at reservere skanderingspe-riodeme alene til hjælpekanalen 1, et signal fra det indstillede trin 2 i tælleren 148 til angivelse af, at tidsperioden i øjeblikket er allokeret til en hjælpekanal, samt et signal fra trin 2 i tælleren 149, hvor det andet trin er indstillet og dermed angiver, at den foregivne periode er blevet allokeret til den supplerende hjælpekanal.

143919 27 På tilsvarende måde sker valg af kanalerne 2 og 3 blandt de regulære kanaler, hjælpekanaleme og supplerende kanaler ved frembringelse af selektive FDX og FDS-søsignaler i kombination med signalerne, henholdsvis FD2 og FD3. Ved en arbejdsrutine, ved hvilken alle blokeringskredse er tilbagestillet og tillader skandering af alle hjælpekanalerne, vil fordelingen af skanderingsperioder til de respektive kanaler ske efter følgende rutine: 1 _ 2 - 3 — ΙΑ - 2A - 3A — IS - 2S - 3S — IAS - 2AS - 3AS — 1 - 2 - 3 ...

Såfremt nu en eller flere af blokeringskredsene indstilles for eksempel blokeringskredsen 155» der er forbundet med den anden hjælpekanal, blokeringakredsen 165, der hører til den første supplerende regulære kanal, og blokeringskredsen 170, der hører til den tredje hjælpekanal, vil fordelingen af skanderingsperioder blive som følger: 1-2-3—1A-2-3A—1-2S-3S—1AS-2S-3A— 1 - 2 - 3 ...

I fig. 9 er vist en udførelsesform, der er udviklet videre efter disse retningslinier. Der er her vist en tretrinstæller 56 og en totrinstæller 148 ligesom foran, samt endvidere to totrinsapparater 172 og 174, der virker på samme måde som tælleren 148, men som virker med andre hastigheder og har anden fase. Når tælleren 56 afslutter sin første cyklus, således at den indstillede tilstand går fra trin 3 tilbage til trin 1, vil tælleren 148 skifte fra det første til det andet trin. Efter at tælleren 148 er løbet igennem, således at trin 1 påny er indstillet, og tælleren 56 derefter har afsluttet en yderligere cyklus, skifter de to tællere 148 og 172 fra trin 1 til trin 2, medens tælleren 174 bliver stående i trin 1. Ved afslutningen af den påfølgende cyklus i tælleren 56, går tælleren 148 og 172 atter til trin 1. Efter afslutningen af endnu en cyklus i tælleren 56 skifter tælleren 148 atter fra trin 1 til trin 2 og retablerer derved en driftperiode for hjælpekanaler.

143919 28 Når tælleren 148 atter er gået tilbage til trin 1, og tælleren 56 har gennemløbet en yderligere cyklus, går tællerne 148, 172 og 174 frem fra trin 1 til trin 2.

Til synkronisering af tællerne 56, 148, 172 og 174, til fremrykning gennem de forskellige trin i de forskellige tællere i den ønskede rutine bliver taktsignalerne fra hovedtaktkredsen 12 i fig. 1 reduceret efter de forhold, der er angivet ved taktindgangskredsene i fig. 9, ved hjælp af ikke viste midler. Til tællerne 172 og 174 er forbundet en række OG-kredse, henholdsvis 176 til 178 og 184 til 186. OG-kredsene 176 til 178 bliver konditioneret dels ved signalerne FDI, FD2 og FD3, der frembringes i tælleren 56, og ved signaler fra det andet trin i tællerne 148 og 172, og vil, når disse signaler yderligere kombineres med et signal, der angiver, at den tilhørende af blokeringskredsene 180 til 182 er i indstillet tilstand, virke til at aktivere den tilhørende af OG-kredsene I76-I78. Når udgangssignalet FDS fra den tilhørende af OG-kredsene 176 til 178 går "op", vil udgangssignalet FDS fra en tilhørende inverterkreds 179 gå "ned". På tilsvarende måde bliver de med tælleren 174 forbundne OG-kredse 184-186 konditioneret ved signalerne FDI, FD2 og FD3, ved signaler fra blokeringskredse 188 til 190, og signaler fra trin 2 i tællerne 148 og 172 samt fra trin 2 i tællerne 148 og 172 samt fra trin 2 i tælleren 174. Under de rette betingelser vil udgangssignalet fra den pågældende fra OG-kredsene 184 til 186 gå "op" og derved frembringe udgangssignalet FDA, medens udgangssignalet FDA fra en tilhørende inverterkreds 191 går "ned".

Den følgende tabel angiver de forskellige kombinationer af signaler fra kredsene i fig. 9, der kræves til udvælgelse af den første læse-skrive-kanal blandt de regulære kanaler, hjælpeka-naleme, supplerende hjælpekanaler og "hjælpe-supplerende" hjæl-pekanaler.

FDI, FDX, FDS, FDA; angiver valg af kanal 1 blandt de regulære kanaler. På basis af en 6 mikrosekunders omløbsperiode for tælleren 56 vil denne kanal blive skanderet for hver 6 mikrosekunder med blokeringskredsen 154 indstillet, og for hver 12 mikrosekunder, når blokeringskredsen 154 er tilbagestillet.

29 143913 FDI, FDX, FDS, FM; angiver valg af kanal 1 blandt hjælpekanalerne. På grundlag af en 6 mikrosekunders skanderingsperiode, vil denne kanal blive skanderet for hver 12 mikrosekunder med blokeringskredsen 154 tilbagestillet og blokeringskredsen 180 indstillet, og alternativt for hver 24 mikrosekunder med blokeringskredsene 154 og 180 tilbagestillet.

FDI, FDX, FDS, FDA.; angiver valg af kanal 1 blandt de supplerende hjælpekanaler. Skanderingsperioden for denne kanal 1 vil med blokeringskredsene 154 og 180 tilbagestillet, og blokeringskredsen 188 indstillet, være 24 mikrosekunder, og alternativt, med blokeringskredsene 154, 180 og 188 tilbagestillet, 48 mikrosekunder.

FDI, FDX, FDS, FDA; angiver valg af kanal 1 blandt hjælpe-supplerings-hjælpekanaleme. Skandering af denne kanal foreskrives ved at blokeringskredsene 154, 180 og 188 er tilbagestillet, og hvis en af disse kredse er indstillet, vil skanderingen af denne linie være udelukket. I det første tilfælde vil skanderingen ske for hver 48 mikrosekunder.

Ved en arbejdsrutine, ved hvilken alle blokeringskkredsene er tilbagestillet og dermed tillader skandering af samtlige læse-skrive-kanaler, vil skanderingen ske efter følgende rutine: 1-2-3 --- ΙΑ - 2A - 3A — 1 - 2 - 3 — IAS - 2AS - 3AS — 1 _ 2 - 3 — ΙΑ - 2A - 2A — 1 - 2 - 3 — 1AAS - 2AAS - 3AAS — 1 - 2 - 3 ...

Såfremt for eksempel blokeringskredsene 155 og 188 er indstillet, vil fordelingen af skanderingperioder være således: 1-2-3 — 1A-2-3A — 1-2-3 — 1AS - 2 - 3AS — 1 - 2 - 3— 1A-23A— 1-2-3—1AS-2-3AS— 1-2-3...

Det vil af det foregående ses, at der vil kunne oprettes enhver ønsket skanderingsrutine, hvor der allokeres forskellig skanderingshyppighed til de forskellige periferiske apparater på prio-

Claims (9)

30 143919 ritetsbasis, ved udvælgelse af en af de ovenfor beskrevne udførelsesformer eller ved udformning af tilsvarende udførelsesformer under anvendelse af de angivne principper. Effektiv udnyttelse af drifttiden sikres ved, at programmøren får mulighed for at anvende så mange læse-skrive-kanal er som påkrævet til iværksættelse af behandlingen indenfor et flertal af periferiske apparater. Det vil endvidere være klart, at de herved angivne principper for tidsfordeling vil kunne finde anvendelse i forbindelse med talrige former for kendte databehandlingsanlæg, ved hvilket det ønskes samtidig at behandle information indenfor et flertal af periferiske apparater. Pate n-tkrav:

1. Elektronisk databehandlingsanlæg med en centralenhed, et lager, en forbindelsesenhed og mindst én ydre enhed, som via en for eventuelle andre ydre enheder fælles forbindelse er forbundet til forbindelsesenheden, således at centralenheden kan udveksle information med en række ydre enheder, hvor informationen består af tegn på flerbitsform, kendetegnet ved, at der i forbindelsesenheden (13) findes en ringstyrekreds (56), som er indrettet til at frembringe gentagne synkroniseringssignaler, (FDI, FD2, FD3), som definerer et antal tidsafsnit i databehandlingsanlægget, i løbet af hvilke de informationsoverføringen omfattende tegn kan overføres via forbindelsen mellem centralenheden (11) og de ydre enheder (PD1-PD8), hvor tidsafsnittene på forespørgsel kan tildeles ved hjælp af centralenheden til en særskilt af de til den fælles forbindelse (F01-F06, F51-F56) forbundne ydre enheder (PD1-PD8), at hver ydre enhed (PD1-PD8) er forsynet med en styrekreds (CU1-CU8), der ved hjælp af logiske netværk er indrettet til som svar på fra centralenheden (11) via forbindelsen udsendt forespørgselsinformation at forberede den pågældende ydre enhed, og til - i løbet af det tidsrum, hvor der skal overføres information mellem centralenheden (11) og den ydre enhed (PD1-PD8) -kun at forbinde den ydre enhed med centralenheden i et eller flere af tidsafsnittene indenfor en cyklus, og at forbindelsesenheden (13) er forsynet med en aktivitetsindikator (58, 60, 62) for hvert tidsafsnit, hvilken indikator er indrettet til at vise, at det på 143919 31 gældende tidsafsnit er tildelt en ydre enhed (PD1-PD8) og dermed meddele centralenheden (11), at dette tidsafsnit ikke står til rådighed for anden tildeling, hvor indstillingen af aktivitetsindikatoren sker ved hjælp af et kodet signal (SI, S2, S3), som forekommer i forbindelse med et styresignal (FGG) på den fælles forbindelse (F01-F06), og hvor tilbagestillingen af aktivitetsindikatoren til angivelse af, at det definerede tidsafsnit atter står til rådighed for en tildeling, bevirkes ved hjælp af et andet kodet signal (FRI, FR2, FR3), som afgives fra den sidst tildelte ydre enhed, og som angiver afslutningen af dataudvekslingen.

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at styrekredsene (CU1-CU8) indeholder en lokal synkroniseringsanordning (134-136, 138-140), som er indrettet til at blive indstillet ved hjælp af den kodede information og til at reagere på synkroniseringssignaler (FD1-FD2, FD3), således at den tilhørende ydre enhed (PD1-PD8) bliver forbundet med dataoverføringsforbindelsen (F01-F06, F51-F56) udelukkende ved forekomsten af et af synkroniseringssignalerne, som forekommer på hvert skifteværk via tilhørende til fordelerledningen (54) hørende styreledninger. **

3. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ringstyrekredsen (56) indeholder en flertrinsringtæller, som er indrettet til at frembringe et antal som synkroniseringsignal tjenende, tidsdelte udgangssignaler på tilhørende ledninger (FD1-FD3), hvilke udgangssignaler optræder til på hinanden følgende underintervaller af ringtællerens arbejdscyklus, hvor en underinterval-følge på en af ledningerne (FDI, FD2, FD3) definerer en kanal og at ringtælleren styres ved hjælp af et signal (FTO), som er frembragt ved hjælp af en taktgenerator (12) i anlægget.

4. Anlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at ringstyrekredsen (56) desuden er forbundet til en koblingskreds (Dl, D2, D3, 58-76) samt til et antal udgange (kanal 1, kanal 2, kanal 3), som i antal svarer til antallet af ved tidsafsnittene definerede læse-skrive-kanaler, og at den nævnte koblingskreds er indrettet til at afgive et signal på en af de tilhørende udgange (kanal 1, kanal 2, kanal 3), i afhængighed af, om en kanal er reserveret, hvilket sidstnævnte signal overføres til centralenheden, d.v.s. den centrale behandlingsenhed (10, 11). 143919 32

5. Anlæg ifølge krav 4, kendetegne t,ved, at signalerne på udgangene (kanal 1, kanal 2, kanal 3) bliver frembragt ved hjælp af aktivitetsindikatorerne, som indeholder et antal bistabile enheder (58, 60, 62), som bliver indstillet, når der overføres et forud bestemt tegn via den fælles fordelerledning (54, F01-F06, FDQ FKK, FPP, FGG, FFF), og som bliver tilbagestillet ved hjælp af et signal, der forekommer på den fælles fordelerledning (54, FRI, FR2,' FR3), når kanalen skal frigives, f.eks. ved afslutningen af en dataoverførsel.

6. Anlæg ifølge krav 3» 4 og 5, kendetegnet ved, at de regulære kanaler veksler med hjælpekanaler, som kan tildeles de ydre enheder i tilfælde af en mindre hurtig dataoverførsel.

7· Anlæg ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hjælpe-kanalerne er indrettet til midlertidigt at kunne benyttes som regulære kanaler, når de ikke benyttes af de respektive ydre enheder, eller at kunne benyttes af den centrale behandlings enhed, når hjæl-pekanalerne ikke benyttes som regulære kanaler.

8. Anlæg ifølge krav 3-7, kendetegnet ved, at hver kanal har et antal tillægskanaler, over hvilke der kan overføres information med nedsat hastighed, hvilke tillægskanaler kan tildeles de ydre enheder for nedsat overføringshastighed, samt at hver tillægskanal midlertidigt kan tjene som den tilsvarende hovedkanal, når tillægskanalen på intet tidspunkt er benyttet af den tilhørende ydre enhed.

9. Anlæg ifølge krav 6, 7 eller 8, kendetegnet ved, at hjælpe·- og/eller tillægskanaleme tilvejebringes med en eller flere med ringstyrekredsen (56) samvirkende flertrinsringtællere (148, 149, 172, 174), og at der findes forbindelsesled, som er indrettet til at forbinde tællerne indbyrdes, og som består af i og for sig kendte byggeelementer (154-156 henholdsvis 165-170 eller 180-182, 188-190 i tilfælde af tillægskanaler), som er indrettet til at reagere på forespørgsler gennem de tilhørende ydre enheder (PD1-PD8) og til at bevirke, at forbindelsesleddene afgiver et flerbitsudgangssignal, som identificerer kanalen til det pågældende tidspunkt.