DK143685B - Fastgoerelsesindretning af burre- eller flonellograftypen med et lag af klaebende syntetisk harpiks paa bagsiden af basisstoffet - Google Patents

Description

(19) DANMARK

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 143685 B

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 4946/73 (51) IntCI.3 A AA B 21/00 (22) Indleveringsdag 7· seP· 1973 AAAB 19/00 (24) Løbedag 7. s ep. 1973 // C 09 J 3/14 (41) Aim. tilgængelig 13· mal'. 1974 (44) Fremlagt 28. s ep. 1981 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag ” (62) Stamansøgning nr. “

(30) Prioritet 12. sep. 1972, 106938/72 U, JP

(71) Ansøger KANEBO LTD., Tokyo, JP.

(72) Opfinder Toru Uraya, JP.

(74) Fuldmægtig Plougmann & Vlngtoft Patent bur eau.

(54) Fastgørelses Indretning af burre- el= ler flonellograftypen med et lag af klæbende syntetisk harpiks på bagsiden af basisstoffet.

Den foreliggende opfindelse angår en fastgørelsesindretning af burre- eller flonellograftypen og med en patricedel og en matricedel sammensat af et basisstof og et antal i hinanden indgribende elementer samt et lag klæbende syntetisk harpiks, der dækker bagsiden af henholdsvis patricedelens og matricedelens basisstof. En fastgørelsesindretning af denne type kan let fastgøres til et par JJ genstande, til hvilke en til fastgørelsesindretningen hørende pa~ f) tricedel og matricedel skal forbindes hver for sig. Fastgørelses- X) q indretningen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at disse klæ- Ό bende harpikslag er varmefølsomme klæbelag med et smeltepunkt, der cf r~ * 3 2 143685 er væsentligt lavere end smeltepunktet for det materiale, hvoraf de i hinanden indgribende elementer og basisstoffet er dannet, hvilke varmefølsomme klæbelag er en ροΐγ-ω-laurolactamharpiks, en copolymer af ροΐγ-ω-laurolactam eller en blanding af poly-co-lauro-lactam og en copolymer af ροΐγ-ω-laurolactam.

Det er velkendt, at fastgørelsesindretninger af burre- eller flo-nellograftypen i vid udstrækning er blevet anvendt til udløseligt at fastgøre to genstande til hinanden. Ved særskilt fastgørelse af patricedelen og matricedelen til tekstilstoffer er denne fastgørelse hidtil hovedsageligt blevet foretaget ved syning. Især ved tykke eller meget stive stoffer har det været meget vanskeligt at foretage den ovennævnte syningsoperation, og en uundgåelig følge har været en mindre effektiv fastgørelse.

I USA patentskrift nr. 3.353.663 er det beskrevet, hvorledes man kan fremstille en burrelås i båndform, hvilken burrelås kan påsættes ved klæbning. Burrelåsen er opbygget af flere lag, og det anvendte klæbestof er et trykfølsomt klæbelag, hvorfor det er nødvendigt at anvende et slippapir. I forhold hertil er der med den foreliggende opfindelse tilvejebragt en fastgørelsesindretning af burreeller flonellograftypen, ved hjælp af hvilken fastgørelsesoperationen kan foretages hurtigere og lettere end med den kendte fastgørelsesindretning .

Det er velkendt, at adskillige af disse typer af fastgørelsesindretninger, der er på markedet, er blevet anvendt med succes. En af disse fastgørelsesindretninger har en patricedel med et antal opretstående krogformede elementer anbragt på et basisstof og en matricedel, der har et antal løkkeformede elementer udformet på en arbejdsflade af et basisstof, så at de krogformede elementer udløseligt kan bringes i indgreb med de løkkeformede elementer, når patricedelen føres mod matricedelen. En anden type af en sådan fastgørelsesindretning er dannet af en patricedel med et antal indgrebs elementer, der er forsynet med et på tværs udragende hoved, der er udformet på hvert af disse elementer, som er fastgjort til et basisstof således, at de rager ud fra dette, og en matricedel, der har et antal løkkeformede elementer udformet på en arbejdsfla- 143885 3 de på basisstoffet, så at indgrebselementerne udløseligt kan indgribe med de løkkeformede elementer, når patriceelementet føres mod matriceelementet. Det bemærkes, at den foreliggende opfindelse kan anvendes i forbindelse med de ovennævnte velkendte fastgørelsesindretninger af burre- eller flonellograftypen. Følgelig omfatter udtrykket "fastgørelsesindretning af burre- eller flonellograf-typen" eller "fastgørelsesindretning" i denne beskrivelse de ovennævnte typer af fastgørelsesindretninger.

Når fastgørelsesindretningen ifølge opfindelsen skal fastgøres til tekstilstoffer, kan patricedelen og matricedelen fastgøres let og sikkert derved, at de fastpresses ved en temperatur ved eller lidt over smeltepunktet for den klæbende plastiske harpiks.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere beskrevet under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en udførelsesform for fastgørelsesindretningen ifølge opfindelsen set i perspektiv, idet patricedelens og matricedelens elementer er vist delvis adskilt, og fig. 2 viser et snit i en del af de i fig. 1 viste patrice- og matricedele.

I fig. 1 og 2 er der vist en udførelsesform for fastgørelsesindretningen ifølge opfindelsen og med en patricedel 1 samt en matricedel 2 svarende til en konventionel fastgørelsesindretning af burreeller flonellograftypen. Patricedelen 1 omfatter et basisstof 3 med et antal indgrebselementer 4, der rager ud fra basisstoffet 3's overflade, og et tyndt plastlag eller en plasthinde 5, der dækker basisstoffet 3's bagside. Hvert af indgrebselementerne er forsynet med et ved sin frie endedel udformet, på tværs udragende hoved 4a. Matricedelen 2 er derimod dannet af et basisstof 6 og et antal løkker 7, der rager ud fra basisstoffet 6's overflade, og en plasthinde eller et plastlag 8, der dækker bagsiden af basisstoffet 6.

4 143665

Basisstofferne 3 og 6 og løkkeelementerne 7 er dannet af en syntetisk fiber eller filament, f.eks. en polyamidfiber eller -filament, medens indgrebselementet er fremstillet af et polyamidmonofilament eller et polypropylenmonofilament, ligesom det er tilfældet Ted konventionelle fastgørelsesindretninger af den omhandlede type. En klæbende syntetisk harpiks, der har et lavt smeltepunkt, anvendes til dannelse af lagene 5 og 8.

Når de ovennævnte patrice- og matricedele skal fastgøres til tekstilvarer» anbringes de først hver især ovenpå disse tekstilvarer på en sådan måde, at bagsidelaget 5 eller 8 direkte berører tekstilvarerne, hvorefter de mod hinanden liggende materialer sammenpresses under en høj temperatur, der er tilstrækkelig til at smelte den nævnte klæbende syntetiske harpiks.

For at hindre deformation af eller uønsket indvirkning på indgrebselementerne under fastgørelsesoperationen må man derfor vælge materialet for de løkkeformede elementer og basisstoffet samt materialet for bagsidelagene 5 og 8 med omhu. En af de vigtigste ting, man må sørge for ved valg af materialet, er materialets smeltepunkt. Dvs., at smeltepunktet for den ovennævnte klæbende syntetiske harpiks må være væsentligt lavere end smeltepunktet for andre dele af patrice-delen og matricedelen.

Forsøg har vist, at en harpiks sammensat af en copolymer af poly-6i--laurolaetam eller en blanding af poly-uh-laurolactam (der i det følgende vil blive betegnet som nylon 12) og en copolymer af poly-u£-lau-rolactam (der i det følgende vil blive betegnet som copolymer af nylon 12) må foretrækkes. Da smeltepunktet for nylon 12 ligger i intervallet mellem 178°C og 180°C, og da smeltepunktet for polypropylenmonofilament er 175°C, er det eksempelvis i det tilfælde, hvor filament af nylon 12 anvendes til fremstilling af basisstofferne 3 og 6 og de løkkeformede elementer 7, medens indgrebselementerne 4 fremstilles af polypropylenmonofilamentet, nødvendigt at vælge den ovennævnte copolymere af nylon 12, der anvendes til bagsidelagene, med et smeltepunkt i intervallet mellem 120° og 140°C.

143685 5

Da en sådan copolymer af nylon 12 sammenlignet med polyamidharpiksen har en større Tandabsorptionskapacitet, hvis indholdet af denne copolymer i harpiksen forøges, vil vaskbarheden af den del, der er fastklæbet til tekstilvarerne, blive formindsket. Denne fastklæbede dels modstandsevne over for vand vil med andre ord blive svækket.

I det efterfølgende eksempel 1 vil resultater af forsøg, der er foretaget med henblik på dette problem, blive detaljeret forklaret.

Eksempel 1.

Et materiale til patricedelen 1 blev fremstillet af et multifilament af nylon 6 (210 denier, 12 filamenter) og et polypropylenmonofila-ment (0,2 mm i diameter). Multifilamentet af nylon 6 blev anvendt til et garn, af hvilket basisstoffet 3 blev fremstillet, medens polypropylenmonofilamentet blev anvendt til indgrebselementerne 4.

De sideværts udragende hoveder 4a blev fremstillet ved opvarmning af indgrebselementerne 4’s yderste endedele til en temperatur på 300°C. Et materiale til matricedelen 2 blev fremstillet af et multifilament af nylon 6 (210 denier, 12 filamenter). De løkkeformede elementer 7 blev fremstillet ved at danne luv på overfladen af basisstoffet 6. Derefter blev bagsiden af patricedelen 1 og matricedelen 2 overtrukket med et 70^u tykt lag af en klæbende syntetisk harpiks sammensat af en blanding af nylon 12 og en copolymer af nylon 12. Indholdet af komponenterne i den ovennævnte harpiks blev ændret som vist i tabel I. Patricedelen 1 og matricedelen 2 blev derefter hver især fastgjort til et bomuldsstof (40s bredt klæde, kædetrådstæthed 57/cm x skudtrådstæthed 29/cm) ved smeltning af den klæbende harpiks, medens patricedelen 1 eller matricedelen 2 blev trykket mod bomuldsstoffet. Endelig blev den følgende stabilitetsundersøgelse foretaget. Denne gik ud på, at den på bomuldsstoffet anbragte patricedel først blev trykket i indgreb med matricedelen på bomuldsstoffet, hvorpå bomuldsstoffet med disse to dele blev trukket fra hinanden, indtil indgrebselementerne blev adskilt fra de løkkeformede elementer. Hvis disse elementer ikke gik ud af indgreb med hinanden, men patricedelen 1 eller matricedelen 2 i stedet meget let blev adskilt fra bomuldsstoffet, blev det fastslået, at bindingen mellem patricedelen 1 eller matricedelen 6 143685 2 og bomuldsstoffet var meget svag. Hvis patricedelen 1 eller matricedelen 2 blev adskilt fra bomuldsstoffet, før der var blevet foretaget 100 efter hinanden følgende prøver, blev det fastslået, at bindingen ikke var stærk nok til praktisk brug, og hvis antallet af efter hinanden følgende prøver oversteg 100, blev det fastslået, at bindingen var tilstrækkelig stærk til praktisk brug.

Endvidere blev vaskbarheden af det fastklæbede materiale undersøgt som følger. Den til bomuldsstoffet fastklæbede patricedel og matricedel blev vasket i en konventionel vaskemaskine, og derefter blev de ovennævnte stabilitetsprøver gentaget. Antallet af efter hinanden følgende vaskeprøver, der angiver det antal vaskninger, der foretages, inden patricedelen eller matricedelen adskilles fra bomuldsstoffet, er angivet i tabel I.

Tabel I.

Procentdele af blandingen nr. 1 nr. 2 nr. 3 nr. 4 nr. 5

Nylon 12 100 80' 50 30 20

Copolymer af nylon 12 0 20 50 70 80 ikke stærk

Stabilitet meget svag nok til prak- stærk nok til praktisk tisk brug_brug_

Vaskbarhed 15 20 20 12 5

De ovennævnte undersøgelsesresultater viser, at harpiks nr. 3 må anses for at være den harpiks, der i praksis er mest velegnet.

Det er vigtigt at finde frem til den optimale tykkelse for harpikslagene 5 og 8, der påføres bagsiderne af patricedelen 1 og matrice-delen 2. Eksperimentelle undersøgelser har vist, at tykkelsen af disse harpikslag må ligge inden for visse grænser. Hvis tykkelsen af harpikslaget overstiger en vis grænse, f.eks. 800yu, indebærer fastklæbningsoperationen visse vanskeligheder, der forklares i 143885 7 det efterfølgende eksempel 2. Hvis harpikslagene 5 og 8 er så tykke, vil den del af tekstilstoffet, til hvilket fastgørelsesindretningens patrice- eller matricedel er fastklæbet, endvidere blive stiv. Det er følgelig ønskeligt at holde lagene 5 og 8 så tynde som muligt, hvis den ovennævnte stabilitet for bindingen skal være praktisk opnåelig.

Eksempel 2. ·

Patricedelen 1 og matricedelen 2 blev fremstillet af de samme materialer som dem,der blev anvendt i eksempel 1. Harpikslagene 5 og 8 blev påført som en ekstrusionslaminering, idet der anvendtes en pelletblanding sammensat af nylon 12 (50 dele) og en copolymer af nylon 12 (50 dele). Por at bestemme indvirkningen af tykkelsen af disse lag blev der påført flere forskellige tykkelser, fra 10ju. til 800^u, af disse harpikslag. Der blev derefter foretaget de samme stabilitetsprøver og vaskbarhedsprøver som i eksempel 1.

Dette forsøg bekræftede, at stabiliteten og vaskbarheden for fastgørelsesindretningen ifølge opfindelsen ikke påvirkedes af tykkelsen af harpikslagene 5 og 8. Der var derimod en tendens til, at indgrebselementerne 4's og de løkkeformede elementer 7’s fastgørelsesevne blev svækket, hvis tykkelsen af harpikslaget overstiger den grænse, der er nødvendig for opnåelse af harpikslagets bindevirkning, fordi overskydende harpiks, når den smelter, trænger gennem basisstoffet og dækker de løkkeformede elementer 7's roddele.

Konklusionen af den eksperimentelle undersøgelse ifølge eksempel 2 var derfor, at harpikslagets foretrukne tykkelse ligger i intervallet mellem 40 og 105/u. Dette foretrækkes derfor ifølge opfindelsen.

Som omtalt ovenfor i eksempel 1 og 2 kan harpikslagene 5 og 8 påføres bagsiden af basisstofferne 3 og 6 ved anvendelse af en ekstru-sionslamineringsmetode eller belægningsmetode, der er velkendt i tekstilteknologien.