DK143594B - Styreapparat for styretoejer el. l., med midler til forhindring af afdrift som foelge af laekage - Google Patents

Description

143594

Opfindelsen angår et styreapparat for styretøjer el.l. med et hus, hvor der i husets boring er anbragt en omstillerventil, der består af en ydre drejegliderventil og en indre drejegliderventil, hvor der på glidefladen mellem husboring 5 og drejegliderventil, fortrinsvis i husboringen, aksialt ved siden af hinanden er anbragt fire ringnoter, af hvilke den første er forbundet med en pumpetilslutning, den anden og tredie hver med en tilslutning for en til en arbejdsmotor førende arbejdsledning og den fjerde med en tanktilslutning, 10 samt hvor der yderligere er en første hjælperingnot mellem den anden og tredie ringnot og en anden hjælperingnot mellem den tredie og fjerde ringnot, hvor hjælperingnoterne er drejningsuafhængig forbundet med pumpetilslutningen, hvis tryk, især i neutralstillingen, er aflastelig med en med den 15 indre drejegliderventil forbundet styreaksel og med en målemotor, som ved aktivering af styreapparatet er indkoblet mellem pumpetilslutningen og arbejdsledningen på tilstrømningssiden, og hvor den ydre drejegliderventil efterstiller den indre drejegliderventil, og hvor især en længdeboring i 20 huset er forbundet med en med pumpetilslutningen forbundet ringnot og med hjælperingnoterne.

Ved et kendt styreapparat af denne art (GB-PS 1 151 524) er der ved siden af hinanden på glidefladen mellem den ydre drejegliderventil og husboringen anbragt: En med pumpetil-25 slutningen forbundet ringnot, en med tanktilslutningen for- 143594 2 bundet ringnot, en hjælperingnot, en med arbejdscylinderens ene side forbundet ringnot, en hjælperingnot, til målemotoren førende styreåbninger, en hjælperingnot, en til arbejdscy linderens anden side førende ringnot, en hjælperingnot og 5 en med tanktilslutningen forbundet ringnot. Den indre dre-jegliderventils inderrum er forbundet med pumpetilslutningen. To hjælperingnoter er vedvarende, to yderligere ringnoter er midlertidigt forbundet med pumpetilslutningen i afhængighed af en aktivering af styreapparatet. Forhindring 10 af en lækageoliestrømning fører til, at målemotoren følger arbejdsmotorens indstilling mere nøjagtigt.

Derudover har styreapparatet neutralstillingsåbninger, over hvilke pumpetilslutningen i neutralstillingen forbindes direkte med tanktilslutningen, hvorved pumpetrykket synker.

15 Når arbejdsmotoren i neutralstillingen belastes af ydre kræfter, kan lækagevæske gå fra de med arbejdsmotoren forbundne ringnoter over i hjælperingnoten, således at der fås en uønsket afdrift.

Det samme problem optræder også ved sådanne styreapparater, 20 ved hvilke pumpetrykket nedreguleres ved manglende behov, fx ved forholdsregler ved pumpen eller ved en shuntventil.

Opfindelsen har til hensigt at angive et styreapparat af den i indledningen beskrevne art, ved hvilket en uønsket indstilling af arbejdsmotoren forhindres, når denne er belastet af 25 ydre kræfter.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at der i en til hjælperingnoterne førende kanal er anbragt en kontraventil, der er indrettet til at åbne i retning mod kanalen.

Når ved denne konstruktion trykket på pumpetilslutningen 30 sænkes, kan alligevel ingen lækagevæske ved belastning af arbejdsmotoren gå fra en af ringnoterne, der er forbundet 3 143594 med arbejdsledningerne, over til en af hjælperingnoterne.

For så snart lækagevæske forsøger at gå over i hjælpering-noten på grund af en trykstigning i arbejdsmotoren, opbygges et tryk i forbindelsesledningen, som lukker kontraventilen, 5 således at den videre overgang af lækagevæske er forhindret.

Som følge deraf kan arbejdsmotoren heller ikke indstilles på uønsket måde.

Ved en særlig enkel konstruktion er kontraventilen i længdeboringen anbragt mellem den med pumpetilslutningen for-10 bundne ringnot og hjælperingnoterne.

Opfindelsen forklares nærmere nedenstående ved hjælp af et på tegningen i længdesnit vist udførelseseksempel.

Det viste styreapparat viser et hus 1 med en boring 2, i hvilken der er anbragt en ydre drejegliderventil 3 og i 15 denne en indre drejegliderventil 4. Den indre drejegliderventil 4 er forsynet med en kobling 5 for en ledaksel. Den kan imod kraften af en bladfjeder 6 forskydes en begrænset vinkel mod den ydre drejegliderventil 3. Denne vinkel er forudbestemt af en tværstift 7, mod hvilken i omkredsretnin-20 gen anbragte anslag kommer til anlæg i et gennembrud 8. Den ydre drejegliderventil 3 er over tværstiften 7 forbundet med en ledaksel 61, som udgør en drejefast forbindelse med en målemotors 10 som tandhjul udformede drejestempel 9. Motoren har desuden en faststående, indvendigt fortandet tandring 25 11, som sammen med en endeplade 12 og en mellemplade 13 ved hjælp af skruer 14 er fastgjort til huset 1.

Huset har en tilslutning 15, som kan forbindes med en pumpe 16, samt en tilslutning 17, der kan forbindes med en tank 18. Desuden er der antydet to tilslutninger 19 og 20 (som 30 ligger i et ikke synligt snitplan), som kan forbindes med to arbejdsledninger 21 og 22, som fører til en arbejdsmotor 23, som her består af cylinder 24 og stempel 25 og et hjuls 26 4 143594 ledindstilling. På glidefladen mellem boringen 2 og den ydre drejegliderventil 3, nemlig i boringsfladen/ er der aksialt ved siden af hinanden anbragt fire ringnoter. En første ringnot 27 er over en kanal 28 forbundet med pumpetilslutnin-5 gen 15. En anden ringnot 29 er forbundet med arbejdslednings-tilslutningen 19, og en tredie ringnot 30 er forbundet med arbejdslednings-tilslutningen 20. En fjerde ringnot 31 er over en ledning 32 forbundet med tanktilslutningen 17.

Mellem de to ledninger 28 og 32 findes en forbindelseskanal 10 33 med en kontraventil 34, som åbner, hvis der ved tanktilslut ningen 17 skulle herske et højere tryk end ved pumpetilslutningen 15. Endvidere udgår der fra boringen styreåbninger 35, som hver fører til et fortrængningskammer mellem målemotorens 10 tænder og skiftevis er virksomme som styreåbninger 15 på tilstrømningssiden og afledningssiden.

Såvel den ydre drejegliderventil 3 som den indre drejegliderventil 4 har neutralstillingsåbninger henholdsvis 36 og 37, som i neutralstillingen flugter med hinanden og forbinder den første ringnot 27 med den anden drejegliderventils 4 20 inderrum 38. Dette inderrum står via gennembrud 8, længdenoter 39 i den indre drejegliderventil 4 og radialboringer 40 i den ydre drejegliderventil 3 i forbindelse med den tanktryk førende ringnot 31. I neutralstillingen er pumpetilslutningen 15 derfor forbundet med tanktilslutningen 17. Tilsvarende 25 falder trykket ved pumpetilslutningen 15.

På tegningen er drejegliderventilens stilling vist således, at arbejdsmotoren 23 forskyder sit stempel mod højre. Af denne grund er neutralstillingsåbningerne 37 og 38 forskudt mod hinanden, altså lukkede. Trykvæske trænger da gennem 30 radialboringer 41 fra den første ringnot 27 til en ringnot 42 i den indre drejegliderventil 3 og derfra over aksialkana-ler 43 til radialboringer 44, som står i forbindelse med styreåbningerne 35. Trykvæsken ledes da over målemotoren 10.

Fra andre styreåbninger når udstrømmende trykvæske over 5 143594 radialboringer 45 ind i aksialkanaler 46. Herfra kommer den over radialboringer 47 ind i den anden ringnot 29 og videre til arbejdsmotoren 23. Den tilbagestrømmende væske når ind i den tredie ringnot 30 og via radialboringer 48 og 49 ind i 5 det tanktryk førende inderrum 38. Ved modsat drejning af ledakslen, ledes trykvæske fra målemotoren 10 først ind i den tredie ringnot 30 og over arbejdsmotoren 23 og den anden ringnot 29 til tanken.

I den viste stilling fører derfor den første ringnot 27 10 pumpetrykket Pp, den anden ringnot 29 arbejdstrykket P^, som indtil trykfaldet i målemotoren 10 svarer til pumpetrykket, medens den fjerde ringnot 31 fører tanktrykket PT og den tredie ringnot 30 trykket P_, som er lig med tanktrykket P .

Som følge heraf kunne en bestemt mængde trykvæske strømme 15 fra den anden ringnot 29 langs med glidefladen mellem den ydre drejegliderventil 3 og husboringen 2 til den tredie ringnot 30. Da det drejer sig om allerede målt trykvæske, ville der ved målemotoren fremkomme en større forskydning end den, der svarer til arbejdsmotorens 23. På samme måde 20 ville der ved modsat forskydningsretning kunne strømme en større mængde trykvæske fra den tredie ringnot 30 til den anden ringnot 29 og til den fjerde ringnot 31. Disse forhold er særlig tydelige, når arbejdsmotoren 23 har nået en endestilling, fordi motoren da bevæger sig videre i rammerne af 25 lækagestrømningen. De medfører et forstyrrende slip, som er af variabel størrelse for de to styreretninger.

Denne ulempe fjernes ved, at to hjælperingnoter 50 og 51 er lagt mellem den anden ringnot 29 og den tredie ringnot 30 samt mellem den tredie ringnot 30 og den fjerde ringnot 31 30 henholdsvis tværstiften 7. Begge hjælperingnoter er over radialboringer 52 og 53 forbundet med en aksialboring 54, som igen over en radialboring 55 står i forbindelse med den første ringnot 27. Som følge heraf hersker der pumpetryk i hjælperingnoterne 50 og 51. Dette forhindrer en lækagestrøm- 6 143594 ning af allerede afmålt trykvæske. At der fra hjælperingnoterne strømmer trykvæske ind i de tanktryk førende ringnoter er uden betydning for arbejdet.

Endvidere er der mellem styreåbningerne 35 og den anden 5 ringnot 29 anbragt en tredie hjælperingnot 56, som over en radialboring 57 er forbundet med længdeboringen 54 og derfor fører pumpetryk. Den forhindrer udstrømningen af allerede afmålt trykvæske fra styreåbningerne på afledningssiden (og naturligvis også på tilstrømningssiden) til den anden ringnot 10 29, når denne fører tanktryk ?T, hvilket forbedrer styrenøjag- tigheden og symmetrien ved styreaktiveringen.

I længdeboringen 54 er der indsat en kontraventil 58, som er belastet af en fjeder 59. Denne kontraventil lukker, når trykket i hjælperingnoterne 50, 51 eller 56 bliver større 15 end trykket ved pumpetilslutningen 15. Dette kan ske i neutralstillingen, hvis trykket ved pumpetilslutningen 15 blot er noget større end trykket ved tanktilslutningen 17, men på arbejdsmotoren 23 udøves en ydre kraft, som i ringnoten 29 eller 30 fremkalder et højere tryk end trykket ved 20 pumpetilslutningen 15. Dette tryk kunne endog føre til en udstrømning af trykvæske i hjælperingnoterne 50, 51 eller 56; da der imidlertid på grund af kontraventilen 58 ikke kan afledes væske fra denne, sker der ikke nogen forskydning af arbejdsmotoren.

25 På tegningen er det ved streglinie antydet, at pumpen 16 er forsynet med en regulator 60, der er fremstillet som shuntventil, således at pumpetrykket kan efterstilles de aktuelle behov. Også ved denne reguleringsmåde kan trykket ved pumpeindgangen 15 blive lavere end trykket i ringnoterne 29 eller 30 30, hvis der ved arbejdsmotoren optræder en ydre kraft.