DK143580B - Apparat til registrering og aflaesning af information paa et bevaegeligt magnetisk registreringsmedium - Google Patents

Description

(19) DANMARK

lp (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 11+3580 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5129/75 (61) IntCl* 8 11 B 5/02 (22) Indleveringsdag 6. Jun. 1975 0 08 F 13/04 (24) Løbedag 6. Jun. 1975 (41) Aim. tilgængelig 8. dec. 1973 (44) Fremlagt 7. s ep. 1981 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringedag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 7- Jun. 1972, 260684, US

(71) Ansøger INTERNATIONAL BUSINESS MACHINES CORPORATION, Armonk, US.

(72) Opfinder Donald Irwin Frush, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Apparat til registrering og af= læsning af information på et bevægeligt magnetisk registre-ringsmedium.

Opfindelsen angår et apparat til registrering og aflæsning af information på et bevægeligt magnetisk registreringsmedium, således som nærmere angivet i krav l's indledning.

Ved moderne databehandlingsanlæg behandler en centralenhed instruktioner og data, hvoraf størstedelen på grund af hovedlager-Q) begrænsninger inden for centralenheden oplagres i flere perifere O lagre uden for centralenheden. En centralenhed kan være forbundet ^ med en datakanal, der igen er koblet til de perifere lagre via en 00 lagerstyreenhed. Alternativt kan centralenheden være direkte for- bundet med de perifere lagre via styrekredsløb inden for selve cen-tralenheden.

O

2 143580

En type ofte anvendte perifere lagre er magnetpladelagre.

Ved fremstilling af plader hertil er produktionsudbyttet således, at et vist antal af de fremstillede plader indeholder overfladefejl,' som tidligere har gjort pladen uegnet til dataregistrering. Senere har sådanne defekte plader været gjort anvendelige ved markering af dataspor, som indeholder sådanne fejl, og registrering af til disse defekte spor normalt hørende data på alternative spor. Hver fejl diskvalificerer således et helt dataspor, der da markeres som værende defekt, selv om fejlen muligvis kun optager et forholdsvis lille område af sporet. Denne løsning medfører spild af plads, og desuden var kun nogle få alternative spor til rådighed for omdirigering fra defekte spor. Følgelig kunne der kun tolereres et lille antal fejl pr. plade, før pladens datakapacitet blev påvirket alvorligt. Det er klart, at dette problem og den ifølge opfindelsen tilvejebragte løsning heraf ikke blot gælder pladelagre. Løsningen ifølge opfindelsen kan lige så vel anvendes på fejlproblemer i magnetbåndanlæg eller andre lignende anlæg, hvor der registreres information på medier.

I overensstemmelse hermed er formålet med opfindelsen væsentligt at forøge det effektive udbytte ved produktion af oplagringsmedier ved, at et større antal fejl og fejl med støre udbredelse kan accepteres på medierne og til trods herfor kan være umærkelige for det anvendte anlæg, samt at forbedre et dataanlægs præstation ved at gøre anvendelsen af alternative spor for at undvige fejl på oplagringsmedierne unødvendig.

I US-patentskrift nr. 2.975.407 er der beskrevet et apparat med magnetbånd, hvori et defekt område, der påtræffes, bevirker en tilbagespoling og en ny registrering af et felt. I IBM Technical Disclosure Bulletin, Vol. 12, No. 6j november 1970, beskrives et magnetbånd-anlæg, hvor et afprøvende læse/skrive-hoved forhindrer registrering og aflæsning på et defekt område for et efterfølgende læse/skrive-hoved. I IBM Technical Disclosure Bulletin, Vol. 13,

No. 10j marts 1971 beskrives et magnetbånd-anlæg, hvori en impulstæller anvendes til at udmåle afstanden fra et referencepunkt til et defekt område, hvorpå der spoles tilbage til referencepunktet, og der fortsættes til sidst fremad under dannelse af et mellemrum omkring det defekte område.

% 3 143560

Denne kendte teknik beskæftiger sig først og fremmest med de problemer, der opstår når defekte områder opdages i forbindelse med skrivning og læsning af data. Da det defekte områdes beliggenhed på registreringsmediet er tidligere kendt, er det en ulempe at skulle anvende en kompliceret teknik af den fra disse skrifter kendte art, der omfatter tilbagespoling eller dobbelte magnethoveder, for at undvige defekte områder.

Apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning. Ved den i dette krav angivne beregning af flere afstande til et defekt område er det muligt at tage hensyn til det defekte områdes indvirkning, inden skrive/læse--hovedet når hen til det defekte område. Herved bliver det muligt at undgå tilbagespoling af bånd eller ekstra omdrejninger for en magnetplade, eller også at udnytte sådanne bevægelser til ny styreinformation på registreringsmediet.

Nogle foretrukne udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen beskrives i det følgende mere detaljeret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en lineær repræsentation af et typisk dataspor i et oplagringsorgan, på hvilket den foreliggende opfindelse kan anvendes, fig. 2 en udførelsesform for en dataregistrering, ved hvilken den foreliggende opfindelse kan anvendes, fig. JK og fremgangsmåder ifølge opfindelsen, fig. 4 et dataspor på et oplagringsmedium, ved hvilket den foreliggende opfindelse udnyttes, fig. 5 detaljeret et begyndelsesområde af et dataspor til illustration af den overspringningsforskydning, der anvendes ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 6 detaljeret overspringningsforskydningen, optrædende inde i en registrering ved anvendelse af den foreliggende opfindelse, fig. 7 i form af et rutediagram den grundlæggende fremgangsmåde ifølge opfindelsen, 4 Τ*35β0 fig. 8 detaljeret den måde, hvorpå det specielle mellemrum ifølge opfindelsen kan knyttes til registreringsmediets overflade- fejl, fig. 9 generaliseret datastrømmen i et styreapparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 9A og 9B et eksempel på styrekredsløb, der er anvendelige i forbindelse med den foreliggende opfindelse, fig. 10 detaljeret en udførelsesform for en fremgangsmåde ifølge opfindelsen, fig. 10A-10D forskellige udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og fig. 11 detaljeret en dataregistrering, der tjener til at lette forklaringen af de forhold, som er af betydning ved udøvelse af den foreliggende opfindelse.

Inden selve opfindelsen beskrives, gives der i det følgende først en omtale af den generelle baggrund herfor vedrørende informa-tionsoplagring i et anlæg, på hvilket den foreliggende opfindelse kan anvendes. Det er imidlertid underforstået, at opfindelsen også kan anvendes i oplagringsanlæg af andre typer. Der oplagres i almindelighed information i det pågidende anlæg langs koncentriske dataspor på skivepakker som registreringer bestående af to eller flere former. Ved en første form danner et tællefelt, et nøglefelt og et datafelt en registrering, og ved en anden form består en registrering alene af et tællefelt og et datafelt. Da den sidstnævnte form er et undertilfælde af den første form, anvendes den første form som illustrativt eksempel. Begyndelsen af en registrering indikeres af styrehensyn ved hjælp af en adressemarkering. Adressemarkeringen kan optræde forud for tællefeltet og selve adressemarkeringen følger efter et synkroniseringsområde til synkronisering af de til læsning og skrivning anvendte tidstilpasningskomponenter. Synkroniseringsområdet findes også foran registreringens øvrige informationsfelt. Hvert spor kan indledes af et hjemmeadresse-felt til adresseidentifikation og af en sporbeskrivende registrering. Begyndelsen af sporet indikeres af styre- og tidstilpasningshensyn af et signal, i form af et såkaldt indekspunkt. Yderligere detaljer 5 U3580 vedrørende den måde, hvorpå der oplagres Information i form af registreringer af denne art, er omtalt i beskrivelsen til USA patent nr. 3*299.410.

En type af perifere oplagringsorganer af den her omtalte art styres normalt af en lagerstyreenhed uden for en centralenhed eller af andre styrekredsløb inden for selve centralenheden eller af en kombination af begge dele. Dette styreapparatur fortolker ordrer fra det anvendte anlæg og tilvejebringer den nødvendige styring med henblik på udførelse af de ordrer som skal udføres af de perifere lagre. Styreenheder er velkendte, og eksempler herpå er omtalt i beskrivelserne til USA patenterne nr. 3*544.966 og 3*625.022. Den foreliggende opfindelse kan også udnyttes i forbindelse med et mikro-programmeret lagerstyreenhedsunderanlæg med et udlæsningslager ifølge beskrivelsen til det ovenfor nævnte USA patent nr. 3*544.966, eller den kan tilpasses til et sådant anlæg med en skrivelig lagerstyreenhed, f.eks. et monolitisk, intergreret lagerstyrekredsløb, på vis funktion der er angivet et eksempel i beskrivelsen til det ovenfor nævnte USA patent nr. 3.623.022. I fig. 1 er der på lineær måde vist et typisk dataspor på et oplagringsorgan fra indekspunkt til indekspunkt. Det bemærkes, at indekspunkterne ved hver ende i fig. 1 i det tilfælde, hvor det perifere lager udgøres af et cyklisk organ, f.eks. en roterende skive, er ét og samme punkt, idet sporet danner en cirkel. Hjemmeadressen HA indeholder adressen for sporet, mens registrering nr. O, dvs. den registrering, som er betegnet RO, er den sporbeskrivende registrering. Registreringerne Rl-RN Inklusive anvendes i almindelighed til oplagring af brugerens information .

I fig. 2 er der vist en opdelt Illustration af en typisk dataregistrering, f.eks. Rl-RN inklusive i fig. 1. Den adressemarkering, der er nævnt ovenfor, er vist adskilt fra tællefeltet af et synkroniseringsområde. Adressemarkeringen følger efter et mellemrum, som ikke er vist. Kombinationen af adressemarkeringen og synkroniseringsområdet kan betragtes som det forreste almene område FAO af tællefeltet. Tællefeltet er vist adskilt fra nøglefeltet ved et mellemrum G2. Nøglefeltet følger også efter forskellige former for synkroniseringsinformation, der ligeledes er vist som et forreste alment område. Nøglefeltet er af et andet mellemrum G3 adskilt fra datafeltet, som også har et forreste alment område. Endelig er datafeltet vist adskilt fra tællefeltet for den næste registrering ved hjælp af et mellemrum G4. En registrerings tællefelt indeholder normalt adres- *

143SSO

o serings- og styreinformation samt identifikationsinformation. Nøglefeltet, der er et valgfrit felt, kan også anvendes til identifikationsinformation, mens datafeltet normalt indeholder registreringens meddelelsesinformation. Denne registreringsfremgangsmåde er velkendt indenfor teknikken, og yderligere detaljer er angivet i beskrivelsen til det ovenfor omtalte USA patent nr. 3*299·410 °S i en IBM-publikation med benævnelsen "2841 Storage Control (Stage 2), Field Engineering, Theory of Operation", form Y26-4000-2, side 1-8 til 1-15, 1966.

I fig. 3>A er der vist en fremgangsmåde til fej loverspringning ifølge den foreliggende opfindelse. Fig. 3A viser et dataspor, der er betegnet med 1 og har en overfladefejl * ved 3· I fig. 3A er der også vist en første registrering og en del af en anden registrering, af hvilke den første registrering har længden Det bemærkes, at tælledelen af registreringen har et bestemt antal bitgruppei^ mens nøgledelen og datadelen kan være variable, selv om længderne af samtlige felter er velkendte og fikserede til det tidspunkt, hvor registreringen indskrives i og udlæses fra sporet. Fig. 3A viser, at en del af nøglefeltet ved normal registrering ville blive registreret over fejlen, hvilket ville medføre problemer. I fig. 34 er fejlen oversprunget i overensstemmelse med en fremgangsmåde ifølge opfindelsen ved anbringelse af det specielle mellemrum SG over fejlen ved, at det foregående feltadskillende mellemrum G2 er forlænget, idet registreringen af nøglefeltet først er sket herefter. Som det fremgår af figuren, flyttes datafeltet herved langs sporet, så at det defekte område overspringes, hvorved det sikres, at ingen information registreres på det defekte område.

I fig. j5B er der vist en anden fremgangsmåde til fejloverspringning ifølge den foreliggende opfindelse. Situationen i fig. 3B er den samme som i fig. 3A med den undtagelse, at fejlen er beliggende et godt stykke inde i nøglefeltet, så at en forlængelse af mellemrummet G2 med et fast, specielt mellemrum SG ikke vil resultere i, at fejlen bliver beliggende i mellemrummet SG. I dette tilfælde sker der derfor ifølge den foreliggende opfindelse en opdeling af nøglefeltet i to segmenter F^ og F g, hvilke segmenter adskilles af det specielle mellemrum SG på en sådan måde, at fejlen indgår i dette mellemrum SG. En måde, hvorpå dette kan gøres, består eksempelvis i, at mellemrummet SG i hovedsagen centreres over fejlen. Selv om eksemplet viser en fejl i nøglefeltet, er det underforstået, at fejlen kan optræde i et hvilket som helst felt, hvorved en tilsvarende 143S80 7 elimineringsproces udføres. Ved udøvelsen af opfindelsen er det nødvendigt, at fejlens plads, regnet fra et passende referencepunkt, kendes. I fig. 4 kan f.eks. forskydningen fra indekspunktet til fejlen være kendt som overspringningsforskydningen OP. Størrelsen OP kan være angivet i bitgrupper fra indekspunktet og kan oplagres på en passende plads af referencehensyn, f.eks. i hjemmeadressefeltet.

Dette kan ske under en analyse af oplagringsmediets overflade i fabrikken med henblik på senere anvendelse i forbindelse med fejloverspringningen under registrering af information hos den endelige bruger. En skitse for hjemmeadressefeltet er vist i fig. 5. Et vist antal bitgrupper udnyttes til adressering, mens en bitgruppe F anvendes som markerings- eller indikatorbitgruppe. Størrelsen OP kan registreree i hjemmeadressen og optager så mange bitgrupper som er nødvendige for det pågældende anlæg i hjemmeadressefeltet, som det er vist. Når man begynder at registrere registreringer i sporet, bliver det nødvendigt at holde rede på fejlen. Derfor kan den formindskede strækning frem til fejlen, efterhånden som hver registrering registreres, angives inden for registreringen, f.eks. i tæilefeltet. Som det fremgår af fig. 4, kan der derfor beregnes en ny værdi OF for hver registrering, hvilken værdi reflekterer den formindskede strækning fra et referencepunkt inden for hver registrering frem til fejlen. Ved den foreliggende udførelsesform er afslutningen af tællefeltet udvalgt som internt referencepunkt for hver registrering. Fig. 6 viser et eksempel på et tællefelt, hvor nøglefeltlængden og datafeltlængden D^ oplagres i tællefeltet, inden nøglefeltet og datafeltet indskrives i en given registrering. En vis del af tællefeltet kan anvendes til adressering og identifikation i overensstemmelse med det i den ovenfor omtalte publikation anførte. Markeringsbitgruppen optræder heri foruden den netop beregnede overspringningsforskydning, som reflekterer strækningen mellem fejlen og det pågældende tællefelts afslutning. Da længden af alle mellemrum og længden af alle felter kendes, inden de indskrives, vil det anvendte anlæg overvåge den oprindelige overspringningsforskydning fra hjemmeadressen under registreringsprocessen og vil på grundlag af de kendte mellemrumslængder og feltlængder beregne den nye værdi af OP ved subtraktion af mellemrums- og feltlængderne mellem afslutningen af tællefeltet i den sporbeskrivende registrering ro og fejlen fra den oprindelige overspringningsforskydning i hjemmeadressen, idet resultatet heraf som OP anbringes i registreringen RO's tællefelt. Processen fortsætter med sub 8 f43583 traktion af tilsvarende længder vedrørende den næste registrering fra den nye OF-værdi i RO-tællefeltet med henblik på udledning af den nye overspringningsforskydning for den næste registrering på sporet. Dette er vist grafisk i fig. 4. Overspringningsforskydningernes formindskede strækning kan beregnes på følgende måde: OF=forskydning fra fejlen til indekspunktet 0Fr0=0F- (GO + hjemmeadresselængde + GI + tællelængde i RO) OFR^=OFRO~ (G2 + datalængde i RO + G4 + tællelængde i Ri) OFR2=OFR^- (G2 + nøglelængde i Ri + G3 + datalængde i Ri + G4 + tællelængde i R2) .

Det ovenfor anførte er et eksempel på en fejl, der ville være blevet indlejret i registrering nr. 2 på sporet. Der udføres på samme måde beregninger for fejl, som er beliggende et vilkårligt andet sted langs sporet. Det ovenfor anførte tjener som udgangspunkt for den detaljerede beskrivelse af opfindelsen, som angives i det følgende.

Fig. 7 viser de to grundmetoder ifølge den foreliggende opfindelse. Når informationsfeltet af en registrering skal skrives i et spor, traffes der ved 21 et beslutning for at bestemme, hvorvidt en overfladefejl vil påvirke dette informationsfelt. Hvis dette ikke er tilfældet, skrives dette felt i sporet, og processen fortsætter indtil det tidspunkt, hvor det næste informationsfelt skal skrives i sporet. Til dette tidspunkt stilles det samme spørgsmål ved 21.

Til slut kan der nås et punkt, ved hvilket en fejl vil påvirke informationsfeltet. Hvis dette er tilfældet, stilles der ved 25 et andet spørgsmål for at bestemme, hvorvidt fejlen kan undviges ved flytning af feltet langs sporet. Hvis dette kan ske, registreres feltet længere fremme i sporet, end det normalt skulle, med henblik på undvigelse af fejlen. Dette sker ved forlængelse af det foregående mellem to felter optrædende mellemrum ved tilføjelse af det specielle mellemrum SG. Dette er vist ved 27* Ved dette punkt er fejlen undveget, og resten af sporet registreres normalt. Hvis spørgsmålet ved 25 derimod besvares med et nej, deles feltet i to segmenter, der er adskilt af det specielle mellemrum SG, som det er vist ved 29.

For at forstå indføringen af mellemrummet SG i datasporet er det nødvendigt, at man forstår forholdet mellem SG-mellemrummet og en fejl. I fig. 8 er der ved 51 vist en fejl med uregelmæssig form, som repræsenterer enten manglende oxid, en indlejret umagnetisk partikel eller en vilkårlig anden type fejl i oplagringsmediet. Strækningen fra referencepunktet til fejlen er OF. Der er vist tre magnetspor TI, T+l og T-l med en indbyrdes afstand p med henblik på illu- 9 1435*0 stration. Fejlens længde WD^ i forhold til sporet T skal bestemmes ved analysen af oplagringsmediets overflade, som det er omtalt ovenfor. I dette tilfælde strækker fejlen sig som vist over yderligere et magnetspor T-l. Den målte længde af fejlen i forhold til sporet T-l er WD^j^. Det bemærkes, at både WD^^ og OF^,^ har en anden værdi end de tilsvarende størrelser WD^, og OFtil trods for, at alle størrelserne skyldes den samme fysiske fejl. SGT og SGT+^ har lige store længder, men er forskudt for hinanden på grund af forskellen mellem de relative positioner af SiT og 5.^+^. Følgelig er den foreliggende opfindelse virksom for fejl, der strækker sig over flere magnetspor. Referencepunktet kan f.eks. udgøres af indekspunktet eller afslutningen af tællefeltet i hver registrering, som det er nævnt ovenfor. OF for et givet spor begynder ved referencepunktet og kan slutte ved et bestemt passende punkt i forhold til fejlen. Eksempelvis kan afslutningspunktet udgøres af fejlens begyndelse eller afslutning eller af fejlens centrum. Ved det viste eksempel begynder overspringningsforskydningen ved referencepunktet, mens den slutter ved fejlens midtpunkt, som det er vist. Under normale forhold ved analyse af oplagringsmedier er den maksimale bredde af en fejl kendt. En måde, hvorpå det specielle mellemrum SG kan knyttes til fejlen, består i at begrænse den maksimale bredde af fejlen til at være SG/N, hvor N er mindre end 2. Den absolutte længde af SG og WD kan udvælges af konstruktøren på basis af det anvendte anlægs karakteristik, indbefattende takttolerancer, mekaniske tolerancer og lignende faktorer.

Ved anvendelse af de ovenfor nævnte begrænsninger som eksempel på definitionen af mellemrummet SG muliggøres en centrering af det specielle mellemrum over fejlen således, at der dannes et minimalt spillerum B på hver side af fejlen, som det er vist i fig. 8.

Før omtalen af detaljerede eksempler på funktionen ifølge opfindelsen henvises der til fig. 9, som i form af et blokdiagram viser grundelementerne i en lagerstyreenhed, der er anvendelig til udførelse af de beregninger, den aflæsning og den registrering, som er nødvendige for udøvelse af opfindelsen. Som det fremgår af fig. 9, er en buffer via en hovedledning 31 forbundet med en tælle/logik-enhed 34. Hovedledningen 31 har en forlængelse 35 til et åbningsstyrekredsløb 37, der aktiveres via en hovedledning 35 af signaler fra enheden Udgangen fra åbningss,tyreenheden 37 er en gruppe styreledninger, der er vist i form af en hovedledning 38, hvilke styreledninger påvirker en læse- og registreringsmekanisme 39· Mekanismen 39 overfører data mellem det brugende anlæg og et indgangs-udgangs- 10 143580 lager 45. Når indgangs-udgangslageret 45 er en datapladestation, er ledningen 43 en serie-dataledning, hvor over der indskrives data på eller udlæses data fra pladen med indbyrdes passende mellemrum.

Læse- og registreringsmekanismen 39 kan indeholde et serie/parallel--omformningsorgan af den inden for teknikken velkendte art til omformning af seriedata fra ledningen 43 til paralleldata med henblik på overførsel via hovedledningen 41 til det brugende anlæg, eventuelt ved hjælp af passende oplagringsregistre. Hovedledningen 41A har til formål at oplagre forskellige konstanter, f.eks. længden af overspringningsforskydningen, af nøglefeltet, af datafeltet og af tilhørende mellemrum samt desuden længden af det forreste almene • område og eventuelle fejlkorrigerings-kodebitgrupper, som kan føjes til de forskellige informationsfelter. Alt det i fig. 9 viste apparatur er velkendt inden for teknikken og kan f.eks. være det grundapparatur, som er omtalt i beskrivelsen til det ovenfor nævnte USA patent nr. 3.299.410.

Fig. 10 og 11 angiver eksempler på fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse. Fig. 10 viser det tilfælde, hvor dataregistreringer er ved at blive indskrevet i sporet. Konstant-informationen af en registrering, f.eks. mellemrumslængden, længden af det forreste almene område og overspringningsforskydningen, der skal registreres i registreringens tællefelt, er kendt og kan anbringes på passende plads i bufferen i fig. 9· Overspringningsforskydningen for en given registrering er beregnet straks forud for udformningen af denne registrering på den tidligere omtalte måde. Når en given registrering kommer ind i risikozonen for en fejl, og der tages forholdsregler til at undvige fejlen, vil styreinformationen i tællefeltet blive opdateret for at indikere, hvilke felter det drejer sig om, og hvilke undvigelsesforanstaltninger der er truffet for, at de trufne undvigelsesforanstaltninger, når registreringen senere læses, skal kunne reflekteres med henblik på korrekt læsning af registreringen.

En eksempel på åbningsstyrekredsløbet 37 er angivet i fig. 9A og 9B. Fig. 9A viser styrekredsløbet til flytning i rumlig henseende af et felt langs sporet ved indføring af det specielle mellemrum SO efter et af de méLlem felterne optrædende mellemrum G2, G3 eller G4 i afhængighed af, hvilket felt det drejer sig om. Mellemrums- og datastyreorganet 101 er i hovedsagen de kredsløb, der er vist i fig. 1A og IB til USA patent nr. 3.299.410. Mellemrumslængden for mellemrum- i ram mene G2, G3 og G4 overføres til kredsløbet 101, som det er omtalt i beskrivelsen til det netop nævnte USA patent. En rumflytnings-styremultivibrator 103 indstilles af en ledning i hovedledningen 35, se fig. 9, hvilket indikerer, at det specielle mellemrum SG skal ind-: føres efter et bestemt mellemrum mellem felterne. Udgangsledningen 107 fra multivibratoren 103's ene side fører et aktiveringssignal for at lade åbningskredsløbet 105 overføre længden af det specielle mellemrum SG til kredsløbet 101. Ledningen 107 tilbagestiller også multivibratoren 103 efter en forsinkelse D, der er passende til, at længden af det specielle mellemrum SG skal kunne overføres til styreorganet 101.

Åbningsstyrekredsløbet 37 i fig. 9 kan også indeholde det styrekredsløb, der er vist i fig. 9B, for at tilvejebringe en opdelt registrering af et informationsfelt, idet registreringens to segmenter adskilles af det specielle mellemrum SG. Mellemrums- og datastyreorganet 101 er det samme som i fig. 9Å. En opdelingsstyremulti-vibrator 109 indstilles af den ledning i hovedledningen 35, se fig. 9, som indikerer, at et felt skal skrives på opdelt måde. Ledningerne 117, 119 og 121 danner den ene indgang til OG-kredsløb 111, 113 og 115· De andre indgange til hvert af disse OG-kredsløb udgøres af : udgangen fra den ene side af opdelingsstyremultivibratoren 109. Udgangssignalet fra OG-kredsløbene 111, 113 og 115 virker som aktiverende indgangssignaler til åbningskredsløb 123, 125 og 127· Omtrent til det tidspunkt, hvor den første segmentdel af den opdelte registrering skal registreres, aktiverer ledningen 121 åbningskredsløbet 115, hvilket sætter åbningskredsløbet 127 i stand til at overføre segment 1 til mellemrums- og datastyreorganet 101 med henblik på registrering af dette segment på oplagringsmediet. Efter, at dette segment er registreret, aktiverer ledningen 119 på samme måde 0G--kredsløbet 113, som påvirker åbningskredsløbet 125 til overførsel af længden af det specielle mellemrum SG til styreorganet 101. Efter at det specielle mellemrum er indført på oplagringsmediet, sætter ledningen 117 OG-kredsløbet 111 i stand til at påvirke åbningskredsløbet 123 til at føre segment 2 til styreorganet 101 med henblik på registrering af dette segment. Opdelingsstyremultivibratoren 109 tilbagestilles, som det er vist, efter en passende forsinkelse til sikring af overførslen af segment 2 til styreorganet.

12 Τ*35βΟ

En mulig udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er generelt vist i fig. 10C. En registrering skal registreres på oplagringsmediet. Tællefeltet 201, der indbefatter det forreste almene område og overspringningsforskydningsinformationen for denne registrering, registreres under antagelse af at fejlen ikke påvirker denne registrering. Når tællefeltet er skrevet, træffes der beslutning om, hvorvidt fejlen påvirker registreringen eller ej. Med henblik herpå kan registreringen defineres som strækkende sig fra slutningen af tællefeltet 201 til slutningen af tællefeltet i den næste fysiske registrering i sporet. Hvis fejlen påvirker denne registrering, træffes der en beslutning for at undvige fejlen. I denne forbindelse er det nødvendigt at bekræfte undvigelsesforløbet ved registrering af en indikering heraf, f.eks. i tællefeltet 201's markeringsbitgruppe, så at der, når registreringen til slut læses, kan træffes tilsvarende foranstaltninger med henblik på korrekt læsning af registreringen. Hvis undvigelsesforløbet f.eks. går ud på flytning af et bestemt felt længere frem i sporet ved hjælp af specielle mellemrumsbitgrupper med henblik på undvigelse af en fejl, skal der anbringes en indikering heraf i tællefeltet, så at der ved læsning af dette felt sker en overspringning af det specielle mellemrum efter det foregående mellemrum mellem felterne, hvorefter informationsfeltet læses.

Hvis undvigelsesforløbet endvidere indebærer en opdeling af feltet, bør dette reflekteres i tællefeltet, så at læsemekanismen ved læsning forstår at læse et første segment af feltet, at overspringe det specielle mellemrum SG og derefter at læse det andet segment af feltet. Denne reflektering af det undvigelsesforløb, der er udvalgt, kan, hvis oplagringsmediet er en plade ske ved at anvende en omdrejning, der følger efter den første registrering af tællefeltet 201, og at omorientere i forhold til tællefeltet 201, idet markeringsbitgruppeindholdet opdateres, så at det reflekterer det udvalgte und-vige}.sesforløb, hvorefter tællefeltet 201 omskrives med det udvalgte undvigelsesforløb i markeringsbitgruppen. Herefter registreres den resterende del af feltet med det ønskede undvigelsesforløb. Efter dette kan resten af sporet anvendes på normal måde, da fejlen er undveget. En måde, hvorpå markeringsbitgruppen kan opdateres, er vist i fig. 10D. Hvis undvigelsesforløbet går ud på at rumforskyde et bestemt felt, enten nøglefeltet eller datafeltet i denne registrering eller tællefeltet i den næste registrering, ved indføring 13

143¾8O

af det specielle mellemrum SG foran feltet, indikeres dette ved indstilling af en af bittene 4, 5 eller 3. Overspringningsforskydningsbi tgrupperne i tællefeltet 201 indstilles på 0 under disse omstændigheder, så at der ved læsning detekteres en kombination af O i OF-informationen i tællefeltet 201, se fig. 10C og en af bittene 3, 4 eller 5 i "til"-tilstanden i markeringsbitgruppen i fig. 10D indikerer at det specielle felt, som angives af markeringsbitgruppens bit, ved hjælp af specielle mellemrurasbitgrupper er flyttet fremad fra den normalt forventede position og kan læses korrekt, hvis der tages hensyn:til denne information. Hvis et felt i stedet skal opdeles, kan længden af det første segment, regnet i bitgrupper, på samme måde registreres i OF-informationsområdet i tællefeltet 201, og det specielle informationsfelt, som opdeles, indikeres ved indstilling af den rigtige bit i dette tællefelts markeringsbitgruppe. Ved læsning derefter indikeres detekteringen af en anden værdi end 0 i tællefeltets OF-område, og at én af bittene 3, 4 eller 5 er "til" i markeringsbitgruppen, hvilket felt der er omdelt. Der kan da træffes passende forholdsregler til korrekt udlæsning af feltet på grundlag af denne information. I alle andre tilfælde er markeringsbitgrupperne 3, 4 og 5 0.

I fig. 10 er der vist et detaljeret eksempel på en mulig anvendelse af den foreliggende opfindelse. Ved 50 påbegyndes registreringen af et givet informationsafsnit, f.eks. registreringen i fig.

11 ved, at tællefeltet i denne registrering registreres indbefattende OF^. Ved 51 træffes der en beslutning om, hvorvidt overspringningsforskydningen er mindre end længden af den registrering, som skal registreres. Som det fremgår af fig. 11, er registreringslængden R^

Rl = G2 + Fn + G3 + Fd + G4 + FT hvor

Fjj = FAO-længden + FKK-længden + nøg le informa ti ons længden Fp = FAO-længden + datainformationslængden + FKK-længden FT = FAO-længden + styreinformationslængden + FKK-længden.

Den ovenfor nævnte registreringslængde kan bestemmes ved hjælp af det i fig. 9 viste apparat ved, at man simpelthen fra pufferen udfører korrekte konstanter og adderer dem i tælle/logik-enheden J>h. Overspringningsforskydningen OF for den givne registrering kan derefter sammenlignes med R^, som også findes i tælle/logik-enheden. Dette kan i praksis udføres ved hjælp af den velkendte eksklusiv-ETiLER--funktion. Hvis OF ikke er mindre end registreringens længde, indi- 14 1*3530 kerer dette, at fejlen ikke ligger inden for det område, hvori registreringen normalt skulle registreres, og anlægget kan derfor fuldføre registreringen af denne information som vist ved 53 i fig. 10.

Ved dette punkt beregnes en ny overspringningsforskydning for den næste information i overensstemmelse med det ovenfor anførte, og der træffes en beslutning’ som vist ved 57 med henblik på for den næste registrering at afgøre, hvorvidt den nye overspringningsforskydning er lig med den nye registreringslængde. Hvis dette er tilfældet, sker indføringen som vist ved 53, og processen fortsætter, indtil en ny overspringningsforskydning viser sig at være mindre end registreringslængden, hvilket indikerer, at fejlen ligger indenfor det område, hvor denne nye registrering skal registreres. Denne registrering kan derfor blive påvirket af fejlen som vist ved 59. Det antages, at den påvirkede registrering er registreringen i i fig. 11. Af beregningshensyn regnes længden af registreringen i fig. 11 fra afslutningen af tællefeltet i registreringen i til slutningen af tællefeltet i registreringen i+1. Da alle tællefelter har samme længde, svarer dette til en beregning af registreringslængderne fra begyndelsen af tællefeltet i registreringen i til begyndelsen af tællefeltet i registreringen i+1. Hvis svaret på spørgsmålet 51 i fig. 10 er JA, indikerer dette, at fejlen befinder sig et eller andet sted indenfor registreringen i fig. 11. Som det indikeres af eksemplet i denne figur, skal fejlen da ligge i sporet inden for et område, over hvilket registreringen af nøglefeltet normalt skulle registreres. Ved dette punkt kender styreapparaturet imidlertid kun overspringningsforskydningen OP og må udføre beregninger, hvad angår den plads inden for registreringen, hvor fejlen kommer til at ligge. Ved 61 konstateres det derfor, hvorvidt OF + SG/2 er mindre end eller lig med mellemrummet G2. Dette har blot til formål at kontrollere, hvorvidt fejlen ligger helt og holdent inden for G2. Da fejlen er helt indeholdt i mellemrummet G2, hvor den ikke skader registreringen, kræves der ingen yderligere foranstaltninger, og registreringen skrives derfor normalt i sporet, og OF skrives som 0 i det næste tællefelt, hvilket indikerer, at fejlen er passeret.

Hvis det derimod konstateres, at fejlen ikke er helt beliggende inden for rammerne af mellemrummet G2, konstateres det ved 65, om fejlen ligger helt og holdent inden for nøgleområdet. Dette sker ved sammenligning af (OF + OF/2) med strækningen G2 + FN· Som det fremgår af fig. 11, er F^ nøgleområdets længde indbefattende eventuelle bitgrupper for forreste almene område og fejlkorrigeringskoder.

15 U3580

Hvis svaret ved 65 i fig. 10 er JA, indikerer dette, at fejlen findes et eller andet sted inden for nøgleområdet FN Det må derfor afgøres, hvorvidt fejlen kan undviges ved flytning af nøgleområdet langs sporet. Dette gøres ved 67, hvor overspringningsforskydningen OF sammenlignes med den variable størrelse SG + VN· Den variable VN er afhængig af, om svaret 67 kommer fra 65, 81 eller 84. Værdierne af VN i disse tre tilfælde er: indføring fra 65: - G2.

indføring fra 81: Vj = G2 + G3 + F^ indføring fra 84: = G2 + G3 + Fjj + FD + G4.

Da indgang i 67 først sker fra 65, træffes afgørelsen ved at konstatere, om OF er mindre end eller lig med specialmellemrummet SG + mellemrummet G2. Hvis der optræder et JA-svar fra 67, ligger fejlen inden for et ikke-anvendt område, hvis G2 forøges ved tilføjelse af mellemrummet SG efter dette. Hvis dette er tilfældet, skal der, som vist ved 69 ske en opdatering af styreinformationen som omtalt i forbindelse med fig. 10C og fig. 10D, og specialmellemrummet SG indføres efter mellemrummet G2. Som det er påpeget i forbindelse med omtalen af disse figurer, udføres beregningerne ved 67 i fig. 10, efter at tællefeltet er skrevet under antagelse af, at mellemruranet ikke påvirker denne registrering. Resultatet ved 67 af beregningerne indikerer, at denne antagelse var fejlagtig. Der må derfor anvendes en hel omdrejning, og læse/skriveomformeren omorienteres på det tidligere tællefelt, dvs. tællefeltet 165 i fig. 11, med henblik på opdatering af styreinformationen med henblik på fremtidig læsning af den registrering, som skal flyttes. Dette fremgår af fig. 10A. Registreringskonstanterne, f.eks. de i fig. 9 viste, oplagres ved 167. Undersystemet omorienteres på det tidligere tællefelt som vist ved 169, og styreinformationen i tællefeltet opdateres som vist ved 171.

Da nøglefeltet, som det er vist i fig. 11, i denne registrering bliver påvirket, kan bit 4- i markeringsbitgruppen indstilles på til-tilstan-den i dette tællefelt, og OF-informationen kan tilbagestilles til 0. Derefter vil undersystemet skrive resten af registreringen, dvs., nøglefeltet og datafeltet, som vist ved 173, hvorved de foreskrevne undvigelsesforanstaltninger udføres med henblik på at omgå fejlen, det vil i dette tilfælde sige ved udvidelse af mellemrummet G2 med SG.

16 1435*0

Der er ovenfor angivet et eksempel på den første fremgangsmåde ifølge opfindelsen, som indebærer en forlængelse af mellemrummet mellem felterne og en flytning langs sporet af et informationsfelt, som ellers ville blive påvirket af en fejl. Hvis overspringningsforskydningen OP i henhold til afgørelsen 67 i fig. 10 ikke er lig med eller mindre end det specielle mellemrum SG + mellemrummet G2 mellem felterne foran nøglefeltet, er det til trods for, at det vides, at fejlen påvirker nøglefeltet, ikke til nogen nytte at flytte nøglefeltet langs sporet, da fejlen stadig vil befinde sig inden for nøglefeltet uden for det nævnte forlængede mellemrum og stadig vil påvirke feltet. Ved et NEJ-svar fra 67 er det derfor nødvendigt at dele informationsfeltet og at opdatere styreinformationen for at genspejle dette. Ved opdeling af feltet er det nødvendigt at beregne, hvor mange bitgrupper af feltet der skal indskrives i det første segment af det opdelte felt, og hvor mange bitgrupper der medgår til det andet segment. Dette er vist detaljeret i fig. 10B tilsammen med fig. 3B og 11. I fig. 10B blev længden af det første segment F^ beregnet ved 177 som værende lig med overspringningsforskydningen OF minus halvdelen af det specielle mellemrum SG minus den variable V^ defineret som angivet ovenfor. Af fig. 11 fremgår det, at afslutningen af det første segment P med herved anbringes ved 175> hvorved det specielle mellemrum SG i hovedsagen centreres over fejlen. Som det fremgår ved 179 i fig· 10B, beregnes det andet segment ved subtraktion af FK1 fra hele nøgleområdet F^.

I dette punkt kan der tilvejebringes en omdrejning af skiven med henblik på opdatering af styreinformationen som omtalt ovenfor. Efter opdatering af styreinformationen kan feltets to segmenter registreres indbyrdes adskilt af mellemrummet SG. Med henblik på korrekt registrering og gengivning skal det nødvendige forreste almene område registreres for hvert segment, og eventuelle ønskede fejlkor-rigeringsbitgrupper kan registreres efter hvert segment. Ved den ovenfor omtalte beregning bør der tages hensyn til både det forreste almene områdes bitgrupper og fejlkorrigeringskodebitgrupperne.

Der er ovenfor angivet et eksempel ifølge opfindelsen på de to fremgangsmåder, som kan anvendes i forbindelse ned en fejl i registreringens nøglefelt. Her blev "ja"-grenen fulgt fra blokken 65 i fig. 10. Hvis man i stedet følger "nej"-grenen fra blokken 65 i fig. 10, indikerer dette, at fejlen ikke findes i nøgleområdet.

Efter fortsættelse frem til punktet 77 konstateres det, hvorvidt fejlen ligger tilstrækkelig langt inde i mellemrummet G3 til ikke

17 U35*O

at kræve nogen yderligere foranstaltninger. Hvis dette er tilfældet, følges grenen 79. Denne beregning ved 77 er den samme som ved 61, men afgørelsen gælder mellemrummet G3 i stedet for mellemrummet G2 i forbindelse med 61. Hvis "nej"-grenen fra blokken 77 er gældende, har blokken 81 til formål at holde rede på, om fejlen findes inden for datafeltet. Denne afgørelse er den samme som ved 65, blot med den undtagelse, at FQ indgår i afgørelsesprocessen vedrørende datafeltet. Hvis fejlen ligger inden for datafeltet, følges "ja"-grenen til punktet 67. I dette punkt er banen via punktet 67 til punktet 75 den samme som forklaret ovenfor, blot med den undtagelse, at V2 anvendes i stedet for ved 67 i fig. 10 og desuden ved 177 i fig. 10B, da eksemplet nu gælder dataområdet og feltmellemrummet G3 umiddelbart foran dataområdet.

Hvis "nej"-grenen følges fra punktet 81, indikerer dette, at fejlen kan findes enten i mellemrummet G4 eller i det næste tælleområde FT i fig. 11 eller længere fremme ad sporet. Derfor bliver beslutningen 83 aktuel. Hvis "ja"-grenen følges, indikerer dette, at fejlen ligger tilstrækkeligt langt inde i mellemrummet g4 til, at der ikke kræves yderligere foranstaltninger.

Hvis "nej"-grenen fra punktet 83, følges, afgøres det ved 84, hvorvidt fejlen kræver en forskydning af tællefeltet i registreringen i+1 langs sporet.

Ved en modifikation af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan det besluttes, at felter med en vis minimums størrelse ikke skal opdeles, men kun flyttes, fordi en opdeling er mere krævende.

Hvis dette er tilfældet, bliver kun den aktivitet, der starter ved punktet 69 i fig. 10, aktuel for felter med denne særlige størrelse. Ved denne udførelsesform er længden af tællefeltet mindre end den udvalgte længde SG. Det er derfor åbenbart, at der altid vil opnås en "ja"-beslutning ved 67 i tilfælde af indførsel fra 84.