DK142969B - Fremgangsmaade til cyklisk paakaldelse i et dataoverfoeringsanlaeg - Google Patents

Description

i 142969

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til cyklisk påkaldelse for understationer, der med henblik på dataoverføring påkaldes fra en centralstation. Centralstationen og understationerne kan være forbundet med hin-5 anden ved hjælp af en dataoverføringskanal. Som overføringskanal kommer halvduplex- eller duplexduelige tråd- eller radiokædeforbindelser i betragtning. Dataene overføres i normaltilfældet fra understationerne til centralstationen. Opfindelsen omfatter imidlertid også 10 den omvendte overføringsretning.

Til ordning af datatrafikken over den ene overføringskanal får hver understation en adresse. Centralstationen påkalder de enkelte understationers data, idet den cyklisk udsender stationernes adresser, i givet fald 15 sammen med en påkaldekommando. Hvis en sådan påkaldelse er udsendt, afventes den kaldte understations svar, inden den næste påkaldelse udsendes.

Der kendes anlæg, som arbejder efter sådanne fremgangsmåder. Det er en forudsætning for funktionsdygtig-20 heden, at centralstationen er bekendt med alle deltagende understationers adresser. Ubekendte stationer påkaldes aldrig.

Således er der i tysk offentliggørelsesskrift nr.

2.100.777 beskrevet en indretning til automatisk adresse-25 ring og kommandoafgivelse fra en centralstation til flere frit adresserbare understationer, hvor der fra centralstationen før påbegyndelsen af den første påkalde-cyklus tilknyttes de enkelte understationer individuelle adresser. Efter denne adressetilknytning bliver der 30 imidlertid fra centralen ved påkaldecyklen kun taget hensyn til de understationer, som allerede er inddraget i påkaldecyklen ved adressetilknytningen, og som kendes af centralstationen. Der er altså med den kendte indretning ingen mulighed for, at enkelte understationer 35 kan træde ud af cyklen og ved behov på eget initiativ vende tilbage til denne, ligesom der med den kendte kobling ikke er mulighed for, at understationer, som centralen hidtil ikke havde kendskab til, kan indtræde i 2 142969 cyklen.

Til grund for opfindelsen ligger den opgave at angive en fremgangsmåde, ved hvilken også understationer, som er ukendte for centralstationen, kan indtræde i på-5 kaldecyklen. Hertil er fremgangsmåden ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at centralstationen i den forudbestemte cyklus foruden den specielle påkaldelse (adresseret påkaldelse) til hver af de centralstationen bekendte understationer sender et eller flere særtegn, som erken-10 des af alle understationer, og at understationer, der under et forudbestemt antal af cykler efter hinanden ikke har modtaget nogen speciel påkaldelse, derpå afsætter deres data. Efter særtegnet holder centralstationen en pause, der i det mindste er så lang som pausen efter 15 en påkaldelse.

Understationer, der ikke er registreret i centralstationen og følgelig ikke påkaldes adresseret under på-kaldecyklerne, modtager altså særtegnet, og hvis en understation under en cyklus eller under flere cykler ef-20 ter hinanden ikke er blevet påkaldt under sin adresse, må denne station i tilslutning til særtegnet udsende sine data. Centralstationen kan nu optage denne understation i påkaldecyklen, i givet fald i afhængighed af en særlig tilmeldingsprocedure.

25 Med henblik på at forhindre, at flere understatio ner melder sig samtidigt som reaktion på særtegnet, er det hensigtsmæssigt at forsinke påbegyndelsen af udsendelsen fra understationen ved hjælp af en tilfældighedsgenerator, jf. tysk patentansøgning P 22 49 670.4.

30 I det følgende skal et udførelseseksempel på data overføringsanlægget ifølge opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et dataoverføringsanlæg med to centralstationer og et antal -understationer, og 35 fig. 2 sksnatisk forskellige påkaldecykler henholdsvis lagerindhold på en centralstation i afhaaigighed af et skiftende antal understationer inden for dens operationsanråde.

De to centralstationer 1 og 2 kan eksempelvis være rangerecen-traler for en stor banegård eller for to nabobanegårde.

3 142969

Hver centralstation indeholder foruden et regne-apparat 3,4 et lager 5, 6 og en sende-/modtagedel 7,8. Begge centralstationers sende-/modtagedele er afstemt på den samme frekvens f. Sendernes rækkevidder 5 er dimensioneret således, at sendeområderne ikke overlapper hinanden.

Ved understationerne 9-13 må man forestille sig jernbanefunktionærer, som er udrustet med transportable og på frekvensen f afstemte sendere og selektivopkald-10 modtagere. De i centralstationen l's sendeområde værende understationer 9 og 10 har selektivopkaldtegn A og D, og understationerne 11-13 i centralstationen 21 s sendeområde reagerer på selektivopkaldtegnene B, E og C.

15 Lagrene henholdsvis 5 og 6 er opbygget af under lagre. I fig. 1 er dette antydet véd hjælp af de punkterede linier.

Hvis eksempelvis centralstationen 1 tages i drift, foranlediger regneapparatet 3, at der over sende-/mod-20 tagedelen 7 udsendes et særtegn S. Særtegnet svarer til samle-subsidiært gruppeopkaldtegnet for alle understationer 9-13. Hvis eksempelvis understationen 9 < er indkoblet, sender den som reaktion på dette særtegn sit selektivopkaldtegn A. Selektivopkaldtegnet mod-25 tages af centralstationen 1 over sende- og modtagedelen 7, hvorefter regneapparatet 3 adresserer et af underlagrene i lageret 5 med tegnet A og nabounder-lageret med særtegnet S, se fig. 2a. Underlageret A er dermed fast knyttet til understationen 9.

30 Nu aftastes de adresserede underlagre cyklisk af regneapparatet. Ved aftastningen af underlageret A sender centralstationens sende- og modtagedel en binært kodet datablok, der er sammensat af særopkaldtegnet A som adresse og en kommandodel. Kommandodelen består ek-35 sempelvis af en kodet anvisning til den opkaldte understation om at overføre numrene for alle på et bestemt rangerespor henstillede vogne til centralstationen. Efter at en sådan datablok er blevet udsendt, afventer 142969 4 centralstationen først den kaldte understations svar.

De fra understationen 9 overførte data bliver af reg-neapparatet tilført underlageret A.

Regneapparatet aftaster derefter det næste adresse-5 rede underlager, underlageret S, se fig. 2a. Derved sender sende-/modtagedelen særtegnet. Herved aktiveres alle i denne centralstations sendeområde værende indkoblede understationer, som regneapparatet endnu ikke har anvist noget underlager, og som således hidtil har lOværet ukendte for centralstationen.

Melder der sig ingen ukendt understation, begynder påkaldecyklen igen forfra med påkaldelsen af underlaget A. Hvis imidlertid understationen 10 i mellemtiden er blevet indkoblet, sender den sit selektivopkaldtegn 15D efter modtagelse af særtegnet. Regneapparatet adresserer derpå det underlager, som hidtil havde adressen S, med selektivopkaldtegnet D og det næste underlager med særtegnet S, se fig. 2b. På denne måde er understationen 10 altså blevet optaget i cyklen ved 20 hjælp af særtegnet. Den kan nu modtage anvisninger fra centralstationen og for sit vedkommende overføre data til centralen.

Hvis en af understationerne 11-13, f.eks. understationen 13 med selektivopkaldtegnet C, skifter, 25 eksempelvis ved rangering af vogne fra centralstationen 2's sendeområde til centralstationen l's sendeområde, kan den efter modtagelse af særtegnet sende sit selektivopkald tegn, og den optages da på lignende måde som netop skildret ligeledes i påkaldecyklen, se fig. 2c.

30 Hvis en af de i cyklen optagne understationer in denfor et forudbestemt antal af efter hinanden følgende cykler ikke svarer på centralstationens påkaldelse, det være sig fordi den har forladt denne centralstations sendeområde, fordi den er faldet ud som følge af en 35 defekt, eller simpelt hen fordi der ikke er flere data at overføre, foranlediger regneapparatet, at denne understation tages ud af cyklen, idet den pågældende adresse og indholdet af det tilhørende underlager slet-

Claims (3)

142969 tes. Hvis eksempelvis understationen 13 ikke indenfor den forudbestemte frist vender tilbage til centralstationen 2's sendeområde, falder den ud af denne cen-5 trals påkaldecyklus BCES, og den nye cyklus omfatter kun adresserne BES (se fig. 2d). Fordelen ved anlægget ifølge opfindelsen beror på, at der kan gives afkald på en yderligere informationsvej mellem centralstationerne. En understation, som vil 10 skifte til en anden centralstations område, behøver ikke at melde sig fra ved sin centralstation. Udtagelsen fra denne stations påkaldecyklus sker automatisk, og.tilmeldingen ved den nye centralstation foretager understationen selv. I de kendte anlæg skulle denne understation 15 først melde sig fra ved sin centralstation, således at denne kunne melde den til ved den anden centralstation og belægge en lagerplads til den. Derved kan der let optræde fejl. PATE N'T KRAV 20 1· Fremgangsmåde til cyklisk påkaldelse for under stationer, der med henblik på dataoverføring påkaldes fra en centralstation, kendetegnet ved, at centralstationen i den forudbestemte cyklus foruden den specielle påkaldelse (adresseret påkaldelse) til hver 25 af de centralstationen bekendte understationer sender et eller flere særtegn, som erkendes af alle understationer, og at understationer, der under et forudbestemt antal af cykler efter hinanden ikke har modtaget nogen speciel påkaldelse, derpå afsætter deres data.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg ne t ved, at centralstationen optager en understation i påkaldecyklen, hvis denne understation hidtil var u-kendt og har meldt sig som reaktion på særtegnet.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e n-35detegnet ved, at tidspunktet for en understations sendebegyndelse som reaktion på et særtegn gøres afhængigt af en tilfældighedsgenerator.