DK142632B - Apparat til måling af varmeforbruget i hver af et antal lejligheder i en centralopvarmet ejendom. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 142632 DANMARK (en int.ci.* §(21) Ansøgning nr. 5257/75 (22) Indleveret den 17* jul. 1975 (24) Løbedag 17· jul* 1975 (44) Ansøgningen fremlagt pg . , θ_

frømlaggelsesskriftøt offentliggjort den '· Q-βΟ. I

DIREKTORATET FOR ^ J

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET <30> Pratet begaret fra den

18. Jul. 1974, 74Ο94Ο3, SE

————————1——1——,^—P— — n.m*1—' 1 1 (71) AB SVENSK VAERMEMAETNING CB-SYSTEM, Box 1345, 161 13 Bromma, SE.

(72) Opfinder: Josef Bor ns tein, Albavaegen 4, S-181 35 43, dingo e, SE:

Stig Ingvar Karlsson, Roparebergevaegen 5, S-J371 00 Kajpløkrona, SE.

(74) Fuldmagtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard. _'_ (54) Apparat til måling af varmeforbruget i hver Af et antal lejligheder i en centralopvarmet ejendom.

Opfindelsen angår et apparat til måling af varmeforbrug af den i patentkravets indledning angivne art.

Pra ansøgerens svenske fremlæggelsesskrift nr. 368.280 er det kendt at anvende kortvarige spændingsimpulser for blandt andet at undgå en opvarmning af temperaturmålerne. Det herfra kendte målesystem kan imidlertid ikke anvendes, med mindre der forløber kabelbundter fra centralen, og der fra hver abonnent forløber mindst to ledere og som regel fire ledere til centralen. Endvidere skal hver abonnent tildeles nødvendig udrustning til omformning af de fra målerne afgivne signaler. Det kendte system bliver derfor i praksis uanvendeligt, hvis antallet af abonnenter er stort.

2 142632

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et apparat af den indledningsvis angivne art, hvormed antallet af ledere mellem centralen og samtlige abonnenter kan nedsættes og den nævnte udrustning deles af abonnenterne, samtidig med at apparatet kan udføre så hyppige målinger hos de enkelte abonnenter, at intervallet mellem to på hinanden følgende målinger bliver så lille, at der ikke kan nå at forekomme store temperatursvingninger mellem målingerne, som derved bliver repræsentative for varmeforbruget.

Den førstnævnte egenskab, nemlig nedsættelsen af antallet af ledere og udrustning kan på i og for sig kendt måde muliggøres ved anvendelsen af de i patentkravets indledning nævnte omskiftningsorganer, men deres anvendelse i forbindelse med de nødvendige hyppige målinger hos de enkelte abonnenter skaber et betydeligt større problem. Por at betjene eksempelvis 1000 abonnenter indenfor en rimelig arbejdsperiode på under 100 sekunder, skal apparatet arbejde med meget korte impulser af størrelsesordenen 10 ms. Ved disse korte impulstog, som der her er tale om, må man være absolut sikker på, at omskiftningsorganerne, som forbinder abonnenterne til de integrerende organer eller tælleværkerne, ikke befinder sig i en omskiftningsbevægelse, når impulstoget udsendes. Hvis dette er tilfældet, vil en del af impulstoget blive klippet bort, og registreringen bliver fejlagtig. Dette er den væsentlige anledning til, at man tidligere enten har benyttet meget lange måleperioder af størrelsesordenen ét til fem minutter for hver abonnent og udsendt impulstoget på et sådant tidspunkt under måleperioden, at omskiftningsorganeme med sikkerhed er skiftet og befinder sig i hvile, eller har anvendt individuelle ledere med den tidligere nævnte ulempe til følge, når abonnenttallet er stort.

Det indledningsvis angivne apparat til måling af varmeforbrug er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved det i patentkravets kendetegnende del angivne. Herved opnås sikkerhed for, at det tilsigtede korte interval imellem målingerne hos en enkelt abonnent ikke giver anledning til fejl, fordi taktgiveren samtidig benyttes til at styre såvel impulsgeneratoren som omskiftningsorganeme. Ved denne styring undgås nemlig risiko for, at den korte måleimpuls går tabt eller i værste fald påvirker registeret hos en forkert abonnent, og samtidig muliggøres en enkel og billig opbygning af hele målesystemet.

Opfindelsen skal i det følgende nærmere beskrives i tilknytning til 3 U2632 tegningen, som viser et anlæg i form af et blokskema.

Temperaturmålerne for de indre lufttemperaturer Ry-R-j^ placeres i hver lejlighed i en til opmåling af lejlighedens varmekomfort repræsentativt punkt, eksempelvis i ventilationskanalen for afgangsluften fra hverdagsrummet. Måleren for referéncetemperaturen Ry placeres passende udendørs, hvorved den kommer til at måle den udvendige lufttemperatur. Målerne for den indvendige lufttemperatur og den udvendige lufttemperatur kan givetvis bestå af to eller flere serie og/eller paralleltkoblede målere, for at man skal opnå en middeltemperatur såvel for inder- som for yderluften.

Den ydre temperaturmåler Ry er direkte koblet til en differenskreds D, medens temperaturmålerne for inderluften R^ Ί -R. n er sluttet til en omskifter 0^, som er indrettet til cyklisk at slutte en af de indre temperaturmålere ad gangen til differenskredsen D. Differenskredsens udgang er sluttet til en analogdigitalomformer AD, som er indrettet til at omforme den analoge forskelsværdi til et digitalsignal i form af et til forskelssignalet svarende antal strømimpulser. Udgangen på analog-digitalomformeren AD er via en yderlig-re omskifter 0^ tilsluttelig til et af tælleværkerne R^-R,^. Både omskifterne 0^ og 0^ går trinvis frem samtidigt og cyklisk over stillingerne 1 til n, hvorved en indre temperaturgiver R^ bliver forbundet med differenskredsen D samtidigt med at analog-digital-omformeren AD forbindes med tælleren R^.

I kredsen indgår endvidere en måleimpulsgenerator K, som kan tilsluttes til såvel yder- som indertemperaturgiverne, og denne generator afgiver en meget kort måleimpuls med en længde af eksempelvis 10 millisekunder, hver gang den påvirkes af en til dens indgang tilsluttet taktgiver T, hvorhos strømimpulser opstår i ydertempe-raturgiveren Ry og den for tilfældet indkoblede indertemperatur R^. Disse korte måleimpulser bevirker ingen opvarmning af temperaturgiverne, som ikke fører nogen anden strøm end måleimpulsstrømmen. Forskelsstrømimpulsen fra differenskredsen D bliver herved proportional med den aktuelle temperaturforskel mellem yder- og indertemperaturen, og i analog-digitalomformeren AD omformes det analoge signal til et impulstog, som trækker den aktuelt indkoblede tæller R^.

For at en måling skal foregå, må 0-^ og 02 omskiftes, og først der- 4 1A2632 efter må impulserne gå udfra impulsgeneratoren K, Impulsgeneratoren K har derfor en vis indbygget forsinkelse, så 0-^ og O2 sikkert skiftes, inden impulser er udsendt fra impulsgeneratoren K.

Efter afsluttet måling trækkes omskifterne 0^ og 0^ således et trin frem af taktgiveren I, hvorved næste måling kommer til at gælde ty - tik + 1 og registreres på tælleværket \ + j· Taktgiveren T gives passende en sådan sekvens, at en målecyklus gennemføres på f.eks. 11,25 minutter. Analog-digitalomformeren AD gives passende en sådan opløsning, at en impuls modsvarer eksempelvis 0,1° x 11,25 minutter = 1,125 gradminutter.

Tælleværket gives en elektronisk indgangsdel på omkring 7 bit, dvs. den nedsætter impulstallet med ϋ = 128. En enhed på tælleværket R betyder så 128 x 1,125 gradminutter = 0,1 graddøgn, hvilket turde være en passende størrelse.

Hver lejlighed har således sin tæller i en central måler, hvorfra en forbrugstæller let kan kobles til lejligheden.

Udformningen af de i elektronikken indgående komponenter er af konventionel art.