DK142259B - Amplitudedemodulator for fjernsynssignaler. - Google Patents

Description

i 142259 o

Opfindelsen angår et kredsløb af den i krav l's indledning angivne art.

Ved opfindelsen drejer det sig navnlig om en demodulatorkreds, der fortrinsvis kan opbygges i integreret form, 5 og som muliggør en amplitudedemodulation af et forholdsvis højfrekvent mellemfrekvenssignal. Kredsløb ifølge opfindelsen tjener fortrinsvis som fjernsynsmodtageres videodetektor.

I teknologien af i dag ofres integrerede kredsløb stigende opmærksomhed. Selv om der er publiceret materiale 10 vedrørende brugen af integrerede kredsløb i signalmodtagere, såsom fjernsynsmodtagere, har den praktiske brug af sådanne kredsløb været begrænset. I de fleste tilfælde har tidligere forslag om at kredsløbene skulle være integrerede enten involveret brugen af integrerede kredsløb til almindeligt 15 brug, eller anvendelse af blokkredsløbskonstruktioner, hvad der begge dele kræver et stort antal komponenter, der ikke på tilfredsstillende måde kan indeholdes i integreret kredsløbsform, og følgelig må tilvejebringes uden for kredsløbsbrikken eller -platten. Det er ønskeligt at begrænse an-20 tallet af ydre komponenter af hensyn til kredsløbets pris, og på grund af indkapslingsbegrænsninger i antallet af øvre tilgængelige terminaler, der bekvemt og økonomisk kan tilvejebringes på en integreret kredsløbsbrik.

Ved konstruktionen af amplitudemodulationsdetektorer, 25 såsom videodetektorer til fjernsynsmodtagere, er det ønskeligt at tilvejebringe direkte kobling mellem detektoren og den forudgående mellemfrekvensforstærker, der ligeledes kan være anbragt på samme integrerede kredsløbsbrik.

Begrundelsen for den direkte kobling er, at man vil undgå •JO nødvendigheden af ydre forbindelser mellem de to trin og anvendelsen af en koblingskondensator eller -transformator, hvad der ikke er forenelig med økonomisk fabrikation under anvendelse af integreret kredsløbsteknik. Den direkte kobling af en mellemfrekvensforstærker til demodulatoren frem-•J5 byder et problem, idet demodulatoren udsættes for en uønsket jævnstrømskomposant, der kan indvirke uheldigt på demodulatorens ydelse. En yderligere ulempe er det, at jævnstrømskom-posanten overføres gennem demodulatoren til en efterfølgende lavfrekvensforstærker, der helst er jævnstrømskoblet til denne, 2 142259

O

og derved begrænser det signal-udsvingsområde, over hvilket det demodulerede signal kan drive forstærkeren. Bortset fra den direkte kobling af demodulatoren til den forudgående mellemfrekvensforstærker er det ofte ønskeligt 5 at tilvejebringe en forspændingsstrøm til forstærkeren for at forbedre demodulationens linearitet. En sådan forspændingsstrøm udgør i det demodulerede signal en jævnstrøm, der ikke skyldes signalet.

Det er derfor opfindelsens formål at tilvejebringe 10 et forbedret demodulatorkredsløb, der udmærker sig ved en lineær og reproducerbar drift, mens de demodulerede videosignaler er uafhængige af påførte jævnstrømskomposanter, som hvad videosignalerne angår er uønskede.

Det angivne formål opnås ved et kredsløb, som ifølge 15 opfindelsen tillige udviser de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

Ved opfindelsen er en kredsløbsdel, der udviser en første ensrettende overgang, indføjet mellem en signalkilde, der leverer en signalmoduleret bærebølge med en uønsket 20 jævnspændingskomposant, og de signalbearbejdningsorganer, som uddrager modulationsandelene fra bærebølgen. En anden kredsløbsdel, som kun reagerer på den uønskede jævnspændingskomposant og udviser seriekombinationen af en anden ensrettende overgang og en dynamisk impedans, er forbundet over bære-25 bølgekilden. Yderligere forbinder et impedanselement indbyrdes de tilslutninger på de to ensrettende overgange, der vender bort fra bærebølgekilden, med henblik på at stabilisere forspændingsstrømmen gennem den første ensrettende overgang. Fra signalbearbejdningsorganerne fører en tilbage-3ø koblingsvej til den dynamiske impedans, hvorved dennes værdi ændres som en omvendt funktion af det demodulerede signals amplitude.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 35 fig. 1 viser et skematisk blokdiagram af en del af en fjernsynsmodtager,

O

3 142?S9 fig. 2 et skematisk kredsløbsdiagram for en videodetektor ifølge opfindelsen, fig. 3 et skematisk kredsløbsdiagram for en integreret kredsløbsopbygning, der omfatter en detektor ifølge 5 opfindelsen, og fig. 4 et skematisk diagram af en videobehandlende, integreret kredsløbsbrik, der viser tilhørende kredsløbs-opbygninger i blokform, men ikke i det rette målestoksforhold.

Fig. 1 viser i blokform et skematisk kredsløbsdiagram 10 af en del af en fjernsynsmodtager. Signaler, der indfanges af en antenne 10, føres til en tuner 11, der indeholder radiofrekvensforstærkeren, blanderen og lokaloscillatoren, der er nødvendig for udvælgelse af en af et antal fjernsynskanaler. Ikke viste kredsløb, der er indstillet til mel-15 lemfrekvensen, MF, udvælger og fører de resulterende MF-sig-naler til en første MF-forstærker 13. Yderligere selektivitet tilvejebringes ved hjælp af et filter 12, der er indskudt mellem det første MF-forstærkertrin 13 og et andet MF-for-stærkertrin 14. MF-forstærkertrinet 14 er, som det skal 2Q beskrives nærmere, en direkte koblet bredbåndsforstærker, der er indeholdt på et integreret kredsløbsunderlag.

MF-forstærkeren 14 er forbundet med et videodetektor-og forstærkerkredsløb 15. Udgangssignalet fra videodetektoren og forstærkeren 15 anvendes i en fjernsynsmodtager til at 25 drive videosignalforstærkeren 16, synkroniseringskredsløbet 17 og AGC-kredsløbet 18.

De ovenfor beskrevne trin er indeholdt i de fleste almindelige fjernsynsmodtagere. Den del af kredsløbet, der er indeholdt i det punkterede rektangel 19, er indeholdt 30 på en enkelt, integreret kredsløbsbrik eller -"chip", som kan være opbygget i overensstemmelse med kendt teknik.

Som ovenfor fremført er det ønskeligt i det integrerede kredsløbsmiljø at have en videodetektor 15, der ikke kræver nogen ydre forbindelser til eller fra den integrerede kreds-35 løbsbrik, samtidig med at den udviser i hovedsagen lineær detektering af videosignalerne ved forholdsvis lave signalniveauer.

4 142259

O

Detektorens evne til at arbejde lineært ved lave niveauer indebærer, at MF-signalet, der føres til den for at blive detekteret, kan have forholdsvis lave spændingsniveauer og effektniveauer i sammenligning med størrelsen af sådanne 5 signaler, der findes i modtagere, der er baseret på den nuværende konstruktionsmåde.

For det andet udelukker den fuldstændige indeslutning af videodetektoren i eller på et integreret kredsløbselement dennes indgangsforbindelse, der normalt ville kræve i det 10 mindste et ben eller en tilslutningsterminal, som grænseflade til de ydre omgivelser.

For det tredie udelukker denne placering af videodetektoren på det integrerede kredsløbselement nødvendigheden af at bringe det til højt niveau forstærkede højfrekvente 3_5 MF-signal til en udgangsterminal for videreføring til det ydre kredsløb.

Fig. 2 viser en transistor 20, der er anbragt i en emitterfølgeropstilling med henblik på anvendelse som videodetektor. Transistoren 20's kollektor er forbundet med et 2ø punkt med referencepotential betegnet som +V . Basis på transistoren 20 er via et kredsløbspunkt PI forbundet med en kilde for video-mellemfrekvenssignaler, der også indeholder en uønsket jævnstrømskomposant på grund af den i fig. 1 viste direkte kobling til MF-forstærkeren 14. Emitteren på tran-25 sistoren 20 er forbundet med et punkt med referencepotential, såsom jord, gennem en filter- eller detektorkondensator 21. Ligeledes forbundet med basis på transistoren 20 er serieforbindelsen af en modstand 22 og en kondensator 23, der er indskudt mellem denne basis og et kredsløbspunkt P5 med 2Q referencepotential.

Forbindelsespunktet mellem modstanden 22 og kondensatoren 23 er forbundet med basis på en forspændingsreference-transistor 24. Transistoren 24 er anbragt i en emitterfølgeropstilling og har kolléktoren via et kredsløbspunkt P4 forbundet 25 med +Vcc og emitteren ført til jord gennem kollektor-emitter-strækningen af et dynamisk impedanselement, der udgøres af 142259 5

O

en moduleret forspændingstransistor 25. Transistoren 24's emitter er forbundet med basis på en transistor 26, der fungerer som en del af et jævnstrømsforspændingskredsløb.

En modstand 36 til afladning af kondensatoren 21 er via 5 kredsløbspunkter P3 og P2 forbundet mellem emitterne på transistorerne 20 og 24. Transistoren 26 er også anbragt i en emitterfølgeropstilling og har kollektoren ført til +V . Transistoren 26's emitter er forbundet med jord gennem cc seriekombinationen af en modstand 27 og en diode 28's anode-10 -katodestrækning.

Dioder som dioden 28 er fortrinsvis, som de anvendes i det integrerede kredsløbsmiljø, transistorer, der er kortsluttet fra kollektor til base. Sådanne organer skaber impedanstilpasning og temperaturstabilisering for de transistorer, 15 de anvendes sammen med.

Forbindelsen mellem modstanden 27 og dioden 28’s anode er forbundet med basis på en transistor 29. Transtoren 29 har sin emitter forbundet med jord og sin kollektor forbundet med forbindelsespunktet mellem en modstand 30 og en 20 diode 31's anode. Dioden 31's katode er forbundet med jord, mens den modsatte terminal af modstanden 30 er forbundet med emitteren på en transistor 32, der er anbragt i en emitterfølgeropstilling, og som har sin basis forbundet direkte med emitteren på videodetektortransistoren 20. Transisto-25 ren 29's kollektor, og derfor forbindelsespunktet mellem modstanden 30 og dioden 31's anode, er forbundet med basis på en videoudgangstransistor 33, der har sin emitter forbundet med jord og sin kollektor forbundet med +V gennem en belastningsmodstand 35.

30 Alle de ovenfor beskrevne kredsløbselementer er inde holdt på en enkelt, integreret kredsløbsbrik. De mange emitterfølger-transistoropbygninger lader sig anvende i integrerede kredsløbsomgivelser, idet det krævede areal på et integreret kredsløbsunderlag til anbringelse af et 35 emitterfølgerkredsløb er ca. fem gange mindre end det areal, der kræves til anbringelse af en anden opstilling, såsom en kollektorjordet eller basisjordet forstærker. Anvendelsen af emitterfølgere til udførelse af kredsløbsfunktioner mulig- 6 142259

O

gør flere kredsløbsfunktioner på et underlag af given størrelse.

For at sikre optimal detektorlinearitet for forholdsvis små videoindgangssignaler, som disse føres til basis på videodetektortransistoren 20, må der anvendes meget små 5 forspændingsstrømme. Sådanne små forspændingsstrømme kan være af størrelsesordenen 5 til 50 mikroampere. Et således forspændt detektorkredsløb med den viste opbygning er i stand til at tilvejebringe et detekteret udgangssignal, der er lineært for signaler, som er to gange mindre end dem, der kan detekteres ved hjælp af en almindelig, ufor spændt punkt-kontaktdiodedetektor.

Denne detektors lineære funktion ved svage signaler står i forbindelse med lav strømforspænding plus en lav-impedansudstyring. Lineær funktion ved kraftige signaler 15 står i forbindelse med emitterfølgerdetektorens høje indgangsimpedans. Lavimpedansudstyringen sikrer at detektorkondensatoren 21 oplades til spidsværdien for signaler med lav amplitude .

Den lave forspænding, der kræves til transistoren 20, 20 står i forbindelse med endnu en særskilt, omend beslægtet betragtning. Fordi MF-forstærkeren er jævnstrømsledende forbundet med detektoren, indeholder indgangssignalet, der skal detekteres af videodetektortransistoren 20, også en uønsket jævnstrømskomposant, der er en eller anden brøkdel 2.5 af forsyningspotentialet +Vcc. Videodetektortransistoren 20 må derfor være stabilt forspændt for at fungere lineært ved forholdsvis lave strømniveauer, så længe den udsættes for en jævnstrømskomposant, der føres til dens basis, og som uddrages fra MF-udgangsforstærkertrinet. For at tilveje-30 bringe en svag strømforspænding af transistoren 20 anvendes transistoren 24 til gennem modstanden 22 at afføle jævnspændingen ved transistoren 20's basis.

Modstanden 22 kombineret med kondensatoren 23 skaber også ved transistoren 24's basis en filtervirkning af tilstræk-35 kelig størrelse til at hindre signalkomposanterne i at indvirke på jævnstrømspotentialet på basis i transistoren 24. For 7 142259

O

at sikre lav emitterstrøm i transistoren 20 og jævnstrømsparallelløb, må spændingsfaldet over modstanden 22 være lille, og spændingsfaldet over transistoren 24's basis-emitterforbin-delse må passe nært sammen med spændingsfaldet over transisto-5 ren 20's basis-emitterforbindelse, Vbe· De ovenstående betingelser, som de bestemmes af de svage forspændingsstrømme i transistoren 20, fastlægger atter, at der må løbe meget svage strømme gennem transistoren 24. Når der imidlertid af transistoren 20 detekteres et kraftigt signal, frembringes 10 en stor spænding over kondensatoren 21. Denne spænding er polariseret i en retning, der gennem en modstand 36 søger at afskære transistoren 24 eller forspænde denne omvendt.

Følgelig ville den kraftige strøm, der under forhold med kraftige signaler fremkaldes gennem modstanden 36, for-15 søge at vende transistoren 241 s forspænding, hvis ikke transistoren 25 var der. Transistoren 25 uddrager et moduleret basissignal fra transistoren 29's kollektor, idet den danner en del af det følgende forspændingssystem.

Jævnspændingen ved transistorerne 20 og 24's baser 20 er forholdsvis ens og kan stort set betegnes som . Spændingen ved emitteren på transistoren 20 er derfor - ν^β, hvor er spændingsfaldet over transistoren 20's basis--emitterforbindelse. Følgelig vil spændingen ved transistoren 32's emitter være - 2V^e, idet basis-emitterspændings-25 faldet antages at være det samme for transistorerne 20 og 32.

På samme måde er spændingen ved transistoren 26's emitter tilnærmelsesvis lig med - 2ν^β, idet det yderligere antages, at der ikke er noget væsentligt jævnspændingsfald over modstanden 22, hvilken antagelse kurr gælder for små basis-30 strømme gennem denne. Der er imidlertid i virkeligheden mellem disse trin en lille potentialforskel af størrelsesordenen 0,01 til 0,05 volt, hvor det laveste potential er ved transistoren 24's emitter. Denne lille potentialforskel bestemmer den forspændingsstrøm, der løber gennem modstanden 35 36 til transistoren 20.

8 142259

O

Hvis modstanden 27, der er anbragt i transistoren 26's emittervej, og modstanden 30, der er anbragt i transistoren 32's emittervej, gøres tilnærmelsesvis ens, vil strømmen, der løber fra transistoren 32's emitter, tilnærmelsesvis 5 være lig med strømmen,, der løber fra transistoren 26's emitter. Det ses, at transistoren 29, når den forspændes med hensyn til spændingsfaldet over dioden 28 og strømmen, der løber gennem modstanden 27, vil kræve lige så megen kollekterstrøm, som der løber gennem modstanden 30. Der kan derfor ikke gå 10 nogen væsentlig strøm i dioden 31, transistoren 33 eller transistoren 25.

Ved "ingen væsentlig strøm" i ovenstående forklaring menes, at strømmen, der løber igennem organet, er i hovedsagen lille i sammenligning med den samlede strøm gennem 15 modstanden 30. Følgelig er spændingen over dioden 31 i det væsentlige det ved svag strøm optrædendeanode-katodefaid, der er af størrelsesordenen ca. 0,5 til 0,6 volt. Spændingen ved transistoren 33's kollektor ligger under disse omstændigheder tilnærmelsesvis ved +V , på grund af den lille basis- cc 20 strøm.

Så snart der er et signal til stede, detekteres en spænding over kondensatoren 21 som følge af dennes spidsdetekteringsvirkning i forbindelse med transistoren 20's basis--emitterdiode. Det detekterede jævnstrømspotential føres 25 til basis på transistoren 32, der forøger sin ledningsevne og følgelig også størrelsen af den strøm, der løber gennem modstanden 30. Potentialet ved dioden 31's anode ændres fra den ved svag strømoptrædende anode-katodespænding, til den ved stærk strømoptrædende anode-katodespænding, 30 hvilke niveauer ligger ca. en tiendedel volt fra hinanden.

På grund af dioden 31's forholdsvis lave dynamiske impedans, sammenlignet med den forholdsvis høje dynamiske impedans, der ses, når man ser ind i transistoren 23's basis, løber en mindre del af signalstrømmen imidlertid gennem basis-35 -emitterforbindelsen i transistoren 33 og får transistoren 33's kollektorpotential til at aftage fra +V imod jord. Afhæn-gigt af størrelsen af den signalstrøm, der føres til transisto-

O

9 U2259

ren 33, kan kollektorspændingen udvise et udsving, der er praktisk taget lig med den fulde forsyningsspænding +V

CO

På denne måde kan kollektoren på transistoren 33 uden hensyn til den ved transistoren 20's basis eksisterende 5 jævnstrømskomposant udvise store spændingssving under Vcc . imod jord. Denne funktion opnås for små MF-signalniveauer, der er overlejret på denne jævnstrømskomposant og ført til basis i transistoren 20, og som er ført gennem hele den beskrevne jævnstrømskoblede forstærker.

10 Som ovenfor angivet, er basis-emitterdioden af tran- sistoren 25 også forbundet med kollektoren på transistoren 29, og modtager en del af den på grund af signalforholdene forøgede strøm gennem dioden 31. Dette får da transistoren 25 til at lede i overensstemmelse med størrelsen af den detek-15 terede signalamplitude. Transistoren 25's ledning sikrer, at transistoren 24 ikke bliver forspændt baglæns på grund af store signalniveauer, hvilket forhold ellers ville forstyrre de givne forspændingsniveauer. Det i fig. 2 viste detektorkredsløb er af naturen temperaturstabilt, da spæn-20 dingsfaldene over transistorernes basis-emitterforbindelser og over de kollektor-basiskortsluttede dioder i det skematisk viste tjener til at spore med temperaturen. Alt i alt skaber det i fig. 2 beskrevne kredsløb detektering af videosignaler ved lavt niveau uafhængigt af en med disse signaler 25 påført jævnstrømskomposant, idet det fungerer til effektiv sletning af jævnstrømskomposanten fra udgangsforstærkertrinet. En sådan sletning tilvejebringes, mens der opretholdes en stor forstærkning af de detekterede videosignaler med spændingssving af størrelsesordenen som størrelsen af jævn* 30 strømsforsyningen.

Fig. 3 viser et skematisk kredsløbsdiagram, der inden for det punkterede rektangel viser de i det integrerede kredsløbsorgan indeholdte kredsløbselementer.

En indgangsterminal 110 er forbundet med basis på 35 en dobbelt-emittertransistor 40, hvis kollektor gennem en seriemodstand 41 er forbundet med en terminal 112. En integreret zenerdiode 42 er forbundet mellem kollektoren og jord ·>

Q

10 142259 og virker til at skabe afkobling og til begrænsning af impulsstøjspænding. Den ene emitter på transistoren 40 er forbundet med basis på en transistor 46, der er anbragt i en emitterjordet opstilling, og forbundet med terminalen 5 114 gennem en modstand 45. Den anden emitter på transistoren 40 er gennem en modstand 47 forbundet med terminalen 114 og er tillige forbundet med terminalen 111, der betegnes som automatisk indtrækning.

Det emitterjordede transistortrin 46 har kollektoren 2q forbundet med en terminal 112 gennem en belastningsmodstand 48 i serie med en transistor 49's emitter-kollektorstrækning.

Transistoren 46's kollektor er også forbundet med basis i en følgeropstilling, der omfatter en transistor 50. Transistoren 50's udgangsemitter er forbundet med termina-^5 len 114 gennem en modstand 51 og er forbundet med basis på en transistor 52. Transistoren 52 har en opdelt kollektor-belastning omfattende seriemodstande 53 og 54, hvis forbindelsespunkt er forbundet med basis på transistoren 49. Transistoren 5 2' s emitter er forbundet med jord gennem en selv-2q. forspændende og degenerativ tilbagekoblingsmodstand 59, der er afkoblet for høje frekvenser ved hjælp af serie-RC-net-værket 60, der er indesluttet i det punkterede rektangel.

Serie-RC-netværket 60 er tilvejebragt ved integreret kredsløbsteknik ved anbringelse af en kondensator med 25 tab på det integrerede kredsløbsunderlag. Komponenterne indenfor rektanglet repræsenterer et kredsløb, der er ækvivalent med en kondensator med tab, og der tilvejebringes derved frekvenskompensation ved at vælge komponenten til at levere ca. 10° faseforskydning ved de højere MF-frekvenser.

3Q Det ovenfor beskrevne kredsløb indeholder en to-trins, bredbånds MF-forstærker, der anvender modkobling med direkte kobling mellem trinene. I funktion er der forbundet en potentialkilde mellem terminalerne 112 og 114, idet kildens mest positive terminal er forbundet med terminalen 112.

25 En sådan kilde kan bekvemt reguleres ved et passende kredsløb indeholdt på det integrerede kredsløbsunderlag.

11 U22E9 o

Det dobbelte emitterfølgertrin tjener til at isolere et selektivt filternetværk, som har en terminal forbundet med terminalen 110. Dette tillader filteret at fungere forholdsvis ubelastet for således ikke at indvirke uheldigt 5 på det ønskede båndpas. For at sikre yderligere isolation isolerer den emitterfølger, der indeholder emitterelektro-den 44, det samme selektive netværk som drives med lave MF-signaler fra det automatiske frekvensindtrækskredsløb, der er indeholdt i visse fjernsynsmodtagere. Følgerkreds-10 løbet, der indeholder emitterelektroden 43, driver den emitterjordede forstærker 46, der for MF-signaler med lavt niveau tilvejebringer spændingsforstærkning i overensstemmelse med impedansen af den styrbare kollektorbelastning, der omfatter modstanden 48 i serie med kollektor-emitterstrækningen 15 af transitoren 49. Det forstærkede MF-signal føres til basis på en emitterfølger 50, der driver den kollektorjordede forstærker 52. En del af udgangssignalet fra forstærkeren 52, det vil sige den spænding, der optræder ved forbindelsen mellem modstandene 53 og 54, føres tilbage til transistoren 20 49's basis for at holde det ovenfor nævnte MF-trins forstærk ning forholdsvis konstant. Modkoblingen, der tilvejebringes af transistoren 49 styret af transistoren 52's kollektorsving, tjener til at stabilisere MF-forstærkerydelsen og holde signalforstærkningen forholdsvis konstant inden for mellemfrek-25 vensområdet. Modkoblingen er vigtig, eftersom det emitter- jordede trin 52 er direkte forbundet med basis på videodetektor-følgeren 65. Emitterfølgeren 65 har stor indgangsimpedans, der udsættes for forholdsvis store variationer i overensstemmelse med det påførte indgangssignal. Videodetektoren 65 reflekterer 30 derfor en ulineær belastning til MF-forstærkertrinet 52's kollektor. Der kompenseres for denne virkning ved den netop beskrevne modkoblingsindretning til at holde MF-forstærknin-gen konstant til trods for de varierende belastningsforhold. Mellem emitteren på følgertransistoren 65, der fungerer som 35 videodetektor, og terminalen 114 eller referencepotentiaiet er der forbundet en kondensator 69.

O

12 H2259

Videodetektorkredsløbet, der skal beskrives, svarer til det allerede i forbindelse med fig. 2 beskrevne kredsløb, men nogle aktuelle problemer ved integrerede kredsløb vil blive beskrevet i større enkeltheder. Som ovenfor angivet 5 føres en uønsket jævnspænding fra kollektoren på transistoren 52 til basis på transistoren 65 sammen med MF-signalet, når dette er til stede. Por at transistoren 65 kan tilvejebringe lineær detektering for signaler med lavt niveau er det ønskeligt at forspænde følgertrinet stabilt ved lave strøm-1Q niveauer for transistoren 65's basis-emitterdiode. Følgelig føres den jævnspænding, der føres fra transistoren 52's kol-lektordiode, også til basis på transistoren 66 gennem en modstand 67, Modstanden 67 i forbindelse med kondensatoren 64, der er forbundet mellem basis på transistoren 66 og jord, 15 tjener til afkobling af MF-videofrekvenserne fra transistoren 66's basis til jord for derved udelukkende at holde spændingen ved basen repræsentativ for jævnstrømskomposanten, der føres til transistoren 65's basiselektrode. Modstanden 67 er valgt af en sådan størrelse, at der ikke er noget væsentligt 20 spændingsfald over denne, mens den er tilstrækkelig stor til ikke at belaste MF-forstærkeren 52. Spændingen ved transistorerne 65 og 66’s emittere er derfor tilnærmelsesvis ens. Emitteren. på transistoren 66 er gennem modstanden 67 forbundet med basis i en emitterfølgeropstilling indeholdende en transis-25 tor 68, der svarer til transistoren 26 i fig, 2. På lignende måde er transistoren 65's emitter forbundet med basis på en følgertransistor 70 gennem en modstand 71. Modstanden 71 tjener sammen med kondensatoren 72 som selektivt filter til afkobling af 45 MHz-signalet, svarende til videomellemfrekvens-3Q bærebølgen, fra basis på transistoren 70. En kondensator 77 er forbundet mellem emitterne på transistorerne 65 og 70. Kondensatoren 77 tjener til at "bootstrappe'J-signalet, når modstanden 71 og kondensatoren 72's RC-netværk begynder at falde af, for at vedligeholde transistoren 70's følgervirkning 35 ved høje frekvenser. Transistoren 70 optræder svarende til transistoren 32 i fig. 2. Betragter man de forskellige V^-fald 13 142259

O

er strømmen, der løber gennem hver modstand, tilnærmelsesvis den samme, hvis modstanden 73 i serie med transistoren 70's emitter og modstanden 74 i serie med transistoren 68's emitter er tilnærmelsesvis lige store.

5 Transistoren 75 er forspændt ved hjælp af en diode 76, der i virkeligheden består af en transistor med kollektoren forbundet med basis. Dioden 76 er forbundet mellem basis på transistoren 75 og jord, så transistoren 75's emitter-kollék-torstrøm er lig med den strøm, der løber gennem modstanden 73.

10 Kollektoren på transistoren 75 er forbundet med basis på transistoren 78, der fungerer på samme måde som transistoren 33 i fig. 2. Basisspændingen til transistoren 78, der i fravær af et vekselstrømsignal arbejder nær ved afskæring, fremkaldes over dioden·79, der er forbundet mellem basis og 15 referencepotentialpunktet.

Som tidligere beskrevet oplader det detekterede videosignal kondensatoren 69, idet det forøger den strøm, der løber gennem modstanden 73. Det meste af strømforøgelsen som følge af det detekterede videosignal føres tilbage til jord gennem 20 dioden 79 parallelt med transistoren 78's basiselektrode.

Transistoren 78 modtager en tilsvarende mængde basisstrøm i forhold til sin dynamiske impedans i sammenligning med dioden 79's dynamiske impedans. Denne strømoverførsel over diodens konstante V^-fald tvinger transistoren 78's kollek-25 tor fra B+ imod jord udelukkende ved detektering af videosignalet. Udgangssignalet ved transistoren 78's kollektor er derfor uafhængigt af den uønskede jævnstrømskomposant, der påføres transistoren 65's basis, selv om hele forstærkerkæden er jævnstrømskoblet for at vedligeholde videosig-30 nalets detekterede jævnstrømskomposant. Transistoren 80 og modstanden 85 udfører tilsvarende funktioner som deres modstykker transistoren 25 og modstanden 26, der er vist i fig. 2.

Det store kollektorsving, der kan opnås ved transistoren 78's kollektor, er isoleret fra en udgangsterminal 116 på 35 det integrerede kredsløbsunderlag 100 ved hjælp af et par emitterfølgerkredsløb indeholdende transistorerne 81 og 82.

14 142259

O

Videosignalsvinget ved udgangsterminalen 116 er 2V^e mindre end signalsvinget ved kollektoren på transistoren 78. Det ved terminalen 116 til rådighed stående videosignal er passende til udstyring af synkroniserings- og højniveauvideoforstær-5 kertrinene, som kan være indeholdt i fjernsynsmodtageren,

Størrelsen af videosvinget, der står til rådighed ved terminalen 116, er stadig en anselig del af V -forsyningen, der cc påføres mellem terminalerne 112 og 114.

For yderligere at sikre stabilisering af arbejdspunktet 1Q ved temperaturændringer og for at vedligeholde stor signallinearitet er en vekselstrømssløjfe sluttet fra videodetek-torkredsløbet tilbage til indgangsterminalen 110 i forbindelse med MF-forstærkerne.

Jævnstrømstilbagekoblingen opnås gennem en modstand 90 15 i serie med transistoren 68's kollektor og terminalen 112 og zenerdioden 91, der er forbundet mellem transistoren 68's kollektor ag terminalen 113.

Over modstanden 90 optræder en spænding, der er afhængig af den strøm, der løber gennem transistoren 68 og 30 derpå gennem modstanden 74. Denne strøm er som tidligere forklaret forspændingsreferencestrømmen til videodetektor-udgangstrinene. Spændingen reduceres i niveau ved zenerdioden 91's virkning, der ligeledes bevirker temperaturkompensation, og føres til sidst, som det vil blive beskrevet i forbindelse 25 med fig, 4, til terminalen 110 til styring af transistoren 4 0's hvileforspænding.

Fig. 4 viser en oversigtstegning af en integreret kredsløbsbrik, der indeholder det i forbindelse med fig. 3 beskrevne kredsløb plus yderligere kredsløb, men ikke i 30 korrekt målestoksforhold. Filtrering til formning af MF-båndbredden sker ved hjælp af et selektivt netværk 120, der er forbundet mellem en første MF-forstærker, der selv om den ikke er beskrevet her, er indeholdt på den integrerede kredsløbsbrik, og et andet MF-modul indeholdende transistorer-35 ne 40, 46, 49, 50 og 52 i fig. 3. Udgangssignalet fra den første MF-forstærker fås ved terminalen 108 og føres til det selektive filter 120. Filteret 120 indeholder passende spærrekredsløb til udskillelse af lyd-MF-bærebølgen og til at føre denne til en terminal 109 på brikken og derfra 15 142259

O

til et lyddekterende og forstærkende kredsløb, der også er indeholdt på brikken.

En passende terminal af filteret er ligeledes forbundet med terminalen 110, der, som det ses i fig. 3, er indgangs-terminalen til den i forbindelse med fig. 3 beskrevne MF-forstærkers emitterfølger 40. Filternetværket indeholder en jævnstrømsvej mellem terminalen 110 og terminalen 113, hvilken vej stort set repræsenteres af en modstand 121, der er indeholdt i det selektive filternetværk. Signalet ved terminalen 113 er repræsentativt for jævnstrømsreferencestrømmen, der anvendes til forspænding af videodetektordelen i det i fig. 3 beskrevne kredsløb. Spændingen ved terminalen 113, der er afhængig af denne strøm, føres tilbage til indgangsterminalen 110 for at sikre optimal forspænding af 15 MF-forstærkeren og videodetektortrinet til maksimalt lineær funktion.

MF-bærebølgerne fra radiofrekvenstuneren føres til indgangen til et selektivt netværk 122, der er anbragt uden for det integrerede kredsløbsunderlag. Den filtrerede mel-20 lemfrekvens føres til terminalen 105, der er indgangsterminal til et første mellemfrekvenskredsløbstrin, der er indeholdt på brikken.

På denne brik fremkaldes også et AGC-signal til anvendelse ved indgangs-MF-trinet. AGC-signalet fremkaldes 25 ved terminalen 103 og føres gennem et filterkredsløb 123 til indgangsterminalen 105. Et AGC-signal, der kan føres direkte til tunerradiofrekvensforstærkeren, fremkaldes også på brikken og står til rådighed ved en terminal 106.

Terminalen 107 på brikken er forbundet med en ydre 30 strømkildereference, der anvendes til etablering af hvilefunktionskarakteristikker i det ikke viste, første mellemfrekvenstrin med lavt niveau, og som er nødvendig for bestemmelse af dettes AGC-forsinkelseskarakteristikker.

Terminalen 111, der er beskrevet i fig. 3, tilvejebringer 35 et MF-signal til anvendelse i et automatisk indtrækskredsløb. Terminalen 101 er udgangsterminal for det 4,5 MHz lydsignal, 142259 16 α der frembringes på brikken, og som er nødvendig for at skabe lyddelen af fjernsynsfremvisningen. Terminalen 102 er tilpasset til at modtage en vandret nøgleimpuls, der er nødvendig til en eksempleret AGC-funktion. Det demodulerede og for-5 stærkede videosignal uddrages fra terminalen 116. Med terminalen 116 er forbundet et T-netværk indeholdende en selv-induktion 125 med udtag, og hvis endeterminaler er shuntet med en kondensator 126. Selvinduktionen 125's udtag er ført til jord gennem en spændingsdeler omfattende modstandene 126 10 og 127, Modstanden 127 er shuntet med en kondensator 128.

Signalet ved forbindelsespunktet mellem modstandene 126 og 127 anvendes til at drive synkroniseringssignalseparator-kredsløbene og tilvejebringer videosignalet, der indeholder synkroniseringskomposanten, der er nødvendig for synkronise-15 ringsseparatorens funktion. I en farvemodtager er selvinduk- tionen 125's udgangsterminal forbundet med videoforstærker-kanalen og med en farvekanal. T-netværkets hovedfunktion er at skille sig af med 4,5 MHz lydbærebølgen og tilvejebringe impedanstilpasning mellem den integrerede kredsløbsbrik og 20 videokanalforsinkelseslinien såvel som farvetrinet til en farvemodtager.

Claims (4)

1. Kredsløb til demodulation af en amplitudemoduleret bærebølge, der udgør en komposant i et sammensat fjernsyns- 5 signal, som yderligere indeholder en uønsket første jævn- spændingskomposant, som ikke er proportional med bærebølgens modulation, kendetegnet ved a) et første lavpasorgan (22, 23), hvortil det sammensatte indgangssignal tilføres fra et første kredsløbspunkt 10 (PI), og som til et andet kredsløbspunkt (P2) leverer en anden jævnspændingskomposant, der ikke længere indeholder bærebølgeandelen og som afhænger umiddelbart af den første jævn-s pænd ing s kompo s ant, b) en mellem det første (PI) og det andet (P2) kreds-15 løbspunkt forbundet seriekombination af en ensretter (basis- -emitterstrækningen i transistoren 20) og en modstand (36), c) en med forbindelsespunktet mellem ensretteren (basis-emitterstrækningen i transistoren 20) og modstanden (36) forbundet, andet lavpasorgan (21), som leverer den fil- 20 trerede, ensrettede bærebølge med en tredje jævnspændingskomposant, som afhænger umiddelbart af den første og den anden jævnspændingskomposant, til et tredje kredsløbspunkt (P3), samt ved d) en differentialforstærker (26—33), hvis indgange 25 er forbundet med det andet henholdsvis tredje kredsløbspunkt (P2 hhv. P3), og ved hvis udgang (kollektoren i transistoren 33) den filtrerede, ensrettede bærebølge fremkommer .

2. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved 30 a) at det første kredsløbspunkt (PI) er forbundet med basis i en første transistor (20), b) at det tredje (P3) henholdsvis andet (P2) kredsløbspunkt er forbundet med emitterne i den første (20) henholdsvis en anden (24) transistor. 142259 O c) at forsyningsspændingen (+V ) tilføres et fjerde cc kredsløbspunkt (P4), der er forbundet med den første (20) og den anden (24) transistors kollektorer, d) at et femte kredsløbspunkt (P5) er forbundet med 5 et referencepotential· (jord eller stel), e) at det første lavpasorgan (22, 23) indeholder en første modstand (22) mellem den anden transistors (24) basis og det første kredsløbspunkt (PI), f) at en første kondensator (23) forbinder den anden 10 transistors (24) basis med det femte kredsløbspunkt (P5), g) at den anden transistor (24) er anbragt i en emit-terfølgeropstilling, h) at ensretteren udgøres af den første transistors (20) basis-emitterstrækning, 15 i) at en tredje modstand (36) forbinder den første (20) og den anden (24) transistors emittere med hinanden, j) at det andet lavpasorgan (21) omfatter en mellem den første transistors (20) emitter og det femte kredsløbs-punkt (P5) forbundet, anden kondensator (21), samt 20 k) at det andet kredsløbspunkt (P2) gennem et impe danselement (25) er forbundet med det femte kredsløbspunkt (P5)*

3. Kredsløb ifølge krav 2, kendetegnet ved, at impedanselementet udgøres af kollektor-emitterstrækningen i en tredje transistor (25), hvis basis gennem jævn- 25 strømsledende organer tilføres et signal, der er proportionalt med differentialforstærkerens (26-33) udgangssignal, så at den anden kondensator (21) aflades i overensstemmelse med den filtrerede ensrettede bærebølges amplitude.

4. Kredsløb ifølge krav 3, kendetegnet ved 3Q . a) at differentialforstærkeren indeholder en fjerde (26), femte (32), sjette (29) og syvende (33) transistor, og en første (28) og en anden (31) halvlederdiode, samt en tredje (27) og en fjerde (30) modstand med samme modstandsværdi og et signalbelastningsorgan (35), 35 b) at den fjerde (26) og femte (32) transistors kollek torer begge er forbundet med det fjerde kredsløbspunkt (P4), c) at den fjerde (26) og femte (32) transistors basis er forbundet med det andet (P2) henholdsvis det tredje (P3) kredsløbspunkt,