DK141308B - Trækaflastet elektrisk forbindelse mellem enderne af to koaksialkabler. - Google Patents

Description

V £S

di) FREMLÆ6GELSESSKRIFT 141 308 DANMARK <81> ,nt'^*·3 ^ ^ ^ 13/58 // h 02 g 15/08 «(21) Antegning nr. 593/75 (22) Indleverat den 5· feb. 1973 (23) Lebedag 5· feb. 1975 (44) An«*gn ingen fremlagt og fremlæggeteewkriftet offentliggjort den 1θ· f 6b· 1 98θ PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET W) Prioritet begeret fra den

8. feb. 1972# 7201606, NL

(Π) n.V. PHILIPS’ QLOEILAMPENPABRIEKEN, Eramaeingel 29, Eindhoven, NL.

(72) Opfinder: Hubertus Johannes Joeephue Gommane, Edieonstraat 9, Venlo, NL: Josephus Gerardus Henricus Bfclkkelbroeck, Edisonetraat 9* Venlo, NL.

(74) Fuldmægtig under sagen* behandling:

Internationalt Patent-Bureau.

(®4) Træk af lastet elektrisk forbindelse mellem enderne af to koakslalkabler.

Opfindelsen angår en trækaflastet elektrisk forbindelse mellem enderne af to koaksialkabler, der hvert har en midterleder, et fast dielektrikum omkring midterlederen, en cylindrisk udvendig leder og en kappe, og hvor midterlederne og de udvendige ledere er elektrisk forbundet med hinanden, f.eks. ved hjælp af fastklemningsorganer. Som følge af stigende brug af fællesantenneanlæg og fjernsynsmodtagere er der et stort behov for pålidelige forbindelser mellem koaksial-kabelender, hvor koaksialkablerne har ens eller uens diameter.

Det væsentligste krav, der stilles ved sådanne forbindelser er, at der ikke opstår refleksioner, som kunne skade det signal, der overføres gennem kablet. Desuden må forbindelsen være vandtæt, og den skal være i stand til at modstå trækspændinger, der opstår under den normale håndtering af kablet. Sædvanligvis 141308 2 er de eksisterende forbindelser ret komplicerede og kostbare og behæftet med den risiko, at de kan forårsage fejl. De kan kun monteres af specielt uddannet personale og kræver sædvanligvis ret lang tid til montering.

I visse kendte konstruktioner udsættes den elektriske forbindelse mellem midterlederne for en kraftpåvirkning, når der på kablet udøves trækspænding.

Dette kan bevirke en uønsket ændring i kablets elektriske egenskaber. Ved andre forbindelser er det kappen, der under sådanne forhold udsættes for en kraftpå virkning, som kan beskadige kappen, hvorved fugten kan trænge ind i kablet.

Opfindelsen tager sigte på en forbindelse, der uden fejl og med så få værktøjer som muligt kan monteres af utrænet personale med nogle få instruktioner, og hvor der ikke opstår trækspændinger i midterlederen, yderlederen eller kappen, når forbindelsen udsættes for trækbelastning, hvorfor der heller ikke forekommer ændringer i de elektriske egenskaber.

Med henblik herpå er en forbindelse ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at kabelenderne er forbundet mekanisk med hinanden ved hjælp af forbindelsesstykker af elektrisk isolerende materiale udformet med fremspring i retning mod midterlederen, hvilke fremspring passer ind i udsparinger i de respektive kabelenders dielektrikum.

Opfindelsen beror på den erkendelse, at det dielektriske materiale i de respektive kabler er i stand til at tåle kraftige trækpåvirkninger og kan derfor benyttes til forankring af de to kabler til hinanden.

I henhold til en udførelsesform for opfindelsen kan forbindelsesstykkerne udgøres af skaller af elektrisk isolerende materiale, der på indersiden har mindst to radiale fremspring i indgreb med radiale riller i de to kabelenders dielektrikum. Med hensyn til de elektriske egenskaber er det nødvendigt, at impedansen i området ved forbindelsen er lig med impedansen i de sammenkoblede kabler. Derfor vil der, før skallerne anbringes på plads, fjernes i radial retning en sådan mængde af det dielektrikum, der befinder sig mellem den radiale rille og kabelenden, at skallernes yderdiameter, efter at skallerae er blevet anbragt på plads, er den samme som den oprindelige udvendige diameter af dielektrikummet, der før var tilstede i forbindelsesområdet. Tykkelsen af den fra kablet fjernede del er da lig eller i det væsentlige lig med skallernes tykkelse. Herved opnås, at diameteren af kablets dielektrikum mellem de radiale riller og kabelenden plus skaltykkelsen i dette område er lig med eller i det væsentlige lig med den oprindelige diameter af kablets dielektrikum i dette område.

3 141308

Opfindelsen, forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig· 1-3 viser et længdesnit gennem kablet på forskellige forberedelsestrin før etablering af en forbindelse ifølge opfindelsen, fig. 4 et længdesnit gennem en forbindelse ifølge opfindelsen, fig. 5 et tværsnit gennem et cylindrisk forbindelsesstykke, fig. 6 et længdesnit gennem et skålformet forbindelsesstykke, fig. 7 to sammensatte forbindelsesstykker set fra enden, og fig. 8 et længdesnit gennem en færdigmonteret forbindelse ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser i længdesnit enden af et koaksialt kabel. Kablet har en midterleder 1 af massivt kobber, et lag 2 af fast dielektrikum, såscna polyethylen, en udvendig leder 3 af kobberfolie ogMler viklet kobbertråd og en udvendig kappe 4 af polyethylen. En lige stor del af kablet 4 og den udvendige leder 3 fjernes fra kabelenden, hvorefter kappen 4 skæres radialt som vist ved 5, ned til den udvendige leder 3. Derefter fjernes en del af dielektrikummet 2 på en sådan måde, at midterlederen rager ud fra dielektrikummet ved kabelenden, jfr. fig. 2. Fra dielektrikummet fjernes to skålformede dele 6 og 7. Eventuelt kan denne operation kombineres med den foregående operation, hvorved midterlederen blottes. Den rille, der er opnået ved fjernelse af den skålformede del 6, danner rum for den indadrettede del 9 på indersiden af skallen 8. Den reduktion af diameter af dielektrikummet, der er opnået ved fjernelse af den skålformede del 7, giver plads for skallen 8*s tykkelse, hvorved yderdiameteren i dette område af forbindelsen er den samme som yderdiameteren af kablets dielektrikum ved kabelenden, jfr. fig. 4.

Den del af midterdelen 1, der rager ud fra dielektrikummet, indføres 4 141308 i et forbindelsesstykke 10, der er vist i radialt snit i fig. 5. Forbindelsesstykket 10 består af en metalbøsning 11, der kan have en lidt mindre diameter end diameteren af midterledeme, og som kan være udformet med én eller flere aksi-alt forløbende spalter til fastklemning på midterlederen, og som har et hylster 12 af isolerende materiale. Da anbringelsen af metalbøsningen 11 bevirker en forøgelse af lederens diameter i dette område af forbindelsen, er det sædvanligvis nødvendigt at afpasse og i det foreliggende tilfælde at reducere dielektricitetskonstanten for hylsteret 12's materiale, såfremt dette materiale er det samme som det, der anvendes for dielektrikummet 2. Dette kan f.eks. opnås, ved at udforme hylsteret 12 med en række huller 13 parallelt med aksen, jfr. fig. 5.

Derefter anbringes skallerne 8 på plads, idet fremspringene 9 indføres i de udsparinger, der er opnået ved fjernelse af den skålformede del 6.

Fig. 6 viser et længdesnit mellem en skal 8. Skallen 8 kan bestå af det samme elektrisk isolerende materiale som for dielektrikummet 2, f.eks. polyethylen.

To sammensatte skaller danner en cylinder, men det er også muligt at udforme skallerne på en sådan måde, at der kræves tre eller flere skaller til dannelse af cylinderen. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at begramse antallet af skaller, således at man også begrænser antallet af sammenføjninger, gennem hvilke fugtigheden kan trænge ind i kablet. Fig. 7 viser to sammensatte skaller 8 set fra enden. For at opnå beskyttelse mod udstråling kan de i kontakt med hinanden værende kantflader 14 udformes med indbyrdes modsvarende riller og ribber. For yderligere at forhindre fugtigheden i at trænge ind, kan der over eller mellem disse dele anbringes et tyndt lag af vandfortrængende materiale, såsom polyethy-lenvoks eller silikonfedt. Derefter anbringes der to kobberskaller 15 og 16, der overlapper de udvendige ledere 3 og er i elektrisk kontakt med disse, hvilke skaller fastklemmes ved hjælp af spænderinge 18. Derefter anbringes der et rør af elastisk, elektrisk isolerende materiale 17, f.eks. et rør &f.varmekrympbart polyethylen, der på forhånd er blevet anbragt over den ene kabelende, og som senere skydes over forbindelsen. Dette rør 17 virker som udvendigt hylster. Med henblik på opnåelse af en passende tætning mod fugtigheden bør en del af røret 17 overlappe kappen 4 som vist på tegningen.

En forbindelse af den her viste art kan modstå de trækkræfter, der normalt opstår under håndtering af kablet, uden risiko for ændringer af de elektriske egenskaber i forbindelsen mellem kabelendeme eller af impedansen i dette område. En sådan forbindelse kan uden risiko tåle at blive opviklet eller afviklet fra spoler. Anbringelsen af kabelmuffer er sædvanligvis ikke nødvendig, eftersom konstruktionen ifølge opfindelsen giver en tilstrækkelig vandtæthed.

Forbindelsen ifølge opfindelsen kan anvendes f.eks. til sammenkobling af kablets ender ved kabler af en udvendig diameter på 15 mm eller mere.