DK141297B - Fremgangsmåde og apparat til fremstilling af hårde fiberplader. - Google Patents

Description

i 141297

Opfindelsen angår fremstilling af hårde fiberplader ved en såkaldt våd proces, der indbefatter formning af en våd måtte i en Fourdrinier-maskine og en efterfølgende varmpresning af den våde måtte under fjernelse af overskydende 5 vand og konsolidering af fibrene samt hærdning af de ved varme hærdnende harpikser, hvorved der fremkommer en hård fiberplade. Ved fremstillingen af fiberpladerne formes måtten nærmere bestemt kontinuerligt ud fra en væskeformig fibersuspension, medens den stadig meget våde måtte, dvs.

10 med et vandindhold på 60-70%, udskæres i mindre stykker, der derpå varmpresses portionsvis for at fjerne det meste af det tilbageblevne vand og for at konsolidere måtten til en fiberplade. Ved udskæringen af måtten i mindre stykker frembringes uundgåeligt måttedele, som har 15 mange hjørner og siderande. Netop disse områder frembyder problemer, som opfindelsen tager sigte på at løse. Hjørne-og randopsvulmningerne og lagspaltningen hidrører ofte fra en utilstrækkelig hærdning af den midterste omtrentlige tredjedel af måtten under varrapresningen. Procentdelen af 20 utilstrækkeligt eller delvis hærdet materiale vokser i retning mod pladens hjørner og rande. Under varmpresningen er det således ikke problematisk at opnå en korrekt hærdning af måttens over- og underside, idet disse flader er i tæt kontakt med pressens opvarmede presseplader. Derimod er det 25 problematisk at opnå en korrekt hærdning af måttens midterlag og navnlig af de midterlagsområder, som er beliggende ved den udskårne banes rand og hjørner. Dette skyldes, at måttens rand og hjørner ikke opvarmes i samme grad som den øvrige del af pladen som følge af den forholdsvis større 30 atmosfæriske påvirkning af randen og hjørnerne under varmpresningen, hvorved varmen ikke transmitteres helt så effektivt og tabsfrit til disse områder som til de øvrige, idet der fra randområderne afgives varme til atmosfæren, medens banens øvrige områder er fastholdt mellem de opvarmede pres-35 seflader, hvorfor de ikke mister den tilførte varme.

De nævnte problemer kan i en vis udstrækning løses ved at øge den samlede mængde phenolharpiks overalt i pla- 2 141297 den. Denne løsning er imidlertid uøkonomisk, da det især er pladens midterlag og navnlig dette lags rand og hjørner, som skal styrkes for at modstå tendensen til lagspaltning og krumning.

5 Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en mere økonomisk fremgangsmåde til fremstilling af en fiberplade.

Dette formål opnås ved en fremgangsmåde af den art, hvor et lag pulpmasse udlægges på en fremkommende formflade og afvandes under bevægelse med denne flade til dan-10 nelse af en delvis afvandet måtte af pulpfibre, og som er ejendcnmelig ved, at der tilsættes et hærdbart bindemiddel til massen, hvilket bindemiddel indsprøjtes i massen ved i måttens tværretning fordelt anbragte områder på en sådan måde, at bindemidlet fordeles i med indbyrdes mellemrum i måttens 15 længderetning forløbende baner i den fremkommende, delvis afvandede måttes midterlag mellem dennes over- og underside, idet banernes mellemrum fastlægges på en sådan måde, at pladens eller de senere tildannede enkeltpladers sidekanter forløber i eller langs en bane, hvorefter der gennemføres yderligere 20 afvanding og varmpresning af måtten til dannelse af en 'hård fiberplade med forøget binding mellem fibrene i midterlaget, hvor bindemidlet er blevet fordelt. Ved selektivt at tilføje harpiks i sådanne smalle baner af pladen, der i den færdige plade nødvendiggør en øget styrke, opnås en 25 væsentlig reduktion af den samlede harpiksmængde for hver plade, samtidig med at der opnås et fuldt tilfredsstillende produkt med hensyn til hjørnetykkelse og større modstandsevne mod lagspaltninger samt endelig en yderligere modstand mod fugtgennemtrængning.

30 Ifølge en udførelsesform for opfindelsen indsprøjtes bindemidlet alene ved de langsgående yderkanter af måtten, hvorved de uheldige virkninger af varmetab fra kanterne af pressens plader under presseoperationen opvejes. Ved at tilvejebringe harpiks i midterlaget af måtten nær 35 kanterne, forstærkes kanterne af den pressede plade desuden i væsentlig grad, og tendensen for fibrene i pladens kanter til at ekspandere formindskes væsentligt eller udelukkes, så at der herved tilvejebringes en mere ensartet pladetykkelse.

U1297 3

Ved efter ønske at tilsætte bindemiddel netop i de områder, hvor der er mest behov for det, i modsætning til fordelingen af harpiks over hele måttens bredde, opnås der besparelser i harpiksmængden, der anvendes, så at der 5 opnås en mere økonomisk operation.

Ved en foretrukken udføreIsesform indsprøjtes bindemidlet kontinuerligt under dannelse af i hele måttens længderetning forløbende baner. Herved opnås der mulighed for en meget enkel styring af tilførslen af bindemiddel.

10 Det kan imidlertid tillige være fordelagtigt at ind sprøjte bindemidlet intermitterende under dannelse af brudte baner, hvor bindemidlet placeres i de områder, som senere danner hjørner i de udskårne plader. Herved formindskes mængden af anvendt forholdsvis kostbar harpiks uden en for-15 ringelse af de færdige plader, idet afbrydelserne kan være således tilpasset pladernes ønskede størrelse, at de indsprøjtede områder falder sammen med hjørnerne.

Opfindelsens formål opnås tillige ved et apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen og 20 omfattende en bevægelig flade, der afvander og former måtten, organer til tilførsel af en fibersuspension af masse til den bevægelige formflade til dannelse af en fibermåtte herpå samt organer, der under brugen er placeret under overfladen af massen, og som er indrettet til indsprøjtning af et hærdbart 25 bindemiddel i massen mellem oversiden og undersiden af denne på en sådan måde, at bindemidlet tilvejebringes generelt i midten af måttens tykkelse mellem dennes over-og underside. Apparatet er ejendommelig ved, at organerne til indsprøjtning af bindemidlet omfatter mindst to dyser, 30 der under driften er placeret inden i den bevægede måtte med indbyrdes afstand på tværs af nåtten med afgangen fra dyserne placeret over formfladen og under oversiden af måtten, til indsprøjtning af bindemidlet i midten af måttens tykkelse, så at bindemidlet derved fordeles i tilsvarende smalle, 35 langsgående baner, der er anbragt med et sådant mellemrum, at pladens eller de senere tildannede enkeltpladers sidekanter forløber i eller langs en bane. Ved hjælp af dette apparat kan fremgangsmåden virkeliggøres ved hjælp af enkle og 4 141297 likomplicerede komponenter, som er velkendte fra apparater af lignende art.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 5 fig. 1 viser et typisk tykkelsesprofil af et hjørne i tværsnit af en hård fiberplade, der er fremstillet ved en våd proces, og som er presset med minimal pressetid, hvilken figur viser et af problemerne ved den kendte teknik, fig. 2 et sidebillede af den våde ende af en maskine 10 til formning af hårde fiberplader i henhold til opfindelsen, fig. 3 et vandret billede af en del af maskinen til formning af hårde fiberplader med illustration af indsprøjtningen af harpiks ved kantdelene af det bevægede lag af masse, fig. 4 og 4A dyseorganer til indsprøjtning af harpiks 15 i måtten, der formes; fig. 4A er et billede set mod dysens afgangsende, fig. 5 et billede i lighed med fig. 3 illustrerende en særlig udførelsesform for opfindelsen, og fig. 6 skematisk udskæringen af et panel fremstillet 20 i henhold til fremgangsmåden i henhold til fig. 5 i udvendige vægbeklædningspaneler.

Et af problemerne i forbindelse med den kendte teknik fremgår af fig. 1. En undersøgelse af 6 mm plade fremstillet med minimal pressetid viste, at det meste af "tilbagespringningen" 25 forekom i det trekantede område, der i fig. 1 afgrænses af linierne A, A' og B. Afstanden fra A til A' er ca. en tredjedel af den samlede kanttykkelse, og punktet B ligger ca. 15 cm fra kanten af en 130 cm bred plade presset på en 137 cm bred presseplade. Den trekantede del af pladen var også blød og ef-30 tergivende. Hærdning og "tilbagespringning" på toppen og den nederste tredjedel, dvs. over og under det trekantede areal, synes at være omtrent lige så god som i hele tværsnittet i midten af pladen. Med opfindelsen tilsigtes der indført yderligere harpiks i delene A, A', B ved begge kanter af pladen.

35 Det er kendt, at hård fiberplade fremstilles ved først at behandle træspåner til fibermasse ved dampning, defibre-ring og raffinering. Phenolharpiks tilsættes til fibermassen og udfældes ved tilsætning af alun eller ferrisulfat, så at 141297 5 pH-værdien for massen bringes til et passende niveau, sædvanligvis omkring 4,5. Denne fibermasseblanding pumpes derefter ind i en materialetragt 12 på formemaskinen 10, der er vist i fig. 2. På dette tidspunkt vil masseblandin-5 gen sædvanligvis indeholde fra 97-99% vand.

Denne masse flyder hen på en bevægelig si 14, hvor det danner en sø 16, der holdes tilbage ved kanterne af kantplader 18, og som gradvis formindskes i dybde langs længden af sien, efterhånden som vandet drænes bort, idet der efter-10 hånden efterlades en kontinuerlig, fiberformet, men stadig meget våd måtte. Det punkt, hvor det frie vand forlader overfladen af måtten, kaldes "vandlinien".

Måtteformeprocessen begynder umiddelbart efter, at fi-bermasseslammen møder formemaskinens si 14. Vand drænes gennem 15 sien 14 og bevirker en forøgelse i fiberindholdet i søen umiddelbart over sien. Konsistensen og tykkelsen af dette lag forøges gradvis under formeprocessen, indtil alt vand, der frit kan drænes bort, er borte. Hastigheden, med hvilken vandet drænes bort gennem sien, formindskes støt under forme-20 processen, efterhånden som den forøgede konsistens og tykkelsen af måtten giver mere og mere modstand mod vandets passage. Det er kendt ved formning af hård fiberplade at have et omrøreapparat til at røre om eller banke på overfladen af formesøen for at udglatte fiberklumper. Et sådant hjælpe-25 middel er tromlen ("puddler") 20, der er vist i fig. 2,

Denne tromle kan være placeret hvor som helst mellem hovedtilførselstragten 12 og vandlinien, men er sædvanligvis placeret midtvejs mellem disse.

Umiddelbart efter, eller ved vandlinien, passerer sien 14 30 hen over én eller flere sugekasser 22, der suger mere vand ud fra måtten. En anden tilførselstragt kan være placeret over en af disse kasser til udlægning af et lag af finere fibre på måttens overflade på kendt måde.

Efter at have forladt sugekasserne 22 passerer måtten 35 mellem pressevalser 24 til udpresning af yderligere vand. Fugtighedsindholdet i måtten efter disse valser er sædvanligvis 60-70%. På dette punkt kan der indføres en ikke vist kontinuerlig papirlængde på overfladen af måtten. Dette 141297 6 papirlag udgør ikke nogen del af opfindelsen.

Måtten tilskæres derefter til passende længde, placeres på et stykke sinetværk og transporteres til en fiberpladepresse 26. Her presses måtten mellem presseplader, der 5 sædvanligvis opvarmes til temperaturer i området omkring 200°C. Dele af det tiloversblevne vand presses ud, og det meste eller hele resten af dette bringes til fordampning. Kombinationen af varme og tryk omdanner den våde fibermåtte til en hård fiberplade. Efter presningen varmebehandles den 10 hårde fiberplade, fugtighedsbehandles og tilskæres til handelsstørrelse.

Som beskrevet i det foregående tilføres der ifølge en udførelsesform for opfindelsen harpiks i det kritiske område i midten af tykkelsen langs kanterne af måtten 15 ved indsprøjtning af harpiks i den delvis formede måtte.

Indsprøjtningen af harpiksen foregår på et sted langs søen 16 af fibermasseslam, hvor bunden af måtten er tilstrækkelig drænet, og hvor fibermassen er tilstrækkelig komprimeret til at modstå passagen gennem den af nedfældet harpiks, samtidig 20 med at toppen af måtten er tilstrækkelig flydende endnu eller frit flydende til at udbedre fiberforstyrrelser bevirket af tilstedeværelsen af harpiksindsprøjtningsdyserne.

En egnet form for harpiksindsprøjtningsorganer er angivet med henvisningstallene 28 i fig. 3, 4 og 4A. Dyseorganerne 28 25 er vist placeret et lille stykke inden for de modstående yderkanter af måtten, der formes, idet hver af dyserne 28 er placeret således, at den strækker sig ind i måtten, der formes, som det ses i fig. 4 og 4A, hvorved der indsprøjtes harpiks i det kritiske midterområde i tykkelsen af den delvis formede 30 måtte, som omtalt ovenfor.

Hver af dyserne 28 omfatter et par rør 30 med lille diameter, der strækker sig udefter og dermed generelt nedefter fra en T-forbindelse 32, idet de to rør buer sig omkring og ved deres nederste endedele omtrent er parallelle, så at de neder-35 ste endedele generelt er anbragt horisontalt med afgangsenderne pegende i retning af massens bevægelse. Afgangsenderne af rørene ligger med en lille indbyrdes afstand, f.eks.

40-50 mm fra hinanden, så at harpiksen indsprøjtes i en smal 1A1297 7 stribe 30, se fig. 3, i den delvis formede måtte, hvilken stribe 30 er af størrelsesordenen af ca. 50 mm i bredden. Opfindelsen er ikke begrænset til den specielle viste dyr sekonstruktion. Mange andre dysekonstruktioner er acceptable, 5 for så vidt som de er indrettet til at formindske graden af fiberforstyrrelse samtidig med, at de opfylder det formål at indsprøjte harpiksen i en smal stribe ved hver side af måtten.

Hver af dyserne 28 er fortrinsvis understøttet af en 10 indstillelig konsol 34, som igen er indstilleligt monteret på sidepladen 18 til muliggørelse af, at dysen kan bevæges opad og nedad og forskydes frem og tilbage langs sidepladen 18. Som det bedst ses i fig. 4, er dyserne 28 fortrinsvis således indstillet, at afgangsåbningen fra dem er ca. halv-15 vejs mellem sien 14 og oversiden af fibermassen, så at harpiksen placeres i midterområdet af måttens tykkelse. Som det fremgår af fig. 4a er dyseorganerne 28 placeret lidt inden for måttens yderkant. Årsagen hertil er, at yderkanterne af det færdige pladeprodukt skæres bort af kantsave. Det bedste 20 resultat opnås derfor, når dyseorganerne 28 er placeret således , at yderbegrænsningerne af de smalle striber 30, som den yderligere harpiks indsprøjtes i, falder sammen med de linier, der skæres af kantsavene. I det færdige produkt vil de smalle striber 3o, som det yderligere harpiks ind-25 sprøjtes i, således være beliggende ved de yderste langsgåen-. de kanter af panelproduktet.

Dyseorganerne 28 forsynes fortrinsvis med harpiks ved et ikke vist tyngdekraftsystem eller ved hjælp af en lille pumpe 32, der forsynes fra en tragt 34' (fig. 3), hvilken 30 sidste er forbundet med de enkelte tilførselslinier 36, der fører til hver af dyserne 38. Fig. 4 og 4A viser dyser 28 med en lille tragt 38, der fører ned til T-forbindelsesstykket 32. Tilførselsledningen 36 fører til tragten 38 og er forbundet til denne ved hjælp af en konsol 42. En lille manuelt 35 styret strømningsregulator 40 i tilførselsledningen 36 anvendes til styring af strømningshastigheden af harpiksen ned i tragten 38.

En fagmand vil forstå, at der på ethvert punkt langs for- 8 141297 mefladen kan vare en variation i konsistensen af fibermasseslammet, når man passerer fra oversiden af slammet 16 til bunden af dette, dvs. at den øverste del af måtten eller søen af slammet 16 vil have en tendens til at være meget 5 mere væskeagtig og frit flydende end måttens bund. Væsken, den fritflydende øverste del, betegnes med henvisningsbogstavet "D", medens den mere massive nedre del betegnes med henvisningsbogstavet "E" i fig. 4. Efterhånden som sien 14 transporterer slammet bort fra hovedtragten, sker der en 10 progressiv opbygning af tykkelsen af den mere massive bunddel af måtten, efterhånden som fibrene udfældes på denne fra det øvre, fritflydende lag, dvs. tykkelsen af dette mere massive lag opbygges generelt kontinuerligt fra hovedtragten til vandlinien, på hvilket punkt det frie vand for-15 svinder fra måttens overflade. Hvis indsprøjtningsdyserne 28 er placeret for tæt ved hovedtragten, vil bunden af jnåtten være for tynd og utilstrækkeligt komprimeret, så at en betydelig del af det indsprøjtede harpiks vil undslippe gennem sien og gå tabt, endvidere vil noget af den harpiks, 20 som er passeret gennem måttens bund, træde frem på bunden af den færdige plade og dermed misfarve denne. Hvis dyserne 28 på den anden side er placeret for langt borte fra hovedtragten, vil måttedannelsen være så vidt fremskreden, at fiberafbrydelserne, der fremkaldes af dyserne 28, ikke har 25 tilstrækkelig tid til at udbedres, før måttedannelsen er færdig, så at der vil være synlige fiberforstyrrelser i den færdige plade. I praksis er det en forholdsvis simpel sag for en fagmand at indstille placeringen af indsprøjtningsdysen 28 hen imod eller bort fra hovedtragten til en pla-30 cering, hvor ingen af de ovenfor nævnte problemer forekommer.

Mængden af det indsprøjtede harpiks gennem dyserne 28 kan varieres betydelig alt efter omstændighederne. Det er kendt inden for fabrikationen af hård fiberplade, at den indvendige binding og modstandsevne mod fugtighed for hård 35 fiberplade kan forøges eller fremmes ved forøgelsen af den samlede mængde af phenolharpiks i pladen. Det antages også kendt, at den tid, der kræves i den varme presse til en passende konsolidering af pladen kan formindskes, alle 141297 9 andre faktorer uændrede, ved forøgelse af det samlede niveau af phenolharpiks i pladen. For enhver given type af hård fiberplade er det således forholdsvis let for en fagmand at sikre sig eller forudse resultatet af ændringer 5 i indholdet af harpiks i kanterne. Hvis høje priser på harpiks eller tilgængeligheden af denne er en faktor, vil en fagmand kunne nøjes med at anvende mindre kantharpiks og at acceptere noget højere presseperiodetid eller en mindre ensartet tykkelsesprofil, svarende til de handelsmæssige krav.

10 Som bemærket i det foregående, tilberedes fibermassen på kendt måde, dvs. træspåner reduceres til træmasse ved dampning, defibrering og raffinering. Den ønskede mængde phenolharpiks, fortrinsvis en stærkt alkalisk højt udviklet Refern-type (pH ca. 11,0) af den art, der sædvanligvis 15 anvendes til fremstilling af hårde fiberplader, tilføres i den ønskede mængde sammen med en lille mængde, sædvanligvis ca. 0,1% paraffinvoks i emulgeret form. Alun eller ferrisulfat kan tilsættes til udfældning af vokset og phenolharpiksen og til at bringe pH for massen til et passen-20 de niveau, sædvanligvis omkring 4,5. Fibermassen med en konsistens på ca. 2,5%-3% føres ind i hovedtragten i en hård fiberpladeformemaskine af Fourdrin— typen.

I ét tilfælde var dyserne 28 placeret 3,8 m fra indløbskassen og efter trykvalsen med vandlinien 5 m fra 25 indløbskassen. Dyserne var placeret ca. 75 mm inden for måttens modstående kanter. Virehastigheden var ca. 17,5 m/min. Phenolharpiksen, som var af samme type som den, der blev anvendt i fibermassen i sin helhed, indeholdt 41 vægtprocent fast harpiks. Phenolharpiksen blev indsprøjtet med en 30 hastighed på ca. 0,5 1/min. ved hver kant af måtten, så at der blev tilvejebragt en harpiksberiget stribe ved hver side af måtten. Phenolharpiksindholdet af fibermasseslammet i indløbskassen blev beregnet til at være ca. 0,75 vægtprocent af den tørre fibervægt. Den indsprøjtede mængde harpiks 35 gennem dyserne blev beregnet til at være ca. 6 vægtprocent fast harpiks baseret på den tørre fibervægt af hver 50 mm--strimmel, så at der herved blev opnået et samlet harpiksindhold i hver strimmel på ca. 6,75%. Vægten af måtten 141297 ίο 2 var 4,3 kg tør fiber pr. 1 m . Det samlede harpiksindhold baseret på en plade med en bredde på 122 cm omfattende de 50 mm brede harpiksberigede strimler langs hver kant var ca. 1,25% af det tørre fiberindhold.

5 Den våde måtte blev derefter skåret ud på længde, place ret på en transportsi og transporteret ind i en almindelig hård fiberpladepresse og presset på kendt måde mellem presseplader opvarmet til ca. 195°C. Presseperioden var af kendt art og bestod i en forøgelse af trykket på måtten fra 0 til 2 10 ca. 60 kp/cm i ca. 1 minut og 15 sekunder, opretholdelse 2 af trykket på 60 kp/cm i ca. 35 sekunder, hurtig sænkning af trykket til ca. 6 kp/cm på måtten og opretholdelse af trykket på dette niveau under resten af presseperioden. Den samlede tid, som måtten var under tryk, dvs. periodetiden, 15 var 6 minutter. Før der blev anvendt kantharpiks ifølge opfindelse, krævede den samme type måtte en presseperiodetid på mindst 7 minutter.

Den pressede plade blev derefter varmebehandlet i en ovn i 31/2 time ved temperaturer op til 160°C til gennemførelse 20 af hærdningen af pladen. Dette blev efterfulgt af en genbefugt-ning for at bringe pladens fugtighedsindhold op til 6 eller 7 vægtprocent. Den færdige plade havde en nominel tykkelse på 5,6 mm. Den gennemsnitlige kanttykkelse blev formindsket med 0,5 mm i de harpiksbehandlede områder. Der var ikke, 25 selv efter den korte pressetid, der blev anvendt, tegn på delaminering i hjørnerne, og de bløde kernehjørner af de langsgående kanter af pladen var elimineret. Den afsluttende beskæring af pladen ved hjælp af kantsavning til en bredde på 122 cm blev lettet på grund af den højere kvalitet af 30 kanterne, som var tilvejebragt. Beskadigelse af kanterne blev stærkt reduceret under normal behandling.

I et yderligere eksempel blev den samme type plade fremstillet under hovedsagelig samme betingelser som beskrevet ovenfor, bortset fra at phenolharpiksen, der blev tilført 35 kanterne af måtten, blev fortyndet i forholdet 1:1 med vand og tilsat måtten med samme volumenhastighed på ca. 0,5 1/min.

141297 11 ved hver kant af måtten, så at der blev tilvejebragt ca. 3 vægtprocent indsprøjtet harpiks i hver af de to 50 mm brede strimler, som sammen med harpiksindholdet i fibermasseslammet (0,75%) gav et samlet harpiksindhold på 3,75 vægtprocent i 5 hver af de to 50 mm brede strimler. Det samlede harpiksindhold i de færdige 122 cm brede plader omfattende de 50 mm brede strimler langs hver side blev beregnet til at være ca. 1% af den tørre fibervægt. Måtten blev presset som beskrevet ovenfor, men den samlede presseperiodetid var ca. 6 1/2 minut.

10 Pladen viste igen efter at være taget ud af pressen ingen tendens til kant- eller hjømedelaminering, og kantbeskadigelse under normal behandling var stærkt nedsat. Den færdige plade blev anset for at være handelsmæssig acceptabel i alle henseen der.

15 Generelt er det en enkel sag for en fagmand at indstille harpiksmængden, der skal tilsættes til kanterne af pladen for at opnå de ønskede resultater. Selv en meget lille mængde harpiks tilsat til kanterne af måtten ud over den harpiks, der anvendes ved fibermassen i sin helhed, vil formindske tenden-20 sen til kantdelaminering, når alle andre faktorer er uændrede.

Hvis adgangen til harpiks eller prisen for denne er af betydning i en speciel situation, kan man arbejde med en relativt lille mængde kantharpiks, f.eks. en brøkdel af 1% ud over den harpiks, der anvendes i fibermassen som helhed, samtidig 25 med at presseperiodetiden forøges i en passende grad til at undgå delaminering. Valget af mængden af kantharpiks, der skal anvendes i en sepciel situation, medfører derfor blot en simpel prøve, der let kan udføres af en fagmand.

De ydre begrænsninger af de harpiksforstærkede strimler 30 falder generelt sammen med skærelinieme fra kantsavene, så at de harpiksforstærkede strimler bliver synlige langs de langsgående kanter af den færdige plade. Den færdige hårde fiberplade vil derfor have langsgående kanter, som har større procent hærdet harpiks end resten af pladen. Det til kanterne tilsatte 35 harpiks er imidlertid ikke jævnt fordelt over pladens tykkelse, men er mere lokaliseret i midtertykkelsesområdet af pladen.

Når man ser på en upresset måtte i tværsnit, kan det ekstra harpiks observeres som en brunlig plet i den midterste tredje- U1297 12 del af måttens tykkelse. Den væsentligste del af det indsprøjtede harpiks forbliver i den midterste del af måttens tykkelse under presningen. Det færdige produkt har således en større mængde hærdet harpiks i de midterste dele af tykkelsen 5 end overfladedelene i de områder, hvor ekstra harpiks er blevet indsprøjtet.

I en tidligere omtalt modifikation af opfindelsen tilføres harpiksen intermitterende således, at de smalle harpiks-berigede strimler ligger med indbyrdes afstand, der falder 10 sammen med hjørneområderne af måtten, efter at denne er udskå ret. For at gennemføre denne operation aktiverer et tidsrelæ T en ventil V i tilførselstragten 34 til dyseorganet 28.

Tidsrelæet T er synkroniseret med siens arbejdshastighed, så at der indsprøjtes harpiks på 30-60 cm af hver 5 m bevæ-15 gelse af sien. Måtten overskæres derefter på tværs ved hjælp af ikke viste hjælpemidler i længder på 5 m, hvilke gennemskæringer overskærer de korte harpiksberigede strimler med det resultat, at de harpiksforstærkede områder forekommer ved hjørneområderne af de færdige produkter.

20 Fig. 5 og 6 viser den i det foregående beskrevne udfø relsesform for opfindelsen anvendt til forbedring af kvaliteten af smalle produkter, der er smallere end den fulde pladebredde, som f.eks. udvendige vægbeklædninger. Måtten formes som beskrevet i det foregående på en bevæget si. Harpiksindsprøjtnings-25 teknikken er også i hovedsagen den samme som beskrevet i forbindelse med fig. 1-4A. I stedet for imidlertid at anvende to indsprøjtningsdyser, anvendes der et antal dyser 28, der er placeret med indbyrdes afstand over bredden af måtten, så at der fremkommer smalle harpiksberigede strimler a, b, c osv., 30 hvilke smalle kontinuerlige strimler falder sammen med skærelinierne for savene på den pressede plade til tilvejebringelse af de smalle stykker, som senere udgør den udvendige vægbeklædning. Måtten presses, bages og befugtes på kendt måde.

Gennemskæringsteknikken er vist i fig. 6, hvor save 50 35 med indbyrdes afstand gennemskærer pladerne langs skærelinier svarende til de smalle strimler a, b, c osv. Ved gennemskæring langs centerlinierne af hver af de harpiksforstærkede strimler af pladen opnås der ekstra styrke holdbarhed og modstandsevne 13 U1297 mod fugtighed på begge kanter af hver af de smalle strimler, der således tilvejebringes. Hvert stykke behandles derefter på passende måde, som ikke behøver at blive beskrevet her, til tilvejebringelse af et færdigt produkt, såsom en udvendig 5 vægbeklædning.

I det foregående er der til anvendelse i de ; forskellige processer omtalt phenolharpiks (phenolformaldehyd),'men der kan også anvendes andre former for hærdbare bindemidler eller harpikser uden at afvige fra opfindelsens principper. Typi-10 ske eksempler på sådanne hærdbare hjælpemidler er urinformaldehyd og melaminformaldehyd samt visse polyurethaner og acryler.

Claims (6)

141297 \ Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af hårde fiberplader, hvor et lag pulpmasse udlægges på en fremkommende formflade og afvandes under bevægelse med denne flade til dannelse af en 5 delvis afvandet måtte af pulpfibre, kendetegnet ved, at der tilsættes et hærdbart bindemiddel til massen, hvilket bindemiddel indsprøjtes i massen ved i måttens tværretning fordelt anbragte områder på en sådan måde, at bindemidlet fordeles i med indbyrdes mellemrum i måttens længderetning forløbende 10 baner i den fremkommende, delvis afvandede måttes midterlag mellem dennes over- og underside, idet banernes mellemrum fastlægges på en sådan måde, at pladens eller de senere tildannede enkeltpladers sidekanter forløber i eller langs en bane, hvorefter der gennemføres yderligere afvanding og varmpresning 15 af måtten til dannelse af en hård fiberplade med forøget binding mellem fibrene i midterlaget, hvor bindemidlet er blevet fordelt.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kende tegnet ved, at bindemidlet alene indsprøjtes ved yderkanterne af måtten.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendeteg ne t ved, at bindemidlet indsprøjtes kontinuerligt under dannelse af i hele måttens længderetning forløbende baner.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at bindemidlet indsprøjtes intermitterende under 25’ dannelse af brudte baner, hvor bindemidlet placeres i de områder, som senere danner hjørner i de udskårne plader .

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der anvendes et bindemiddel, som indeholder phenolformaldehydharpiks.

6. Apparat til brug ved udøvelse af en fremgangsmåde ifølge krav 1 og omfattende en bevægelig flade, der afvander og former måtten, organer til tilførsel af en fibersuspension af masse til den bevægelige formflade til dannelse af en fibermåtte herpå samt organer, der under brugen er placeret under 35 overfladen af massen, og som er indrettet til indsprøjtning af et hærdbart bindemiddel i massen mellem oversiden og .undersiden af denne på en sådan måde, at bindemidlet tilvejebringes generelt i midten af måttens tykkelse mellem dennes