NO20180399A1 - Boligsystem bestående av flere etasjer med ISO-containere. - Google Patents

Boligsystem bestående av flere etasjer med ISO-containere. Download PDF

Info

Publication number
NO20180399A1
NO20180399A1 NO20180399A NO20180399A NO20180399A1 NO 20180399 A1 NO20180399 A1 NO 20180399A1 NO 20180399 A NO20180399 A NO 20180399A NO 20180399 A NO20180399 A NO 20180399A NO 20180399 A1 NO20180399 A1 NO 20180399A1
Authority
NO
Norway
Prior art keywords
containers
container
insulation
housing system
fire
Prior art date
Application number
NO20180399A
Other languages
English (en)
Other versions
NO345802B1 (no
Inventor
Brian Gade
Original Assignee
Container Living Holding ApS
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Container Living Holding ApS filed Critical Container Living Holding ApS
Priority to NO20180399A priority Critical patent/NO345802B1/no
Publication of NO20180399A1 publication Critical patent/NO20180399A1/no
Publication of NO345802B1 publication Critical patent/NO345802B1/no

Links

Classifications

    • EFIXED CONSTRUCTIONS
    • E04BUILDING
    • E04BGENERAL BUILDING CONSTRUCTIONS; WALLS, e.g. PARTITIONS; ROOFS; FLOORS; CEILINGS; INSULATION OR OTHER PROTECTION OF BUILDINGS
    • E04B1/00Constructions in general; Structures which are not restricted either to walls, e.g. partitions, or floors or ceilings or roofs
    • E04B1/348Structures composed of units comprising at least considerable parts of two sides of a room, e.g. box-like or cell-like units closed or in skeleton form
    • E04B1/34807Elements integrated in a skeleton
    • EFIXED CONSTRUCTIONS
    • E04BUILDING
    • E04HBUILDINGS OR LIKE STRUCTURES FOR PARTICULAR PURPOSES; SWIMMING OR SPLASH BATHS OR POOLS; MASTS; FENCING; TENTS OR CANOPIES, IN GENERAL
    • E04H1/00Buildings or groups of buildings for dwelling or office purposes; General layout, e.g. modular co-ordination or staggered storeys
    • E04H1/12Small buildings or other erections for limited occupation, erected in the open air or arranged in buildings, e.g. kiosks, waiting shelters for bus stops or for filling stations, roofs for railway platforms, watchmen's huts or dressing cubicles
    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B65CONVEYING; PACKING; STORING; HANDLING THIN OR FILAMENTARY MATERIAL
    • B65DCONTAINERS FOR STORAGE OR TRANSPORT OF ARTICLES OR MATERIALS, e.g. BAGS, BARRELS, BOTTLES, BOXES, CANS, CARTONS, CRATES, DRUMS, JARS, TANKS, HOPPERS, FORWARDING CONTAINERS; ACCESSORIES, CLOSURES, OR FITTINGS THEREFOR; PACKAGING ELEMENTS; PACKAGES
    • B65D88/00Large containers
    • B65D88/02Large containers rigid
    • B65D88/12Large containers rigid specially adapted for transport
    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B65CONVEYING; PACKING; STORING; HANDLING THIN OR FILAMENTARY MATERIAL
    • B65DCONTAINERS FOR STORAGE OR TRANSPORT OF ARTICLES OR MATERIALS, e.g. BAGS, BARRELS, BOTTLES, BOXES, CANS, CARTONS, CRATES, DRUMS, JARS, TANKS, HOPPERS, FORWARDING CONTAINERS; ACCESSORIES, CLOSURES, OR FITTINGS THEREFOR; PACKAGING ELEMENTS; PACKAGES
    • B65D88/00Large containers
    • B65D88/02Large containers rigid
    • B65D88/12Large containers rigid specially adapted for transport
    • B65D88/121ISO containers
    • EFIXED CONSTRUCTIONS
    • E04BUILDING
    • E04HBUILDINGS OR LIKE STRUCTURES FOR PARTICULAR PURPOSES; SWIMMING OR SPLASH BATHS OR POOLS; MASTS; FENCING; TENTS OR CANOPIES, IN GENERAL
    • E04H1/00Buildings or groups of buildings for dwelling or office purposes; General layout, e.g. modular co-ordination or staggered storeys
    • E04H1/12Small buildings or other erections for limited occupation, erected in the open air or arranged in buildings, e.g. kiosks, waiting shelters for bus stops or for filling stations, roofs for railway platforms, watchmen's huts or dressing cubicles
    • E04H1/1205Small buildings erected in the open air
    • EFIXED CONSTRUCTIONS
    • E04BUILDING
    • E04HBUILDINGS OR LIKE STRUCTURES FOR PARTICULAR PURPOSES; SWIMMING OR SPLASH BATHS OR POOLS; MASTS; FENCING; TENTS OR CANOPIES, IN GENERAL
    • E04H1/00Buildings or groups of buildings for dwelling or office purposes; General layout, e.g. modular co-ordination or staggered storeys
    • E04H1/12Small buildings or other erections for limited occupation, erected in the open air or arranged in buildings, e.g. kiosks, waiting shelters for bus stops or for filling stations, roofs for railway platforms, watchmen's huts or dressing cubicles
    • E04H1/125Small buildings, arranged in other buildings

Landscapes

  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Architecture (AREA)
  • Civil Engineering (AREA)
  • Structural Engineering (AREA)
  • Mechanical Engineering (AREA)
  • Physics & Mathematics (AREA)
  • Electromagnetism (AREA)
  • Mobile Radio Communication Systems (AREA)
  • Sink And Installation For Waste Water (AREA)
  • Sanitary Device For Flush Toilet (AREA)
  • Percussion Or Vibration Massage (AREA)

Description

GENOPSTILLELIGT ETAGEBOLIGSYSTEM
Teknisk område
Den foreliggende opfindelse angår et genopstilleligt etageboligsystem, der opfylder det gældende bygningsreglement fx kaldet BR15.
Baggrund for opfindelsen
Containerboliger eller boligbyggeri baseret på ISO-containere har været kendt gennem mange år. ISO-containere har været forsøgt anvendt til boligbyggeri, fordi masseproduktion af containerne gør dem til en billig fremskaffelse af en beskyttet volumen, der nogle steder direkte kan anvendes til boliger. Ydermere har containere i deres egentlige anvendelsesområde, dvs. godstransport, en begrænset levetid, der efter brug imidlertid ikke gør dem uanvendelige til andre formål, hvor en beskyttet volumen er ønsket. På grund af den betydelige mængde af containere og den begrænsede levetid har brugte containere endvidere været meget billige at købe.
Containerne er således benyttet til boliger på en lang række af måder overalt i verden. I mange områder af verden er der meget ringe eller reelt ingen myndighedskrav til boliger. Dermed er den altovervejende begrundelse for at et specifikt byggeri opføres med containere som udgangspunkt enten et bestemt ønske om æstetik og/eller funktionalitet, eller at omkostningerne ved opførelse af byggeriet skal holdes nede. Dette har givet en lang række af kreative udnyttelser af containere til boliger.
Imidlertid er der lande, fx Danmark, hvor der findes strenge krav til boliger, hvor der ved opførelse skal tages hensyn til en lang række faktorer. Dette er faktorer, som fx isolering, brandsikkerhed, lysindfald, tilgængelighed, indeklima osv. De danske krav til faktorer ses i andre lande som meget specifikke og er helt naturligt mindre relevante i andre nationale lande i forhold til det pågældende lands generelle bygningsmasse. Eksempelvis kan nævnes, at lande med megen varme ikke specificerer isolering for at holde på varmen men for at holde på kulde, og det kunne være, at en specificering af krav til et airconditionanlæg er fundet mere relevant. I lighed med dette er et land med risiko for jordskælv mere fokuseret på at specificere sikringsforanstaltninger til dette.
I Danmark findes et bygningsreglement, som til et givent tidspunkt nøje specificerer kravene til boliger, eksempelvis som specificeret i BR15. Disse specifikationer gør, at ISO-containere ikke direkte kan benyttes til bolig i Danmark.
I flere sammenhænge benyttes ISO-containerne i midlertidige sammenhænge, hvor der ikke ønskes en permanent boligmasse. I disse sammenhænge er der oftest mere lempelige krav til boligerne. Dette betyder dog imidlertid, at sådanne boliger, opført under et lempeligere regime, kun kan benyttes til disse midlertidige boliger eller til boliger med en anden form for dispensation.
Det er den foreliggende opfindelses formål at anvise et genopstilleligt boligsystem baseret på ISO-containere, der er billigt at producere og nemt at stille op og tage ned.
Kort beskrivelse af opfindelsen
Den foreliggende opfindelse angår et genopstilleligt etageboligsystem, der opfylder BR15, der omfatter:
- mindst to ISO-containere (containere), der hver definerer en længderetning, en bredderetning og en højderetning, hvor hver container omfatter en bund med en ydre bundside og en indre bundside, en top med en indre topside og en ydre topside, to modstående sidevægge med en ydre vægside og en indre vægside samt to endepartier,
- en støttestruktur arrangeret uden på containerne, der omfatter:
- et antal i det væsentlige vertikale søjler
- et antal i det væsentlige horisontale langsgående bjælker forbundet til en eller to af de i det væsentlige vertikale søjler,
- et antal i det væsentlige horisontale tværgående understøtninger forbundet med de i det væsentlige horisontale langsgående bjælker og/eller forbundet med en eller to af de i det væsentlige vertikale søjler, og
- isolering placeret mellem to naboliggende sider af containerne,
kendetegnet ved, at containere placeret over mindst en anden container i samme vertikale plan individuelt/hver især bæres af støttestrukturen og containerne således i det væsentlige ikke ligger an mod hinanden, og at der imellem sådanne over hinanden beliggende containere, ligger isolering.
Ved at benytte denne støttestruktur kan det eksempelvis opnås, at containeren i sig selv ikke behøver yderligere forstærkninger for at kunne modvirke påvirkninger fra brand eller modvirke udbøjning over containerens længderetning. På denne måde kan det opnås, at det bygningsuspecifikke krav for det samlede system er opfyldt – fx krav stillet i eksempelvis BR15. Ligeledes kan det opnås, at støttestrukturen giver hele systemet en samlet styrke, således at gennembrydning af vægge i containeren, fx i forbindelse med vinduer og døre, kan udføres med større frihed i relation til placering og størrelse.
I en udførelsesform kan det genopstillelige etageboligsystem omfatte et isoleret hulrum mellem på hinanden vertikalt overliggende containere.
En container kan i sig selv eller sammenbygget med en eller flere containere definere en bolig/boenhed og derved også en separat brandcelle.
Med støttestrukturen opnås det således, at det genopstillelige boligsystem nemt kan adskilles/demonteres, uden at enkeltkomponenterne bliver ødelagt. Dette betyder, at boligsystemet nemt, helt eller delvist kan flyttes til en ny lokation hvis nødvendigt. Idet støttestrukturen/boligsystemet således kan adskilles uden at beskadige enkeltkomponenterne, kan disse direkte anvendes, når boligsystemet opstilles på ny. Såfremt to naboliggende containere er skåret op, så de passer til hinanden som naboliggende containere med direkte gennemgang, altså så de fungerer som én enhed, skal der tages højde for dette, men ellers behøver containerne ikke være placeret på samme måde, på samme sted i systemet, i en første opstilling af systemet som i den næste opstilling af systemet. På denne måde opnås det, at der ikke bruges unødig tid på logistikhåndtering. Det sammenboltede system sikrer endvidere, at kun gængs værktøj behøver at blive benyttet ved opstilling af boligsystemet, fx kraner, skruenøgler, typisk pneumatisk eller elektrisk samt almindeligt håndværktøj i forbindelse med tilslutning af VVS og el.
De langsgående bjælker kan ligge i et plan beliggende uden for plan beliggende parallelt mellem to modstående ydre vægsider.
De langsgående bjælker kan være direkte forbundet med søjlerne.
I en udførelsesform kan boligsystemet omfatte et centralt i forhold til længderetningen placeret toilet. På denne måde opnås det, at de allerede åbne endepartier og dermed en åbenbar mulighed for lysindfald bliver spærret af et toiletområde.
I en udførelsesform kan det mindst ene af de to endepartier af den enkelte container omfatte døre.
I en anden udførelsesform kan der imellem to åbne døre være udspændt et dæk, således at dæk og døre definerer en altan.
I en tredje udførelsesform kan dækket være fastgjort direkte til dørene.
I en fjerde udførelsesform kan dækket være fastgjort direkte til dørhængslerne på containeren. På denne måde opnås en simpel konstruktion, der benytter det allerede eksisterende, og derved spares materialer og arbejdsløn.
I en udførelsesform kan den mindst ene dør være åbnet mere end 90° fra lukket tilstand.
I en anden udførelsesform kan altanen omfatte et værn eller rækværk.
I en udførelsesform kan de tværgående understøtninger være direkte forbundet med de langsgående bjælker. På denne måde opnås det, at de tværgående understøtninger kan støtte containeren under containerens fjerdedelspunkter og således minimere containerens udbøjning over længderetningen.
De tværgående understøtninger kan være direkte forbundet med søjlerne.
I en udførelsesform kan søjlerne være placeret i de ydre tredjedele af containerens længderetning.
I en anden udførelsesform kan søjlerne være placeret i de ydre fjerdedelspunkter af containerens længderetning.
I en tredje udførelsesform kan søjlerne være placeret i det væsentlige umiddelbart ved containerens endepartier.
Desuden kan systemet omfatte en blændvæg arrangeret i en afstand parallel med mindst den ene vægs indre vægside.
Systemets bund(e) kan være arrangeret mindst en meter over terræn. På denne måde opnås det, at sundhedsskadelige gener fra en eventuelt forurenet grund er elimineret.
I en udførelsesform kan der mellem kontaktfladerne mellem en container og støttestrukturen være indført indlægsplader. På denne måde opnås en dæmpning af lyde og vibrationer, der ellers transporteres fra containeren til støttestrukturen eller omvendt. I en anden udførelsesform kan indlægspladerne være fremstillet af neopren eller gummi.
Systemet kan omfatte lag af isolering arrangeret mellem henholdsvis de langsgående bjælker og de tværgående understøtninger. Isoleringslaget er på denne måde i det væsentlige horisontalt arrangeret. På denne måde opnås det, at containerne er fuldt isolerede, uden at det er sket på bekostning af den indvendige rumhøjde.
Isoleringen over den øverst placerede container kan være tykkere end isoleringen mellem to containere. På denne måde opnås en bedre isoleringsevne i toppen, der typisk er mere eksponeret for vind or vejr.
Isoleringen over den øverste container kan omfatte et beskyttende dæklag, et yderste lag af klimaskærmen, til beskyttelse af boligsystemet mod vand og sne m.m. På denne måde opnås det, at isolering og dæklag fungerer som et tag uden dog reelt at være adskilt fra containeren. Samlet fungerer containerens top således som det bærende for den øverste isolering og dæklag.
I en yderligere udførelsesform kan isoleringen over den øverste container omfatte en bærende konstruktion, således at isolering, dæklag og bærende konstruktion kan afmonteres som en tagkassette for sig. På denne måde opnås det, at tagkassetten kan placeres individuelt med et minimum af kontakt til containeren eller containerne. Tagkassetten kan omfatte solfangere eller solceller. Dæklaget i det væsentlige kan bestå af solceller.
Dæklaget kan have en hældning på mere end 2,5°. På denne måde opnås en tilstrækkelig vandafledning af taget. Dæklaget/tagbelægningen kan være tagpap i klasse BROOF(t2).
I en udførelsesform kan profilelementerne i form af søjlerne, de tværgående understøtninger og langsgående bjælker være boltet sammen. På denne måde opnås det, at de nemt kan adskilles og sættes sammen på ny. Således opnås det, at det samlede genopstillelige boligsystem kan benyttes et sted, fx til midlertidige boliger, og umiddelbart flyttes til en anden placering.
I en udførelsesform kan støttesystemet være monteret på skruepæle. På denne måde kan der spares tid og projektering af fundament. Støttesystemet kan omfatte vekselbjælker ved hvert støttepunkt for skruepæle. Således kan en vekselbjælke understøttes af to skruepæle og derved minimere belastningen på den enkelte skruepæl. Skruepælene, der understøtter en vekselbjælke, kan have en afstand på 0,5m – 5m eller på 0,75m – 3,5m eller mere foretrukket på 1m – 2m.
I en udførelsesform kan støtteskrukturen have 2–8 søjler i containerens længderetning. På denne måde kan belastning fordeles på en foretrukken måde.
Hver søjle kan understøttes af en vekselbjælke og to skruepæle. På denne måde opnås en enkel og billig fundering af støttesystemet.
Siderne i de enkelte containere kan være isoleret indefra og bygget op med isolering, dampspær og gipsplader. På denne måde opnås det, at den indvendige aptering af containerne kan udføres på traditionel vis og således ved hjælp af traditionelt værktøj og gængse håndværkere. Trods det at containeren fortrinsvist er opbygget af stål, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at benytte smede til den indvendige aptering.
I en udførelsesform kan søjlernes anlægsflader mod underlaget omfatte et forøget areal i forhold til resten af den enkelte søjles tværsnitsareal. På denne måde opnås det, at søjlerne kan have et mindre fundament, da den forøgede anlægsflade fordeler belastningen fra søjlen på underlaget.
Systemet kan også omfatte dækplader på en eller flere af de horisontale flader, dvs. dækplader, der eksempelvis beskytter isoleringen fx under bunden af en container, der ikke har en underliggende container. Ligeledes kan der imellem to containere være monteret dækplade til beskyttelse af isoleringen.
To naboliggende containeres naboliggende sidevægge kan være gennemskåret, således at der dannes en gennemgang fra en første container til en anden container. På denne måde opnås generelt et større rum, men ligeledes kan der opnås et mere kvadratisk rum, hvilket giver mulighed for bedre og mere praktisk indretning af boligen. Naboliggende sidevægge kan være forsynet med en tætsluttende læbe af fx gummi. På denne måde opnås der en tæt tilslutning mellem den første container og den anden container.
Endepartierne i containerne kan være forsynet med vindues- eller dørpartier eller kombinationer heraf. Disse vindues- eller dørpartier kan flugte med endepartiets yderside. Ligeledes kan vindues- eller dørpartierne været trukket ind i containeren, således at der opnås en overdækket altan i kraft af containerens top.
I en udførelseform kan støttestrukturen helt eller delvist være påført brandhæmmende maling eller lignende brandhæmmende materiale. På denne måde opnås en forlænget modstandstid ved brand. Således kan redningsmandskab nå frem og redde nødstedte ud, eller nødstedte kan selv redde sig ud, da etageboligsystemets struktur forbliver intakt længe nok til dette.
Naboliggende containere, der hører til hver sin bolig/boenhed, dvs. hver sin brandcelle, kan omfatte yderligere brandsikring, eksempelvis brandspredningssikring. Brandspredningssikringen kan også beskrives som beliggende uden for containerne, og derfor kan brandspredningssikringen også være omfattet af støttestrukturen. Brandspredningssikringen kan omfatte brandgips. Brandgipsen kan ligge i et eller flere lag. Brandgipsen kan have en tykkelse på 10–20mm, eksempelvis 15 mm. Brandgipsen kan være placeret mellem containerne og således helt eller delvist indeslutte et hulrum mellem to naboliggende langsgående bjælker og/eller tværgående understøtninger i støttestrukturen. Hulrummet kan være fyldt ud med isolering. I et eksempel på en udførelsesform kan brandgipsen ligge an på en del af den øverste flade på to naboliggende containere og således skærme mod brandspredning til de ovenliggende containere. På denne måde er der sikret mod lodret brandspredning, og krav til brandstop i vandret brandsektionsadskillelse i etageadskillelsen er således opfyldt.
I en udførelsesform kan det genopstillelige etageboligsystem, også benævnt beboelsescontainerbyggeri, have op til 4 etager, dvs. gulv i øverste etage ligger ikke mere end 12m over terræn. Hermed vil krav til bærende konstruktioner ikke overstige R 60 A2-s1, d0. Med et etageboligsystem på op til 4 etager er gulvet i øverste beboelsescontainer maksimalt. 9,6 m over terræn, hvilket giver mulighed for redning via håndstiger.
Isoleringsmateriale kan anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer, herunder kan brandsektionsadskillelser udføres som bygningsdel klasse EI 60 D-s2, d2 udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1, d0. Lovgivningen på dette område, dvs. bygningsreglement 2015, Trafik- & Byggestyrelsen [BR15], er således opfyldt. Dette gælder også supplerende tekster som Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, 2. reviderede udgave, Trafik- & Byggestyrelsen [EBB12.2] og Information om brandteknisk dimensionering, Erhvervs- og Byggestyrelsen (Energistyrelsen) [Informationen].
Det genopstillelige etageboligsystem er omfattet af de generelle brandkrav for byggeri i Danmark. Boligbyggeri kan henføres til anvendelseskategori 4. I nærværende patentansøgning er udgangspunktet, at anvisningerne i EBB 12.2 følges.
Udførelsesformerne indeholder ligeledes generelle krav, som vurderes at skulle opfyldes.
I en udførelsesform omfatter alle boliger adgang til flugtvejstrappe.
I en anden udførelsesform kan adgang ske via altangang, og det kan i visse situationer accepteres, at der alene er adgang til én trappe ved gulv i øverste etage maksimalt 9,6 m over terræn. Altangang kan udføres med bærende konstruktioner udført som klasse R 60 A2-s1, d0, når den betjener mere end én brandcelle. I en udførelsesform kan det genopstillelige etageboligsystem omfatte en åben trappe placeret mellem boenheder, der hver består af en eller flere containere. En åben trappe kan betragtes som en sikkerhedstrappe, såfremt adskillende vægge mod boliger udføres som brandsektionsvægge.
I en udførelsesform omfatter det genopstillelige etageboligsystem brandtekniske installationer i form af røgalarmanlæg tilsluttet 230 V strømforsyning, med batteri-back-up. Røgalarmanlæg skal udføres i henhold til DS/EN 14604 og opfylde DVN 4540 eller 4541 for henholdsvis røgdetektorer og optiske detektorer.
I en udførelsesform kan den enkelte bolig udføres som en selvstændig brandcelle, med adskillende bygningsdele som mindst klasse EI60. I en udførelsesform omfatter det genopstillelige etageboligsystem vandrette brandsektionsadskillelser, og alle lodrette lejlighedsskel udføres som mindst bygningsdele klasse EI 60. Udgangspunktet for brandsikringen er således, at den enkelte bolig udgør sin egen brandcelle med vandret etageadskillelse som brandsektionsadskillende bygningsdel.
I en udførelsesform omfatter den enkelte bolig/boenhed således brandsikring ved indvendig montering af 2 lag 15 mm brandgipsplade på indvendige vægge og lofter. Dette udgør i sig selv et 60 minutters brandbeskyttelsessystem K2 60 A2-s1, d0. Alternativt kan der udføres 45 mm isolering med stålskelet, fastholdt med stålprofiler med et lag 15 mm brandgipsplade, beklædning klasse K1 10 B-s1, d0, der samlet set vurderes at opnå samme beskyttelse af containerkonstruktioner som et 60 minutters brandbeskyttelsessystem ved 2 lag 15 mm brandgipsplade.
Den vandrette isolering i etageadskillelsen kan udføres med isoleringsmaterialer i mindst klasse B-s1, d0, og der sikres mod lodret brandspredning i lejlighedsskel ved etablering af et brandstop i form af 2 lag 15 mm brandgipsplade, jf. Fig. 1. Herved sikres, at eventuelle røggasser, som utilsigtet slipper ud i hulrum mellem boliger, ikke spredes til anden brandsektion.
I en udførelsesform gælder, at alle installationer kan udføres indvendigt i boligerne, og risikoen for røggasser i hulrum mellem boliger vurderes at være meget lille. Brandstoppet kan udføres som en ekstra sikring i forhold til, at det vil være meget vanskeligt at yde slukningsindsats i eventuelle hulrum. Det er derfor vigtigt at sikre særligt mod lodret brandspredning, hvor der er en risiko for, at der kan opstå en skorstenseffekt. Isoleringsmateriale mellem boligerne/boenhederne ønskes udført som Kooltherm K12-isoleringsplade fra Kingspan. Kingspan er et stift thermoset-isoleringsmateriale med lav varmeledningsevne. Isoleringspladen består af en isoleringskerne belagt med en kompositfolie på begge sider. Den samlede bygningsdel er prøvet og klassificeret som materiale klasse B-s1, d0 i henhold til EN 13501-1/EN 15715, mens isoleringsmaterialet i sig selv er testet og klassificeret som materiale klasse C-s1, d0.
Boligens vægopbygning fremgår af Fig. 6, hvor Kooltherm K12-isoleringspladen anvendes mellem 2 lag ikke brændbart isoleringsmateriale, henholdsvis en mindst 30 mm A-Pladebatt 10 (se bilag B) med brandklasse A1 (i henhold til EN 13501-1) mod containervæg samt mod bolig afdækket af en ubrændbar isolering som mindst 45 mm pladebatts på stålskelet beklædt med mindst 1 lag 15 mm brandgipsbeklædning. Som under beskrivelsen af loftsbeklædningen vurderes dette at udgøre en brandsikring svarende til et 60 minutters brandbeskyttelsessystem.
Ved sammenbygning af boliger/containere vil der opstå hulrum mellem boligerne, men hulrummene er uden brandbelastning. Endvidere er der sikret mod lodret brandspredning ved indlæggelse af brandstop, jf. Fig. 5, såfremt der mod forventning skulle kunne komme brandbare røggasser fra utilsigtede åbninger i konstruktionerne. Løsningen med indvendig brandsikring i boligen ved beklædning og/eller isolering med stålskelet, svarene til et 60 minutters brandbeskyttelsessystem på både vægge og lofter, suppleret med brandsikring af etageadskillelsen ved etablering af brandstop som mindst 2 lag 15 mm brandgipsplade, vurderes at udgøre en acceptabel sikring mod brandspredning mellem boliger, herunder sikring mod lodret brandsmitte mellem etagerne.
Udvendige vægge vil være udvendige sider af containere, herunder udvendige sider ved altaner. Containervægge er udført i ubrændbare materialer klasse A1. Som udgangspunkt udføres containervægge med ventileret hulrum, med bagvedliggende isoleringsmateriale klasse A1 som mindst 10 mm A-pladebatts. Ved altaner og andre mindre områder vil det være muligt at anvende udvendig listebeklædning i materiale klasse D-s2, d2 på mindre partier, såfremt den samlede andel af facadebeklædningen er mindre end 20%, og omfanget udføres jævnt fordelt på facaden.
Bærende konstruktioner og der ved også støttestrukturen i bygninger med mere end en etage, hvor gulv i øverste etage er maksimalt 12 m over terræn, skal udføres som R 60 A2-s1, d0.
Støttestrukturen, og altså den bærende konstruktion i nærværende genopstillelige etageboligsystem, kan udføres som stålrammekonstruktion. Grundlæggende kan boligsystemet sammenlignes med et reolsystem, hvor beboelsescontaineren udfylder en ”hylde” i reolsystemet. Krav til bærende konstruktioner vil dermed som før nævnt helt eller delvist være opfyldt ved brandsikring af reolsystemet.
Da støttestrukturen delvist placeres mellem containerne, vurderes den dermed at være beskyttet mod brandpåvirkning, idet boligerne er indvendigt beskyttet med et 60 minutters brandbeskyttelsessystem. For at sikre mod eventuelt utilsigtet røggasudslip til hulrum brandsikres den bærende konstruktion til R 30 A2-s1, d0. Dette vurderes at opfylde kravet om sikring af bærende konstruktioner samlet set til mindst R 60 A2-s1, d0 ved brand i en bolig.
En bolig/boenhed/lejlighed indrettes som én brandcelle. Såfremt det samlede genopstillige etageboligsystem overstiger 600 m2, kan det endvidere omfatte vandret brandsektionsadskillelse mellem etager.
I en udførelsesform kan boligsystemet omfatte altangange, som betjener flere boliger. Disse kan udføres med bærende konstruktioner som mindst klasse R 60 A2-s1, d0.
I en udførelsesform kan det genopstillelige etageboligsystem defineres som modulbyggeri, og således kan det udføres med varierende etageantal samt varierende antal boliger pr. etage. Den enkelte bolig/boenhed kan være udført med alle interne installationer inden for egne rammer, dvs. oprindelige containervægge. Den overordnede forsyning til den enkelte bolig sker via lodret installationsskakt. Installationsskakten skal udføres som en selvstændig brandsektion, og gennemføringer skal brandsikres i henhold til DBI vejledning 31, herunder skal der udføres brandmanchetter ved afløbsrør af plast. Den enkelte bolig udføres derfor med selvstændige installationer, dvs. der føres ingen installationer imellem containerne/boligerne.
Kort beskrivelse af tegningerne
Tegningerne tjener udelukkende som forklaring af den foreliggende opfindelse og skal på ingen måde anses som begrænsende for beskrivelsen af den foreliggende opfindelse. Endvidere gælder det, at former og størrelser på tegningerne af forskellige dele er skematiske og beregnet til at tilvejebringe en bedre forståelse af opfindelsen og skal således ikke anvendes til specifikt at begrænse former og størrelser af forskellige dele i denne ansøgning. Fagfolk inden for dette område vil kunne vælge de mulige former og størrelser til at implementere opfindelsen under vejledning fra denne ansøgning.
Fig. 1 viser skematisk hovedbestanddelene af et genopstilleligt boligsystem ifølge opfindelsen,
Fig. 1A viser Fig. 1 i eksploderet visning,
Fig. 2 viser en facadeside på et genopstilleligt boligsystem ifølge opfindelsen,
Fig. 3A viser et tværsnit af boligsystemet vist i Fig. 1,
Fig. 3B viser et tværsnit af boligsystemet vist i Fig. 3A arrangeret vinkelret på tværsnittet set i Fig. 3A,
Fig. 4 viser et horisontalt snit af et boligsystem med fire containere og en mellemliggende del,
Fig. 5 viser et vertikalt snit, der delvist viser fire containere med hver sin boenhed, altså både et vertikalt og et horisontalt lejlighedsskel,
Fig. 6 viser et snit af et isoleret yderhjørne på en container, og
Fig. 7 viser et snit af et isoleret hjørne på en container.
Detaljeret beskrivelse af opfindelsen
Under henvisning til de medfølgende tegninger vil den foreliggende opfindelse blive beskrevet nærmere i det følgende.
Fig. 1, Fig. 1A og Fig. 2 viser et genopstilleligt etageboligsystem 1, der omfatter mindst to ISO-containere (også bare benævnt ”containere”) 2, der hver definerer en længderetning L, en bredderetning B og en højderetning H. Højderetningen H definerer endvidere en vertikalretning, der står vinkelret på den horisontale retning, der i det væsentlige er parallel med bredderetningen. Endvidere omfatter systemet en støttestruktur 20 arrangeret uden på containerne, hvor støttestrukturen 20 omfatter i det væsentlige horisontale tværgående understøtninger 21, i det væsentlige horisontale langsgående bjælker 22 og i det væsentlige vertikale søjler 23. De langsgående bjælker 22 og de horisontale tværgående understøtninger 21 er boltet til de vertikale søjler 23.
Det ses, at to containere 2 (eksempelvis 2.1 og 2.2) placeret i samme vertikale plan parallelt med bredderetningen B og individuelt (hver især) bæres af støttestrukturen 20, således at to containere 2 i det væsentlige ikke ligger an mod hinanden. Dette gælder også, hvis der ligger flere end to containere over hinanden, fx op til otte containere. Således gælder, at alle lag eller ”etager” af containere ligger an mod støttestrukturens 20 tværgående understøtninger.
Hver container 2 omfatter en bund 3 med en ydre bundside 4 og en indre bundside 5, en top 6 med en indre topside 7 og en ydre topside 8, to modstående sidevægge 9,10, hver med en ydre vægside 11 og en indre vægside 12, samt to endepartier 13 (de enkelte komponenter er vist på forskellige containere).
På både Fig. 1, Fig. 1A og Fig. 2 ses det, hvorledes endepartier 13 ligger an mod tværgående understøtninger 21. Containere er samlet benævnt med referencen ”2”, og i tilfælde hvor en specificering af den enkelte container er nødvendig, er det benævnt eksempelvis 2.1, 2.1’ og 2.2, 2.2’, hvorved der skelnes mellem henholdsvis to naboliggende container fx 2.1 og 2.1’ og to containere, der ligger over hinanden, fx 2.1 og 2.2.
Det ses, at to containere 2 placeret i samme vertikale plan (VP), eksempelvis container 2.1 og container 2.2, individuelt (hver især) bæres af støttestrukturen 20, således at de to containere 2 i det væsentlige ikke ligger an mod hinanden. Imellem hver container 2 og støttestrukturen 20 kan der lægges støddæmpende materiale. På denne måde undgås det, at lyde og vibrationer overføres fra container til støttestrukturen og omvendt.
På Fig. 1 vises det endvidere, at det genopstillelige etageboligsystem omfatter langsgående bjælker, der ligger i plan beliggende parallelt med, men uden for plan beliggende parallelt mellem to modstående ydre vægsider på enten samme eller to eller flere naboliggende containere. I Fig. 2 vil det forstås, at dækkene 42 ligger an på den langsgående bjælke (ej synlig), men at containeren ikke gør.
Det ses således, at det genopstillelige boligsystem nemt kan adskilles/demonteres, uden at enkeltkomponenterne bliver ødelagt. Dette betyder, at boligsystemet nemt, helt eller delvist kan flyttes til en ny lokation hvis nødvendigt. Idet boligsystemet således kan adskilles uden at beskadige enkeltkomponenterne, kan disse direkte anvendes, når boligsystemet opstilles på ny. Såfremt to naboliggende containere er skåret op, så de passer til hinanden, skal der tages højde for dette, men ellers behøver containerne ikke være placeret på samme måde, på samme sted i systemet, i en første opstilling af systemet som i den næste opstilling af systemet. På denne måde opnås det, at der ikke bruges unødig tid på logistikhåndtering, og risikoen for fejl elimineres. Det sammenboltede system sikrer endvidere, at kun gængs værktøj behøver at blive benyttet ved opstilling af boligsystemet, fx kraner, skruenøgler, typisk pneumatisk eller elektrisk samt almindeligt håndværktøj i forbindelse med tilslutning af VVS og el.
Fig. 2 viser, hvorledes containere 2.1, 2.1’, 2.2, 2.2’ er arrangeret i to grupper med en mellemliggende sektion 40 imellem sig. Den mellemliggende sektion omfatter i denne udførelsesform en trappe 41 og to dæk 42. De to dæk 42 ligger i dette tilfælde an på de langsgående bjælker, der strækker sig i containernes længderetning (ej synlige). De to dæk kunne imidlertid også ligge an mod tværgående understøtninger, såfremt de to vertikale søjler 23’ ikke var til stede, og der derved ikke findes langsgående bjælker imellem de to grupper af containere. Dækkene 42 kan have den samme tykkelse, som findes mellem containernes ydre bundside og indre bundside, hvorved det undgås at have trin ind i containerne. Det ses, at der under de nederste containere er en frihøjde 45 til terræn. Frihøjde kan være mere end en halv meter og i nogle tilfælde op til fem meter. I en udførelsesform kan frihøjden være mellem en og to meter. Topisoleringen 38 er synlig over begge grupper af containere, og det ses, at topisoleringen 38 strækker sig over toppen på to naboliggende containere (2.2, 2.2’). På denne måde lukkes en eventuel kuldebro mellem de to containere ovenfra. På samme måde strækker en bundisolering (vist på senere figur) sig også over to naboliggende containere.
Fig. 3A viser et snit af to containere, hvorledes isolering 30 er placeret mellem to lag af containere 2.1 og 2.2. I det viste snit er de tværgående støttebjælker 21 vist under endepartierne og i tredjedelspunkterne for containerne. Opdelingen af containerens længde i henholdsvis d1, d2 og d3 angiver tredjedele af containerens længde. Ligeledes er det vist, hvorledes bundisolering 34 er placeret på ydersiden 4 af bunden 3 på den nederste container 2.1, og at topisolering 38 er arrangeret på containertoppens ydre topside 8. Det ses, at isoleringen i henholdsvis toppen og bunden af boligsystemet, dvs. bundisolering 34 og topisolering 38, er tykkere end isoleringen mellem to oven på hinanden arrangerede containere 2.1, 2.2. Bundisolering 34 og topisolering 38 kan være 50% eller mere isolerende end den mellemliggende isolering. Mellem den ydre bundside 4 og den indre bundside 5 er containerens bund 3 forstærket med C-profiler.
Topisoleringen 38 over den øverste container omfatter et beskyttende dæklag 39, dvs. et yderste lag af klimaskærmen, til beskyttelse af boligsystemet mod ydre påvirkninger såsom vand og sne. Dæklaget 39 kan bestå af traditionelle tagmaterialer, fx tagpap, metalplader, tegl, kompositmaterialer såsom ”woodfibre composites” eller glasfiber. Dæklæget 39 kan have en hældning på 2,5°.
Fig. 3B viser et tværsnit af fire containere 2. Den indre højde IH er eksempelvis 2-3 m, eller 2,25-2,75 m eller som i det viste tilfælde 2,5 m. Det ses, at sidevæggen 10 omfatter en ydre sidevæg 11 og en indre sidevæg 12, hvor der på den indre sidevæg 12 er monteret isolering og indvendig beklædning, fx gips, OSB eller lignende. Vægsiderne er således isoleret indefra, mens top og bund af containerne er isoleret udefra. På denne måde opnås maksimal indvendig højde i containeren.
Fig. 4 viser, som i Fig. 3B, hvorledes en sidevæg 9 i de enkelte containere 2 er isoleret indefra og bygget op med isolering, dampspær og indvendigbeklædning fx gipsplader eller træbeklædning. Ligeledes vises det, at to naboliggende containere 2 kan have fjernet det meste af to naboliggende sider, hvorved der opnås et mere kvadratisk rum. Ved fjernelse af det meste af en side på en container fjernes ligeledes en stor del af containerens bærende konstruktion. Imidlertid sikrer støttekonstruktionen netop, at den individuelle containers manglende bærende konstruktion ikke påvirker hverken den enkelte containers funktion eller hele etageboligsystemets samlede styrke. Støttekonstruktionen giver således designmæssige friheder for indretning og opdeling af naboliggende containere, men også for individuelle containere fx til vinduer og døre. Ved at åbne mellem to naboliggende containere opnås det endvidere, at bygningsreglementet vedrørende afstande på badeværelse i praksis kan opfyldes uden at skulle opdele toilet 51 og bad. Afstanden fra en isoleret sidevæg til en modstående sidevæg tillader ikke, at handicapvenligt toilet vender mod en sidevæg. Dette skyldes at der ikke kan opnås tilstrækkeligt med plads mellem toilet og væg når der isoleres indvendigt. Det ses, at et bad 51 fylder en hel containers bredde. Såfremt containerne ikke bygges sammen to og to (eller flere), er det således kun muligt at placere et badeværelse/toilet i et endeparti af en container, da den ellers vil være delt uhensigtsmæssigt op.
Det ses endvidere, at containerne omfatter altaner 50. Altanerne 50 er monteret direkte på containernes endepartier 13. Altanerne kan benytte endepartiernes døre som sidestykker. Endvidere kan altanerne 50, dvs. altanbundene, være monteret direkte i dørene eller dørenes hængsler og på denne måde hænge i hængslerne.
Fig. 5, 6 og 7 viser forstørrede udsnit af containere i relation til opfyldelse af brandkrav. Situationen i Fig. 5 er ikke vist på foregående figurer, idet denne situation er ved to naboliggende, selvstændige brandceller. Fig. 1–4 viser således ikke denne situation, idet Fig. 1 kun viser et skematisk billede uden sideliggende boenheder, og boenhederne i Fig. 2-4 er opdelt af mellemliggende område 40 (se Fig. 4), der modvirker brandspredning.
Fig. 5 viser et udsnit mellem fire brandceller/boenheder BO1, BO2, BO3 og BO4. Boenhederne kan bestå af flere containere. Der vises således et udsnit af bunden på henholdsvis BO1 og BO2, mens der vises toppen af BO3 og BO4. Det er således containerens eksisterende bundstruktur 3, og i dette delvise snit vises ydersiden 11 af den eksisterende container også. Horisontalt arrangeret ses isolering 30 mellem to overliggende containere, fx BO1 og BO3. Isoleringen ligger således imellem oversiden 8 af de nedre containere BO3 og BO4 og undersiden af de øvre containere BO1 og BO2. Mellem de langsgående bjælker 22 er et delvist åbent hulrum 51. Hulrummet er fyldt ud med isolering. I hulrummets ene side 51 er der afskærmet med brandgips 50. Brandgipsen kunne også være et andet brandhæmmende materiale. Brandgipsen 50 forhindrer en lodret brandspredning fra containerne, dvs. fra boenheder BO3 og BO4 til de overliggende boenheder BO1 og BO2. Det ses, at den indvendige væg 12 i boenhederne er både isoleret med isoleringsmateriale og endvidere afdækket med gips eller anden vægbeklædning (se Fig. 6 og 7 vedrørende isoleringen 79 og pladerne 78).
Fig. 6 viser en boenheds vægopbygning, hvor Kooltherm K12-isoleringspladen fra Kingspan anvendes mellem 2 lag ikke brændbart isoleringsmateriale, henholdsvis pladebats 75, 79, henholdsvis en mindst 30 mm A-pladebatt med brandklasse A1 (i henhold til EN 13501-1) mod containervæg. Endvidere ses, at der mod boligsiden BO er afdækket med ikke brændbar isolering som mindst 45 mm pladebatts på stålskelet beklædt med mindst 1 lag 15 mm brandgipsbeklædning. På denne måde opnås en brandsikring svarende til et 60 minutters brandbeskyttelsessystem.
Ved sammenbygning af boliger/containere vil der opstå hulrum mellem boligerne, men hulrummene er uden brandbelastning. Endvidere er der sikret mod lodret brandspredning ved indlæggelse af brandstop (se Fig. 5), såfremt der mod forventning skulle kunne komme brandbare røggasser fra utilsigtede åbninger i konstruktionerne. Løsningen med indvendig brandsikring i boligen ved beklædning og/eller isolering med stålskelet, svarene til et 60 minutters brandbeskyttelsessystem på både vægge og lofter, suppleret med brandsikring af etageadskillelsen ved etablering af brandstop som mindst 2 lag 15mm brandgipsplade, vurderes at udgøre en acceptabel sikring mod brandspredning mellem boliger, herunder sikring mod lodret brandsmitte mellem etagerne.
Fig. 7 viser opbygningen af siderne på en container 2. Figuren er således et horisontalt snit igennem et hjørne af en container. Det skal forstås, at dette kun er et lille udsnit, og at de tekniske træk i det væsentlige er ligesådan hele containeren rundt. Det ses, at der er ventilerede hulrum 70, der er frembragt ved dele af containerens oprindelige konstruktion, blandt andet ved containerens oprindelige/eksisterende yderside 71. Ved montering af vinduer 77 vil containeren og dermed hele det genopstillelige etageboligsystem 1 omfatte en fugestrimmel 72. Imellem vinduespartiet 77 og containerens yderside er der lagt en fuge 73, og der er endvidere klimaskærmet med fx en kappe 74 af fx aluminium. Mod containerens inderside ses en væg af stive pladebats 75, fx fremstillet af stenuld såsom Rockwool A-pladebats 10-30mm. Endvidere ses en stiv isolering 76, fx kendt under varemærket Koolthem fra Kingspan. Mod containerens indre er der på traditionel vis anvendt to lag gips eller lignende som indervæg 78. Umiddelbart bag ved indervæggen 78 ses et lag pladebats 79.
Det vil være tydeligt for fagmanden, at de viste udførelsesformer er vist som skematiske eksempler.

Claims (10)

Patentkrav
1. Genopstilleligt etageboligsystem, der opfylder det gældende bygningsreglement (fx BR15), der omfatter:
- mindst to ISO-containere (containere), der hver definerer en længderetning, en bredderetning og en højderetning, hvor hver container omfatter en bund med en ydre bundside og en indre bundside, en top med en indre topside og en ydre topside, to modstående sidevægge med en ydre vægside og en indre vægside samt to endepartier,
- en støttestruktur arrangeret uden på containerne, der omfatter:
- et antal i det væsentlige vertikale søjler,
- et antal i det væsentlige horisontale langsgående bjælker forbundet til en eller to af de i det væsentlige vertikale søjler,
- et antal i det væsentlige horisontale tværgående understøtninger forbundet med de i det væsentlige horisontale langsgående bjælker og/eller forbundet med en eller to af de i det væsentlige vertikale søjler, og
- isolering placeret mellem to naboliggende sider af containerne,
kendetegnet ved, at containere placeret over mindst en anden container i samme vertikale plan individuelt/hver især bæres af støttestrukturen og containerne således i det væsentlige ikke ligger an mod hinanden, og at der imellem sådanne over hinanden beliggende containere, ligger isolering.
2. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge krav 1, hvor de langsgående bjælker ligger i et plan beliggende uden for plan beliggende parallelt mellem to modstående ydre vægsider.
3. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge krav 1 eller 2, hvor de langsgående bjælker er direkte forbundet med søjlerne.
4. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge krav 1–4, hvor systemet omfatter lag af isolering arrangeret mellem henholdsvis de langsgående bjælker og de tværgående understøtninger.
5. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor isoleringen over den øverst placerede container kan være tykkere end isoleringen mellem to containere.
6. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge krav 1-5, hvor isoleringen over den øverste container omfatter et beskyttende dæklag, et yderste lag af klimaskærmen, til beskyttelse af boligsystemet mod vand og sne m.m.
7. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge krav 1-6, hvor dæklaget kan have en hældning på 2,5°.
8. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge krav 1-7, hvor siderne i de enkelte containere er isoleret indefra og bygget op med isolering, dampspær og fx gipsplader, OSB eller Fermacell.
9. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge krav 1-8, hvor to naboliggende containeres naboliggende sidevægge kan være gennemskåret, således at der dannes en gennemgang fra en første container til en anden container.
10. Genopstilleligt etageboligsystem ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor endepartierne i containerne er forsynet med vindues- eller dørpartier eller kombinationer heraf.
NO20180399A 2018-03-21 2018-03-21 Gjenoppbyggelig leilighetssystem for boligformål NO345802B1 (no)

Priority Applications (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
NO20180399A NO345802B1 (no) 2018-03-21 2018-03-21 Gjenoppbyggelig leilighetssystem for boligformål

Applications Claiming Priority (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
NO20180399A NO345802B1 (no) 2018-03-21 2018-03-21 Gjenoppbyggelig leilighetssystem for boligformål

Publications (2)

Publication Number Publication Date
NO20180399A1 true NO20180399A1 (no) 2019-09-23
NO345802B1 NO345802B1 (no) 2021-08-16

Family

ID=68318119

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
NO20180399A NO345802B1 (no) 2018-03-21 2018-03-21 Gjenoppbyggelig leilighetssystem for boligformål

Country Status (1)

Country Link
NO (1) NO345802B1 (no)

Cited By (1)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
NO20201293A1 (en) * 2020-11-25 2022-05-26 Orient Holding As Means for attenuating horizontal and vertical waves in stacked modules

Citations (6)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
SE516867C2 (sv) * 2000-03-13 2002-03-12 Jaco Fabriks Ab Monterbar container-byggnad
US20060006174A1 (en) * 2002-01-16 2006-01-12 Dornier Gmbh Container
US8186110B2 (en) * 2008-07-23 2012-05-29 James E Green Transportable, modular, self contained shipping container building
WO2012150484A1 (en) * 2011-05-05 2012-11-08 Jayc-Ip Gmbh A container handling and flow system, use thereof and method of handling containers
WO2016046770A1 (en) * 2014-09-23 2016-03-31 Dinamikpumpkin, Lda Modular system for fast connection of habitable modules
DE102015011580A1 (de) * 2015-09-03 2017-03-09 Wolfgang Bußmann Container-Dämmhülle

Patent Citations (6)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
SE516867C2 (sv) * 2000-03-13 2002-03-12 Jaco Fabriks Ab Monterbar container-byggnad
US20060006174A1 (en) * 2002-01-16 2006-01-12 Dornier Gmbh Container
US8186110B2 (en) * 2008-07-23 2012-05-29 James E Green Transportable, modular, self contained shipping container building
WO2012150484A1 (en) * 2011-05-05 2012-11-08 Jayc-Ip Gmbh A container handling and flow system, use thereof and method of handling containers
WO2016046770A1 (en) * 2014-09-23 2016-03-31 Dinamikpumpkin, Lda Modular system for fast connection of habitable modules
DE102015011580A1 (de) * 2015-09-03 2017-03-09 Wolfgang Bußmann Container-Dämmhülle

Cited By (2)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
NO20201293A1 (en) * 2020-11-25 2022-05-26 Orient Holding As Means for attenuating horizontal and vertical waves in stacked modules
NO346490B1 (en) * 2020-11-25 2022-09-05 Orient Holding As Means for attenuating horizontal and vertical waves in stacked modules

Also Published As

Publication number Publication date
NO345802B1 (no) 2021-08-16

Similar Documents

Publication Publication Date Title
AU2021200954B2 (en) Modular Building
O’Connor The building envelope: fire spread, construction features and loss examples
US20190234063A1 (en) Horizontal self-supporting formwork building system
CN105839782B (zh) 模块化房屋
NO20180399A1 (no) Boligsystem bestående av flere etasjer med ISO-containere.
DK201870139A1 (da) Genopstilleligt etageboligsystem
DK202330014A1 (da) Genopstilleligt etageboligsystem
CN205839980U (zh) 新型的模块化房屋
SE545266C2 (en) Re-erectable residential flat system
de Jong Tall timber buildings
DK180838B1 (da) Genopstilleligt etageboligsystem med indvendig støttestruktur
Iringová A Case Study on the Fire Safety in Historic Buildings in Slovakia
International Code Council aguerrazzi@ sfpe. org et al. Building Envelope/Enclosure
US20200123760A1 (en) Vertical self-supporting formwork building system
RU68562U1 (ru) Высотное здание
Eremina et al. Fire resistance limit for wood constructions in high-rise buildings
Grubb et al. Light Steel Framing in Residential Construction
GB2497099A (en) Construction element and module formed from the element
RU2423591C1 (ru) Безопасное здание
JP2006307621A (ja) 集合住宅共用部構造体
Norris The Building Regulations and related legislation
Adetunji Investigation of buildability and practical aspects of upgrading of existing roof
Ruddy et al. Fire Resistance
JPH10205150A (ja) 建物の収納構造