DK9600427U3 - Simulator for bevæget lyssignalgiver - Google Patents

Description

i DK 96 00427 U3

Benævnelse:

Simulator for bevæget lyssignalgiver.

Frembringelsesn anvendelsesområde: 10 Anvendelsesområdet er hovedsageligt indenfor signalgivning med synligt lys, fortrinsvis gulligt og orange, især i mørke omgivelser.

15

Kendt teknik:

Signalgivning af denne art sker ved kendt teknik bl. a. ved at refleks-indretninger monteret på bevægelige dele, 20 ved belysning, især i relativt mørke omgivelser, returnerer et lysende felt i refleksens farve og bevæget ifølge refleksens bevægelse.

I forbindelse med konventionelle cykler kan reflekserne 25 være monteret på pedaler og vende frem eller tilbage under brug, eller være monteret på hjul og vende mod siderne. Farven er da ofte gul/orange. Ved kørsel med således refleksudstyrede cykler i mørke vil disse reflekser ved belysning fra f eks en bil's forlygter af pågældende bil's 30 fører kunne ses som lysende punkter i refleksfarverne og bevæget svarende til cyklens hastighed og placering i forhold til bilen.

Kører cyklen hen imod eller væk fra bilens forende vil 35 pedalreflekssignaler ses som en lodret op-ned gående bevægelse ofte med et harmonisk forløb svarende til en konstant omdrejningshastighed på cyklens kranksystem. Reflekssignalerne fra pedalreflekserne på de 2 pedaler på samme kranksystem vil være faseforskudt ca en halv 40 periode.

Reflekser i hjulene (i ligeud-stilling) vil belyst og set bagfra evt også give reflekssignaler som nævnt, dog med en periodicitet svarende til hjulomdrejningerne.

45 Passerer en kørende cykel i relativt mørke tilsvarende på tværs foran bilen, vil hjulreflekssignalerne af føreren ved belysning fra bilens forlygter være lysfelter, der ses at udføre en roterende bevægelse svarende til hjulomdrejningerne og overlejret en flytning i cyklens 50 køreretning svarende til dens hastighed. (Refleksfelterne vil ligge på en kurve af cycloide-form).

Reflekssignaler fra pedaler optræder normalt ikke i denne situation.

55 2 DK 96 00427 U3 Såfremt cyklen bevæges i en anden retning foran bilen (stadig i relativt mørke og belyst fra bilen) vil føreren se signalerne fra refleksfelterne bevæge sig i baner sammensat af en bevægelse rundt på en mere eller mindre 5 fladklemt oval/ellipse og en bevægelse i cyklens køreretning.

Dæk til cykelhjul med rekleksfelter formet som en cirkel rundt langs siderne af dækket findes på markedet: de giver 10 ofte et hvidligt reflekssignal, der ses som en figur af form mellem en cirkel og en helt fladklemt ellipse, og som flytter sig med cyklens hastighed, idet hjulrotationen ofte ikke bidrager med en signaleffekt.

15 Signalgivning af tilsvarende art uden brug af reflekser opnås ved f eks at placere en (ofte batteridrevet) lygte i et hjul eller ved at fæstne en lygte på et eller begge cyklistens ben. Signalfarven afviger i disse situationer ofte fra gullig/orange; især hvidligt og rødt lys 20 anvendes·. Signalmønstret kan i disse situationer ses at afvige en del fra det ovenfor beskrevne.

Det indses, at informationsværdien af især reflekssignaler fra hjul- og pedal-reflekser er meget stor, med en 25 tilsvarende stor sikkerhedsmæssig betydning ved trafik i relativt mørke.

I mangé landes lovgivning er derfor fastsat regler, dels om at der skal være monteret sådanne reflekser på cykler, dels om hvordan reflekserne skal være udformet og fungere.

30

Det tekniske problem, der skal løses: 35 Udvikling indenfor cykeldesign har ført til konstruktioner med ikke-konventionel placering af pedalsystemer og til udførelser, hvor cyklen og dens hjul er helt eller delvis er dækket af en ugennemsigtig stiv eller blød indkapsling/skærm.

40

Effekten heraf er, at det ikke med sådanne typer af cykler er muligt at afsende reflekssignaler fra pedal- og/eller hjul-reflekser, selv om disse er monteret; de er usynlige. Herved bliver sådanne cykler "atypiske" ved færdsel i 45 relativt mørke, hvilket under trafikafviklingen kan føre til trafikale misforståelser og overraskelseseffekter, og heraf følgende ulykker, der ofte er alvorlige, da cyklister er såkaldte "bløde trafikanter".

Ofte er cyklerne også i praksis ulovlige, da evt monterede 50 reflekser ikke kan være effektive.

Der er altså opstået et stort trafiksikkerhedsmæssigt problem ved, at disse cykeltyper ikke er kompatible med konventionelle cykler, hvad angår signaleffekter fra hjul-og pedal-reflekser.

55 3 DK 96 00427 U3

Set i en miljømæssig sammenhæng er denne hindring for yderligere udbredelse af nyudviklede pedaldrevne køretøjer meget uheldig, da det er vurderet, at en stor del af 5 transportbehovet, der ellers dækkes ved forbrug af fossilt miljøbelastende brændstof, lige så godt kan dækkes af miljøvenlige HPV'er.

Også af denne grund er der behov for at "få reflekserne ud 10 af skallen".

Den nye teknik: 15

Det nye ved frembringelsen er, at et antal optiske signalgivere, udefra synligt placeret på et køretøj, indbyrdes aktiveres/deaktiveres i relation til køretøjets bevægelse.

20

Den tekniske virkning: 25 Med de nye midler iflg frembringelsen kan der udsendes signaler, der svarer til dem, som afsendes fra de bevægede reflekser, uanset om disse er tildækkede af afskærmning eller bagagetasker el lign, er voldsomt tilsnavsede eller helt mangler.

30

De optiske signalgivere kan være glødelamper, lysdioder eller tilsvarende, hvis afgivelse af det optiske signal kan styres effektivt.

35 Lysdioder, der har et begrænset elektrisk effektforbrug ved en rimelig lysydelse, og som både er billige og holdbare, foretrækkes som signalgivere. Især typerne, der udsender gult og orange lys er relevante for effektivt at simulere de tilsvarende bevægede refleksers farve.

40 I det følgende vil betegnelsen lysdiode generelt blive anvendt med bevidstheden om, at udtrykket også dækker alternativerne.

45 Lysdioderne kan med state-of-the-art teknologi elektrisk styres uhyre effektivt med en meget stor frihed til at vælge den ønskede relation mellem inputsignal til styringen og det resulterende refleks-simulerende output-signal, idet der kan anvendes billige 50 masseproducerede chipsbaserede computere til den logiske behandling af signalerne ud fra et givet program.

55 4 DK 96 00427 U3

Lysdioderne .kan arrangeres i typiske let genkendelige mønstre, som en art "løbelys". Dvs at lysdioderne i en ret tæt stillet række, f eks kan tænde/lyse når naboen til den ene side er blevet tændt og så kan slukke igen når naboen 5 på den anden side også er blevet tændt. Herved vil lyssignalet ses at flytte sig i rækken af lysdioder - og dette kan styres så effektivt, at det kan komme til at se ud som om det er en lysende lysdiode, der flytter sig -der kan altså simuleres en bevægelse ved hjælp af fast 10 placerede diskrete lysgivere der blot aktiveres tilpas hurtigt i en intelligent sekvens.

Det er naturligt at arrangere lysdioderne i cirkulære mønstre, hvis de skal simulere signalet fra de af 15 cyklens/køretøjets reflekser, der foretager cirkelbevægelser.

Placeres et sådant cirkulært arrangement af lysdioder på siden af en cykel, hvor afskærmningen dækker hjulene kan opnås en meget livagtig simulering af refleks placeret på 20 hjulsiderne, idet cirklen ved at blive set mere og mere skråt for- eller bag-fra vil synes stadig mere ellipseformet på højkant.

Det sidste, der logisk kan ses af denne ring ved betragtning langs ringens plan er en lodret streg af 25 lysgivere.

Lysdioderne kan induviduelt være indfældet i fatninger eller huller med bagved liggende elektrisk forbindelse via diskrete ledninger, mønstre på printkort el. lign, ved montering på siden af en sådan afskærmet cykel, der 30 normalt betegnes en HPV.

HPV'ers afskærmning er ofte udført som dobbeltkrumme flader. For at passe hertil kan lysdiodearrangementerne f eks udformes som slatne ringe, der let kan tilpasse til 35 overfladen og monteres herpå.

Lysdiodearrangementerrie kan være beregnet til permanent montering med sædvanlige fastgørelsesmidler (lim, dobbeltklæbende tape, skruer, popnitter, syning, etc), eller være beregnet til let at kunne fjernes ved at være 40 monteret med. f eks burrebånd, tryklåse, magnetstrips/-plade (hvis underlag er magnetisk), sikkerhedsnåle, el. lignende.

Den tilhørende forbindelse kan være udført som et multistik, en kantkonnector, en fladekontakt konnector el. 45 tilsvarende, der dels kan holde et kontaktet emne på plads med en vis kraft, og dels kan adskilles på simpel måde.

Der opstår let det problem, f eks grundet krumningen på siden af HPV'ens afdækning eller fordi lysdioderne er 50 forsænket ind i en overflade, at når betragtningsvinklen bliver tilpas spids, kan andre stukturer dække for lysdioderne, så den ultimative lodrette linie aldrig bliver synlig. Dette er velkendt fra de sædvanlige reflekser i hjulene, hvor fælgen ofte vil dække for 55 reflekserne.

5 DK 96 00427 U3

Det er pedalreflekserne der effektivt giver signalerne i frem- og bagud-retningerne.

Disse signaler simuleres effektivt med midlerne iflg.

5 frembringelsen ved at lysdioderne er arrangeret som søjler bagpå og evt også foran på den lukkede cykel.

Det er naturligt at simulere hver pedalrefleks for sig, hvilket betyder at der f eks bagpå HPV’en skal monteres en søjle i hver side. Løbelyset i søjlen kan styres.så det.

10. svarer til pedalrefleksens bevægelse (der stort set opleves som et cirkelbevæget punkts projektion ind på en given ret linie).

Løbelyset i søjlerne kan/bør også styres svarende til pedalrefleksernes bevægelse i modfase: højre op - venstre 15 ned etc.

Er der monteret både lysdiode-søjler i enderne og -ringe på siderne kan der opnås et meget karakteristisk informativt element i trafikbilledet ved at synkronisere løbelyset på siderne med søjlernes, så det ved en 20 indbyrdes hensigtsmæssig placering af ringe og søjler, kan opleves som om søjlen viser projektionen på den rete linie af det cirkelbevægede lys på siden.

Med overholdelse af pedal-modfasen vil løbelyset siderne imellem også skulle bevæges i modfase, eller en halv 25 periode forskud ved cirkulære mønstre.

Lysdiodemønstrene kan selvfølgelig gives alle mulige udseender efter behov udover cirkulære og lineære.

Andre farver end den gule/orange kan selvfølgelig også 30 anvendes.

Da fremstillingsprisen for et system med lysdiode arrangementer, styrende elektronik, strømforsyning, ledninger, etc kan holdes meget lav, må forventes en betydelig udbredelse af systemet.

35 Det vil derfor være i almenhedens interesse, hvis offentlige instanser meget hurtigt gik ind i denne udvikling og regelgav på området.

En lovende udvikling af HPV'er kunne sikres, hvis det offentlige, evt i internationalt regi bestemte og 40 beskyttede nogle karakteristiske mønstre af lysdiodearrangementer i karakteristiske farver, udelukkende til standardiseret brug på på HPV'er.

Udover formen af lysdiodearrangementet og antallet af 45 tændte lys, kan den indbyrdes placering af "lysene" gennem tiden,, være disponeret på et utal af måder.

Nogle simple specialtilfælde er let genkendelige og bør samtidigt overvejes i lyset af ovennævnte 50 standardiseringsønsker.

"Lyset" i enkle mønstre, f eks cirkler, kan løbes rundt i afhængighed af HPV'ens bevægelse, dvs det kunne være slukket ved stilstand, eller bedre i mørke, kunne indtage en standardiseret neutralstilling, der signaler 55 "standset"/"parkering".

6 DK 96 00427 U3

Bevægelsen af lyset i mønstret kan flyttes med "konstant hastighed" for at indikere at "her kommer en HPV".

Da disse køretøjer fremover må påregnes fremført med 5 betragtelig hastighed, men ikke er særlig voluminøse, kan de være vanskeligt at bedømme deres hastighed.

Til dette formål er det hensigtsmæssigt at bevæge lyset i mønstret med en hastighed, der står i forhold til HPV'ens hastighed, for hermed at signalere den større intensitet i 10 kørslen.

Dette kan selvfølgeligt også gøres, ved på karakteristisk måde, at ændre den mønsterformen løbelyset gennemløber.

Et specialtilfælde heraf er, at mønstret af lysende lysdioder direkte som cifre angiver køretøjets 15 øjeblikkelige hastighed, f: eks i enheden kin/h, der altså er aflæselig udefra.

Cifrene eller de tilsvarende tegn kan gives en udformning, så de let kan detekteres på afstand af et optisk system, der evt kan være registrerende.

20 I den forbindelse kan mønsterformen alterneres til skiftevis at simulere informationen i reflekssignalet fra den reflekterende nummerplade, der normalt anvendes til identifikation af køretøjet, imellem visningerne af den aktuelle hastighed og evt andre alternerende afgivne 25 informationer fra lysdiodearrangementet.

Figurfortegnelse: 30 Figur 1 viser en indkapslet HPV set bagfra.

Figur 2 viser den samme HPV som i figur 1, set fra venstre side på samme tidspunkt.

35

Udførelseseksempler: HPV'en (1), se figurerne 1 og 2, er næsten helt indkapslet. Kun lidt af daikkene på hjulene (5) og (6) er 40 synlige mellem køreunderlaget (7) og indkapslingen (8), så ingen af de sædvanlige bevægede reflekser, der monteres på pedaler og hjul er synlige udefra.

HPV'en er selvfølgelig forsynet med lygter, faste reflekser og tilsvarende enheder, hvis montering ikke 45 frembyder nogen problemer i denne sammenhæng.

Disse enheder er derfor ikke vist.

Bagpå HPV'en (1) er monteret en venstre og en højre lysdiodesøjle hhv (2) og (3).

50 Monteret bagpå er også et mønsterfelt (4) der på afbildningstidspunktet viser cifrene 6 og 2 skrevet med optiske signalgivere som lysdioder el. lignende.

Kombineret repræsenterer de i mønsterfeltet (4) viste tegn, en information til omgivelserne om, at HPV'ens hastighed på afbildningstidspunktet er 62 km/h.

55 7 DK 96 00427 U3

Computeren der styrer mønsterfeltet (4) beregner og viser informationen, der kan uddrages af mønsterfeltet iflg en fastlagt vedtægt, på basis af et hastighedsafhængigt signal fra en giver fortrinsvis i HPV'en, et program der 5 typisk er standardiseret, og noget individuelt indlagret datamateriale.

Lidt senere kan vises nogle andre tegn i mønsterfeltet (4), der iflg. vedtægten kan tolkes som hastigheden på det tidspunkt, som en identifikation af køretøjet, eller som 10 en anden ønsket information.

HPV’en er afbildet under bevægelse, så der er også bevægelse i lyset i lysdiodesøjlerne (2) og (3). Ved afbildningen var den øverste lysdiode (9) i den venstre søjle (2) tændt samtidigt med at den nederste lysdiode 15 (10) i den højre søjle (3) er tændt. Disse lys simulerer at venstre og højre bagudrettede pedalrefleks og dermed tilhørende pedal inde i HPV'en befinder sig i hhv øverste og nederste stilling i drejningen om f eks en krankaksel. Da pedalreflekserne ikke er synlige udefra, behøver der 20 ikke at være nogen synkronisering mellem pedalstillingen og visningen i lysdiodesøjlerne. Disse skal blot simulere pedalbevægelsen. Den fortsatte bevægelse af lysene (9) og (10) vil derfor være, at lyset (9) bevæger sig nedad og lyset (10) bevæger sig opad. Disse visninger er 25 synkroniseret f eks af en computer, så de vil mødes på halvvejen og nå den modsatte endestilling samtidigt.

Herved fås samme "vaklende" signal som ses fra sædvanlige pedalréflekser ved belysning i mørke. Med lysdiodesøjlerne gives signalet endog uden at være påført belysning udefra. 30 En lysdiodering (11) er monteret på venstre side af HPV'ens (1) indkapsling (8). Der er lys i den øverste optiske signalgiver (12) på afbildningstidspunktet, hvilket kan være afstemt med placeringen af lyset (9) i i øverste stilling i venstre lysdiodesøjle (2).

35 Ved kørsel fremad vil det være naturligt at lyset (12) bevæger sig modurs i lysdioderingen (11) for at simulere signalet fra en refleks placeret i et hjul, der ruller fremad.

40 • 45 50 55

Claims (4)

15 Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg krav 1, som er ny ved, at antallet af de optiske signalgivere er stort, og at de er samlet i grupper, hvori signalgiverne indbyrdes kern aktiveres/deaktiveres. 20 Krav 3: Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg krav 2, som er ny v e d , at den indbyrdes påførte 25 aktivering/deaktivering af signalgiverne i en gruppe udviser et gennem tiden varierende karakteristisk lysende mønster fra de aktiverede optiske signalgivere.

30 Krav 4: Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg krav 2 eller 3, som er ny ved, at den koordinerer signalgiveraktiviteten i grupperne indbyrdes. 35 Krav 5: Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg krav 4, som 40 er ny ved, at den indbyrdes koordinerer signalaktiviteten i grupperne henhørende til højre side af køretøjet og tilsvarende indbyrdes koordinerer signalaktiviteten i grupperne henhørende til venstre side af køretøjet og opererer disse to siderelaterede gruppers 45 signalaktiviteter i enten modfase eller med en tidsmæssig forskydning i den synlige aktivitet svarende til en halv karakteristisk periode.

50 Krav 6: Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg krav 5, som er ny v e d , at den yderligere kontrollerer signalgiveraktiviteten i en tilnærmelsesvist på køretøjet 55 symmetrisk placeret gruppe uden side tilhørsforhold. DK 96 00427 U3 Krav 7: Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg krav 5 eller 6, som er ny ved, at den kontrollerede 5 signalgiveraktivitet i grupperne med sidetilhørsforhold overordnet simulerer signalerne fra bevægede pedalreflekser og hjulreflekser på en HPV.

10 Krav 8: Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg krav 4, som er ny ved, at den indbyrdes koordinerer gruppesignalgiveraktiviteten til i tidsintervaller at 15 simulere informationen fra en ved reflektering lyssignalgivende i,dentifikationsplade, der bevæges med køretøjet. 20 Krav 9: Simulator for bevæget lyssignalgiver iflg et eller flere af kravene 1-8, som er ny ved, at de 25 følgende krav omhandlende det nye ved simulatorens yderligere midler og/eller anvendelser, opstilles på basis af, hvad der entydigt og i logisk sammenhæng med frembringelsens idé, kan udledes af den til krav 1-9 hørende beskrivelse og tegning mærket med ansøgers samme 30 ref-/ID-nr. og tidsdatering. 35 40 45 50 55