DK9300274U3 - Profilsystem til etablering af en glasfacade på en bygning - Google Patents

Description

DK 93 00274 U3

Den foreliggende opfindelse eller frembringelse, i det følgende blot refereret til som opfindelsen, vedrører et profilsystem til etablering af en gi asinddækket bygningsfacade, og mere specifikt en glasind-. dækning, hvor der er mulighed for at etablere skydevinduer.

5 Glasfacader på bygninger er attraktive, bl.a. fordi der kan opnås en klimabeskyttelse af den bagved liggende bygningskonstruktion, et godt udsyn og en øget bokvalitet. Indretningen af glasfacader kendes i forskellige udførelser, som imidlertid ofte er forbundet med ulemper, f.eks. forholdsvis høj vægt, kompliceret montage og vanskeligheder ved 10 at indrette tilstrækkelige muligheder for at åbne ventilationsfelter i facaden.

Glasfacader indfanger solvarme, hvilket giver et betydeligt var-metilskud, som indebærer en hensigtsmæssig energibesparelse i perioder, hvor udeklimaet er koldt. I perioder, hvor udeklimaet derimod er varmt 15 er varmetilskuddet imidlertid uønsket og må imødegås ved afværgende foranstaltninger for at opretholde et acceptabelt indeklima. En fremgangsmåde til at imødegå opvarmningen indenfor er åbning af elementer i facaden. Idet det er forholdsvis kompliceret at indrette felter af passende .størrelse, så de let kan åbnes, spares der af omkostningshensyn underti-20 den på arealet af felter, som kan åbnes, hvorved det kan blive vanskeligt at opretholde et antageligt indeklima, medmindre der træffes andre foranstaltninger til at imødegå solvarmeindfaldet.

En af vanskelighederne ved etablering af facadesystemer er de forholdsvis grove geometriske tolerancer, som bygningerne opviser og som 25 gør det vanskeligt at opnå en heldækkende og harmonisk facade, medmindre der skal ofres betydelige håndværksmæssige tilpasninger. I facaderne opstår der desuden meget store temperaturudsving med ledsagende termiske ekspansioner og kontraktioner, som ikke kan optages i glasflader, og som derfor alene skal kunne optages i de forholdsvis begrænsede områder 30 imellem glasfladerne. Endelig må facaden kunne tåle svingninger og varierende nedbøjninger i bygningskomponenterne, der kan forekomme på grund af belastningsforholdene, og den skal kunne tåle vindpåvirkninger.

Fra svensk fremlæggelsesskrift 467.264 kendes en inddækning til en .balkon omfattende skydevinduer, som er forskydelige i tre lag, og som er 35 arrangeret, så de udfylder den øverste del af balkonåbningen, idet den nederste del udfyldes af et fast facadeelement. Denne facade afstøttes på udragende tappe, som er faststøbt i etagedækkenes forkanter på den måde, at den underste kant af inddækningspartiet står på de nedenunder

DK 93 00274 U3 2 arrangerede udragende tappe, medens den øverste kant styres af et antal faste, lodret nedad ragende stifter, som er monteret på de ovenover beliggende tappe, og som går ind i huller i vinduesoverliggeren. Ovenover vinduesoverliggeren er der en åben spalte, som giver plads til at optage 5 bevægelser. For at en konstruktion af denne art kan fungere i praksis må man forudse, at føringen af vinduesoverliggeren ved de lodrette tappe må være indrettet med visse spillerum, hvilket må indebære risiko for at inddækningspartiet kan komme til at stå og klapre under vindpåvirkninger.

10 . $E fremlæggelsesskrift 468.056 viser et system til glasinddækning af altaner og lignende, hvor der anvendes sektioner af et vinduesrammeprofil med et bort fra glasset rettet åbent spor og sektioner af et karmprofil udformet med en fremspringende styreskinne. I vinduesrammeprofilet kan der indsættes kørehjul, som kan køre på styreskinnen.

15 Skriftet viser, hvorledes karmprofilet er indrettet med sammenkoblingskanter, så flere identisk udformede profiler kan sammenkobles på række ved siden af hinanden, hvorved der kan opbygges styreskinner til skydevinduer i flere lag. Ved at danne en vinduesramme af flere parallelt arrangerede profil sektioner, som er skudt sammen langs et antal styre-20 kanter udnyttes profilets tværsnit styrkemæssigt ikke optimalt, fordi sektionerne kan glide mod hinanden, og en vinduesindretning af denne art vil derfor kræve forholdsvis kraftige dimensioner af profilerne eller den må afstives på anden vis for at opnå tlstrækkelig styrke. Skriftet antyder at det samme profil anvendes både i overligger og underligger og 25 .i sidekarm, men uden at det fremgår, hvorledes sektionerne skulle samles i hjørnerne. Med den udformning profilet har vil det ikke være muligt at etablere hjørnesamlinger uden en forholdsvis kompliceret facontilskæring og anvendelse af særskilte hjørneafstivende komponenter.

Fra norsk patentskrift 116.640 og fra tysk fremlæggelseskrift 30 1.268.351 kendes vinduesindramningsprofiler, hvor hjørnesamlingerne i begge tilfælde udføres ved en vinkelret tilskæring af profil sektionerne, idet siden af en profil sektion lægges mod enden af den anden og spændes fast ved selvskærende skruer, som skrues ind fra enden i en hesteskoformet not i den anden profil sektion. I den første profil sektion må der ved 35 enden desuden udfræses et spor, for at den flade i den første profil sektion, som går helt ud til hjørnet, ikke skal spærre for det åbne langsgående styrespor i den anden profil sektion.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes et profilsystem som angivet i

3 DK 93 00274 U3 krav 1. Der opnås herved et profil system, som kan monteres meget enkelt ved et antal forankringsbolte, der iskrues etagedækkene fra deres forside, idet der er frihed med hensyn til antallet af forankringsbolte og med hensyn til deres præcise placering. Dette er en væsentlig praktisk 5 fordel ved opsætningsarbejdet, fordi det normalt er nødvendigt at indrette forankringsboltenes placering efter forskellige bygningsmæssige forhold, som ikke kendes på forhånd.

Ifølge en hensigtmæssig udførelsesform angivet i krav 5 er der arrangeret en tilpasningsmulighed i forhold til forankringsbolten, hvorved 10 der kan kompenseres for forskelle i de forskellige forankringsboltes højder. Dette letter monteringsarbejdet, fordi der kan tillades større variationer i placeringerne af forankringsboltene.

Ifølge en hensigtmæssig udførelsesform kan profil systemet udbygges med en skærmplade, der skjuler monteringsdetaljerne og som fastholdes af 15 et fjederprofil på en sådan måde, at der kan optages bevægelser i den ‘underliggende konstruktion.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes endvidere et profilsystem som angivet i krav 13. Herved opnås et profil, der kan anvendes til opbygning af vindueskarme, som kan bestykkes til montering af faste eller forsky-20 del i ge vinduer i et, to eller tre lag, og hvor der er mulighed for at afdække uudnyttede partier af karmprofilet på en æstetisk tiltalende måde.

Ifølge en hensigstmæssig udførelsesform har karmprofilet hesteskoformede åbne noter placeret i områder, hvor der er mulighed for at gen-25 nembore profilet i tværretningen, hvorved hjørnesamlinger mellem to sektioner af samme profil meget let kan etableres ved fastskruening med selvskærende skruer, som griber ind i de hesteskoformede noter.

Med profil systemet ifølge opfindelsen opnås en æstetisk tiltalende løsning, som opfylder alle funktionskrav og som på meget elegant måde 30 giver mulighed for at arrangere forskydelige eller faste glas i fra et til fem lag efter behov. Glassene kan være transparente eller lkke-transparente, og der kan i stedet for glas anvendes plader af andre materialer. Ifølge en særlig hensigtsmæssig udførelsesform anvendes der sol afskærmende glas eller plader i det yderste eller i de to yderste af 35 de fem lag.

Profil systemet udmærker sig ved ringe vægt, og det er udformet, så det kan monteres med et minimum af tilpasning på stedet, og så det kan optage bygningsbetingede tolerancer samt de bevægelser, der kan forekom- 4 DK 93 00274 U3 me i facaden.

Opfindelsen vil fremgå nærmere af den følgende detaljerede beskrivelse, som gives under henvisning til tegningen, hvorpå

Fig. 1 viser en opstalt af en bygningsfacade, hvor opfindelsen an-5 . vendes,

Fig. 2 et lodret snit ved facaden og vinkelret derpå,

Fig. 3 et plant snit langs linien 3-3 i Fig. 2,

Fig. 4 et plant snit langs linien 4-4 i Fig. 2,

Fig. 5 et lodret snit vinkelret på facaden af en detalje ved for-10 kanten af det øverste dæk,

Fig. 6 et snit svarende til Fig. 5, men af en detalje ved forkanten af det næstøverste dæk,

Fig. 7 et snit svarende til Fig. 5, men af en detalje ved forkanten af det tredieøverste dæk, 15 Fig. 8 et vandret snit af en detalje ved forkanten af en søjle,

Fig. 9a et lodret snit af en detalje ved portophæng,

Fig. 9b en opstalt af en detalje ved et porthjørne,

Fig. 10a og b en underlagsplade i hhv. snit og planbillede,

Fig. 11a og b en bærekonsol i hhv. snit og planbillede, 20. Fig. 12 tværsnit af profilerne i et profilsystem,

Fig. 13a og b perspektivisk afbildning af et portkøreskinneprofil set fra to modsatte sider,

Fig. 14a og b perspektivisk afbildning af et portstyreskinneprofil set fra to modsatte sider, 25 Fig 15a og b perspektivisk afbildning af et skærmkantprofil set fra to modstående sider,

Fig. 16a og b perspektivisk afbildning af et fjederprofil set fra to modstående sider,

Fig. 17 tværsnit af et antal profiler, som indgår i et karmprofil-30 system, og

Fig. 18a og b perspektivisk afbildning af et karmprofil set fra to modstående sider.

Figurerne er alle skematiske og ikke til mål, og de viser kun detaljer, som er væsentlige for forståelsen af opfindelsen, medens andre 35. detaljer er udeladt. Identiske eller tilsvarende dele er i alle figurer betegnet med de samme henvisningstal.

Der henvises først til Fig. 1, som viser en opstalt af et udsnit af en bygningsfacade. Bygningen, der som helhed betegnes med henvisningtal- 5 DK 93 00274 U3 let 1, omfatter tre etager og fire etagedæk, hvor det nederste etagedæk er betegnet med tallet 2, det næste med tallet 3, det næste med tallet 4 og det øverste med tallet 5. Over det øverste dæk 5 er antydet et tag 6. Facaden i Fig. 1, som er et udsnit af en længere bygning, er inddelt i 5 fag af vertikalt forløbende søjler 7, som er arrangeret med vekslende mellemrum, således at der defineres to smalle fag betegnet med tallet 8 til venstre i Fig. 1 og et bredere fag betegnet med tallet 9 til højre i Fig. 1. Søjlerne 7 og de forskellige dæk 2, 3, 4 hhv. 5 definerer de forskellige vinduesåbninger i facaden.

10 Imellem dæk 2 og dæk 3 er antydet systemer af skydedøre 10, som -tænkes opbygget på kendt måde, og som derfor ikke skal omtales nærmere. Systemerne ifølge opfindelsen anvendes imellem dæk 3 og 4 og hhv. imellem dæk 4 og dæk 5 til afskærmning af bagved liggende altanrum. Ifølge opfindelsen afdækkes vinduesåbningerne i de smalle fag 8, såsom dem, der 15 er vist længst til venstre i Fig. 1, med et sammensat system, hvor der nederst over det respektive underliggende dæk er arrangeret faste, farvede vinduer 11, umiddelbart derover faste, klare vinduer 12 og derover og op til det respektive overliggende dæk to skydevinduer 13. I de brede fag 9, vist til højre i Fig. 1, findes en tilsvarende opbygning, blot 20 tilsvarende bredere, og foran denne opbygning findes der et større indrammet skydevindue, som i det følgende skal omtales som en skydeport 14, og som i Fig. 1 til dels skjuler det bagved liggende vindue.

Der henvises nu til Fig. 2, som er et lodret snit vinkelret på facaden af en del af bygningen omfattende blot en enkelt vinduesåbning 25 imellem to dæk, som afgrænser en altan 30. I Fig. 2 ses af skydeporten •blot portrammeoverliggeren 21 øverst i Figuren og portrammeunderliggeren 22 nederst i Figuren. Glasset, som skal indfattes derimellem er tegningsmæssigt udeladt fra Figuren for overskuelighedens skyld. Længere indadtil, dvs. til venstre i Fig. 2, ses skydevinduet 13, som foroven 30 indfattes af den overliggende indfatning 15 og forneden af den underliggende indfatning 16. Omtrent midtvejs imellem skydevinduets nederste indfatning 16 og det underliggende dæk ses en-indfatning 17, og umiddelbart ved det underliggende dæk ses en indfatning 18. De faste glasruder, som blev omtalt under henvisning til Fig. 1, arrangeres imellem indfat-35 ningerne 16, 17 og 18, men er tegning sinæs sigt udeladt fra Fig. 2 for overskuelighedens skyld. Fig. 2 viser endvidere over portrammeroverliggeren 21 en portkøreskinne 19, som tjener til ophæng af skydeporten på en måde, der skal omtales nærmere senere, og som er forsynet med en 6 DK 93 00274 U3 fremspringende skærmkant 28. Under portrammeunderliggeren 22 ses en portstyreskinne 20, som tjener til føring af portrammeunderliggeren og som omfatter en fremspringende skærmkant 27.

Der henvises nu til Fig. 3, som viser et plant snit langs linien 3-5 3 i Fig. 2, således at det fremgår, hvorledes skydevinduet 13 omfatter to glas arrangeret imellem opretstående sidekarme 23, der står op imod de vertikale søjler 7, således at de to glas kan forskydes i hver sit plan og uafhængigt af hinanden.

Der henvises nu til Fig. 4, som viser et plant snit langs linien 4-10 4 i Fig. 2, dvs. i området med de faste vinduesglas. I Fig. 4 ses opretstående sidekarme 24 ved hver af søjlerne 7, og det ses, hvordan der er arrangeret en lodret skærmkant 26 ud for hver af sidekarmene. Omtrent midt i Figuren ses den opretstående sprosse 25.

Der henvises nu til Fig. 5, som viser et udsnit ved facadeforsiden 15 ud for det øverste dæk, som er betegnet med henvisningstallet 5. I Fig.

5 ses i større forstørrelse portkøreskinnen 19 og derunder den øverste del af skydeporten 14 og skydevinduet 13 med den derover arrangerede indfatning 15. Fig. 5 viser mere tydeligt, hvorledes portkøreskinnen 19 foroven er udformet med to opad åbne noter med T-formede tværsnit, hvor-20 med den er fastkoblet til en bærekonsol 60, som har to nedad rettede fremspring med en modsvarende form. Bærekonsollen 60 er forankret i forsiden af etagedækket ved en forankringsbolt 31, som er iskruet eller indstøbt vinkelret på facaden og spænder bærekonsollen ind mod forsiden, idet der imellem bærekonsoli og etagedækkets forside 44 er indlagt en un-25 derlagsplade 55.

Portkøreskinnen 19 omfatter som tidligere nævnt en fremspringende skærmkant 28, som skærmer skydeport og skydevinduer mod regnvand. Over portkøreskinnen 19 er der monteret en afskærmningsplade mod tag 29 dannet af en forholdsvis tynd plade, som er bukket i en facon, hvor den 30 dels kan forbindes til portkøreskinnen ved en nitte 32 og dels kan sikre en afskærmet overgang til et ikke nærmere vist tag. I Fig. 5 ses endvi-' dere antydet forkanten af den lodrette skærmkant 26 arrangeret ud for en bagved liggende søjle som nævnt under henvisning til Fig. 4.

Portrammens overligger omfatter et omtrent kasseformet profil 51 35 med forskellige fremspring, herunder to fremspring, som kan fastholde et mindre, såkaldt enkeltfløjet dækprofil 120, der kan snapmonteres på det kasseformede profil 51 og som tjener til at fastholde glasset i skydeporten under mel!emlæg af passende tætningslister, der kan arrangeres på 7 DK 93 00274 U3 fagmæssig måde. Ifølge en særlig hensigtsmæssig udførelsesform monteres skydeporten 14 med et sol afskærmende materiale, så skydeporten kan give en afskærmende virkning.

Portkøreskinnen omfatter rullebanespor til to skydeporte ud for de 5 centerlinier, der er vist punkteret ved 34 hhv. 35. Indfatningen over skydevinduet 15 kan på en måde, som skal forklares nærmere senere, anvendes til forankring af skydevinduer ud for centerlinierne 36, 37 og 38. Glasset i skydevinduerne indfattes med den øverste kant på fagmæssig måde i en holdeskinne 33, hvori der kan forankres opad ragende kørehjul. 10 Der henvises nu til Fig. 6, som viser et snit svarende til Fig. 5, men i forkanten af etagedæk 4, som ligger underneden etagedækket 5 vist i Fig. 5. Etagedækket 4 er dels gulv under den altan, som har dæk 5 som loft, og dels loft over en underliggende altan. Under etagedækket 4 er der arrangeret et skydevindue 13 og en skydeport 14 på præcis samme må-15 de, som under etagedækket 5, og der genfindes samtlige de komponenter, som er vist i Fig. 5, bortset fra afskærmningspladen mod tag 29. Derudover er der ved forkanten af etagedækket 4 monteret en portstyreskinne 20, som i hovedsagen har det formål at styre den ellers frit nedad hængende nederste del af skydeporten 14. Denne portstyreskinne 20 bærer 20 desuden den nederste indfatning 18 for et fast, farvet vindue 11 af glas eller andet materiale. Portstyreskinnen 20 er på nøjagtig samme måde som portkøreskinnen 19, omtalt ovenfor, forsynet med to åbne noter med T-formede tværsnit, hvorved den kan sammenkobles med tilsvarende fremspring på en bærekonsol 60. I modsætning til portkøreskinnen er portsty-25 reskinnen arrangeret, så noterne er åbne nedad, så de kan sammenkobles med en bærekonsol 60, som er vendt med fremspringene opad.

Medens portkøreskinnen 19 og portstyreskinnen 20 er kontinuerte profiler, som fortrinsvis tilskæres til sektioner, som forløber over hele bredden af en vinduesåbning, så er bærekonsollerne 60 udformet som 30 forholdsvis korte stykker, som skydes på hhv. portkøreskinne og portstyreskinne, og der er derfor plads til at montere opad rettede bærekonsoller 60 afvekslende med nedad rettede bærekonsoller 60 med respektive forankringsbolte 31, som alle placeres i samme vandrette plan, indskruet i altandækkets forside 44. Også de opad rettede bærekonsoller 60 monte-35 res. hver især med en underlagsplade 55 ind mod altandækkets forside 44.

Portstyreskinnen 20 omfatter opadrettede kanter, som hver kan styre et portrammeprofil 51, idet portrammeprofilet 51 er udformet med spor 54, hvori der på fagmæssig måde kan indsættes børstelister eller lignen- 8 DK 93 00274 U3 de til samvirke med de opad rettede kanter. Portstyreskinnen 20 omfatter videre en fremad rettet .skærmkant 27. Portstyreskinnen 20 har desuden forneden to fremspring, hvorpå et fjedrende profil 95 kan påsnappes.

Dette fjedrende profil har en nedad ragende gren 97 (vist på Fig. 12d), 5 hvormed en plan afskærmningsplade 39 presses ind imod en nedad rettet skærmstøttekant 87 på portstyreskinnen 20. Afskærmningspladen 39 fastgøres forneden til den nedenunder beliggende portkøreskinne 19 ved nitter 32 og tjener til at give en æstetisk afskærmning af monteringsdetaljerne derunder. Den fjedrende fastholdelse af afskærmningspladens 39 øverste 10 del tillader dels udligningsbevægelser, som f.eks. kan forekomme under termisk ekspansion eller på grund af forskellige belastningssituationer, og sikrer dels en fastholdelse uden spillerum, således at der f.eks.

• ikke er fare for at afskærmningspladen 39 kommer til at stå og klapre.

Den lodrette skærmkant 26 er ud for etagedækket 4 afbrudt ved mel-15 lemrummet 40, idet spalten overdækkes af en skærmplade 41 bestående af et tyndt stykke plade, som bukkes i en facon, så den synsmæssigt giver en næsten ubrudt fortsættelse af skærmkanten 26. Skærmpladen 41 kan fastnittes til en skærmkant 26 til den ene side for mellemrummet 40, medens den holder fjedrene omkring skærmkanten 26 ved den modsatte side af 20 mellemrummet 40. Herved opnås en æstetisk og funktionel løsning, som samtidig giver mulighed for at optage de udligningsbevægelser, som kan forekomme, f.eks. på grund af temperaturændringer eller skiftende belastningsforhold.

Der henvises nu til Fig. 7, som viser et snit svarende til Fig. 5 25 og 6, men her ud for forkanten af etagedæk 3. Dette dæk er gulv under en altan med gi asinddækning ifølge opfindelsen. Som nævnt under henvisning til Fig. 1 er der under dæk 3 arrangeret et parti af skydedøre, men da • disse er indrettet på kendt måde er de ikke vist i Fig. 7, og de skal ikke omtales nærmere. Ved dæk 3 er der ligesom ved dæk 4 arrangeret en 30 portstyreskinne 20 med alle de monteringsdetaljer, som også blev nævnt ved omtalen af portstyreskinnen i Fig. 6.

Ud for dæk 3 er der arrangeret en særlig afskærmningsplade 42 dannet af et tyndt stykke plade bukket i en facon, så den skjuler de underliggende monteringsdetaljer og så den giver en passende afslutning ned 35 mod de nedenunder arrangerede altandøre. Afskærmningspladen 42 fastskrues forneden på ikke nærmere vist måde, og den afstøttes ved sin øverste kant ved et fjedrende profil 95, som med en udragende kant 97 (vist på Fig. 12d) presser den øverste del af afskærmningspladen ind 9 DK 93 00274 U3 imod den nedad rettede skærmstøttekant 87 på portstyreskinnen 20 på samme måde som blev omtalt i forbindelse med afskærmningspladen 39 i Fig.

6. Også pladen 42 fastholdes således, at den har mulighed for bevægelse i forhold til portstyreskinnen 20. Afskærmningspladen er nedad til for-5 synet med drænhuller 43.

Der henvises nu til Fig. 8, som viser et vandret snit af området ved forkanten af en søjle, således at detaljerne i den sideværts indramning af vinduesåbningerne tydeligere kan ses. Ud for hver af siderne af søjlen 7 er der arrangeret et særligt skærmkantprofil 90, som bl.a. er 10 udformet med det fremspring, som danner de tidligere nævnte udad ragende lodrette skærmkanter 26. Disse profiler 90 er ikke direkte forankret til søjlen 7, men derimod forankret på en måde, som skal omtales nærmere senere, til enderne af de vandret forløbende'profilskinner, som blev omtalt ovenfor under henvisning til Fig. 4, 5, 6 og 7, dvs. mere konkret 15 til hhv. portkøreskinner 19 og portstyreskinner 20. Profiler, som udgør sidekarmene ved skydevinduerne eller ved de faste vinduer, 23 hhv. 24, fastskrues til de indad ragende dele af skærmkantprofilerne 90. I fig. 8 ses, hvorledes skydeporten 14 ved sidekanten afsluttes med et portramme-profil 51 magen til det, som anvendes i underligger og overligger, som 20 blev omtalt ovenfor, idet der i de profilsektioner, som danner siderne i portrammen blot påsættes et portrammedækprofil 52 for at lukke den udad rettede åbning i portrammeprofilet.

Skærmkantprofilet 90 omfatter indad rettede fremspring, hvorpå fjederprofiler 95 af samme type som ovenfor nævnt, kan påsnappes. Fjeder-25 profilerne tjener på tilsvarende måde som ovenfor omtalt til at holde en afskærmningsplade 45 presset ind imod skærmstøttekanten 94, som er et fast fremspring på skærmkantprofilet 90. Afskærmningspladen 45 sikres i den ene side ved en nitte 32 til den udragende del af det ene fjederprofil. På denne måde skjules de bagved liggende detaljer samtidig med at 30 der kan tillades bevægelser imellem de forskellige elementer.

Der henvises nu til Fig. 9 for en nærmere forklaring af ophængningen af skydeporten. Fig. 9a viser i udsnit og i noget større forstørrelse en del af portkøreskinneprofilet 70 og en del af portrammeprofilet 51. Fig. 9a og Fig. 9b viser, hvorledes portrammen opbygges af sektioner 35 af profilet 51, som i hjørnet afskæres skråt og samles med hjørnevinkler 49 fastskruet ved skruer 50, idet der monteres en portbærevinkel 48, der gennem en portbæreskrue 47 sikrer en højdejusterbar forbindelse til porthjulene 46, som er udformet så de kan rulle i rullebanen 71 i køre- 10 DK 93 00274 U3 skinneprofilet 70. For overskuelighedens skyld er der i Fig. 9a kun vist en port under den ene rullebane 71 i portkøreskinneprofilet 70. De to rullebaner er udformet nøjagtigt ens og portkøreskinneprofilet giver dermed plads til ophængning af to porte i forskudte lag eller niveauer.

5 Der henvises nu til Fig. 10 for en nærmere beskrivelse af under lagspladen 55. Underlagspladen vises i Fig. 10a i snit og i Fig. 10b i planbillede, og det ses, hvorledes den omfatter et kvadratisk eller svagt rektangulært pladeemne med et centralt arrangeret cylindrisk hul 56 og med et antal parallelle riller 57 på den ene overflade. Rillerne 10 fremstår i Fig. 10a som et savtakket tværsnit.

Der henvises nu til Fig. 11 for en nærmere beskrivelse af bærekon-sollen. Bærekonsollen 60, der, som nævnt under henvisning til Fig. 5, 6 og 7, anvendes til ophængning af portkøreskinnen og portstyreskinnen, kan på samme måde som disse være fremstillet af et kontinuert profil, 15 men udskæres og anvendes i relativt korte stykker, som det, der er vist i planbilledet i Fig. 11b, idet bredden af konsollen stort set svarer til bredden af underlagspladen som vist i Fig. 10b. Bærekonsollen 60 omfatter et aflangt hul 61 og en kontaktflade 62 til anlæg imod underlagspladens 55 riller 57.

20 Rillerne i hhv. bærekonsol og underlagsplade er udformede modsva rende hinanden, således at der opnås et godt tandindgreb imellem dem, når de spændes sammen, og så der inden tilspændingen er mulighed for at vælge imellem forskellige placeringer inden for de begrænsninger, som sættes af udstrækningen af langhullet 61 i kombination med forankrings-25 bolten.

Bærekonsollen 60 omfatter desuden en støttekant 63 i form af et fremspring, som kan sikre et støttende anlæg mod den flade, hvor bære-konsollen 60 og underlagsp'laden 55 fastskrues. Dette støttende anlæg sikrer en gunstigere kraftoverføring i de anvendelsestilfælde, hvor bæ-30 rekonsollen er nedad rettet, hvilket er tilfældet, hvor den bærer port-køreskinnerne, som skal optage vægten af skydeportene. Nederst i Fig.

11a ses de T-formede fremspring benævnt hhv. inderste svalehalekam 64 og yderste svalehalekam 65.

For en nærmere beskrivelse af de profiler, som anvendes til opbyg-35 ningen af vinduesindfatningerne henvises der nu til Fig. 12, hvor Fig.

12a viser portkøreskinneprofilet 70, Fig. 12b viser portstyreskinnepro-filet 80, Fig. 12c viser skærmkantprofilet 90 og Fig. 12d viser fjederprofilet 95.

11 DK 93 00274 U3

Portkøreskinneprofilet 70, som anvendes i portkøreskinnerne 19, er et kraftigt profil, som tilvejebringer rullebaner 71 til skydeporte i to planer samt en anlægsflade 78 for montering af de komponenter, som danner den øverste karm i indfatningen til skydevinduerne. Portkøreskinne-5 profilet 70 er dimensioneret således, at det kan optage den fulde vægt af to skydeporte samt af op til tre skydevinduer. Den øverste karm over skydevinduet monteres ved at et karmprofil anbringes imod anlægsfladen 78 på den måde, som er vist i Fig. 5, 6 og 7, og forankres ved skruer, som skrues i huller, som bores igennem på tværs af anlægsfladen 78.

10 Køreskinneprofilet 70 omfatter en inderste svalehalenot 72 og en yderste svalehalenot 73, begge udformet som opad åbne noter med T-forme-de tværsnit med en form og størrelse, så de kan optage de tilsvarende svalehalekamme 64 og 65 på en bærekonsol. Et antal bærekonsoller sammenkobles med en portkøreskinne ved at svalehalekammene skydes ind i sva-15 . lehalenoterne fra enden af et afskåret stykke portkøreskinneprofil 70. Hvis portkøreskinneprofilet 70 ophænges i et passende antal af bærekon-soller og med dets akse orienteret vandret, vil friktionen i noterne betinget af gravitationen eller vægten af de komponenter, der indgår i profil systemet, normalt være tilstrækkelig til at portkøreskinneprofilet 20 70 hænger stabilt uden yderligere forankringsforanstaltninger.

På undersiden omfatter portkøreskinneprofilet to nedad rettede kanter 77 arrangeret så de synsmæssigt afskærmer de åbne rullebaner 71 for kik inde fra altanen og udad. De to nedad rettede kanter 77 er hensigtsmæssigt placeret med én under hver af svalehalenoterne 72 hhv. 73, hvor-25 ved der opnås en god afstivning af profilet ud for ophængspunkterne.

På oversiden har portkøreskinneprofilet en opad rettet kant 76, hvortil en afskærmningsplade hensigtsmæssigt kan monteres på den måde, som er omtalt under henvisning til Fig. 5, 6 og 7. Ved den yderste kant i retning bort fra bygningsfacaden har portkøreskinneprofilet en nedad 30 . rettet drypnæse 75.

Portkøreskinneprofilet 70 omfatter endelig tre hesteskoformede noter 74 arrangeret i nærheden af profilets vandrette midterplan og fordelt udover profilets bredde. Disse noter er udformede på en sådan måde, at de kan fastholde selvskærende skruer, som i skrues fra en afskåret en-35 de af et portkøreskinneprofil, hvorved profilet på hensigtsmæssig måde kan forankres ved enden til andre komponenter.

Der henvises nu til Fig. 12b, som viser portstyreskinneprofilet 80, der anvendes i portstyreskinnerne 20. Dette profil omfatter ligesom 12 DK 93 00274 U3 portkøreskinneprofilet en inderste svalehalenot 82 og en yderste svale-halenot 83 udformet således, at portstyreskinneprofilet 80 kan forankres ved de tidligere omtalte bærekonsoller 60 ved at svalehalekammene på en bærekonsol skydes på et afskåret stykke portstyreskinneprofi 1 fra enden. 5 Ved ophængning af portstyreskinneprofilet 80 i et passende antal af • bærekonsoller og med vandret akse er friktionen i svalehalenoterne 82 og 83 betinget af gravitationen eller vægten af de komponenter, der indgår i systemet, normalt tilstrækkelig til at fastholde profilet på stabil måde uden yderligere forankringsforanstaltninger.

10 Portstyreskinneprofilet omfatter to opad rettede føringskanter 81, hvorved profilet kan anvendes til at styre to porte, når disse er afsluttede nedad til med et åbent spor på den måde, som er vist i Fig. 6 og 7. Portstyreskinneprofilet omfatter endvidere en anlægsflade 85 indrettet til montering af de komponenter, som danner den nederste del af 15 en vinduesindfatning. Vinduesindfatningen monteres på den måde, som er vist i Fig. 6 og 7, ved at et karmprofil placeres mod anlægsfladen 85 og fastskrues ved skruer, som føres igennem huller, der bores på tværs af anlægsfladen 85.

Portstyreskinneprofilet 80 omfatter i området tæt ved den yderste 20 svalehalenot og på undersiden to gribekanter 86, som tjener til forankring af det fjederprofil, som blev omtalt under henvisning til Fig. 6, samt en nedad rettet skærmstøttekant 87. Portstyreskinneprofilet 80 omfatter endvidere tre hesteskoformede noter 84 placeret i samme vandrette midterplan i profilet og fordelt ud over bredden, hvilke noter er udfor-25 mede, så de kan holde omkring selvskærende skruer, som i skrues i retning på langs af profilets akse, hvorved der sikres en hensigtsmæssig mulighed for forankring af en afskåret ende af portstyreskinneprofilet til andre komponenter.

Der henvises nu til Fig. 12c, som viser et skærmkantprofil 90, som 30 anvendes til de lodrette skærmkanter 26, som blev omtalt under henvisning til Fig. 8. Dette profil omfatter en anlægsflade 91 for montering af de komponenter, der udgør sidekarmene ved skydevinduer eller faste vinduer. Sidekarmene monteres ved at karmprofilet lægges imod anlægsfladen 91 og fastskrues ved skruer igennem huller boret på tværs af anlægs-35 fladen 91.

På den side af skærmkantprofilet 90, som vender opad i Fig. 12c, er der arrangeret to gribekanter 93, som tjener til at fastholde et fjederprofil på den måde, som er vist i Fig. 8, samt en skærmstøttekant 94.

13 DK 93 00274 U3

Skærmkantprofilet 90 har endvidere tre boreanvisningsfurer 92. I områderne ud for disse furer er profilet en lille smule tykkere, så det har øget styrke der. Furerne er arrangeret svarende til de hesteskoformede noter 74 i portkøreskinneprofilet 70 og hhv. til de hesteskoformede no-5 ter 84 i portstyreskinneprofilet 80. Montering af et skærmkantprofil 90 til enden af et vinkelret derpå rettet stykke af portkøreskinneprofilet eller portstyreskinneprofilet sker hensigtsmæssigt ved at der bores huller i skærmkantprofilet ud for de hesteskoformede noter 74 eller 84, idet boreanvisningsfurerne 92 fastlægger hullernes placering i tværret-10 ningen således, at håndværkeren blot skal opmåle borehulspositionerne i profil aksens retning, og profilerne kan derefter skrues sammen ved selvskærende skruer, som skrues ind i de hesteskoformede noter fra enden.

Der henvises nu til Fig. 12d, som viser fjederprofilet 95, der er omtrent Y-formet af en forholdsvis spinkel dimension og med to i figuren 15 opad rettede grene med ind mod hinanden rettede holdekanter 96 og med en nedad rettet kontaktflange 97. Fjederprofilet 95 er tilpasset således, at det kan snappes på holdekanterne 86 i portstyreskinneprofilet hhv. holdekanterne 93 på skærmkantprofilet, og kontaktflangen 97 tilvejebringer en fjedrende støtte for en afskærmningsplade på den måde, som er 20 vist i Fig. 6, 7 og 8.

Portkøreskinneprofilet vises perspektivisk fra to modstående sider i Fig. 13a og 13b.

Portstyreskinneprofilet vises perspektivisk fra to modsatte retninger i Fig. 14a og 14b.

25 Skærmkantprofilet vises perspektivisk fra to modsatte sider i fig. 15a og 15b.

Endelig vises fjederprofilet perspektivisk fra to modsatte sider i Fig. 16a hhv. 16b.

Der henvises nu til Fig. 17 for en beskrivelse af de komponenter, 30 som indgår i indfatningen omkring skydevinduerne og de faste vinduer. Dette system omfatter et grundprofil 101 vist i Fig. 17a, og hvortil der efter behov kan påsættes forskellige andre profiler. Disse andre profiler omfatter et trefløjet dækprofil 122 vist i Fig. 17b, et tofløjet kø-reskinneprofil 123 vist i Fig. 17c, et trefløjet køreskinneprofil 125 35 vist i Fig. 17d, et tofløjet styreskinneprofil 124 vist i Fig. 17e, et trefløjet styreskinneprofil 126 vist i Fig. 17f, et tofløjet dækprofil 121 vist i Fig. 17 g, et enkeltfløjet dækprofil 120 vist i Fig. 17h og et glassidelisteprofil 129 vist i Fig. 17i.

14 DK 93 00274 U3

Karmprofilet 101 vist i Fig. 17a har i hovedsagen et rektangulært omrids eller tværsnit og det er symmetrisk omkring den længste midterakse 107 i tværsnittet. Ud til hver side for midteraksen omfatter det tre åbne spor 104, 105 og 106 arrangeret ved siden af hinanden og alle 5 stort set åbne udad i retning på tværs af tværsnittets længste midterakse. I hvert af de åbne spor er der en boreanvisningsfure 103 således, at profilet let kan gennembores i retning på tværs af tværsnittets længste midterakse.

Det åbne spor 104, som er beregnet til at ligge yderst i vindues-10 indfatningen, omfatter en første gribekant 111, en anden gribekant 112, en tredie gribekant 113 og en fjerde gribekant 114. Det midterste spor 105 omfatter en femte gribekant 115 og en sjette gribekant 116. Sporet 106, som er beregnet at ligge inderst i vinduesindfatningen, omfatter en syvende gribekant 117 og en ottende gribekant 118. Endelig omfatter 15 karmprofilet 101 to hesteskoformede noter 102 placeret ud for de to yderste boreanvisningsfurer 103 således, at det er let at udføre hjørnesamlinger mellem to vinkelret på hinanden stående stykker af dette profil.

Køreskinneprofilerne 123 og 125 vist i hhv. Fig. 17c og 17d omfat-20 ter to hhv. tre rullebaner 127, hvori skydevinduer kan ophænges, placeret som i Fig. 5 og 6, og med et rullesystem svarende til det, der er vist i Fig. 9a, blot i en lidt mindre størrelse. Køreskinneprofilerne er forholdsvis kraftige og er beregnet til at monteres mod karmprofilet 101, dels ved et gribefremspring, som har fat om den tredie gribekant 25 113, og dels ved skruer, så der opnås en sikker montering.

Styreskinneprofi lerne 124 og 126, vist i Fig. 17e hhv. 17f, omfatter holdespor 128, hvori der kan indsættes børstelister til forskydelige vinduer eller der kan indsættes faste holdelister til at holde ikke-for-skydelige glas. Styreskinneprofilerne har fremspring, så de kan fasthol-30 des ved snapmontering imod-den anden og den ottende gribekant i karmprofilet 101. Hvis belastningerne gør det nødvendigt kan forankringen yderligere sikres ved skruer.

I det tilfælde, hvor der kun skal arrangeres et enkelt lag glas monteres der i et karmprofil 101 et glassidelisteprofil 129 forsynet med 35 en børsteliste eller tætningsliste og et tofløjet dækprofil 121 ligeledes med en børsteliste eller en tætningsliste. Denne montering er vist i Fig. 7 i den nederste indfatning med henvisningstallet 18. Hvis der anvendes to lag glas kan det ubenyttede åbne spor i karmprofilet 101 over- 15 DK 93 00274 U3 dækkes med det enkel tfløjede dækprofil 120 på den måde, som er vist i Fig. 5 ved vinduesoverliggeren 15. Det enkeltfløjede dækprofil 120 omfatter desuden holdespor til en børsteliste eller fast tætningsliste, og det er udformet, så det kan forbindes med portrammeprofilet 51, hvor det 5 fastholder glasset i skydeporten på den måde, som er vist i Fig. 5, 6 og 7. Endelig kan ubenyttede sektioner af karmprofil 101 overdækkes ved det trefløjede dækprofil 122 vist i Fig. 17b på den måde, som fremgår af . Fig. 8.

Karmprofilet 101 er vist perspektivisk fra to modsatte retninger i 10 fig. 18a og 18b.

Alle profiler udføres af materialer, som er ekstruderbare, som kan tåle de klimatiske påvirkninger, der må påregnes, og som er kemisk forligelige. Profilerne kan f.eks. fremstilles af letmetal, såsom aluminium. Monteringsskruer og andre detaljer kan være af rustfrist stål, som 15 erfaringsvis er velegnet til anvendelse sammen med aluminium. Profilerne kan overfladebehandles efter behov og ønsker.

Omend forskellige komponenter ovenfor er beskrevet i sammenhæng skal dette ikke udelukke, at de kunne anvendes hver for sig og at de kunne udgøre selvstændige opfindelser. Profil systemet, som bærer portene 20 og som danner den yderste indfatning i vinduesåbningerne, kan f.eks. anvendes helt uafhængigt af karmprofil systemet og vice versa. Omend der beskrives et facadesystem opbygget med glas, er det klart, at glassene i . systemet kan erstattes med plader af andre materialer, transparente eller ikke-transparente, ligesom glassene kan være indfarvede eller over-25 fladebehandlede. Omend Figurerne viser et system, hvor gi asinddækningen ikke er tætsluttende, således som det anvendes ved en uopvarmet og udefra ventileret altan, så udelukker dette ikke at systemet kunne modificeres med passende tætningslister, varmeisolerende glas og så videre, således at det kunne anvendes til inddækning af opvarmede altaner.

30

Claims (17)

1. Profil system til fast ophæng mod en bygningsfacade og til af-støtning af et forskydeligt vindue omfattende et profil til afstøtning 5 og føring af vinduet, så det er forskydeligt i en retning langs med profilet, og mindst én bærekonsol til fast montage mod bygningsfacaden, KENDETEGNET ved, at profil og bærekonsol omfatter samvirkende koblingsorganer udformet på en sådan måde, at profilet i forhold til konsollen kan forskydes langs sin længdeakse, medens det fastholdes imod bevægelse 10. andre retninger og imod drejning.

2. Profil system ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at bærekonsollen er indrettet til montage mod bygningsfacaden på en sådan måde, at den er •drejelig omkring en akse vinkelret på facadens forside. 15

3. Profilsystem ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, at profilskinnen fastholder sit indgreb mod bærekonsollen ved gravitationsbetinget friktion.

4. Profil system ifølge krav 1, 2 eller 3, KENDETEGNET ved, at bære konsollen er indrettet til montage mod en facadeflade, som er stort set parallel med vinduets flade, ved en forankringsbolt med akse vinkelret på denne flade.

5. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEGNET ved, at bærekonsollen er udformet så den er forskydelig i forhold til bolten, idet profil systemet omfatter midler til at fiksere bærekonsollen i en udvalgt fast stilling i forhold til bolten.

6. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEGNET ved, at midlerne til at fiksere bærekonsollens position i forhold til bolten omfatter en underlagsplade til anbringelse imellem bærekonsol og bygningsfacade, hvilken underlagsplade omfatter et hul udformet således, at forankringsbolten kan føres igennem med en forholdsvis snæver pas- 35 ning, idet underlagsplade og bærekonsol har flader til gensidig kontakt, som tillader at der vælges en placering inden for et vist interval, og som efter at placeringen er valgt kan fastholde dem mod indbyrdes forskydning, i det mindste efter til spænding af forankringsbolten, ved DK 93 00274 U3 klæbning, friktion og/eller tandindgreb.

7. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEGNET ved, at bærekonsollen er udformet med et aflangt hul til forankringsbol - 5 ten således, at der er mulighed for forskydning i en retning vinkelret på aksen af profilet, når det er sammenkoblet med konsollen, og at kontaktfladerne på hhv. bærekonsol og underlagsplade er udformet med indbyrdes sammenpassende riller med retning stort set parallelt med profil-aksen. 10

8. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEGNET ved, at organerne til sammenkobling imellem profil og bærekonsol omfatter to udsparede noter i profilet med T-formet tværsnit og et modsvarende sæt af fremspring på bærekonsollen. 15

9. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEGNET ved, at profilet omfatter en flade til lejring af og afstøtning af et karmprofil.

10. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEG NET ved, at profilet omfatter en rullebane til afrulning af kørehjul, som tjener til ophænging af et forskydeligt vindue.

11. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEG-

25 NET ved, at profilet omfatter fremspring til føring af en ikke-under- støttet kant af et forskydeligt vindue.

12. Profil system ifølge ethvert af de foranstående krav, KENDETEGNET ved, at profilet omfatter fremspring til fast afstøtning af en 30 skærmplade, samt fremspring til snapmontering af et fjederprofil udformet på en sådan måde, at det med fjedrende kraft kan presse skærmpladen imod det førstnævnte fremspring.

13. Profil system til opbygning af den faste indfatning omkring et 35 vindue med to eller tre lag af adskilt fra hinanden arrangerede faste eller forskydelige glas omfattende et karmprofil, hvis tværsnit er rektangulært og symmetrisk omkring den længste midterakse, KENDETEGNET ved, at profil tværsnittet på hver side af den længste midterakse omfatter tre DK 93 00274 U3 ved siden af hinanden arrangerede udsparinger, hver især rettet stort set vinkelret udad fra tværsnittets længste midterakse, hvor hver af disse tre udsparinger omfatter mindst to fremspringende gribekanter og et midterområde indrettet med mulighed for montering af skruer eller nitter på tværs af tværsnittets længste midterakse, evt. efter forboring.

14. Profil system ifølge krav 13, KENDETEGNET ved, at karmprofilet har hesteskoformede åbne tværsnit i akserne for de yderste gennemboringssteder.

15. Profil system ifølge krav 13 eller 14, KENDETEGNET ved, at det omfatter et køreskinneprofil med rullebane til afrulning af kørehjul, som tjener til ophæng af forskydelige vinduer, hvilket køreskinneprofil er indrettet til sammenkobling med karmprofilet véd indgreb med gribe-kanterne, evt. kombineret med fastholdelse med skruer eller bitter.

16. Profil system ifølge krav 13, 14 eller 15, KENDETEGNET ved, at det omfatter et styreskinneprofil med fremspring til føring af en ikke-understøttet kant af et forskydeligt vindue, hvilket styreskinneprofil er indrettet til snapmontering imod karmprofilet.

17. Profil system ifølge krav 13-16, KENDETEGNET ved, at det omfatter et dækprofil udformet til at tilvejebringe en æstetisk tiltalende overdækning af de åbninger i karmprofilet, som fremstår ikke-udfyldt i de tilfælde, hvor der kun anvendes ét eller to lag glas, hvilket dækprofil fastholdes ved snapmontering i karmprofilets fremspring.