DK2357852T3 - Fremgangsmåde til kompensering af et tilbagekoblingssignal og høreindretning - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til kompensering af et tilbagekoblingssignal ved en høreindretning med en indgangsomformerindretning, en signalbearbejdningsindretning og en udgangsomformerindretning ved kompensering af et tilbagekoblingssignal, som tilbagekobles fra udgangsomformerindretningen eller signalbearbejdningsindretningen til indgangsomformerindretningen. Derudover angår opfindelsen en tilsvarende høreindretning. Ved en høreindretning skal der her forstås ethvert i eller ved øret bærbart lydudsendende apparat, især et høreapparat, et høresæt, en høretelefon og lignende. Høreapparater er bærbare høreindretninger, som tjener til at betjene tunghøre. For at imødekomme de talringe individuelle behov fremstilles forskellige konstruktioner af høreapparater, såsom bag-øret-høreapparater (BØ), bag-øret-hø-reapparater med ekstern telefon (RIC: Receiver in the canal) og i-øret-høreappa-rater (10), f.eks. også concha-høreapparater eller kanal-høreapparater (ITE, CIC). De eksempelvis anførte høreapparater bæres på yderøret eller i øregangen. Derudover findes der på markedet også knoglelednings-hørehjælpemidler, implanterbare eller vibrotaktile hørehjælpemidler. Derved foregår stimuleringen af beskadigede hørelse enten mekanisk eller elektrisk. Høreapparater har principielt som vigtigste komponenter en indgangsomformer en forstærker og en udgangsomformer. Indgangsomformeren er i reglen en lydmodtager, f.eks. en mikrofon og/eller en elektromagnetisk modtager, f.eks. en induktionsspole. Udgangsomformeren er for det meste realiseret som elektroakustisk omformer, f.eks. miniaturehøjttaler, eller som elektromekanisk omformer, f.eks. knogleledningstelefon. Forstærkeren er normalt integreret i en signalbearbejdningsenhed. Denne principielle opbygning er vist i figur 1 som eksempel i forbindelse med et bag-ø ret-høreapparat. I et høreapparathus til bæringen bag øret er der indbygget en eller flere mikrofoner 2 til optagelse af lyden fra omgivelserne. En signalbearbejdningsenhed 3, som ligeledes er integreret i høreapparathuset 1 bearbejder og forstærker mikrofonsignalerne. Signalbearbejdningsenhedens 3 udgangssignaler overføres til en højttaler eller telefon 4, som udsender et akustisk signal. Lyden overføres ligeledes via en lydslange, som er fikseret med en otoplastik i øregangen, til apparatbærerens trommehinde. Høreapparatets energiforsyning og især signalbearbejdningsenhedens 3 energiforsyning foregår ved hjælp af et ligeledes i høreapparathuset 1 integreret batteri 5.

Et af de største problemer ved høreapparater er forekomsten af tilbagekoblinger, som ofte giver sig udslag i tilbagekoblingsfløjt. Herved finder den lyd, som forlader høreapparatets højttaler, en akustisk tilbagekoblingsbane til mikrofonerne og bliver forstærket på ny, hvilket fører til de typiske fløjte- eller Hall-effekter. Moderne høresystemer er i stand til at tilpasse tilbagekoblingsbanen til brugerens mimik og kompensere tilbagekoblingssignalet tilsvarende. Den tilsvarende enhed i hø-resystemet hedder tilbagekoblingskompensator.

Som det vil blive beskrevet nedenfor simulerer et adaptivt filter (tilbagekoblings-kompensatoren) den akustiske tilbagekoblingsbane ved minimering af energien efter subtraktionspunktet. Derved er problemet, at det ønskede signal eller nyttesignalet, set ud fra koblingskompensatoren, danner støjsignalet. Derudover er på grund af den ved hjælp af høreapparatet fremkaldte forstærkning det ønskede signal sædvanligvis kraftigt korreleret med tilbagekoblingssignalet, således at der næppe kan skelnes imellem tilbagekoblingssignalet og det ønskede signal.

Derfor er den korrekte indstilling af adaptionshastigheden til tilbagekoblingsbanen yderst vigtig. Hvis adaptionen er for langsom, er et tilbagekoblingsfløjt hørbart i et vist tidsrum. Hvis adaptionen er for hurtig, fremkommer der såkaldte musikalske artefakter, dvs. tilbagekoblingskompensatoren forsøger at undertrykke det ønskede signal. Ofte er det nødvendigt med tilbagekoblingsdetektorer til den korrekte adaptionshastighed. Derudover er tilbagekoblingsdetektorens ydeevne meget vigtig for den komplette tilbagekoblingskompensators ydeevne.

En typisk opbygning af en tilbagekoblingskompensator i et høreapparat med en tilbagekoblingsdetektor er vist i figur 2. En mikrofon 10 optager et lydsignal og videregiver det til en signalbearbejdningsindretning 11. Det fra signalbearbejdningsindretningen 11 resulterende udleveringssignal bliver videreledt til udgangsomformeren eller højttaleren 12. Den lyd 13, som forlader højttaleren, trænger dels frem til trommehinden eller øret, og dels bliver det tilbagekoblet som tilbagekoblingssignal 14 via den respektive aktuelle tilbagekoblingsbane (RKP) 15 til mikrofonen 10. Den tilbagekoblede lyd summeres med nyttesignalet 16, og summen giver det akustiske indgangssignal til mikrofonen 10.

Signalbearbejdningsindretningen 11 har en kendt signalprocessor (SP) 17 og en tilbagekoblingskompensator (RKK) 18. Derudover er der tilvejebragt en tilbagekoblingsdetektor (RKD) 19. Signalprocessorens 17 udgangssignal føres både tilbage til højttaleren 12 og tilbagekoblingskompensatoren 18. Sidstnævnte efterligner tilbagekoblingsbanen og leverer et passende kompensationssignal, som subtraheres ved hjælp af en subtraherer 20 fra mikrofonens 10 signal. Det resulterende signal stilles til rådighed for signalprocessoren 17 som indgangssignal.

Derudover anvendes det til fremstillingen af tilbagekoblingssignalet i tilbagekoblingskompensatoren 18.

Mikrofonens 10 signal 30 og differenssignalet 40 efter subtrahereren tilføres tilbagekoblingsdetektoren 19, som konstaterer om der foreligger en tilbagekoblingssituation eller ej. I afhængighed af denne afgørelse styres tilbagekoblingskompensatoren 18 og eventuelt også signalprocessoren 17. Med hensyn til tilba-gekompensatoren 18 drejer det sig ofte om et adaptivt filter, som forsøger at efterligne den akustiske tilbagekoblingsbane. I det ideelle tilfælde filtrerer tilbagekoblingskompensatoren 18 signalprocessorens 17 udleveringssignal på samme måde som den akustiske tilbagekoblingsbane 15. Dette fører til en fuldstændig undertrykning af tilbagekoblingssignalet 14 ved subtrahereren 20. Ofte er dog tilbagekoblingskompensatoren 18 fejladapteret eller ganske enkel for langsom til de hurtige ændringer af tilbagekoblingsbanen. Derfor er det ofte nødvendigt med en eller flere tilbagekoblingsdetektorer 19 for at tilpasse tilbagekoblingskompen-satorens 18 adaptionshastighed. Disse tilbagekoblingsdetektorer 19 analyserer på kendt måde enten mikrofonsignalet 30 før subtrahereren 20 eller det kompenserede signal 40 efter subtrahereren 20, som skulle være tilbagekoblingsfri. Ligeledes er det muligt som allerede antydet ovenfor at påvirke signalprocessoren 17, f.eks. ved nedsætning af forstærkningen på en sådan måde, at der undgås tilbagekoblingsfløjt.

Tilbagekoblingsdetektorer, som beror på følgende detektionsfremgangsmåder, har længe været kendt: 1. Kanalniveaubaseret detektion:

Ved sammenligning af signalniveauet i forskellige frekvenskanaler er det muligt at detektere tilbagekoblingsfløjt, idet der søges efter niveauspidser, eller visse niveauer klassificeres som feedback i bestemte frekvensbånd. 2. Detektion baseret på sinusformede signalandele:

Der gives flere metoder, hvorpå der kan detekteres sinusformede signalandele. Hvis en sinusformet signalandel detekteres i et tilbagekoblingskritisk frekvensområde, hentyder dette til en tilbagekobling. 3. Detektion af en fasemodulation:

Den bedste metode til tilbagekoblingsdetektion er detektionen af en fase- eller frekvensmodulation, som udgangssignalet fra høreapparatets højttaler blev underkastet. Herved moduleres udgangssignalets fase med en lavere ikke hørbar frekvens. Når netop denne frekvens detekteres som fasemodulation ved indgangen (mikrofon), drejer det sig med al sandsynlighed ikke om et tilbagekoblingssignal. Denne fremgangsmåde er den mest robuste tilbagekoblingsdetektionsfremgangsmåde. Især også hvad angår nyttesignalets fejldetektioner.

Det problematiske ved alle disse ansættelser er, at et højere niveau for tilbagekoblingsfløjtet er nødvendig for over hovedet at detektere tilbagekoblingen. Også fasemodulationens detektion kræver et indgangssignal med mere stabil fase - et sinussignal - for at detektere en modulation af denne fase. Dette betyder, at det er nødvendigt med et tilbagekoblingsfløjt for at undertrykke dem. Det er ikke muligt fuldstændigt at undgå fløjtet med alle de ovenfor beskrevne metoder.

Fra artiklen MAXWELL J A ET AL: ’’Reducing Acoustic Feedback in Hearing Aids”, IEEE TRANSACTIONS ON SPEECH AND AUDIO, PROCESSING, IEEE Service Center, New York, NY, US, bind 3, nr. 4, 1. juli 1995, side 304-313, XP000633074, ISSN, 1063-6676, DOI: 10.1109/89.397095 kendes en fremgangsmåde til reduktionen af tilbagekoblinger i et høreapparat. Herved undersøges et adaptivt Notch-filter under mere rolige intervaller tre fremgangsmåder til adaptiv tilbagekoblingsundertrykning og en yderligere fremgangsmåde til tilbagekoblingsundersøgelse med adaption.

Derudover beskriver trykskriftet WO 2004/079901 A2 et digitalt filter og et høreapparat. Da der ved tilbagekoblingsundertrykning i høreapparatet optræder kam-filereffekter med negative virkninger, skal disse effekter minimeres.

Formålet med den foreliggende opfindelse består i så hurtigt som muligt at identificere en tilbagekoblingssituation og eventuelt gribe til passende kompensationsforanstaltninger. Hertil skal der tilvejebringes en passende fremgangsmåde og en passende høreindretning.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af en fremgangsmåde ifølge krav 1.

Derudover tilvejebringes der ifølge opfindelsen en høreindretning ifølge krav 9.

Ved ’’konstatering af en sandsynlighed” skal der også her forstås ’’fastsættelsen” (dvs. 100% sandsynlighed) af indsnit (spidse minima). På fordelagtig måde kan en tilbagekoblingssituation altså alene identificeres ved, at der i overføringsfunktionen fastsættes indsnit med ens afstand, og deres afstand fastsættes til en overføringsfunktion ved kompenseret tilbagekobling. Afhængigt heraf kan der så indledes en passende kompensation, uden at det allerede kommer til et tilbagekoblingsfløjt.

Fortrinsvis sker konstateringen af sandsynligheden i en talepause under driften af høreindretningen efter bestemmelserne. I en talepause foreligger der nemlig i reglen intet nyttesignal eller ønsket signal som adaptionen og detektionen kunne påvirke.

Overføringsfunktionen fra indgangssignalet til udgangssignalet kan svare til et kamfilter. Under påvirkningen af tilbagekoblingssignalet opnås der så en konstant overføringsfunktion til det ønskede signal.

Derudover kan konstateringen af sandsynligheden foregå i et kornet frekvensområde for indgangssignalet. Dermed er der i reglen givet et bredbåndet indgangssignal, ved hvilket talrige indsnit tydeligt kan udvikle sig.

Tilbagekoblingssignalet kan verificeres ved, at udgangssignalet frekvens- eller fasemoduleres og indsnittene analyseres med hensyn til frekvens- eller fasemodulationen. Dermed kan sikkerheden for afgørelsen af forekomsten af en tilbagekoblingssituation øges. På fordelagtig måde sker kompenseringen ved hjælp af et adaptivt filter, og adaptionshastigheden ændres i afhængighed af den konstaterede sandsynlighed.

Især kan ændringen af kompenseringen foregå på en sådan måde, at overføringsfunktionen af et kompenseret signal, som opstår ved en blanding af indgangssignalet med et kompensationssignal til kompenseringen af tilbagekoblingssignalet, forløber i det væsentlige stigningsfrit til udgangssignalet i størstedelen af et på forhånd givet spektralområde, som skal påvirkes af kompenseringen. Når dette er tilfældet opnås en ideel kompensation af tilbagekoblingssignalet.

Opfindelsen beskrives nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser en principafbildning af et høreapparat ifølge den kendte teknik figur 2 et blokdiagram over et høreapparat ifølge den kendte teknik, figur 3 en overføringsfunktion for et mikrofonsignal ved 100% kompensation, figur 4 en overføringsfunktion for et kompenseret signal ved 100% kompensation, figur 5 en overføringsfunktion for mikrofonsignalet ved 80% kompensation, figur 6 en overføringsfunktion for et kompenseret signal ved 80% kompensation, figur 7 en overføringsfunktion for et mikrofonsignal ved 50% kompensation, figur 8 en overføringsfunktion for et kompenseret signal ved 50% kompensation, figur 9 en overføringsfunktion for et mikrofonsignal ved 30% kompensation, figur 10 en overføringsfunktion for det kompenserede signal med 30% kompensation, og figur 11 et blokdiagram over et høreapparat ifølge en udførelsesform for den foreliggende opfindelse.

De i det følgende nærmere beskrevne udførelseseksempler udgør foretrukne udførelsesformer for opfindelsen.

Den grundlæggende ansættelse af den foreliggende opfindelse består i at kunne detektere en fejladaption til tilbagekoblingsbanen uden hørbare tilbagekoblingsfløjt. Opfindelsen drager brug af kamfilter-effekten, som hviler på overlejringen af et ønsket signal med et tilbagekoblingssignal. Hvis to korrelerede signaler ved en lav forsinkelse adderes, fører dette til en destruktiv henholdsvis konstruktiv overlejring, og der kan identificeres indsnit eller spidser i frekvenssvaret (se figur 3). Hvis tilbagekoblingskompensatoren (Feedbackcompensator: FBC) er ideelt adapteret (100% kompensation), er overføringsfunktionen TM for mikrofonsignalet 30, som stammer fra mikrofonen 10 (se figur 2), et endeligt impulssvar fra et kamfilter med en typisk fordeling af de tilnærmelsesvis med ens afstand beliggende indsnit 21. Det kompenserede signals 40 overføringsfunktion TC til det kompenserede udgangssignal er ideelt set fuldkommen fladt, således som vist i figur 4. Den har ingen stigning og er over hele det betragtede frekvensområde (her fra 2000 til 4000 Hz) konstant.

Hvis på den anden side tilbagekoblingskompensatoren 18 er fejladapteret, er overføringsfunktionen TM af mikrofonsignalet 16 til udgangssignalet 13 et uendeligt impulssvar fra et kamfilter med en typisk fordeling med signifikante frekvensspidser. I figur 5 og 6 ligger tilbagekoblingskompensationen ved 80%. Der foreligger altså en fejltilpasning på 20%. I forhold til billedet fra figur 3 er frekvensspidserne 22 i overføringsfunktionen TM af mikrofonsignalet 30 til udgangssignalet 13 lidt udviklet. Denne fejltilpasning medfører, at overføringsfunktionen TC af det kompenserede signal til udgangssignalet 13 ikke længere er fuldstændigt fladt, hvilket er antydet i figur 6.

Hvis fejltilpasningen tager yderligere til, så opnås der ved en kompensation på 50% overføringsfunktionen ifølge figur 7 og 8. I figur 7 identificeres nu tydeligt frekvensspidserne 23 med ens afstand, dvs. der foreligger tydelige konstruktive overlejringer af tilbagekoblingssignalet 14 med det ønskede signal 16 i frekvensspidsernes 23 frekvensområder.

Hvis fejladaptionen stiger yderligere og tilbagekoblingskompensationen udgør f.eks. kun 30%, opnås overføringsfunktionerne ifølge figur 9 og 10.1 mikrofonsignalets overføringsfunktion TM erkendes nu tydeligt udviklede frekvensspidser 25. Det kompenserede signals 40 overføringsfunktion TC har så ligeledes tydelige spidser 26, som ligeledes har ens indbyrdes afstand.

Ved en fuldstændig tilbagekoblingsfunktion (100%) fremkommer der altså i mikrofonsignalets 30 overføringsfunktion TM indsnit (Notches), og det kompenserede signals 40 overføringsfunktion TC er fuldkommen fladt, dvs. tilbagekoblingen er perfekt kompenseret. Jo dårligere kompensationsgraden bliver, desto mere ses der spidser i overføringsfunktionerne, hvor disse spidser rager op over funktionsmiddelværdien. Spidserne er et tegn på at tilbagekoblingsfløjt vil optræde eller allerede optræder. Kamfiltereffektens fordel består altså i, at kompensationsgradens formindskelse fra 100% til 0% let ses på overføringsfunktionerne. I figur 3 til 10 ses, at overføringsfunktionen TM fra mikrofonsignalet 30 primært præges ved indsnit 21 (minima i forhold til funktionsmiddelværdien) ved 100% kompensation, medens ved dårligere kompensation (30%) er overføringsfunktionen i første linje præget af frekvensspidser 26 (maksima i forhold til funktionsmiddelværdien). Overgangen fra den indsnitsprægede overføringsfunktion til den spidsprægede overføringsfunktion er flydende. Overgangen kan ses uden at det allerede kommer til hørbare artefakter. Den foreliggende opfindelses grundtanke er baseret herpå.

Ved udnyttelse af effekten optræder problemet, at kun mikrofonsignalets 16 svarniveau henholdsvis det kompenserede udgangssignals 13 svarniveau kan betragtes og ikke mikrofonsignalets 30 overføringsfunktion TM. Dette betyder, at man kun får en foldning af det ønskede signal med den ovenfor viste overføringsfunktion TM. Som følge heraf er det nødvendigt med robuste detektionsmetoder, som i det følgende beskrives nærmere.

Generelt er de nedenfor beskrevne fremgangsmåder uafhængige af hinanden og kan anvendes både hver for sig alene og også i kombination. De fleste af dem er baseret på detektionen af indsnit eller spidser (Notches/Peaks) i frekvensspektret. Til denne detektion foreligger der nogle standardmetoder, ved hvilke man enten kan anvende spektret selv med højt opløsende FFT eller flere adaptive Notch/Peak-detektorer og lignende. Der anvendes ikke nogen specifik metode. Derudover udgås der fra den antagelse, at der foreligger Notch/Peak-detektorer, som beregner en slags Notch/Peak-sandsynlighed. 1. Notch/Peak-afstand:

Fra det ovenfor beskrevne fremgår det, at der imellem Notchene (indsnittene) henholdsvis Peaksene (frekvensspidserne) foreligger en typisk afstand. Denne afstand resulterer af den totale forsinkelse af den lukkede sløjfe, som på kendt måde er en sum af høreapparatforsinkelsen og tilbagekoblingsbaneforsinkelsen. Denne forsinkelse er karakteristisk for en bestemt situation og ændrer sig næppe. Udgående herfra foreslås der detektering af på hinanden følgende Notches/Peaks. Hvis afstanden imellem dem befinder sig i et vist område, antages at Notches/Peaks’ene beror på kamfiltereffekten og ikke det ønskede signal. Hvis signalet snarere omfatter Notches, er tilbagekoblingskompensato-ren 18 godt adapteret. Hvis der snarere optræder Peaks, er kom-pensatoren dårligt adapteret. Til denne sandsynlighed lader der sig definere en tærskelværdi, ved hjælp af hvilken der bestemmes en øgning af tilbagekoblingskompensatorens adaptionshastighed eller en forringelse af forstærkningen. 2. Detektion i talepauser:

Det er fordelagtigt kun at anvendes Notch-Peak-detektionen i talepauser. Derved kan man antage, at det aktuelle ønskede signal svarer til en susen, og man kan direkte fra en Notch-detektion åbne for en godt fungerende tilbagekoblingsfunktion. 3. Detektion i kornede frekvensområder:

Det er endvidere gunstigt at anvende Notch-detektionen i kornede frekvensområder. Disse frekvensområder påvirkes ikke af et ønsket signal men kun at baggrunds-susen. Som følge heraf kan man fra Notches i disse frekvensområder åbne for en godt fungerende tilbagekoblingskompensation. 4. Sammenligning af en detektion i mikrofonindgangssignalet og i det kompenserede udgangssignal:

Som det fremgår af de ovennævnte overføringsfunktioner består der for det meste en klar forskel imellem mikrofonoverføringsfunktionen TM og den kompenserede overføringsfunktion TC. Det foreslås at anvende Notch-Peak-detektionen til begge signaler 30,40 (se figur 2). Hvis der under drift af høreapparatet i overensstemmelse med bestemmelserne konstateres en differens, er det meget sandsynligt at tilbagekoblings-kompensationen frembringer passende ydelse. Forskellen kan frem for alt tydeligt ses ved 100% kompensation (se figur 3 og 4). Hvis indsnittene (Noches) ses i mikrofonsignalets 30 spektrum, og der ikke er nogen tilsvarende Noches i det kompenserede signals 40 spektrum, arbejder tilbagekoblingskompensationen på ønsket måde. 5. Modulerede Notches:

For at verificere, at en Notch beror på kamfiltereffekten, kan udgangssignalet også underkastes en ikke hørbar fasemodulation (eller frekvensmodulation). Denne fasemodulation fører til en modulation af Notch-Peak-frekvenserne. Der kan så anvendes en egnet Notch/Peak-detektor, hvormed Notch/Peak-frekvensen kan iagttages over tiden. Hvis denne frekvens har samme modulationsfrekvens som fasemodulationen, er kamfiltereffekten verificeret. Denne metode er den mest robuste med henblik på det ønskede signal.

Med de ovenfor nævnte metoder kan kvaliteten af tilbagekoblingsadaptionen bedømmes. Hvis den faktiske tilbagekoblingsbane ændrer sig, og den adaptive, efterlignede tilbagekoblingsbane ikke længere passer, ændrer indsnittene (Not- ches) sig til små spidser (Peaks) i signalet. Heraf lader der sig definere en passende tærskelværdi, hvormed tilbagekoblingsbanen kan optimeres, før høreapparatet begynder at fløjte, eller hvormed forstærkningen kan formindskes, før ap-paratet begynder at fløjte. Fordelen ved udnyttelsen af kamfiltereffekten består altså i at kunne forudsige forekomsten af tilbagekoblingsfløjt, før de sætter ind. Således kan tilbagekoblingsbanen adapteres tilstrækkeligt tidligt til at forhindre fløjtet. Opfindelsen ligger i at undersøge indgangssignalet med hensyn til indeholdte kamfilterdele for allerede tidligt at detektere tilbagekoblingskritiske tilstande. For at identificere kamfilteret entydigt som udvirkningen af indgående højttaler- eller modtagersignal er der ovenfor foreslået flere muligheder. Den vel mest tilforladelige er en kombination af den kendte såkaldte ’’faseshaker”, ved hvilken udgangssignalets modulation udnyttes. Som hidtil påtrykkes derved udgangssignalet en modulation, som så fører til en svingende bevægelse af Not-ches’ene i indgangssignalets frekvensgang. Dermed opnår man et yderligere træk til at identificere tilbagekobling (feedback).

Figur 11 viser en implementering af den ovenfor beskrevne fremgangsmåde til konstatering af en ændring af en tilbagekoblingssituation henholdsvis til adaption til en ændret tilbagekoblingssituation i et høreapparat. Opbygningen af høreind-retningen inklusive tilbagekoblingsbanen 15 svarer i det væsentlige til den i figur 2 viste. Der bliver derfor med hensyn til de komponenter og de henvisningstal, der er de samme i de to figurer, henvist til beskrivelsen af figur 2. I stedet for tilbagekoblingsdetektoren 19 har høreapparatet i figur 11 en Notch-detektor (ND) 24, en tærskelværdibestemmelsesenhed (TD) 27, en modulationsdektektor 28 (MD) og et UND-led (AND) 29. Notch-detektoren 24 optager mikrofonsignalet 30 og konstaterer heraf en sandsynlighed w for en Notch (indsnit, dvs. spids minimum) og den tilsvarende frekvens f for Notchen. I tærskelværdibestemmelsesenheden 27 bestemmes, om der foreligger en afvigelse i forhold til det ideelle tilfælde, idet sandsynligheden w sammenlignes med en tærskelværdi. Der leveres et passende udgangssignal til UND-leddet 29.

Notch-frekvensen f leverer Notch-detektoren 24 til modulationsdetektoren 28. Denne undersøger om Notch-frekvensen f fuldfører en svingende bevægelse. Et tilsvarende udgangssignal ledes til UND-leddet 29. Hvis i de to bestemmelsesenheder 27 og 28 opfyldes de respektive betingelser, styres tilbagekoblingskondensatoren (RKK) 18 med UND-leddets 29 udgangssignal på passende måde, f.eks. ændres adaptionshastigheden.

Til verificeringen af tilbagekoblingssituationen har høreapparatet ifølge signalprocessoren (SP) 17 en fasemodulator (PM) 31, som fasemodulerer udgangssignalet til højttaleren 12. Hvis der foreligger en tilbagekoblingssituation er tilbagekoblingssignalet 14 ligeledes fasemoduleret, og modulationen er registrerbar via signalbanen igennem mikrofonen 10 og Notch-detektoren 24 i modulationsdetektoren 28. Når der foreligger modulation, og sandsynligheden for en Notch synker ned under en vis tærskelværdi (sammenlign figur 5, 7 og 9), øges tilbagekob-lingskompensatorens adaptionshastighed.

Henvisningstalliste 1 Høreapparathus 2 Mikrofon 3 Signalbearbejdningsenhed 4 Højttaler eller telefon 5 Batteri 10 Mikrofon 11 Signalbearbejdningsindretning 12 Udgangsomformer/højttaler 13 Lyd 14 Tilbagekoblingssignal 15 Tilbagekoblingsbane 16 Ønsket signal/nyttesignal 17 Signalprocessor 18 Tilbagekoblingskompensator 19 Tilbagekoblingsdetektor 20 Subtraherer 21 Indsnit 22 Frekvensspidser 23 Frekvensspidser 24 Notchdetektor 25 Frekvensspidser 26 Frekvensspidser 27 Tærskelværdibestemmelsesenhed 28 Modulationsdetektor 29 UND-led 30 Mikrofonsignal 31 Fasemodulator 40 Kompenseret signal f Notchfrekvens TM Mikrofonsignalets overføringsfunktion TC Det kompenserede signals overføringsfunktion w Sandsynlighed

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til kompensering af et tilbagekoblingssignal ved en høre-indretning med en indgangsomformerindretning (10), en signalbearbejdningsindretning (17) til bearbejdning af et fra indgangsomformerindretningen (10) udgående indgangssignal (30) til et udgangssignal, og en udgangsomformerindretning (12) til omformning af udleveringssignalet til et akustisk udgangssignal (13) ved - kompensering af et tilbagekoblingssignal (14), som tilbagekobles fra udgangsomformerindretningen (12) eller signalbearbejdningsindretningen (17) til indgangsomformerindretningen (10), kendetegnet ved - konstatering af en sandsynlighed (w), ved hvilken spektret for et indgangssignal, som stammer direkte fra indgangsomformerindretningen (10) eller er et differenssignal imellem signalet direkte fra indgangsomformerindretningen (10) og et til kompenseringen tjenende kompensationssignal, har flere med ens indbyrdes afstand beliggende indsnit (21), - ændring af kompenseringen eller en forstærkning af signalbearbejdningsindretningen (17) i afhængighed af den konstaterede sandsynlighed (w).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvorved konstateringen af sandsynligheden (w) foregår i en talefase under høreindretningens drift i overensstemmelse med bestemmelserne.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, hvorved en overføringsfunktion (TM) fra indgangssignalet til udgangssignalet svarer til et kamfilter.

4. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved konstateringen af sandsynligheden foregår i et kornet frekvensområde for indgangssignalet.

5. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved tilbagekoblingssignalet (14) verificeres ved, at udgangssignalet fasemoduleres og indsnittene (21) analyseres med hensyn til fasemodulationen.

6. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved kompenseringen foregår ved hjælp af et adaptivt filter (18), og adaptionshastigheden ændres i afhængighed af sandsynligheden (w).

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, hvorved ændringen af komprimeringen foregår, således at overføringsfunktionen for et kompenseret signal (40), som opstår ved en blanding af indgangssignalet (30) med et kompensationssignal til kompenseringen af tilbagekoblingssignalet, forløber i alt væsentligt stigningsfrit til udgangssignalet i størstedelen af et givet spektralområde, som skal påvirkes af kompenseringen.

8. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved de med indbyrdes ens afstand foreliggende indsnit (21) i forbindelse med signalet sammenlignes efter indgangsomformerindretningen (10) direkte med samme med afstand placerede indsnit i forbindelse med et kompenseret signal (40) til valideringen af en detektion af et tilbagekoblingssituation.

9.

Fløreapparat med - en indgangsomformerindretning (10), - en signalbearbejdningsindretning (17) til bearbejdningen af det fra indgangsomformerindretningen (10) udgående indgangssignal (30) til et udleveringssignal. - en udgangsomformerindretning (12) til omformningen af udleveringssignalet til et akustisk udgangssignal (13), og - en kompensationsindretning (18) til kompenseringen af tilbagekoblingssignalet (14), som tilbagekobles fra udgangsomformerindretningen (12) eller signalbearbejdningsindretningen (17) til indgangsomformerindretningen (10), kendetegnet ved - en detektionsindretning (24) til konstateringen af en sandsynlighed (w), ved hvilken spektret for et indgangssignal (30), som stammer direkte fra indgangsomformerindretningen (10) eller er et differenssignal imellem signalet direkte fra indgangsomformerindretningen (10) og et til kompenseringen tjenende kompensationssignal, har flere med ens indbyrdes afstand beliggende indsnit (21), hvorved - kompensationsindretningen (18) er indrettet til at kunne styres i afhængighed af den konstaterede sandsynlighed (w).