DK2236076T3 - Fremgangsmåde og system til bestemmelse af differencen mellem præ- og postprandiale blodsukkerværdier - Google Patents

Description

Fremgangsmåde og system til bestemmelse af differencen mellem præ- og postprandiale blodsukkerværdier

BESKRIVELSE

Opfindelsen angår en fremgangsmåde og et system til bestemmelse af differencen mellem præ- og postprandiale blodsukkerværdier.

Spørgsmålet om, hvilken indflydelse måltider har på blodsukkerniveauet (efterfølgende også kaldet blodglukose) hos diabetikere, er af væsentlig medicinsk relevans. Det illustreres bl.a. af, at medicinske fagorganisationer som IDF (International Diabetes Foundation) og ADA (American Diabetes Association) har udgivet retningslinjer for emnet (se f.eks. http://www.idf.ora/webdata/docs/Guideiine PHG final.&df eller http://care.diabetesiournais.org/cgi/repriiit/31/Supplement 1/S12).

Optagelsen af måltider eller kulhydrater er den vigtigste påvirkningsfaktor for en stigning af blodsukkeret i forbindelse med type 1 og type 2 diabetes. Forhøjet blodsukkerniveau er den vigtigste faktor for senkomplikationer i forbindelse med diabetes, f.eks. nyresvigt, blindhed, hjerteinfarkt, amputationer etc.

Det er imidlertid ikke lykkedes i tilstrækkelig grad at fastslå den måltidsrelaterede blodsukkerstigning for individet afhængigt af hovedmåltiderne.

Mulige måder at bestemme blodsukkerstigninger er eksperimentelle test som GCT (Glucose Challenge Test) eller OGTT (Oral Glucose Tolerance Test), hvor patienten optager en defineret mængde glukose, og blodsukkeret bestemmes før og på specifikke tidspunkter efter optagelsen. Disse test kan kun gennemføres under definerede forhold på professionelle klinikker, er tidskrævende og belastende for patienten. Desuden gennemføres testene generelt uden indflydelse af anti-diabetiske behandlingsmidler.

Forskellige måltiders indflydelse på blodsukkeret ved typisk medicinering af patienten er medicinsk relevant og interessant. Ved hjælp heraf kan det fastslås, om medicintype, dosis og administrationstidspunkt egner sig til at holde postprandiale blodsukkerstigninger inden for visse grænser.

Egenmåling af blodsukkeret er principielt en velegnet metode til at kvantificere de nævnte virkninger. Det er dog nødvendigt at overholde og kontrollere visse rammebetingelser for at sikre validiteten af de målte værdier.

Det er i den forbindelse vigtigt at foretage en præcis tilknytning af blodsukkerværdierne til måltidet. Særligt skal der foretages en måling umiddelbart før måltidet og yderligere en måling inden for et bestemt tidsvindue efter måltidet, typisk mellem en og maks. to timer efter måltidet. Herudover skal der foreligge flere måleværdipar fra flere dage ved forskellige måltider eller tidspunkter for at kunne træffe statistisk forsvarlige konklusioner vedrørende blodsukkerændringerne i forbindelse med forskellige måltider.

Ud over ovennævnte kliniske test, GCT og OGTT, findes for øjeblikket kun egenmåling af blodsukkerværdierne. De målte værdier kan derefter anføres f.eks. i diabetes-dagbøger. Disse dagbøger indeholder ofte kategorier som "før morgenmaden" og "efter morgenmaden", som de målte værdier kan indføres under, og lægen kan kontrollere. Det vides imidlertid fra litteraturen, at manuelt registrerede blodsukkerværdier for en høj procentdels vedkommende (> 50%) er ukorrekte og ufuldstændige (se f.eks. Reliability of self-recorded blood glucose data in patient logbooks compared with SMBG data saved in device memory and printed out with Accu-Chek Smart Printer; J. K. Tshiang Tshiananga, D. Franke, M. Luebker, C. Weber, K. Neeser, 43rd EASD (2007) Annual Meeting, Amsterdam). Derudover kan der ikke dokumenteres korrekt overholdelse af tidskriterierne for målingerne. Desuden er det vanskeligt at analysere flere måleresultater, og der er risiko for fejl.

Som alternativ kan blodsukkerværdierne udlæses af hukommelsen på blodsukkermåleapparatet og analyseres med relevante softwareprogrammer. Nogle blodsukkermåleapparater giver også mulighed for markering af enkeltværdier som hhv. "præ-" eller "postprandial" (dvs. i denne sammenhæng som registreret "før" eller "efter" et måltid).

Disse softwareanalyser er dog som oftest baseret på, at de gemte måleværdier indordnes i forskellige måltidsklasser ved hjælp af måletidspunktet. Hvis måltidsklassen "før morgenmaden" f.eks. defineres til at være fra kl. 5.30 til kl. 8.00, tilknyttes en værdi målt kl. 5.32 automatisk til denne måltidsklasse. Der tilbydes også til en vis grad tekniske løsninger, hvor en måleværdi kan tilknyttes en bestemt måltidsklasse direkte uafhængigt af klokkeslættet. US2007/0033074 Al beskriver et diabetes-datastyringssystem. I figur 6 i US2007/0033074 Al vises en ugentlig logbogsrapport med blodglukoseværdier før og efter måltider. US2008/234943 Al beskriver, hvordan der tilvejebringes flere blodglukoseværdier og heraf bestemmes en gennemsnitlig værdi for antal målinger pr. dag eller pr. uge. Hvis antallet af målinger ligger på under ca. 3 målinger pr. uge, vises en advarsel om, at antallet af målinger ikke er tilstrækkeligt. Desuden genereres medianen for post- og præ-måltidsværdier ud fra antallet af målinger af de tilvejebragte blodglukoseværdier. Efterfølgende genereres en difference ud fra medianværdierne.

Flertallet af de eksisterende softwareprogrammer beregner gennemsnitlige blodsukkerværdier og variationsmål (f.eks. standardafvigelse eller spændvidde) for de forskellige måltidsklasser.

Ulempen ved de eksisterende løsninger ligger i, at typen af statistisk behandling af de målte blodsukkerværdier tyder på en fejlagtig fortolkning af de måltidsrelaterede blodsukkerdifferencer.

Ved beregning af den isolerede statistik for de enkelte måltidsklasser drages nemt konklusioner angående måltidernes indflydelse ved hjælp af middelværdidifferencerne mellem "før" og "efter"-værdierne (dvs. de præ- og postprandiale måleværdier). De kan være vildledende, f.eks. fordi "før"-målingerne har fundet sted på andre dage end "efter"-målingerne, og forskelle mellem værdierne ikke beror på de indtagne måltider. Herudover tages der generelt ikke højde for, at det for korrekt bestemmelse af den måltidsrelaterede blodsukkerændring er nødvendigt med en korrekt tidsmæssig rækkefølge af blodsukkermålingerne i relation til måltidsoptagelsen.

Det er opfindelsens opgave at eliminere ulemperne ved den kendte teknik. Særligt skal den foreliggende opfindelse tilvejebringe en fremgangsmåde og et system, som muliggør en mindre fejlbehæftet, foretrukket automatiseret tilknytning af præ- og postprandiale blodsukkerværdier tilhørende et måltid. På den måde muliggøres forbedrede analysemuligheder og dermed forbundne medicinske konklusioner.

Opgaven løses ved hjælp af opfindelsens genstand.

Opfindelsens genstand er en fremgangsmåde ifølge krav 1, et system ifølge krav 8 og et computerprogramprodukt ifølge krav 9. Opfindelsens foretrukne udførelsesformer er genstand for de afhængige krav.

Forudsætningen for den nedenfor beskrevne fremgangsmåde med henblik på bestemmelse af måltidsrelaterede blodsukkerændringer er identifikation af blodsukkerværdierne som "før" eller "efter" måltidet. Denne identifikation finder sted på blodsukkermåleapparatet i direkte sammenhæng med blodsukkermålingen. Mange af de blodglukosemåleapparater, der kan købes for øjeblikket, giver mulighed for denne identifikation ved indtastning via betjeningsknapper på måleapparatet.

De blodglukosemåleværdier, som er lagret i et blodglukosemåleapparat, kan nu forsynes med et relativt tidsmærke (dvs. f.eks. registreret af en intern tidstæller, der eksempelvis registrerer den relative tid siden fremstillingen eller første ibrugtagning af måleapparatet) eller et absolut tidsmærke (dvs. f.eks. med dato og klokkeslæt) og overføres til et egnet analyseprogram sammen med disse markeringer, der også betegnes hhv. "præ- eller postprandial markering". Programmet kan i den sammenhæng være indeholdt i selve blodsukkermåleapparatet eller køre på en anden enhed, som er egnet til databehandling, f.eks. en computer, mobiltelefon, PDA eller lignende. I en alternativ udførelsesform af opfindelsen er det muligt automatisk eller på forespørgsel at fortolke en umarkeret eller en fejlagtigt som præprandial markeret værdi som postprandial værdi inden for et bestemt, fordefineret tidsvindue, f.eks. 1,5 t efter markeringen, som præprandial værdi. Typisk bliver denne værdi herefter markeret som "efter"-blodsukkermåleværdi.

Ifølge opfindelsen bestemmes måltidsinducerede blodsukkerændringer på følgende måde:

Begyndende med den ældste værdi søges dataene igennem for værdier med markeringen "før", dvs. værdier identificeret som præprandiale værdier.

Med udgangspunkt i en fundet "før"-værdi søges der i et bestemt tidsvindue, typisk på mindst 60 minutter og maks. 120 minutter efter "før"-værdien, efter blodsukkerværdier med markeringen "efter". Hvis der i dette tidsafsnit findes flere blodsukkerværdier med en "efter"-markering, anvendes en af "efter"-værdierne, fortrinsvis den højeste af de fundne måleværdier, til den efterfølgende beregning.

Differencen ("efter" minus "før") mellem det fundne par bestemmes og bliver typisk lagret under en af fire tidskategorier ("morgenmad", "frokost", "aftensmad" og "aften/nat").

Den pågældende tidskategori bestemmes ved hjælp af måletiden for "før"-værdien. Tidsblokkene (før/efter morgenmad, før/efter frokost, før/efter aftensmad samt aften/nat) kan indstilles individuelt efter præference.

Er et før/efter-par bestemt og lagret, fortsættes søgningen efter yderligere par efter det tidligere fundne par typisk (dvs. efter måletidspunktet for den tidligere fundne "efter"-værdi), indtil alle værdier indtil den nyeste blodsukkermåleværdi er gennemsøgt.

Herefter bestemmes og udlæses antallet, middelværdien og standardafvigelsen for alle fundne par samt for de nævnte tidsblokke.

Ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen sikres det, at de blodsukkermåleværdipar, der hører til et bestemt måltid, sammenlignes med hinanden. På den måde muliggøres mere pålidelige konklusioner om enkelte måltiders indflydelse på blodsukkerværdien og virkningen af behandlingstiltag (f.eks. insulinindgift med sprøjter, penne eller insulinpumper, oral indtagelse af blodsukkersænkende medikamenter).

Opfindelsen forklares nærmere ved hjælp af illustrationen.

Figur 1 viser ved hjælp af et eksempel på en rapport en mulig præsentationsform af blodglukosemåledata.

De hhv. før og efter måltiderne fastslåede blodglukosemåleværdier er markeret af brugeren af målesystemet og identificeres i figur 1 med tomme kvadrater (en værdi fastslået før et måltid) og udfyldte kvadrater (en værdi fastslået efter et måltid). Øverst i tabelområdet i figur 1 vises de egentlige måledata med ugedag, dato, tidsinterval og hhv. "før"- eller "efter"-markering. I tabellen vises ud over de generelle statistiske værdier også værdierne for antallet n af "før" og "efter"-blodsukkermåleværdier (dvs. de præ- og postprandiale blodglukosemåleværdier), deres gennemsnitsværdier (MBG for "mean blood glucose value" på engelsk), standardafvigelser (SD for "Standard deviation") samt differenceværdier for sammenhørende præ- og postprandiale blodglukosemåleværdipar (ABG) i de pågældende tidsblokke. Dataene for alle måleværdier er sammenfattet i afsnittet nedenunder. Heraf fremgår det også, at der ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen ikke blev fundet tilhørende postprandiale værdier for alle præprandiale måleværdier, da antallet af værdipar under kategorien ABG kun er 32, men der totalt blev målt 42 præ- og 42 postprandiale værdier.

Fremgangsmåden og systemet ifølge opfindelsen giver mulighed for nem registrering og præsentation af de såkaldte Meal-Excursions, dvs. stigning eller sænkning af blodsukkerværdien efter indtagelse af måltider. Det muliggør samtidig en nemmere og forbedret kontrol med insulinbehandlingen og i givet fald tilpasning af dosis og tidspunkt for måltidsrelateret insulinindgift og således alt i alt forbedret behandling og reduktion eller undgåelse af diabetes-senfølger.

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til bestemmelse af forskellen mellem præprandiale og postprandiale blodglukosemåleværdier, der omfatter trinnene i) udlæsning af blodglukosemåleværdier forsynet med et relativt eller absolut tidsmærke og identificeret som præprandiale blodglukosemåleværdier og af postprandiale blodglukosemåleværdier forsynet med et relativt eller absolut tidsmærke fra hukommelsen på et blodglukosemåleapparat, ii) bestemmelse af den tidsmæssige rækkefølge for de præprandialt markerede blodglukosemåleværdier, iii) bestemmelse af postprandiale blodglukosemåleværdier, der korresponderer med de respektive præprandiale blodglukosemåleværdier ved anvendelse af et tidsmæssigt udvælgelseskriterium, iv) bestemmelse af differencen mellem korresponderende præ- og postprandiale blodglukosemåleværdier, og v) visning af differenceværdierne.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at blodglukosemåleværdierne og differencen mellem korresponderende præ- og postprandiale blodglukosemåleværdier tilknyttes tidskategorier, som repræsenterer måltider.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at tilknytningen til tidskategorierne sker ved hjælp af tidspunktet for den præprandiale blodglukosemåleværdi.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at sorteringen i trin ii) sker stigende begyndende med den ældste præprandiale blodglukosemåleværdi.

5. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at der i trin iii) anvendes et tidsvindue på mindst 60 minutter og højst 120 minutter efter den pågældende præprandiale blodglukosemåleværdi som tidsmæssigt udvælgelseskriterium.

6. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at det i tilfælde af flere postprandiale blodglukosemåleværdier, som opfylder det tidsmæssige udvælgelseskriterium, er den til enhver tid højeste blodglukosemåleværdi, der anvendes i trin iv).

7. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 6, kendetegnet ved, at trin ii) og iii) forløber sådan, at der med udgangspunkt i den ældste præprandiale blodglukosemåleværdi først beregnes den højeste korresponderende postprandiale blodglukosemåleværdi, dette blodglukosemåleværdipar lagres til viderebehandling, herefter beregnes den næstnyeste præprandiale blodglukosemåleværdi og den højeste korresponderende postprandiale blodglukosemåleværdi, dette blodglukosemåleværdipar lagres ligeledes til viderebehandling, og disse trin gentages, indtil der er taget højde for alle blodglukosemåleværdier indtil den nyeste præprandiale blodglukosemåleværdi og i givet fald den højeste korresponderende postprandiale blodglukosemåleværdi.

8. System til bestemmelse af forskellen mellem de præprandiale og postprandiale blodglukosemåleværdier, herunder databehandlingsudstyr og et computerprogram til udførelse af fremgangsmåden ifølge et af kravene 1 til 7.

9. Computerprogramprodukt til bestemmelse af forskellen mellem de præprandiale og postprandiale blodglukosemåleværdier, herunder et computerprogram til udførelse af fremgangsmåden ifølge et af kravene 1 til 7.