DK2172062T3 - Fremgangsmåde til tilpasning af et høreapparat ved hjælp af en perceptuel model - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til tilpasningen af et høreapparat til en høreapparatbærer ved udvælgelse af et høreapparat ved hjælp af en sammenligning af tekniske data fra flere høreapparater med høreapparatbærerens høre-tabsdata, forud-indstilling af det udvalgte høreapparat med en målforstærkningskurve og fintilpasning af en indstilling af det forindstillede høreapparat. Høreapparater er bærbare høreindretninger, som tjener til forsyningen af tungt hørende. For at imødekomme de mange individuelle behov stilles der forskellige konstruktioner af høreapparater, såsom bag-øret-høreapparater (HdO), høreapparater med ekstern telefon (RIC; receiver i the canal) og i-øret-høreapparater (IdO), f.eks. også Concha-høreapparater eller kanal-høreapparater (ITE, CIC), til disposition. De eksempelvis anførte høreapparater bæres på det ydre øre eller i øregangen. Derudover står der på markedet imidlertid også knogleledningshøre-hjælp, implanterbare eller vibrotaktile hørehjælp til rådighed. Derved sker stimuleringen af den beskadigede hørelse enten mekanisk eller elektrisk. Høreapparater har principielt som væsentlige komponenter en indgangsomformer, en forstærker og en udgangsomformer. Indgangsomformeren er i reglen en lydmodtager, f.eks. en mikrofon, og/elleren elektromagnetisk modtager, f.eks. en induktionsspole. Udgangsomformeren er for det meste realiseret som elektroakustisk omformer, f.eks. miniaturehøjttaler eller som elektromekanisk omformer, f.eks. knogleledningstelefon. Forstærkeren er traditionelt integreret i signalforarbejdningsenheden. Denne principielle opbygning er i figur 1 vist som et eksempel på et bag-øret-høreapparat. I høreapparathuset 1 til bæring bag øret er der indbygget en eller flere mikrofoner 2 til optagelse af lyden fra omgivelserne. En signalforarbejdningsenhed 3, som ligeledes er integreret i høreapparathuset 1, forarbejder mikrofonsignalerne og forstærker dem. Signalforarbejdningsenhedens 3 udgangssignal overføres til en højttaler eller telefon 4, som udsender et akustisk signal. Lyden overføres eventuelt via en lydslange, som er fikseret i øregangen med en autoplastik, til apparatbæreren trommehinde. Høreapparatets energiforsyning og især signalforarbejdningsenhedens 3 energiforsyning foregår ved hjælp af et ligeledes i høreapparathuset 1 integreret batteri 5. Høreapparatudvælgelsen, -formindstillingen og -fintilpasningen ved hjælp af akustikeren under anvendelse af et tilpasningssoftware tjener til det formål at opfylde den tungt hørendes individuelle krav med hensyn til taleforståelse og klangkvalitet. Dette forudsætter at akustikeren har stor erfaring, hvilket dog med tiltagende kompleksitet i forbindelse med høresystemerne og korte produktionscykler bliver vanskeligere og vanskeligere, således at faren for en mangelfuld levering vokser.

Tilpasningssoftwaren giver ofte støtte, som især skal hjælpe den uerfarne akustiker med at foretage de passende tilpasningstrin. Således vises f.eks. ved høreapparatudvælgelsen et høreapparats audiologiske tilpasningsgrad (’’Matching-Level”) med hensyn til det foreliggende høretab, eller der foretages en grov forudvælgelse af den passende tilpasningsstrategi ved hjælp af softwaren. Denne forudvælgelse baserer sig dog ofte på høreapparaternes tekniske egenskaber og er ikke specielt rettet på den potentielle psykoakustiske udnyttelse af høreapparatet.

Fra US 2002/0111745 A1 kendes et bærbart høreanalysesystem. Herved kan der opnås et høresvars parameter ved hjælp af audiometer. En svarforudsigelse benyttes til at foretage en grundindstilling af et høreapparat.

Derudover beskriver EP 0 661 905 A2 en fremgangsmåde til tilpasningen af et høreapparat og et tilsvarende høreapparat. Med en perceptuel model opnås en psykoakustisk størrelse, især lydstyrken, dels for en norm-persongruppe og dels for et enkelt individ. På basis af de to psykoakustiske størrelsers differens bestemmes indstillingsangivelser, hvormed signaloverførslen til et høreapparat konciperes eller indstilles ex situ eller gennemføres in situ.

Fra US 5 728 658 A kendes en fremgangsmåde til bestemmelsen af sprogfor-ståeligheden ved hørehjælp. Herved måles en patients høretab spektralt, og en computermodel for høreapparatet fremstilles. Efterfølgende opnås det integrerede artikulationsindeks, som udgør et mål for taleforståeligheden i forskellige høresituationer. Herfra udvælges det apparat, hvormed der kan opnås den højeste taleforståelighed.

Derudover beskriver artiklen fra B.C.J. Moore ’’Use of a loudness model for hearing aid fitting. IV. Fitting hearing aids with multi-channel compression so as to restore ’normal’ loudness for speech at different level”, British Journal of Audiology, Academic press, London, Bd. 34, nr. 3,1. juni 2000 anvendelsen af en lydstyrkemodel for høreapparattilpasningen. Lydstyrkemodellen anvendes derved til en tungt hørendes audiogram. Heraf udvælges den nødvendige forstærkning.

Formålet med opfindelsen er at forenkle og forbedre et høreapparats tilpasning til en høreapparatbærer, således at der kan sikres en bedre forsyning.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af en fremgangsmåde ifølge krav 1 til tilpasning af et høreapparat til en høreapparatbærer ved udvælgelse af et høreapparat ved hjælp af flere høreapparaters udgangsdata med henblik på høreapparatbærerens høretabsdata og et eller begge følgende trin: Forudindstilling af det udvalgte høreapparat med en målforstærkningskurve og fintilpasning af en indstilling af det forindstillede høreapparat, hvorved mindst et af trinnene udvælgelse, forudindstilling og fintilpasning foregår ved hjælp af en enkel perceptuel model, som individualiseres ved hjælp af høretabsdata, som afbilder høreapparatbærerens høretab.

Til udvælgelsen af høreapparatet tilføres en på forhånd givet lyd hver simulationsmodel af de til udvælgelsen foreliggende høreapparater. De heraf resulterende simulationsdata tilføres den perceptuelle model, og udvælgelsen af høreapparater sker ved hjælp af de opnåede psykoakustiske data fra den perceptuelle model. Således er det muligt allerede i startfasen at aflaste de høreskadede ved udvælgelsen af høreapparatet.

Til forudindstillingen af et udvalgt høreapparat tilføres en på forhånd givet lyd en simulationsmodel af høreapparatet med flere målforstærkningskurver. De resulterende simulationsdata tilføres den perceptuelle model og ved hjælp af psykoakustiske data fastlægges en målforstærkningskurve ud fra den perceptuelle mo del. Derved kan der allerede ved den første individuelle indstilling (first fit) af høreapparatet foregå en forholdsvis god tilpasning, således at høreapparatbæreren allerede ved den første bæring får et positivt totalindtryk af det nye høreapparat. På fordelagtig måde tages der således også hensyn til følelsesstørrelser ved høreapparatets tilpasning uden større beregningsbesvær. På denne måde kan høreapparatet altså udvælges og forindstilles allerede på forhånd i afhængighed af den individuelle sansning. Også ved fintilpasningen kan der tages hensyn til de individuelle psykoakustiske størrelser, således at tilpasningskvaliteten stiger.

Fortrinsvis leverer den perceptuelle model som psykoakustiske størrelser lydstyrken, klangskarpheden, hæsheden, behageligheden, hørebesværet og/eller tale-forståeligheden, således at udvælgelsen, forudindstillingen og/eller fintilpasningen foregår ved hjælp af disse psykoakustiske størrelser. Ud fra den perceptuelle model kan der imidlertid også leveres andre psykoakustiske størrelser, som kan anvendes til tilpasningen.

Også til fintilpasningen kan en adaptiv algoritme af høreapparatets signalforarbejdning indstilles ved hjælp af psykoakustiske data fra den perceptuelle model. Da fintilpasningen på kendt måde foregår under flere iterationer, kan der ved hjælp af den perceptuelle model opnås at høreapparatbæreren undgår flere besøg af akustikeren.

Det er særlig gunstigt, hvis fintilpasningen derudover foregår på grundlag af data, som høreapparatbæreren har registreret ved hjælp af datalogging henholdsvis optagelse af individuelle akustiske situationer. Herved lader der sig opnå en særlig individuel tilpasning til den personlige lydomgivelse.

Ifølge en yderligere udførelsesform kan der ved hjælp af den perceptuelle model udvindes flere psykoakustiske størrelser, og de psykoakustiske størrelser kan vægtes individuelt, og de vægtede psykoakustiske størrelser kan anvendes til udvælgelsen, forudindstillingen og/eller fintilpasningen. Således lader der sig meget virkningsfuldt gennemføre en flerdimensional parameterfremstilling ved hjælp af følelsesstørrelser.

Den foreliggende opfindelse beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser en principielle opbygning af et høreapparat ifølge den kendte teknik, figur 2 et rutediagram til udvælgelsen og forudindstillingen af et høreapparat, og figur 3 et blokdiagram til fintilpasningen af et høreapparat.

Det i det følgende nærmere beskrevne udførelseseksempel udgøren foretrukken udførelsesform for den foreliggende opfindelse.

Anvendelsen ifølge opfindelsen af en perceptuel model, som tager hensyn til det individuelle audiogram henholdsvis tilsvarende andre data, som afbilder høreta-bet, leverer under de forskellige trin af høreapparattilpasningen en tydelig kvalitetsstigning af de foranstaltninger, som foreslås af tilpasningssoftwaren. Modellen leverer til en bestemt stimulus forudsigelse af vigtige psykoakustiske egenskaber, såsom f.eks. lydstyrke, klangskarphed, hæshed, behagelighed, hørebe-svær, subjektiv taleforståelighed osv. Høreapparattilpasningen kan groft inddeles i tre trin: Høreapparatudvælgelsen, høreapparatforudindstillingen og eventuelt høreapparatfintilpasningen. De to første trin er antydet i figur 2 og det tredje trin i figur 3.

Under høreapparatudvælgelsestrinnet anvendes ifølge figur 2 den perceptuelle model PM, idet en eller flere typiske lyde S1, som den tungt hørende udvælger sammen med akustikeren, bearbejdes med simulationsmodeller HM1, HM2, HM3 osv. af de forskellige høreapparater, som står til rådighed til udvælgelsen, og derefter tilføres de den perceptuelle model PM. På denne måde forselekteres et eller flere apparater alt efter de forskellige høreapparaters algoritmiske udstyr henholdsvis frekvensgang.

Ifølge en anden udførelsesform kan dataene til forselekteringen allerede stilles til rådighed for softwaren i form af en databank, således at der ikke skal foretages nogen intensiv beregning online af høreapparatmodellen eller den efterfølgende perceptuelle model hos akustikeren.

Under høretilpasningens andet trin, nemlig høreapparatforudindstillingen, ændres modellen for at udvælge den optimale målforstærkningskurve, således som det ligeledes er antydet i figur 2. Først bearbejdes passende lyde S2 med høreapparatmodellen, dvs. de forskellige målforstærkningskurver Z1, Z2, Z3 osv., og udgangssignalerne tilføres den perceptuelle model PM. Akustikeren kan så på basis af resultaterne træffe et valg W og således vælge en passende målforstærkning Z eller fremstille den ud fra målforstærkningskurverne. Det vil sige, at der vælges en individuelt passende strategi i afhængighed af, om den tungt hørende f.eks. lægger en højere værdi på en afbalanceret klang eller om han/hun fortrinsvis er interesseret i en forbedring af taleforståeligheden.

Ved en alternativ udførelsesform kunne på ny resultaterne for forskellige lyde for repræsentative høretab allerede være deponeret som databank, således at der ikke skal foretages nogen beregningsintensiv online-beregning for at kunne træffe valget W. I dette tilfælde tilknyttes det individuelle høretab det nærmest liggende repræsentative høretab. Dette betyder, at perceptionsmodellen er forsynet med parametre på grundlag af det repræsentative høretab eller flere repræsentative høretab. I hvert tilfælde anvendes så den valgte målforstærkningskurve Z til det valgte høreapparat HG.

Under det eventuelle trin med hensyn til høreapparatfintilpasningen kan den perceptuelle model PM anvendes ifølge figur 3 til især ved adaptive algoritmer AL, som i laboratoriesituationen kun vanskeligt lader sig optimere, at foretage de passende fintilpasningstrin. Konkret bearbejdes altså en lyd S3 ved hjælp af den adaptive algoritme, og den tilføres den perceptuelle model PM. Ved hjælp af en af den perceptuelle model leveret psykoakustisk værdi forsynes algoritmen AL med parametre. Som antydet i figur 3 kan den perceptuelle model selv være implementeret i høreapparatet HG eller løbe uden for høreapparatet på en computer, som perceptuel model PM’. Således kan akustikeren på basis af den tungt hørendes udsagn (hvilken perceptuelle dimension optimeres eller hvilket problem løses) modificerer parametre og straks ved hjælp af modelsimulationen efterprøve, om det ønskede resultat indtræffer.

Derudover kan der til den yderligere tilpasning eller fintilpasning understøttende tilflyde informationer fra en bæretest, som f.eks. registreres ved hjælp af datalogging. Beskrivelsen af den akustiske situation, f.eks. en datafil eller alternative tekniske størrelser, såsom niveau, SNR-forhold, klassetilhørselsforhold osv. (her ligeledes forstås som resultat af ’’datalogging”) kan tilføres den perceptuelle model og modellen af apparatet til fintilpasningen. Softwaren kan så automatisk optimere apparatets parametre i en sådan retning, at der opnås et maksimum med hensyn til en dimension, f.eks. lydstyrke. Såfremt det ikke foreligger noget absolut maksimum, kan resultatet også ligge i flere indstillinger, som den høreskadede selv benytter efterfølgende på egnethed. Også i dette tilfælde er det tænkeligt at gennemføre den dyre beregning i tilpasnings-softwaren i forfeltet ved hjælp af repræsentative lyde og at fylde tilpasnings-softwaren selv med en databank af problemsituationer og passende løsningsforslag.

Som nævnt ovenfor kan ifølge opfindelsen psykoakustiske, dvs. perceptuelle karakteristika stilles til rådighed under de forskellige trin med hensyn til høretilpas-ningen ved hjælp af tilpasnings-softwaren. Under alle disse trin tillader den perceptuelle model en individuel vægtning af hver af de forskellige psykoakustiske dimensioner, dvs. om f.eks. den subjektive taleforståelse i forgrunden eller snarere klangkvaliteten står.

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til tilpasning af et høreapparat til en høreapparatbærer ved - udvælgelse af et høreapparat (HG) ved hjælp af flere høreapparaters udgangsdata med henblik på høreapparatbærerens høretabsdata, og • forudindstilling af det udvalgte høreapparat med en målforstærkningskurve (Z), og/eller • fintilpasning af en indstilling af det forudindstillede høreapparat, kendetegnet ved, at - mindst trinnet med hensyn til udvælgelse eller forudindstilling foregår ved hjælp af en enkelt perceptuel model (PM, PM’), som individualiseres ved hjælp af høretabsdata, som afbilder høreapparatbærerens høretab, - til udvælgelsen af høreapparatet (HG) tilføres en på forhånd givet lyd (S1, S2) en simulationsmodel (HM1, HM2, HM3) af de respektive høreapparater, som står til rådighed til udvælgelsen, og de heraf resulterende simulationsdata tilføres den perceptuelle model (PM, PM’), og udvælgelsen af høreapparatet (HG) foregår ved hjælp af de udvundne psykoakustiske data fra den perceptuelle model, og - til forudindstillingen af et udvalgt høreapparat tilføres en på forhånd givet lyd (S1, S2) en simulationsmodel af høreapparat med flere målforstærkningskurver (Z1, Z2, Z3), og de resulterende simulationsdata tilføres den perceptuelle model (PM, PM’), og en målforstærkningskurve fastlægges ved hjælp af de psykoakustiske data fra den perceptuelle model.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvorved den perceptuelle model (PM, PM’), som psykoakustiske størrelser, leverer lydstyrken, klangskarpheden, hæsheden, behageligheden, høreanstrengelsen og/eller taleforståeligheden, således at udvælgelsen, forudindstillingen og/eller fintilpasningen foregår ved hjælp af disse psykoakustiske størrelser.

3. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved der til fintilpasningen indstilles en adaptiv algoritme (AL) af høreapparatets signalforarbejdning ved hjælp af psykoakustiske data fra den perceptuelle model (PM, PM’).

4. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved fintilpasningen sker på grundlag af data, som høreapparatbæreren har registreret ved hjælp af datalogging.

5. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved der ved hjælp af den perceptuelle model (PM, PM’) udvindes flere psykoakustiske størrelser, de psykoakustiske størrelser vægtes individuelt, og de vægtede psykoakustiske størrelser anvendes til udvælgelsen, forudindstillingen og/eller fintilpasningen.