DK201500047U3 - Stræktane med gevindspindel - Google Patents

Abstract

Tane (1) for et pelsdyrskind, hvor tanen (1) er opdelt i aksialforskydelige tanesektioner (6) arrangeret med aksialforskydningsmidler for flytning af én tanesektion (6) i forhold til én anden tanesektion (6), hvor tanen (1) omfatter en gevindspindel (7) forbundet mellem én tanesektion (6) og én anden tanesektion (6), hvor de forbundne tanesektioner (6) omfatter gevind modsvarende gevindspindlens gevind og hvor tanen (1) omfatter en fjeder (8) med en centerlinie (8c) koaksial med gevindspindlens centerlinie (7c), og hvor der i sokkelenden (4) er spænde-/løsnemidler (11) forbundet til i det mindste gevindspindlen (7), hvormed der opnås en tane (1) med flere aksialforskydelige tanesektioner (6), hvor tanen (1) efter aktivering og dermed tilpasning af de ydre dimensioner opretholder en aksialspænding, hvorved et fikseret pelsdyrskind kan strækkes, og hvor tanen (1) ligeledes kan føres tilbage til en udgangsstilling, hvor de nævnte ydre dimensioner i udgangsstillingen er mindre end i den aktiverede stilling.

Description

Stræktane med gevindspindel Frembringelsens område

Den foreliggende frembringelse angår en stræktane med gevindspindel for et pelsdyrskind, hvor tanen overordnet set omfatter et langstrakt emne med en overflade og med en længdeakse, hvor overfladen er indrettet for anlæg mod en skindside på et pelsdyrskind, hvor den langstrakte overflade omfatter en snudeende og en sokkelende, og hvor tanen ved den nævnte sokkelende omfatter en sokkeldel, eksempelvis for placering af tanen i et holdesystem, hvor tanen er opdelt i mindst to aksialforskydelige tanesektioner i tanens længderetning, hvor der i tanen er arrangeret aksialforskyd-ningsmidler for aksial flytning af i det mindste én tanesektion i forhold til mindst én anden tanesektion.

Frembringelsens baggrund

Det er almindeligt kendt, at når et pelsdyr er aflivet og flået, så er det nødvendigt at fjerne så meget som muligt af de kød- og fedtrester, der befinder sig på pelsens indvendige side - skindsiden. Disse processer udføres med dertil egnet udstyr blandt andet under anvendelse af skrabemaskiner, hvormed skindsiden skrabes. Skindsiden er så at sige bagsiden, mens forsiden kaldes pelssiden.

Når skindet er skrabet og eventuelt på anden vis rengjort på skindsiden, så er det almindeligt, at skindet monteres på en tane, hvorpå skindet fikseres og efterfølgende tørres. En typisk tane er et lagstrakt emne, der i det væsentlige har en facon, der svarer til skindets facon. I princippet kan en tane have en hvilken som helst tværsnitsfacon, idet det handler om, at skindet skal kunne holdes udspilet, men traditionelt set har taner to brede sideflader og to smalle kantflader og såvel tykkelsen som bredden varierer fra spidsen af tanen til foden af tanen. Faconen af et tværsnit på tværs af tanens længderetning er typisk ellipseformet eller i det mindste med en konveks facon på sidefladerne og med enten en konveks facon eller med plane flader på kantflademe. Med en sådan facon opnås en optimal anlægsflade mellem skind og tane.

En tane har gennem de senere år gennemgået en udvikling fra at være fremstillet i træ med en relativ beskeden tykkelse og en vis bredde, med en tilspidset ende og selvfølgelig med en længde tilsvarende skindets længde til at være fremstillet i plast, men med den samme overordnede facon. Faconen på en tane bestemmes typisk af fastsatte standarder, og der er således ikke den store forskel på de respektive taners udvendige dimensioner, men der er selvsagt forskellige taner til forskellige arter og til hanner og hunner, der typisk er noget forskellige i størrelse.

I det følgende vil der blive beskrevet taner og hvad dertil hører, der er særligt egnet til minkskind, men da principperne er de samme som anvendes til andre typer af skind, kan man uden videre anvende samme principper til ræveskind og til andre typer af skind, hvortil der anvendes taner.

Fra DK 176385 Bl kendes eksempelvis en tane, der ikke er fremstillet på traditionel vis i træ, men som dog stadig er forsynet med områder, der passende kan være udført i træ. Formålet hermed er, at det så stadigvæk er muligt at fiksere skindet efter endt strækning - i forbindelse med taning. Skindene kan således stadigvæk fikseres i den udstrakte position under anvendelse af hæfteklammer, der skydes igennem skindet ved dets bagende og ind i træet og således holder skindet i den ønskede position. Denne metode har været anvendt gennem mange år, men har den store ulempe, at der dels laves huller i skindet, og at det dels tager forholdsvist lang tid at montere og ikke mindst at afmontere skindene fra taneme. Anvendelse af hæfteklammer er således en uønsket fikseringsmåde.

Netop det med at strække skindet og at fastholde det i denne position/længde under tørringen er meget vigtigt, da skindenes pris netop afhænger af deres længde indenfor nogle nærmere definerede zoner. En zone kan eksempelvis være 6 centimeter lang og hvis et skind ikke når ind i den aktuelle zone, ja så er prisen lavere. Der er således et udtrykt ønske om at kunne foretage taning så godt, at skindet kan strækkes optimalt og dermed eventuelt kunne strækkes ind i den næste zone og afstedkomme en øget betaling.

Fra DK 176032 Bl kendes endnu et eksempel på en type af taner, der fraviger den traditionelle teknik, hvor tanerne typisk er fremstillet i træ. Denne variant angiver ta- neme som fremstillet af et metaltrådnet, der kan være belagt med lak eller plast. Alternativt kan tanen være støbt i plast eller metal eller fremstillet af udstansede pladeemner. Ved at udforme tanen med trådnet-lignende overflader opnås der angiveligt visse fordele i forbindelse med den efterfølgende tørreproces. Dette dokument angiver også en løsning til fiksering af et skind på tanen, hvor der ikke anvendes klammer, men i stedet for anvendes der spændebånd eller en klemme, der presser på skindets pelsside og ind imod tanens overflade, hvorved skindet fikseres i den udstrakte position.

Fra DK 176032 Bl kendes også en tane, hvor tanen kan være opdelt i flere dele i længderetningen, og hvor disse dele kan forskydes i forhold til hinanden i tanens længderetning. Et skind kan så monteres på tanen uden strækning af skindet, idet strækningen sker ved at forskyde de nævnte dele i tanens længderetning, hvorefter den nødvendige kraft opretholdes eller tanens dele sammenlåses i den aktuelle position.

Taner ifølge DK 176032 Bl er dog ikke tilgængelige på markedet, men taner ifølge den danske brugsmodel DK 2012 00145 U3 eller ifølge beslægtet teknologi er derimod de mest anvendte for tiden. Disse typer af taner er opbygget af to skaldele og med en kiledel mellem disse. Med kiledelen kan de to skaldele fastholdes i en position, der medfører en første tykkelse på tanen og ved forskydning af kiledelen i tanens længderetning kan tanens tykkelse minimeres til en anden tykkelse, hvorved det bliver lettere at afmontere skindet fra tanen efter endt tørring. Der er således ikke tale om, at skindet strækkes med den nævnte kile, der alene tjener det formål at lette afmonteringen af skindet.

For at opnå den størst mulige længde på skindene er det almindeligt at vibrere tanen og skindet under påsætning og strækning af skindet, hvilket sker maskinelt, idet skindet således lettere glider på plads på tanen og dermed kan fikseres i en optimalt strakt position og med en højere pris til følge.

Der er dog en del uhensigtsmæssigheder ved den måde, der tanes på, idet skindet ikke strækkes optimalt over hele dets længde med de kendte metoder og taner. I det følgende vil dette blive forklaret nærmere.

Derudover er der en del uhensigtsmæssigheder, når skindet er blevet tørt og efterfølgende skal tages af tanen igen. Først skal den eller de fastholdelsesmekanismer, der fastholder skindet til tanen løsnes, hvilket typisk er i skindets bagende, altså der hvor halen sidder. Dernæst skal skindet løsnes fra tanen, hvilket kan være problematisk, idet skindet kan have tørret sig mere eller mindre fast til tanen alt afhængigt af skindets fugtighed ved taningen, omgivelsestemperaturen ved tørringen osv. Er skindet blevet udspændt af flere omgange, kan skindet derudover sidde endog rigtig stramt på tanen. Der er således flere forhold, der har indflydelse på, hvor besværligt det er at få skindet af tanen igen. Da en eller flere af de nævnte uhensigtsmæssigheder traditionelt afhjælpes ved helt eller semi-manuelle arbejdsoperationer, er det ofte både tids- og lønkrævende arbejde.

Frembringelsens formål

Det er formålet med frembringelsen at angive en tane med flere aksialforskydelige tanesektioner, hvor tanen efter aktivering og dermed tilpasning af de ydre dimensioner, opretholder en aksialspænding, hvorved et monteret pelsdyrskind kan strækkes, og hvor tanen ligeledes kan føres tilbage til en udgangsstilling, hvor de nævnte ydre dimensioner i udgangsstillingen er mindre end i den aktiverede stilling.

Det er endvidere formålet med frembringelsen at angive en anvendelse til tilpasning af en tanes ydre dimensioner såvel under brug ved tørring af et pelsdyrskind som under frigøring af et pelsdyrskind fra en sådan tane.

Beskrivelse af frembringelsen

Ifølge et første aspekt af frembringelsen opnås det ovenfor anførte formål med en tane for et pelsdyrskind som indledningsvist beskrevet og som beskrevet i den indledende del af krav 1, hvor tanen yderligere omfatter en gevindspindel indvendigt placeret i tanen og fortrinsvist centralt forbundet mellem i det mindste en tanesektion der omfatter tanens snudeende, og en tanesektion der omfatter tanens sokkelende, hvor de til gevindspindlen forbundne tanesektioner omfatter gevind der modsvarer det gevind, der er på gevindspindlen ud for den givne tanesektion, og hvor tanen yderligere omfatter i det mindste en fjeder med en første ende og en anden ende, hvor fjederen fortrinsvis har en centerlinie, der er koaksialt med gevindspindlens centerlinie, og hvor fjederens første ende er direkte eller indirekte i indgreb med gevindspindlen, og hvor der i tanens sokkelende er spænde-/løsnemidler forbundet til i det mindste gevindspindlen.

Dette gør det muligt at tilpasse de ydre dimensioner af en tane med flere aksialforsky-delige tane sektioner, at opretholde en aksialspænding, hvorved et monteret pelsdyrskind kan strækkes og at føre tanen tilbage til sin udgangsstilling,

Gevindspindlen er fortrinsvist placeret centralt i tanen, da der her er bedst plads og da symmetrien således medfører, at kraftoverførslen bliver den samme på hver side af gevindspindlen. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at placere gevindspindlen asymmetrisk, skulle der være et ønske eller behov for dette, eksempelvis foranlediget af tanens indvendige udformning. Det kan eksempelvis være hensynet til luftkanaler der kan afstedkomme, at gevindspindlen ønskes placeret asymmetrisk.

Gevindspindlen kan ligeledes differentieres i dimensionerne, for eksempel fra én diameter i sokkelenden til én diameter i snudeenden, dette igen af hensyn til pladsen indvendigt i tanen og hensynet til den øvrige taneudformning, herunder placeringen af luftkanaler, styremidler mellem tanesektioner osv. Det altafgørende er, at hele den ønskede aksiale bevægelse af tanesektioneme i forhold til hinanden er mulig. Det er derfor ikke afgørende om der er tale om den ene eller den anden dimension på gevindspindlen, men det er derimod afgørende, at gevindet i tanesektioneme modsvarer gevindet på gevindspindlen, både med hensyn til profil, stigning samt gevindløb, således at frembringelsen kan virke efter hensigten.

Der kan alternativt anvendes to eller flere gevindspindler, der enten hver især går fra sokkelende til snudeende, eller hvor en gevindspindel ved hjælp af en udveksling overfører drejningsmoment/rotationsenergi til en eller flere andre gevindspindler.

Fjederen - en torsionsfjeder eller en trykfjeder - har fortrinsvis en centerlinie, der er koaksial med gevindspindlens centerlinie, idet en fjeder med fordel kan monteres på og omkring gevindspindlen, som fjederen, hvis det er en torsionsfjeder, skal overføre et drejningsmoment til, og således monteret at der hverken er for meget eller for lidt luft mellem torsionsfjeder og gevindspindel. Der er ligeledes den fordel, at torsionsfjederen med denne placering omkring gevindspindlen ikke optager meget plads i ta nen, ligesom indgrebene med henholdsvis gevindspindel og spænde-/løsnemidler kan gøres meget kompakte. Torsionsfjederens første ende er i indgreb med gevindspindlen og torsionsfjederens anden ende er i indgreb med spænde-/løsnemidleme i tanens sokkeldel. I en foretrukken udførelsesform foretages indgrebene således, at den ene ende af torsionsfjederen, hvilket også kaldes et ben, ved hjælp af et fastgørelseselement såsom en bøjle, skrues fast på gevindspindlen. Det mest sandsynlige vil være, at det ene ben, i sin aksiale retning, er i det væsentlige vinkelret på gevindspindlens aksiale retning, men der er mange andre muligheder for orientering mellem de to elementer. Den anden ende af torsionsfjederen og således det andet ben af torsionsfjederen fastgøres til en anordning i spænde-/løsnemidleme. I princippet kunne det andet ben af torsionsfjederen, i sin aksiale retning, være i det væsentlige parallel med spænde -/løsnemidlemes centerlinie, men igen er der mange andre muligheder for orientering mellem de enkelte elementer.

Torsionsfjederen kan alternativt placeres ved siden af gevindspindlen, hvilket dog vil komplicere konstruktionen væsentligt samt optage mere af det relativt lille volumen, der er inde i tanen. Det er ligeledes nødvendigt med en anordning til overførsel af rotationsenergien til gevindspindlen.

Et alternativ til en torsionsfjeder kan være en trykfjeder, der trykker på et sæde på gevindspindlen for derigennem at kunne opretholde det aksiale tryk på gevindspindlen, når tanen er udspændt, eller en trykfjeder, der sammentrykkes ved tilspænding og som således holder kraften. Dette vil dog kræve en anden form for fjedertilspænding ved hjælp af spænde-/løsnemidlerne i tanens sokkeldel. Andre alternativer kan være gasfjedre, elektriske aktuatorer og tilsvarende midler, der er i stand til at påføre et tryk.

Den foreliggende frembringelse angår i et andet aspekt også en tane for et pelsdyrskind, hvor gevindspindlen er opdelt i et antal gevindsektioner, der svarer til antallet af tanens tanesektioner.

Dette gør det muligt at differentiere gevindet såedes, at gevindet kan være forskelligt fra én sektion til én anden sektion, eller for hver sektion. Det er således for eksempel muligt, at have metrisk gevind på en sektion, tommegevind på en anden sektion og metrisk fingevind på en tredje.

Alternativt kan en gevindsektion strække sig over flere tanesektioner eller i yderste konsekvens og i al sin enkelhed over alle tanesektioner, men der er mange muligheder for tilpasning, udskiftning af gevind- og tanesektioner og så videre.

Den foreliggende frembringelse angår i et tredje aspekt også en tane for et pelsdyrskind, hvor gevindet i en eller flere gevindsektioner er enkeltløbet og gevindet i en eller flere andre gevindsektioner er flerløbet.

Dette gør det muligt at differentiere tanesektionernes indbyrdes aksiale bevægelse således, at et antal af de fortrinsvist nederste gevindsektioner har enkeltløbet gevind, et antal af de fortrinsvist midterste gevindsektioner har dobbeltløbet gevind, mens et antal af de fortrinsvist øverste gevindsektioner har treløbet gevind. Flerløbede gevind er således muligheder alt efter ønske og behov. Med flere gevindløb opnås følgelig en hurtigere aksial bevægelse af tanesektionerne og altså en større bevægelse for hver omgang gevindspindlen roterer. Ved brugen af forskellige løb bevæger tanesektionerne sig således ikke lige hurtigt og afstanden vil følgelig øges imellem de enkelte tanesektioner. Af samme årsag skal de øverste gevindsektioner have flest løb, da de øverste tanesektioner ellers presses op imod de tanesektioner, der bevæger sig langsommere som følge af færre gevindløb. Tanesektionernes indbyrdes afstand under rotation af gevindspindlen kan således være ensartede eller uensartede alt afhængig af gevindenes udformning.

Den foreliggende frembringelse angår i et fjerde aspekt også en tane for et pelsdyrskind, hvor gevindet i en eller flere gevindsektioner har én stigning og gevindet i en eller flere andre gevindsektioner har en anden stigning.

Dette gør det muligt, at en gevindsektion, fortrinsvist den nederste, har en stigning der er mindre end i det mindste en overliggende gevindsektion, og således at for eksempel en gevindsektion i sokkelenden har en stigning, der er mindre end en gevindsektion i snudeenden. Dermed er det muligt at udvekslingen mellem gevindsektion og tanesek- tion i sokkelenden har en udveksling på 1:1, mens udvekslingen mellem en gevindsektion og en tanesektion i snudeenden har en udveksling på eksempelvis 1:1,3.

Den foreliggende frembringelse angår i et femte aspekt også en tane for et pelsdyrskind, hvor gevindet på gevindspindlen er et trapezgevind.

Dette gør det muligt at overføre kræfter og bevægelser meget effektivt, idet trapezgevind er kendt for sin evne til netop at kunne det. Trapezgevind er et gevind med en stor bæreflade, en stor styrke og det er ikke særlig sårbart, idet gevindtoppen er meget bred og derfor er vanskelig at beskadige og endelig er trapezgevind let at producere. Et alternativ kunne være et trekantgevind eller andet herunder specialtilpasset gevind, men succesen vil her selvsagt afhænge af de øvrige gevindspecifikationer.

Som det fremgår af ovenstående, er der utallige muligheder for at kombinere antallet af gevindløb, med gevindstigning, øvrige gevindprofiler og specifikationer.

Den foreliggende frembringelse angår i et sjette aspekt også en tane for et pelsdyrskind, hvor spænde-/løsnemidleme omfatter indre spænde-/løsnemidler og ydre spæn-de-/løsnemidler, hvor de indre spænde-/løsnemidler er forbundet til gevindspindlen og de ydre spænde-/løsnemidler er forbundet til fjederen, og hvor de indre spænde-/løsnemidler og de ydre spænde-/løsnemidler har koaksiale centerlinier.

Dette gør det muligt at spænde og løsne såvel gevindspindlen som fjederen, når disse har koaksiale centerlinier. Det er desuden muligt at spænde og/eller løsne såvel gevindspindlen som fjederen i en og samme operation, ligesom det er muligt at gøre det i flere uafhængige operationer. Ved at dreje de indre midler drejes gevindspindlen og ved at dreje de ydre midler drejes torsionsfjederen/løsnes trykfjederen. Ved at dreje den ene vej, fortrinsvist med uret, foretages en spændefunktion og ved at dreje den anden og således modsatte vej, foretages en løsnefunktion. Anvendes der links gevind er funktionerne naturligvis omvendte.

Spænde-/løsnemidlerne kan være nedsænkede i tanens sokkelende, hvorved en fore-trukken udførelsesform er, at såvel de indre midler som de ydre midler omfatter en skrue, hvor de indre midlers skrue er placeret i midten af de ydre midlers skrue og hvor de indre midlers skrue er således nedsænket, at hver skrue kan betjenes separat. Skruerne kan med fordel være forberedt til aktivering af sekskantnøgler, men kan alternativt være forberedt til en lang række standard som specialbits.

Spænde-/løsnemidleme kan alternativt være udragende fra tanens sokkelende, hvorved en udførelsesform er, at såvel de indre midler som de ydre midler omfatter en skrue, hvor de indre midlers skrue er placeret i midten af de ydre midlers skrue og hvor de indre midlers skrue er nedsænket eller udragende, men dog stadig således, at hver skrue kan betjenes separat, hvilket kan medføre anvendelse af specialfremstillede toppe/bits. Ved at lade midlerne være udragende kan midlerne indgå som momentstøtte til fiksering af tanen i eksempelvis en spændemaskine eller i en tørrevogn.

Den foreliggende frembringelse angår i et syvende aspekt også en tane for et pelsdyrskind, hvor de indre spænde-/løsnemidler og de ydre spænde-/løsnemidler omfatter selvlåsende midler.

Dette gør det muligt at sikre, at tanen under brug ved udspænding af et pelsdyrskind, ikke utilsigtet foretager en aksial bevægelse, der medfører en sammentrækning af tanen. Ligeledes sikrer en sådan låsefunktion, at drejningsmoment/rotationsenergi oplagret i eksempelvis en torsionsfjeder kan opretholdes efter spændingen af fjederen.

I en simpel udførelse udgøres de selvlåsende midler af en fjederlås, som spænde-/løsnemidleme skal overvinde ved at påføre midlerne en trykkraft og således aktivere spænde-/løsnemidlerne.

I en anden udførelse, udgøres de selvlåsende midler af en kombination af et mekanisk stop og en fjederlås, hvor spænde-/løsnemidleme fortsat skal overvindes ved at påføre midlerne en trykkraft og således aktivere spænde-/løsnemidleme, men hvor spænde-/løsnemidleme ved inaktivitet går i indgreb med et mekanisk stop. Der kan således være et stop i tanen, til indgreb med de ydre midler, ligesom der kan være et stop i de ydre midler, til indgreb med de indre midler. Et mekanisk stop kan eksempelvis være et X-kantet hul, der passer til et X-kantet hoved, hvor X er et synonym for et antal kanter eller lignende i et hul, eksempelvis sekskanter.

Af andre alternative låsesystemer kan nævnes systemet kendt fra skraldenøgler, låseskiver der sikrer mod tilbageløb osv.

Den foreliggende frembringelse angår i et ottende aspekt også en tane for et pelsdyrskind, hvor tanens sokkeldel omfatter i det mindste en momentstøtte.

Dette gør det muligt at styre, fiksere og stabilisere tanen under brug, både når et pelsdyrskind fikseres til tanen, under aktiveringen og deaktiveringen af aksialforskyd-ningsmidleme i en spændemaskine, samt under tørring i en tørrevogn. Momentstøtten kan med fordel være konisk, spidsende til mod den frie ende af momentstøtten, idet en sådan konicitet vil lette arbejdet med at styre tanen på plads i de dertil indrettede anordninger for optagelse af momentstøtten, i henholdsvis spændemaskine og tørrevogn.

En anden mulighed er at lade momentstøtteme være ind-i-tanen-vendende og således, at de dertil indrettede anordninger for optagelse af momentstøtten, i henholdsvis spændemaskine som tørrevogn, skulle være udragende i stedet for som før, indadvendte og skulle med fordel være koniske for lettere styring og fiksering.

En tredje mulighed er at anvende en form for snaplås eller hurtigkobling, der fastholder tanen så denne ikke vælter, men det kræver imidlertid en efterfølgende frigørende operation fra låsen/koblingen.

Derudover kan momentstøtten anvendes til lufttilgang til tanens indre rum, med henblik på tørrefunktionen.

T egningsbeskri velse

Frembringelsen bliver i det følgende forklaret nærmere ved beskrivelse af ikke begrænsende udførelsesformer med henvisning til tegningen, hvor:

Fig. 1 viser en ikke-spændt tane i adskilt stand,

Fig. 2 viser spænde-/løsnemidlerne set ind mod sokkeldelens endeflade Fig. 3 viser spænde-/løsnemidleme i snit Fig. 4 viser en ikke-spændt tane,

Fig. 5 viser en spændt tane.

Liste med henvisningsbetegnelser 1 Tane 2 Overflade 3 Snudeende 4 Sokkelende 5 Sokkeldel 6 Tane sektion 7 Gevindspindel 7c Centerlinie, gevindspindel 8 Torsionsfjeder 8c Centerlinie, torsionsfjeder 9 Første ende, torsionsfjeder 10 Anden ende, torsionsfjeder 11 Spænde-/løsnemidler 12 Gevindsektion, gevindspindel 13 Momentstøtte 13c Centerlinie, momentstøtte 14 Endeflade, sokkel del 15 Indre midler, Spænde-/løsnemidler 15c Centerlinie, indre spænde-/løsnemidler 16 Ydre midler, Spænde-/løsnemidler 16c Centerlinie, ydre spænde-/løsnemidler 17 Fikseringsmidler 18 Fingre 19 Skørt 20 Styr 21 Spor

Detaljeret beskrivelse af frembringelsen

Figur 1 viser en ikke-spændt tane 1 i adskilt tilstand, med en overflade 2, en snudeende 3, en sokkelende 4, samt en sokkeldel 5. Tanen 1 er opdelt i flere tanesektioner 6, som er indbyrdes forskydelige aksialt i tanens længderetning, således at tanen 1 kan forlænges og forkortes. Når et pelsdyrskind skal strækkes, monteres pelsdyrskindet på en ikke-spændt tane 1 således, at snudeenden på skindet arrangeres ved tanens snudeende 3 og bagenden på skindet (delen med halen) ved tanens sokkelende 4, hvorefter skindet fastholdes til tanen 1 med fikseringsmidler (vist på figur 4 og 5), såkaldte tanelåse 17, hvorefter tanen forlænges.

På den nederste del af figur 1, hvor det indre af tanen 1 kan ses, vises en gevindspindel 7, der strækker sig fra tanens sokkeldel 5 og ud til den yderste tanesektion 6, der omfatter snudeenden 3. Omkring gevindspindlen 7, startende fra sokkelenden 4, er der en torsionsfjeder 8, der har en første ende 9, der er i indgreb med gevindspindlen 7, samt en anden ende 10, der er i indgreb med spænde-/løsnemidler 11 placeret nedsænket i sokkeldelen 5. Gevindspindlen 7 er opdelt i et antal gevindsektioner 12, hvor hver gevindsektion 12 har et udvendigt gevind, og hver tanesektion 6 omfatter et modsvarende indvendigt gevind. Det ses således også af figur 1, at torsionsfjederen 8 aksialt stopper, hvor den nederste gevindsektion 12 starter.

Tanens sokkel del 5 har to momentstøtter 13, der er koniske fikseringsstøtter til brug ved håndteringen/placeringen af tanen 1 i blandt andet spændemaskiner og tørrevogne. Momentstøtteme 13 er her udformet hule og altså som rør, således at de kan virke som luftkanaler i forbindelse med tørreprocesser. Tanens sokkel del 5 omfatter en endeflade 14, der ligger i et plan, der er vinkelret på tanens og gevindspindlens centerlinie 7c. Momentstøtteme s centerlinier 13c er ligeledes vinkelret placeret på endepladen 14.

Når tanen 1 ikke kan presse og strække skindet længere i den aksiale retning, under spænding af gevindspindlen, så foretages der en spænding af og således en sammenpresning af torsionsfjederen 8, hvorved der opbygges den fordelagtige mulighed for at opretholde en vedvarende påvirkning af skindet i tanens længderetning. Når pelsdyrskind skal afmonteres løsnes tanelåsen 17, hvorved den spændte torsionsfjeder 8 roterer gevindspindlen 7 til tanens maksimale længde, hvorved skindet løsnes fra tanen 1. En alternativ mulighed kan være, at der i tanens yderste tanesektion 6 er en udstøder, der er i stand til at støde skindet fra tanen 1. Der kan også ske en løsning af skindet fra tanen 1 ved at rotere gevindspindlen 7 i modsat retning og dermed trække tanen 1 sammen i længderetningen.

Figur 1 viser endvidere den anden halvdel af tanen 1 som adskilte skaldele, de såkaldte tanesektioner 6, hvorved det lettere ses, hvordan en tane 1 er opbygget. For to tane-sektioner 6 der ligger i forlængelse af hinanden, ligger den tanesektion 6 der er tættest på snudeenden 3 delvist oven på den tanesektion 6, der er tættest på sokkelenden 4, således at der er et overlap mellem de to tanesektioner, et overlap der er stabiliserende for tanen 1, men også et overlap der gør, at tane sektionerne 6 kan styres og flyttes i forhold til hinanden. Derudover er der et antal fingre 18 på siderne af tanesektionerne 6, hvor et antal fingre 18 fra den tanesektion 6, der er tættest på snudeenden 3 forløber i spor på den tanesektion 6, der ligger tættest på sokkelenden 4 og hvor fingrene 18 styrer forskydningen imellem to tanesektioner 6, der ligger i forlængelse af hinanden. Desuden er der et antal styr 20 på overfladen 2 af tanesektionerne 6, hvor spor 21 i skørtet 19 fra den tanesektion 6, der er tættest på snudeenden 3 forløber i styr 20 på den tanesektion 6, der ligger tættest på sokkelenden 4 og hvor styr 20 og spor 21 ligeledes styrer forskydningen imellem to tanesektioner 6, der ligger i forlængelse af hinanden.

Figur 2 viser spænde-/løsnemidleme 11 set ind fra enden og således mod sokkeldelens endeflade 14, hvor det ses, at de indre midler 15 udgøres af en skrue passende til en sekskantnøgle, hvor skruen er placeret i centrum af de ydre midler 16, der ligeledes udgøres af en skrue passende til en sekskantnøgle. Den lille sekskantnøgle kan således anvendes alene, ligesom den store sekskantnøgle kan anvendes alene. Ved udformningen af en specialnøgle, hvor en lille sekskant sidder i ko-aksial forlængelse af en stor sekskant kan såvel de indre midler 15 som de ydre midler 16 aktiveres samtidigt.

Figur 3 viser spænde-/løsnemidlerne 11 set i snit, hvor de indre midler 15 som vist på figur 2 er placeret i centrum af de ydre midler 16. Figur 3 viser ligeledes en fuldt optrukken endeflade 14, hvormed det indikeres at spænde-/løsnemidlerne 11 i én udførelsesform rager ud fra endefladen 14, hvilket kan gøres af hensyn til en støttefunktion i lighed med momentstøtten 13. Med den stiplede endeflade 14 indikeres det i én anden udførelsesform at spænde-/løsnemidlerne 11 er nedsænket i sokkeldelens endeflade 14.

Figur 4 viser en tane 1, i lighed med den ikke-spændte tane 1 vist på figur 1, blot i en samlet udgave, mens figur 5 viser den samme tane 1 som vist på figur 4, men her vist som en spændt tane 1, hvor gevindspindlen 7 således er kørt i yderstilling og hvor torsionsfjederen 8 ligeledes er spændt og således holder tane sektionerne 6 under en vedvarende påvirkning i tanens længderetning og i adskilt position.

Mellem tanesektionerne 6 ses styremidler, der her omfatter fingre 18 ved sidekanterne, samt styr 20 på overfladerne 2, og spor 21 på skørterne 19 ved det meste af periferien af en sektions nedre ende. Herved sikres det, at et skind ikke ’’falder” ind i det mere smalle område mellem to tanesektioner 6, når disse er presset fra hinanden som vist på figur 5.

Frembringelsen er ikke begrænset til de ovenfor omtalte udførelsesformer, der blot tjener det formål at tydeliggøre de foretrukne udførelsesformer af frembringelsen. Det er således klart, at en fagmand efter at have studeret dette skrift vil være i stand til at kunne udføre varianter af frembringelsen, som ikke er beskrevet detaljeret i dette skrift.

Claims (8)

1. Tane (1) for et pelsdyrskind, hvor tanen (1) overordnet set omfatter et langstrakt emne med en overflade (2) og med en længdeakse, hvor overfladen (2) er indrettet for anlæg mod en skindside på et pelsdyrskind, hvor den langstrakte overflade (2) omfatter en snudeende (3) og en sokkelende (4), og hvor tanen (1) ved den nævnte sokkel -ende (4) omfatter en sokkel del (5), eksempelvis for placering af tanen (1) i et holdesystem, og hvor tanen (1) er opdelt i mindst to aksialforskydelige tanesektioner (6) i tanens (1) længderetning, hvor der i tanen (1) er arrangeret aksialfor skydningsmidler for aksial flytning af i det mindste én tanesektion (6) i forhold til mindst én anden tanesektion (6), som er ny ved, at tanen (1) yderligere omfatter en gevindspindel (7) indvendigt placeret i tanen (1) og fortrinsvist centralt forbundet mellem i det mindste en tanesektion (6), der omfatter tanens snudeende (3), og en tanesektion (6) der omfatter tanens sokkelende (4), hvor de til gevindspindlen (7) forbundne tanesektioner (6) omfatter gevind, der modsvarer det gevind der er på gevindspindlen (7) ud for den givne tanesektion (6), og hvor tanen (1) yderligere omfatter i det mindste en fjeder (8) med en første ende (9) og en anden ende (10), hvor fjederen (8) fortrinsvis har en centerlinie (8c) der er koaksial med gevindspindlens centerlinie (7c), og hvor fjederens første ende (9) er i direkte eller indirekte indgreb med gevindspindlen (7) og hvor der i tanens sokkelende (4) er spænde-/løsnemidler (11) forbundet til i det mindste gevindspindlen (7).

2. Tane (1) for et pelsdyrskind ifølge krav 1, som er ny ved, at gevindspindlen (7) er opdelt i et antal gevindsektioner (12), der svarer til antallet af tanens tanesektioner (6).

3. Tane (1) for et pelsdyrskind ifølge krav 1 og 2, som er ny ved, at gevindet i en eller flere gevindsektioner (12) er enkeltløbet og gevindet i en eller flere andre gevindsektioner (12) er flerløbet.

4. Tane (1) for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, som er ny ved, at gevindet i en eller flere gevindsektioner (12) har én stigning og gevindet i en eller flere andre gevindsektioner (12) har en anden stigning.

5. Tane (1) for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 4, som er ny ved, at gevindet på gevindspindlen (7) er trapezgevind.

6. Tane (1) for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 5, som er ny ved, at spænde-/løsnemidleme (11) omfatter indre spænde-/løsnemidler (15) og ydre spænde-/løsnemidler (16), hvor de indre spænde-/løsnemidler (15) er forbundet til gevindspindlen (7) og de ydre spænde-/løsnemidler (16) er forbundet til fjederen (8), og hvor de indre spænde-/løsnemidler (15) og de ydre spænde-/løsnemidler (16) har koaksiale centerlinier (15c, 16c).

7. Tane (1) for et pelsdyrskind ifølge krav 6, som er ny ved, at de indre spænde-/løsnemidler (15) og de ydre spænde-/løsnemidler (16) omfatter selvlåsende midler.

8. Tane (1) for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 7, som er ny ved, at tanens sokkel del (5) omfatter i det mindste en momentstøtte (13).