DK201500026Y3 - Trawlskovl - Google Patents

Trawlskovl Download PDF

Info

Publication number
DK201500026Y3
DK201500026Y3 DK201500026U DKBA201500026U DK201500026Y3 DK 201500026 Y3 DK201500026 Y3 DK 201500026Y3 DK 201500026 U DK201500026 U DK 201500026U DK BA201500026 U DKBA201500026 U DK BA201500026U DK 201500026 Y3 DK201500026 Y3 DK 201500026Y3
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
trawl
bucket
trawl bucket
leading edges
leading
Prior art date
Application number
DK201500026U
Other languages
English (en)
Inventor
Peder Stausholm Andreasen
Original Assignee
Thyborøn Skibssmedie As
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Thyborøn Skibssmedie As filed Critical Thyborøn Skibssmedie As
Priority to DK201500026U priority Critical patent/DK201500026Y3/da
Publication of DK201500026U1 publication Critical patent/DK201500026U1/da
Application granted granted Critical
Publication of DK201500026Y3 publication Critical patent/DK201500026Y3/da

Links

Abstract

En pelagisk eller semi-pelagisk trawlskovl ifølge opfindelsen har en øvre del (3) og en nedre del (4), som l er indbyrdes sammenføjet med en sidevinkel a i forhold til hinanden set langs et hovedplan P, som i det væsentlige strækker sig i trawlskov- lens totale højde H og gennemsnitlige længde B. Trawlskovlens dele (3, 4)hver har forkanter (11, 12), som befinder sig forrest på trawlskovlen i brugsstillingen. Det særlige ved trawlskovlen er, at dens øvre del (3) og nedre del (4), set i retning vinkelret på hovedplanet P, står i en frontvinkel beta i forhold til hinanden sådan, at trawskovlen får pilespidsform. Forkanterne (11 og 12) danner et toppunkt (10), hvorfra forkanterne (11, 12) af den øvre del (3) og den nedre del (4) forløber opad og bagud henholdsvis nedad og bagud i brugsstillingen under fiskeri. Derved opnås en reduceret højde af trawlskovlen uden at mindste dens H:B forhold, og samtidig opnås en større stabilitet af trawskovlen ved anvendelse tæt ved havbunden, idet vinklen mellem forkanten medfører en selvoprettende virkning, hvis trawlskovlens nederste kant rammer havbunden.

Description

Opfindelsens område
Den foreliggende opfindelse angår en trawlskovl til pelagisk og semipelagisk fiskeri af den type, som i branchen ofte kaldes en krum V-skovl.
Opfindelsens baggrund
Trawlskovle, hvis totale højde er større end trawlskovlens længde betragtet i trawlskovlens brugsstilling under fiskeri, er almindelig kendt. Sådanne trawlskovle har en øvre del og en nedre del, som hver omfatter en, fortrinsvis flere buede pladedele. Den øvre del og den nedre del er indbyrdes sammenføjet sådan, at delene danner en sidevinkel i forhold til hinanden set langs et hovedplan, som i det væsentlige strækker sig i trawlskovlens højde og længde. De øvre og nedre dele af trawlskovlen har hver forkanter, som befinder sig forrest på trawlskovlen i brugsstillingen, henholdsvis bagkanter, der befinder sig bagerst på trawlskovlen i brugsstillingen. En sådan trawlskovl er beskrevet i EP 1 819 218.
Sidevinklen, der som regel fremstår ses som et langsgående knæk midt på trawlskovlen, er tilvejebragt for at øges trawlskovlens stabilitet i vandet i forhold til hovedplanet.
En trawlskovls spilekraft, dvs. den kraft, hvormed et par trawlskovle kan sprede mundingen på et trawlnet, afhænger af det areal på skovlen, som påvirkes af det forbistrømmende havvand; dette hydrodynamiske areal er afhængigt af skovlens areal projiceret på hovedplanet.
En trawlskovls effektivitet afhænger i høj grad af dens overordnede dimensionsforhold (engelsk: aspect ratio), forstået som forholdet af total højde divideret med bredde, H:B, idet bredden her og i det følgende er det samme som længden af trawlskovlen. Jo større H:B, des bedre spilekraft opnås i forhold til den slæbemodstand, som trawlskovlen har i vandet. Ved pelagiske trawlskovle søger man derfor at maksimere H:B, hvor grænsen for denne størrelse i nogen grad afhænger af praktiske forhold, idet meget høje trawlskovle kan være vanskelige at håndtere på skibene.
Der har derfor været en praktisk grænse for, hvor stort H:B forholdet kan være på en trawlskovl med et givet nominelt areal. Man kan til en vis grad øge spile-kraften med andre midler, såsom at anvende flere buede plader, på engelsk foils, som strækker sig i trawlskovlens højderetning, som har tilnærmet vingeprofil og som delvis overlapper hinanden, men for sådanne midler er der også en grænse.
Endvidere har der de senere år været en større tendens til at pelagiske trawlskovle anvendes tæt ved havbunden, hvor trawlskovlens nederste del af forkanten nogle gange kommer til at ramme havbunden. Det kan medføre, at trawlskovlen vippes så meget, at den mister balancen i vandet, måske uden at kunne rettes op af sig selv, så fiskeriet må midlertidigt afbrydes.
Opfindelsens formål
Et formål med opfindelsen er at tilvejebringe en trawlskovl, som ved et givet nominelt areal og givet effektivitet har mindre højde. Et andet formål med opfindelsen er at tilvejebringe en trawlskovl, som har en øget stabilitet i forhold til et vandret akse vinkelret på fremføringsretningen.
Beskrivelse af opfindelsen
Disse og andre formål opnås ved en trawlskovl af den indledningsvis angivne art, hvor det særlige er, at trawlskovlens øvre del og nedre del, set i retning vinkelret på hovedplanet, står i en frontvinkel i forhold til hinanden sådan, at forkanterne af henholdsvis øvre og nedre dele dér, hvor delene er samlet, danner et toppunkt, hvorfra forkanterne af den øvre del og den nedre del forløber opad og bagud henholdsvis nedad og bagud i brugsstillingen under fiskeri, hvor forkanterne af henholdsvis den øvre og nedre del af trawlskovlen er lige i det mindste i området ved toppunktet og at frontvinklen β har en størrelse i intervallet 20° til 50°, målt som vinkelafvigelsen mellem de to forkanter.
Derved er det muligt at reducere en trawlskovls totalhøjde samtidig med, at et givet nominelt areal og et givet H:B forhold opretholdes. Samtidig vil denne deltaeller pilform af trawlskovlen øge dens stabilitet under fiskeri ved påvirkninger mod trawlskovlens øverste eller nederste forkanter, idet vinkelformen af trawlskovlens forreste kant i fremføringsretning vil indebære en selvoprettende effekt. Hvis trawlskovlen anvendes i semi-pelagisk fiskeri, dvs. tæt ved havbunden, og trawlskovlens nederste kant rammer bunden eller sten eller klippeformationer på havbunden, vil trawlskovlen tippe forover på grund af trækket fra wirerne fra trawleren. Derved vil den nederste forkant lægge sig ned og nærmere parallelt med havbunden i højere grad, end hvis hele den forreste kant af trawlskovlen var lige, som på kendte trawlskovle. Dermed vil trawlskovlen ifølge opfindelsen have lettere ved at glide af på havbunden eller på den sten eller anden forhindring, den nederste kant rammer. Samtidig med, at trawlskovlen tipper forover, vil den øvre forkant af trawlskovl rejses fra en lidt bagud skrånende stilling til en mere lodret stilling i vandet, hvorved vandmodstanden øges på den øvre del af trawlskovlen, hvilket bevirker et oprettende moment om en akse vinkelret på hovedplanet og modsat den tippende bevægelse, så trawlskovlen ifølge opfindelsen lettere kan vende tilbage til sin normale stilling under fiskeri.
Den øvre del og den nedre del af trawlskovlen kan have forskellig størrelse; det vil foretrækkes, at delene har samme eller omtrent samme størrelse. Eventuelt kan trawlskovlen forlænges i højderetningen ved eftermontering af forlængerstykker på den ene eller begge dele.
Det foretrækkes, at forkanter og bagkanter af henholdsvis den øvre og nedre del af trawlskovlen ifølge opfindelsen er lige og parallelle, så der opnås et størst muligt hydrodynamisk areal. Det er imidlertid muligt indenfor opfindelsens rammer at udforme trawlskovlen med ikke-parallelle for- og bagkanter af henholdsvis den øvre og nedre del, f.eks. således at den øvre og nedre del spidser til mod henholdsvis overkant og underkant.
Det foretrækkes, at toppunktet ved forkanternes samlingssted er et punkt, som danner en spids. Andre udførelser er mulige, hvor samlingspunktet ved forkanterne mellem øvre og nedre del er afrundet eller er et lige stykke, der danner vinkel med både øvre og nedre forkant.
Det er muligt at have forskellige forløb af forkanter af henholdsvis den øvre og nedre del, f.eks. krummende bagud fra toppunktet, ligesom det er muligt, at frontvinklen varierer. Det foretrækkes ved trawlskovlen ifølge opfindelsen, at forkanterne af henholdsvis den øvre og nedre del af trawlskovlen er lige i det mindste i området ved toppunktet, og at frontvinklen β har en størrelse i intervallet 20° til 50°, og mest foretrukket er en frontvinkel i området 30° til 40°, målt som vinkelafvigelsen mellem de to forkanter. Jo større frontvinkel, jo mindre bliver totalhøjden af trawlskovlen.
Ved trawlskovlen ifølge opfindelsen foretrækkes en sidevinkel, som er i området 155° til 165°.
For at opnå en høj effektivitet, dvs. et fordelagtigt forhold mellem vandmodstand og spilekraft, foretrækkes, at forholdet mellem trawlskovlens totale højde H og dens længde B målt som et gennemsnit mellem forkant og bagkant vinkelret på højden H er mindst 2,5. Det foretrækkes at H:B forholdet er mindst 2,8. I andre udførelse kan H:B forholdet være lig 3,0 eller mere, f.eks. 3,5 eller 4,0.
Tegningsbeskrivelse
Et udførelseseksempel på opfindelsen beskrives herefter med henvisning til tegningen, hvori fig. 1 viser en trawlskovl ifølge opfindelsen set fra indersiden og vinkelret på et hovedplan for trawlskovlen, fig. 2 viser trawlskovlen på fig. 1 set efter linien II-II på fig. 1, fig. 3 viser et snit efter linien III-III på fig. 2, fig. 4 viser trawlskovlen set fra oven på fig. 2 i retningen af pilen IV, og fig. 5 viser det samme som fig. 4, men i retningen af pilen V.
Beskrivelse af udførelsesformer for opfindelsen I den konkrete udførelsesform for opfindelsen vises en trawlskovl på fig. 1 og 2 omtrent som den vil stå under brug, dvs. når den anvendes under trawlfiskeri, idet trawlskovlens inderside 1, som ses på fig. 1, vender ind mod et område foran trawlnettet. På indersiden 1 fastgøres ikke viste wirer til trawleren, og på ydersiden 2 fastgøres wirer til trawlnettet.
I den viste udførelse er trawlskovlen opbygget af en øvre del 3 og en nedre del 4, som er sammenføjet ved trawlskovlens midte på kendt måde ved svejsning til en langsgående plademellemstykke 5, der også har øjer 6 til fastgørelse af wirer. Den frie ende af den øvre del 5 er afsluttet med en topplade 7 og tilsvarende er den frie ende af den nedre del 4 afsluttet med en bundplade 8. Topplade 7 og bundplade 8 har på kendt måde fastgørelsesøjer 6a for wirer til trawlnettet.
I det viste eksempel for trawlskovlen ifølge opfindelsen er delene 3 og 4 udført som spejlbilleder af hinanden, med samme dimensioner og næsten samme udformning, idet top- og bundplader 7, 8 er forskellige.
Mellem pladestykket 5 og topplade 7 henholdsvis bundplade 8 strækker sig på kendt måde en række buede pladeelementer 9a, 9b, 9c, 9d, også kaldet foils, som danner strømningskanaler mellem sig. Elementerne 9a-9d danner det areal, som påvirkes af det forbistrømmende vand, hvilket areal er det nominelle mål for trawlskovlens størrelse.
Trawlskovlen er endvidere på kendt måde forsynet med et knæk i samlingen mellem delene 3, 4, idet de øvre og nedre dele indbyrdes danner en stump sidevinkel a, se fig. 2, set forfra på trawlskovlen langs hovedplanet angivet med P på fig. 2. Denne vinkel er her mellem 157 og 160°, men kan variere udenfor dette område.
Det særlige ved trawlskovlen er, at delene 3 og 4 også er arrangeret i en anden vinkel β, frontvinklen, så trawlskovlen danner en delta- eller pilespidsformet kontur set fra siden og vinkelret på hovedplanet P, som vist på fig. 1. I den viste udførelse danner den øvre del 3 og den nedre del 4 et toppunkt 10, der falder sammen med den forreste del af kanten af pladestykket 5. Fra toppunktet 10 skråner forkanterne 11 og 12 bagud og henholdsvis opad og nedad på den øvre del 3 og den nedre del 4.
Frontvinklen β er vist på fig. 1, målt som afvigelsen af den øvre dels 3 forkant fra forkanten af den nedre del 4. Frontvinklen β vil typisk, men ikke udelukkende ligge i område 20° til 50°. Det foretrækkes, at frontvinklen er mellem 30° og 40°.
Pladeelementerne 9a - 9d er formet, så de strækker sig indbyrdes parallelt og sådan, at deres indbyrdes mellemrum er det samme mellem pladestykket 5 og top- og bundplade 7, 8.
Ifølge opfindelsen vil trawlskovlens totale højde H bliver reduceret, således at den fylder mindre under håndtering på en trawler. H:B forholdet kan derved også forblive det samme, selv om længden B målt som vist på fig. 1, og dermed det nominelle areal holdes konstant. Omvendt kan opfindelsen anvendes til at øge H:B forholdet og dermed effektiviten for en trawlskovl med givet areal og givet længde B.
I den viste udførelsesform er H:B forholdet ca. 2,85. Større eller mindre H:B forhold er mulige, afhængig af den opgave, som trawlskovlen skal løse.
I den viste udførelse er bagkanterne 13, 14 af hhv. øvre del 3 og nedre del 4 parallelle med forkanterne 11 og 12. Andre ikke-parallelle udførelser er naturligvis mulige indenfor opfindelsens rammer.
Det bemærkes, at delene 3 og 4 ikke nødvendigvis behøver bestå af fire foils, idet der kan være færre eller flere. Endvidere kan delene 3, 4 omfatte andet end plader, f.eks. elementer med vingeprofiltværsnit.

Claims (8)

1. Trawlskovl, hvis totale højde er større end trawlskovlens længde betragtet i trawlskovlens brugsstilling under fiskeri med trawlskovlen, hvor trawlskovlen har en øvre del og en nedre del, som hver omfatter en, fortrinsvis flere buede pladedele, hvor den øvre del og den nedre del er indbyrdes sammenføjet sådan, at delene danner en sidevinkel α i forhold til hinanden set langs et hovedplan, som i det væsentlige strækker sig i trawlskovlens højde og længde, hvor de øvre og nedre dele af trawlskovlen hver har forkanter, som befinder sig forrest på trawlskovlen i brugsstillingen, henholdsvis bagkanter, der befinder sig bagerst på trawlskovlen i brugsstillingen, kendetegnet ved, at trawlskovlens øvre del og nedre del, set i retning vinkelret på hovedplanet, står i en frontvinkel β i forhold til hinanden sådan, at forkanterne af henholdsvis øvre og nedre dele dér, hvor delene er samlet, danner et toppunkt, hvorfra forkanterne af den øvre del og den nedre del forløber opad og bagud henholdsvis nedad og bagud i brugsstillingen under fiskeri, hvor forkanterne af henholdsvis den øvre og nedre del af trawlskovlen er lige i det mindste i området ved toppunktet og at frontvinklen β har en størrelse i intervallet 20° til 50°, målt som vinkelafvigelsen mellem de to forkanter.
2. Trawlskovl ifølge krav 1, hvori forkanter og bagkanter af henholdsvis den øvre og nedre del af trawlskovlen er lige og parallelle.
3. Trawlskovl ifølge krav 1 eller 2, hvori toppunktet ved forkanternes samlingssted danner en spids.
4. Trawlskovl ifølge krav 1, hvori frontvinklens størrelse er i området 30° til 40°.
5. Trawlskovl ifølge ethvert af de foregående krav, hvori sidevinklens α størrelse er i området 155° til 165°.
6. Trawlskovl ifølge ethvert af de foregående krav, hvori forholdet mellem trawlskovlens totale højde H og dens længde B målt som et gennemsnit mellem forkant og bagkant vinkelret på højden H er mindst 2,5.
7. Trawlskovl ifølge krav 6, hvori forholdet mellem trawlskovlens totale højde H og dens længde B målt som et gennemsnit mellem forkant og bagkant vinkelret på højden H er mindst 2,8.
8. Trawlskovl ifølge krav 6 eller 7, hvori forholdet mellem trawlskovlens totale højde H og dens længde B målt som et gennemsnit mellem forkant og bagkant vinkelret på højden H er i området 3,0 til 4,0.
DK201500026U 2015-02-19 2015-02-19 Trawlskovl DK201500026Y3 (da)

Priority Applications (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK201500026U DK201500026Y3 (da) 2015-02-19 2015-02-19 Trawlskovl

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK201500026U DK201500026Y3 (da) 2015-02-19 2015-02-19 Trawlskovl
DK201500026 2015-02-19

Publications (2)

Publication Number Publication Date
DK201500026U1 DK201500026U1 (da) 2015-02-27
DK201500026Y3 true DK201500026Y3 (da) 2015-03-27

Family

ID=52577562

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK201500026U DK201500026Y3 (da) 2015-02-19 2015-02-19 Trawlskovl

Country Status (1)

Country Link
DK (1) DK201500026Y3 (da)

Families Citing this family (1)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
WO2020084643A1 (en) 2018-10-26 2020-04-30 Ny Toghlerahonnun Ehf. Connection for a trawl door

Also Published As

Publication number Publication date
DK201500026U1 (da) 2015-02-27

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK201500026Y3 (da) Trawlskovl
CN103340186B (zh) 一种大展弦比双弧面拖网网板及其浮沉比调节方法
SE1350345A1 (sv) Månghörnigt svarvskär med spånkontrollerande styrytor
SE536904C2 (sv) Styrsked för fiskebeten
NO154162B (no) Anker.
SE1350711A1 (sv) Vattenfarkost med planande skrov
US2877592A (en) Fishing lure
US2504229A (en) Fish bait or lure
DK202000053Y3 (da) Multi-foil-løftekraftfrembringer til en fisketrawl
SE443546B (sv) Skyddsanordning for propeller
NO145269B (no) Anker.
US1441059A (en) Bait
US2940207A (en) Trolling device
US1449910A (en) Fair-leader board
US2843965A (en) Fishing kite
US20150247711A1 (en) Arrow for crossbow
NO124588B (da)
US3370375A (en) Fish lure
DK177912B1 (da) Trawlskovl
US2390181A (en) Hinged ski
US998238A (en) Artificial bait.
JP2020022422A (ja) 投げ釣り用天秤おもり。
US2978829A (en) Trolling spoon
DK201570741A1 (en) Trawl door with adjustment means
Maheras The Javelin: Basic Javelin Aerodynamics and Flight Characteristics (Part 1)