DK200101617A - Stempelmotor, sæt af lejeskaller for et hovedleje i en stampelmotor samt fremgangsmåde til fremstilling af et sæt af lejeskaller - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en stempelmotor, navnlig en stor totakts krydshovedmotor, med en krumtapaksel, der med et antal hovedlejepinde er lejret i hovedle¬ jer, som er beliggende langs en fælles hovedakse, der forløber centralt gennem alle hovedlejerne fra en bagende til en forende af motoren, hvor hvert hoved¬ leje har lejemateriale, som danner en giideflade for den tilsvarende hovedlejepind, idet glidefladen for¬ løber parallelt med en langsgående akse for lejet. JP 11022547 beskriver en stempelmotor med en krumtapaksel, som er lejret i et antal hovedlejer. Hvert hovedleje er udformet som et todelt lejehus, hvori en lejepind af krumtapakslen er lejret, og le¬ jehuset er justerbart monteret i et gennemgangshul i en væg i motorhuset. Hvert lejehus har et gennemgåen¬ de hul til brug for opretning af lejehuset i forhold til krumtapakslens centerakse ved hjælp af en laser¬ stråle, idet denne rettes gennem rækken af huller i lejehusene. Hullet i hvert lejehus er boret parallelt med en langsgående akse for lejehusets giideflade, og samtlige lejehuse justeres ved opretningen således, at lysstyrken fra laseren efter passage af samtlige huller overstiger en bestemt grænseværdi. Derefter fastspændes lejehusene i deres respektive vægge i mo¬ torhuset. Den fælles parallelle opretning af lejehu¬ senes langsgående akser i forhold til krumtapakslens centerakse afhjælper problemer med hamrende støj fra lejerne. JP-A-10-259819 beskriver et trykleje sammenbyg¬ get med det bageste hovedleje i en skibsmotor. Hoved¬ lejet har form af en øvre og en nedre lejeskal, som danner en glideflade for den bageste lejepind af krumtapakslen, og som er indlagt i et lejehus bestå¬ ende af en overpart og en underpart, som tilsammen danner en væg i motorhuset, hvor væggens lodrette tværsnit har en midterlinie, som i motorens ubelaste¬ de tiltand forløber retliniet. Krumtapakslen er for¬ synet med en skive, som ligger an mod lejehuset og derved overfører aksialkraften fra propelleren til lejehuset. Denne aksialkraft giver anledning til en sådan deformation af lejehuset, at dets midterlinie i det lodrette tværsnit krummer. Da denne deformation overføres til lejeskallerne, er disse med henblik på at kompensere herfor fremstillet således, at glide- fladen inden deformationen er konisk, og ved deforma¬ tionen indtager en tilnærmelsesvis cirkulærcylindrisk form svarende til omkredsen af lejepinden. Herved op¬ nås en jævn belastning af glidefladen.

Ved visse hovedlejer i store stempelmotorer kan der undertiden forekomme en lokal overbelastning af glidefladen med beskadigelse af denne til følge. En almindelig løsning på dette problem er at forsyne krumtapakslen med passende kontravægte, som udbalan¬ cerer ujævn belastning af lejerne. En anden mulighed er at øge dimensionerne af krumtapakslen. Begge løs¬ ninger resulterer imidlertid i større totale dimensi¬ oner og vægt af motoren. Navnlig en større vægt er uønsket på grund af de deraf følgende øgede udgifter til brændstof. Endvidere er det muligt at mindske ri¬ sikoen for overbelastning af lejerne ved tilpasning af motorens tændfølger. Dette er imidlertid også uøn¬ sket, idet netop valget af tændf ølger har stor ind¬ flydelse på faktorer ved motorens drift, såsom brænd¬ stofforbrug og ydelse, og det foretrækkes derfor frit at kunne vælge tændfølger ud fra sådanne kriterier uden også at skulle tage hensyn til en deraf følgende yderligere belastning af lejerne.

Den foreliggende opfindelse har til formål at anvise en stempelmotor, hvor lokal overbelastning af hovedlejernes giideflade på enkel vis kan modvirkes uden at øge motorens vægt og uden at ændre tændf øl- gen.

Med henblik herpå er stempelmotoren ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den langsgående akse for mindst et af hovedlejerne danner en vinkel på mellem 0,2 og 5,0 bueminut med hovedlejernes fælles hovedakse.

Det har vist sig, at en sådan skråstilling af glidefladen af et leje i forhold til hovedlejernes fælles hovedakse kan modvirke en lokal overbelastning af lejet. Dette er overraskende, idet kendte løsnin¬ ger tilstræber at opnå en parallel opretning af leje¬ fladerne i forhold til den fælles hovedakse i drifts¬ situationen. Løsningen er endvidere enkel og dermed billig at implementere, idet virkningen kan opnås ved simpel bearbejdning af lejeskallerne, eksempelvis ved drejning af cylinderflader, hvor opretningen af disse i drejebænken blot ændres inden den sidste finbear¬ bejdning af glidefladen. I motoren påvirkes krumtapakslen af et stigende drejningsmoment i retning hen mod kraftudtaget, idet trækkraften hidrørende fra de enkelte cylindre akku¬ muleres. Dette drejningsmoment bevirker en vridning af krumtapakslen, hvilket resulterer i, at centerak¬ sen af de enkelte hovedlejepinde vil danne en vinkel med hovedlejernes fælles hovedakse. Ved krumtapaks¬ lens rotation ændrer denne vinkeldrejning hele tiden retning, således at de enkelte hovedlejepinde i deres lejer udfører en slingrende bevægelse, der ligner be¬ vægelsen af en pagaj. Dette medfører en øget belast¬ ning i kantområdet af hovedlejernes glideflade. Den øgede belastning udlignes dog delvist af lejets olie¬ film, såfremt denne har tilstrækkelig tykkelse.

Visse hovedlejer er imidlertid udsat for et fæ¬ nomen, der er kendt som kritisk trykvandringshastig¬ hed, hvilket på engelsk betegnes "half speed whirl", hvorved oliefilmen periodevis bliver meget tynd, ty¬ pisk nogle få procent af lejets klaring. Dette sker i en situation, hvor det egentlige kontaktområde mellem hovedlejepinden og glidefladen vandrer rundt langs glidefladen med cirka halvt så stor omdrejningsha¬ stighed, som den hastighed, hvormed krumtapakslen drejer. Idet oliefilmen klæber til henholdsvis over¬ fladen af lejepinden og lejets glideflade, trækkes oliefilmen med cirka lige stor hastighed og derfor cirka lige kraftigt i begge omdrejningsretninger bort fra kontaktområdet, hvor oliefilmen derfor aftager kraftigt i tykkelse. Fænomenet optræder navnlig ved hovedlejer mellem cylindre med lille indbyrdes tæn¬ dingsvinkel samt lejer for enden af krumtapakslen.

Der kan endvidere ved nogle hovedlejer være tendens til et sammenfald mellem de to ovenfor nævnte virkninger, nemlig den agede belastning af glidefla- dens kantområde som følge af den slingrende bevægelse af hovedlejepindene i deres lejer og den periodevise tynde oliefilm som følge af kritisk trykvandring, hvilket kan resultere i en yderligere reduktion af oliefilmens tykkelse i et bestemt område langs kanten af giidefladen. Ved at tilnærme den langsgående akse for hovedlejets glideflade til vinkelstillingen af centeraksen for hovedlejepinden netop ved den krum¬ tapstilling, hvor sammenfaldet af de to nævnte virk¬ ninger forekommer, er det muligt til stadighed at op¬ retholde en tilstrækkelig tyk oliefilm til at hindre overbelastning af glideflade og lejepind. I en foretrukken udførelsesform danner den langsgående akse for mindst et af hovedlejerne en vinkel på mellem 0,5 og 1,5 bueminut med hovedlejer¬ nes fælles hovedakse. I en første udførelsesform har krumtapakslen ved motorens bagende et kraftudtag, motoren har en normal omdrejningsretning svarende til urets omløbs- retning set i hovedaksens retning, og den langsgående akse for det mindst ene af hovedlejerne ligger til venstre for hovedaksen bag ved dette hovedleje. Virk¬ ningen af den kritiske trykvandring for et bestemt hovedleje, som er påvirket af dette fænomen, vil nå sit maksimum efter, at det tilhørende stempel, eller et af to på hver sin side af lejet placerede stem¬ pler, har passeret sit nederste bunddødpunkt, idet den samlede virkning af inertikræfter og kompressi¬ onskræfter vil udøve en radial kraft fra hovedleje- pinden på lejets glideflade i et område, som vandrer langs glidefladen med cirka den halve omdrejningsha¬ stighed i forhold til krumtapakslens hastighed. Dette vil ved den nævnte normale omdrejningsretning ske i området til venstre for hovedlejernes fælles hovedak¬ se, set i dennes retning. Hvis lejets glideflade i dette område også er udsat for indvirkningen af leje¬ pindens slingrende bevægelse, vil den samlede virk¬ ning af de to nævnte fænomener kunne elimineres eller reduceres ved at rette den langsgående akse for det pågældende hovedlejes glideflade således, at den lig¬ ger til venstre for hovedaksen bag ved hovedlejet, idet den herved tilnærmes til vinkelstillingen af centeraksen for hovedlejepinden ved den krumtapstil¬ ling, hvor den kritiske trykvandring har maksimal virkning. I en anden udførelsesform har krumtapakslen ved motorens bagende et kraftudtag, motoren har en normal omdrejningsretning modsat urets omløbsretning set i hovedaksens retning, og den langsgående akse for det mindst ene af hovedlejerne ligger til højre for ho¬ vedaksen bag ved dette hovedleje. Da motorens normale omdrejningsretning her er modsat i forhold til den ovenfor beskrevne første udførelsesform, vil den kri¬ tiske trykvandring ske i området til højre for hoved¬ lejernes fælles hovedakse, og virkningen opnås her følgelig ved at den langsgående akse for det mindst ene af hovedlejerne ligger til højre for hovedaksen bag ved dette hovedleje, i stedet for som ved den første udførelsesform at ligge til venstre. I en foretrukken udførelsesform definerer ho¬ vedlejernes fælles hovedakse og en linie parallel med den langsgående akse for det mindst ene af hovedle¬ jerne et plan, som i forhold til en lodret linie dan¬ ner en vinkel på mellem 10° og 90°, fortrinsvis mel¬ lem 20° og 80°, og yderligere fortrinsvis mellem 50° og 70°. Herved kan risikoen for lokal overbelastning af lejepind og glideflade reduceres særligt fordelag¬ tigt .

Endvidere er det fordelagtigt, at glidefladens radiale afstand fra hovedlejernes fælles hovedakse varierer med mindst 0,004%, og fortrinsvis med mindst 0,01%, af glidef ladens radius fra en bagkant af ho¬ vedlejet til en forkant af hovedlejet i planet, som defineres af hovedlejernes fælles hovedakse og en li¬ nie parallel med den langsgående akse for hovedlejet. I en fremstillingsmæssig fordelagtig udførel¬ sesform udgøres lejematerialet i hvert hovedleje af henholdsvis en øvre og en nedre lejeskal, som passer således sammen, at de danner en perifer yderflade, som forløber parallelt med hovedlejernes fælles ho¬ vedakse, og som ligger an mod en tilsvarende flade i et lejehus i motorstativet. På denne måde kan skrå¬ stillingen af den langsgående akse for glidefladen af det enkelte hovedleje varieres individuelt blot ved at ændre på lejeskallen, uden at selve lejehuset skal ændres. Dette muliggør endvidere anvendelse af opfin¬ delsen for eksisterende motorer.

Opfindelsen angår endvidere et sæt omfattende en øvre og en nedre lejeskal for et hovedléje i en stor totakts krydshovedmotor, hvor de to lejeskaller i aflastet tilstand passer således sammen, at de dan¬ ner en perifer yderflade til anlæg i et lejehus i mo¬ torstativet, hvor yderfladen forløber parallelt med en langsgående akse for denne, og en rundtgående in- derflade til dannelse af en glideflade for en hoved¬ lej epind af motorens krumtapaksel, hvor hele in- derfladen forløber parallelt med en langsgående akse for denne. Sættet af lejeskaller er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at den langsgående akse for den perifere yderflade danner en vinkel på mellem 0,2 og 5,0 bueminut, og fortrinsvis på mellem 0,5 og 1,5 bueminut, med den langsgående akse for den rundtgåen- de inderflade.

Opfindelsen angår yderligere en fremgangsmåde til fremstilling af et sæt omfattende en øvre og en nedre lejeskal for et hovedleje i en stor totakts krydshovedmotor, hvor de to lejeskaller i aflastet tilstand passer således sammen, at de danner en peri¬ fer yderflade til anlæg i et lejehus i motorstativet, idet yderfladen forløber parallelt med en langsgående akse for denne, og en rundtgående inderflade i form af en glideflade for en hovedlejepind af motorens krumtapaksel, idet hele inderfladen forløber paral¬ lelt med en langsgående akse for denne, hvor blokkene bearbejdes til dannelse af den perifere yderflade og til dannelse af den rundtgående inderflade.

Fremgangsmåden er ifølge opfindelsen ejendomme¬ lig ved, at blokkenes opretning i drejebænken inden den sidste færdigdrejning af hele den rundtgående in¬ derflade ændres således, at den langsgående akse for den perifere yderflade danner en vinkel på mellem 0,2 og 5,0 bueminut, og fortrinsvis på mellem 0,5 og 1,5 bueminut, med drejebænkens omdrejningsakse, hvorefter den rundtgående inderflade drejes ned til eri ny ren flade til dannelse af glidefladen for hovedlejepinden af motorens krumtapaksel. Herved opnås de ovenfor om¬ talte fordele på enkel vis.

Opfindelsen vil i det følgende blive forklaret nærmere ved hjælp af eksempler på udførelsesformer under henvisning til den skematiske tegning, på hvil¬ ken fig. 1 viser et endebillede af et hovedleje i en stempelmotor, fig. 2 et billede set ovenfra af de nedre leje¬ husparter med nedre lejeskaller i en stempelmotor, idet de øvre lejehusparter med øvre lejeskaller er fjernet, og fig. 3 og 4 skitser illustrerende lejeskallerne af et hovedleje med tilhørende lejepind, set fra en¬ den, idet lejepinden er gennemskåret.

Fig. 1 viser et hovedleje 1 i en stor totakts krydshovedmotor 2. Hovedlejet 1 omfatter en nedre le¬ jehuspart 3, der er tildannet i en bundramme 4 af mo¬ toren 2, og en øvre lejehuspart 5, der ved hjælp af lejetappe 6, som kan være bolte eller gevindstænger med møtrikker, er fastspændt til den nedre leje¬ huspart 3. Lejehusparterne 3, 5 omslutter et hul 7, som er foret ved hjælp af en nedre lejeskal 8 og en øvre lejeskal 9 til dannelse af en glideflade 10 for en lejepind 11 af en ikke vist krumtapaksel for moto¬ ren, se fig. 3 og 4. Lejeskallerne 8,9 ligger an mod hinanden i to deleflader 12,13. Lejeskallerne er tyndskaller og er oftest fremstillet af et bæremate¬ riale såsom stål, der på indersiden er pålagt et ikke vist lejemateriale, hvilket kan være metal eller ek¬ sempelvis PTFE, såsom Teflon (registreret varemærke), eller eventuelt en kombination af materialer, for ek¬ sempel et lag metal belagt med et tyndt lag PTFE. Den nedre ende af lejetappene 6 er indskruet i opadven- dende gevindhuller i bundrammen 4, og lejetappene frembringer en holdekraft, der er tilstrækkelig stor til at trykforspænde lejeskallerne 8, 9 til det øn¬ skede niveau. Selv om den viste udførelsesform har lejeskaller i form af tyndskaller, er opfindelsen imidlertid lige anvendelig for motorer med tykkere lejeskaller eller for motorer, hvor glidefladen 10 er udformet ud i et med et lejehus. I tværretningen styres den øvre lejehuspart 5 ved anlæg mod opad forløbende styreflader 14 på bund¬ rammen 4. En olietilgangsåbning i den øvre leje¬ huspart 5 står i forbindelse med et olierør 15 for smøring af lejet.

Lejeskallerne 8,9 er udformet således, at de i afspændt tilstand passer sammen til dannelse af såvel en rundtgående yderflade som en rundtgående inderfla- de. I den monterede stilling i hovedlejet 1 er leje¬ skallerne 8,9 ved hjælp af lejetappene 6 trykfor¬ spændt således mellem den øvre og nedre lejehuspart 5,3, at lejeskallernes inderflade, som danner glide- fladen 10 for lejepinden 11, har et citronformet tværsnit, se fig. 3. Det skal bemærkes, at citronfor¬ men af hensyn til tydeligheden er overdrevet kraftigt i figuren. Som følge af citronformen forekommer der i området ved lejeskallerne 8,9's mod hinanden liggende deleflader 12,13 en større klaring mellem giidefladen 10 og lejepinden 11, end det er tilfældet langs re¬ sten af glidefladen 10. Dette er fordelagtigt, efter¬ som lejepinden 11 herved hindres i at komme i kontakt med eventuelle ujævnheder ved overgangen mellem de to lejeskaller 8,9, hvilket ville kunne føre til beska¬ digelse af lejepinden 11. Glidefladen 10 forløber imidlertid parallelt med en langsgående akse for ho¬ vedlejet 1 og beskriver derfor en såkaldt matematisk cylinder. Det skal bemærkes, at den nævnte citronform af glidefladen 10 kan opnås på andre måder end den ovenfor beskrevne, eksempelvis kan den ønskede form fremstilles direkte i lejemateriale, som ikke for¬ spændes i motoren.

Fig. 4 illustrerer begrebet kritisk trykvan¬ dringshastighed. Idet en krumtapaksel med lejepinden 11 er lejret i hovedlejet 1 og ved normal drift har en omdrejningsretning svarende til urets omdrejnings¬ retning, som illustreret med pilen, er der mellem le¬ jepinden 11 og glidefladen 10 en vis klaring, hvilket resulterer i, at der til enhver tid eksisterer et egentligt kontaktområde 16 mellem lejepinden 11 og glidefladen 10, hvor dette kontaktområde 16 overfører belastningen fra lejepinden 11 til glidefladen 10 og bevæger sig rundt langs glidefladen 10. Placeringen af kontaktområdet 16 er således til enhver tid hoved¬ sageligt bestemt af retningen af den resulterende ra¬ dialkraft for lejepinden 11. Under visse omstændighe¬ der bevæger det egentlige kontaktområde 16 sig med cirka den halve omdrejningshastighed i forhold til krumtapakslens omdrejningshastighed. Dette sker ty¬ pisk i det i figuren viste område til venstre for en hovedakse 18, som forløber centralt gennem alle ho¬ vedlejerne 1 for motoren 2, og lejepinden 11's radi¬ alkraft er her i det væsentlige et resultat af iner¬ tikræfter og kompressionskræfter fra det eller de ved siden af lejet placerede stempler. Idet oliefilmen mellem lejepinden 11 og glidefladen 10 klæber til begge disse flader, trækkes oliefilmen med cirka lige stor hastighed i begge retninger bort langs glidefla- den 10 fra kontaktområdet 16, og følgelig reduceres tykkelsen af oliefilmen betydeligt i dette område.

Fig. 2 viser en motor med tre hovedlejer 1 af den i fig. 1 viste type, idet de øvre lejehusparter og øvre lejeskaller er fjernet, således at kun de nedre lejehusparter 3 og de nedre lejeskaller 8 er synlige. Lejeskallerne 8,9 for det midterste af de viste hovedlejer er udformet således, at glidefladen 10 for lejet forløber parallelt med en langsgående akse 17 for lejet, idet denne langsgående akse·17 har en sådan retning, at den i det viste vandrette plan danner en vinkel ν' med hovedaksen 18, som forløber fra en bagende af motoren i bunden af figuren til en forende af motoren ved toppen af figuren. Den ikke viste krumtapaksel har et kraftudtag ved bagenden af motoren og en omdrejningsretning svarende til urets omdrejningsretning set i hovedaksens retning, som il¬ lustreret i fig. 4.

Det fremgår af fig. 2, at den langsgående akse 17 for glidefladen 10 af det midterste hovedleje 1 ligger til venstre for den fælles hovedakse 18 for hovedlejerne bag ved det midterste hovedleje, det vil sige i figurens plan neden under det midterste hoved¬ leje. Nærmere betegnet skærer den langsgående akse 17 for giidefladen 10 af det midterste hovedleje den fælles hovedakse 18 for hovedlejerne således, at dis¬ se akser 17, 18 definerer et plan 19, som danner en vinkel u i forhold til en lodret linie, se fig. 4. Den langsgående akse 17 danner derved i planet 19 en vinkel v med hovedaksen 18, hvor vinklen v projiceret på det i fig. 2 viste vandrette plan giver vinklen ν' {vinklen v er ikke vist på tegningen). Der opnås her¬ ved for den aktuelle motor, at den langsgående akse 17 for glidefladen 10 af det midterste hovedleje 1 har i det væsentlige samme retning som en centerakse 20 af hovedlejepinden 11, når det egentlige kontakt¬ område 16 mellem lejepinden 11 og glidefladen 10 be¬ finder sig ved den i fig. 4 viste position. Lejets oliefilm er i kontaktområdet 16 særlig tynd som følge af den ovenfor beskrevne kritiske trykvandring, og en yderligere reduktion af oliefilmens tykkelse ved kantområderne af glidefladen 10 undgås som følge af, at gi idef ladens langsgående akse 17 er i det væsent¬ lige ensrettet med lejepinden 11's centerakse 20. Det vil typisk være kritisk, hvis oliefilmens tykkelse når ned i området af cirka 1/100 millimeter.

Alt efter driftsforholdene i den aktuelle mo¬ tor, kan et eller flere af hovedlejerne 1 have en langsgående akse 17, som danner en vinkel v med den fælles hovedakse 18 for hovedlejerne 1. Størrelsen af vinklen u, som skæringsplanet af den langsgående akse 17 for det pågældende leje og hovedaksen 18 danner i forhold til en lodret linie, afhænger ligeledes af de aktuelle driftsforhold. Størrelsen af såvel vinklen v som vinklen u kan være forskellig for de forskellige hovedlejer i en motor. Det skal endvidere bemærkes, at selv om glidefladens langsgående akse 17 i den vi¬ ste udførelsesform skærer den fælles hovedakse 18 for hovedlejerne 1, så behøver dette ikke at være tilfæl¬ det, og planet 19, som danner vinklen u i forhold til en lodret linie, er så defineret af den fælles hoved¬ akse 18 for hovedlejerne 1 og en linie parallel med glidefladens langsgående akse 17. I planet 19, som den langsgående akse 17, eller en linie parallel med denne, og hovedaksen 18 define¬ rer, kan der for en motor med en cylinderdiameter på 600 mm med fordel typisk være en radial forskel på 0,04 mm til 0,08 mm mellem en forkant og en bagkant af giidefladen 10 for et hovedleje 1.

For en motor, som ved normal drift har en om¬ drejningsretning, som er modsat urets omdrejningsret¬ ning, det vil sige modsat det i fig. 4 viste, vil si¬ tuationen i forhold til det i såvel fig. 2 som 3 vi¬ ste være spejlvendt omkring en lodret akse, og den langsgående akse 17 for glidefladen 10 af det midter¬ ste hovedleje 1 vil derfor ligge til højre for den fælles hovedakse 18 bag ved det midterste hovedleje.

Lejeskallerne 8, 9 kan fremstilles på enhver passende måde, hvorved der opnås den ovenfor beskrev¬ ne udformning. Eksempelvis kan to blokke opspændes i en drejebænk én ad gangen, hvor der drejes en ydre og en indre cylinderflade af det opspændte emne, hvoref¬ ter opspændingen ændres inden færdigdrejning af den indre cylinderflade, således at emnet får eri ny om¬ drejningsakse, som danner en vinkel med den tidligere omdrejningsakse, og hvor den indre cylinderflade der¬ efter rendrejes til dannelse af en cylindrisk glideflade, som er parallel med en langsgående akse, der danner en vinkel med den ydre cylinderflade.

En lejeskal kan tilsvarende fremstilles ved fræsning, idet emnets opspænding i fræserens slæde ændres inden færdigbearbejdningen af den indre cylin¬ derflade, således at emnet derefter forskydes i en retning, som danner en vinkel med en linie, der er parallel med emnets ydre cylinderflade. Ved fræsning er det endvidere muligt at fremstille elliptiske cy¬ linderflader ved skråstilling af fræserens omdrej¬ ningsakse i forhold til slædens forskydningsretning, hvilket kan være ønskeligt eksempelvis med henblik på at fremstille lejeskaller, som kan sidde i spænd i henholdsvis den øvre og den nedre lejehuspart under samlingen af disse, hvilket på engelsk benævnes "free spread". Dette kan dog også opnås ved fremstilling af lejeskallerne med en ydre radius, som er lidt større end radius af den flade, som skallerne skal ligge an mod i lejehusparterne. Endeligt skal det nævnes, at lejeskallernes yder- og inderflader ikke behøver at have form af cylinderflader, idet de eksempelvis kan fremstilles ved rulning.

Selv om opfindelsen i det foregående er blevet forklaret ved hjælp af et eksempel på en rækkemotor, hvor samtlige stempler ligger ud for hinanden, så er den ligeledes anvendelig for eksempelvis en V-motor eller lignende motor, hvor stempler, som driver samme krumtapaksel, ikke ligger i en enkelt række, men der¬ imod i to eller flere rækker.

Det er endvidere klart, at selv om opfindelsen angår en motor med et antal hovedlejer, hvor hvert leje har en glideflade 10, der forløber parallelt med en langsgående akse for lejet, så kan motoren ud over disse lejer også have andre lejer, eksempelvis et trykleje ved bagenden af motoren til optagelse af ak- sialkræfter fra propelleren, hvor dette trykleje har en eksempelvis konisk glideflade i ubelastet til¬ stand, således at glidefladen i den belastede drifts¬ situation har en i det væsentlige cirkulærcylindrisk form.

PATENTKRAV 1. Stempelmotor (2), navnlig en stor totakts krydshovedmotor, med en krumtapaksel, der med et an¬ tal hovedlejepinde (11) er lejret i hovedlejer (1), som er beliggende langs en fælles hovedakse (18), der forløber centralt gennem alle hovedlejerne (1) fra en bagende til en forende af motoren, hvor hvert hoved¬ leje (1) har lejemateriale, som danner en glideflade (10) for den tilsvarende hovedlejepind (11), idet glidefladen (10) forløber parallelt med en langsgåen¬ de akse (17) for lejet (1) , kendetegnet ved, at den langsgående akse (17) for mindst et af hovedlejerne (1) danner en vinkel på mellem 0,2 og 5,0 bueminut med hovedlejernes fælles hovedakse (18). 2. Stempelmotor ifølge krav 1, kende¬ tegnet ved, at den langsgående akse (17) for mindst et af hovedlejerne (1) danner en vinkel på mellem 0,5 og 1,5 bueminut med hovedlejernes fælles hovedakse (18). 3. Stempelmotor ifølge krav 1 eller 2, ken¬ detegnet ved, at krumtapakslen ved motorens bagende har et kraftudtag, at motoren (2) har en nor¬ mal omdrejningsretning svarende til urets omløbsret¬ ning set i hovedaksens (18) retning, og at den langs¬ gående akse (17) for det mindst ene af hovedlejerne (1) ligger til venstre for hovedaksen (18) bag ved dette hovedleje (1). 4. Stempelmotor ifølge krav 1 eller 2, ken¬ detegnet ved, at krumtapakslen ved motorens bagende har et kraftudtag, at motoren (2) har en nor¬ mal omdrejningsretning modsat urets omløbsretning set i hovedaksens (18) retning, og at den langsgående ak¬ se (17) for det mindst ene af hovedlejerne (1) ligger til højre for hovedaksen (18) bag ved dette hovedleje (1) . 5. Stempelmotor ifølge et af de ovenstående krav, kendetegnet ved, at hovedlejernes fælles hovedakse (18) og en linie parallel med den langsgående akse (17) for det mindst ene af hovedle¬ jerne (1) definerer et plan (19) , som i forhold til en lodret linie danner en vinkel på mellem 10° og 90°, fortrinsvis mellem 20° og 80°, og yderligere fortrinsvis mellem 50° og 70°. 6. Stempelmotor ifølge krav 5, kende¬ tegnet ved, at glidefladens (10) radiale afstand fra hovedlejernes fælles hovedakse (18) varierer med mindst 0,004%, og fortrinsvis med mindst 0,01%, af glidefladens (10) radius fra en bagkant af hovedlejet (1) til en forkant af hovedlejet i planet (19) , som defineres af hovedlejernes fælles hovedakse (18) og en linie parallel med den langsgående akse (17) for hovedlejet (1). 7. Stempelmotor ifølge et af de ovenstående krav, kendetegnet ved, at lejematerialet i hvert hovedleje (1) udgøres af henholdsvis en øvre og en nedre lejeskal (8, 9) , som passer således sammen, at de danner en perifer yderflade, som forløber pa¬ rallelt med hovedlejernes fælles hovedakse (18), og som ligger an mod en tilsvarende flade i et lejehus (3, 5) i motorstativet (4). 8. Sæt omfattende en øvre og en nedre lejeskal (8, 9) for et hovedleje (1) i en stor totakts kryds- hovedmotor (2), hvor de to lejeskaller (8, 9} i afla¬ stet tilstand passer således sammen, at de danner en perifer yderflade til anlæg i et lejehus (3, 5) i mo¬ torstativet (4), hvor yderfladen forløber parallelt med en langsgående akse for denne, og en rundtgående inderflade til dannelse af en glideflade (10) for en hovedlejepind (11) af motorens krumtapaksel, hvor he¬ le inderfladen forløber parallelt med en langsgående akse for denne, kendetegnet ved, at den langsgående akse for den perifere yderflade danner en vinkel på mellem 0,2 og 5,0 bueminut, og fortrinsvis på mellem 0,5 og 1,5 bueminut, med den langsgående akse (17) for den rundtgående inderflade (10). 9. Fremgangsmåde til fremstilling af et sæt om¬ fattende en øvre og en nedre lejeskal (8, 9) for et hovedleje (1) i en stor totakts krydshovedmotor (2), hvor de to lejeskaller (8, 9) i aflastet tilstand passer således sammen, at de danner en perifer yder¬ flade til anlæg i et lejehus (3, 5) i motorstativet (4) , idet yderfladen forløber parallelt med en langs¬ gående akse for denne, og en rundtgående inderflade i form af en glideflade (10) for en hovedlejepind (11) af motorens krumtapaksel, idet hele inderfladen for¬ løber parallelt med en langsgående akse for denne, hvor blokkene bearbejdes til dannelse af den perifere yderflade og til dannelse af den rundtgående in¬ derflade, kendetegnet ved, at blokkenes op¬ retning i drejebænken inden den sidste færdigdrejning af hele den rundtgående inderflade ændres således, at den langsgående akse for den perifere yderflade dan¬ ner en vinkel på mellem 0,2 og 5,0 bueminut, og for¬ trinsvis på mellem 0,5 og 1,5 bueminut, med drejebæn¬ kens omdrejningsakse, hvorefter den rundtgående in¬ derflade drejes ned til en ny ren flade til dannelse af glidefladen (10) for hovedlejepinden (11) af moto¬ rens (2) krumtapaksel.